» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 1393-1417 indlæg ud af 6187.   « Forrige 25       Næste 25 »

Køkken Bad i sommerhuset Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal have lavet bad og køkken vvs installationer i vores sommerhus i sverige og har fået et tilbud på ca. 32500 DKK. Tilbuddet indeholder følgende:
Installation af dykpumpe i eksisterende brønd (ca 8m dyb)
Installation af toilet, brus og vask.
Installation af vandvarmer og hyress
Installation af køkkenarmatur og tilkobling af opvaskemaskine. det hele skal kobles til allerede anlagt trekammer brønd. Jeg har kunne finde priser på (toilet (inkl. sæde), bruser + bruser batt., køkkenbatt, vandvarmer, hyress.) ca. 7500 DKK, det vil sige at der i de resterende 25000 DKK er arbejdsløn, en dykpumpe (beskrevet som model UPI 1600MV er der nogen der kender den??) og en lille badeværelsesvask med armatur, samt diverse rør afløb osv til installationerne. Vi skal selv stå for at grave ud og klargøre til det hele. Håber der er nogen der har erfaring med ligende installationer og at ovenstående giver mening. Lyder det som et rimeligt tilbud eller skal vi lede videre?
Jon, Kbh. (02-03-2009) 
Svar:
Jeg synes det lyder som en ret heftig pris - har du prøvet at få tilbud i Sverige?
Og så ville jeg jo mene at hvis ellers du selv har mod på at prøve så er der rigtig mange penge sparet ved at gøre det selv - det er jo din egen brønd, så du må gerne lave det hele selv (bortset fra el-tilslutningen af pumpen). - og for mange vil det jo være en del at charmen ved et sådant hus - så læs dig frem på nettet og spørg i de forskellige byggefora - også de svenske - de har alt om tilslutning af vand fra egen brønd
per sørensen, Lyngby (03-03-2009) 
Svar:
Det lyder da fint....
Nasser, København V (03-03-2009) 


Nyt tag på ældre hus! Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi er nybegyndere indenfor renovering m.m. Er igang med at kigge på hus. Har f.eks. kigget på et fra 1965 på 125 km2, taghældning ca. 25 - 30 g. Taget trænger til udskiftning. Jeg har prøvet diverse beregninger på priser på nyt tag. Disse giver en ca. pris på ny tagbelægning med listedækning, undertag, tagrender og diverse inddækninger. Problemet er at vi gerne vil have loft til kip efterfølgende og derfor ikke er interesseret i at have synlige gitterspær ( som jeg stærkt regner med der er i huset pt. )
Er der nogen der ved hvad det ca. vil koste ekstra at få indsat en bjælke og efterfølgende understøttelse af spær m.m. Vi vil ikke selv lave noget af arbejdet. Kun div. oprydning m.m. Håber ik spørgsmålet er dumt!! Vil selvfølgelig efterfølgende ringe til div. firmaer, men kunne godt tænke mig at få et bud herfra først.
Søren, Aalborg (02-03-2009) 
Svar:
Hej

Jeg vil ikke prøve at sætte pris på men det er en meget dyr løsning da det sikkert er en komplet ny tagkonstruktion der er tale om.

www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (02-03-2009) 
Svar:
Hvis du vil have loft til kip er det simpelt hen det forkerte hus du kikker på.
Det vil være økonomisk uforsvarligt at ændre huset på den måde - uden at du får noget videre ud af alle kronerne.
Hvis huset kun er 125m2 kan du jo eksempelvis tilbygge 50m2 med "Glastag til Kip" eller andre finurligheder.
Finn Grunnet, Farsø (03-03-2009) 
Svar:
hvis du vælger at få smidt nyt spærtræ op, kan du jo også vælge en konstruktion, så du f.eks. kan få tegl i stedet for eternit
erik hassel, kalveboden (04-03-2009) 
Svar:
Regn med 1000 - 4000 kr/m2 alt efter omfang og materialer.
M.Thomsen, Horsens (04-03-2009) 
Svar:
Start med at være fornuftige og tilkald en arkitekt eller en ingeniør og få gennemgået Jeres hus, så I kan få oplyst muligheder og priser herfor. At tage tilbud ind på løst grundlag er spild af alles tid.
ABR Tlf. 86230072, 8200 Århus N (30-03-2009) 

vaccum pga. genvex Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa
Vi er ved at bygge nyt hus og skal have bundstykker i dørene. Nu har vi så fået at vide fra forskellige at man ikke kan have bundstykker i når man har genvex, da det vil danne vaccum i rummet, så man ikke kan åbne dørene, fordi det er så tæt....er der andre der har erfaring med dette eller hørt om det...

cej, rds. (02-03-2009) 
Svar:
Hej

Man kan sagtens åbne dørene selv om der er bundstykker i, men det er rigtigt, at man nedsætter ventilationsanlæggets virkning/balance væsentligt, hvis alle døre er tætte og lukkede, og jeg fatter ikke, at der ikke i byggelovgivningen er taget højde for dette.

www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (02-03-2009) 

Damixa batteri til køkkenet - intet varmt vand Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har en Damixa vandhane i køkkenet som er ca. 2 år gammelt. Da det varme vand begyndte at få svagere tryk (kun i den vandhane ikke i resten af huset) lukkede vi for vandet, for at skrue rørene af nede under vandhanen, da vi troede at det var ballofixen der var i stykker. Det var det så ikke. Da vi fik tændt for det hele igen, kom der slet intet varmt vand ud af vandhanen...

Det ved vi så ikke helt hvad vi gør ved. Det er et større arbejde at skulle skifte vandhanen, da den sidder et utilgængeligt sted, så i første omgang gad vi godt undgå det. Kan man skille den ad oppefra, for at rense det der nok sidder fast, skal vi have vvs er ud, eller er det en ny vandhane? Gode råd modtages meget gerne.
Jane Hansen, Vestbjerg (27-02-2009) 
Svar:
prøv at afmontere røret på det varme vand ved ballofixen og så tænd for både den kolde og den varme på samme tid mens du holder en finger eller klud for ved perlatoren...på den måde tvinger du vandet baglæns ud af det varme rør og så kommer skidtet sikkert med ud...gi lige en tilbagemelding om det virker ?
smeden, århus (27-02-2009) 
Svar:
Til Smeden
Det virkede som en drøm, og vi havde øjeblikkeligt varmt vand i hanen igen. Og trods alt noget nemmere end at skulle skifte hele armaturet. Så tusind tak for det gode råd!
Jane, Vestbjerg (09-05-2009) 

Maling af en gammel trappe? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi er blevet de heldige ejer ef et gammel hus fra 55 af, som jeg er ved og lave på. Men er kommet lidt i udføre, for vi har en gammel trappe ca midt i huset, så jeg gerne vil have alt malingen af, så den frem står som ren træ også skal den lakeres bagefter, men da det er midt i huset og der ikke ere særlig gode muligheder for at lufte ud, vil jeg meget nødig bruge det man kalder "bums" er der nogen der har nogen forslag til hvad man ellers lige kan gøre?
Håber der er nogen der gider og svare..

