Isolering af hule mure og uudnyttede loftsrum er en nem, billig og effektiv form for isolering. Isolering sikrer en bedre boligkomfort uden træk fra kolde vægge og mindsker udgiften til opvarmning markant.
Nyhederne fra gårsdagens avis bruges i morgendagens isolering
Papiruld Danmark i Hillerød anvender gamle aviser til at fremstille et af markedets mest effektive isoleringsmaterialer, der oven i købet har en kolossal høj brandmodstand.
Vi skal til at bygge nyt hus. Huset bliver meget velisoleret og vil som minimum opfylde kravene til lavenergi klasse A. Jeg har grublet temmelig meget over varme/køling af huset: Jordvarmeanlæg/ispind og lign. bliver formentlig over-kill som varmekilde. Så jeg er foreløbig kommet frem til følgende nogenlunde enkle setup :
Jeg har 2 (store) buffertanke med henholdsvis kold og varmt vand. Den kolde tank holdes kold (om sommeren) ved at cirkulere væsken gennem jordslanger. Jeg burde da kunne holde en temperatur i denne tank på ca. 10 grader. Jeg vil således om sommeren kunne nedkøle den friske indblæsningsluft og/eller føre afkølet væske igennem gulvvarmeslangerne for at modvirke en for høj indetemperatur.
Den varme tank tilføres varme fra en genvex med en luft-til-væske varmepumpe + solpaneler samt en elpatron som sidse instans. Min varme buffertank skal så kunne levere varmt vand til gulvvarmesystemet samt varmt brugsvand via en gennemstrømsvandvarmer.
Man kunne så regne lidt på hvor mange solcellepaneler man skulle sætte op for at kunne få det hele til at gå i "nul".
Nogen indspark/ideer/tanker til dette setup ?
Henning, Lolland (05-08-2010)
Svar Hej
Det lyder ikke helt tosset.
Dog vil jeg bemærke at det er et relativt dyrt anlæg. Og jeg vil forudsætte at huset ligger et sted hvor det ikke kan tilsluttes et forsyningsnet med f.eks. fjernvarme. Så vil det nemlig samfundsøkonomisk og nok også privatøkonomisk bedre kunne betale sig at tilslutte fjernvarmenettet.
Men kan du ikke "nøjes" med luft/vand varmepumpen og et indtag til ventilationsanlægget som er ført i rør under jorden f.eks. 20 meter ud i haven
Det vil ihverfald være en noget billigere løsning
Henrik, nn, nn (06-08-2010)
Svar Tak for svar. Vi ville nok kunne få etableret fjernvarme men mit umiddelbare skøn over udgifter til gravearbejdet+rør samt tilslutningsafgiften vil løbe op i nogenlunde det samme som det beskrevne varmeanlæg. (Det bliver nødvendigt at grave små 100 meter på egen grund)
Jeg har også tænkt på at afkøle indsugningluften via. rør i jorden, men er lidt bange for bakteriedannelse i rørene. Jeg ved at Genvex laver et sådant system, men her er rørene vist belagt med et bakteriedræbende lag som jeg heller ikke syntes lyder helt sundt.
Noget andet er at luft/vand varmepumpens udblæsningluft jo er relativt afkølet. Måske man kunne benytte denne kulde til at afkøle den friske luft om sommeren....
Henning, Lolland (06-08-2010)
Svar Tjek Danfoss Air Anlæg med vekslersystem. De laver svale anlæg om sommeren og opvarmnings anlæg om vinteren via nedgravet jordvarmeslanger.
Jeg har længe ønsket en stor garage i forbindelse med mit 1planshus.
Derfor har jeg indhentet et tilbud fra et firma.
Tilbudet lyder på etablering af garage på 85 kvm i tilknytning til eksisterende hus sådan at det senere hen er muligt at lave garage kvm om til boligkvm.
Derfor er der taget højde for isolering i gulv,vægge og loft sådan at det kan godkendes til beboelse.
