Opgangstid
Boligbebyggelsen ’Ved Store Dyrehave’ er opført i to etaper. Den første etape var klar til indflytning i 1998, mens beboerne netop er flyttet ind i anden og sidste etape dette efterår.

Begge etaper er udformet som treetagers boligblokke med udkragede valmede tegltage og solide murede facader, hvori der er udskåret kvadratiske vindueshuller. En skarp kontrast til nutidens boligbyggeri, hvor facaderne ofte domineres af glaspartier fra gulv til loft.

’Bebyggelsen er tegnet helt tilbage i 1995. Dengang var det ikke opgangstider. Det betyder også, at folk er mentalt anderledes og mindre åbne mod omverdenen end nu, hvor der generelt er fremgang i samfundet,’ forklarer Peter Schiødte fra Kieler Architects, der har tegnet bebyggelsen, om en af baggrundene for den mindre brug af glas i byggeriet for ti år siden.

’Samtidig er den konservative formgivning også udtryk for, at der er lagt vægt på, at byggeriet er opført med solide og gennemprøvede byggetekniske løsninger, der ikke giver overraskende udgifter til vedligeholdelse,’ siger Peter Schiødte.

Naturen ind
De få store glaspartier til trods er de naturskønne omgivelser, som bebyggelsen er placeret i, dog yderst nærværende i boligerne. Det skyldes først og fremmest, at grundens kuperede terræn er udnyttet til at gemme bilerne af vejen i parkeringskældre mellem hver anden bygningsrække, så beplantningen kan trækkes tæt ind mellem alle boligblokkene.

Oven på parkeringskældrene i form af to hævede bede på hver side af et centralt gadeforløb, der skærmer af mod henholdsvis et indgangsområde til den ene side og stueetagelejlighedernes terrasser til den anden.

De områder, hvor der ikke er parkeringskældre, er rummet mellem bygningerne anderledes udlagt som et landskabeligt parkområde med græsplæner og klynger af træer fra grundens oprindelige beplantning.

De grønne uderum mellem bygningerne fletter bebyggelsen naturligt sammen med de skovrige omgivelser. Som navnet antyder, er boligbebyggelsen nabo til Store Dyrehave, der er et stort skovområde syd for Hillerød, hvor Danmarks enevældige konger i 1600- og 1700-tallet fornøjede sig med den såkaldte parforce-jagt.

Inden boligbebyggelsen blev opført, lå grunden hen som et selvgroet skovområde.

Råd til
Selvom om etape to grundlæggende er udformet, så den naturligt bygger videre på første etape, så afspejles det i anden etape, at disse boliger er opført i en anden tidsperiode.

’Boligerne i etape to er generelt noget større end i første etape,’ fortæller Peter Schøidte.

’Hvor etape ét gennemgående består af to- og treværelses lejligheder med enkelte fireværelses lejligheder, så er anden etape gennemgående tre- og fireværelses lejligheder med enkelte femværelses lejligheder.’

’I dag har folk oftest solgt et hus, når de flytter i lejlighed, og de stigende huspriser har givet råd til fortsat at have næsten den samme plads som i parcelhuset,’ siger Peter Schiødte.

Sammenlagt består Ved Store Dyrehave af 20 boligblokke med i alt 264 lejligheder. De 144 er opført i første etape og de sidste 120 i anden etape.

45 grader
Indretningen af lejlighederne i Ved Store Dyrehave adskiller sig ligesom facadeudtrykket fra hovedparten af tidens boligbyggeri, der typisk er opbygget omkring et gennemlyst køkken/opholdsrum på tværs af bygningskroppen. Lejlighederne i Ved Store Dyrehave er anderledes opdelt på langs med en nord– og en sydside omkring en central midtergang.

Mod nord ligger værelserne. Enkle kvadratiske rum, hvor skovudsigten indrammes af tilsvarende kvadratiske vindueshuller, der er opsprosset i fire mindre kvadrater.

De fælles opholdsrum ligger omvendt mod syd med køkken og to stuer en suite. Omdrejningspunktet er den store spisestue, hvorfra der er udgang til en halvt tilbagetrukket altan. Rummet er forbundet med køkkenet gennem en skydedør, mens en dobbelt fløjdør leder ind til den tilstødende opholdsstue. Spisestuen får karakter af en 45-graders drejning af ydervæggen, der leder ud til altanen, og en tilsvarende 45-grader drejet væg ved indgangsdøren ude fra entreen.