Byggeri.dkHave Guiden

Nyheder

Andre guides

Annonce

« Tilbage Artikel

Flisen generobrer terrassen

Flisen generobrer terrassen

Havefliser er blevet en stærk konkurrent til herregårds-stenen. Nu handler det om mønstre, når carporten eller terrassen får ny belægning

Af Hans Windeløv

De kvadratiske havefliser er tilbage i villakvartererne. I lang tid har herregårdsstenen været husejernes naturlige førstevalg til terrasse og indkørsel, men nu er flisen igen med helt i front. Ganske vist i ny ’forklædning’, for den klassiske lyse 30x30 eller 40x40 cm cementflise har i dag fået selskab af grå eller koksgrå fliser, og de lægges ofte i spændende mønstre.
Det fortæller regnskabschef i Betongruppen RBR, Jørn Ploug, som ser en klar tendens til, at der skal variationer ind i belægningen. Både i carporte, haver og gårdmiljøer.

Flisen var dødsdømt
- Et mønster med diagonalt lagte grå fliser i en kvadrat med tre gange tre styks lysegrå fliser rammet ind med et bånd af koksgrå kopsten ser flot ud og er enkelt at lægge. Og det giver en rigtig god effekt, når det gentages over en større flade, siger Jørn Ploug.
Igennem det seneste års tid har han set en stigende efterspørgsel på fliser hos byggemarkederne. Den har været så stor, at produktionen af alle fliser i virksomheden er blevet væsentligt intensiveret.
- For lidt over et år siden overvejede vi faktisk, om fliserne helt skulle udgå af programmet. Men 2006 viste, at vi godt kunne tro om igen, siger Jørn Ploug.
I stedet for at droppe stenene endte det med, at produktionen steg med godt 20 %. Det er en stigning, som nu er med til at sætte herregårdsstenen under pres.

Haveprogrammer ansporer
Producenten af belægningssten, IBF Betonvarer, ser de samme tendenser.
- Kunderne går efter både mønstre og farvespil, hvor profilerede mønstre med niveauforskelle også er populære, siger salgschef hos IBF Betonvarer, Jens Mortensen.
Derfor er virksomheden meget opmærksom på, at den dominans, herregårdssten og holmegårdssten har haft den sidste halve snes år, ser ud til at fortone sig.

- Hos forbrugerne handler det lige nu om at få gang i nogle kreative løsninger, siger Jens Mortensen og forklarer, at iveren efter at lave om på terrassen og carporten blandt andet hænger sammen med det store udbud af haveprogrammer, som sætter gang i fantasi og skaberevner.

- Vi ser ofte et boom med nogle bestemte løsninger og sten, når et af haveprogrammerne har været på skærmen. Og den seneste tid har programmerne altså indeholdt masser af fliser og mønstre, som giver folk nogle anderledes udfordringer, siger Jens Mortensen.

Dyrere materialer
Også hos Ditas har man lagt mærke til, at tendenserne peger mod nye og anderledes produktvalg, når terrasser, havegange, carporte og andre udearealer skal have en overhaling.
- I øjeblikket ser vi en bredere vifte af løsninger end de forgangne år. De traditionelle er stadig på programmet, men vi ser dog, at folk i højere grad vælger nogle mere spændende løsninger end tidligere. Nu er der større variation mellem farver og stentyper, siger indkøber Thomas Menke.
De nye smarte fliseløsninger er ofte lidt dyrere end de traditionelle og omfatter blandt andet fliser lagt med kopsten i granit, farvede sten og sten støbt i forskellige former, som danner flotte og unikke mønstre, når de bliver sat sammen flere af gangen.

  • AluxAlux

    Solarskærmning

  • Bergsten TimberBergsten Timber

    Lunawood - kvalitetstræ i ask og fyr

  • CrosinoxCrosinox

    Til terrassen

  • EftexEftex

    Udnyt pladsen under balkonen og terrassen

  • SuperwoodSuperwood

    Superimprægnering er en revolutionerende ny og effektiv måde at beskytte træ.


Køb & Salg - Have Guiden

  • Kr. 18.000SÆLGES › 22-02-2012

    Betonudlæggervibrator til luftkompressor. Længde fra 2-20 m, meget velholdt,

    brdrjensensbyggeforretning@gmail.com6510 Gram
    Tlf: 5120 6240 
  • Kr. 6,500,00SÆLGES › 21-04-2012

    Tvangsblander, uden gl. beton. 380 W

    bent_bg@c.dk4360 Kr. Eskilstrup
    Tlf: 40407124 
  • Kr. 32.000SÆLGES › 19-03-2012

    Skurvogn Scanvogn 4-mands til korttidsopgaver, 3-rums og med nr.plader.

    6771 Gredstedbro, Vilslev
    Tlf: 7543 1642/mob. 2323 4480 
  • Kr. 75.000SÆLGES › 11-05-2012

    Minigraver Hinova DM-1650 1998, timer 995, 3 skovle og 100 kg. hammer, planerskovl m/tilt x 50 og 30 cm skovle.

    loneaalling@yahoo.dk2765 Smørum
    Tlf: 3031 8461 
  • Kr. 8000SÆLGES › 11-02-2012

    Farve kloaktv m/30m rørål , meter kan ses på skærm , mulighed for video, virker Perfekt

    minbiks@c.dk8464 galten
    Tlf: 21175937 

» Indryk gratis annonce » Se alle annoncer