Rådgivningsfirmaet tag-eksperten A/S har netop lanceret en ny online beregner, der kan hjælpe boligejere med at beregne prisen på et nyt tag på få minutter. Prisen indeholder samtlige omkostninger til et nyt tag inkl. stillads, materialer og arbejdsløn.
Beregn prisen på et nyt tag
Tag: Tagrender i kobber hitter hos Feinschmeckerne
Det unikke, eksklusive look har gjort kobber til et populært materiale hos liebhaverne, når der skal sættes tagrender på huset.
Læs mere...
Hej,
Vi er en andelsboligforening der blev opført i 2.
008 som nybyggeri i form af rækkehuse.
Der er minimal vedligeholdelse på disse boliger, altså ingen udhæng. Mit spørgsmål lyder på om det er håndværks/bygge mæssigt korrekt at tagstenene kun går til kanten andre trukket tilbage fra fodblikket. De når slet ikke ned til tagrenden, hvilket giver store fugtpletter mm, på murværk.
Per Due, 8960 Randers SØ (28-07-2010)
Svar Nej, det er ikke håndværksmæssigt korrekt.
Men skulle ikke være årsagen til fugtpletter på murværket, da undertaget gerne skulle være limet fast til fodblikken, og evt. vand ikke skulle trænge baglæns ind den vej fra.
Lyder som om der er flere ting der ikke er lavet korrekt, ville få en til at kigge på taget, så i kan få klarlagt hvor vandet trænger ind henne.
Svar Det undrer mig at man omtaler den byggemåde som "minimal vedligeholdelse"
Udhæng er ikke til pynt, det forhindrer at murværket bliver gennemvådt med deraf følgende fugtskader inde og frostsprængninger.
Aksel, Hørning (28-07-2010)
Svar Eftersom der ikke er noget udhæng, skal det jo ikke vedligeholdes. Nemlig. :o)
Og hvis man osse udelader tagrender skal de ikke renses.
Det er da "minimal vedligeholdelse"
Jeg bygger på et sekskantet lysthus, 10 kvm. Indvendigt er det 360 cm diagonalt (spids-til-spids), og 312 cm fra side til side.
Tagbelægningen skal nok være tagpap på brædder. Jeg vil gerne have lidt udhæng.
Taget skal været så fladt som muligt og samtidig fylde så lidt i højde som muligt.
Er der nogen, der har forslag til den bærende konstruktion?
En mulighed er en tipi-konstruktion, hvor seks spær mødes i spidsen. Men hvor mange grader skal taghældningen være for at det giver mening? (Lav hældning må give et stort udadrettet pres, som dog måske kunne styres af nogle diagonale metalbånd?)
En anden mulighed kunne være nogle vandrette bjælkespær, som bærer en lettere tipi-løsning. Men realitet er, at et enkelt bjælkespær (enten et spids-til-spids, eller et midtside-til-midtside) vil komme til at bære hele taget. Er det teknisk muligt? Kan det blive pænt?
Duer nogen af dem? Er der mon andre muligheder?
Peter, Fuglebjerg (21-07-2010)
Svar Der er sikkert mange muligheder, men den helt oplagte er seks spær, (eller grater faktisk) fra hver af de seks hjørner af dit hus.
Hjørnerne skal være samlet på en sådan måde at de kan optage de vandrette uaadgående kræfter. Der skal være anvendt passende beslag eller bolte eller samlemetode. En sekslantet polygon vil være stabil når den udsættes for lige store kræfter i hvert hjørne.
Du skal huske på at dit hus ikke er ret stort så næsten enhver løsning vil kunne holde til snebelastningen.
Jeg kan ikke riktig forstå at du skriver om meget lav taghældning og tipii-løsning.
Så vidt jeg husker fra min tid som indianer henne i Canada havde tipiierne telthældning på op mod 60 gr. Så skulle squawen nemlig kun skovle sneen væk fra indgangen. Og ikke fra taget jo.
Klavs Johansen, Herning (21-07-2010)
Svar Pokkers, jeg havde ikke tænkt på, at konen skulle op og skovle sne, hvis taget er fladt. Men da huset er på hendes bestilling, må hun jo leve med det!
Spøg til side, jeg er meget glad for opbakningen til den simple løsning med de seks grater. Det er både simpelt og pænt.
God pointe med solide hjørnesamlinger. En kraftig fodrem med bladsamlinger må kunne klare det?
Men da jeg nu meget gerne vil have så lille rejsning på taget som muligt, melder spørgsmålet sig om, HVOR lille rejsning man kan nøjes med. Lige som et gitterspær vel skal have en minimumsrejsning, skal der være et vist fald på taget, for at man er HELT sikker på, at taget ikke kollapser. 5, 10, 15 grader???
Og så er der dimensionerne af graterne. Er 50x100 passende, eller skal de være højere.
Peter, Fuglebjerg (21-07-2010)
Svar Toprem mener du!
Du kan lave taghældning helt ned til ca. 1:40 (ca. 2gr.), men tagpapbeklædningen skal svare til den lave hældning. Du skal finde den tagpap-specifikation/type du vil bruge og se hvad der er min. fald for den.