Hilsen Allan og Sarah
Allan Dam Hovedskou, outrup (26-02-2009) 
Svar:
Du kan bruge brun sæbe, men det kræver dels afdækning dels er det langsommeligt.
Det mest effektive er nok afsyring, og så må du eventuelt etablere midlertidig afdækning og udsugning. (Med en støvsuger, måske)
Nogle flader kan nok afslibes med båndpudser eller andet kraftigt slibeudstyr.

Men det er en kæmpeopgave kan jeg betro dig og hvis du ønsker en lys lakeret fyrretræstrappe så bør du måske lakerer med hvidpikmenteret lak.

Aller bare male den hvid med det samme.

http://www.janboo.dk
Peter Sørnsen, Varde (27-02-2009) 

Dampspærre og skruehuller Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej

Vi skiftede tag på vores hus 50’er hus i sommer.
Huset er et traditionelt 50’er hus med 45 graders taghældning. Der er lagt rød tegl på med icopal monarperm 1000 undertag. Isoleringen ligger uventileret – dvs direkte mod undertaget.

Overetagen var før det nye tag blev lagt fuldstændig ryddet med rene spær og der var trådet på indersiden af spærrene med ståltråd med ca 30 cm mellemrum for at holde isoleringen, som blev rullet på udefra, på plads.

Der er sat præfabrikerede kviste på taget og der er en del tilpasning af forskallingen i overgangen mellem kviste og skråvægge.

Jeg har haft mange overvejelser vedrørende opsætning af dampspærre.
Oprindeligt har jeg overvejet at slå min dampspærre direkte på indersiden af mine spær, derefter sætte forskallingsbrædder (22x95 mm) op og derpå et lags gips. For at undgå at gennembryde dampspærren mere end nødvendigt, overvejede jeg at anvende 25 mm gipsskruer, som kun går ind i min forskalling og derned ikke gennembryder dampspærren. På denne måde gennembryder kun skruerne, som holder forskallingsbrædderne forskallingen.

Mit problem ved denne løsning er imidlertid, at min isolering hænger en smule. Slår jeg dampsærren direkte på mine spær tror jeg dampspærren bliver løsnet fra hæfteklammerne og efterlader et hul, hvilket jeg absolut vil undgå. Samtidig med at der er en del forskallingstilpasning mellem kviste og skråvægge, overvejer jeg nu at sætte forskallingen direkte op på mine sær, derpå slå min dampspærre og derpå skrue et lag gips.

Jeg er selvfølgelig interesseret i at opnå så tæt en dampspærre som muligt. Jeg skal ikke have el i mine skråvægge og heller ikke have lægter og isolering på indersiden af mine spær.

Tætningsmæssigt – hvor meget betyder der at alle mine gipsskruer perforerer min dampspærre? – umiddelbart må en skrue, som perforerer en 0,20 mm PE folie mod et fast underlag (forskalllingen) sidde ret meget i spænd i folien, som den perforerer?

VH Claus B
Claus Behrendsen, Vejle (26-02-2009) 
Svar:
Gipsen laver en klemt samling, så du vil ikke få noget videre utætheder ved at ligge damspærren uden på forskallingen, problemer kommer først hvis du skal have trukket ledninger og monteret lampesteder i de vægge, der ville det være optimalt at få damspærren lagt inde under forskallingen.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (26-02-2009) 
Svar:
Hej Koluda,

Lampestederne laves i det vandrette loft, så der skal ikke laves el i skråvæggene. Vil det det sige at ved en såkaldt klemt samling regner man med en helt tæt samling mellem skruer og dampspærre?

VH

Claus, Vejle (26-02-2009) 
Svar:
Ja, der vil normalt ikke kunne "sive" luft ud ved den skrue huller,
så det betragtes som en tæt samling.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (26-02-2009) 
Svar:
Hej

Jeg giver lige mit besyv med:

Der er ikke noget der hedder en tæt samling, hvis den er udført som en "klemt" samling, men med de forholdsvist lempelige krav vi har til bygningers tæthed i dag, har de huller som der uværgeligt vil fremkomme ved montage af loft forskalling etc... ikke den store betydning på det samlede billede.

Dette ændres dog når kravene strammes op om kort tid.

Det anbefales dog at mindske disse gennembrydninger mest muligt, og at tape hen over dampspærrens fastgørelser/klammer.

Under normale omstændigheder er det ikke et problem at montere en dampspærre selv om isoleringen hænger lidt, blot skal man anvende en dampspærre med en stor rivestyrke.

Nu skriver du ikke noget om hvilken isoleringstykkelse du har, men du har vel husket, at der er krav i bygningsreglementet der skal opfyldes eller dokumenteres for dyre at opfylde.

De fleste anvender en 45 x 45 mm forskalling indvendigt med en 45 mm isolering imellem.

Ved at anvende en gipsskrue der går igennem forskallingen, vil du som du selv er opmærksom på, perforere dampspærren hvis den ligger bag forskallingen og det er ikke godt, men en 25 mm skrue vil jo klare problemet.

www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (27-02-2009) 
Svar:
Den bedste måde at lave sådan noget på, er at sætte dampspærren direkte på spærrene. så udenpå dampspærren sættes der 45*45 reglar (vandret). sættes pr. 30 cm.. derved kan du trække alt dit evt el i mellemrummet og stadigvæk bruge normale 35-41 mm gipsskruer . tap samlingerne og ved væggene kan du evt. lægge en fuge ..
Daniel, Vamdrup (07-03-2009) 

tapet Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej. jeg har et spørgsmål, har simpelhen ledt overalt på nettet for at finde ud af hva det tapet heder jeg gerne vil have.. kan ikke findet så nu spørger jeg dig i håb om du kan hjælpe. Det er formet som f.eks mursten men det buller sådan ud fra væggen sådan så det ligner rigtig musten. ville jeg rigtig gerne have på min bagvæg. kan du hjælpe mig håber jeg virkelig. vh sanne
Sanne, Roskilde (24-02-2009) 

