Fortid og nutid
Allerede i 1568 blev der bygget på den attraktive grund i Koldings centrum. Dengang var det Frederik d. 2., som anlagde en vandmølle for sin mor, Dronning Dorothea, der residerede på Koldinghus. Kornmøllen skulle erstatte en ældre mølle, som lå et andet sted, og byens borgere blev påbudt at benytte Dronningens mølle fremover. Det krævende ingeniørarbejde omfattede også en kanal, der førte vand til et sumpet område nord for slottet, og derved blev Slotssøen til.

Disse fortidsminder blev gravet frem i lyset, da Slotsmøllegrunden atter skulle bebygges for et par år siden. Før piloteringen gik i gang, lykkedes det arkæologerne at afdække rester af den oprindelige møllekonstruktion.
En anden væsentlig periode i Slotsmøllens historie er forbundet med industrialiseringen i 1800-tallet. I 1850’erne blev der etableret et bryggeri, og denne virksomhed voksede støt i de følgende årtier. Der blev bl.a. brygget pilsnerøl, og bryggeriet oplevede sin storhedstid i midten af forrige århundrede. I 1991 blev Albani eneejer af Slotsmøllen, men da ledelsen syv år senere valgte at flytte hele produktionen til andre byer, var det uigenkaldeligt slut for en af de store virksomheder i Kolding. En æra var forbi.

Ny begyndelse
Tiden var nu moden til nytænkning. På arealet lå en række industribygninger uden egentlig bevaringsværdi. Der var opstået en oplagt mulighed for fornyelse af det 1,3 ha store område med fremragende beliggenhed i centrum af byen.
Ejeren af grunden var KPC-Byg, som efterfølgende udviklede et projekt, der passede til stedet. I september 2002 forelå der en lokalplan for området, og en principiel helhedsplan for Slotsmøllegrunden og Banegårdspladsen var allerede vedtaget af byrådet. Et nybyggeri med et samlet areal 17.500 m2 blev godkendt, og nedrivningen af den eksisterende bygningsmasse blev påbegyndt i marts 2004.

Den nye bebyggelse på Slotsmøllegrunden indeholder Koldings nye hovedbibliotek, et First Hotel med 132 værelser, 46 lejligheder - heraf 16 eksklusive penthouselejligheder - samt liberalt erhverv. Det er KPC-Byg, som står for byggeriet sammen med Advokaterne Fønss & Hove I/S. Sidstnævnte har været bygherre for boligerne, og Kolding Kommune for biblioteket, der i sig selv omfatter 7.500 m2. KPC-Byg har også stået for opførelsen af Slotsmøllen som totalentreprenør - med Arkitema som arkitekter og Carl Bro som rådgivende ingeniører.

Det hvide hus
Arkitema har tydeligvis tilstræbt en forenkling af den arkitektoniske hovedidé og gjort bygningen overskuelig i både interiør og eksteriør. Det U-formede bygningsanlæg opleves som en markant kontrast til Banegårdens rødstensbygning fra 1884 og torvets øvrige bebyggelse.

Arkitekt maa og partner Kim Risager siger: ’Det jo et meget komplekst hus med funktioner, der glider ind over hinanden både vertikalt og horisontalt. Stilen er den nordiske nymodernisme, med de muligheder der er for dette i et elementbyggeri.’
Selv om huset er stort, virker det let i sin fremtoning. I gadeniveau er facaderne præget af store glaspartier, som giver indblik i huset og får bygningen til at ’svæve’. De overliggende tre etager fremtræder i hvide teglfacader med en fin stoflighed, der spiller sammen med de rytmisk placerede vinduespartier, karnapper og altaner.

De 46 lejligheder har alle fine udsigtsforhold, og penthouse-etagen ligger let tilbagetrukket med ekstravagante muligheder for udeophold. Husets mange funktioner griber ind i hinanden på naturlig måde og skaber et sted med en særlig dynamik.

Levende bibliotek
Den 27. januar kunne Koldingenserne indtage deres nye hovedbibliotek, og det er gået over al forventning. Mere end 1500 besøgende har passeret indgangen pr. åbningsdag.
Bibliotekar Marianne Majgaard Jensen fortæller: ’Beslutningen om at flytte biblioteket til Slotsmøllen har vist sig at være en fremragende idé. Tilstrømningen har været overvældende i de seneste måneder, og mængden af udlån er steget markant i forhold til tidligere. Det gamle bibliotek var beliggende i en bygning fra 1939, og igennem årene blev pladsmanglen mere og mere udtalt. Bøgerne var fordelt på syv forskellige etager, og ofte sendte man lånerne ud i det uvisse, når der skulle henvises til bestemte emner. Bygningen manglede også almindelig vedligeholdelse og var vanskelig at opdatere, teknisk såvel som teknologisk.’

Situationen var ikke holdbar i længden, og da en renovering af biblioteket blev anslået til ca. 15 mio. kr., var der bred politisk enighed om at investere pengene i nybyggeri i stedet for. Marianne Majgaard Jensen siger om processen:
’ Vi ønskede, at det skulle være et åbent, overskueligt hus, der var samlet af et stort torv. Det signalerer, at det er borgernes eget hus - meget overskueligt og stringent i sin opbygning. De runde service-punkter inviterer til, at borgerne bruger personalet mere, og der er langt mere dialog i de nye rammer. Tidligere var skranken en bastion, men nu er personalet tilgængeligt på en uformel måde. Det er utroligt, hvad de fysiske rammer betyder for funktionaliteten og stemningen i et bibliotek som vores, og vi har fået rigtig mange nye brugere blandt unge. De nyder at opholde sig i de åbne rum, og stedet appellerer til ophold og fordybelse. En blanding af kultursted og læringssted.’

Atrium og lysgårde
Når man træder ind i bibliotekets dobbelthøje foyer mødes man af en cirkulær information, en ’nyhedsvæg’ med seks stk. 50” fladskærme og et automatisk sorteringsanlæg. Derefter kan man fortsætte ind i selve husets hjerte - atriet - omkring hvilket de mange udlånsmaterialer og de mange forskellige tilbud grupperer sig, fordelt på tre etager.

Det 190 m2 store atrium er flankeret af to glasinddækkede gårdhaver, der også fungerer som lysgårde, der forsyner husets indre rum med dagslys. Selve atriet får masser af dagslys fra to langsgående rytterlys, og torvet får derved en karakter af uderum. Et bredt trappeanlæg fører ned i kælderniveauet, hvor magasinerne rummer 40.000 bind. To hvide spindeltrapper står som skulpturer i rummet og forbinder etagerne såvel fysisk som visuelt.

Overalt er der egetræsgulve, som er med til at skabe ro i helheden.
Indgangsetagen er primært forbeholdt børn og unge, samt de mere støjende aktiviteter. Den deciderede børneafdeling er placeret i det vestre afsnit ud mod Slotssøen. På 1. salen er voksenafdelingen placeret sammen med en række disponible møderum og kontorfaciliteter. Her findes romaner og fagmaterialer, og i hjørnerummet, som vender ud mod Koldinghus, er der indrettet læsesal møbleret med lænestole og en flot udsigt over Slotssøen. Administrationen er placeret på 2. sal, hvor der også er udgang til en tagterrasse.

Omlægning af pladsen
I februar 2006 slog også First Hotel Kolding dørene op, meget praktisk med hovedindgangen placeret ud mod Banegårdspladsen. Fra de øverste værelser kan man skimte fjorden, og man bliver mindet om, at inderhavnen blot er få hundrede meter væk. Hotellet har 132 værelser, og Bar & Restaurant Berg servicerer både gæsterne, byens borgere og bibliotekets brugere. Der er udendørs servering mod sydvest, hvor en omfattende omlægning af pladsen er ’lige på trapperne’.

I februar 2005 afholdt Kolding Kommune en arkitektkonkurrence om Banegårdsområdets tre delområder på samlet 12.000 m2, og vinder blev SLA Landskabsarkitekter v/ Stig L. Andersson.
Hovedidéen i forslaget er - ’at skabe et sammenhængende byrum, udtrykt i form af et stort gulv med forsætninger, masser af vand og udvalgt beplantning, der tilsammen skaber en helt særlig identitet.’ Etape 1 har opstart i juli 2006 og er beregnet til at koste 12 mio. kr.