Hvis du vælger så lavt fald kan du næsten ligeså godt lægge 1 stk. bærende bjælke fra hjætne til hjørne og lade de fire småspær lægge af på de fire resterende hjørner og på midten/siden af bjælken, fastgjort med sømbeslag eller lign. På oversiden af spærene fastgøres kiler således at det nødvendige fald opnås.
Taget vil iøvrigt neæsten ikke kunne ses fra normal øjenhøjde - med en så lav hældning.
Graternes dimension: Hvis hældningen er mellem 5 og 15gr bør de være 50x150, mellem 15 og 30gr. 50x125 og op til 45gr 50x100mm. Det er lidt kvalificeret gætning og der er ingen garanti. Dimensione afhænger osse af om du bruger rigtigt spærtræ eller det allerbilligste skillerumstræ.
Min datter laver en totalrenovation med fladt tag, ca. 5% hældning. Første lag tagpap er lagt på og vandet ledes ud til den ene side af huset og løber i en slags rende hen til 2 nedløb. Nedløbene ligger 5 cm for højt og der står vand på taget. Er det ok? Vandet løber ind i huset og ned af væggene 6 steder i husets længde i den side hvor renden ligger. Er der ok at acceptere og forvente at sidste lag tagpap lukker fuldstændigt og vil sidste lag tagpap hæve afløbet de 5 cm op til nedløbene så der ikke står vand. Håndværkerne siger, det er ok. Hvad er jeres mening.
Nille, Fj (17-07-2010)
Svar nedløbene må ikke stå højere end taget, så kommer det aldrig til at virke.
Underpappen skal være tæt i sig selv, overpappen er bare ekstra sikkerhed og til at "slide på" sol frost mv.
Vigtigste er at få afløbene bragt i orden - med 5% fald må der ikke være mere end enkelte lunker af et par mm dybde
ts, esbjerg (17-07-2010)
Svar nedløbene må ikke stå højere end taget, så kommer det aldrig til at virke.
Underpappen skal være tæt i sig selv, overpappen er bare ekstra sikkerhed og til at "slide på" sol frost mv.
Vigtigste er at få afløbene bragt i orden - med 5% fald må der ikke være mere end enkelte lunker af et par mm dybde
ts, esbjerg (17-07-2010)
Svar Tak for dit svar. Det er også sådan jeg troede det skulle være.
Jeg skal sømme nogle standard T1-taglægter (38x73 mm) fast direkte på spærene af et udhus med 45 graders hældning og med 35 cm mellemrum imellem lægterne. På lægterne skal der skrues teglstens-profil-metalplader.
Hvilken sømlængde skal jeg bruge til lægterne? (Jeg regner med at bruge en sømpistol).
Thomas Munch, Støvring (25-06-2010)
Svar Bruger du alligevel sømpistol ville jeg da bruge 98 mm galvaniseret søm til det.
Hej....
Vil lige høre... Jeg har en pudset isokern skorsten stikkende op igennem mit ladetag... Der er de alm. gammeldags pandeplader på.... det inddæknings værk der er nu, duer ikke... Det er utæt osv. og ikke lavet ret godt...
Kan nogen fortælle lidt om hvordan jeg liiiige laver det bedst og billigst :-)
mvh. Lars
lars plovmann, skive (23-06-2010)
Svar Du kan købe en standard-skorstensinddækning hos din trælasthandler.
Den er bedst. men næppe billigst.
Hej. Jeg har et gammelt tag fra 1929, som nu skal udskiftes. Der er hanebåndsspær med en afstand på 130 cm. De teglstenslægter som sidder nu buger gevaldigt nedad, og det synes, at teglene er for tunge til den pålagte lægte. Kan jeg sætte nye lægter op med de nye dimentioner for lægter, når afstanden er 130 cm?? Eller skal der sættes ekstra spær op?? Vil jo nødigt have, at det nye tag bliver utæt igen, pga. lægterne ikke kan bære.
Venligst Dorte
Dorte, Lille skendsved (23-06-2010)
Svar Der nemmeste er at bruge kraftigere lægter. Til 130cm afstand skal der bruges 45x75mm lægter.
Det skal være T1 mærket træ. eller evt. spærtræ.
Ikke noget med uklasificerede regler her.
Rasmus Olesen, Odense (23-06-2010)
Svar Monter i stedet for mellemspær, får du et meget bedre resultat ud af.
Svar Hvordan skulle det blive bedre med mellemspær.
Det er da både dyrere, besværligere mindre isoleringsvenligt.
130 cm passer slet ikke dårligt til en 150 cm undertagsbane.
Næe du, af med de gamle lægter og på med nogle nye i rette dimension. Det duer nemlig.
Rasmus Olesen, Odense (23-06-2010)
Svar tak for hurtigt svar.. Men nu er jeg selvfølgelig stadig i tvivl, når der er delte meninger. Burde jeg have en ingenør indenover, eller kan jeg selv vælge mellem de to løsninger?? Jeg spurgte nemlig kommunen, om jeg skulle have byggetilladelse, men de sagde nej, da jeg bare udskifter det gamle tag. Så jeg er mest nervøs for at lave noget forkert.. Men ønsker den billigste, men også holdbare, løsning.