Lakering af købmandsdisk Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har en købmandsdisk i fyrretræ som jeg gerne vil have hvidpigmenteret. Jeg har ikke behandlet den i en hel del år og den ser lidt kedelig ud, da den er blevet mørk. Den var oprindelig ludbehandlet.Jeg tænker på om det ville være lettest med hvid interiørlak, men hvordan gør man?
Alice, Vrå (24-02-2009) 
Svar:
Hej Alice
Du skal start med hvilken behandling den har fået, hvis den har fået vox - polish ell. lignende skal dette først fjernes, hvor efter behandlingen med hvidpigmenteringen kan starte. Har den sidste behandling været nåletræeslud, skal du afrense overfladen med en kraftig trærens, hvorved du fjerner snavs, fedt og efterlader en ren overflade som du kan viderbehandle på. Der findes flere produkter på markedet som kan bruges, men et produkt som jeg vil anbefale er Trip Traps trærens, og Interiør hvid. Interiør hvid er i 2 hvide en hvid og en extra hvid som bruges til lysning af alle ubehandlede eller lakerede træoverflader. Produktet kan påføres med en flad pensel eller med rulle (rullen skal være en super glat rulle). Husk når denne hvidpigmenterende behandling skal påbegyndes starter du altid med det besværlige først, og tag derefter de store flader.
God fornøjelse
Peter, Glostrup Tapet & Farve, Colorama, Glostrup (24-02-2009) 
Svar:
hej Alice.

Vi har med flotte resultater bleget både fyrretræslofter og møbel m/ en
blanding af 35% brintoverilte og 25% salmiakspiritus (forhold 9:1), som blot
påføres m/ syrefast pensel og derefter tørrer. Træet fremstår som helt nyt! Husk let efterslibning inden du går videre.
Det er krads, så husk beskyttelse af huden - og gør det udendørs hvis muligt.
(vi købte og fik gode råd hos Wolfs linoliefabrik), som forøvrigt også har en fantastisk pastalud til lofter, som ikke drypper og giver en flot silkefinish.

mvh. astrid
astrid, bryrup (26-02-2009) 

Underlægnings plade til bordplade i sten Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej.

Jeg er igang med at bygge en koge ø, vi valgt en 12 mm. sten plade der skal på. Og den skal ifølge producenten understøttes på de 37 cm. som vi skal have som udhæng på den ene side, og der havde jeg tæknt mig at tage en 22 mm. MDF plade og få den skåret ved en Tømmer og Autolakeret i Alu/rustfrit stål look. Og her kommer så mit spørgsmål ! Er den MDF plade stiv nok til at bordpladen ikke knækker hvis man lægger vægt på den ?
Kristian, Middelfart (24-02-2009) 

glasvæv Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
har tidligere fået hjælp med luft i glasvæv, det blev rigtig godt. Så prøver lige igen, med vores næste fejl.
vi har sat glasvæv op i en stue med loft til kip, altså skrå vægge, vi lavede det i lange baner også ved skunken,(hedder det det)det så ok ud, og sad fast, men nu er det sluppet sådan pletvis i der, hvor den skrå væg, går ned til den lige væg. Huset af af spånplade, så det har arbejdet en del her i vinter.
Hvad gør vi. Kan vi skære det op og så lappe med en ny lille strimmel glasvæv, eller hvad kan vi gøre, eller må vi lide med vores uvidenhed om malerarbejde. Må tilstå, at det var mig, der var så klog, at jeg ville have det i lange baner, så vi ikke fik en lappet væg. Ærgeligt. Men er der et godt råd.
På forhånd tak
lisellen, egedal (23-02-2009) 
Svar:
De lange baner havde nok ikke været noget problem såfremt det havde været en gipsvæg.
Om det dur ved jeg ikke, men hvad med at prøve at injeksere lim og lave noget med en pind som presser vævet på plads. Evt. bare sømme pinden på.
Små strimler tror jeg ikke meget på, men måske bare skære op, lime fast og "smatte" lidt acrylfugemasse i med en pensel.
Hans G, Rønne (23-02-2009) 

En småbetændt branche? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Når man løseligt kigger alle trådene igennem, forekommer der alene under døre & vinduer at være sprængfarlighed i nogle indlæg.
Senest har der været en del skriveri omkring et navngivent vinduesfirma, alt dette er dog slettet af redaktionen på byggeri.dk.

Jeg undrer mig ikke over, hvorfor der af og til dukker disse skriverier op, - der er så sandelig problemer med visse aktører på markedet.
De er klemt på indtjeningen, man kan af regnskabstallene undre sig over hvad personen bag lever af og kan konsolidere virksomheden med, når overskuddet for et år er kr. 25.000. Men lønnen til indehaveren er nok højere i regnskabet.

Googler man de forskellige navne, kommer der artige historier frem ang. umanerlig dårlig forretningsmoral, som for visse firmaers vedkommende forklares med, at tingene allerede er løst, eller på vej til, eller det er kundens eget problem eller ....
Eller at vi (firmaet) har alt for megen succes og travlhed til at tage os af de småproblemer, som viser sig at være særdeles store (transportskader, forkerte mål taget af konsulenten,skæve døre osv osv) for køberen.
Mange orker ikke at klage videre, og så er den sag vel ude af verden?

Det er nemt at nedsætte sig som vinduesfirma i dag, du behøver en netside, en velformuleret "salgstale" på siden, lidt kontorplads, telefonnr. og en leverandør af produktet, så kører det.
Du kan jo kalde sig "....-Gruppen", så fremstår det hele lidt mere seriøst og konsolideret.
Og når du er gået fallit, så får du et nyt navn, og så starter du forfra - DET ER VIRKELIGHEDEN - men naturligvis ikke over en bred kam.
(Husk lige at have nok af familiemedlemmer, der er villig til at lægge navn til, hvis firmaet går fallit, og nyt firma skal etableres)

Som uerfaren køber af vinduer og døre behøver man en køberadvokat, som kan gennemskue leverandørens forhold, så man ikke bliver snydt.

I disse krisetider går flere fallit i branchen, derfor kan hjemmesiden alligevel stadig fungere, som om intet er hændt, og der kan måske også købes på nettet online endnu, så PAS PÅ derude med at bruge Dankortet. (Du kan dog altid få pengene retur senere på Dankortet, men ikke noget med en bank til bank overførsel, så er det hele tabt, hvis manden bag er gået fallit)

Dette er (stadig) ikke en smædekampagne, men et opråb til dig, der sidder og får lidt dårlig samvittighed over din egen moral, - behandl dine kunder, som du selv forventer at blive behandlet som kunde et andet sted.

Og et opråb om at få fidusmagerne frem i lyset, så vi kan se, hvad der er virkelighed bag alle de fine formuleringer i brochurer og på hjemmeside.

Og så også et svar til dig, Andreas, håber du kan bruge et eller andet.


kurt, - (22-02-2009) 
Svar:
Det svar er ord taget ud af min mund, Kurt.

