23-10-2017 

www.lundgaardtranberg.dk
Arkitekt

www.scangrow.dk
Have
www.pihl-as.dk Råhus
www.faber.dk
Solafskærmning



Verdensarkitektur i Ørestad

Tietgenkollegiet selvskrevet til at indgå i enhver kulturkanon

Af Erik Juul, arkitekt maa

Enestående! Verdensarkitektur! Overvældende!
Man skal passe på med anvendelsen af de meget stærke tillægsord. De har evne til hurtigt at blive udvandet og dermed miste deres betydning. På den anden side skal de også bruges, når det er berettiget. Og det er det i forbindelse med det nye Tietgenkollegiet i Ørestad. Med sin arketypiske, men ikke ofte anvendte, cirkulære bygningskrop opnår det en ikonografisk karakter, der gør det selvskrevet til at indgå i enhver arkitekturkanon.

Kollegiets hovedkoncept beskrives af bygherren som én cirkulær bygning i syv etager, der rummer samtlige kollegiets faciliteter og omslutter ét stort, tilplantet gårdrum i figurens midte. Den cylindriske hovedform gennemskæres af fem vertikale snit, der visuelt og funktionelt opdeler bygningen i sektioner og fremstår som gennemgående, åbne passager, der giver adgang udefra til det centrale gårdrum samt til kollegiets etager.

Stærk figur
Det er en figur, der er så stærk, at man skal være sikker i sine begrundelser for at anvende den. Ellers risikerer den nemt at blive en tom kliche, en smart ide uden funktionel begrund-else. Men med arkitekternes opfattelse af et kollegium som en social boligform, hvor man har lyst til hinandens selskab, er figuren et lille (cirkulært!) columbusæg.

Dels undgås de lange forudsigelige gangarealer, dels skaber figuren en indre gård med en meget stærk rumlighed, hvor der skabes en dialog mellem det eksteriøre og det interiøre liv. På tværs af gårdrummet og op og ned af etagerne. Man vil altid nemt kunne orientere sig om, hvor der sker noget interessant. På den måde bliver figuren en social dynamo.

Tænk på, hvor mange børn der ikke er blevet født, eller blot de indledende øvelser, der ikke er foregået, fordi man boede i et byggeri, der ikke inspirerede til, at man lærte hinanden at kende!

Satsning
Konkurrenceforslaget bryder radikalt med lokalplanen, der foreskriver lange nord-sydvendte bygningskroppe. Det er en fornem satsning fra arkitekternes side og bekræfter begrundelsen for at udskrive en konkurrence. Fordi man netop der får mulighederne belyst på en måde, som umiddelbart ikke lå lige for. Men det viser også et mod hos bygherren ved at vælge forslaget - og en pragmatisk og ansvarsfuld indstilling hos myndighederne ved at gøre byggeriet muligt.

En lille landsby
Kollegiet indeholder 360 værelser, hvoraf flere er indrettet til to personer. I alt vil der være plads til ca. 400 ’indbyggere’ fordelt på 22.000 m2. Det svarer til en mindre landsby, og selv om arkitekternes reference er en gammel kinesisk Tulou bebyggelse, kan den ligeså vel give mindelser om en klassisk italiensk landsby, hvor huse, balkoner, tilbygninger osv. i varier-ende størrelser tilsammen danner et livfuldt, men veldefineret byrum, hvor alle mødes.

Det er lige før, man får lyst til at studere igen bare for at kunne prøve at bo der. I stedet må det blive et oplagt udflugtsmål, hvis man vil opleve stemningen i det originale haverum.

Avancerede konstruktioner
De markante udkragninger, der er med til at tegne det facetterede og varierende facadebillede, kræver en særlig ingeniørmæssig indsats. I princippet er de udkragede betonskiver indspændt af kabler både vandret og lodret.

I stueetagen var der et ønske om åbenhed, hvorfor man måtte vælge en insitu-støbt konstruktion, da man på den måde kunne opnå en spinklere konstruktion. Og det er klart, at når man bevæger sig ud over de oftest forekommende standarder, stiller det også særlige krav til de udførende.

Landskab
I det indre haverum plantes lindetræer, der beskæres, så kronerne får en ’pudderskyagtig’ karakter, der vil filtrere lyset på en let og poetisk måde.

Gulvet er belagt med store insitu-støbte betonflader i koniske figurer, der naturligt følger cirkelslaget. I udsparinger i betonfladen plantes bl.a. timian. Med sin signifikante duft er timian godt for både øjet og næsen.

Græsplænen i cirklens midte omkranses af en stor sammenhængende bænk. Den er bygget som en sammenhængende betonfigur, hvor et egetræ foldes op og bliver til en bænk.

Farverigt samarbejde med tekstildesignere
Der er anvendt få, men til gengæld meget stoflige, interessante materialer. Huset består i princippet af fire synlige materialer: Betonkonstruktioner med umalede overflader, amerikansk eg til karme og udvendige skodder, tombak til facadebeklædning og birkefiner til bl.a. opbevaringsmøbler. Det giver en særlig ro og værdighed til byggeriet.
I sammenhæng med denne sobre holdning har man valgt at samarbejde med tekstildesignerne Aggebo+Henriksen om farvesætning på møbler, gardiner, vaskemaskiner m.v.