Murstensopbygning til vinduesrammer,lavenergi vinduer og eternittag.
Tilbudet inkluderer ikke gulvbelægning, strøm eller indvendig tapet og maling.
Garagen bliver i den ene ende ud mod vejen etablere med 2 stk automatiske porte.
Tilbuddet lyder på 5000 kr pr kvm...
Jeg syntes det lyder som et godt tilbud, er dette korrekt eller kan det gøres billigere ?
Thomas, Dragør (09-05-2010)
Svar Det finder du allernemmest ud af ved at indhente mindst et og gerne flere tilbud andetsteds fra.
Det du har fået pris på er et råhus.
Langt hen af vejen handler det jo om hvad der IKKE er indeholdt i tilbudet.
Er det fast pris eller og på hvilket grundlag? Projektering, ansøgning om byggetilladelse, sammenbygning og nedrivning i forb. med sammenbygning til eks. hus. Er det omfattet. Er tilbuddet givet på en autoriseret tilbudsblanket. Osv.
Er det et firma du kender eller har det et godt ry i lokalområdet?
hej jeg har besluttet mig for at nu vil jeg skifte mine gamle termoruder ud - årgang 1976 - men har lige nogle spørgsmål inden jeg bestiller ruderne. Mit problem er at det er meget koldt om vinteren og meget varmt om sommeren - det skal måske siges at jeg også vil isolere husets vægge. Jeg kan se at hvis vælger jeg termoruder med lavenergi med varmekant er uværdien 1,1 for 24 mm glastykkelse, men hvis jeg tager en 3 lags rude er uværdien 0,8 for 32 mm glastykkelse. Nu er mit spøgsmål så: Hvor meget plads skal der være tilbage til glaslisterne, når man har sat ruden i vinduerammen? Jeg kan se at g-værdien er lavere på de 3 lags ruder, så man ikke får så meget varme gratis ind, som med lavenergiruder. Hvad skal jeg vælge når man tænker på at 3 lags ruder er dobbet så dyre i indkøb? Hvordan ser totaløkonomien ud på de to muligheder? Eller er det en mulighed at sætte forsatsruder på nogle af vinduerne sammen med termoruder med lavenergi (ikke en løsning jeg vil foretrække)Dernæst vil jeg høre hvor lang leveringstiden er - og om i mener man vil kunne mærke forskel på uværdierne 1,1 og o.8 hvis man sidder tæt på vinduet og om der ellers er nogen forskelle. Mine vinduer er placeret således: 2 stk. bredde 1510 X højde 1200 øst6 stk. bredde 1600 X højde 1200 sydvest4 stk. bredde 1780 X højde 1520 2 stk. sydvest 2 stk nordsydvest2 stk. bredde 700 X højde 1700 syd2 stk. bredde 800 x højde 900 øst Venlig hilsen Asger Olsen
Asger olsen, Odense s (26-08-2009)
Svar uha da da... det var rigtig nok mange gode spørgsmål på een gang !
det er problemet i de fleste egne af Danmark - koldt om vinteren og varmt om sommeren. :-)
du kan næppe mærke forskel på om du sidder ved siden af en rude med u-værdi på 0,8 eller på 1,1 Men du kan helt sikkert mærke forskel på om du sidder op ad et vindue årgang 1976 eller årgang 2009 !!
det skulle undre mig megt hvis dine vinduesrammer var tætte...
det er næsten med sikkerhed ikke isoleret tidssvarende omkring vinduer årgang 1976...
så hvis du ser på totaløkonomi, så lyder rådet "skift til nye vinduer" og vælg så så god en kvalitet som muligt, du kan feks vælge et godt træ/aluvindue, fra en god Dansk fabrik
og lad dig så for alt i verden ikke lokke af stor (kunstig) rabat
Byggemand, Bob (26-08-2009)
Svar jeg har ikke lyst til at skifte vinduerne da de er lige så gode som nye - lavet af det bedste kernetræ - da jeg lige har slebet dem i bund og malet. Huset er fra 67 og ikke 76 som jeg skrev, en tastefejl. Der skal ikke tænkes på linjetab rundt omkring vinduerne, da jeg har tænkt at isolere med 220 mm rockwool facade bats.
