De ændrede regler for brandkravene til bygningsdele giver ofte anledning til tvivlspørgsmål i forbindelse med byggerier, hvor der skal anvendes brændbare isoleringsmaterialer. Ifølge DBI indløber der således jævnligt spørgsmål på trods af de nye brandklassebestemmelser i bygningsreglementet.
- Af hensyn til brandsikkerheden og overholdelsen af brandkravene er det naturligvis vigtigt, at bygningsdelene er i orden. Men det er ikke alle, som føler sig helt sikre på, hvad der gælder og ikke gælder, siger Dan Bluhme, afdelingschef i DBI.
- Tidligere gjaldt det, at væg- og tagkonstruktioner opbygget af stålplader og brændbare isoleringsmaterialer skulle have en MK-godkendelse. I dag kan producenten eller importøren af sådanne bygningsdele vælge at dokumentere brandklassen gennem en brandprøvning og uden MK-godkendelse, siger Dan Bluhme og opridser reglerne:
For bygninger i Danmark er det brandkravene i bygningsreglementet, som er gældende. Bestemmelserne gælder også for bygningsdele, som afgrænser kølerum. Nogle bygninger er samtidig omfattet af brandlovgivningens bestemmelser, som kan betyde en skærpelse i forhold til bygningsreglementets krav.
Erhvervs- og Boligstyrelsens udsendte for nylig Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, hvor de specifikke krav til bygningsdele med brændbare isoleringsmaterialer er nævnt.
Forskel på danske og tyske brandkrav
Der hvor tvivlen for alvor slår igennem er ved brug af importerede produkter. Reglerne er nogenlunde ens i de nordiske lande, men noget anderledes, så snart man kommer syd for den danske grænse. Underdirektør Ejnar Danø i DBI illustrerer det med et eksempel:
- I Tyskland produceres der en del paneler, som udelukkende består af stålplader og en kerne af celleplast. Sådanne bygningsdele kan ikke umiddelbart benyttes i Danmark. Her skal stålpladetage og stålpladevægge med brændbare isoleringsmaterialer være særligt udformede for at kunne opfylde beklædningskravene. Det betyder, at den slags paneler f.eks. skal indeholde et lag 9 mm gipsplade placeret mellem stålplade og celleplast for at kunne kan leve op til beklædningskravene, forklarer Ejnar Danø.
I praksis skal stålpladetage og stålpladevægge med brændbare isoleringsmaterialer derfor være særligt udformede for at kunne opfylde de danske beklædningskrav.
For nærmere information kan man konsultere en redegørelse fra DBI om de danske regler på området.
- mir
Prof. kædesav - STIHL E 10 - er i meget fin stand. Afhentningspris - kr. 575,00 Tlf. 86275707
j.sch@mail.dk8270 Højbjergtexas havefræser maskinen er som ny.den har kun kørt 3t. men mangler en drivrem.
stoni11@stofanet.dk6000 kolding.» Indryk gratis annonce » Se alle annoncer