Det betyder f.eks., at køkkenstolene vil være i mange forskellige, stærke farver og på den måde skabe et muntert partitur, der kan aflæses på tværs af gårdrummet. Designerne har også bearbejdet fineroverfladerne i gangarealerne - efter en poetisk ide om, at japanske mønstre, fra cirklens centrum, projiceres op på væggene.

Høj håndværksmæssig finish
’ Gud ligger i detaljen,’ udtalte arkitekt Mies Van der Rohe på et tidspunkt, hvor timelønnen ikke var så høj. Det gav mulighed for at arbejde med en høj håndværkmæssig finish, som man sjældent har mulighed for i dag.

Og flere, i arkitektonisk forstand, store projekter kan sagtens bære, at detaljen ikke nødvendigvis er udført med raffineret præcision. Fokuseringen på detaljen kan tværtimod stå i vejen for de interessante rumlige oplevelser på en måde, så man får lyst til at sige: ’Lad ham ligge i fred!’ Gud altså.

Til gengæld kan der i nogle projekter være for stor afstand mellem arkitektkonkurrencens koncept og det færdige byggeri. Derfor er det også en stor fornøjelse at se, med hvilken omhu især facadelukningen er udført i Tietgenkollegiet. Man har anvendt tombak, der er en legering af kobber og zink. Og hvis den håndværksmæssige udførelse ikke havde været i orden, vil anvendelsen af det relativt kostbare materiale have været forgæves.

Nu har Gud formodentlig andet at tage sig til end at kære sig om detaljen i et byggeri på Amager, men så er det godt, at der er dygtige håndværkere til det.

En gave uden prisskilt
Nu ligger det naturligt i mæcengerningen, at der er tale om uddeling af gaver. Og gaver oplyser man, med naturlig høflighed, sjældent prisen på. Derfor er man fra bygherrens side heller ikke interesseret i at fokusere på, hvad byggeriet har kostet. Men med anvendelsen af ædle materialer, dristige konstruktioner, store overfladearealer og en høj håndværksmæssig finish er der grund til at tro, at kvadratmeterprisen ligger i den høje ende.

Men som arkitekt Erik Frandsen fra Lundgaard & Tranberg siger, så vil den høje standard resultere i lave drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Så set over tid mener han ikke, det kan betragtes som et ekstraordinært dyrt byggeri. Det er jo den slags langtidskalkuler, som den type bygherre har mulighed for at lægge ind i de budgetmæssige overvejelser.

Ambitiøs bygherre – ambitiøst resultat
Bestyrelsen for Nordea-fonden består væsentligst af bankmænd. Og som sådan kan de ikke betragtes som professionelle bygherrer. Men som professionelle fondsbestyrere kan de til gengæld sagtens tænke de visionære tanker. Derfor er en af de væsentligste egenskaber at søge den rigtige rådgivning, så der opstår en konstruktiv dialog med den fælles ambition om at skabe det bedst mulige resultat.

Og der er ingen tvivl om, at der har været den rigtige dialog mellem bygherrerådgivere, arkitekter, ingeniører og bygherren. Ellers har man ikke kunnet nå det kompromisløse resultat, der er opnået.
C.F. Tietgen kan vende sig roligt i sin grav. Hans interesser bliver varetaget på fornem vis.



Vor tids mæcener

Om at bygge det bedste, man kan
Byggeriet er opført på initiativ fra Nordea-Fonden – Nordea hed tidligere Unibank. Altså en sammenslutning af en række banker, heriblandt Privatbanken, og dermed er vi tilbage ved C.F. Tietgen, som var en af forrige århundreds store erhvervsmænd og mæcener. Han stod bl.a. for færdiggørelsen af Marmorkirken.

I den modsatte ende af aksen er Operaen opført. Den er som bekendt bekostet af vor tids største erhvervsmand, efter princippet om ’second to non’.
Det samme kan man sige om Tietgenkollegiet. Og det er i sig selv en opløftende historie, at man i en tid, hvor der i princippet er penge nok, også formår at investere dem på en ambitiøs måde. At man formår at sige: ’Nu bygger vi i princippet det bedste, vi kan. Og betaler hvad det koster. Fordi alle i byggefaget generelt, men også i samfundet som helhed, har behov for den form for flagskibe.’

Og på den måde er vi afhængige af de begavede og de ambitiøse mæcener.
Hele princippet bag fondslovgivningen er, at man fritages for at betale skat, men til gengæld forpligter sig til at betale tilbage til samfundet, hvad man har tjent på samfundet. Og i dette tilfælde investerer man altså i fremtidens unge ved at tilbyde dem de bedste boliger. Og på den måde tage dem alvorligt.


Fakta  
BYGHERRE:
Fonden Tietgenkollegiet stiftet på grundlag af donation fra Nordea Danmark-Fonden
BYGHERRERÅDGIVERE: Niras A/S
Freja A/S
Hasløv & Kjærsgård A/S
ARKITEKT: Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma A/S
INGENIØR: Cowi A/S
BYGGELEDELSE: Niras A/S
LANDSKABSARKITEKT: Marianne Levinsen i samarbejde m. Henrik Jørgensen
ENTREPRENØRER:
Råhusentreårise:
Udvendig komplettering:
Indvendig komplettering:
Elentreprise:
Vvs-entreprise:
Landskabsarbejder:

Pihl A/S
Grønbech Construktion
Elindco
Kemp & Lauritzen
Sanoterm
F.J
MÆNGDE: 22.00m2
5000 m2 P-lælder
360 værelser

«  Forside Tidligere Byggerier »