Dorte , Lille Skendsved (24-06-2010)
Svar Du gør ikke noget forkert uanset hvilken metode du vælger.
Det handler om hvilken metode der bedst og billigst.
Min er ihvertfald den billigste. Koluda må argumenterer for hvorfor hans skulle være den bedste.
Men det handler osse lidt om der skal isoleres og laves bolig under taget, om det er et simpelt tag eller noget med mange kviste, valme kehle osv. Måske.
Og endelig skal du ikke baserer din beslutning på et par svar på en debatside. Det er ikke nødvendig med en ingeniør, men prøv først den lokale tømrermester.
Eller måske Koluda - nu når I nærmest er naboer på den lille ø, som jeg ikke lige kan huske hvad hedder, her øst for Fyn. :o)
Rasmul Olesen, Odense (24-06-2010)
Svar Jeg ville vælge mellemspæret udfra at den løsning vil give en mere plant tag fremover, selv med 45 x 75 vil der over tiden komme en nedbøjning mellem spærene, denne vil være væsentligt mindre ved at begrænse det frie spænd til 65 cm frem for 130 cm.
Prisdifferencen mellem 45x75mm og 38x73 lægter har selvfølgelig også en betydning...;)
Svar Det passer bare ikke Koluda.
Den lægtedimension jeg foreslår er anbefalet at tagstensleverandøren til pågældende spærafsten. Jeg skal så indrømme leverandøren, Benders skriver 50x73mm lægter, men den helt rigtige lægtedimension mår fremgå af "Lægtehåndbogen"
Men prisen for mellemspær incl. forarbejdning og montering + alm. 38x73 mm lægter er jo laaaangt højere end blot at gå op til nævnte dimension.
Slut Herfra, Odense (25-06-2010)
Svar Gode toner på tråden igen. Jeg er meget glad for jeres svar. TAK! Nu glæder vi os bare til at få et nyt og fint tag på, og slippe for regnen gennem det slidte og nedbrudte tag.
Jeg har netup skiftet udhængsbrædder. Har brugt trykimprenerede brædder. Vil høre om der er nogen der ved hvor længe man skal vente før man kan male.... Det et noget med at der skal gå en hvis periode.
På forhånd tak
Christian, Taastrup (19-06-2010)
Svar Hvis du havde været lidt snedig havde du malet brædderne inden du satte dem op.
Men trykimprægneret træ kan males når det er tørt nok. Altså en 12-15% fugtighed i træet. Det er uden betydning om de er trykimprægnerede eller ej.
I gamle dage var trykimprægneret træ pjask vådt når man fik det leveret.
Her i moderne tid er det letvægtstræ som kan imprægneres uden at det bliver vådt!!!! :o)
Jørn Andersen, Skåde (19-06-2010)
Svar Nu hedder det jo "Trykimprægneret" men mangel på "danske sprog" kan tilgives!
realisten, danmark (20-06-2010)
Svar Det er korrekt, men helt præcist så trykke træet ikke men vacuumimprægneres... så det...
Korekse, Åge (22-06-2010)
Svar Nu er det korrekt at der er noget der hedder trykimprægnering og noget der hedder vaKuumimprægnering. (Altså K som i kogte kolde kartofler). Og at det ikke er det samme, men faktisk det modsatte.
Og at nogen der vil belærer andre om stavning bør feje for egen svinesti før de går over åen efter et glashus og lærer nøgen kvinde at der ingen ko er på isen.
Samt at det her på siden er upassende at dadle andre pga. stavefejl. Normalt er der rigeligt tilsviningsgrundlag i selve spørgsmålet. :o)
Gustav Sønderogsammenn, Maribo (22-06-2010)
Svar Vacuumimprægnering staves altså uden K som i kolde kogte kartofler. Det er med C som i citron citroen cikader. http://www.trae.dk
Daddelsvend, Røffelby (23-06-2010)
Svar Svar:
Vakuum staves vakuum og imprægnering staves imprægnering.
Altså VAKUUMIMPRÆGNERING.
Se autoritativ kilde, dvs. den glade danske retskrivningsordbog.
At bygnings-ingeniører ikke kan stave er ingen nyhed. Hos træe.dk kan de jo ikke engang stave deres eget navn.
Vi har lige købt et hus, hvor taghætten på den ene udluftning er skiftet ud med en pose og en spand. Det drypper dog ned, så vi vil gerne finde en ny taghætte. Jeg kan måle selve røret til at være 180mm, men kan kun finde taghætter på 160mm eller 200mm. Ved I om det er 200mm der skal bruges eller om de findes i 180mm?
Ditte Furstrand, København (15-06-2010)
Svar Var der bemærkning i tilstandsrapport, om dette?? Ellers så er det sælger, der hænger på udbedringen.
Beregn prisen på et nyt tag
- klik på billedet af den brochure du ønsker.
Svar på dette spørgsmål