
Hidtil har der kun været én mulighed for installatøren, når det drejer sig om valg af målerramme. Det er slut nu. Med den nye målerramme fra Hager får installatøren mulighed for at vælge et professionelt alternativ, der tilmed giver ham en række fordele i form af tidsbesparelser både ved bestilling og ved montering.
Ydermere får han mulighed for at tilbyde slutbrugeren en strømlinet løsning i et gennemført og moderne design.
Målerrammen er et nyt ”medlem” af den velkendte gamma serie fra Hager, som hidtil har været begrænset til boligtavler men nu altså også omfatter målerrammer. Dermed tilbydes en komplet løsning og et bredt udvalg af tavlevarianter i samme tidløse design og med et stort program af tilbehør og reservedele, som f.eks. sikringselementer, DIN-skinner og aluminiumsklemmer.
Den nye målerramme passer til alle elektroniske målere på det danske marked.
Tidsbesparelsen opstår dels pga. det integrerede sammenbygningsbeslag, der gør det uhyre enkelt og hurtigt at montere flere enheder ved siden af eller under hinanden. Dels pga. plug-in teknologien, som gør det muligt at klikke måleren på plads i målerklemrækken i et snuptag.
Det giver maksimal sikkerhed for korrekt tilslutning, og teknologien har bevist sin driftsikkerhed i mere end 10 år og i hundredtusindvis af installationer.
Hagers målerramme og den øvrige gammaserie af boligtavler markedsføres af Wexøe A/S.
» Indryk gratis annonce » Se alle annoncer