Asger olsen, Odense s (26-08-2009)
Svar indrømmet, trækvaliteten fra 1967 kan være bedre end den fra 76 !!
men jeg må ærligt tilstå at jeg ikke forstår dig, som jeg ser det spilder du en oplagt chance til at opdatere dit hus !
jeg går ud fra du har tænkt dig at blive boende i rigtig mange år - ellers er din beslutning helt vanvittig
Byggemand, Bob (26-08-2009)
Svar Kan sådan set godt forstå at du vil beholde dine fine trævinduer, da det åbenlyst er kvalitetstræ de er lavet af.
Men du får altså ikke ligeså tætte vinduer som med nye(og derved ikke så energieffektive), du får heller ikke nye beslag og greb og du får heller ikke muligheden for at få ændret vinduesarkitekturen i dit hus til et mere moderne - hvis du da ønsker det.
Men det kan altid betale sig at skifte ruderne ud til energiglas, og det er også meget nemmere end at skifte hele vinduet.
M.Thomsen, Horsens (26-08-2009)
Svar Eftersom jeg er meget imod at skifte noget ud der virker vil jeg foreslå at du isætter nye ruder i hele hytten.
(Er du iøvrigt sikker på at det er de originale ruder fra 1967 der stadigvæk sidder i?)
Nå men du tærner osse dine vinduer.
Indvendig med tætningslister omkring rammerne og udvendig med frisk mørtel eller endnu bedre en rigtig fuge med bagstop og fugefilt.
Derved tror jeg på at du får et vindue der hvad isoleringsevne angår er måske 90-95% af et nyt vindue. (Af væsentligt dårligere trækvalitet)
Uffe Simonsen, Esbjerg (26-08-2009)
Svar interessant diskution, det er sjældent man ser vinduer fra 70´erne i bare nogenlunde kvalitet, men der sker faktisk oftere at vi ser det fra slutningen af 60´erne (som dine).
det er helt rigtigt som det bliver nævnt at vinduets konstruktion kan være knapt så energivenlig, hvis du beslutter at beholde de gamle, skal du være mere end sikker på at de lukker tæt (og at det ikke sker med en metalskinne der lukker ind i falsen)
Personligt ville jeg nok vælge at udskifte vinduerne også når du alligevel er igang med energioptimering
Til Uffe:
der er faktisk et par fabrikker der producerer vinduer i lige så god trækvalitet idag.. !! (jeg kender 2)
Bruno, davir.dk (27-08-2009)
Svar Der er uden tvivl flere fabrikker der også i dag laver vinduer i lige så god trækvalitet som i 60´erne.
Jeg kender f.eks. vores lokale producent, der er meget omhyggelig med indkøbe at det rigtige kernetræ og efterfølgende også gør meget ud af at sortere alle træstykker rigtigt før den efterfølgende bearbejdning.
Men tætningslisterne er uden tvivl meget bedre i dag end i 60´erne.
Jakob Rasmussen, Tommerup (27-08-2009)
Svar Alt var bedre i 60''erne.
Både musikken og træet.
Generelt var alt træ anvendt i byggebrancheb af bedre kvalitet i 60''erne. Simpelthen fordi der var nok af det, godt træ altså.
Hvis man tager udgangspunkt i sorteringsreglerne for DVC-certificerede vinduer så er de nu ikke særligt skrappe, faktisk ret lempelige.
Og langt størstedelen af vinduer monteret i DK overholder DVC normerne.
Men det er rigtigt at den konstruktive udformning er langt mere raffineret i vor tid.