Og så spørger jeg, igen, derefter:
Hvor er Byggeri.Dk ??

Hvorfor fjerner man blot kritikken, frem for at støtte den ?
Frem for oplysning ?

HVOR ER I, ALLE JER PÅ BYGGERI. Når i har tid til at redigere i ytringsfriheden, vil i vel også have tid til at svare. Der er flere der har spurgt. Hvad er det i gør.??
Andreas Andersen, Løgumgårde (22-02-2009) 
Svar:
Ja så sidder vi nogle stykker her og gerne vil vide hva firma det drejer sig om..
kunne navnet evt. komme frem...????
??, ????????????? (22-02-2009) 

forbinde bedlamper Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hej - jeg vil sætte seks bedlamper op langs vores ret lange havegang - og gerne forbinde disse med en sensor i hver ende.

1) Hvordan gør jeg det bedst - har nogen et diagram jeg evt. kan benytte?
2) Må jeg gøre (noget af) det selv? - der er i forvejen én lampe sat op midt i havegangen...

takker for alle svar på forhånd!

Michael/ Roskilde
Michael / Roskilde, Roskilde (21-02-2009) 
Svar:
2) Nej du må ikke det skal der en aut. el installatør til
Sømanden, Odense (21-02-2009) 
Svar:
Tak - men jeg kan vel i det mindste godt selv grave renderne til kabelføringen og den slags???

Er der i øvrigt nogle særlige forhold/problemer, man skal iagttage ved en opgave af den type?
michael, roskilde (21-02-2009) 
Svar:
Se meddelelser på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.
Kyllingen, Hobro (22-02-2009) 
Svar:
Ring til din elektriker og aftal med ham hvordan arbejdsgangen skal være.

Du må gerne grave renden og dække denne til igen, så længe det er efter installatørens anvisninger - nogle elektrikker vil helst selv være med til at ligge kablet.

Kablet skal ligge i 35 cm dybde, og ca 10 cm over skal der ligge en dækplade. Ved opføring af kabel fra jorden skal den være beskyttet, eks af et stålrør.
hygge, sover (22-02-2009) 
Svar:
Læg en 5 * 1,5 fra start til slut. Der er nok i det kabel.
Elektrikeren, Lyngby (07-03-2009) 
Svar:
Flot elektrikeren fra lyngby, håber at den lyngby er i udlandet og ikke der hvor jeg bor.

hvorfor skulle han lægge 5G1,5??
ved du hvor lang hans indkørsel er?
ved du hvor meget lamperne forbruger??
ved du om han kan sløjfe i lamperne???

ved du overhovdet noget???
Poul Henningsen, Kgs. Lyngby (15-05-2009) 

Bruskabine Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej.

Jeg skal bygge nyt badeværelse på 1. sal og dermed også en brusekabine.
Jeg havde først tænkt på at bygge den i multiplader, men jeg mener at have
hørt om nogle nye fiber plader, der også skulle være velegnet.
Ved i hvilke plader der er tale om ?


Michael Solander, Dianalund (21-02-2009) 
Svar:
Mon ikke det er vådrums gipsplader du mener så ?
www.gdsforum.dk, GDS (21-02-2009) 

Hvordan laver jeg en "beton lookalike-væg" Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Min kæreste og jeg skal flytte ind i en splinter ny lejlighed som er med hvide vægge. Vi vil meget gerne have en beton væg, men da dette jo ikke kan lade sig gøre, fordi vi ikke må tage tapetet ned osv, må vi fnde på en anden løsning. Har du en løsning?
Mvh Maria
Maria Schläger Jensen, Århus (20-02-2009) 
Svar:
Yes. Vi har faktisk sandmalede vægge i næsten hele huset. Dere r to muligheder:
1. Du køber færdigblandet sandmaling og går efter "opskriften"
2. Du køber en lille sæk tørret strandsand, billig hvid vægmaling til grunding + ekstra god vægmaling til slutmaling.
Hæld en 1/4 liter grundingsmaling op i en spand og tilsæt en smule sand, HUSK at veje sandet af før du kommer dte i. Rør med en omrører og prøv at male i et hjørne. Brug en stor, god pensel! Vurder nu strukturen. Skal den være lidt grovere, kommer du mere sand i blandingen, indtil du er tilfreds.
Mal nu hele hytten med sandmaling, lad det tørre 2 dage og mal over med en GOD maling. Hvs du springer over her, risikerer du at malingen falder af ved mekanisk påvirkning.
EKSTRA: Hvis strandsand er for fint, kan du anvende siet rød støbesand. Den skal helst være næsten tør før du bruger den. Det er den type vi anvendte og det ligner vandskuring.
Duelund Hansen, Glyngøre (21-02-2009) 
Svar:
Tak for svaret, det lyder som en god ide:) kan være vi gør det.
Mvh Maria
maria, åehus (21-02-2009) 

kan jeg male gulvspånplader? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har lagt gulvspånplader oven på strøer på vores førstesal og jeg vil rigtig gerne have et hvidt gulv ud af det! er der nogen der ved om man kan spartle (der er masser små huller fra sømpistolen) og male spånpladerne hvide så det holder?? evt med noget slidstærkt maling og lak?
mette jakobsen, fredericia (20-02-2009) 
Svar:
Ja, det kan du fint gøre.
Det er nemt nok at spartle sømhullerne, men sprækkerne mellem pladerne bliver nok synlige selv om de fuges med acrylfugemasse.
Du opnår altså ikke EN stor glat højglands flade.
Du skal være opmærksom på at spånplader ikke er vandfaste. Hvilket betyder at spildt væske/vand bør tørres op rimeligt omgående ellers beskadiges pladerne, (buler op)

Malingstypen må du spørge din malingshandler om, men slidstyrken bliver næppe noget problem.
Lars Olesen, Herning (20-02-2009) 
Svar:
hvad med med farvet fibertyndpuds?
jesper, odense (25-02-2009) 
Svar:
tak for svarene. vi har kastet os ud i det og forsøgt med "let fiberspartel" (hedder det vidst).. det ser rigtig godt ud også efter vi har hoppet og danset på det :0)..
mette jakobsen, FREDERICIA (27-02-2009) 

Mahogni Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Vi er heldige at have overtaget et hus med de meget flotte rødlige mahogni vinduer og dører. Mit spørgsmål lyder enkelt på hvor mange gange om året de skal have olie - og hvad anbefaler man af olie.
Har hørt at man sagtens kan bruge madlavningsolie, er det sandt?

Et andet spørgsmål lyder : Vi har flisebelagt terasse - ret ny faktisk - men nogle steder er fliserne ved at give sig - så det ser ikke så pænt ud mere, hvad kan man gøre?
Kaya, 8450 (19-02-2009) 
Svar:
De skal have olie efter behov, jo flere gange de har fået, jo længere tid holder behandlingen.

