Amager
Amager har på kort tid udviklet sig til et af Hovedstadens mest aktive områder for nye boligbebyggelser. Ved siden af de store udviklingsområder på Islands Brygge og Ørestad gemmer øens brogede bylandskab på mange mindre henslumrede erhvervsgrunde ofte midt i eksisterende boligområder, der indbyder til at blive integreret i omgivelserne.

Det gælder for boligbebyggelsen Oxford Have, der ligger op til de store villakvarterer midt på Amager på et grundstykke, som tidligere husede et busgarageanlæg.

’Da vi købte grunden af statens ejendomsselskab, Freja, for tre et halvt år siden, var der begrænset interesse for området, men det sidste år er det gået rigtig stærkt på Amager,’ fortæller Flemming Nielsen fra udviklingsselskabet Schaumann, der står bag bebyggelsen.

’Folk har fået øjnene op for Amagers kvaliteter, og køberne er både ældre lokale beboere, som har solgt en villa, og yngre mennesker med børn inde fra brokvartererne, der vil have et lille hus med have.’

’Der er kun 10 minutter ind til Rådhuspladsen herfra, og der er børneinstitutioner i nærområdet, og med indvielsen af Strandparken sidste år har Amager fået en virkelig stor attraktion i sommerperioden,’ siger Flemming Nielsen.

Kontrastfuld
Oxford Have ligger på Irlandsvej, en parallelgade mellem Englandsvej og Amagerbrogade, på hjørnet, hvor vejen krydses af Vejlands Allé.

Grundens nabobebyggelser afspejler den kontrastfulde karakter, som præger mange af Amagers bydele: Mod nord ligger en stribe villaer i halvanden etage; mod øst den almene boligbebyggelse, Gyldenrisparken, der er typiske betonblokke i fire etager fra slutningen af 60’erne; mens der mod syd er en stor transformatorstation også i fire etagers højde.

Skalamæssigt placerer Oxford Have sig mellem de eksisterende boligbebyggelser. Bebyggelsens 145 ejerboliger er udlagt som otte nordsydgående stokke af rækkehuse i varierende længder og højder på to og tre etager. Indgangen sker fra øst og på vestsiden ligger bebyggelsens terrasser med have.

Toscansk
Bebyggelsen gennemskæres diagonalt af en offentlig gangsti, der snor sig gennem bebyggelsen, og på vejen åbner sig omkring tre mindre pladsdannelser. Gangstien suppleres af tværgående og langsgående stræder op til de enkelte boliger fra parkeringsarealerne lang grundens kanter. Tilsammen skabes et fortættet bilfrit bymiljø med stor variation og gennemsyn på kryds og tværs.

’Med de små gågader og åbne pladser minder bebyggelsen på mange måder om en toscansk landsby,’ fortæller Flemming Nielsen om stemningen mellem rækkehusene.

Hvide kuber
Bebyggelsens sydlandske præg afspejles også i rækkehusenes arkitektoniske udformning. Bygningerne står som skarptskårne hvidpudsede kubiske former, som det kendes fra Middelhavslandenes oprindelige arkitektur.

Facadehøjdens variation skaber sammen med de tilbagetrukne indgangsdøre og glaspartier et selvgroet udtryk med et levende facaderelief, der lader solen tegne et skiftende skyggemønster gennem dagen.

Tagterrasse
Inde i lejlighederne opleves den sydlandske stemning mest markant i de treetagers rækkehuse. Den øverste etage er nemlig trukket tilbage som en slags lille penthouseetage og har udgang til 13m2 stor tagterrasse mod vest.

Den øverste etage har karakter af en let gennemlyst pavillon på toppen af bygningen med glaspartier, der spænder på tværs af rummet på både øst- og vestfacaden.

Etagen kan alt efter købernes ønsker indrettes med et stort eller to mindre værelser.

To typer
På samme måde varierer også indretningen af de øvrige etager efter købernes personlige ønsker.

Grundlæggende består bebyggelsen dog af to typer rækkehuse, der hver findes i to og tre etager. Forskellen mellem de to typer ligger i rækkehusets samlede bredde og dermed også etagearealet på hver etage.

For begge typer gælder, at køkkenet ligger i stueetagen i åben forbindelse med en stor opholds- og spisestue med udgang til terrasse og have. Trappen har et U-sving og er placeret langs den bærende tværskillevæg, hvor den leder op til badeværelset og to eller tre værelser på anden sal.