Byggeri.dkBad Guiden

« Tilbage Artikel

Minimalistisk eksklusiv flise-serie

Minimalistisk eksklusiv flise-serie

Formater med format

Belvedere er en ny eksklusiv flise-serie, hvor den diskrete elegance går hånd i hånd med den kreative individualitet

Det kreative udtryk ved en flisevæg behøver ikke at have så meget med den enkelte flises design at gøre. Det kan også ligge i et stramt og elegant minimalistisk miks af fliseformaterne.

En ny minimalistisk eksklusiv flise-serie på det danske marked er således specielt "designet" til at skabe smukke og elegante løsninger efter dette koncept. Nyheden hedder Belvedere og består af matte, ensfarvede minimalistiske fliser, der i formater spænder lige fra 60 x 60 centimeter og helt ned til 1,6 x 1,6 centimeter og samtidig omfatter 60 centimeter lange striber med bredder på mellem 5 og 20 centimeter. Disse mange indbyrdes afstemte formater giver helt enestående muligheder for at designe og skabe løsninger, hvor den diskrete elegance går hånd i hånd med den kreative individualitet.

De enkelte fliser har et tidløst, minimalistisk udseende med den helt rigtige matte overflade, og de fås i otte diskrete farvenuancer fra den mere afdæmpede og naturtro del af skalaen. De otte farver hedder beach, mouse, elephant, graphite, cream, desert, olive og chocolate.

Belvedere-serien fremstilles af Sphinx Tegels i Holland, og fliserne er såkaldte multifunktionelle fliser, der kan anvendes som gulvbelægning og som vægbeklædning såvel i køkkenet og badeværelset som i stuen. Og da fliserne samtidig er frostsikre, kan de også lægges udendørs og således skabe en minimalistisk glidende overgang fra stuen til den udendørs terrasse.

Det er Scandinova A/S Flise Design i Herlev, der har agenturet på Sphinx Tegels og nu lancerer nyheden i Danmark. Belvedere kan ses, opleves og købes hos Scandinova A/S Flise Design i Herlev samt hos udvalgte forhandlere landet over. De vejledende udsalgspriser for Belvedere ligger mellem 595 og 795 kroner inklusiv moms per kvadratmeter - alt efter de valgte flisestørrelser - mens de små mosaikfliser koster op til 3.295 kroner per kvadratmeter.

www.flisedesign.dk