» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 22825-22849 indlæg ud af 31234.   « Forrige 25       Næste 25 »

lysåbning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hvad er kravet om lysåbning i forhold til gulvfladen i dagens danmark???
kim, Roskilde (20-01-2005) 
Svar:
I et skur? I en campingvogn? I en etageejendom? I et énfamiliehus? På et sygehus? Eller hwa?
??, ? (20-01-2005) 
Svar:
uddubning af spøgsmål
**(??,?** i en ejendom og sygehus hvas du ved noget om det???????


kim, roskilde (28-01-2005) 
Svar:
Ikke hvis det er byggeri som er omfattet af bygningsreglementet BRs-98.

Heri står der i kap. 3.4.4: Beboelsesrum og køkken i selvstændigt rum skal have vindue.

Der er andre krav hvis du bevæger dig over i byggeri omfattet af BR95.

Note.:
Bygningsreglement for småhuse 1998 gælder for:
Enfamiliehuse,
Dobbelthuse og rækkehuse
Sommerhuse
Garager, udhuse og lignende mindre bygninger

Bygningsreglement 1995 for erhvervs- og etagebyggeri gælder for:

Etageboligbyggeri
Erhvervsbyggeri
Institutionsbyggeri
Avls- og driftsbygninger
Cuno Jensen, Nørresundby (06-02-2005) 


Nogle som har erfaring med Frovin vinduer og døre Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej

Er der nogle som har erfaring med Frovin vinduer og døre. De har nogle flotte koblede vinduer har jeg hørt, men jeg høre at ders kvalitet ikke altid er den bedste. Er der nogle som kender noget til dem ?

Mvh

Thomas
Thomas Larsen, Roskilde (20-01-2005) 
Svar:
Til dagligt sælger jeg vinduer og døre. Dog er frovin ikke det der sælges mest af, men jeg har 7-9-13 ikke haft nogle reklamationer af betydning endnu.
HHW, Svendborg (20-01-2005) 
Svar:
For år tilbage benyttede jeg det nævnte firma og havde ingen problemer med det, vi bruger idag et andet og godt produkt med et meget højt indhold af kærnetræ det er noget der heder Bøjsø vinduer.
www.glasskade.dk, København (03-02-2005) 

Skorsten Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er isokærn det bedste til at renovere en skorsten fra tyverne med? Eller er der andre løsninger?
Ida, København (19-01-2005) 
Svar:
hvad bruger du skorstenen til? Da jeg fik sat kornfyr op blev jeg rådet til at sætte en jernkerne i skorstenen, på grund af den lave afgangstemperatur fra biobrændselsfyret. I andre tilfælde er Isokærn nok den rigtige løsning. Prøv at spørge skorstensfejeren, han kommer gerne ud og rådgiver dig.
Jan Klattrup, Dianalund (24-02-2005) 

Materialevalg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvilken tegl og hvilket undertag vil være det ultimative til et lille husmandssted fra 1928. Kvalitetsmæssigt og stilmæssigt?
Isabel, København (19-01-2005) 
Svar:
Ultimative:
Fast krydsfinér undertag med bitumenpap og ovenpå Falkenlöve teglsten.
Men det koster...
M.Thomsen, Horsens (20-01-2005) 

Skydedøre Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har fundet skydedøre hos en net butik som hedder Barebilligst.dk
Er der nogen som kender denne og eventuelt kan sige noget om kvaliteten af deres produkter.
P. Christensen, Køge (19-01-2005) 
Svar:
Jeg ved ikke noget om kvaliteten, men du kan finde tilsvarende varer hos Råd og Dåd. Jegh ar ikke tjekket priserne på deres skydedøre, men nøjagtigt det samme typekøkken de sælger hos "barebilligst" fås billigere hos Råd og Dåd, så det kunne være du skulle kigge der først.
Martin, Næstved (19-01-2005) 
Svar:
Kære Martin, jeg er bange for at du må bruge en bedre lommeregner, eller måske du har skrevet forkert. Der er en årsag til at www.barebilligst.dk hedder barebilligst, men prøv du blot at regne igen.
Torben, Aalborg (13-02-2005) 
Svar:
Hej Torben

