Byggeri.dkHave Guiden

Nyheder

Andre guides

Annonce

« Tilbage Artikel

Gør-det-selv inspiration til havens fornøjelser

Gør-det-selv inspiration til havens fornøjelser

Superwood præsenterer et helt nyt gør-det-selv designkoncept for dig, som har mod og lyst til at skabe dine egne havemøbler, en sandkasse til børnene, en sæbekassebil eller en multifunktionel tipi. Alt kan laves nemt efter brugervenlige tegninger, så både børn og voksne kan være sammen om forårets haveprojekt.

De fleste føler en stor glæde ved at skabe noget selv, men ikke alle har mod på at starte fra scratch med beregninger, mål og hjemmelavede tegninger. Superwoods nye gør-det-selv inspirationsserie har gjort hele forarbejdet og fået arkitekt, Christina Møller Jørgensen, til at tegne og designe en række smarte møbler og effekter til haven.

Det betyder, at du nemt kan komme i gang med at lave dine egne havemøbler, en smart sandkasse, en sæbekassebil i old school stil, en dækstol til terrassen, et plantebord eller en tipi med flere funktioner. I udvalgte byggemarked eller på Superwoods website henter du tegningerne, og så skal du bare finde materialerne på hylderne.

»Alle møblerne kan laves med blot en sav og en skruemaskine, og der indgår kun tre Superwood dimensioner i hele serien; terrassebrædder, planker og afstandslister,« fortæller Christina Møller Jørgensen.

»Hele idéen bag konceptet er, at gør-det-selv skal være nemt at gå til og være et projekt, som bedsteforældre eller forældre kan lave sammen med børnene.«

Multifunktionelle

I begyndelsen udviklede hun sandkassen og sæbekassebilen, men som processen skred frem, kom der også havemøbler på tegnebrættet.

»Møblerne i konceptet er designet til at være lidt anderledes, end dem man kan købe færdige. Både bord og bænk er skabt i lameller, som giver en rigtig flot og sjov effekt,« forklarer hun.

»Plantebordet kan også bruges som udekøkken til at supplere grillen, mens tipien kan være et espalier, en skærm, der kan skjule kompostbunke eller skraldespand. Men tipien kan også bruges som legehus og lukkes med et stykke stof. Monteres stoffet på kroge kan tipien også fungere som hængestol.«

Sandkasse med plads

Sandkassen har indbygget bord til sandkagebageri eller blot til at kunne sidde ved, når madderne skal nydes i det fri. Til sandkassen hører også en bænk, som kan skubbes ind under bordet, når det ikke er i brug.

»Faktisk er bordet lavet til, at der er plads til to flekskurve under det. Børn har tit en masse sandlegetøj, som det er rart at kunne gemme af vejen,« fortæller Christina Møller Jørgensen.

Superimprægnering er en revolutionerende ny, effektiv og miljøvenlig måde at beskytte træ. Helt ind i kernen, så Superwood træ bliver mere holdbart, og så det får længere levetid. Samtidig er superimprægneringen miljøvenlig og skånsom, så man ikke behøver at bekymre sig om at lade børnene lege i sandkassen.

»Det betyder rigtig meget, at materialerne er miljøvenlige, når de skal bruges til at lave møbler af og ting til børn,« siger Christina Møller Jørgensen.

»Jeg håber, at konceptet indbyder til at hele familien kan bruge tiden sammen om at skabe noget alle kan bruge og sætte gang i fantasien.«

www.superwood.dk

  • AluxAlux

    Solarskærmning

  • Bergsten TimberBergsten Timber

    Lunawood - kvalitetstræ i ask og fyr

  • CrosinoxCrosinox

    Til terrassen

  • EftexEftex

    Udnyt pladsen under balkonen og terrassen

  • SuperwoodSuperwood

    Superimprægnering er en revolutionerende ny og effektiv måde at beskytte træ.


Køb & Salg - Have Guiden

  • Kr. 18.000SÆLGES › 22-02-2012

    Betonudlæggervibrator til luftkompressor. Længde fra 2-20 m, meget velholdt,

    brdrjensensbyggeforretning@gmail.com6510 Gram
    Tlf: 5120 6240 
  • Kr. 6,500,00SÆLGES › 21-04-2012

    Tvangsblander, uden gl. beton. 380 W

    bent_bg@c.dk4360 Kr. Eskilstrup
    Tlf: 40407124 
  • Kr. 32.000SÆLGES › 19-03-2012

    Skurvogn Scanvogn 4-mands til korttidsopgaver, 3-rums og med nr.plader.

    6771 Gredstedbro, Vilslev
    Tlf: 7543 1642/mob. 2323 4480 
  • Kr. 75.000SÆLGES › 11-05-2012

    Minigraver Hinova DM-1650 1998, timer 995, 3 skovle og 100 kg. hammer, planerskovl m/tilt x 50 og 30 cm skovle.

    loneaalling@yahoo.dk2765 Smørum
    Tlf: 3031 8461 
  • Kr. 8000SÆLGES › 11-02-2012

    Farve kloaktv m/30m rørål , meter kan ses på skærm , mulighed for video, virker Perfekt

    minbiks@c.dk8464 galten
    Tlf: 21175937 

» Indryk gratis annonce » Se alle annoncer