Madolie ville jeg ikke bruge, brug en special tonet olie til mahogni.

Eller brug linolie , eller med en smule rødlig eller mørk pigment i.
www.gdsforum.dk, GDS (19-02-2009) 
Svar:
Uha, nej. Ikke linolie. Det tiltrække alle de små nassere, og så har vi den mørke glasliste i bunden.
Brug noget godt olie. Gerne skibsolie. En god kvalitet.
Linolie kan du dog godt bruge indvendig.
vindues-, manden (20-02-2009) 
Svar:
Så har jeg været i Bauhaus som sagde der ikke fandtes noget som hed skibsolie, til gengæld anbefalede han mig at bruge havetræs møbels olie fra Trip Trap - Jeg er lidt betænksom ved sagen da det jo ikke er havemøbler men mahogni døre vinduer - vil I anbefalde mig at åbne dåsen? Den er nemlig dyr.
mvh Kaya
kaya, 8450 (22-02-2009) 
Svar:
Kaya.
Nu er det jo ikke lige Bauhaus jeg tænkte på. Har ladet mig høre der ikke er så stor expertise hos sælgerne der. Og at forretningen der hovedsageligt handler med "billigvarer" til hønsehuse og folk der ikke ligefrem har den største tanke omkring kvalitet.
Du går ganske enkelt hen til en farvehandler. Der finder du den rigtige olie, skibsolie, samt vejledning.
vindues-, manden (23-02-2009) 
Svar:
Hej Kaya.
Linolie og madolie giver samme resultat - dine vinduer bliver sorte efter 3 uger, så det må du endelig ikke bruge.
Der skal bruges en olie med fungicider (giftstoffer), der kan holde bla. alger og små dyr væk. Der er selvfølgelig forskellige produkter på markedet, alt efter producenten.
Er vinduerne flotte, kan man bruge en farveløs (natur) olie, men trænger de meget bør man bruge en olie med tilsat farve f.eks. teak.
Solen nedbryder overfladen og vinduerne skal have 1-2 gange årligt. Vælger man kun at give vinduerne farveløs, brænder solen hurtigere ind til træet og man bør behandle vinduerne mindst 2 gange årligt. Den farvede giver en bedre holdbarhed overfor solen - 1 gang årligt. En god ide er, at give farve om foråret og supplere med en let gang farveløs om efteråret. Så holder vinduerne sig smukke... ALTID !
Trip Trap er absolut ikke noget til hønsehuse ! Det er en fantastisk olie (ligesom deres bordpladeolie m.m.). Det er IKKE en reklame for Trip Trap, men de laver altså nogle gode produkter. Du kan roligt bruge det !!!
Sidst men absolut ikke mindst: Husk at tørre olien af igen. Olien smøres på og tørres af stort set med det samme. Lad være med at lade det stå i længere tid. Hellere løbe huset rundt 2 gange efter hinanden, end give det et godt lag og så lade det sidde i 30 min. DET BRÆNDER FAST !!!!!!!!!! Overfladen bliver gummiagtig og meget grim og meget svær at få pæn igen.
En hoveddør kan f.eks give problemer - pas på !
Det lyder måske som et større projekt, men det er det faktisk ikke og det er såmænd heller ikke så svært.
God arbejdslyst
Maleren
Jens Damgaard, Nykøbing Mors (27-02-2009) 

Brændemærker/ridser i træbord. HJÆLP! Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej!

Jeg har et bord i træ, som desværre har fået nogle mørke brændemærker. Det har også fået nogle ridser (som er hvide). Begge dele er heldigvis overfladiske, der er altså ikke noget at mærke hvis man lader en hånd glide over.
Jeg vil meget gerne have bordet til at være pænt igen, så har I nogle gode råd?

På forhånd tak, og venlig hilsen

Amanda
Amanda Hervard, København (19-02-2009) 
Svar:
Mit råd skal være:
1 Fortæl hvilken træsort det drejer sig om?
2 Fortæl hvilken overfladebehandling omtalte bord har?
3 Fortæl hvad brændmærkerne hidrører fra?
4 Fortæl hvorfor ridserne er hvide?

5 Fortæl i det hele taget om Amanda virkelig var fra Kerteminde?
Rasmus Klump, Sydpolen (19-02-2009) 
Svar:
1. jeg ved ikke lige nu hvad sort det er. det finder jeg ud af i morgen.
2. Lakbehandling så vidt jeg ved.
3. Brændemærkerne stammer fra et fad der har stået på bordet med noglefyrfadslys på. Som så vel er blevet for varmt, og dermed har lavet brændemærket.
4. Jeg aner det ikke :) he he. Jeg tror det er fordi de er så overfladiske at det bare lige er blevet strejfet. Forstår du? :)
5. Det kan jeg desværre ikke udtale mig om. Prøv google :p

Tak for det hurtige svar! :)
Amanda, Vesterbro, København (19-02-2009) 
Svar:
Nå ja.

Men hvis bordet er lakeret skal der bruges sandpapir. Du kan vælge at slibe lakken væk på hele bordpladen - med en rystepudser.
Eller du kan vælge kun at slibe brændmærker og ridser væk og give resten en let omgang slibning.
Du skal være absolut opmærksom på om boret er massivt eller fineret. Fineren er måske kun 1mm tyk og det er nemt at slibe igennem.
(Hvis brændmærkerne er brændt helt igennem fineren står bordet ikke til at rede)
Hvis du vil slibe med håndkraft skal du bruge sandpapir, (korn måske 120 + 180 + 240) en pudseklods og lak & rulle)
Gå hen i det nærmeste byggemarked og snak lidt med dem om den sag.

R. Klump, 3675Nordpolen (19-02-2009) 
Svar:
Hej igen,

Mange tak, det vil jeg gøre :)

God dag og god weekend.
Amanda, København (20-02-2009) 
Svar:
Sådan en 60-er fest har vi også holdt. Med fad med fyrfad og rødvin i bastflasker ja,ja!
Hvis det er et fineret bord, kan du roligt kaste det over højre skulder. Er det massivt træ er nr. 1 at finde et snedkerværksted med en pudsemaskine der er bred nok. At stritte rundt med en rystefidus ødelægger pladen.
gunna quistbo, karlslunde (20-02-2009) 
Svar:
Tak he he

Det er ikke finér, men massivt, så må bare have en prof ud
Amanda, København (20-02-2009) 
Svar:
Hvis skaderne kun er i laklaget kan de måske poleres bort.
Med noget så simpelt som tandpasta, faktisk.
Tandpasta er bare et slibe og poleremiddel som koster alt for meget.
Slibe og polerermidler til sølv og kobber og lign. kan osse bruges.
Og en alm. sæbe-skure-stål-svamp fra køkkenet, men den er grov.
Og vandslibepapir og slibepasta og trompetpudsecreme.