Jeg har også oplebet barebilligst ikke var billigst i forhold til da jeg spurgte i den lokale trælast.
Søren, Skovlunde (13-02-2005) 
Svar:
Til Torben, Ålborg.
Når du skriver at der er en årsag til at det hedder "bare Billigst" er det så kvaliteten du hentyder til, eller hvad? Jeg ved at de skydelåger som de sælger er fra 3-bo, men er lidt skeptisk over for den store prisforskel i forhold til Råd og Dåd.
P.Christensen., Køge (23-02-2005) 
Svar:
Jeg har købt en del køkkenskabe og garderobeskabe samt skydedøre på mål på www.barebilligst.dk, og det var billigere end noget andet sted. Varene kom som lovet, og kvaliteten var der bestemt ikke noget galt med.
Thomas, Aars (17-03-2005) 

Gips under gulv? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal igang med at indrette 1.sal og skal derfor have et lag gips imellem stue og 1.sal iht bygningsreglementets regler om brandsikring. Jeg vil undgå at pille træloftet ned, så derfor, kan man lægge gips under gulvet på 1. sal?
Mark, Fyn (19-01-2005) 
Svar:
ja man kan få noget der hedder gulv gips
Jacob Hansen, Holbæk (19-01-2005) 

Ventilationsklapper med gamle mål Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har netop overtaget et hus, hvor ventilationsklapperne i de to badeværelser trænger til en udskiftning.

Desværre lader det til at målene (13x18 og 15x20) er udgået. P.t. kan jeg kun finde klapper med målene enten 10x15 eller 15x15.

Er der nogen forslag til hvordan det problem kan løses?
T. Larsen, København (19-01-2005) 
Svar:
Køb et stykke MDF plade og mal det hvidt som kan dække hullet og sæt så en rist i 15x15cm i pladen. De gamle størrelser er vist nok eternitrør og kan ikke skaffes mere
Morten, Taastrup (20-01-2005) 
Svar:
Køb en kondensmuffe og en ny klapventil fra DUKA, dem kan du tilpasse i de gamle rør med lidt silikone.
PP, Aalborg (21-01-2005) 

TEGLTAGSTEN Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg vil høre om i kan fortælle mig, hvor i Danmark jeg kan nogle tagsten der hedder Trost, det ern en sort glas.
Ulrik, Hornslet (19-01-2005) 

el-generator Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:

Hejsa

Er der nogle som ved om det er rigtigt at en el-generator kan ødelægge f.eks. en trafo til en Herstal lampe ? eller er det et rent tilfælde at den er gået i stykker. Generatoren er brugt under stormen.

kim, Glostrup (19-01-2005) 
Svar:
Elektroniske transformqatorer kan ikke tåle transienter.
Hvis der har været lysstofrør tændt samtidig med din herstallampe da du tilsluttede generatoren kan der muligvis opstå nogle meget høje spændingsspidser som kan have ødelagt elektroniken.
Det kan måske også være et problem hvis frekvensen afviger alt for meget fra de 50hz.
HCJ, Odense (19-01-2005) 

Hasle klinker Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi søger stadig 15-20 m2 Hasle Klinker mørkebrune 100mm x240mm x15-20mm
Johnny, Birkerød (19-01-2005) 
Svar:
De er udgået. Evers i Glostrup skulle have nogle som ligner.
Morten, Taastrup (19-01-2005) 
Svar:
Hvis det er fordi, de skal passe med nogle andre, ligner klinkerne hos EVERS ikke ret meget..
hw, Svbg. (20-01-2005) 

Fjerning af sandspartel på trægulve Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har købt et fint gammelt hus og da jeg fjernede linoliumen i et af rummene havde de lagt sandspartel nedenunder af en eller anden grund. Nu vil vi gerne have fjernet sandspartlen, så gulvmanden kan komme til at slibe, men er der nogen der har nogle gode ideer til at fjerne denne sandspartel hurtigt og nemt? Vi har prøvet med mejlser og spartler, men det tager meget lang tid.
soerensejr@yahoo.dk, Søren, København (19-01-2005) 

Fjerning af sandspartel på trægulve Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har købt et fint gammelt hus og da jeg fjernede linoliumen i et af rummene havde de lagt sandspartel nedenunder af en eller anden grund. Nu vil vi gerne have fjernet sandspartlen, så gulvmanden kan komme til at slibe, men er der nogen der har nogle gode ideer til at fjerne denne sandspartel hurtigt og nemt? Vi har prøvet med mejlser og spartler, men det tager meget lang tid.
soerensejr@yahoo.dk, Søren, København (19-01-2005) 
Svar:
Jeg ved ikke om der er et bedre bud, men jeg ville bare lade gulvmanden slibe sandspartlen væk når han aligevel kommer og sliper gulvet.