Men det kan være ligemeget altsammen. Det afgørende for et trævindues holdbarhed er de 3 V-er. Vedligeholdelse, vedligeholdelse og vedligeholdelse.
En sjat maling i rettte tid og et trævindue kan holde i 100 år. Selv et DVC-vindue. :o)
Uffe Simonsen, Elbjerg (27-08-2009)
Svar For mig at se, er der flere spørgsmål - som presser sig på, men det væsentlige er. Uanset hvilken rudetype der vælges til de gamle karme/rammer og efterfølgende isolere ydervæggen på udvendige side, fremkommer der en vinduesfals på isoleringstykkelsen 220 mm, plus den gamle vinduesfalsen som eksisterende facade har, sandsynligvis 30 til 50 mm. Denne dybde vinduesfals giver stillestående luft, og langt større og tiere risiko for kondens på termorudens udvendige side. Alene dette faktum - bør du overveje, om ikke der skal nye vinduer til, og således flytte dem ud i den nyisolerede del af facaden med et minimum af vinduesfals, og dermed langt mindre risiko for kondens af yderglasset.
Et andet uafklarede spørgsmål, er at man bør nøje overveje hvilken glastyper der skal anvendes i de ny vinduer, til de forskellige verdenshjørner, for at få det optimale udbytte, af de forbedringer du har i tankerne. Nordsiden får for eksempel ikke direkte sollys, derfor er der et andt krav til glasset.
Hvis du vælger nye vinduer til din bolig, vil jeg stærkt anbefale at man selvfølgelig overholder BR 08´s krav til redningsåbninger og minikravet til frisksluftventiler fra alle bygningens beboelsesrum.
tak for svar .. vi har taget det meste tøj og sko væk , ang isolering skal det være udvendigt eller indvendigt beklædning , vi kunne også sætte en el varmer derud men det vil nok vært dyrt i strøm, eller hvad med at åbne vinduer så der kommer frisk luft ind , vil det ikke tage skimmelsvamp væk .. der er lavenergi vinduer og dør ,så det er ok , men det er lige med at finde den beste løsning og billigst.
Mine vinduer fugter ofte til i løbet af nattet. Vinduerne har nogle år på bagen, og jeg tolker det som et tegn på at jeg skal overveje at skifte ruderne? Er denne tolkning korrekt og bør man så ikke gå til lavenergiruder?
På forhånd tak
Claus, Glostrup (03-01-2009)
Svar Det er bare udtryk for at der skal udluftes.
Du kan også fjerne ruderne så vil problemet være løst.
Thermo Joe, Godthåb (03-01-2009)
Svar Det behøver sku ikke kun være udluftning.
Er det Velfac 400 alu/træ vinduer? For så er der kuldebro fra alu til indevendig. Har dem selv og udluftning jælper IKKE - se også flere udsendelser i tv omkring dette problem.
Sjovt nok har Velfac nu ændret det - hvorfor mon!!
J, Ballerup (03-01-2009)
Svar Godaw do.
Der er mindst 100 stk. vinduesfabrikanter i Danmark. Hvorfor tror du at det er Velux-vinduer i dette tilfælde.
Jeg oplever osse fænomenet med dug på ruderne - om natten - i soveværelset. Det forekommer når når temperaturen er f.eks. 12 gr. og den relative luftfugtighed bliver så høj at der at der dannes kondens på ruden.
Så kan man oplukke vinduet en ½ times tid. Husk at lukke. og så er det problem løst.
Men det er klart at jo bedre isolerende termoruder og vinduer er jo sjældnere vil der dannes kondens.
Det er lige så klart at hvis der er et tilstrækkeligt luftskifte, og derved lavere relativ fugtighed i boligen, vil der osse være længere mellem tilfældende af kondensdannelse på termoruderne.
Men J i Ballerup vil måske være så venlig at beregne hvilken type termoruder der skal monteres for at sikre at der ikke dannes kondens på den indvendige side af ruderne.
Thermo Joe, Godthåb (04-01-2009)
Svar Jeg har Velfac 200 alu/træ. Disse vinduer giver også kondens rundt i kanten, når det bliver koldt udenfor og det er i hele huset, selvfølgelig dog værst i soveværelset.
Der relative fugtighed er normalt mellem 40-50 men selvom det er tørt og den ligger på 30, fremkommer der kondens rundt i kanterne.
Super Al, 4550 Asnæs (04-01-2009)
Svar Lad nu være med at hagle vinduesproducenterne ned. Og Velfac 200/400 er det med garanti ikke da Claus skriver at de har nogle år på bagen :-)
Årsagerne kan være mange men de mest sandsynlige er:
1. manglende udluftning -> høj luftfugtighed
2. for lav rumtemperatur
3. dårlige ruder (ikke termo)
Jan, Danmark (04-01-2009)
Svar Kuk kuk...Thermo Joe!
Jeg har ikke talt om selv ruden men om konstuktionen i selve rammen.
Bemærk at jeg skrev: "fra alu til indvendigt" altså underforstået rammen.
Flere år på bagen?? Mine egne Velfac 400 er vel omkring 5-7 år gamle og har netop denne meget uheldige konstruktion med kuldebro...
Så den snak om manglende udluftning...jeg har prøve ALT og jeg mener alt og har ført logbog omkring min udluftninger lige fra 1 gang om dagen til mange gange om dagen. (også efter at have talt med Velfac) Der kommer stadig kondens i bunde af vinduerne. Har også en prøve fra Velfac med netop denne konstruktion..og ja der manger netop en kuldebrosbryder, hvis det kan kaldes sådan.
Til Super Al.: Om 200 er opbygget på samme måde skal jeg ikke kunne sige.
Til Jan, Danmark: Se nu bort fra Termoruden, det er helt klar i rammekonstuktionen den er gal.
Bemærk jeg har kun erfaring med Velfac. Så om andre er lige så dårlige skal jeg ikke kunne sige.
Er bare meget træt at den samme sang om udluftning, istedet for at koncentere sig om det det drejer sig om.
J, Ballerup (05-01-2009)
Svar Vil det sige Velfach er det samme som "Kejserens nye klæder"
Det samme som ham der for nylig snød alle de kloge bankhoveder, revisorer m.m. ?
Hvis dette er tilfældet er det da ok det fortælles her.!! Det med Velfach.
Af-, klæderen :-) (05-01-2009)
Svar Et eksempel på erfaringen med mine Velfac 400, i mit gennemmurede hus fra 2006. Vinduerne er med den såkaldte kompositliste på indersiden af glasset, altså de samme som man får i dag.
Med 24 grd. rumtemp., ca. 0 grd. udenfor, 36% fugtighed, en tændt og konstant varm radiator nedenunder i fuld bredde, persiennen trukket op, resultat: kondens ca. 10 mm op på glasset og meget mere i hjørnerne!.
Velfac 400 er ubetinget en fejlkonstruktion set i forhold til deres markedsføring. Det er ok at Velfac har valgt at prioritere smalle rammer osv., men det er IKKE ok de undlader at oplyse at en del af prisen er helt utidssvarende problemer med kondens.
Det tangerer bondefangeri efter min mening.
P.K., Århus (06-01-2009)
Svar SÅDAN !!
Af-, klæderen :-) (06-01-2009)
Svar Kære læser,
”Kuldebrosbryderen” kaldes også for termisk brudt rammeprofil og er et moderne kompositmateriale, der i det seneste år har været anvendt i en del af VELFAC sortimentet. Rammeprofilet bliver som en del af en ny energipakke standard i alle vinduer fra VELFAC med leverance fra uge 8 i år. Det gælder både VELFAC 200 og VELFAC 400.
Pakken betyder, at vinduet fremover er optimeret energimæssigt med termisk brydning (kompositmateriale) mellem træ og aluminium i konstruktionen, såkaldt varm kant, forstærket rudesortiment og energisprosser.