Ork ja, der er nok at tage fat på.
Pudser På, En Studser (21-02-2009) 

Emhætte og nilan vgu 250 varmepumpe Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har et Nilan 250vgu genvæx system der laver varmt vand vores emhætte er tilsluttet dette system da huset er et 20 år gammelt lind og risør hus trænger emhætten nu til udskiftning , hvad skal vi gå efter når vi skal have en ny og kan vi selv udskifte den? Motoren er ekstern og ligger på loftet
Helle Cleyton, Greve (18-02-2009) 
Svar:
Jeg ville kontakte Fourges - de er eksperter i emhætter og kan hjælpe dig med en løsning
Anders, Århus (05-03-2009) 

forskel på glans 5 og 10 Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,
Jeg står og skal have malet i.f.m. at jeg skal flytte. Jeg forhørte mig på min boligforening om hvilken type maling jeg skal bruge. Svaret var at jeg skulle bruge Flutex 5 i værelset. Nu er det bare sådan at pengene er lidt små, men jeg har 10L Flutex 10, uåbnet, stående fra sidste gang jeg flyttede og jeg håbede jeg kunne bruge dette. Med vægge og loft har jeg beregnet at der ca. er 44kvm der skal males og hvis jeg skal ud og købe Flutex 5 slipper jeg nok ikke med 5L (står det rækker til ca.8kvm pr. liter).
Mit spørgsmål er så: Vil man kunne se jeg har brugt Flutex 10 istedetfor Flutex 5?? (det er jo stadig kvalitetsmaling, så mener ikke jeg snyder eller bedrager nogen) Ønsker bare at spare hvor spares kan.
Og kan jeg nøjes med at male et lag eller skal det have 2?? (Har boet her i 1½år)
K. Frandsen, Fredericia (18-02-2009) 
Svar:
flutex 10 er en bedre maling, men du bør da sikre dig hos boligforeningen før du bruger det
ts, esb (18-02-2009) 
Svar:
jeg fik vist ikke forklaret det helt ordenligt. Jeg er 99,9% sikker at boligforeningen sikkert maler alligevel, men tænker at hvis jeg har givet det en tur, så er det vel lettere for maleren som boligforeningen sætter på at tage den næste = billigere = mere indskud retur(eller ihvertfald ikke nogen ekstra regning).
K. Frandsen, Frc (18-02-2009) 
Svar:
Jeg ville rulle glans 10 ern på. De fleste ville ikke se forskellen.
Hvis du er omhyggelig med rullen er det nok med 1 gang.
Jørgen Petersen, Sønderborg (18-02-2009) 

Komfur Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg står med et gammelt komfur, som jeg skal have monteret strøm til, jeg har et 4 benet stik, der skal i væggen, men har 5 ledninger.. Hvad farver hedder hvad?
Jeg har en gul/grøn, en blå, en sort, en brun og en grå. Håber der er nogen der kan hjælpe..
Morten Lorenzen, Vejen (18-02-2009) 
Svar:
DER MANGLER DA VIST ET STIKBEN
GUEST, ODENSE (18-02-2009) 
Svar:
Ud over at det er ulovligt at udføre tilslutningen selv, bør du nok også få fat i en elektrikker, da du tydeligvis ikke ved ret meget om emnet.
Pedersen, København (19-02-2009) 
Svar:
Gul/grøn er jord, blå nulleren, tre sidste er faser
jan petersen, Fredericia (20-02-2009) 

Schuko Installation Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,

Jeg skal til at have lavet en tilbygning til vores hus, og i den sammenhæng skal vi have etableret nyt el i hele huset, nysgerrig som jeg er kikker jeg rundt på nettet efter muligheder og alternativer. Jeg finder ret hurtigt ud af at den danske monopol standard som jo er hårdt styret af LK er blevet brudt, og set fra d. 1 juli 2008 er tilladt at installere Schuko i stedet.
Det er noget der fryder min pengepung og jeg giver mig i kast med at undersøge hvad det koster og hvem der installerer dette "nye" system.
Desværre har jeg endnu ikke fundet nogen installatører som kender til systemet (andet end af omtale) eller som vil installere det.
Kan det virkeligt passe at der i det lille danske rige ikke er nogle elektrikere der ikke er så ensporet og fastkørt, at de ikke installerer Schuko ?
Jeg skal for en god ordens skyld huske at sige at jeg samtidig gerne vil have installeret intelligent el system (ikke IHC men formentlig SmartHouse eller lign.)
Tonni, Viby J (17-02-2009) 
Svar:
Det er ikke det tyske shukosystem der er tilladt men det Franske system med jordben.
Det er en grim stikkontakt og det er måske derfor ingen vil bruge dem.
HCJ, Odense (17-02-2009) 
Svar:
Jep, i know, der er tale om det franske/belgiske system. Og mens det er meget muligt at nogen finder det grimt, så bør det da ikke afholde fagfolkene fra at tilbyde dem, jeg er ret sikker på at jeg bestemt ikke er den eneste som mener at design kommer i anden række hvad angår sikkerhed og dernæst pris.
Desuden er der jo ikke noget til hinder for at man kombinerer systemerne, og bruger de "pænere" LK hvor kontakter/stik ses, og Schuko hvor stikkene er skjulte.
Tonni, Viby J (17-02-2009) 
Svar:
Det lyder lidt besværligt, da de forskellige stikkontaktsystemer kræver forskellige stikpropper.
giraffen, kbh (17-02-2009) 
Svar:
derudover er Schuko vel ikke så meget billigere end LK''s - totalt set - at det overhovedet kan betale sig at rode med. Schuko er Garimtttt! Skal det endeligt være, så kig over til Sverige, de har også nogle grimme afbrydere, men er billigere.
gunna quistbo, karlslunde (18-02-2009) 
Svar:
Kære giraf
Hvad mener du med at der skal bruges forskellige stikpropper?