Det koster slvfølgelig et par ekstra slibebånd/rondeller, men det er langt nemmere.

Du kan også selv leje en gulvafsliber i byggemarkedet eller farvehandleren, og slibe sandspartlen væk, og så kan du jo ligeså godt selv slibe gulvet færdigt, det er ikke spor svært, og det bliver ligeså flot som hos en proff.
klaus, Greve (19-01-2005) 
Svar:
Jeg kan ikke foreestille mig, at byggemarkedet/farvehandleren bliver særligt imponeret hvis de kan se, at deres maskine er brugt til at slibe andet end træ...
-, - (20-01-2005) 
Svar:
Til ?

Til din orientering så kan man faktisk få slibebånd og sliberondeller der er beregnet til at slibe i beton!!

Jeg ved ikke med dig, men jeg inviterer ikke byggemarkedet eller farvehandleren med hjem til mine gør det selv projekter.

Du skal selvfølgelig rengøre maskinen inden du returnerer den, men det skulle du jo gøre alligevel.


klaus, Greve (20-01-2005) 
Svar:
Til ?

Til din orientering så kan man faktisk få slibebånd og sliberondeller der er beregnet til at slibe i beton!!

Jeg ved ikke med dig, men jeg inviterer ikke byggemarkedet eller farvehandleren med hjem til mine gør det selv projekter.

Du skal selvfølgelig rengøre maskinen inden du returnerer den, men det skulle du jo gøre alligevel.


klaus, Greve (20-01-2005) 

Ridse i terrazzo-gulv Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg er desværre kommet til at lave en ca 20 cm. lang ridse i mit terrazzo-gulv. Den er ca. 1 ½ mm bred. Kan jeg på nogen måde gøre noget ved det.
Hill-Madsen, Århus (19-01-2005) 
Svar:
Et terazzogulv kan uden problemer slibes. FÅ en professionel til at gøre det.
Preben, Århuis (19-01-2005) 

Brændeovn? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal flytte ind i et hus, og for at spare penge på varmen vil jeg gerne have en brændeovn. Der er skorsten som kan bruges inde i stuen, men den er lukket oppe ved taget. Ejendomsmægleren snakkede om en metalskorsten man kan sætte op. Ved I noget om det her (hvad der er den billigste løsning på problemet, om man kan lave noget af det selv osv.)?
På forhånd tak.

Jesper, Nyk. F. (19-01-2005) 
Svar:
få dog fat i en murer, han må kunne da svare om skorstenen forsat kunne bruges.
ms, køge (19-01-2005) 
Svar:
Det ville være bedre at spørge en skorstensfejer.
Han skal jo syne det bagefter alligevel.


KSJ, Brenderup (19-01-2005) 
Svar:
Det kræver at "låget" skal væk først. Det får du ikke en skorstensfejer til. Fordelen ved en murer er også, at han kan se hvilken tilstand skorstenen er.
ms, køge (19-01-2005) 

væg med rør og ledning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg kunne tænke mig at isolere køkkenets kolde ydervæg invendigt i køkken m. trælægter Flexi A-Batts & gipsplader eller med danogipsplader m. isolering. Men der er et par gennemgående vandrette koldt- og varmtvands-vandrør ½ meter over gulv vandret koldt langs denne væg (og stik til vaskemaskine.) Er det så forsvarlig (frugt for kondensfugt) Hvis ja, kan man komme isolering om bag disse rør eller skærer ud til dem eller ?
På forhånd 1000 tak og for en god hjemmeside
Ole, Herlev (18-01-2005) 
Svar:
pas på med dette hvis du isoler uden om rørene bliver rørerne ik længere varmet op af den varme der kommer ind fra men ellers så isoler væggen fra rørerne og opefter og bag rørerne. så får rørerne stadigvæk varme inde fra

Jacob Hansen, Holbæk (19-01-2005) 

Rødbo Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Det er rart, at man kan dele sine erfaringer med hinanden her. Vi har også planer med at købe nye vinduer, og har fået kontakt med Byggebiksen, som forhandler Rødbo vinduer. Er der nogle, der har hørt om dem? Fabrikken ligger vist i Sønderjylland, og deres produkter ser rigtig pæne ud. Men holder det?
Lisbeth, København (18-01-2005) 
Svar:
Vi har lige fået indvendige hvide franske døre og de er rigtig pænt lavet.


Michael, København (23-01-2005) 
Svar:
Vi har fået døre og vinduer fra Rødbo, kvaliteten er rigtig god.
Brian Hansen, Christiansfeld (24-01-2005) 
Svar:
jeg har "gamle" vinduer fra rødbo (ca 10 år) og har sommers købt nogle nye også. jeg synes at det er kvalitet, men man betaler også for dem.
bliver forøvrigt lavet i Haderslev
ulrik, haderslev (06-02-2005) 

Isolering af loft Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I loftsrummet i mit hus fra 1929 er der på spærrene lagt et bræddegulv over hele fladen. Mellem dette og førsteetagens loft af puds, tråd og forskallingsbrædder er der lerindsats. Kan jeg isolere ovenpå bræddegulvet uden at fjerne lerindsatsen og udfylde hulrummet? Hvis ikke, kan der så bruges papiruld som isolering i nævnte hulrum?
John A. Pedersen, Søborg (18-01-2005) 
Svar:
ja det kan du sagtens gøre!!! det hedder lerindskud :-)
Jacob Hansen, Holbæk (19-01-2005) 

Ventilation Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal lave en et hul til ventilation i vores badeværelse. Må jeg gerne etablerer en aftrækskanal, som er tilsluttet med en el-ledning til strømmen, således at den kan gå automatisk igang, i selve vådzonen
(lidt over bruseren)
Er det lovligt pga. fugt som evt kan gå i strømmen?


Klavs osborn, Odense (18-01-2005) 
Svar:
Allerførst: Installationen skal foretages af en autoriseret elektriker. Ventilatoren skal sidde mindst 225cm over gulvet i kabinen og ventilatoren skal være mærket IPx4 eller højere. Hvis den skal sidde lavere end 225cm over gulv, skal den være mærket IPx7 og strømforsyningen skal være lav-volt.Xet i IP betegnelsen vil på ventilatoren være et tal, der fortæller om størrelsen på genstande der rent fysisk kan passere og det sidste tal fortæller om fugtpåvirkningen.
Østergaard, Børkop (18-01-2005) 
Svar:
Skal den nødvendig sidde lige over vådzonen eller kan den godt være placeret 1 meter derfra?
Peter, Århus (19-01-2005) 
Svar:
Den kan sagtens være placeret 1 meter fra vådzonen. Dog skal i huske på at købe en ordentlig ventilator. Desværre er det der står opgivet som effekt på indpakningen, meget sjældent det ventilatoren effektiv yder.
B.S., Randers (19-01-2005) 

Rimelig olieret bøgetræs bordplade (på Amager?) Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvor kan jeg gå hen at købe en olieret 40 mm, 80 cm dyb, olieret bøgetræs bordplade? Det er til et køkken med længderne er 360 (80 cm dyb),300 (60 cm dyb) og 120mm (60 cm dyb). Har hørt at der skulle være en rimelig (læs billig) forhandler på Amager?
Håber på hurtigt sva.


Peter Bark, Hørsholm (18-01-2005) 
Svar:
Nemt at finde mange steder. Priserne varierer dog meget, afhængigt af hvem du bruger. Der er meget at spare ved at vælge den rette forhandler/installatør.
Knud Eriksen, Slangerup (19-01-2005) 
Svar:
Husk nu, at priserne på træ afspejler kvaliteten af produktet. Billigt er ikke lig med godt !
Thomas, Aalborg (19-01-2005) 
Svar:
Jeg kan anbefale KVIK Køkkener, vi har købt køkken og bordplade i massivtræ der fra, det er en plade der er produceret hos Geisler, i bøg koster en 80 cm dyb bordplad 1342,- pr. lb.m. og en 60 cm dyb 895,- pr. lb.m. der til kommer 295 til en service pakke ( noget med garanti fra geisler ) og en fragt på 395, for os "u-profer" virke det som en bordplade i rigtig god kvalitet samlinet med de bøgeplader der står i byggemarkeder.
Mia, Tårnby (19-01-2005) 
Svar:
Jeg var igår i butikken ACS- råd og Dåd på tømmerrupvej, De har netop 80 cm dyb plade i 2 meters længde i fin kvalitet til 1249 kr.
Michael, Kastrup (04-02-2005) 

Udtræk til skuffe Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal i gang med at lave et skuffemøbel, men mangler lidt inspiration til fremstilling af et udtræksystem til skufferne. Gode ideer modtages gerne, også selvom det betyder at de skal købes færdige.
Lars, Ringe (18-01-2005) 
Svar:
Hej Lars,hvis det skal være på gl.dags måde så "kig" i nogle genbrugsbutikker,skal det være moderne så er køkkenfirmaerne jo helt fremme med alle mulige smarte systemer.Hvis du vælger nyt så gå ind i et inventarsnedkeri og spørg pænt om du kan få lov til at købe dem du skal bruge.Det kan være at Blum(østrigsk)har en hjemmeside du kan se på,mål o.s.v.Held og lykke
Arne, Kbh. (20-01-2005) 

damspærer eller ej Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
jeg er overrasket over den usikkerhed der er på markedet om dampspærer. Jeg bygger et sommerhus. Væggene er træskillevægge, men vindpap, derefter isolering og afsluttende med to lag gibs. Nogle eksperter siger at der ikke skal en dampsærer på. Den skader mere end den gavner. Andre det modsatte. det samme gælder taget, et psptag på træplader også her er samme uenighed. Sommerhuset skal selvfølgelig mest anvendes om sommeren, men da også ofte om vinteren, og hvem ved, måske en dag som pensionist hele året. Er der nogen der tøt lægge sig ud med eksperterne. Gør det roligt. de er alligevel uenige
Tom Lind, Mårslet (18-01-2005) 
Svar:
Hej

Hvis du bygger sommerhus som kan anvendes om vinteren er min holdning helt klart den at der skal være dampspærre.
Baggrunden er den at den ikke kan eftermonteres og hvem ved hvad morgendagen bringer.
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (18-01-2005) 
Svar:
Det handler faktisk om, at bygningsmyndighederne/byggebranchen her i Kongeriget har giftet sig med Glasuld og Rockwool - 99 pct af al isolering foretages med disse produkter, som under ét kaldes mineraluld. På mange måder er det udmærkede og sunde produkter, især fremhæves, at de er ubrændbare, og ind imellem har de endda den frækhed at prale med, at mineraluld ikke transporterer fugt.
Det er fuldstændigt rigtigt, men desværre ikke noget at prale af - konsekvensen er jo, at det frem for at optage fugt, som i form af damp vandrer igennem konstruktionen (fra varm side imod kold - man taler ligefrem om et "damptryk", hvilket dog er lidt misvisende, for der er ikke tale om tryk, man kan måle i bar, men derimod om at høje koncentrationer af vandmolekyler selv søger hen, hvor der er lavere koncentration - vist nok samme mekanik som osmose, hvor det blot er salte opløst i vand, som søger igennem eksempelvis glasfiber for at komme ud, hvor der er lavere koncentration) - men den fugt, som altså finder ind i din isolering, skal enten vandre lige igennem som damp (fritflyvende vandmolekyler) eller den kan, hvis temperaturen undervejs falder og den relative fugtighed dermed stiger for voldsomt, kondensere og altså blive til flydende vand.
Mineralulden kan med andre ord blive pladrende våd indeni - og som enhver ved, erdet næsten umuligt at tørre vand ud af mineraluld. Havde man derimod isoleret med et materiale, som optager fugt (og dermed altså også transporterer det), kunne væggen uden problemer fungere som buffer: I de perioder, hvor damptrykket på den ene eller anden side af væggen er så stort, at der vandrer mere fugt iind i væggen, end der kan vejres bort på den anden side, optager væggen fugtigheden i sig - og afgiver den igen, så snart der kommer lidt sol og vind.
Men da Rockwool er åh-så dansk, fandt man på en nødløsning: Dampsærren. Den placeres lige under tapetet, så den varme fugtighed fra husholdningen slet ikke kan komme ud i den
kolde væg og skabe problemer. Til gengæld kan du så gå rundt i din egen fims - med nullermænd, prutter, stegeos og skimmelvampe. Og for at det ikke skal være løgn, så har man de senere år erkendt fænomenet "sommerkondens" - dampsærren på indersiden (den varme side) af isoleringen giver jo kun mening, når man går ud fra, at der altid er varmere og fugtigere indendørs, hvilket faktisk ikke er tilfældet om sommeren . Konsekvensen kan være, kondens på ydersiden af dampsærren og dermed dybt inde i isoleringen, hvor det er håbløst at få åden væk igen - fordi: Mineraluld kan ikke optage og dermed transportere fugt - vandet skal altså fordampe midt inde i isoleringen og forlade denne som enkeltvise molekyler.

Du har efter min formenign to muligheder - for det er sgu da helt klart, at dit nye sommerhus skal bygges, så du kan bo i det hele året : Enten fyrer du glasuld og får isoleret med papiruld - så kan du helt undvære dampspærren, især hvis du laver vægge af to lag gips. De virker dampbremsende, men er faktisk lige akkurat så diffusionsåbne, som de SKAL være. Og hvis du af æstetiske årsager vil have træ på væggene, klasker du det bare udenpå. OG!!! - så husker du, at ydersiden af huset skal være 5-10 gange så diffusionsåben som indersiden (opnås eksempelvis med en Tyvek som vindbremse - hvis dne oven i købet er alu-behandlet, reflekterer den så meget strålevarme, at det svarer til 4 cm mineraluld).
Den anden mulighed er, at du istedet for den sædvanlige dampspærre anvender en dampBREMSE - også en Tyvek-produkt: En fiberarmeret dug, som tillader en given mængde fugt at passere. Det betyder, at der ikke opstår sommerkondens, fordi fugtigheden udefra i mindre mængder kan passere helt ind i huset istedet for at stoppe bag dampsrærren og ophobes i isoleringen.
Du skal vide, at sydpå bruger man ikke dampspærre - tyskerne regner det for en fuldstændigt vanvittig dansk ide ...
Glasuld (Isover) har iøvrigt en damspærre, som kn noget af det samme som Tyveks dampbremse - de påstår, at den optager og afgiver sommerkondens og restbyggefugt på nrmest magisk vis. Men da di ikke har kunnet forklare mig rent teknisk, hvodan den fungerer, har jeg indtil videre holdt mig til Tyvek, som ganske enkelt er et materiale i stil med goretex.

Kjeld, Fåborg (18-01-2005) 
Svar:
Jo, men dette viser jo Tom har ret. Jeg har stået i nøjagtig samme situation. Handler isolering om religion? Det tyder på at der mangler reel forskning på området. Der må da være nogle praktikse erafringer, der fortæller om det ene eller det andet er den rigtige løsning ? Umiddelbart er der megen logik i det Kjeld skriver, men ???
Kaj Iversen, Åhus V (19-01-2005) 
Svar:
Da du har paptag mener jeg bestemt du skal have dampspærre i tag plus endelig luft. Hvis du anvender to lag gibs, er det unødvendigt at anvende i væg.

Kim, Nakskov (20-01-2005) 
Svar:
Der er mange faktorer der spiller ind når man skal vælge konstruktioner. I dette tilfælde hvor man skal vælge dampspærre eller ej, skal man spørge sig selv om følgende:
1)½ års brug eller helårsbrug?
2)Er der god regulérbar ventilation i huset?

Fænomenet "dampspærre" er jo - som Kjeld så fint beskriver - en underlig opfindelse der er kommet til som et biprodukt af wool-produkternes brug i Danmark. At man ikke bruger det i Tyskland/Sverige, hænger meget sammen med at de altså har et helt andet luftklima end vi har i Danmark. Se bare på Tyskernes pudsede huse og Svenskernes træhuse der bare holder år efter år...!
Men den går bare ikke i våde RF-høje Danmark!
Her skal vi håndtere meget mere fugtig luft og noget større luftfugtighedsforskelle ude/inde end de skal i vore nabolande.

