Enhver,
der har stået på havnefronten i Middelfart,
vil vide, hvorfor byen også kaldes ’Broernes
By’.
Mod vest ses den gamle Lillebæltsbro fra 1935,
og mod nord ses den elegante hængebro fra 1970,
som forbinder motorvejen mellem landsdelene. Udsigten
er betagende, og på en stille sommeraften er
stemningen helt speciel, når omgivelserne langsomt
farves i blå nuancer.
Nu er der kommet et bygningsværk på havnen,
der er blevet en aktiv del af denne magi, og som med
det samme er blevet et naturligt omdrejningspunkt.
Med sine dynamisk svungne facader er KulturØ Middelfart
en arkitektonisk perle, der døgnet igennem reflekterer
det skiftende lys og løfter området som
helhed.
Arkitektur som katalysator
For 40 år siden byggede man i Sydney et kulturhus
på en halvø i havnen. Denne ene bygning
kom til at ændre hele byens udvikling, fordi
indbyggerne med ét blev opmærksom på de
fantastiske muligheder, der lå i samspillet mellem
arkitektur og vand. Operahusets spektakulære
ydre og de mange kulturelle arrangementer tiltrak
tusinder af mennesker, og hele havnefronten blev
langsomt omdannet
til et levende offentligt rum.
I princippet er det fuldstændig den samme proces,
som netop nu finder sted i Middelfart om end i mindre
skala end i Sydney. KulturØ Middelfart er et
velplaceret - og visionært - bygningsværk,
der giver byen en helt ny profil, og som med sit indhold
vil virke som en magnet på byens borgere og turister.
Ideen spirer
Ideen om en bygning på havnefronten går
tilbage til slutningen af 90'erne. Afdelingsleder Jens
Theut fra ingeniørfirmaet Hundsbæk og
Henriksen fortæller:
’Jeg blev tidligt opmærksom på,
at erhvervshavnen ville blive udflyttet, og at der
ville opstå et tomrum på havnen tæt
ved byens centrum. Et nyt bibliotek havde man ønsket
igennem 15 år, og nu opstod muligheden for en
unik placering. Jeg tog kontakt til kommunen, og politikerne
så meget positivt på ideen om et bibliotek,
kombineret med liberalt erhverv. Hundsbæk og
Henriksen dannede derefter en gruppe med det lokale
arkitektfirma Karl C. Rosenberg Rasmussen og MT Højgaard,
og de første skitser kom på bordet.’
’Kommunen besluttede at udskrive en konkurrence
om arealet, og dermed kunne vi reelt have mistet opgaven.
Inden denne prækvalifikation var arkitektfirmaet
Schmidt, Hammer & Lassen blevet tilknyttet gruppen,
og projektet havde dermed taget en afgørende
drejning imod en mere visionær arkitektur af
international klasse. Schmidt, Hammer og Lassens skitseprojekt
blev modtaget med begejstring på et stort borgermøde
afholdt på Hindsgavl Slot.’
’Til gruppens store held blev vores fælles
forslag udpeget som det bedste i konkurrencen, og derefter
gik arbejdet med at finde investorer i gang. Mange
gode kræfter, såvel offentlige som private,
gik ind i dette, og resultatet blev, at Middelfart
Kommune løftede opgaven med 3000 m2 bibliotek
til 37 mio. kr., og Tel-Ka Invest tog sig af den omkringliggende
marina med 66 pladser til otte millioner kroner. Endelig
gik Kvickly og Middelfart Sparekasse ind og postede
18 mio. i selve bygningens resterende areal på 1500
m2. Finansieringen var dermed på plads, og første
spadestik kunne tages i august 2003.’
Husets indhold
KulturØen består altså i dag af
tre hoveddele: Et bibliotek på 3000 m2, kulturfaciliteter
som biograf med to sale, et turistkontor, en cafe,
en panoramarestaurant, en multisal og faciliteter for
sejlere på i alt 1500 m2 - samt en cirkulær
marina med 66 bådepladser. Schmidt, Hammer & Lassen
K/S har tegnet huset og den helstøbte beliggenhedsplan.
Det er sket i samarbejde med den lokale tegnestue
Karl C. Rosenberg Rasmussen A/S.
Arkitekt maa John Lassen fra SHL
fortæller: ’Vi
blev valgt på grund af vores store erfaring med
kulturhuse. Det oprindelige projekt var en træskibshavn
med nogle mindre bygninger. Det var ikke helt overbevisende,
og vi fostrede derfor ideen om et ’Byens Hus’,
der ville adskille sig fra alt andet i byen. Et projekt
på en halvø som i Sydney, uden sammenligning
i øvrigt, og med en lystbådehavn omkring.
