Byggeri.dkMaling Guiden

« Tilbage Artikel

Farvebasen skifter navn

Farvebasen skifter navn

Per 1. januar 2007 hedder din lokale Farvebasen egentlig ikke Farvebasen længere, men derimod Colorama. Hvis du ikke har lagt mærke til skiftet, er det formentlig fordi, udskiftningen af skilte og facader kommer til at foregå løbende frem til sommeren 2007, hvor navneskiftet burde være gennemført også i hver enkelt butik.

De 320 farvehandler-medlemmer i Colorama ab, heraf Farvebasens 85 butikker i Danmark og på Færøerne, er fra både Danmark og Sverige, og det forventes, at den norske kæde, Fargerike, ved en senere lejlighed vil komme til med sine cirka 120 butikker.

De 320 nuværende medlemmer af Colorama kommer alle fra det nordiske indkøbsfællesskab Farveunionen, der blev dannet i oktober 2004. Her er også Fargerike medlem. 

I Danmark vil administrerende direktør i Farvebasen, Niels Jørgen Madsen, lede det danske aktieselskab, der er ejet af Colorama ab, ligesom han vil være repræsentant for de danske medlemsbutikker i Coloramas bestyrelse.

-los