Byggeri.dkVinduer & Døre Guiden

« Tilbage Artikel

Nyt ovenlys sænker varmeregningen

Varmeregningen kan sænkes ved at isolere ovenlyset effektivt.

Det påpeger producenten Vitral i forbindelse med lanceringen af deres seneste ovenlys til flade tage - Vitral Skyvision EcoLine.

For at dokumentere effekten har Vitral fået Teknologisk Institut til at regne på tallene for vinduet. Det viser en samlet U-værdi på 0,87 W/m2K (DS 418). Ifølge Vitral har en typisk plastik ovenlyskuppel af god kvalitet en u-værdi på mindst 2,8 W/m2K, men kan nemt nå helt op på 5,6 W/m2K. (Jo lavere U-værdi, jo bedre energieffektivitet)

- Installering af EcoLine kan derfor gøre en stor forskel, både på bundlinien og for miljøet, fortæller Birgitte Hansen, produktchef i Vitral.

- Ifølge skøn fra Dansk Teknologisk Institut, vil et ovenlysvindue med en U-værdi på 5,6 W/m2K forbruge ca. 47 liter olie mere pr. m2 end vores Vitral Skyvision Ecoline i løbet af et år med gennemsnitligt dansk vejr.

Tusindvis af kolde ovenlys

Konkret kan det nye ovenlysvindue sænke varmeregningen med 449 kr. for hvert vindue og miljøet spares for 131 kg CO2.

- Vi har 4.500 skoler og 2.755 børnehaver i Danmark, som er kendt som typiske brugere af ovenlysvinduer. Hvis 75 % af dem har gammeldags ovenlysvinduer - f.eks. 15 ovenlysvinduer pr. institution - svarer det potentielt set til 81.600 ovenlysvinduer, som overforbruger 3.836.081 liter olie om året! Det svarer igen til 36 millioner danske kroner i ekstra olieomkostninger til nuværende priser og en overudledning på 10.741 tons CO2 hvert år, forklarer Birgitte Hansen.

Ifølge Vitral underbygger deres tal forskernes argumenter om, at der kan opnås stor CO2-reduktioner ved at isolere bygningerne bedre.


Køb & Salg - Vinduer & Døre Guiden

    » Indryk gratis annonce » Se alle annoncer