Ideen gik rent igennem, og der var stor opbakning
fra begyndelsen.’
Internationale
strømninger
'Arkitektonisk er det nok et af de første rent
skulpturelle huse på dansk grund. Vi har naturligvis
ladet os inspirere af koryfæer som Aalto og Gehry,
men bygningen er alligevel blevet helt sin egen. De
udenlandske strømninger er også tilpasset
danske forhold, og formsproget er derfor mere tempereret
nordisk i sit udtryk. Facaderne er beklædt med
forpatineret Rheinzink, der samler det store volumen
og gør det let i sit udtryk.’
’Bygningen åbner sig op i fire markante ’øjne’,
der er store glaspartier, som giver masser af dagslys
og udsigt indeni huset. Om aftenen står de som
lysende felter, der spejler sig i vandet. Derudover
er der blot nogle få lodrette slidser i facaden,
der ellers er lukket. Hovedindgangen er tydeligt markeret
med et stort glasparti, og den vender ud mod en ny
stor pladsdannelse, der er med til at knytte byen og
havnen tættere sammen. Vi deltager i øvrigt
i samarbejdet omkring en helhedsorienteret byfornyelse
af Middelfart, og vi har bl.a. lavet et forslag til
en rådhushave med en diagonal forbindelse til
pladsen.’
Et projekt i medvind
John Lassen er begejstret over den positive holdning,
som både borgere og kommune har haft til projektet,
og han siger: ’Jeg har ikke hørt én
eneste negativ bemærkning til det, at vi ønskede
at lave en anderledes udseende bygning. Der har også været
en vilje fra gruppen af bygherrer til at lave et
visionært projekt. De har vist vejen og haft
modet til at gøre noget exceptionelt.’
’Det eneste, som ærgrer mig lidt, er den
meget restriktive lokalplan, som har forhindret, at
huset fik den ønskede højde på 15
m, der ville have været mere rigtig i forhold
til interiøret. Det ville have givet et større
volumen indvendig, og vi ville også kunne have
givet facaderne større kraft i de svungne former.
Men nu står huset der, og jeg tror virkelig,
det kan være med til at sætte en standard
for den fremtidige byudvikling i Middelfart.
Byen vil ganske enkelt vende sig mod havet.’
Svungne former
Opførelsen af hele anlægget har taget
omkring to år. MT Højgaard har stået
som totalentreprenør, og Niels Træholt
har været projektleder: ’Vi startede i
december 2002, og det er det længstvarende projekt,
jeg nogensinde har deltaget i. Vi er i øjeblikket
ved at færdiggøre de udvendige belægninger
og de 500 m2 spejlbassiner, som ligger foran bygningen.
Vi skal også etablere 23 spots, der er leveret
af Louis Poulsen, og som vil oplyse huset om aftenen,
men så skulle vores indsats også være
endeligt på plads.’
’Det har krævet stor præcision at
støbe de skæve former, og ved glaspartierne
falder væggene udad i en vinkel på 10 grader.
Arkitekten har jo heller ikke kunnet målsætte
alt. Hele huset står på pæle, og
halvøen er delvist etableret med materiale fra
udgravningen af marinaen. Der er ingen kælder
under huset, der ligger i kote 2.15. Kun den store
biografsal er gravet en meter ned af hensyn til loftshøjden
på ni meter. Den manglende kælder og husets
formgivning har selvfølgelig været en
udfordring med hensyn til placering af teknik. Populært
sagt er teknikken proppet ind i huset med et skohorn
i de rum, der er blevet tilovers. Et af de vigtigste
teknikrum har i daglig tale gået under navnet ’bananen’ på grund
af den utraditionelle form.’
Flotte facader
’
Vi samlede i øvrigt fra begyndelsen en række
gode samarbejdspartnere, og vi vidste f.eks., at zinkfacaden
ville være en meget vigtig brik i det samlede
billede. Derfor tog vi kontakt til blikkenslager Jens
Lauritsen, som godt nok ikke havde løst så store
opgaver før, men vi havde en tro på, at
han alligevel nok skulle kunne løfte opgaven.
Resultatet er blevet flot, og det har nok været
hans livs opgave’, slutter Niels Træholt.
KulturØ Middelfart er et af den slags projekter,
der viser vejen. Større byer som f.eks. Århus
vil kunne lære noget af denne enkle, men virkningsfulde
kombination af kultur, arkitektur og lystbådehavn.
Middelfart har i mange år vendt ryggen til vandet,
men nu er det slut, og en ny æra er begyndt.
|