Men det handler jo ikke kun om fugtindholdet i en given luftform. Det handler i allerhøjeste grad af den relative luftfugtighed, der jo er en proportional størrelse med temperaturen. Jo større temperatur, des større mængde vand kan luften indeholde. Derfor vil et opvarmet rum altid have et højere damptryk i forhold til det koldere luft på den anden side af konstruktionen. Men i et sommerhus kan det finurlige opstå, at der i foråret er koldere inde i huset end udenfor, og derved opstår der et damptryk der går fra udeluften og ind i huset(altså omvendt helårshuset), og så opstår problemet med omvendt kondens hvis der er dampspærre monteret!

Dampspærreproblematikken handler om hvorvidt man ønsker at bygge et lufttæt topisoleret ½-års sommerhus med dampspærre der kun skal bruges nogle gange om året(dårlig løsning) eller om man bygger et topisoleret sommerhus med dampspærre til helårsbrug og dermed opvarmet året rundt(god løsning).

Kjelds forslag om en dampBREMSE og bromimprægneret celluloseisolering er udemærket som en mellemløsning både til brug i sommerhuse og helårshuse, hvor man til alle tider dermed accepterer lidt fugt i væggen, der dog ikke gør nogen skade fordi fugten diffunderer langsomt ud og ind. Den kan jeg godt tilslutte mig, men:
Løsningen uden dampspærre og minimal isoleringstykkelse er dog også acceptabel hvis man accepterer en større fugtvandring gennem konstruktionen(også oftest uden problemer i sommerhuse), men absolut ikke anbefalelsesværdig i sommerhuse til vinterbrug!

Løsningen med dampspærren er anbefalelsesværdig ved topisolering og enten til helårsopvarmning og/eller hyppig luftskifte i huset via naturlige aftræk og regulérbare friskluftsventiler i ½-års sommerhuset.
Et hyppigt luftskifte inde i boligen vil nemlig sørge for en langsom kontinuerlig fugt- og temperaturudligning mellem udeluften og indeluften, og dermed undgåes kondensering ligeså godt som løsningen med diff.åben dampbremse og celluloseisolering.

Med hensyn til taget, så er det samme sang igen sålænge man anvender en ventileret tagløsning under tagpap/tagdækning.

M.Thomsen, Horsens (20-01-2005) 
Svar:
Tak for de mange gode reaktioner. Jeg går i tænkeboks.
mvh
Tom
Tom Lind, Mårslet (24-01-2005) 
Svar:
Ifølge nyt bygningsreglement skal der IKKE opsættes dampspærre i sommerhuse.
Tony Smith, hundested (02-03-2005) 

Ibenholt Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi er studerende på Århus arkitektskole, og vi skal bruge et lille stykke ibenholt (ca. 15*15*0,5). Alt efter prisen selvfølgelig!!!
Håber på hurtige svar.
Mette, Århus (18-01-2005) 
Svar:
Prøv Intarsia ApS i Ringe på Fyn, tlf. 62621118.
www.intarsia-wood.dk

B.S., Randers (20-01-2005) 

stikkontakter Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er det mere almindeligt at man idag monterer stikkontakt m. jord frem for dobb. stikkontakt i eks. almindelige værelser.
hans, lyngby (18-01-2005) 
Svar:
En stikkontakt SKAL have jord....
??, ?? (18-01-2005) 
Svar:
Det er tilladt at udskifte gamle stikkontakter med stikkontakter med jordben hvor jorden ikke er aktiv.
Hvis det er et ældre hus og der ikke på opførelsestidspunktet var krav om jord.
HCJ, Odense (18-01-2005) 
Svar:
Hvad skal man med jord i stikkontakterne, vi har lige været ude og købe alt i el-apparater og der er intet monteret med jord?
klaus, Greve (18-01-2005) 
Svar:
Mange EL-apparater er forsynet med stikprop der passer i tyske, svenske, indonesiske og mange andre landes stikkontaktsystemer, hvor jordbenet er en skinne på over- og underside af stikproppen. De er altså forsynet med jord og kan umiddelbart sættes i dqnske stikkontakter, men beskyttelseslederen er ikke aktiv.
De omtalte stikkontakter er ikke tilladt at benytte i Danmark.
Det er et nærmest ufatteligt brist i EL-sikkerheden og det kan varmt anbefales at klippe disse stik og montere danske i stedet.
Man burde forlange at butikkerne leverede deres apparater med danske stik inden man afslutter en handel. Hvis de blev tvunget til at bekoste denne udskiftning, var der måske en chance for at de kunne påvirke fabrikanterne til at levere fuldt funktionsdygtige apparater til det danske marked.
At forlange sikkerhedsstyrelsens akcept af de andre systemer er nok for meget forlangt selvom shupastik er mere solide end de danske.

HCJ, Odense (19-01-2005) 
Svar:
Til HCJ!!!!!
Det kan da ikke passe at man må montere en stikkontakt, hvor jord ikke er aktiv. Det vil jo give falsk sikkerhed!!!
Mht. til udskiftning af stikkontakter mener jeg det er sådan at gds-folk må skifte en stikkontakt (u/jord) ud med en anden (u/jord!!). Er der jord i stikkontakten skal der elektriker til. Og endelig skal alle nye stikontakter have jord.
BS, Tørring (19-01-2005) 
Svar:
Det kan du se på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.
Det er selvfølgelig et krav at der ikke kræves jord det pågældende sted.
HCJ, Odense (19-01-2005) 
Svar:
Til BS: GDSere må gerne skifte en eksisterende stikkontakt med jord til en ny med jord. Se på www.sik.dk . Og i gamle huse fra før der var krav til jordforbindelse, må man gerne skifte til stik uden jord - hvis man etablerer nye installationer skal disse være med jord og udføres af elektiker.
Østergaard, Børkop (25-01-2005) 
Svar:
1. april 1975 er skilde datoen for hvornår der er krav omkring udeladelse af beskyttelsesleder(jord).
Du må godt i et hus fra før 1/4-75 undlade jord i den nye installation, det ikke tilrådeligt men lovligt.
SGA, København (26-01-2005) 

hegn Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
da et boligselskab byggede rækkehuse op af vores grund rev de vores levende bøgehegn ned og lovede os på skrift at de ville sætte et fast plankeværk op. boligselkabet har nu sat et lamelhegn op, af en meget dårlig kvallitet, hvilket vi naturligvis er svært utilfredse med. så derfor søger jeg en definition på et plankeværk da jeg ikke mener at lamel og planke er det samme ...
erik, kolding (18-01-2005) 

Etablering af undertag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
jeg har et hus fra 1945 med oprindelige rødtegl (falstagsten). Jeg overvejer at etablere undertag og lægge stenene om, da jeg gradvist har fået flere og flere små vandskader /fygesneskader. Jeg har rigeligt med ekstrategl. Kan man starte med 1 meter op fra tagrenden og så flytte næste meter sten ned? således at man ikke står med en helt åben tagkonstruktion og slipper for at flytte samtlige sten ned?
Poul, Virum (18-01-2005) 
Svar:
Det tror jeg ikke - undertaget skal hæftes på spærrene, derover skal der sidde en afstandsliste hvor lægterne skal ligge på. Desuden vil du få et undertag der er lap på lap og så tror jeg du er lige vidt - du skal nok overveje en understrygning i stedet.
Østergaard, Børkop (19-01-2005) 
Svar:
Du skal have alle tegl og lægter af, men kan evt. tage en side af gangen.

MVH Snedkermester Mads Bøggild
boeggild@image.dk
Mads Bøggild, Kbh NV (21-01-2005) 
Svar:
Jo det kan man godt gøre men det teger langt tid.
Du skal lægge undertaget vandret med 15-20 cm overlæg alt efter valg af undertag.
Morten Andersen, Mern (21-01-2005) 
Svar:
Jeg tror heller ikke på det. De gamle spær bør også rettes op, så stenene ikke "bølger" hen ad taget. Der nok ikke andet at gøre end at under/overstryge eller at "tage tyren ved hornene".....
Morten, Kbh (29-01-2005) 

Her vises 22825-22849 indlæg ud af 31234.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »