» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 1393-1417 indlæg ud af 6316.   « Forrige 25       Næste 25 »

Hvilket netværk til computere OG tv i hus? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal til at bygge om og vil derfor gerne lave en fornuftig netværksinstallation til såvel computere som til tv! Selvom trådløse netværk er hurtige, regner jeg med at trække netværkskabler til hvert værelse, idet disse kabler jo nok ikke koster alt for meget.

MEN hvad med TV?
Kan jeg sende et tv signal gennem almindelige ethernetkabler - eller skal det være nogen helt specielle (gammeldags antennekabler)? Jeg regner med at samle alle kabler ude ved elmåleren; og så kan jeg dér have en router/switch eller hvad det nu hedder.

Hvordan bliver jeg klogere?

DONG Energy sælger et "hjemme-netværk" (homekit) på http://webshop.nesa.dk/projects/NESA/Shop/CMSDoc.nsf/content/nesp7jjdcy?opendocument
men er det fornuftigt?

LK sælger også en fin boks i deres IHC (intelligent house control) sortiment. Denne kræver øjensynligt nogen specielle kabler; men ellers lyder det jo fint nok. Men måske lidt dyrt med ca 20.000 for set-uppet.

Trolle, Virum (15-05-2009) 
Svar:
LKs udgave af IHC Net Basic koster ca. 8000 kr. + lidt kabel og lidt af din egen tid. Så har du 8 stik med mulighed for telefon fjernsyn og internet i alle stik.
JRS, Odense (15-05-2009) 
Svar:
Tak din information ledte jeg selv efter :-)

MVH
Kenneth
www.3byggetilbud.dk/billige-carporte/
Kenneth Mikkelsen, Varde (15-05-2009) 
Svar:
Hej Trolle

Et alm. TV siganl fra kabel TV eller antenne kan ikek uden videre sendes igennem et ethernet kabel.

TV løsningen fra DONG er IP-TV. Dvs. Tv signalet sendes ud som et "computersignal" via lyslederen og videre i ethernet kabel i dit hus. For hvert fjernsyn skal du så have en TV-boks, som kan omsætte signalet til f.eks. SCART eller HDMI (afhængigt af boksen). Hvis IP-TV boksen ikke har harddisk indbygget og du vil kunne optage en kanal (på VHS, harddiskoptager eller lign.)mens du ser en anden på fjernsynet skal du have to IP-TV bokse ved fjernsynet.

Du burde kunne trække kabel rundt i huset for ca. 3-4 kr. pr.meter (kategori 6). I hvert rum kan du afslutte med en "netværksdåse" på væggen til ca. 200-250 kr.
Jesper Yde, Lyngby (25-05-2009) 


Stensætning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg vil gerne bygge en stensætning. Min have ligger ca en meter højere i terræn end min nabos. Jeg synes at de gamle stensætninger man ser rundt omkring er så flotte. Derfor vil jeg gerne bygge sådan en for at holde på min græsplæne.

Er der nogen der ved hvordan man bygger sådan en stensætning eller stengærde, og evt. kan henvise til bøger eller artikler om det. Jeg synes der mangler noget om emnet på nettet.

Jeg har tænkt mig bruge sten som lige akurat er så store så man kan bære eller trille dem selv. Jeg vil grave ca. 10 cm af det nedre terræn, og lægge de største i bunden hele vejen der hvor stensætningen skal være. Så fylder jeg jord op ad bagsiden. Dernæst stabler jeg næste lag sten på, osv. Jeg regner med at muren skal have en hældning på min 20 cm.
Simon M, Sønderborg (14-05-2009) 
Svar:
Der må da stå noget om stengærde på Google.
Sørme så: http://www.landogfritid.dk/NR/rdonlyres/55607EC6-9259-473B-8B26-B1CFEAA68591/0/LandogFritidMagasinetaugust2008.pdf
Men hvis det er ensidig som dit bør der nok lidt fundament og dræn og måske bagfyld med jordfugtig mørtel i bunden.
Lars Hammmer, ødum (14-05-2009) 
Svar:
Jeg vil helst undgå at støbe fundament, og bruge mørtel og lægge drænrør. Hvad gjorde de i gamle dage? De gamle stengærder står jo stadig smukt.
Simon M, Sønderborg (15-05-2009) 
Svar:
Hej der er massere info på nettet, jeg har fundet en god side som kan sætte dig i kontakt med med håndværkere som giver tilbud, og det er fuldstændig uforpligtende.
Du finder siden her: www.3byggetilbud.dk/brolaegger-priser/

MVH
Jonas
jonas, slangerup (15-05-2009) 
Svar:
Jamen det er rigtigt.
Men var der ikke tale om almindelige "2-sidige diger".
Fundamenter og dræn er også bare en ekstra sikkerhed for at stensætningen ikke falder sammen alt for tit.
I de meget gode gamle dage faldt stendigerne jo også sammen, men så satte herremanden jo bare fæstebønderne igang med at stavle dem op igen - om vinteren.
Men som det siges, indhent nogle tilbud, list nogle fiduser ud af "digebyggerne" og lav arbejdet selv.
Lars Hammer, Ødum (15-05-2009) 
Svar:
Ja jeg tror også at jeg skal have lidt fiduser fra fra håndværkerne.

Det er ikke et helt almindeligt 2-sidet dige. Men kun et ensidet, som skal holde på min jord, så den ikke ryger ned til naboen.

Simon M, Sønderborg (15-05-2009) 

Sten & skærver som bundlag til fliser Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har hørt at man i stedet for stabilgrus kan anvende sten, skærver eller knust tegl som bundlag når man skal ligge fliser. Det skulle være den generelle metode anvendt i fx Sverige og Tyskland. Metoden skulle være en måde hvor ved at man kan blive fri for sporkørte indkørsler.

Spørgsmålet er så, hvorfor anvender man ikke generelt denne metode i Danmark? Er der noget der ikke er godt ved metoden? Jeg har i forvejen en stor mængde småsten liggende, som jeg skal have fjernet. Det ville være rart hvis jeg kunne bruge dem som bundlag.

Jonathan Jørgensen, Køge (13-05-2009) 
Svar:
Der er ikke den store forskel på stabilgrus og knuste materialer.
Stabilgrus blandes af forskellige sten- og kornstørrelser sten og grus, således at man får et produkt som lader sig banke sammen til en kompakt og stabil masse.
Det er det samme med knuste materialer. Blot anvendes nedbrydningsmaterialer som beton og tegl.
Eller i Norge udsprængte klippestykker.
Tørt strandsand kan ikke kompakteres fordi alle sandkornene er lige store. Stabil grus kan fordi det indeholder forskellige korn- og stenstørrelser - i veldefinerede mængder - oven i købet.


Palle Jørgensen, Svebølle (13-05-2009) 

nedrivning af bærende væg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hej allesammen.
Jeg er ny her på siden.
vi skal til at købe et rækkehus hvor vi skal have lavet nogle ting..
en bærende væg skal rives ned den er ca 2,5x3 meter.
så skal vi i et andet rum have sat en tilsvarende størrelse lydisolerende (ikke lydtæt) væg op med dørkarm og dør...
sat et simpelt gelænder op på trappen til kælderen. den er ca 3 meter.
Er der nogle der kan fortælle mig sådan ca hvad de 3 opgaver koster hver især? jeg kan intet selv og vi skal vide hvor meget vi skal låne i banken til det.
mange tak.
julie
julie, søborg (12-05-2009) 
Svar:
Du kan vel servere en øl til sjakket hvis det skal være.
Du skal indhente nogle tilbud.
Hvis den bærende væg er beton eller murværk er det murearbejde.
Lydvæggen er tømrerarbejde.
Du ringer til et tømrefirma og beder dem give en pris. Tømrermesteren kender nok en muremester som vil give en pris.
Eller et af firmaerne giver een pris på alt arbejdet.
Eller du henter flere priser.
Du går i banken med tilbudene + el-arbejde + malerarbejde + diverse + 10-20 procent til uforudsete udgifter. (Uforudsete udgifter kan være en sommerrejse til Rhodos)

Hans Danilson, Herlev (12-05-2009) 

isolering af ydervæg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Endegavlen i mit murstens hus sprænger i nogle af stenene pga frost. Så min tanke var om der kunne sættes noget isolerings plader eller lignen op i hele gavlen uden på murstenene ? Huset vil vi gerne have vandskuret over det hele bagefter, mon det kan lade sig gøre ????
Kirsten Jensen, Børkop (11-05-2009) 
Svar:
Du skal først finde ud af hvorfor stenene skaller.
Er det fordi stenene er bløde, eller ikke frostfaste eller fordi hulmuren er isoleret?
Dernæst vil det ikke være smart at vandskure et hus med afskallinger. Vandskurring bør kun udføres på sundt og fejlfrit murværk.

Men du kan isolere dit hus udvendigt på forskellig måde. En af måderne er at gøre det med hårde mineraluld-batts og efterfølgende (sprøjte)puds.
Karsten J, Hvidovre (11-05-2009) 

Vådrum Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg er ved at lave vådrum.
Da jeg skal have vådrums-gipsplader på vægen, er jeg i tvivl om gips-pladerne skal op først, inden gulvet støbes. ?
Eller skal gulvet støbes først, og derefter sætte gips-pladerne på det afrettet gulv, hvorefter primer og forseglinger klæbes på det afrettet gulv og pladerne.

Hvad er den rigtige rækkefølge. ????



Hjælp
Gert, yderby sj.odde (11-05-2009) 
Svar:
Hvis du er helt nede ved råjordsplanum så skal der laves gulv først. Men hvis du mener "at udlægge slidlag" så kommer det sig ikke så nøje.
Men vådrum skal først og fremmest laves rigtigt. Der er fuger og fald og membraner og ingen rørgennemføringer her og der.
Det er svært at bygge vådrum, start her: http://byggesystemer.knaufdanogips.dk/mounting/m_wetrooms/index.html
Ole Højdahl, Odense (11-05-2009) 

hjælp ! ved ikke hvorden man gør Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hejsa jeg skulle høre om du har en ide om hvorden man bygge i sø i haven så der kan swømmer fisk rundt ?? har du godt råd til hvor man starte
rune, helsingnør (09-05-2009) 
Svar:
Find Google.
Skriv "sø i haven" i søgefeltet.
Find, indkøb og installer sø af passende udstrækning samt stilperiode + fisk.
Tilsæt vand + fisk.
Som ekstraudstyr leveres robåd i 9 forskellige farver.

Sørens Sø- & poolhandel, Søringen (09-05-2009) 

hvor skal faldet starte Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi er ved at lave et badeværelse på 1.sal hvor gulvbelægningen bliver vinyl. Vi skal have en bruseafskærmning uden bundskinne på 90x90 cm. Hvor lang ude skal faldet begynde for at der ikke kommer til at ligge vand der hvor brusedørene går sammen?
L, Nakskov (08-05-2009) 
Svar:
Der bør da være fald på hele gulvet - helst mod gulvafløbet. :o)
Kurt kom forbi, Viby (09-05-2009) 

nye vinduer i gammlet hus Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal have sat nye vinduer i mit hus og de gasmle skal ud (er fra 80 erne)
i den ene side kan jeg se de er skruet ind i falsen, men den anden side er vinduer der ikke kan åbnes. hvordan kommer jeg ind og skruer i falsen?? skal jeg skille vinduet ad? hvordan gør jeg?

Birgit Skouenborg, Vordingborg (08-05-2009) 
Svar:
Dengang henne i 80-erne satte man først vinduet i og efterfølgende glasset.
Hvis du skal have vinduerne ud i hel tilstand skal du skære/save skruerne over i fugen mellem vindue og murværk.
Med en bajonetsav eller en tilsvarende håndsav.
Thomas G., Greve (08-05-2009) 

Tage filt af gipsvægge Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Kan man tage filt af gipsvægge?

Vi har fået sat filt op på nogle gipsvægge. Desværre er det ikke gået så godt i det ene rum - der er mange steder hvor limen har sluppet :-( Vi havde en del problemer med firmaet som pludselig ville have 80% mere end den aftalte pris for arbejdet, hvorfor vi ikke har tænkt os at forsøge at få dem til at lave det om.
Kan man tage filten af uden at ødelægge væggene, eller er det nemmere at sætte et nyt lag gips uden på?
Vi orker ikke at bruge sprøjte og kanyle - der er for mange steder det skal gøres.
Henrik, Jersie (07-05-2009) 
Svar:
Nemmeste er at skære løst væv af, også fuldspartle filten engang, en hurtigt slibning også er du klar til et nyt lag filt.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (07-05-2009) 

Gulvvarme over kælder Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa Eksperter

Jeg er ved at gennemrenovere vores nye hus og er stødt på et problem. Huset er 135Kvm, og under de 35Kvm er der fuld kælder, resten af huset har krybekælder, der er 60cm fra bund af krybekælder til top af gamle gulv. Planen er at ligge et stampet lag sand på 15cm, 30cm flamingo og de sidste 15cm med rivenet,slanger og beton hvor der var krybekælder før, så jeg ender på samme niveau som gulvet havde før, problemet er at jeg også skal ha gulvvarme over kælderen som også skal køre på fjernvarme, hvad system skal jeg bruge? Skal jeg have nye spær over kælderen eftersom de nuværende lagde i samme niveau som resten af huset og så er der kun ca. 2cm til beton ovenpå spærrene, og det er vist ikke nok. Der skal klinker over det meste af huset..

Mvh

Morten
Morten Smedegaard, Esbjerg (06-05-2009) 
Svar:
Du kan da ikke støbe beton oven på træspærende.
Træbjælkelaget skal væk og der skal støbes armeret bærende betondæk.

Hvis du er lidt smart kan du genbruge bjælker og gulvbrædder som forskalling for dækket, Sammen med soldater og afstivning.
Ole Åstrøm, Helsingør (06-05-2009) 
Svar:
Hej

En mulig løsning over kælder:

Byg en konstruktion op med tværgående reglar mellem dine eksisterende bjælker pr max 60 cm og så høvlet forskalling, hvor dine varmefordelingsplader/varmeslanger lægges.
Ovenpå dette monteres Knauf GF 19 (evt GF 25)fibergips som underlag for dine klinker.
Der kan være et problem med hvordan dine varmeslanger krydser de eksisterende bjælker, men dette problems størrelse afhænger af din konstruktion iøvrigt.


www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (07-05-2009) 
Svar:
http://www.roth-nordic.dk/pdf_dk/GvD-11.pdf
Tømreren, Struer (07-05-2009) 

Stenmel i hækken?? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har en 2 år gammel rød bøge hæk. Vi har rigtig meget ukrudt i hækken, og så snart det er fjernet kan man begynde forfra igen. Hvordan kan man nemmest holde det nede? Vi har overvejet barkflis/træflis, og hvad med stenmel, er det en god løsning. Hvad har hækken bedst at trivselsmæssigt?
Andre gode tips til en "grøn" første gangs haveejer modtages gerne ;-)

Sandra, Mårslet (06-05-2009) 
Svar:
hvilket ukrudt taler vi om? Skvaddertål eller blot 1 årigt ukrudt. Sidst nævnte gør ikke den store skade, skvadderkål kan der imod have lange trævler neden om hækkens rødder. Det kan bøgen tage skade af. Hvad med en ukrudt dug, hvor der er klippet hul der hvor hækken står. Det skulle være rigtig godt. Prøv rosenposten´s hjemmeside, de sælger vist sådanne af god kvalitet. Her er der også råd og vejledning, selvom den i det tilfælde bruges til roser.
Lone, Brøndby (08-05-2009) 
Svar:
har god erfaring med stenmel.. har dog blandet stenmel med lidt mindre "fugesand" det helt fine.. dog skal man ikke nøjes med 2 cm men istedet grave lidt af og lægge 8-10 cm. alternativt er også at lægge dug under dit ønskede valg af flis eller stenmel ell. andet
har selv natursten rundt om mine bede og har lavet en kørekant af stenmel og fugesand og græsset synes ikke at ville derind
claus christensen, korsør (13-05-2009) 

Opbygning af taresse med fundablokke Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Da jeg skal have pillet tagpladerne af udhuset på vores nye hus, og derefter genetablere en tidligere tagtaresse, tænkte jeg om der var en der kan forklare mig hvordan man bygger med fundablokke da jeg ikke har prøvet før. Planen er at bygge muren 1,20 m i højden, for derefter at pudse den op.
MVH
Søren Laustrup, Vejstrup (05-05-2009) 
Svar:
Du kan få (skal have) en brochure eller vejledning der hvor du køber blokkene. (Trælasten)
Men også se her; http://www.aalborgportland.dk/media/pdf_filer/inspi_goer_det_lettere.pdf

John Møller, Åbenrå (05-05-2009) 

Hvad gør man nu ???? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har for 1½ år siden fået anlagt ny græsplæne fra Flemmen Nørgard Anlæg, desværre står vi nu med en plæne der er halvt gået ud, vi har af flere omgange kontaktet firmaet og til sidst har de langt om længe sendt en ud for at kigge på plænen og de kan konstatere at jordbunden slet ikke egner sig til rullegræs eller plæne i øvrigt, men samtidig mener man fra firmaets side at de har lavet det de skulle.
Baggrund er at vi lige havde bygget nyt hus og stod med en "bar" have og ikke selv have forstand eller mod på at anlægge en græsplæne og vi tog derfor kontakt til Flemming Nørgaard som sendte en mand ud og lave opmåling og se på forholdende, der blev på intet tidspunkt nævnt noget om vores jordforhold og da vi jo ikke selv ved noget om sådant har vi ikke stillet spørgsmålet, da vi jo skulle have anlagt det hele fra bunden.
Vi står nu med skægget i postkassen kan man sige, da Flemming Nørgaard nu vælger at løbe fra sit ansvar og siger at det ikke er deres problem at jordbunden ikke er egnet.

Nogen der kan komme med et godt råd eller kender anden anlægs firma der vil tage deres opgave seriøst ?


Frederik, Mørke (05-05-2009) 
Svar:
Tjaa, har i bedt om at få foretaget jordbundsprøve, eller har i bare bedt om at få anlagt have med det jord der er. Der må vel foreligge en eller anden form for dokumentation af hvad der skal laves.
;-), , (05-05-2009) 
Svar:
Hej

Nej vi har ikke bedt om at få foretaget jordbundsprøve, vi har bedt firmaet om at lave hvad der skal til. Regnede så med det indebar at man lavede hvad kan man sige efter forholdende.

Har bare faktura der hedder anlæg af rullegræsplæne.
Frederik, Mørke (05-05-2009) 
Svar:
Når firmaet påstår at jorbunden ikke ikke er egnet til plæne, hvad begrunder de så det med?
Der er jo ikke mange steder her i DK at der ikke kan gro græs.

Nu er I ikke havekyndige, forstår jeg. Men det må I se at blive, det hører med til at være husejer. (Li''som snerydning af fortov, tagrenderensning samt friværdiberegning)
Slå op på græsplæne på Google, leje en fræser og så jer en ny græsplæne. Om 6-8 uger har I så et nyt problem - der skal indkøbes en plæneklipper!

Frede Andersen, Grenå (05-05-2009) 
Svar:
Hej.
Jeg vil sige at han skal forklar hvorfor at der ikke kan gro græs, det er meget vigtig at få ham til at sige og helst skrive det til jer.
Som udgangs punkt kan der gro græs på 5 cm muld / lerte jord, så hans grund til at det ikke kan lade sig gøre skal kendes for at kan handle / stille ham ansvarlig for hans arbejde.
Men der er også andre ting som spiller ind.

Ring til mig såfremt at i har lyst til at vi får en snak og at jeg måske kommer forbi og kigger på den.

Aktiventreprise

Preben Pedersen, Ebeltoft (06-05-2009) 
Svar:
Der kan ikke gro græs hvis ikke jorden er luftig. Det betyder ofte at ny byggede huses jord ikke er velegnet til græs, før der er foretaget en jordfræsning, evt opbladning af jorden med sand. Jorden omkring nye huse er blevet så tæt pakket pga de mange tunge maskiner der er kørt på jorden. Det betyder at de enten kan være svært at få græsset til at gro, eller at vandet ikke kan komme væk når det regner. Derved "drukner" græsset og går ud. Et andet bud kan være at jeres grundvand er for højt, så sker der det samme. 1½ år er lang tid for at reklamere. Hvis jeres plæne havde problemer fra start burde det jo havde vist sig hurtigt og ikke først 1½ år efter. Det er lidt lang tid at regne med at have reklamationsret. Det er jo lidt svært for firmaet at vide hvad der er sket og hvorfor. Det kan også være pga tørken fra sidste sommer. Ny anlagte græsplæner skal vandes over en meget lang periode.
Så alt i alt syntes jeg ikke der er noget der kan drage anlægsgartneren ansvarlig for jeres plæne!
Hansen, Glostrup (08-05-2009) 

Isolering under gulv (spånplade-gulvarme) Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,

Jeg har i dag 15cm singles (sten), fibertex, 8cm råbeton, dampspærer og 13cm til toppen af mine strøer. Dvs. jeg har 13 cm mellem beton og mine spånplader hvor i varmeslangerne (pex) skal løbe.

Jeg har talt med Rockwool og de vil have mig til at grave ud og ligge 250mm rockwool og derpå beton.

Min VVS mand siger at jeg "bare" skal fylde de 13cm op med Sundolitt og ligge mine spånplader direkte på Sundolitten - der skulle ikke kunne komme fugt i den løsning. Er I enige i dette?

Er der en løsning uden at grave ud?

På forhånd tak!
Mvh
Morten
Morten Jonsen, Glostrup (04-05-2009) 
Svar:
Det er rigtigt at løsningen med "Flamingo" godt kan opbygges.
Men isoleringstykkelsen er alt for lille til gulvarme. Den er heller ikke i overensstemmelse med kravene i bygningsreglementet.
Endvidere kan de to konstruktioner ikke sammenlignes. Trægulv på strøer og trægulv på plade og Flamingo har slet ikke samme kvaliteter.

Du kan læse om "Flamingo-gulve" uden betondæk her;
http://www.thermisol.dk/?menu=cbw

(Men iøvrigt ville jeg aldrig opbygge et terrændæk uden betondæk)
Peter Hansen, Ålborg (04-05-2009) 
Svar:
Hej

Du må ikke isolere med mere end 70 mm isolering ovenpå den type terrændæk (45 mm i ydeste 1 m randzone mod ydervæg), så vvs-mandens konstruktion dur ikke.

Du bør følge Rockwools løsning, eller lægge 300 mm polystyren på afrettet sand + beton.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (05-05-2009) 
Svar:
Jow, det må man nu godt.

Ikke et strøgulv, naturligvis.

Men du må da gerne udlægge f.eks. 130 mm polystyren ovenpå betonpladen og dernæst varmeslanger, dampspærre og gulvbelægning. Og hvad der ellers hører sig til.

Det er jo uden betydning om du udlægger polystyrenpladerne på beton eller sand.

Bortset altså fra at isoleringsevnen bliver alt for lille og man ikke ved hvad der er under betonnen.

Peter Hansen, Ålborg (05-05-2009) 
Svar:
Hej

Det er blevet skrevet meget om dette, og der er lige så mange meninger
Rockwool beskiver hvordan det kan gøres nemlig 45-70 mm isolering
Jeg har selv denne opbygning, støer, forskalning, varmefordelingsplader, gulvspån og herpå lamelparket, det fungere rigtigt godt, gulvvarmen reagere hurtig da det ikke ligger nedstøbt, og varmen vil jo som bekendt helst opad.
Når det nu er sagt så er det da rigtig at det ikke er den optimale måde, men det koster tid og penge at udgrave til 300 mm isolering og vores varmeforbrug er faldet med 15 % i forhold til sidste år.
h.d, Ros. (05-05-2009) 
Svar:
Ja, men I blander 2 konstruktionstyper sammen.

Der må kun være 50-70 mm isolering når isoleringen ligger OVENPÅ dampspærren. Som det typisk er tilfældet ved strøgulve på beton.
Peter H., Ålborg (05-05-2009) 
Svar:
Hej, du skal i hvert tilfælde ikke gøre det som rock wool siger. De vil bare presse penge ud af det. vh
,,, ,, (10-05-2009) 

indadgående halvdør Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Kan det ikke lade sig gøre at finde en indadgående halvdør?
har søgt omkring på nettet, men sys alle er udadgående..
Vi vil så gerne have en som hoveddør, og den skulle meget gerne gå ind i huset.
Vh Ann
Ann, (03-05-2009) 
Svar:
Det har du vist ret i.
Og det er fordi at vinduesproducenterne er nogle UDAD-gående HALV-hjerner. Ha-ha.

Men det er ikke nogen stor sag at lave en indadgående halvdør. Noget med at tage udgangspunkt i en almindelig indadgående hoveddør.

Spørg der hvor I handler vinduer, få en pris og en skitse, (så I ved hvordan det kommer til at se ud), så skulle den dør være i vidvinkel.
Ove Sølling, Stjær (03-05-2009) 
Svar:
Indadgående halvdøre er da ikke så ualmindelige.
Prøv at se på www.tommerupvinduet.dk
Hvis de ikke lige har det, så laver de det som du ønsker.
Jakob Rasmussen, Tommerup (03-05-2009) 
Svar:
Min erfaring er at vinduesfabrikanterne afviser at producere indadgående halvdøre, da de er temmelig vanskelige at udføre som bare nogenlunde tætte, og dermed risikerer en masse reklamationer.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (03-05-2009) 
Svar:
Også min opfattelse.
De fleste vil slet ikke lave en indadgående dør,
men mindre man er tilfreds med INGEN tætheds garanti.

Generelt er indadgående døre også noget møg,
og ½ døre er så endnu værre.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (03-05-2009) 
Svar:
Det er rigtigt at indadgående facadedøre kan være lidt problematiske sådan rent tæthedsmæssigt.
Men vil I hellere have svenske tilstande måske?. Derovre skal yderdøren være udadgående og man får samme dør lige i smasken når man i fredsommelighed står og ringer på.
Nå, men i DK har man jo vindfang. For det tilfælde at der skulle slippe en vind gennem yderdøren.
Ihvertfald. Min bror og svigerinde har en udmærket og tæt indadgående halvdør som de er meget tilfredse med.
De bor i Hobro.
Kit Halvlandsen, Ikast (03-05-2009) 
Svar:
Jeg troede ikke der fandtes folk der ikke kender tyngdeloven i Dk.
Enten er der kun en, som giver sig ud for den samme her, eller også er der flere halvaber tilstede..
Hvorfor ikke bare acceptere at ingen vil lave en sådan dør. Som ikke bliver tæt.? Med en masse vrøvl fra kunden sidenhen.

Vrøvl over at man ikke kan få en indadgående halvdør, eller vrøvl over den er utæt.
Med de udsigter kan jeg da godt forstå produksenterne. :-)

vrøvle, hoveder (04-05-2009) 
Svar:
Altså i mit hovede går en hovede dør i et hus i ad. og en bagdør "brøkkers dør" ud af. er vi forkert på den?
Ann og Christian, Broager (05-05-2009) 
Svar:
Fuldstændigt!
En dør går ikke - og en dør får man i hovedet.
Dog ikke den næste dør.

Joking Jake, Sønder Omme (06-05-2009) 
Svar:
dørme nok..
vrøvle, hoveder (06-05-2009) 
Svar:
Hør du spørger, du køber en almindelig indadgående dør, får din handymand til at skære den over på midten, og vupti så har du en halvdør. Indadgående.
den glade, dørmand (08-05-2009) 
Svar:
Og vupti så har du TO halvdørE. Indadgående.

TO dører for en dørs pris - hvad sir'' du så?

Den Lalleglade, Dørmand (For indadgående) (08-05-2009) 

støj på altanen Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har en altan der ligger ud til en meget trafikkeret vej, så vi vil gerne have en væg op som hjælper på støjen. Er der nogen der ved hvor jeg kan finde en støjdæmpende væg til altanen??
Cecilia, København (03-05-2009) 

Gulvvarme under Alloc?? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal til at have nyt køkken, og i den forbindelse vil vi vælte en væg til stuen. Derfor skal vi have nyt gulv, og har set på Alloc. Det bliver ca 70 m2 gulv(køkken, stue, mellemgang).Det skal ligges på betongulv, og mit spørgsmål er, om det er en ulempe, at der ikke er gulvvarme under??
Winnie Nielsen, Aulum (02-05-2009) 
Svar:
Hej

Nej, det er "næsten" en fordel, da gulvet ikke bliver udsat for den belastning af varme nedefra.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (03-05-2009) 

Afstivning af tag i ladebygning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal til at udnytte noget af min ladebygning til en garage/værksted på omkring 100 m2..

lige nu er tagkonstruktionen lavet med hanebånd i toppen og et spær i bunden som tagspærene hviler på... og på spæret i bunden er der en lodret bjælke der går ned og støtter på gulvet...

planen er så nu at jeg vil have fjernet den lodrette stolpe som støtter spærret for neden (for at jeg kan udnytte rummet fuldt ud)... jeg har tænkt mig at lave tagkonstruktionen om til en gitterspærskonstruktion i stedet for, for at taget stadig er afstivet fornuftigt

lyder dette helt galt eller har i andre forslag til hvordan jeg skal lave det???


morten jørgensen, Hadsund (01-05-2009) 
Svar:
Din forklaring forekommer lidt uklar, men det er osse ligemeget.

Vil du lave gitterspær skal der udføres beregninger. Det er en fuldstændig ændring af konstruktionen. Ikke engang en erfaren tømrermester ville binde an med den opgave på frihånd.

For god ordens skyld så hedder det en bjælke den i bunden af hanebåndsspærret.
Som spærret skræver over.
Der kan også forekomme såkaldte remme, typisk et stk. i hver side, under spærende, altså forløbende vinkelret på selve hanebåndsspærende.

Men du har ret i at lodrette bjælker kaldes stolper - uanset om de går nedefra og op eller omvendt. Allerhelst skal de bare stå - helt stille ;o)
Anders Danielsen, Skovby (02-05-2009) 
Svar:
Sådan en opgave er ikke så ligetil.
Jeg har tidligere lavet beregninger og tegninger på ombygning af en gammel staldbygning som den du beskriver.
Det er nu blevet til en moderne løsdriftsstald uden generende stolper midt i rummet. Men det er altså et ret omfattende projet, og det bedste for dig er nok at kontakte specialister som på dette link
http://www.hygind.dk/indbygningsspær/indbygning.asp



Jakob Rasmussen, Tommerup (02-05-2009) 
Svar:
Anders : hehe, tak for rettelserne, kan godt se det så lidt forvirrende ud

Det er bare lidt underligt, for de lodrette stolper der støtter fra gulvet er slet ikke gjort fast i den nederste bjælke, de er hugget ud med en tap (?) og sat op i bjælken, men bjælken hviler ikke på stolpen... dvs at når jeg tager en hammer og banker lidt på bjælken, så bevæger den sig bare op og ned helt uafhængigt af af stolpen. Som om den slet ikke bruger den støtte...

Spær og murværk ser rigtigt sundt ud, da bygningen er fra 60´erne, dog er konstruktionen udført i runde stammer (eller hvad man nu kalder det) og remmen er en firkantet bjælke der løber hele vejen på tværs
morten jørgensen, Hadsund (02-05-2009) 
Svar:
Det et er stadig ikke helt klart for mig hvordan konstruktionen er opbygget.
Hanebåndsspærrene står nok men en indbytdes afstand på en meter eller halvanden.
Så hvis der står en stolpe direkte op i hver bjælke må de jo stå ganske tæt.
Det kan jo værer at der tidligere har ligget noget tungt på bjælkerne eller stoplerne bare har været en del af en opdeling af rummet, som stald f.eks.

Men ligemeget der skal stadig kikkes og undersøges og måske beregnes.
Anders D, Skovby (02-05-2009) 

Nyt Gulv med varme Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej jeg håbrt at der er nogle der kan svare mig på spørgsmål omkring gulv..
Jeg har et hus fra 1986 og vil gerne have beton gulvet hakket op, men min frygt er om indervægene som er i H+H plader er stillet direct oven på det støbte gulv, og hvad man så gør for at ikke inder vægen falder ned, håber at der er nogle der kan hjælpe, forresten bære indermuren spærne.
Mvh Johnny
Johnny, Frederikshavn (01-05-2009) 
Svar:
Det kan meget vel tænkes at ihvertfald de IKKE bærende skillevægge er stillet oven på betondækket.
Måske kan du ved at bore skråt ned under nogle af væggene med en slagboremaskine og langt betonbor danne dig et indtryk af situatione.
Man kan efterfølgende foretage en understøbning af skillevæggene, hvilket er lidt dyrt og besværligt.
Alternativt kan du forsøge at fremskaffe de oprindelige myndighedstegninger hos din kommune. Selv om de ikke nødvendigvis er fuldstændig retvisende.
Ole Hjort, Faverskov (01-05-2009) 
Svar:
Ellers skulle du acceptere at det er et hus fra før den gang man havde gulvvarme, og i stedet købe et par sutsko til de måneder hvor det er koldt :-)
mor, ten (01-05-2009) 

Lydhegn Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej.

Vier nogle der for at gøre vores haver større vil flytte et allered etableret lydhegn. Det skal opfylde visse krav mht decibel osv, men hvordan kan man få lavet en måling på det ? - og hvad er reglerne helt præcist ?
og kan man "bare lave et hegn af trykimprægneret træ ?

med venlig hilsen
Rikke
Rikke Kongerslev, Herlev (01-05-2009) 
Svar:
hvad skal hegnet lyde af? skal det have højttalere? surround? det lyder godt men lyder dyrt.
lydmanden, lydstrup (02-05-2009) 
Svar:
A ha ha ha ha ..hvor sjovt
Rikke, Herlev (02-05-2009) 
Svar:
aaahhhhhrrrrrr!!! rikke dog,, et ganske almindeligt hegn med rockwoolbats skulle kunne gøre det, hvad det offentlige siger til det er jo nok en større videnskab, så forhør dig der....
lydmanden, lydstrup (02-05-2009) 
Svar:
Prøv at skrive lydhegn på google - så er du hurtigt videre...
giraffen, kbh (03-05-2009) 

vandskuring Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej jeg er ved at lave badeværelse og har vandskuret mine væge med Maxit 280 og jeg skal have et væghængt toilet hvor der sider en vådrumsgips foran kn jeg vadskure oven på en gipsplade og skal gipspladen have en behandling inden
MVH Peter Bach, Holstebro (30-04-2009) 
Svar:
ja, køb noget skalflex beto-binder, dette virker også til gipdsvægge
dette erstatter du med noget af vandet du bruger til at blande vandskuringsmørtlen med, og bevirker at dette sidder fast på gipspladen
Thomas Zimmermann, århus (01-05-2009) 

Løbesod fra sløjfet skorsten Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej

Jeg har netop købt et hus (opført 1953) hvor der er er anelse løbesod i det ene hjørne i stuen. Skorstenen blev sløjfet i helt tilbage i 1984 og arealet løbesoden dækker er ikke særligt stort (under 0,5 m2 i hvert fald), området er heller ikke misfarvet i en sådan grad at det springer i øjnene.

Stuen er tapetseret og efterfølgende malet (sælger) og jeg ville egentlig helst "bare" kunne slippe med at male. Men omvendt vil jeg også gerne have forseglet løbesoden. Kan man gøre det ovenpå det eksisterende tapet eller skal man absolut hen og rive det af?

Jeg har forsøgt at google alt muligt om løbesod og har set råd der spænder fra kolort og vandglas til dyre specialprodukter. Gode råd vil være meget kærkomne :-)

På forhånd tak for hjælpen.
Pia Nielsen, Odense (30-04-2009) 
Svar:
Ja den med kolort kommer hvergang. Men hvordan man får koen til at stå med rumpen op mod skorstenen er der aldrig nogen der ved.
Og få proppet omtalte kulturgødningsprodukt ind bag tapeten bliver nu heller ikke nemt.

Den helt rigtige løsning er at fjerne bemeldte skorsten. Næstbedste løsning er at rive tapetet ned, banke pudsen væk og dernæst anvende et af de omtalte specialprodukter.

Men en foreløbig løsning kunne være en spærregrunder - evt. oven på tapetet - og efterfølgende vægmaling. Det holder ihvertfald længere end tapetet alene.
Torben Kodriver, Ko-lding (30-04-2009) 

asbest etanit Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:

jeg er så heldig at skulle købe et sommerhus. jeg havde sat tagmand til at skifte taget, som er gammelt asbest etainittag fra 60,erne. da jeg kommer op til sommerhuset, ser jeg til min store skræk at han har smadret taget (det er gået i mange stykker) og smidt det i bunker langs huset. jeg er helt ude af den, da jeg nu er bange for at vi skal gå at indånde de farlige fibre og blive syge. vi har også et lille barn så jeg er mildest talt skrækslagen. han har også taget hele indertaget af så der er åbent ind til huset, kun med en pressening over. dvs. der vel også er kommet støv i huset. hva skal jeg gøre? han har nu ryddet det op og kørt det væk, men hvordan kan jeg nu bruge huset og føle mig sikker i det. hvor farligt er det i det hele taget? det er 90m2 tag han har revet ned. jeg håber virkelig du kan hjælpe mig, da min store drøm nu er gået hen og blevet et stort maridt for mig.. er det rigtigt at det vil forsvinde hurtigt fra haven (vind regn osv) og at en rengøring med hepafilter er nok?
den bekymrede, Århus (29-04-2009) 
Svar:
En gang støvsugning indendørs + en regnskylle i haven.
Så er der ingen farer for at indånde noget mere.

Og der skal STORE mængder til for at tage skade af det,
så tag du det bare helt roligt.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (29-04-2009) 
Svar:
Helt rigtigt svaret.
Dem der oprindeligt var i asbest-faresonen var de arbejdere der fremstillede pladerne, samt isolatører og andre der arbejdede intensivt med materialerne.

For vi andre har det samme betydning som diselpartikler, phalater og dårligt vedligeholdte ventilationsanlæg. Hvis det kan være en trøst.

Det er overordentligt beskedne mængder der frigøres når taget nedbrydes. Der frigøres iøvrigt osse lidt, meget lidt, fibre så længe pladerne ligger på taget og nedslides.

Men det skal også siges at ALLE tagfolk ved at alle asbestholdige tagplader skal bæres ned fra taget.
Der er jo ingen grund til at med omhu at knuse pladerne så der kan pines endnu et på fibre ud af pladerne.

Men du bør både holde øje og i kort snor med din tagmand. Og øl både for- og eftermiddag bør det være slut med.
Gregers Havmølller, Hundested (29-04-2009) 
Svar:
Helt enig.

Den tagmand burde have vist mere omhu med at få pillet pladerne ned, og få dem bortskaffet på forsvarlig vis.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (29-04-2009) 
Svar:
TUSIND TAK for alle jeres svar. Puha det har lettet en sten fra mit hjerte..Så ser jeg frem til en ordenlig gang regn:-)Skal der gøres hoved rengøring inden jeg så tager gulvet op og ligger det nye gulv, eller er det ok at gøre det bagefter. Så kan der ikke ligge skadelige fibre under gulvet vel. Ja jeg har total nøjer kan i godt høre ikk. Men det er nok det lod man vinder ved at blive mor ;-)Igen tusind tak alle sammen, i er alletiders :-)
den bekymrede, Århus (30-04-2009) 
Svar:
Se evt. dette link:

http://www.husetoghaven.dk/kunder/cyberia/artikler.nsf/start?Readform&ContentFrame=http%3A//www.husetoghaven.dk/kunder/cyberia/artikler.nsf/e247cd4e8db441f4c12568e80035f6dd/f184c228095eddf48025692800543fb6%21OpenDocument&HeaderFrame=javascript%3AsetlinkAndMenuItem%28%22Huset%22%2C%20%22ID0%22%29%3Btop.setbanner%28%22/C12568D90040DD6B/WebAdShow%3FOpenAgent%26Section%3DHUSETALT_OM_HUSETUDETAG%26Region%3D%22%29%3B%20
Erik, Silkeborg (01-05-2009) 
Svar:
Ved du hvad, Erik i Silkeborg.
Det er dybt kritisabelt at du henviser til et udateret link, men som formodentlig er over 20 år gammelt.
Dansk Eternitfabrik A/S er forlængst likvideret og Arbejdstilsynet har udsendt mange vejledninger vedrørende emnet siden 1986.
Hvoraf den vigtigste ses her, (og i dagens anledning i fuld tekst):

"Når asbestholdige plader skal ned

Pladerne blev anvendt både indvendigt og udvendigt til tag-, væg- og loftbeklædning. Fælles for dem alle er, at der er skruet fast til underlaget, enten med tagskruer eller med almindelige galvaniserede skruer.

Det er derfor muligt at fjerne pladerne i ”hel” tilstand – skrue dem løs og tage dem forsigtigt ned, uden de går yderligere i stykker. Pladerne må ikke kastes ned eller ødelægges på anden måde under nedtagningen eller transporten til endelig deponering.

Ved udvendig nedtagning skal der ikke træffes særlige foranstaltninger. Særligt arbejdstøj og åndedrætsværn skal være til rådighed.

Ved indvendig nedtagning af ødelagte bølgeplader i en sportshal, fjernes pladerne forsigtigt uden at de går yderligere i stykker, og kan transporteres til en losseplads eller containerplads. Efterfølgende foretages der en grundig rengøring af rummet med støvsugning med særligt filter og afvaskning af alle overflader. Brug af dragt og maske med minimum P2 filter.

Ved indvendig nedtagning af store arealer fx en hel loft- eller vægbeklædning. Også her skal pladerne tages ned i hel tilstand, uden de går yderligere i stykker.

Det kræver en særlig uddannelse at udføre denne type indvendig nedrivning af asbestplader.

Adgang til rummet skal ske igennem en sluse, hvor der er undertryk og ventilation – rensning af luften. Efter nedtagning af pladerne rengøres rummet med en støvsugning med særligt filter og vådvask af alle overflader.

Personerne der nedtager pladerne skal være iført personlige værnemidler med dragt og luftforsynet åndedrætsværn.

Nedtagning af asbestholdige bølgeplader, hvor arbejdet foregår i et telt, der er sat op over bygningen - vinterinddækning

Pladerne skrues løs, stables på palle, pakkes efterfølgende ind i plastik eller andet støvtæt materiale.

De ansatte skal være iført særligt arbejdstøj og åndedrætsværn. Arbejdsstedet skal være afmærket, med gult skilt ”PAS PÅ ASBESTARBEJDE”. Ingen adgang for uvedkommende.

Inden arbejdsstedet ”frigives” til andet arbejde skal alle de asbestholdige materialer være fjernet fra taget.

Der er ikke krav om uddannelse, men om den særlige instruktion. Se At-vejledningens punkt 3.2

Arbejdsstedet kan eventuelt opdeles i etaper fx hvor der er tale om ”lange” bygninger. Afstanden imellem et asbestfrit arbejdssted og et asbestarbejde skal være minimum 15 meter


Det link du henviser til fra en periode hvor man stod meget famlende overfor håndteringen af asbestaffald. Og rigtig mange tiltag var fuldstændiget tåbelige og adskillige medvirkede til omfattende asbestforurening."

Gregers Havmøller, Hundested (01-05-2009) 
Svar:
Jeg beklager hvis links i det dokument jeg linkede til ikke er opdateret, men tvivler på at det er 20 år gammelt. Jeg synes dog at det måske sætter sagen i et andet lys en de svar der ellers er givet.

Til Gregers Havmøller må jeg sige at det må være mere kritisabelt først at komme med det første svar der bagatelliserer problemet, for derefter at citere arbejdstilsynets vejledning der klart siger noget helt andet. Skam dig!

Det der stod i mit link svarer desuden fint med dit citat fra arbejdstilsynets vejledning.

Til spørgeren vil jeg klart anbefale AT KONTAKTE ARBEJDSTILSYNET. De kan få stoppet det svineri tagmanden laver og desuden bør tagmanden sørge for at der bliver ryddet op og gjort rent ifølge arbejdstilsynets foreskrifter.
Erik, Silkeborg (01-05-2009) 
Svar:
Hej Erik.
Mon ikke du skal have pudst læsebrillerne.
Jeg tvivler osse på at dit link er 20 år gammelt. Da var nettet jo knapt nok opfundet. ;o)

I relation til det spørgsmål der stilles fremgår det jo ganske klart af vejledningen som jeg har fundet, "Ved udvendig nedtagning skal der ikke træffes særlige foranstaltninger"
Der står også siden hen, "Pladerne må ikke kastes ned eller ødelægges på anden måde under nedtagningen eller transporten til endelig deponering"

Men der står f.eks. IKKE at pladerne, knuste eller ej, skal behandles på særlig måde ved transport til deponering.

Af spørgers kommentar fremgår jo også at spørger vil "gøre hovedrengøring" efterfølgende.

Rigtigt godt for så gøres der jo rent som anbefalet i anvisningen.

Endvidere skal det understreges at Arbejdstilsynet primært er til for at sikre arbejdsmiljøet for ansatte og i mindre grad brugere i bred forstand.
Der er naturligvis strengere krav om f.eks. beskyttelse til en håndværker der måske skal arbejde med asbestplader 15 uger om året en en privat beboer der måske en gang i livet udsættes for asbest.

Godt så.
Jeg mener at mit oprindelige svar er i overensstemmelse med den viden man har på området og de regler der gælder anno 2009.
Jeg mener også at korrekt information om asbest (og alt andet iøvrigt) er vejen frem. Og det går jeg ud fra at vi er enige om.





Gregers Havmøller, Hundested (01-05-2009) 
Svar:
ja, Gregers Havmølle, det var jo dig selv der skrev det med 20 år, så jeg kan ikke lige se hvor det med læsebrillerne kommer ind i billedet ;-)

Jeg mener i øvrigt at private også skal overholde reglerne modsat hvad du skriver.

Og jo arbejdet kræver specielt tøj og åndedrætsværn.

Desuden skal tagpladestykkerne indpakkes i tæt plastic for at man kan komme af med det til deponi.

Link direkte til arbejdstilsynet:
http://www.at.dk/sw14293.asp
Erik, Olsen (01-05-2009) 
Svar:
Nu er jeg hel i vildrede igen :-( Er det farligt, hvis der bliver gjort rent indvendigt og det regner udenfor?? Jeg er somsagt meget nervøs for det, så kan jeg være rolig eller hvad nu? Jeg er jo ikke interesseret i at være i et sommerhus som ikke er sundt at være i.. Det er jo et sommerhus på 56m2 ikke et stort byggeri.
den bekymrede, århus (01-05-2009) 
Svar:
Erik, du har læst alt ovenstående på samme måde som Fanden læser biblen.

Start med at læse dine egne henvisninger:
I linket til Huset&Haven refereres til en bekendtgørelse fra 1986.
I dit direkte link til arbejdstilsynet står der intet som ikke som ikke osse fremgår af den tekst jeg kar kopieret ind i mit svar.
(Hvilket er meget naturligt, de to dokumenter supplerer jo hinanden)
Af Lov om arbejdsmiljø §2 fremgår det at: "Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver"
Hvis du osse mener at loven gælder for Færøerne og Grønland kan jeg betro dig at det af §90 fremgår at det gør den ikke.

Jeg håber virkeligt at dine svar er udtryk for god vilje og ikke bevist misfortolkning af og manglende forståelse for hvordan man bør arbejde med asbest. Og i hvilke sammenhænge risikoen for indånding af asbestfibre er ubetydelig og hvornår den er overvældende.







Gregers Havmøller, hundested (01-05-2009) 
Svar:
Selvfølgelig er det IKKE nok at støvsuge med en almindelig støvsuger. Vil man støvsuge Asbest, så skal støvsugeren være egnet til formålet og være monteret med specielle filtre.

At påstå, at en regnbyge fjerner Asbesten fra græsplænen en nok lige optimistisk nok. Asbestfibrene siver ned i jorden, i overfladen, og kan selvfølgelig støve op ved fx en græsslåning i tørt vejr mv.

Og forresten NEJ, der skal ikke så meget Asbest til for at kunne udvikle lungehindekræft. Der opdages stadig mange tilfælde af denne sygdom, selv om Asbest har været helt forbudt at anvende siden hhv. 1980 indendørs og 1988 udendørs (Eternit).

Det siger sig selv, at det blandt andet er uforsigtige håndværkere mv., der til stadighed indånder Asbest ved fx nedrivninger, som får sygdommen. Og det vil åbenbart fortsætte i lang tid endnu fordi mange, både private mennesker og håndværkere, ikke tager Asbesten alvorligt. Nogle er måske endda uvidende!

Derfor følgende!!!

Asbest og Eternit

Hold fingrene fra Eternit fra før 1987
Mange uvidende eller ligeglade gør-det-selv-folk sviner med Asbesten – også på nabogrunden!

Fakta:
- Først fra 1988 indeholder Eternit med sikkerhed ikke Asbest.
- Nedtaget Eternit med Asbest må IKKE genanvendes.
- Højtryksspuling af Asbestholdige materialer, herunder Eternit er ikke tilladt.
- Vinkelsliber mv. må ikke anvendes til at skære i Asbestholdig Eternit.
- Bortskaffelse af Eternit skal ske efter gældende regler.

Generelt om årstal og mærkning af Eternitplader:

Asbesttage kan overvejende indeles i 2 typer: Den velkendte bølge-eternitplade og skifer-eternit. Derudover findes vægplader og andet formgods, som ventilationskanaler mv.

Produktionen af tagplader med asbest ophørte helt i 1988. Fra 1984 har man kunnet købe tagplader uden asbest. Derfor kan man gå ud fra:
- at eternittage etableret før 1984 altid indeholder asbest
- at eternittage etableret i perioden 1984-1988 kan indeholde asbest
- at eternittage etableret efter 1988 er asbestfrie.

Se på oversiden af tagpladen. Her er påtrykt et nummer med 5-10 cifre.
- Kun plader med et numre, hvor 1. ciffer er 4 eller 5 er fremstillet uden asbest.
- Hvis det første ciffer er 0 eller 1, så indeholder pladen asbest.


Casper, Kgs-Lyngby (10-08-2011) 

Afstand fra komfur til emhætte Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er der nogle lovmæssige krav til afstanden mellem emhætte og den keramiske plade? jeg synes at have læst et sted, at der skal være en højde på minimum 45 cm., er dette korrekt?

Birgit Nielsen, Ll. Skensved (29-04-2009) 
Svar:
Følg fabrikantens anvisninger - det fremgår typisk af brugsanvisningen. Det ligger nok i det lag du nævner.
giraffen, kbh (03-05-2009) 

Her vises 1393-1417 indlæg ud af 6316.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »