Rådg. ingeniører




Fortættet tårn

Boliger og fritidsklub koncentreret i historisk vandtårn

Af Niels Nielsen, arkitekt maa

Multifunktionalitet får en ny betydning med ombygningen af Jægersborg Vandtårn i Gentofte. I dag fungerer den historiske betonkonstruktion nemlig ved siden af den oprindelige funktion også som ramme om en fritidsklub og 36 ungdomsboliger. En kreativ fortætning af offentlige funktioner i en tæt bebygget kommune med nogle af landets højeste grundpriser, der løses arkitektonisk med en ny, let iklædning af krystallinske glaskarnapper i organisk samspil med den eksisterende betonkonstruktion.

Tolvkantet
Hver nat pumpes tusindvis af liter vand op i den røde beholder på toppen af Jægersborg Vandtårn i Gentofte. Imens sover beboerne trygt i de 36 ungdomsboliger på de underliggende etager. Først senere næste dag befolkes de nederste fire etager, hvor et fritidscenter for områdets skolebørn har til huse.

Vandtårnet har forsynet områdets boliger siden 1955, hvor den tolvkantede betonkonstruktion af arkitekten Edvard Thomsen stod færdig. I 1980’erne blev de nederste etager indrettet til fritidsinstitution, men det er først i 2006, at ungdomsboligerne har fået plads i vandtårnets fem øverste etager under den store vandbeholder.

’Hovedopgaven ved indretningen af ungdomsboligerne i vandtårnet har været at få skabt nogle møblerbare rum ud af den komplekse tolvkantede geometri, som vantårnets betonkonstruktion er bygget op omkring,’ forklarer Kasper Pilemand fra Dorte Mandrup Arkitekter, der vandt opgaven i en indbudt konkurrence.

’Det er primært gjort ved at tilføje vandtårnet en række karnapper med en trekantet grundplan, der udover at udvide gulvarealet giver nogle regulære rumenheder med kun én skæv væg.’

I to boliger på hver etage opnås en regulær rumenhed med en helt rektangulær karnap.

Resultatet er en boligetage med tripel-symmetrisk, stjerneformet plan, der grundlæggende består af otte etrumsboliger.

Sammenlagt giver det 36 ungdomsboliger, da rumenhederne på tre af etagerne er indrettet til fællesrum.

I centrum af hver etage er en kerne med beboernes depotrum, som det fælles gangareal drejer omkring.

To typer
De to forskellige karnaptyper giver to typer ungdomsboliger i Jægersborg Vandtårn. Selvom boligerne varierer lidt i arealstørrelse, er de dog grundlæggende indrettet ens.

’Alle boligerne er indrettet omkring et multimøbel, der samler alle de praktiske funktioner, som køkken, seng, skabsplads og skrivebord, i en enhed, så der frigøres så meget gulvareal som muligt,’ fortæller Kasper Pilemand.

’På den måde undgår beboerne at sidde i sengen og spise, som det ofte er tilfældet i ungdoms- og kollegieværelser, hvor alle dagliglivets gøremål laves på samme sted indenfor et meget begrænset areal.’

Multimøblet er udformet som et rektangulært volumen med en dobbeltseng på toppen, et stort skab på den ene langside og et skrivebord på den anden. På den korte side er placeret et lille tekøkken med kogeplade og vask.

Tre afsnit
På trods af den fælles opbygning er de to boligtyper indrettet forskelligt omkring multimøblet.

I boligerne med den rektangulære karnap deler multimøblet boligen i to afsnit med skabet ud til den lille entre med adgang til badeværelset på den ene side og skrivebordet ud mod det store opholdsrum til den anden side.

Tekøkkenet ligger langs væggen i den lille gangforbindelse mellem de to funktioner.

To eksemplarer af denne boligtype er desuden indrettet som handicapvenlige boliger.

I horisonten
Hovedparten af boligerne har dog den trekantede karnap, og her opdeler multimøblet boligen mere dynamisk i tre afsnit.

Fra den lille entre med adgang til badeværelset er der forbindelse ind til det større opholdsrum, som køkkenet er orienteret mod. Skrivebordet med adgang op til sengen ligger derimod i en lille niche med et selvstændigt stort dagslysindtag.

På den måde er der i denne boligtype opnået en imponerende rumlig variation indenfor et lille areal.

Fra den intime soveplads oppe under loftet over den koncentrerede arbejdsniche ved skrivebordet til det større opholdsrum med køkkenet, hvor den storslåede udsigt over Nordsjælland gennem vinduespartiet i hele rummets bredde forlænger rumoplevelsen uendeligt ud i horisonten.

Motorring 3
Udsigten fra de højtliggende ungdomsboliger er den helt store attraktion og opleves særligt fra de tre store, udkragede altaner i forlængelse af fællesrummene.

Vandtårnet er i sig selv 45 m højt og ligger i forvejen på et af områdets højeste punkter, hvilket giver en langstrakt udsigt over det grønne Nordsjælland og videre ind mod Københavns tårne over Øresund til Sverige.

Fra altanerne opleves også Vandtårnets kompakte infrastrukturelle beliggenhed mellem på den ene side Motorring 3 og til den anden Helsingørmotorvejen. Lige nedenfor for vandtårnet ligger desuden Jægersborg Station med både S-toglinje og nærbane til Nærum.

Inde i boligerne fornemmes støjen fra tog og biler dog kun svagt. De største vinduespartier kan ikke åbnes og er udstyret med ekstra tykke og lydisolerende termoruder, mens de mindre, oplukkelige vinduer er udført som dobbelt konstruktioner, der holder støjen ude, når beboerne lufter ud.

Pejlemærke
Beliggenheden midt i et af hovedstadsområdets mest trafikerede motorvejskryds har også haft betydning ved omdannelsen af Jægersborg Vandtårn til boligblok.

Det tolvkantede tårn med den karakteristiske røde beholder og vejrhane på spidsen af kegletaget er hver dag et velkendt pejlemærke i området for de tusindvis af mennesker, der passerer forbi i høj fart.

’Det har været vigtigt, at den nye boligfunktion ikke ødelægger vandtårnets let genkendelige form som et ikon for området gennem mange år,’ fortæller Kasper Pilemand.

’Derfor er karnapperne udformet som tydelige selvstændige enheder, der tilfører den høje bygning en menneskelig skala, samtidig med at den store form bevares.’

’De skæve vinkler sammen med glaspartierne og aluminiumsbeklædningen giver de nye facadeelementer et forfinet, krystallinsk udtryk, der spejler det varierende dagslys og danner en kontrast til den oprindelige betonkonstruktions mere grove stoflighed,’ siger Kasper Pilemand om vandtårnets nye fremtoning i landskabet.

Fakta  
Bygherre: Danske Funktionærers Boligselskab
Gentofte Kommune
Bygherrerådgiver:
Karl Henning Sørensen Arkitekter a/s
Totalentreprenør: E. Pihl & Søn AS
Arkitekt: Dorte Mandrup Arkitekter ApS
vandtårn – Edvard Thomsen
Ingeniør: kons – E. Pihl & Søn A.S
instal – Hansen, Carlsen & Frølund A/S
akust – BC Lydforhold ApS
Landskabsarkitekt: Marianne Levinsen
Areal: 2900 m2

«  Forside Tidligere Byggerier »