» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 22825-22849 indlæg ud af 31595.   « Forrige 25       Næste 25 »

Nedrivning af bærende væg? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal rive en bærende væg ned (bor på tredje sal, den bær "kun" en væg magen til på fjerde sal). Er det noget en håndværker selv kan beregne, eller skal der en igeniør på? Hvad koster en ingeniør der skal beregne det med garanti?

Tobias Mørch, København Ø (18-02-2005) 
Svar:
Hej,

Det skal beregnes. Som grundregle er det svær at få lov til at fjerne bærende mure i etageejendomme. Det er samtidigt relativt dyrt.

www.dansk-gulvteknik.dk
-, - (18-02-2005) 
Svar:
Min erfaring er en lidt anden end den ovenstående.
Da jeg arbejdede som murer har jeg revet adskillige bærende vægge i etageejendomme ned.
En murermester er som oftest ikke i stand til at udføre en beregning på det, men en erfaren mester vil kunne give et kvalificeret bud. Dog tror jeg nok det smarteste er at gå til ejendommens bestyrelse eller hvem, der nu måtte kunne give tilladelse til projektet. Og de vil sandsynligvis kræve, at der foreligger en ingeniørberegning.
Jeg kan give dig navnet på min tidligere mester hvis du er interesseret, men jeg vil ikke uopfordret reklamere på siden her.
Vi har revet MANGE bærende vægge ned, og jeg tror ikke du finder mange der er bedre til det end ham.
Kasper, Frederiksberg (19-02-2005) 
Svar:
Hej Kasper,

Umiddelbart lyder det ikke til at du har været med til at fjerne bærende vægge nogen steder. Det er ikke nok med "jeg tror nok" du skal gå til bestyrelsen i din ejendom aller først. Derefter vil der kræves statiske beregninger på opgaven, disse fremsendes sammen med dit tegningsmateriale til kommunen. Når alt papirarbejdet er godkendt, så kan man gå igang. Vil man fjerne en væg imellem soveværelse og stue, kan det sagtens løbe op i kr. 20-40.000 excl. moms

www.dansk-gulvteknik.dk
-, - (20-02-2005) 
Svar:
Hej -
Er det ikke det samme vi skriver???
Jeg har blot en lidt anden stil end dig. Jeg kender ikke til de aktuelle ejendomsforhold, og det gør du nok heller ikke. Derfor kan man heller ikke udtale sig om den præcise fremgangsmåde.
I teorien kunne Tobias bo i et hus som han selv ejede der var på 4 etager, og så spørger man ikke bestyrelsen. Det er heller ikke sikkert at der overhovedet er en bestyrelse i ejendommen.
Så slap af inden du farer frem med beskyldninger. Jeg skriver på min måde og man kan forstå skrivet tekst på mange måder.
Og at du ud fra det jeg skriver, kan bedømme hvor mange bærende vægge jeg har revet er ret imponerende, for ikke at sige urealistisk.
Jeg prøver at hjælpe Tobias ved at skrive at det sagtens kan lade sig gøre. Din prisvurdering er nok lige i overkanten. I hvertfald med de 40.000, men det kommer jo an på opgaven.
Og til en anden gang, så bryder jeg mig ikke om at du beskylder mig for at skrive usandheder.
Jeg kender ikke til din baggrund, og du kender ikke til min!!!!!
Kasper, Frederiksberg (20-02-2005) 
Svar:
Hej igen,

Mit svar skal ikke ses som et angreb, men som et professionelt svar på det spørgsmål som Tobias kom med. Det er utroligt vigtigt at ikke prøver at komme med gode råd, som man faktisk ikke rigtigt ved noget om. Saglige spørgsmål fortjener saglige svar og ikke gæt.

www.dansk-gulvteknik.dk
-, - (20-02-2005) 
Svar:
Det er helt i orden. Jeg kan blot ikke forstå hvordan du er kommet frem til, at jeg ikke har forstand på det. Det er muligt at mit sprog kan misforstås, men lige præcis det problem som Tobias har, er ganske velkendt for mig.
Jeg har både regnet priser og udført ADKILLIGE projekter af netop den type som vi taler om her.
Derfor forstår jeg ikke at du beskylder mig for gætteri.
Jeg kan uden tvivl besvare de spørgsmål som Tobias måtte have, og som kan besvares uden at besigtige pladsen.
Kasper, Frederiksberg (20-02-2005) 
Svar:
Hej Tobias

Dansk-gulvteknik har ret. Du skal have en ingeniørberegning, da du nu er inde og pille ved noget helt centralt for husets bæreevne. Husk på at det ikke kun er den lodrette last som mange af de bærende vægge er til for. De optager som regel også vandret last (dvs. vind på facade eller gavl) og den oplejring af krafterne der finder sted, ændrer du på, når du river en bærende væg ned og derfor er det meget vigtigt med en beregning. Du kan også komme i en frygtelig situation rent forsikringsmæssigt, hvis der nu sker noget under byggeriet eller ved en storm som kan henføres til din ombygning.
Mit råd til dig er derfor. Tænk dig rigtig godt om, inden du fravælger beregningerne for det kan i sidste ende koste dig rigtig dyrt.
L. Petersen civ. ing. (B), Solrød (21-02-2005) 
Svar:
Jeg siger på intet tidspunkt at man skal fravælge beregningerne.
Jeg skrev "tror" i stedet for "skal", og det var fordi jeg ikke kender til den aktuelle situation. Længere er den ikke.
Vi er alle sammen rørende enige :D
Kasper, Frederiksberg (21-02-2005) 
Svar:
Kan det virkeligt passe at Kasper fik det sidste ord ???
Saddelmageren, Lemvig (05-03-2005) 


Strøm - får stød ved vandhanen ! Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi får stød når vi rører ved vasken/vand - der er en mikroovn & opvasker i nærheden.
Hvad kan dette skyldes og hvordan løser jeg dette problem.
Nogen får mere stød end andre i familien !!
Flemming Staal, Esbjerg (18-02-2005) 
Svar:
Din opvaskermaskine er højst sandsynlig, ikke jordet. Eller også er jordforbindelsen ud til tavlen ikke i orden.



henrik, faxe (19-02-2005) 
Svar:
Hvis dine vandrør er af jern vil jeg anbefale at du får lavet det der hedder en udligningsforbindelse altså du får både jordet din opvaskemaskine og dine vandrør. dermed kan der ikke stå en spænding mellem disse
Henrik, Storvorde (20-02-2005) 

Port,Låge..Hjælp Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej

Hvem kan hjælpe med tegning(gode råd) til bygning af en trælåge, ca 265B 180H, det der kan opdrives hos div trælaster er en færdig fra Plus(Mascal) og i de må jeg har er vi oppe på 12-14000 kr for en træport og en dør+ beslag osv, life i overkanten ,men det e rmeget svært at finde andre der tilbyder færdige, porte/låger i den højde og bredde, håber der er nogen der kan hjælpe. evt man kunne bygge den selv(hvor svært kunne det være)

på forhånd tak
Tik, Køge (18-02-2005) 
Svar:
KOM NU,,,,findes der virkelig ikke et klogt menneske der kan hjælpe med det her eller har i alle travlt med at genere Viggo thude og hans vinduer :-)
finn, Køge (21-02-2005) 
Svar:
det er lidt svært at forklare en konstruktion af en låge med de dimensioner på skrift. Prøv at forklare hvordan man folder et papirsfly kun ved at skrive.

og iøvrigt.... hvor svært kan det være ;)
MH, Fyn (22-02-2005) 
Svar:
Mh ???hvorfor er du egentlig herinde,,hvis du nu brugte din tid herinde på faktisk at hjælpe folk der spørger??istedet for alle dine smarte bemærkinger
kloge, åge (23-02-2005) 
Svar:
Hmmm... interessant indlæg.

Jeg gør opmærksom på at det er svært at svare på i et forum som dette.

Det anser jeg for hjælp.

Med hensyn til dmarte bemærkninger, så behøver det jo ikke være et tørvetriller forum hvor ingen viser lidt personlighed.

Men vil du være en død klud, med monotom sprogbrug, så værsgo'
MH, Fyn (24-02-2005) 

behandling af rå vægge Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej!
Jeg har revet gammelt køkken ned og har nu vægge som står tilbage med mange forskellige overflader. Nogle er med puds og en højglansmaling, andre er rå mursten, nogle rå forskalling efter væltede vægge og andre igen meget ujævne som følge af fliser der er banket ned. Hvad gør man ved sådanne vægge for at få dem jævne og forberede dem til at der skal være badeværelse? Er helt nybegynder indenfor gør det selv, men vil gerne have lidt gode råd da jeg helst vil lave det selv.
Pedersen, Frederiksberg (18-02-2005) 
Svar:
Hej Pedersen
Det rum som du har vlagt at benytte som badeværelse i fremtiden,gælder helt specifike regler, da der er tale om et vådrum.
Vægge skal pudses op og ovegange skal jævnes ud, der skal påføres vådrumsmembran også her gælder regler
der skal opsættes fliser, lægges gulvklinker, det rigtige fald på gulvet skalder også være, vægge uden klinker skal evt. fuldspartles med vådrumsspartel, filt skal opsættes i fugtstabil klæber og det skal males med en fugtstabil maling glans 25 min.
Mvh
Malermester
Dan Wils
Malerfirmaet Wils, København K (20-02-2005) 
Svar:
Du kan også beklæde det hele med vådrumsgipsplader, sat på 12-15 mm forskallingsbrædder. Så får du en ensartet væg overalt. Reglerne om vådrum skal efterfølgende selvfølgelig følges med hensyn til membran o.l.
Østergaard, Børkop (20-02-2005) 
Svar:
Hej!

Mange tak for svarene.

Venligst Pedersen
Pedersen, Frederiksberg (21-02-2005) 

Facadeissolering Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Har kun kunne finde et seriøst firma til at facadeisolere mit hus. Der må være flere seriøse firmaer til en villa i Hvidovre.Mangler hjælp til at finde seriøse firmaer. håber på hurtigt svar, tak.
Kenneth Lykkekilde, Hvidovre (18-02-2005) 

Guld i badeværelse på 1. sal Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal til at renovere vores badeværelse på 1. salen af et hus fra 50´erne. 1. salen er bygget på midt i 80´erne. Jeg ahr fået to vurderinger. En hvor der udlægges svanehaleplader og støbes et tyndere lag beton. Den anden vurdering går på at udlægges stålplader (Jern T 10) hvorpå der støbes med ca. 12 cm betonlag. Den sidste vurdering lyder voldsom. Kan konstruktionen bære ? Vil man kunne bruge svanehaleplader og være 100% sikker på at det holder tæt og uden at fliser/gulvkonstruktion revner ? og kan det overhovedet bære at der er to på badeværelset ad gangen ?
Torben Madsen, Kastrup (18-02-2005) 
Svar:
Hej,

Der er også en anden løsning.

Prøv at kontakte os.

www.dansk-gulvteknik.dk
-, - (18-02-2005) 

Hårdehvidevare - køkken Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej igen

Hvad køber man først for at de passer til hinanden - hårdehvidevarer el. køkkenet?
Christina, Aalborg (18-02-2005) 
Svar:
Vil klart anbefale at købe hvidevarer først. De fleste hvidevarer er godt nok næsten ens, men køkken firmaerne kan altid tilpasse deres skabe så de passer 100%
Poul Jensen, Skjern (18-02-2005) 
Svar:
du vælger begge dele inden du køber noget af det.
jannie, midtjylland (18-02-2005) 
Svar:
Hej Christina !
Jeg vil klart anbefale at anskaffe hvidevarer i samråd med køkkenfirmaet - der kan være noget med design og funktionalitet der kommer til at gå op i en højere enhed !
Fra min tid i branchen husker jeg kun alt for godt de tilfælde hvor kunden havde et eller andet køleskab / komfur som hele køkkenet skulle bygges op om - det blev aldrig de pæneste resultater der kom ud af det ! Snak med køkkenfirmaet !
Thomas, Aalborg (22-02-2005) 
Svar:
Hej Christina !!
Du kommer fra Aalborg. Prøv at køre en tur ud til Store Ejstrup. De har en masse gode foreslag mht køkken og h.hvidevare
Henrik, Storvorde (22-02-2005) 

Grebsfri køkken Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jubii så fik vi endelig hus, men der skal et nyt køkken i. Jeg vil lige høre:

Er der nogen som har et grebsfri køkken? Er I glade for det eller er det upraktisk?

Noget man skal være obs på når man vælger sådan et køkken?

Vi har et lav budget men må have et grebsfri køkken. Noget forslag hvor vi kan købe det billigest uden at det er dårlig kvalitet?

På forhånd tak
Christina
Christina, Aalborg (18-02-2005) 
Svar:
Kvik køkkener har en ny serie der hedder Mano, som er grebsløst. Det er god kvalitet og rigtig flot. Vi er selv igang med at sætte det op i vores køkken. Prisen for denne serie er den billigste vi har kunnet finde på markedet, hvor der tilmed er små detaljer som softluk i skufferne. Vores køkken har kostet knap 20000,- Eneste udfordring er, at man selv skal samle køkkenet, og det kan godt tage lidt tid. Håber det kan hjælpe jer lidt.
lone hansen, københavn (22-02-2005) 
Svar:
Hej Lone

Kanon...tak for rådet. I har vel ikke en hjemmeside hvor man kan se det færdige resultat? Vi skal også selv sætte vores op...
Christina, Aalborg (23-02-2005) 
Svar:
Gå ind på www.kvik.dk og søg på Mano - der er et par billeder og en samleanvisning i PDF-format
Østergaard, Børkop (23-02-2005) 
Svar:
Gå ind på som Østergård siger.Der kan i Downloade et program hvor i selv kan sammensætte jeres køkken...og fordelen er at i kan se prisen (kan evt. forhandles) med det samme....Er selv i gang med det..
Egon Arp, Frederikshavn (23-02-2005) 
Svar:
Vi er af snedker blevet frarådet at købe et "grebsfrit" køkken selv om vi også synes de er elegante. Grunden er at du på disse har fat i de malede/lakerede komponenter hvor man efter 5-6 år vil kunne se dette på låger og skuffer grundet det fedt og skidt du har på hænderne. Man har tilmed en tendens til ta tage/gribe det samme setd hver gang.



SC, KBH (25-02-2005) 

Vandbaseret gulvvarme i 70er hus Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi forhandler i øjeblikket om at købe en villa fra sidst i halvfjerdserne hvor der i underetagen er klinkgulv uden gulvvarme i køkken-alrum, gang og bryggers.

Huset er på 243 m2 i to plan, og det opvarmes ved naturgas. Vi ønsker at få lagt nyt klinkegulv i underetagen da vi ikke bryder os om de mørkebrune klinker der ligger idag.

Vil det være muligt/økonomisk fordelagtigt at installere et vandbaseret gulvvarmesystem når nu vi alligevel skal have de gamle klinker af? Er det muligt at fræse riller til varmerørene i det underliggende betongulv, eller skal vi have brækket hele gulvet op så vi kan binde rørene fast på et armeringsnet og derefter støbe nyt gulv ovenpå? Er der andre muligheder?

