Byggeri.dkIsolering Guiden

« Tilbage Artikel

Raketisolering til boligen

Forskellige varianter af isolering med reflekterende metalfolier har været brugt af rumfartsindustrien i årtier. Det er også set indenfor byggeriet, men her har isoleringsmetoden aldrig formået at udgøre et seriøst alternativ til den traditionelle masseisolering i form af glas- og stenuld.

Tværtimod har sager om overdrevne anprisninger om isoleringsevne og lyssky forretningsmoral sat den refleksive isolering i et dårligt lys, der tidligere har fået Erhvervs- og Byggestyrelsen på banen.

Alligevel er det franskproducerede Airflex godt i gang med at skabe sig en plads på det danske marked som et seriøst produkt.

- For et par år siden tog ingen i byggebranchen os alvorligt. Men det er vendt nu. Vi har nemlig fået rigtig godt fat i slutbrugerne, så nu er også de professionelle og byggemarkederne begyndt at få øjnene op for produktet og dets muligheder, fortæller ingeniør Finn Rasmussen fra Adflexion, der sælger og markedsfører Airflex i Danmark.

Produktet fik en stille start de første par år efter den danske introduktion i 2003. I 2005 overtog Adflexion i Nyborg forhandlingen, og i dag vokser afsætningen pænt. Finn Rasmussen vurderer, at der til dags dato er solgt 100.000 m2 på det danske marked, og i øjeblikket sættes 5000 nye m2 op hver 1,5-2 måneder.

Effektiv og slank isolering
Populært beskrevet er Airflex opbygget af polyætylendug beklædt med bobleplast og alufolie på begge sider. Den er en centimeter tyk og fungerer både som isolering og dampspærre. Den kan anvendes i gulv, væg og loft. Helst med en centimeter luftspalte på hver side for optimal effekt, men den kan også bruges indstøbt i betonen og nedlægges i gulvkonstruktionen.

I tagkonstruktionen kan den foruden isolering også bruges som undertag.
Airflexen afsættes først og fremmest til renoveringer og tilbygninger i private boliger, men den har også fundet vej til enkelte etagebyggerier bl.a. på Sluseholmen. Den kan let hæftes op på lægter, bøjes rundt om emner og bearbejdes med kniv.

- Succesen skyldes, at Airflexen har nogle markante fordele. Erfaringsmæssigt isolerer den lige så godt som en 200 mm masseisolering, så der kan bygges med meget slanke konstruktioner eller efterisoleres effektivt, hvor der er meget lidt plads, siger Finn Rasmussen og leverer et hurtigt regnestykke:

- Med Airflex kan en boligejer i et standardhus få fem kvadratmeter ekstra, som ellers skulle bruges til tykkere murisolering på grund af de skærpede energikrav. Og i små loftsrum er det ideelt til efterisolering.

Ikke dokumenteret
Selv om Airflex tilsyneladende har fordele, som er nyttige i et byggeri, der skal leve op til skrappere energikrav, men hvor der ønskes slanke bygningsdimensioner, er der dog et stort problem for dets videre udbredelse.

- Vi kan simpelthen ikke leve op til de danske krav om isolering som angivelse af f.eks. U-værdier. Ikke fordi Airflex ikke isolerer godt nok, men fordi de danske testmetoder er udformet, så de kun måler på det varmetab, som sker gennem konvektion og varmeledning, men ikke for varmestrålingen, forklarer Finn Rasmussen om dokumentationsproblemerne for Airflex.

- Hele 60-75 % af bygningens varmetab sker gennem varmestrålingen. Hvis varmestrålingen reflekteres, tilbageholdes varmen i huset, og Airflex reflekterer 97 % af strålingsenergien tilbage. Den effekt kan du bare ikke vise i den klassiske hotbox, som er en gammel test designet til at vise effekten i en masseisolering, siger Finn Rasmussen.

Så mange kan ikke tage fejl
- Men isoleringen virker skam og endda rigtig godt i praksis. Det kan man se, når man termograferer bygningen, siger Finn Rasmussen og henviser til praktiske tests og de store tals lov, når Airflex skal bedømmes.

Der sælges otte millioner kvadratmeter Airflex om året på udenlandske markeder, og produktionen er de sidste 10 år øget med 20 % om året. Det kan man ikke, hvis produktet blot har effekt som et tyndt lag mineraluld, lyder argumentet.

- I praksis prissætter producenten da også Airflex svarende til udgiften ved en 200 mm mineraluld. Og hvem ville betale det, hvis der ikke var noget om snakken, underbygger Finn Rasmussen.

Trods dokumentationsproblemerne kan Airflex anvendes lovligt. Dels til de byggeopgaver, hvor dokumentationen for energieffektiviteten ikke er påkrævet, og hvis der i projekteringen kompenseres for den teoretisk ringere isoleringseffekt, så varmetabsrammen stadig overholdes.

- mir