Energipakken kan IKKE forhindre kondens- og fugtdannelse på vinduerne. Dette er som bekendt et spørgsmål om den relative luftfugtighed i rummet/boligen, ude- og indetemperaturen, og i øvrigt husets og elementernes konstruktion.
Under givne forhold opstår der kondens på alle vinduer – uanset mærke og konstruktion. Den nye energipakke fra VELFAC giver ikke alene en forbedring af energibalancen på 40 % og en forbedring af den mørke U-værdi (Uw) på 15 %. Pakken betyder også, at randzonetemperaturen forbedres med 32 %. Sidstnævnte har betydning for, hvor tidligt vinduet ”sladrer” om relativ høj luftfugtighed i rummet. ”Kuldebrosbryderen” i VELFAC vinduer betyder, at det gennemsnitlige antal dage med risiko for kondens ligger på det samme niveau, som ved et traditionelt trævindue.
Finn Kræfting, VELFAC, Ringkøbing (12-01-2009)
Svar Det er fint at Velfac selv "blander sig i debatten". Og det er da specielt fint at de udvikler produkterne.
Men, Finn: mener du at de "givne forhold" som jeg beskriver bør udløse kondens i aftørringskrævende mængder?.
Jeg har kompositliste men ikke "varm kant" (rudesortiment og energisprosser har vel ingen betydning i de ydre hjørner af ruden).
P.K., Århus (13-01-2009)
Svar Kære P.K.,
Som jeg læser dit indlæg, er jeg næsten helt sikker på, at du ikke har termisk brudt rammeprofil i dine vinduer. Rammeprofilet (kompositmaterialet) blev først introduceret i en del af sortimentet i 2008 og bliver først fra uge 8 i år standard i hele sortimentet.
Den kompositliste du omtaler må være den indvendige glasliste (kunststof), der jo netop er unik ved VELFAC konstruktionen. Hos VELFAC er alle ruder monteret fra indvendig side (hvilket øger indbrudssikkerheden væsentligt) og ruden holdes på plads af den indvendige glasliste. Glaslisten har desuden den egenskab, at dug og kondens, som fortættes på ruden, ikke kan trænge direkte ned i trækarmen og skabe fugt og råd, som når der eksempelvis opstår kondens på et traditionelt vindue. På VELFAC vinduet fordamper det på glaslisten eller skal, som du nævner, aftørres med en klud.
De fleste oplever uanset mærke og materialer dug og kondens på deres vinduer. Eksempelvis i badeværelset, hvor god udluftning ofte og hurtigt løser problemet. ”Givne forhold” er typisk en kombination af relativ høj luftfugtighed i rummet og lave udendørstemperaturer. Mange har oplevet generne i dagene efter nytår, hvor temperaturen var godt under frysepunktet.
De ”givne forhold” som du beskriver, burde IKKE skabe aftørringskrævende kondens på vinduerne. Uanset om det er VELFAC vinduer eller andre vinduer. De værdier og forhold, som du beskriver, burde ikke give grundlag for kondensdannelse. Flere forhold vil dog kunne spille ind. Med den luftfugtighed burde huset været tørt, men du skal være opmærksom på, at nye huse har 1-3 år om at tørre helt ud – det afhænger igen af udluftningen. Antallet af potteplanter, luftcirkulation og mange andre forhold i boligen kan have stor indflydelse.
Jeg kan således ikke give dig et konkret svar her. Det eneste jeg kan sige er, at du ikke burde have kondens overhovedet, når de værdier du beskriver gør sig gældende. Jeg kan kun opfordre dig til at tjekke validiteten af dit hygrometer og i øvrigt foretage flere målinger i boligen – og gerne i vindueskarme og i hjørner hvor luftcirkulationen ikke er så stor. Og så i øvrigt fortage hyppige udluftninger i boligen.
Hej...
Jeg har et 70ér hus med VELUX vinduer i. Den ene rude er punkteret og jeg har derfor besluttet at sætte ny lavenergirude i. Har forespurgt hos VELUX og ved den lokal glarmester - den lokale er KLART BILLIGST...
Derfor har jeg brug for det præcise glasmål til bestillingen - kan du hjælpe!! Fået oplyst at ruden hedder IPN2 0059 C og er 16 mm, vinduer måler 78 x 140 cm, indvendig glasmål (altså det der kan ses inde fra) er 53,4 x 108 cm.
Kan du oplyse præcise mål, for den rude jeg skal bestille??
På forhånd tak :-)
Per Sørensen, Aabybro (24-11-2008)
Svar Hvis den lokale virkelig er KLART BILLIGERE, så må han jo selv finde ud
af glasmålet, et komplet sæt fra velux koster kr. 652,00 + moms, det er
i mine øjne svært at være "klart billigere" her, uden at man får en ringere
rude. Veluxruden er bla. m/hærdet glas udv. det tror jeg ikke den lokales er,
hvis han gøre det "klart billigere"
bb, horsens (24-11-2008)
Svar Der bliv monteret almindelige termoruder i Veluxvinduer fra 1972 til 1994, (som standard).
Det er ikke så svært at finde målene. Øverste og nederste glasliste skal afmonteres.
Hej,
vi har købt et hus hvor store dele at den eksisterende gulvkonstruktion knirker og brager voldsomt. Huset er med kælder og så vidt vi kan udlede ligger der ca. 8-10 betondæk imellem stue og kælder.
Vi vil gerne fjerne det eksisterende gulv, inkl. strøer og så lægge gulvvarme og beton ovenpå, inden vi lægger et massivttræs svømmende askgulv.
Vi er dog i tvivl om det eksisterende dæk kan bære yderligere ca. 8 cm beton, men også hvilket blandingsforhold af beton vi skal bruge.
Er det et håbløst projekt vi er ved at rode os ud i, eller skal vi bare rette det gamle gulv op og så lægge nyt ovenpå? Huset er rigtig godt isoleret og med nye lavenergi thermoruder overalt.
Per Andersen, København (30-06-2008)
Svar Hvis man kan skaffe kapital nok så er ingen projekter jo håbløse.
I skal have en prof. vurdering om hvorvidt det eksisterende betondæk kan ekstra betonlag. (Evt. letbeton)
Hvis jeres hus er på f.eks. 120m2 skal der bruges ca. 10m3 beton, som iøvrigt vejer 25tons. Du får meget lange arme inden du er færdig med den opgave.
Men der findes andre løsninger.
Hvis I absolut vil have gulvarme kan måske udlægges trægulv på "Flamingo", eller nyt gulv på strøer, med gulvarme.
Betal jer til lidt rådgivning, fra den lokale arkitekt eller ingeniør.
Du kan få en meget letbetjent jordvarmepumpe hos os for ca. kr. 45.000,- incl. moms, hertil kommer så slanger, nedgravning og installation. Du skal være opmærksom på at du med fordel kan kombinere dit jordvarmeanlæg med et solvarmeanlæg, således at du kan slukke for din jordvarmepumpe i hele sommerhalvåret. Kig in hos os på: http://www.Nr1-Byg.dk eller ring tlf. 20848737
Anders Mikkelsen / Nr1 Byg, 8520 Lystrup (24-01-2010)
Hej!
Har lige fået lave el om i gangen, har her monteret en 15-16 spots i loftet 35 watt. har en lysdæmper i tavlen. Nu kunne jeg jo godt tænke mig at spare noget mere på strømmen og søger derfor nogle lavenergipærer med GU10 fatning.... har haft et par stykker men det virkede ikke, de slukkede bare. <<<har I kendskab til sådan nogle pærer der virker med lysdæmper?
FritzB, Svendborg (15-03-2008)
Svar Jeg tror ikke almindelige lysdæmpere kan bruges til lavenergipærer. Disse virker lidt efter lysstofrørsprincippet og lysstofrør kræver helt specielle dæmpere.
HCJ, Odense (16-03-2008)
Svar Jeg har helt styr på at det er en speciel type dæmpere der kan styre/dæmpe lavenergipærer.
Men spørgsmålet gik nu mere på pærerne, idet dem jeg har prøvet itv. bare slukker.
FritzB, Svendborg (16-03-2008)
Svar Prøv at kontakte megaman - de har måske noget - hvis det findes.
giraffen, kbh (16-03-2008)
Svar Hej
Sparepærer er et bøjet neonrør og kan ikke dæmpes. Beklager
Mvh
Vagn El-Installatør, Horsens (18-03-2008)
Svar Vagn: Der findes sparepære som kan dæmpes.
Osram har lavet en OSRAM DULUX® EL DIM som kam dæmpes. Dog ikke med GU10 fatning.
Denne lyskilde kan som den første energisparepære trinløst dæmpes. Den kan anvendes i alle dæmpbare lysanlæg til glødepærer.
Daniel, Ikast (24-03-2008)
Svar sparepærer kan godt dæmpes med alm lysdæmper exempelvis dulux .
for at spare på strømmen med en gu 10 fatning skal du vælge en diode pære eller energisparepære fra megaman . men de kan ikke dæmpes endnu , det kommer .
farvemæssigt med diode pærerne går der desværre nogle år endnu .
peter, greve (03-11-2008)
Svar her findes de 100kr billigere pr. stk end i dk !!!
Jeg er ved at lægge planer for mit gamle hus fra 1906. Det gamle plankegulv er helt uisoleret. Jeg forstiller mig at fylde krybekælderen op med stampet sand og så isolerer med flamingoplader. Der over skal vi have ny gulvbelægning med vandbåren gulvvarme.
Jeg har set flere steder at man helt kan pe de 10 cm beton og så lægge slangerne i træ eller flamingo plader med kanaludfresninger. Jeg er klar over at der skal bruges varmefordelingsplander. Hvis jeg laver en "normal" løsning så skal betonen tørre i min 30 dage (gerne mere) inden jeg kan komme videre og der er virkeligt ikke optimalt da vi skal bo i huset samtidig og derfor tager 1-2 rum ad gangen. Desuden tænker jeg at man får et gulvvarmeanlæg der reagerer meget hurtigere på varmeændringer da det ikke skal varme betonpladen op først.
Er der nogen der har erfaringer med at lave gulvvarme som omtalt uden beton?
Huset er som sagt fra 1906. Skal jeg isolerer efter nuværende standard eller må jeg selv bestemme mængden? Det bliver jo aldrig et lavenergihus. Jeg tænker at 200-250mm flamingo er passende?
Gode idéer modtages med kyshånd
Ole Frederiksen, Rønde (17-02-2008)
Svar 30 dages tørretid??
Det lyder som noget du har læst. Hvad skal du have ovenpå?
gunna quistbo, karlslunde (17-02-2008)
Svar Jeg regner med et plankegulv af en type der tåler gulvvarme. Det er vel ikke så godt at fange restfugten i betonen efter nogle få dage.
Svar Spar pengene og køb 4mm rivenet til at fastgøre din gulvvarme.
Støb derefter ovenpå. Slanger lægges som anvist fra producent. Brug 20mm gulvarmeslanger da de er billigst og giver best effekt.
Du behøver ikke rivenet kun den til at fastgøre Gulvslangerne med.
Men det er extremt vigtigt at når du har støbt gulvet så SKAL!!! du dække gulvet af med plastik og lade ligge i min 4 uger
Fugt gerne gulvet et par gange.
Gør du det Så får du et Rigtigt stærkt betongulv der ikke revner.
Læs mere...
- klik på billedet af den brochure du ønsker.
Svar på dette spørgsmål