FSP, Storvorde (18-02-2009) 
Svar:
Kig på www.gira.dk.
Per, Odense (18-02-2009) 
Svar:
Systemerne må ikke blandes !!
jesper, odense (18-02-2009) 
Svar:
gunna quistbo, karlslunde

Det hjælper da ingenting hvis du ikke må bruge det svenske system i danmark
jesper, odense (18-02-2009) 
Svar:
Er det fordi du bare ikke vil bruge LK''s produkter,eller har du en ide om at udenlandske produkter er bedre? En af grundene til at installatørerne holder sig tilbage med at introducere de fremmede produkter er at efterspørgslen ikke er særligt stor,de fleste kunder vil helst have et produkt de kender.det er en stor ting at indføre et nyt produkt der ikke kan kombineres med et kendt eksisterende produkt.Nye dåser kontaktprogram tilbehør værktøj mm..Hvis du absolut vil have et alternativt produkt kunne du jo selv købe det hjem, og så (mod forhøjet timepris naturligvis) få en installatør til at installere det, det skulle nok være muligt i disse krisetider.
Med hensyn til sikkerheden er det danske det bedste, f.eks. kan en fejl i jordingssystemet medføre at et fejlbehæftet apperat kan gøre jordbenene spændingsførende, og i schukosystemet er disse jo netop tilgængelige .
B.C., Aars (18-02-2009) 
Svar:
HPFI relæet sikrer dig mod stød fra spændingsførende dele, inkl. fra jordbenet. Tænker du nogensinde på "faren" ved at røre dit køleskab eller dine vandrør? Risiokoen er jo nøjagtig den samme fra det blottede jordben på den nye franske stikkontakt.

Mit gæt er at LK kommer med en fransk/belgisk stikkontakt inden for overskuelig fremtid.
Henrik C, KBH S (18-02-2009) 
Svar:
Det er nu rigtigt hvad BC skriver vedr. sikkerhed med pindjorden.
Hvis man nu forestiller sig at jorelektroden ikke var virksom (knækket af m.v.) vil der være spænding på pindjorden. HPFI-relæet vil så slå fra ved berøring men stød det får man..

Forhøjet timepris derimod. Det lyder som en rimelig ukompetent el-installatør, hvis han skulle have en højere timeløn hver gang han så noget nyt. Det kan tage længere tid, da der er mange ting at tage stilling til første gang.

Noget helt andet er reklamationen af det nye system. Er der nogen der vil være prøveknud på den. Hvis du (kunde) selv indkøber materielet skal du selv bøvle med at skifte stikk. på regning og aflevere dem i butikken.
Jesper, Odense (18-02-2009) 
Svar:
Det er netop denne vildfarelse der gør det så svært at argumentere med ikke fagfolk. Et Hpfirelæ beskytter dig ikke! mod at få stød, det beskytter dig NÅR!! du får stød. Et stød hvor du er udsat for 230V spænding er ganske ubehageligt, for et barn der kravler på gulvet, og sætter en finger på et spændingsførende jordben svarer det til at få en lussing der ville sætte en tvangsfjernelse igang, hvis det blev observeret af de sociale myndigheder. Derfor skal man efter min opfattelse jorde når der er mulighed for det , også selv om loven ikke kræver det. Den forhøjede timebetaling begrunder jeg i, at der i et firma''s dækningsbidrag, indgår flere parametre, et af dem er en avance på de materialer der leveres i forbindelse med et arbejde. er denne fortjeneste ikke tilstede må timebetalingen nødvendigvis være større. det er jo også derfor revisorer og advokater tager højere timebetaling end håndværkere.
Når dette er sagt ,så tror jeg at der efter en tid vil være sådan at når du ringer til en installatør kan du vælge mellem LK''s produkter og et'' andet produkt som denne installatør har sat sig ind i og lagerfører. Hvis du så vil have et andet alternativ, må du gå til en anden installatør.
B.C., Aars (18-02-2009) 
Svar:
Til FSP,Storvorde

De danske runde stikpropper med og uden jord - alm. eller EDB kan ikke isættes det nye stikkontaktsystem og omvendt.

Jeg er i tvivl om det danske flade stik kan isættes det nye stikkontaktsystem.

Systemerne må i øvrigt gerne blandes, men ved montering af stikkontakter fra det nye stikkontaktsystem SKAL der fremføres aktiv jordforbindelse også ved udskiftning i eksisterende installation.

http://arkiv.sik.dk
giraffen, kbh (18-02-2009) 
Svar:
Stikkontakter med pindjord SKAL have aktiv jord. Jordpinden må altså ikke være svævende.
Jeg mener iøvrigt at de tyske schukosystemer er bedre end de danske.
De har selvfølgelig den ulempe at de ikke kan sikre en ensartet fordeling af fase og nul, men de virker mere solide.
Pindjordsstikkontakter der importeres har ikke mærkning for fase og nul hvilket de skal have efter dansk lov.
Hvordan det skal håndteres i den virkelige verden ved jeg ikke, men da LK er en underafdeling af et fransk firma der laver stikkontakter kommer der nok snart en dansk udgave.
HCJ, Odense (18-02-2009) 
Svar:
Hvis man vil spare lidt penge er der jo også http://kennig.dk
TMA, Aalborg (20-02-2009) 
Svar:
Hej Giraf
Tak for afklaringen. Så blev jeg også lidt klogere i dag. Altid en god ting.
FSP, Storvorde (20-02-2009) 
Svar:
Jesper. Svensk install.materiel må bruges i DK, når de har den nordiske godkendelse - eller CE-mærket
;-), .. (20-02-2009) 
Svar:
Hvad er "den nordiske godkendelse"?
Jakob Steinaa, Hvidovre (20-02-2009) 
Svar:
I henhold til dansk lov, skal de nye stikkontakter skal følge en ny standard for stikkontakter.
Den nye standard siger bl.a. at nullen skal mærkes på klemmen m.m.
Den nye standard træder i kraft i løbet af året i hele europa, men indtil da er det tilladt at producere efter den gamle standard. De må dog ikke sælges i Danmark.
Derfor ser vi ikke de nye stikkontakter herhjemme endnu.
Den flade danske stikprop kan lige akkurat presses ind i den nye stikkontakt, men der er nu også en ny standard på vej for dem. De skal laves mindre, således at man ikke ved et uheld kommer til at hive stikkontakten ud af væggen, som man risikerer ved en fastpresset stikprop.
Ringo, KBH (22-02-2009) 
Svar:
så vidt jeg har undersøgt mig frem til er udbydet så lille, fordi sik stiller skrappe krav til brand isolationen, og klemmerenes farver, noget der ikke er et krav i frankri/ belgien. derfor har ikke rigtig noget alternativ enu
magnus, nivå (23-02-2009) 

Udfylde lunker i betongulv Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Jeg har et betongulv, som jeg skal have belagt med klinker. Men der er desværre nogle lunker i det. Op til 10mm dybe. Jeg har tænkt mig, at fylde op med selvnivelle-rende spartelmasse. Man kan få nogle som ifølge producenternes datablade kan anvendes ved lagtykkelser fra 0mm og op. Er der nogen der har erfaringer med disse? KAN de holde når man bevæger sig hen mod lagtykkelser på under 1mm?