Venlig hilsen
Brian


Brian Rasmusson, Holbæk (18-02-2005) 
Svar:
Hej Brian,

Prøv at kontakte os for en mulig løsning.

www.dansk-gulvteknik.dk
Kenneth, - (18-02-2005) 
Svar:
Hej

Ved gulvvarme skal man huske på at isoleringskravet er væsentlig højere, så mit forslag er op med hele gulvet og etabler det hele efter nugældende regler.
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (19-02-2005) 
Svar:
Måske kan Du spare lidt her og nu ved at lave en "dårlig løsning med riller", men på langt sigt vil Du sikkert fortryde at Du ikke fjernede det gamle gulv og lavede gulvet som det skal og bør laves, tænk på at Du i al fremtid sender varme( læs penge) ned til mulvarpen ;-)
Jyden, (19-02-2005) 
Svar:
Puha.. Det lyder godt nok som en kæmpe OG dyrt projekt :( Spørgsmålet er om det så overhovedet kan betale sig. Hvis det kommer til at koste f.eks. 100.000,00 kr., så skal der dæleme spares meget naturgas for at få det tjent ind.

Lad os antage at køkken/alrum er 50m2, er der nogen der har en ide til hvad det vil koste?

mvh
Brian
Brian Rasmusson, Holbæk (19-02-2005) 

Gulvet synker Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har fået bygget et helt nyt hus. Der er lagt et 22mm Tarkett lamelpaket i ask på strøer. Gulvet er nu begyndt at synke mange steder. Det betyder at gulvet gynger meget når man går på det. Er det strøerne som er lagt forkert, er kilerne røget ud, eller er der noget helt andet??
Vi er blevet gjort opmærksomme på at strøer og paket blev lagt dagen efter det blev leveret. Skal det ikke ligge og akklimatisere sig?

Vi har gjort indsigelser mod entreprenøren (fejl og mangler ifølge AB92) som ikke vil lave det. Vi skal til at køre en voldgift sag nu. Men det ville være rart at vide hvad det kan være og hvad der skal gøre ved det.

Jimmy Høiland, Søborg (18-02-2005) 
Svar:
Hej Jimmy,

Som du skriver skal fejlen nok findes i materialerne. Materialerne til gulvkonstruktionen burde have ligget ca. 5 dage inden montering. Det der sker nu er at konstruktionen arbejder, og skubber kilerne væk med et gyngene gulv til følge.

Har du haft en uvildig til at se på gulvet ?

www.dansk-gulvteknik.dk
Kenneth, - (18-02-2005) 
Svar:
Hej

Det er rigtigt at reglerne er som skitseret med akklimatisering, men at det skulle være skyld i de problemer som du skitserer tvivler jeg nu på hvis det ellers er ovntørrede strøer der er anvendt.

Problemet kan være dårlig udførelse af arbejdet, eller for stort indhold af fugt i huset generelt under arbejdets udførelse (så hjælper akklimatiseringen ikke noget).

Hvis der er anvendt kiler håber jeg det er plastikkiler!
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (19-02-2005) 
Svar:
Hej igen,

Det er til at måle sig frem til om det er fugt i træet der er skyld i at gulvet buer.

www.dansk-gulvteknik.dk
-, - (19-02-2005) 
Svar:
Tak for jeres svar. :o)
Ja, vi har haft en bygningssagkyndig på. Han er lidt i tvivl om hvad det kan være, men er kommet frem til det samme som jer. Dårligt udført arbejde, manglende akklimatisering og måske manglende varme i huset under udførelsen af gulvet. Vores advokat er ved at rekvirere syn og skøn, så vi kan få det afklaret. Men det skal vel brydes op for at se hvad det kan være?

Jimmy Høiland, Søborg (21-02-2005) 

Hvordan bliver min gamle dør som ny?? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg ved der findes virksomheder som laver gamle dører om til nye. bla. som fyldningsdører. Kender I navnene på disse virksomheder - jeg kan ikke finde dem...

Line, Brøndby (18-02-2005) 

Tætning mellem krybekælder og gulv Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er der nogen der har forslag til hvordan man opnår optimal tætning imellem krybekælder og trægulv. Det trækker meget op mellem de lodrette vægge og trægulvet
Jesper Smed, Kastrup (18-02-2005) 

Fugt i kælder Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi bor i et hus bygget 1909. I kælderen var der blevet lagt et klinkergulv. Huset har fået lavet omfangsdræn, aligevel er der meget fugt i kældervægge, pudsen falder fra, der trænger salt ud og der er skimmelsvamp. Hvad skal vi gøre?
Yvonne, Nivå (17-02-2005) 
Svar:
hej yvonne
Har du sikret at luften kan trække igennem ventilationshullerne i muren? Er der lagt grundmuringsplader langs fundamentet i forbindelse med etableringen af omfangsdrænet?
rk,, odense (19-02-2005) 

