De konkrete mål og opgaver for IT-forskerparken er at kommercialisere forskningsresultater, udvikle samarbejdet mellem offentlig forskning og erhvervslivet, at udvikle nye virksomheder og at tiltrække etablerede virksomheder.

Bygherren er IT-Huset Katrinebjerg A/S, og projektet er tegnet af Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S. Søren Jensen A/S har været rådgivende ingeniører, og NCC Construction Danmark A/S har opført bygningsanlægget i totalentreprise. Pris ca. 100 mio. kr.

Katrinebjerg
Katrinebjerg er et trekantet område på ca. 20 hektar, der ligger højt hævet over Århus Midtby. Fra de øvre etager i IT-forskerparken er der en formidabel udsigt over byen og bugten. Afstanden til universitetet er kort, og på sigt vil de to områder komme til at hænge bedre sammen. Katrinebjerg er som erhvervsområde opstået i midten af 1900-årene. Oprindeligt var der en del tung industri, men med udflytningen af Brdr. Kier A/S’ stållager er Katrinebjerg stort set uden tunge produktions/handelsvirksomheder. Stållagerets haller blev nedrevet i oktober 2004, og måneden efter blev det første spadestik taget til Forskerparken.

At skabe gode rammer for undervisning og forskning er et af Arkitektfirmaet C.F. Møllers specialer. Det var også denne tegnestue, der i sin tid skabte det helstøbte bygningsanlæg og parkområde, der udgør Århus Universitet. Det blev påbegyndt i 1931 og er siden blevet løbende udvidet. Sidste år blev universitetet hædret med en fornem placering i Kulturministeriets Arkitekturkanon på 12 udvalgte værker.

Arkitekt maa og partner i tegnestuen Tom Danielsen fortæller: ’Universitetet er nu fuldt udbygget inden for de givne fysiske rammer. Der er ikke mulighed for yderligere ekspansion, og den omkringliggende bebyggelse er med til at låse området fast i sin nuværende størrelse. Derfor er det oplagt at udnytte det nærliggende Katrinebjergs store potentiale for bebyggelse, der knytter sig til universitetet og it.’

Bydelens resonansrum
’ Forskerparken er placeret på en hjørnegrund i midten af området. Nærmeste nabo er Alexandra Instituttet, der blev indviet i 2003, og tilsammen danner de det fysiske udtryk for den massive satsning på vidensbaserede arbejdspladser. Bygningen ligger tilbagetrukket fra Helsingforsgade, og der opstår derved et stort offentligt torv, som vil blive et mødested for hele Katrinebjerg.

I dag er Helsingforsgade en trafikeret vej, der betjener områdets mange virksomheder, men det er planen at ændre den til en sivegade med mange træer inden for en overskuelig årrække. Et fint strøg der forbinder Katrinebjerg med det øvrige universitet og Århus.

Tom Danielsen siger videre: ’IT-torvet er tænkt som et resonansrum for hele bydelen, og jeg er overbevist om, at den sydvendte og let skrånende flade vil blive et attraktivt opholdssted for mennesker i alle aldre. Vi har også skabt en siddetrappe i lys granit på det sted, hvor pladsen danner en lysgivende hulning ned mod biblioteket i underetagen.’

Tre hovedelementer
’ Selve det kvadratiske bygningsanlæg er opdelt i tre hovedelementer: Torvehuset er det meget transparente og åbne bygningsafsnit, der danner Forskerparkens facade mod pladsen og det offentlige rum. Her rummes bibliotek og kantine i de nederste niveauer og kontorer til forskerne på de øverste tre etager.’

’Bag Torvehuset ligger IT-Common, som er Forskerparkens hjerte og ankomstrum. IT-Common er et generøst ’great indoor’, der visuelt og funktionelt kobler hele bygningen sammen. Indgang sker via de sidestillede store vindfang mod øst og vest. IT-Common er i åben forbindelse gennem alle fem etager, og de store tværgående ovenlys gør, at rummet i princippet får dagslys fra alle fem verdenshjørner. Rummet er designet til at være et aktivt krydsfelt, hvor mange kontakter vil blive knyttet mellem husets brugere. Der er placeret en række transparente ’dialognicher’, som inviterer til uformelle møder, og der er siddegrupper mange steder. Alt sammen for at skabe de bedst mulige betingelser for dialog og samarbejde mellem de forskellige grupper af mennesker, der færdes i huset.’

U-formet kontorhus
’ I nederste niveau er der indgang til bibliotek og to auditorier beregnet til akademiske forelæsninger. De har henholdsvis 150 og 70 pladser. Auditorierne er træbeklædte og har kontakt til det fri. Statens Kunstfond har bevilget ¾ mio. kr. til kunstnerisk udsmykning af dette nederste niveau af panoptikonet. I begyndelsen var vi meget stemt for et avanceret kunstværk med stærke relationer til husets it-indhold, men ved nærmere eftertanke blev udvalget klar over, at et sådant kunstværk hurtigt ville kunne virke forældet i et avantgardistisk miljø som dette. Derfor bliver det et mere tidløst kunstnerisk udtryk, sandsynligvis et maleri, der kommer til at dække den store vægflade,’ slutter Tom Danielsen.

Via gangbroer er der forbindelse til det 6500 m2 store U-formede kontorhus, som primært er beregnet på udlejning, og som derfor er ekstremt fleksibelt og rationelt i sin indretning. I skrivende stund er der udlejet ca. 70% af kapaciteten, og resten forventes udlejet i løbet af sommeren. Det kompakte kontorhus ligger omkring et gårdrum, hvor der også er en taghave ovenpå auditorierne.

Solafskærmning
Torvehusets enorme glasfacade mod syd har krævet en meget effektiv solafskærmning. Det er løst på en enkel og meget elegant måde, som fortjener en nærmere beskrivelse. Solafskærmningen er udført som justerbare horisontale aluminiums-louvre, dvs. store vinger, der kan drejes, så de lukker solen ude - i princippet på samme måde som en persienne.

Det er firmaet Dasolas A/S, der har leveret den visuelt meget flotte løsning på problemet. Der er anvendt en lodret solafskærmning med vandrette F-lameller af typen DS 600 B. Lamellernes overflade er blevet naturanodiseret, som både beskytter og giver et nærmest fløjlsagtigt udseende. Skærmen er udført med en pudsebro, som tillader en vinduespudser at bevæge sig mellem vinduer og solafskærmningen.

Den motoriserede bevægelighed styres elektronisk af en sol- og vindvagt, som åbner eller lukker lamellerne alt efter vejrforholdene. Teknisk set er facaden opdelt i 25 felter, som kan styres individuelt på en kontakt i det enkelte rum. Det betyder, at ét kontor f.eks. kan have lukket helt ned uden at ’genere’ resten af bygningen. Det vil give en meget levende facade i dagtimerne, når lamellerne indstilles individuelt. Om aftenen vil en helt lukket facade kunne bruges som en gigantisk screen til projektion af film eller lysshow ude fra pladsen foran huset.

En markør i området
En af projektets nøglepersoner er Jørgen Andersen, direktør i Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S og formand for projektgruppen. Jørgen Andersen fortæller med stor entusiasme om Forskerparkens tilblivelse:

’Vore intentioner og forventninger er til fulde blevet indfriet. Der blev udført et meget omfattende forarbejde, som gjorde, at vi meget præcist kunne formulere vores krav til bygningen. Der blev afholdt en totalentreprisekonkurrence, hvor kravene bl.a. var, at byggeriet skulle kunne fungere optimalt arealøkonomisk. Desuden var projektet af en karakter og havde en placering, som fordrede en flot arkitektonisk løsning. Konkurrencen blev afgjort i juni 2004, og det var et meget stærkt felt af fem konsortier, der kæmpede om den attraktive opgave.’

’Det blev NCC, der sammen med Arkitektfirmaet C.F. Møller og Søren Jensen A/S kom med den bedste løsning, og ideen løste meget præcist vores behov. Vi har fået et markant byggeri til den rigtige pris. Projektet kombinerer gode fællesarealer og udadvendt virksomhed mod omverdenen, og samtidig er der også mulighed for mere lukket aktivitet - og endelig har det en god arealudnyttelse. Det bliver et kendt sted i Danmark, som vil være med til at trække en ’turn-around’ udvikling for hele Katrinebjerg. Vi arbejder allerede nu med planer om en udbygning på arealet mod vest, og arkitekterne har skitseret en L-formet fløj i samme formsprog som hovedhuset.’