Mvh
Allan
Allan, Solrød (16-02-2009) 
Svar:
Ja, så længe det er det der er beregnet helt ned til 0mm.
Men det er også en dyr fornøjelse.

Jo tykkere lag det er beregnet til, så billigere er de.

Skal der alligvel klinker på, ville jeg nøjes med at rettet alt over 2 mm på gulvet.

Under 2 mm kan nemt rettes i klinkerne når de ligges.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (16-02-2009) 

Fjerne puds/vandskuring fra ydermuren Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Vi har et gammelt rødstenshus fra 1930'erne. Desværre har man på et tidspunkt valgt, at vandskure ca. halvdelen af den ene mur ud mod haven.

Vi har for noget tid siden haft en murer ude men han mente ikke, at det kunne sandblæses væk uden at ødelægge for meget. Derudover har vi haft ISS ude med henblik på noget der hedder tøris-slibning, som skulle være mere skånsomt. Men hold op det lød dyrt!!

Hvad er jeres erfaringer med, at få en vandskuret mur tilbage til dens oprindelse?

Tak for svar.

/Helle
Helle, Odense (16-02-2009) 
Svar:
Helle er du egentlig sikker på at det sidder så godt fast at hele hæren skal indkaldes. Skal der bruges apparater er det mest skånsomme vist nok vådssandblæsning. Synes bare at en lille filtsning på bar mur på et halvt hus lyder som noget der kan hakkes af i hånden. så er du sikker på at der ikke trænger vand ind i fugerne og støv ind i huset og loftet, du kommer ikke af med penge til andet en en lille murhammer (køb ikke de store, ingen grund til det) og frem for alt får du ikke ødelagt overfladen på dine sten. Til sidst kan du syre hele muren men det må du lige spørge eksperterne om
Siv, Sydsjælland (17-02-2009) 
Svar:
Hej Siv
Tak for dit svar.
Måske du har ret - at jeg bare selv skal i gang med en hammer. Og hvis du siger, at man kan rense muren til sidst for at få sidste af, er det jo bare at gå i gang. Synes bare det virkede som et større arbejde. Men ok, fint forårs-projekt.

Mvh
Helle
Helle, Odense (17-02-2009) 
Svar:
Hej.

Hvis det er en rigtig vandskuring/Filtsning Kan du godt glemme alt om at hakke det af med en hammer. Og du kan heller ikke bare syre det af. Det er så fint et produkt der bruges at det trænger ind i stenene.
Hvorfor ikke bare få resten vandskuret ?.Det vil blive langt billigere for dig.
specialvikar.dk Ved Michael Nielsen, Vejen (27-02-2009) 

græskant og stensætning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Kan man bruge telefonspæle, som kant mellen plænen og hækken hele vejen rundt i haven, så man kun ska slå græs og så bruge en græstrimmer til sidst vil gerne slippe for de grimme kanter? .Det er kun lige linier, men haven skråner en del. Telefonspæle er jo ikke lige tykke i hver ende så hvordan ligger man dem så det ser pænest ud når man sætter dem sammen. Hvis det ikke er en god løsning håber jeg I kan komme med en bedre løsning der ikke må være for dyr.
Ned til gararen som ligger under huset har vi en stensætning den er helt nede ved porten ca 1.5 meter høj den er meget svær at holde ren og nu vil vi så samtidig have indkørslen udvidet og tænkte hva vi ku gøre for at det blev nemmere at holde.

Hanne Nielsen, Toftlund (15-02-2009) 
Svar:
Virker noget voldsomt med de telefonpæle, det bliver vist kanonen og gråspurvene. Er det ikke noget i den retning her du kan bruge?

http://www.kantlet.dk

Findes i flere prisklasser, sikkert billigst i Bilka og lign steder
Jan, Danmark (15-02-2009) 
Svar:
Telefonledning plejer at være gravet ned. Gamle elmaster af træ er dog ofte imprægneret med arsen eller creosotbehandlet og indeholder derfor yderst farlige og kræftfremkaldende stoffer. Så med mindre du vil lave din have om til et giftdeponi, så find en anden løsning.
Erik, Silkeborg (16-02-2009) 
Svar:
Det er svært st slå græs på en rund kant og ekstra arbejde at gå rundt med en trimmer. Fliser på 20X40cm er lette at lægge ovenpå græsset og når græsset nedenunder er dødt kan du rette af med lidt jord. Ikke nogen korrekt nedlægning af fliser, men vi går ikke noget særligt på vores og de danner en nem kant.
gn, Fjerritslev (12-03-2009) 
Svar:
De skal godt nok graves dybt ned for at det ikke skal være for besværligt at få slået det græs. Ryk da skidtet op og få lagt noget asfalt. Så er det også nemmere at skrabe hundelort af.
snork, 1234 testby city (25-03-2009) 

tagrender Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Nogen der ved om det kan passe, at det er bygherrer der skal etablere et nedløbsrør efter at byggefirma er færdige med at bygge en tilbygning,hvor de har koblet den nye tagrende på den eksisterende og bygherrer gør dem opmærksom på at regnvand ikke kan løbe væk fra den nye tilbygning.jeg mener at have hørt at det er byggefirma der har ansvaret for afvandning af ny tilbygning.Byggefirma mener dette fordi vi selv har støbt fundament,men der var ikke nogen tegning over tilkobling til kloak
klint, Odense (15-02-2009) 
Svar:
Nu er jeg ikke fagmand, men min første tanke var at spørgsmålet om der skal være ekstra nedløbsrør da ud fra et synsmæssigt synspunkt først og fremmest skal besluttes ud fra hvilken form tilbygningen har, dvs hvilken form for tilbygning der er tale om. Er det en alm forlængelse af en bygning vil jeg da kun have nedløbsrør ved gavlene og være ked af at skulle glo på de gamle nedløbsrør der hvor gavlen en gang var. Så i givet fald skal faldet vel bare folænges ud til den nye gavl?


Jan, Danmark (15-02-2009) 
Svar:

Hm,det giver jo ikke et svar på spørgsmålet
Der er tale om en vinterstue og loftet går op i kip ,der er på den nye tilbygning tagflader på ca 10-12 m2 i begge sider
problemet er at regnvand kan ikke løbe væk,da nye tagrender blot er sat på de " gamle " tagrender og faldet er jo så ikke korrekt,faldet på vores hus er 50 50 dvs 50 % til begge sider
klint, Odense (16-02-2009) 
Svar:
Det handler om hvorvidt tagrenderne fungerer efter hensigten.
Dernæst handler det om hvad der er aftalt om arbejdets udførelse.
Rasmus Thorup, Skagen (17-02-2009) 

Her vises 1393-1417 indlæg ud af 6187.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »