Udsagnet er, at vi i højere grad end tidligere skal leve af vores ideer. Og i det ligger der et udsagn om nytænkning og produktudvikling.

For mange virksomheder er det nødvendigvis ikke specielt relevant. Der er det mere de faste systemer og standarder, der er med til at sikre produktiviteten og dermed overskuddet.

Problemet er, at man i den sammenhæng kan overse nogle spændende markedsmæssige muligheder. Derfor er det også altid interessant, når virksomheder får en god ide, afprøver den, og det bliver en succes. Og derfor er historien om bedre, billigere boliger en god historie.

Udfordring til branchen
Den startede for ca. fire år siden, hvor direktør Jørgen Troelsfelt (JT) fra De Forenede Ejendomsselskaber A/S udviklede ideen om at få bygget kvalitetsboliger til priser, der lå langt under det almindelige omkostningsniveau.

JT ville udfordre arkitekterne til at tænke i kroner og øre og bruge de begrænsninger, der ligger i lave omkostninger, kreativt.

Han ville vende byggebranchens bøtte på hovedet: I stedet for at lade markedspriserne/indtjeningsmulighederne på salget af boliger være udslagsgivende for, hvor meget man kan bygge for, skulle der være et nagelfast loft på byggeomkostningerne.

Dermed er løsningen på et byggeteknisk eller kreativt problem ikke bare bevidstløst at lægge 500 kr. oven i kvadratmeterprisen. Loftet tvinger bygherre og arkitekter til at finde alternative løsninger på det konkrete problem eller prioritere anderledes andre steder i byggeriet.

Samarbejde med Statens Kunstfond
Samtidig havde Statens Kunstfond lignende ideer og blev derfor enig med DFE om at udskrive konkurrencen med overskriften ’bedre billigere boliger’.

DFE ejede en grund i Køge og var villig til at bruge den på bbb-projektet, så i modsætning til mange andre konkurrencer fra Statens Kunstfond var her en mulighed for at realisere visionerne. Hvilket i sig selv rummer en inspirerende pointe. Det er trods alt skatteydernes penge, Kunstfonden bruger. Og at de kan bruges på en måde, der rækker ud over indadvendte, akademiske knæbøjninger, kan kun være i fællesskabets interesse.

Livet mellem husene
Bebyggelsen består af en række punkthuse i tre etager, der bindes sammen af lette gangbroer. Det betyder bl.a., at rummene mellem husene bliver en væsentlig kvalitet for bebyggelsen.

Og med de relativt ens volumener er det lykkedes arkitekterne at skabe en spændende rumlig variation, hvor man fornemmer, at her kan et spændende boligmiljø udvikle sig. Det er ikke rigidt eller fastlåst - men åbner op for, at beboerne kan være med til at præge det nære udemiljø.

Den frie bolig
På den måde kommer de eksteriøre kvaliteter til at hænge sammen med de interiøre. Fordi boligerne er defineret som et stort rum, hvor der kun er redegjort for bad/toilet og køkken. Ejerne må derfor selv være med til at bestemme indretningen og udstyr.

Som arkitekt Flemming Frost udtrykker det, har man givet mulighed for fleksibilitet og individuelle tilpasninger, der rækker langt ud over farven på gardinerne. Beboerne kan sætte deres personlige præg og lejlighederne tilpasse sig et foranderligt liv.

Husene er opført i træelementer og er udvendigt beklædt med vedligeholdelsesvenlige zinkplader. Alle vinduer er udført som gulv til loft døre, med anvendelse af det samme format i alle boligerne. Det giver et minimalistisk og roligt udtryk til hele bebyggelsen.

I forhold til den typiske standard overraskes man positivt af den fornemme rumhøjde på 2,80 m. Det giver en særlig rumlighed og er en væsentlig kvalitet for boligerne.

Bad/toilet og køkken er placeret i en kærne, der står frit i rummet. Det giver et gennemlyst rum. Det og rumhøjden er to væsentlige kvaliteter, man ikke nødvendigvis finder i meget dyrere boliger. Boligerne kan udlejes for ca. 3.500 kr. om måneden for 60 m2.

Innovativt samarbejde mellem bygherre og arkitekt
Til konkurrencen indkom et stort antal forslag, hvilket må tyde på, at arkitekter også er interesseret i at bygge billigt. DFE valgte at samarbejde med arkitektfirmaet Juul og Frost om den videre udvikling.

Alle parter udtrykker stor gensidig respekt og fornøjelse ved samarbejdet. Det har også været en væsentlig forudsætning for at kunne bygge til den meget lave kvadratmeterpris på 4.500 kr., at alle parter har haft en fælles interesse i at levere et så godt produkt som muligt.

Det har også betydet, at de væsentlige leverandører har været en del af et team. Fordi der er meget at hente i selve processen, hvor alle parter har udvist stor vilje og evner til at løse de problemer, der uvægerligt opstår hen ad vejen.

DFE udtaler i den sammenhæng, at for at få det fulde udbytte af samarbejdet mellem bygherre og arkitekt er det nødvendigt, at begge parter betragter hinanden som med- og ikke modspillere. ’Gensidig respekt og tillid til hinandens evner og motiver gør spillereglerne til udfordrende rammer i stedet for begrænsninger.’

Muligheder i stedet for begrænsninger
DFE beskriver, at udfordringen i bbb-konceptet ligger i at gøre op med forestillingen om, at kvalitetsboliger nødvendigvis er dyre at bygge og dyre at købe.

’Så for os er det attraktivt at bygge billigt, udelukkende fordi vi med stram økonomisk styring - og ved at bygge basisboliger - kan give køberne en ordentlig kvalitet for rimelige penge.

Den billigere bolig bliver et aktivt og fornuftigt valg (ikke en sur nødvendighed) for køberne, der slipper for, at bygherren på forhånd har truffet nogle luksusvalg, som køberne skal betale for med penge, de langt hellere ville have brugt til – for eksempel – et ekstra værelse.’

’Ved at rammerne – arkitekturen, såvel som byggematerialerne og bebyggelsesplanen - er af høj kvalitet, skaber vi muligheder i stedet for begrænsninger,’ udtaler DFE.

Succesen fortsætter
Konceptet har været en så stor succes, at man i 2004 inviterede 10 arkitektfirmaer til en ny konkurrence efter samme principper.

Tegnestuen Vandkunsten vandt med endnu et originalt og begavet forslag. Projektet skal bygges i Nordsjælland.

Byggepris og salgspris
Et af kriterierne for de deltagende arkitekter i den offentlige konkurrence om Bedre Billigere Boliger var, at husene skulle kunne bygges for 4.200 kr. pr. m2, ekskl. moms, grund og rådgiverhonorar. Dette blev efterfølgende indeksreguleret til 4.500 kr.
Men ét er, hvad husene kan produceres til, noget andet er, hvad de kan sælges til. Det er i sidste ende markedet, der bestemmer det. Og hvad markedet vil og kan betale, bestemmes bl.a. af, hvad den månedlige husleje er - og ikke så meget af, hvad det koster at købe boligen. I den sammenhæng har den lave rente betydet voldsomme prisstigninger.
Derfor kan man også se, at en ’bedre billigere bolig’ på 84 m2 sælges for 1.585.000 mio. kr. og dermed på niveau med det øvrige boligmarked i samme område. Men selvfølgelig med lavere fælles vedligeholdelsesomkostninger sammenlignet med ældre byggeri.