Hulmur eller mursten/gips væg? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I forbindelse med tilbygning (1. sal) overvejer jeg både at forlænge den eksisterende hulmur (mursten indvendigt og udvendigt) op men også at bygge indervæggen op i gipsplader/regler (ydervæg mursten).
Hvilken løsning er mon billigst?
Christian, Bagsværd (17-02-2005) 
Svar:
Det er nok billigst at "forlænge" din ydervæg med gips/træ. Men du skal nok lige have ingeniøren til at kigge på det for dig- da der er 100 ting der spiller ind, træk/tryk på tagkonstruktionen og sådan noget.
Peter Haslebo, Gentofte (08-03-2005) 

Hulmur Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal til at bygge en lille karnap på huset og ønsker en hulmurs-løsning med mursten indvendigt og udvendigt.
Hvor tyk skal denne mur være? Jeg er blevet fortalt at de 30 cm ikke holder længere.
Jimmy, Bagsværd (17-02-2005) 
Svar:
Standard er 348 mm.
Hvis du skal holde dig til murmål er der kun det eller 298mm (som nok er i underkanten) eller 408 mm (som nok er i overkanten).
Kasper, Frederiksberg (18-02-2005) 
Svar:
Typisk 348 mm. De nye isoleringskrav medfører senere 408 mm tykkelse. Du kan se en række løsninger her:
http://www.mucdesign.dk?
Poul, Lemming (20-02-2005) 

Skorsten støbt af beton Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Et hurtigt spørsmål..

Er det muligt at støbe en skorsten i beton.
Jan Lützhøft, Vesterbro - DK (17-02-2005) 
Svar:
Ved ikke om man må men det er ikke besværet værd. Hvis jeg var dig ville jeg anvende Isokerns skorstensløsning som er forholdsvis billig og let at lave.
Dan, Danmark (17-02-2005) 

ahorn bordplade Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hvor finder jeg en plade i ahorn som skal bruges til køkkenbord, hvor er det evt. billigst, ønsker en ca 5 cm tyk plade.
sisse, kbh ø (17-02-2005) 

støj fra 1. sal Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
vi byggede træhus for 2 år siden hvor der er meget støj fra 1. salen. På 1. salen er der 22 mm massiv fyrgulv lagt direkte på strøerne og loftet i stuen er 1 lag gisp og der imellen er der isoleret med 200 mm rockwoll. Vi kan tydeligt høre gang og snak fra 1. salen HVORDAN DÆMPER MAN DENNE STØJ ?
Jesper Mortensen, Nykøbing F. (17-02-2005) 
Svar:
Hej,

Man køber et hus bygget i mursten.
-, - (18-02-2005) 
Svar:
Hej Jesper

Det er meget fint med 200 mm isolering, men hvis strøerne hviler direkte ovenpå de bærende bjælkerne og der ikke er isolering nedenunder disse, så vil lydbølgerne jo forplante sig gennem træbjælkerne og så vil i tydeligt kunne høre det i stuen.
Det er som med en væg. Hvis du bygger en væg af 4"*4" tømmer og putter isolering mellem disse får du en hvis lydreduktion, men hvis du opbygger den med 2"*4", der står forskudt af hinanden og putter isolering herimellem, får du en noget bedre lydisolerende væg.
L. Petersen, Solrød (18-02-2005) 

Regler for montering af EL-instal. i dampspærrer Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I forbindelse med et nybyggeri har vi problemer med "vind" der kommer ud fra stikkontakterne. Det er et træhus, så vi har en mistanke om at dampspærrene er brudt ved instal. ef stikkontakterne. Er der nogen regler for montering af stikkontakter i dampspærrer ?? Jeg tænker på om der SKAL tapes omkring hullet/ledningen efterfølgende eller lign.
Michael, Frederikssund (17-02-2005) 
Svar:
Dette er et almindeligt forekommende problem.
Problemet er nok ikke kun dampspærren men også vindtæt pap der ikke er lukket ordentligt.
Der bliver lavet meget sjusk med disse ting.
Når der anvendes dampspærre, tyder det på indvendige gipsvægge eller anden form for pladevægge. Her kan anvendes enten forfradåser eller de flade SV-dåser. Ingen af disse dåser kan tætnes specielt til dampspærre. Hvis der ikke er ubrugte huller i dåserne burde det ikke kunne blæse ud.

HCJ, Odense (17-02-2005) 
Svar:
Tak for info, men hvordan kan jeg ordne/tjekke problemet ??? Det kan jo ikke være meningen at man "bare" skal leve med det ....
Michael, Frederikssund (18-02-2005) 

Gulvvarme problem Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvad har jeg gjort galt?

Jeg kan ikke få mit nyetablerede gulvvarme til at opvarme rummet til mere end 13-14 grader. Her er min fremgangsmåde :
Krybekælder, 200 mm isolering rockwool flexi A-bats, dampspærre 0.15 mm, varmefodelingsplader, gulvvarmeslanger, 25 mm massivt fyrretræsgulv.

Er dette ikke den rigtige fremgangsmåde eller har jeg glemt noget undervejs. Det er ligesom om at luften fra krybekælderen presser sig op langs alle væggene, til trods for 200 mm isolering, dampspærre og murpap.

Hilsen Jesper
Jesper Smed, Kastrup (17-02-2005) 
Svar:
Hej Jesper

Nu kender jeg ikke afstanden mellem dine gulvvarmeslanger og jeg kender ikke dimensionen på gulvvarmeslangerne. Giv mig disse oplysninger samt rumstørrelse i kvm og frem- og tilbageløbstemperatur, så skal jeg give dig den effekt din gulvvarme afgiver og du kan så regne ud om det er effekt nok sammenholdt med det, du mister ud gennem vægge, vinduer og loft.
L. Petersen civ. ing (B), Solrød (17-02-2005) 
Svar:
Jeg er ikke varmeprofessor, men træ isolerer en del.
Der skal ikke meget frisk luft til før trægulvet ikke kan transformere den nødvendige varme til rummet.
Personligt ville jeg aldrig lade gulvvarme fra trægulv være eneste varmekilde.
HCJ, Odense (17-02-2005) 
Svar:
Hej L. Petersen

Gulvvarmeslangerne ligger i varmefordelingsplader med 300 mm imellem og selve slangen er 20 mm. Jeg har 2 kredse på hhv 25 og 20 m2. Fremløbstemp er ca 40 grader, retur ca. 30.

Mvh Jesper
Jesper Smed, Kastrup (18-02-2005) 
Svar:
Hej,

Varmefordelingsplader egner sig ikke til noget.
Det skal samtidigt siges, at hvis du forsætter med en fremløbstemperatur på 40 grader, så går der ikke længe før at dit trægulv er ødelagt.

www.dansk-gulvteknik.dk

-, - (18-02-2005) 
Svar:
Hej Dansk-gulvteknik

Jeg skruer straks ned, men har du en ide til løsning af mit problem?

Jesper Smed
Jesper Smed, Kastrup (18-02-2005) 
Svar:
Ingen tvivl om, at luften i krybekælderen trækker noget af varmen ud. Du burde have haft en form for vindspærre på undersiden af isoleringen/bjælkerne. Hvis isoleringen ikke er lagt helt optimalt (uden nogen form for "helligdage"), så vil der være et stort varmetab med den type opbygning.
Thomas, Algestrup (18-02-2005) 
Svar:
Hej Jesper

Jeg får en gennemsnitlig temp. af dit trægulv til 25 grader, hvis det du har oplyst er korrekt. Den højeste temp. af dit trægulv får jeg til 27 grader, hvis dit fremløb er 40 grader.
Jeg får også en pæn effekt nemlig 910 W og 1140 W for hhv. 20 kvm gulv og 25 kvm. gulv.

Jeg hælder til Thomas´s anskuelse, at enten er der helligdage i isoleringen, varmefordelingspladerne virker ikke som lovet og/eller, det trækker meget mere nedefra end antaget.

Umiddelbart burde du kunne holde en fin temperatur. Har du fået målt temp. af fremløbsvandet, når det når frem til de 2 rum. F.eks. er pex-rørene uisoleret over en lang strækning mellem fyrrum og der hvor gulvvarmen skal bruges?
L. Petersen, Solrød (18-02-2005) 
Svar:
Hej L. Petersen

Tak for dit hurtige svar og fine beregninger, har du en ide til hvordan jeg stopper trækket fra krybekælderen evt. lave flere ventilationshuller? Hvor meget er der antaget at det trækker? Der er ikke langt fra fyrrum til de rum der opvarmes af gulvvarmen, og de er isoleret frem til rummene.
Jesper Smed, Kastrup (18-02-2005) 
Svar:
Hej

Det du skal måle på dit gulv er overfladetemperaturen som sandsynligvis max må være 27 gr (spørg leverandøren).

Prøv at få fat i et godt infrarødt termometer og mål flere steder på gulve i flere omgange.

Er flowet/gennemstrømningen ok i slangerne?

Hvis din isolering og fugtspærre er udført korrekt kan det ikke trække ind ved gulvet.

Er fugtspærren klæbet til vægge og andre bygningsdele?

Evt vindspærre mod krybekælder udføres med terrænbatts med den hårde side nedad.

Er ventilationskanalerne ført under isoleringen (evt forlængede med rør eller lignende)så det ikke blæser ind i isoleringen.

Når du efterisolerer kan det være en god ide at etablere flere ventiler da du ikke har spildvarmen fra dit gulv til at udtørre krybekælderen.

Iøvrigt kunne det være rart med en uddybning af påstanden om varmefordelingsplader der er betydningsløse!

Hvis du har den korrekte gennemstrømningshastighed i varmeslangerne er min erfaring at fremløbstemperaturen skal være ca. 32 gr. men prøv at gennemgå anlægget endnu en gang, da vvs folk har det med at opfinde noget nyt hele tiden med alskens mærkelige ventiler og dippedutter der afspærrer for en konstant gennemstrømning.
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (19-02-2005) 
Svar:
Hej Jesper!

Se bort fra det ævl om at varmefordelingsplader ikke dur til noget, jeg har haft gulvvarme i trægulve på første sal i mit hus i 12 år, det virker rimeligt fint, dog ikke optimalt men det er ikke varmefordelingspladernes skyld, men fordi der ikke er nok isolering under samt det problem at der er træk i etagedækket.
Så Dit problem er nok at træk, eller måske er der en luftlomme i en af gulvvarmekredsene hvilket straks vil bevirke at der ikke kommer varme nok frem.
Jyden, (19-02-2005) 
Svar:
Hej Jesper

Jeg har selv gulvvarme i en del af huset og her er gulvvarmeslangerne isoleret og de giver en fin varme. Da jeg startede med at tænde for det skete der ikke noget, men jeg kunne høre en "herlig" klukkende lyd og efter at have fået luftet ud (hvilket var lettere sagt end gjort) fungerer det bare.

Jeg har ikke selv varmefordelingsplader og skal ikke sige for eller imod, men som tømmermesteren skriver vil en termofotografering afsløre hvor du mister din varme eller om der overhovedet kommer den varme frem, som du regner med.
Ud fra de oplysninger du gav mig, har du godt med isolering, men det er klart, at hvis der er helligdage, eller hvis der kan komme træk ind fra siden på denne, så mister den meget af sin isoleringsevne.
L. Petersen, Solrød (21-02-2005) 

Induktion Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Induktion Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er der nogen, der ved, hvorvidt de magnetfelter der dannes ved brug af en induktionskogeplade, er farlige at opholde sig i?
Er der lavet undersøgelser på området? Hvor kan man i givet fald finde resultaterne?
Hvor kan man henvende sig og få mere at vide om problemet?


Birgit, Holstebro (17-02-2005) 
Svar:
Hej Birgit

Der er meget delte meninger om magnetfelters indflydelse på den menneskelige fysiologi, men jeg kan godt forstå din bekymring.

Som udgangspunkt er de "farligste" steder at opholde sig f.eks. for mandens vedkommende når han bruger el-shaveren, da den er meget tæt på halsorganerne, men han bruger den jo ikke i så lang tid.
Mht. induktionen fra kogepladen er det sådan, at du kan beregne magnefeltet ud fra
B=N*u*I/(2*r) dvs. i centrum af kogepladen.
hvis antallet af viklinger er 100 og kogepladen har en radius på 10 cm og en strøm på 5A får du et magnet felt på
B=100*4*pi*10^-7*5/(2*0.1)=0,0031T
i en afstand på 0,5 m over centrum af kogepladen er styrken af magnetfeltet
B=100*4*pi*10^-7*5/(2*0,5)=0,00063T
Som du kan se er afstanden ret afgørende.
Hvad grænseværdien så er for den menneskelige fysiologi, skal jeg ikke kunne sige, men der er andre formler til beregning af magnetfelter afhængig af, hvor "man" ønsker at placere sig i forhold til feltet.
L. Petersen civ. ing (B), Solrød (17-02-2005) 
Svar:
Kære L. Petersen

Mange tak for dit fine svar.
N er åbenbart antal viklinger. Er 100 normalt for den største kogeplade?
Hvad står u for i formlen? Du indsætter 4*pi*10^-7, er det blot en konstant?
Er 5 ampere den strømstyrke, der typisk induceres på fuld styrke?
Hvis man har den yderste kogeplade tændt, og står tæt op ad komfuret, er afstanden på vores nuværende komfur kun 16 cm fra kogepladens centrum. Dvs B=100*4*pi*10^-7*5/(2*0,16)=0,0196 T. Korrekt? Hvad måles magnetfeltet i?
Jeg forstår ikke helt din bemærkning:
"B=N*u*I/(2*r) dvs. i centrum af kogepladen".
Mener du ikke blot, at dette er magnetfeltet i afstanden r meter fra centrum af kogepladen?
Ved du, hvor kraftigt et magnetfelt der er foran en bærbar computer til sammenligning?
Håber du gider svare på alle disse spørgsmål!

Birgit, Holstebro (17-02-2005) 
Svar:
Få dog et liv......



Dontcare, Grønland (17-02-2005) 
Svar:
Hej Birgit

Vi ser lige bort fra Dontcare, der åbenbart har fået et surt opstød :o)
Jeg mener, hvis emnet ikke behager, kan man jo bare lade være med at læse det.

Det afhænger af det valgte mærke.
u er en konstant. Godt set :o)
Nej de 5 Ampere var blot for at vise et eks.
Check din målegruppe og se, hvad der sidder af sikring til komfuret. Jeg har 16A fordelt til 4 plader.
Nej det er ikke den korrekte formel at anvende. Formlen er ok, hvis du læner dig ind over gryden for at smage på sovsen. Du skal bruge fladeintegralet for en kugleskal, når du viil regne på dit tilfælde. Det er 4*pi*r^2.
Magnetfeltet måles i T (Tesla).

L. Petersen, Solrød (17-02-2005) 

Karmen er for høj Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har desvære bestilt et bryggers halvdør som er 2 cm for høj. Der er ingen muligheder for udskære en større hul i væggen. Er det OK at save 1 cm på yderste og nedeste del af karmen for at tilpasse karmen til hulet i væggen?

Tanja, Vallensbæk (16-02-2005) 
Svar:
Det er OK hvis formålet er at få døren til at passe...
Men du svækker naturligvis karmen ved at fjerne 1 cm, men mon ikke det går an alligevel. Jeg tror nu nok jeg ville tage 2 cm af topkarmen så undersiden af dørbladet stadig er godt over overside af dit gulv. Hvis du fjerner 1 cm i bundkarmen, så sænker du jo også dørbladet 1 cm!
Husk at du stadig skal have lidt luft mellem karm og mur så træet kan arbejde lidt!
M.Thomsen, Horsens (17-02-2005) 
Svar:
Jeg er sikker på producenten ingan garati giver, hvis du skærer af karmen. Hvis du skærer 2 cm af overkarmen, er der jo næsten ingenting tilbage...
Spøgt dog en murer om han kan gøre hullet større - eller stands straks produktionen af døren, hvis den ikke er for langt fremme.
Ellers må du sælge den i Den Blå Avis eller lign. Jeg synes det er ærgerlig for jer, men det skulle gerne være en glæde, at få en ny dør
A. O., Farum (17-02-2005) 
Svar:
du kan sagtens tage af karmen............ men fordel det på både uver og unerstykke og begge sider. ingen problem i det. men sørg nu for at lave et pænt stykke arbejde.
MH, Fyn (18-02-2005) 

skorsten Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hvis man ikke bruger sin skorsten så må man vel egentlig gerne fjerne den eller hvad? Hos mig er der et firkantet "hak" ud fra væggen pga. skorstenen og jeg tænker på at rive den ned og lave dt sådan at væggen bare er lige.
Jørgen, Nyk. F. (16-02-2005) 
Svar:
Ja hvis du er gået over til anden varmeforsyning, bestemmer du helt selv hvad du vil gøre.
Østergaard, Børkop (16-02-2005) 

Opgave i skolen - Tenger til Gulvvarme Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej jeg er en elev der går i 10 klasse
og jeg skulle gerne bruge nogle tenger over hvordan man ligger gulvvarme. jeg kan ikke finde noget om det selv men håber der er nogle her inde der kan hjælpe mig ..

på forhånd tak
Steffen Wind, Esbjerg (16-02-2005) 
Svar:
Tjek:

wirsbo.dk
devi.dk
Junckers.dk
Thomas, Algestrup (17-02-2005) 
Svar:
megatherm-magneta.dk
klaus, Greve (18-02-2005) 

Støbte kælderydervægge eller lecablokke Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I forbindelse med en tilbygning skal den høje kælder udvides indunder tilbygningen. De eksisterende kælderydervægge er fuldstøbt i beton, men vores tilbygning foreslås opført i lecablokke med omfangsdræn etc. Er der nogen, som har kommentarer til om man skal vælge det ene eller andet i tilbygningen. Hvad er konsekvenserne mht. vandgennemtrængelighed, sætningsskader osv...

Claus, Trørød (16-02-2005) 
Svar:
Hej Claus

Jeg antager, du ikke har lavet tilbygningen endnu :o)

Der er ikke noget i vejen med løsningen med leca-blokke, hvis du bruger omfangsdræn og platonplader på ydersiden.
Husk at lecblokkene skal stå i en renselag støbt i beton, så der er fuldstændig kontakttryk mellem blokkene og jorden.

God vind :o)
L. Petersen civ. ing (B), Solrød (17-02-2005) 
Svar:
...men, hvis man ser bort fra prisen, hvilken løsning må så vurderes som den teknisk bedste ?
Claus, Trørød (18-02-2005) 
Svar:
Hej Claus

Hvis du putter et P6/150/150 armeringsnet i din betonvæg, får du en væg, der er langt stærkere end lecavæggen og den kan tage langt større jordlast. Dvs. hvis du har indkørslen lige op ad den ene væg ville jeg støbe en betonvæg, da den kan klare langt større sidetryk og også normaltryk samt en vis ekscentricitet, som lecavæggen ikke vil kunne klare, men det afhænger af, hvad der er af belastninger
L. Petersen, Solrød (18-02-2005) 
Svar:
Det lyder interessant - tilbygningen er ca 5x6 meter, og der skal være indkørsel langs 6m siden, som også er fjernest fra det eksisterende hus. Jordniveauet står i ca. 130-140cm's højde set indefra. Vil det blive et problem ?
Claus, Trørød (18-02-2005) 
Svar:
Hej Claus

Jeg kender ikke din økonomi, men alternativt kan du vælge at støbe den væg, der går langs din indkørsel og de andre vægge kan du lave med lecablokke.
L. Petersen, Solrød (21-02-2005) 
Svar:
Hvormange procent dyrere er støbte vægge i sammenligning med leca ditto ?
Claus, Trørød (21-02-2005) 
Svar:
Hej Claus

Svært at give et præcist svar på, men ingen tvivl om at en støbt væg er dyr, da der skal opstilles forskalling (fås idag som stålkassetter), men det tager tid at opstille, armere og udstøbe, så du skal nok regne med, at det er en faktor 3 dyrere.
L. Petersen, Solrød (22-02-2005) 
Svar:
Hvordan ligger det med den type vægge man bygger i sten med huller i, som efterfølgende fyldes op med beton ?
Claus, Trørød (22-02-2005) 

Her vises 22825-22849 indlæg ud af 31595.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »