» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 1393-1417 indlæg ud af 6293.   « Forrige 25       Næste 25 »

asbest etanit Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:

jeg er så heldig at skulle købe et sommerhus. jeg havde sat tagmand til at skifte taget, som er gammelt asbest etainittag fra 60,erne. da jeg kommer op til sommerhuset, ser jeg til min store skræk at han har smadret taget (det er gået i mange stykker) og smidt det i bunker langs huset. jeg er helt ude af den, da jeg nu er bange for at vi skal gå at indånde de farlige fibre og blive syge. vi har også et lille barn så jeg er mildest talt skrækslagen. han har også taget hele indertaget af så der er åbent ind til huset, kun med en pressening over. dvs. der vel også er kommet støv i huset. hva skal jeg gøre? han har nu ryddet det op og kørt det væk, men hvordan kan jeg nu bruge huset og føle mig sikker i det. hvor farligt er det i det hele taget? det er 90m2 tag han har revet ned. jeg håber virkelig du kan hjælpe mig, da min store drøm nu er gået hen og blevet et stort maridt for mig.. er det rigtigt at det vil forsvinde hurtigt fra haven (vind regn osv) og at en rengøring med hepafilter er nok?
den bekymrede, Århus (29-04-2009) 
Svar:
En gang støvsugning indendørs + en regnskylle i haven.
Så er der ingen farer for at indånde noget mere.

Og der skal STORE mængder til for at tage skade af det,
så tag du det bare helt roligt.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (29-04-2009) 
Svar:
Helt rigtigt svaret.
Dem der oprindeligt var i asbest-faresonen var de arbejdere der fremstillede pladerne, samt isolatører og andre der arbejdede intensivt med materialerne.

For vi andre har det samme betydning som diselpartikler, phalater og dårligt vedligeholdte ventilationsanlæg. Hvis det kan være en trøst.

Det er overordentligt beskedne mængder der frigøres når taget nedbrydes. Der frigøres iøvrigt osse lidt, meget lidt, fibre så længe pladerne ligger på taget og nedslides.

Men det skal også siges at ALLE tagfolk ved at alle asbestholdige tagplader skal bæres ned fra taget.
Der er jo ingen grund til at med omhu at knuse pladerne så der kan pines endnu et på fibre ud af pladerne.

Men du bør både holde øje og i kort snor med din tagmand. Og øl både for- og eftermiddag bør det være slut med.
Gregers Havmølller, Hundested (29-04-2009) 
Svar:
Helt enig.

Den tagmand burde have vist mere omhu med at få pillet pladerne ned, og få dem bortskaffet på forsvarlig vis.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (29-04-2009) 
Svar:
TUSIND TAK for alle jeres svar. Puha det har lettet en sten fra mit hjerte..Så ser jeg frem til en ordenlig gang regn:-)Skal der gøres hoved rengøring inden jeg så tager gulvet op og ligger det nye gulv, eller er det ok at gøre det bagefter. Så kan der ikke ligge skadelige fibre under gulvet vel. Ja jeg har total nøjer kan i godt høre ikk. Men det er nok det lod man vinder ved at blive mor ;-)Igen tusind tak alle sammen, i er alletiders :-)
den bekymrede, Århus (30-04-2009) 
Svar:
Se evt. dette link:

http://www.husetoghaven.dk
Erik, Silkeborg (01-05-2009) 
Svar:
Ved du hvad, Erik i Silkeborg.
Det er dybt kritisabelt at du henviser til et udateret link, men som formodentlig er over 20 år gammelt.
Dansk Eternitfabrik A/S er forlængst likvideret og Arbejdstilsynet har udsendt mange vejledninger vedrørende emnet siden 1986.
Hvoraf den vigtigste ses her, (og i dagens anledning i fuld tekst):

"Når asbestholdige plader skal ned

Pladerne blev anvendt både indvendigt og udvendigt til tag-, væg- og loftbeklædning. Fælles for dem alle er, at der er skruet fast til underlaget, enten med tagskruer eller med almindelige galvaniserede skruer.

Det er derfor muligt at fjerne pladerne i ”hel” tilstand – skrue dem løs og tage dem forsigtigt ned, uden de går yderligere i stykker. Pladerne må ikke kastes ned eller ødelægges på anden måde under nedtagningen eller transporten til endelig deponering.

Ved udvendig nedtagning skal der ikke træffes særlige foranstaltninger. Særligt arbejdstøj og åndedrætsværn skal være til rådighed.

Ved indvendig nedtagning af ødelagte bølgeplader i en sportshal, fjernes pladerne forsigtigt uden at de går yderligere i stykker, og kan transporteres til en losseplads eller containerplads. Efterfølgende foretages der en grundig rengøring af rummet med støvsugning med særligt filter og afvaskning af alle overflader. Brug af dragt og maske med minimum P2 filter.

Ved indvendig nedtagning af store arealer fx en hel loft- eller vægbeklædning. Også her skal pladerne tages ned i hel tilstand, uden de går yderligere i stykker.

Det kræver en særlig uddannelse at udføre denne type indvendig nedrivning af asbestplader.

Adgang til rummet skal ske igennem en sluse, hvor der er undertryk og ventilation – rensning af luften. Efter nedtagning af pladerne rengøres rummet med en støvsugning med særligt filter og vådvask af alle overflader.

Personerne der nedtager pladerne skal være iført personlige værnemidler med dragt og luftforsynet åndedrætsværn.

Nedtagning af asbestholdige bølgeplader, hvor arbejdet foregår i et telt, der er sat op over bygningen - vinterinddækning

Pladerne skrues løs, stables på palle, pakkes efterfølgende ind i plastik eller andet støvtæt materiale.

De ansatte skal være iført særligt arbejdstøj og åndedrætsværn. Arbejdsstedet skal være afmærket, med gult skilt ”PAS PÅ ASBESTARBEJDE”. Ingen adgang for uvedkommende.

Inden arbejdsstedet ”frigives” til andet arbejde skal alle de asbestholdige materialer være fjernet fra taget.

Der er ikke krav om uddannelse, men om den særlige instruktion. Se At-vejledningens punkt 3.2

Arbejdsstedet kan eventuelt opdeles i etaper fx hvor der er tale om ”lange” bygninger. Afstanden imellem et asbestfrit arbejdssted og et asbestarbejde skal være minimum 15 meter


Det link du henviser til fra en periode hvor man stod meget famlende overfor håndteringen af asbestaffald. Og rigtig mange tiltag var fuldstændiget tåbelige og adskillige medvirkede til omfattende asbestforurening."

Gregers Havmøller, Hundested (01-05-2009) 
Svar:
Jeg beklager hvis links i det dokument jeg linkede til ikke er opdateret, men tvivler på at det er 20 år gammelt. Jeg synes dog at det måske sætter sagen i et andet lys en de svar der ellers er givet.

Til Gregers Havmøller må jeg sige at det må være mere kritisabelt først at komme med det første svar der bagatelliserer problemet, for derefter at citere arbejdstilsynets vejledning der klart siger noget helt andet. Skam dig!

Det der stod i mit link svarer desuden fint med dit citat fra arbejdstilsynets vejledning.

Til spørgeren vil jeg klart anbefale AT KONTAKTE ARBEJDSTILSYNET. De kan få stoppet det svineri tagmanden laver og desuden bør tagmanden sørge for at der bliver ryddet op og gjort rent ifølge arbejdstilsynets foreskrifter.
Erik, Silkeborg (01-05-2009) 
Svar:
Hej Erik.
Mon ikke du skal have pudst læsebrillerne.
Jeg tvivler osse på at dit link er 20 år gammelt. Da var nettet jo knapt nok opfundet. ;o)

I relation til det spørgsmål der stilles fremgår det jo ganske klart af vejledningen som jeg har fundet, "Ved udvendig nedtagning skal der ikke træffes særlige foranstaltninger"
Der står også siden hen, "Pladerne må ikke kastes ned eller ødelægges på anden måde under nedtagningen eller transporten til endelig deponering"

Men der står f.eks. IKKE at pladerne, knuste eller ej, skal behandles på særlig måde ved transport til deponering.

Af spørgers kommentar fremgår jo også at spørger vil "gøre hovedrengøring" efterfølgende.

Rigtigt godt for så gøres der jo rent som anbefalet i anvisningen.

Endvidere skal det understreges at Arbejdstilsynet primært er til for at sikre arbejdsmiljøet for ansatte og i mindre grad brugere i bred forstand.
Der er naturligvis strengere krav om f.eks. beskyttelse til en håndværker der måske skal arbejde med asbestplader 15 uger om året en en privat beboer der måske en gang i livet udsættes for asbest.

Godt så.
Jeg mener at mit oprindelige svar er i overensstemmelse med den viden man har på området og de regler der gælder anno 2009.
Jeg mener også at korrekt information om asbest (og alt andet iøvrigt) er vejen frem. Og det går jeg ud fra at vi er enige om.





Gregers Havmøller, Hundested (01-05-2009) 
Svar:
ja, Gregers Havmølle, det var jo dig selv der skrev det med 20 år, så jeg kan ikke lige se hvor det med læsebrillerne kommer ind i billedet ;-)

Jeg mener i øvrigt at private også skal overholde reglerne modsat hvad du skriver.

Og jo arbejdet kræver specielt tøj og åndedrætsværn.

Desuden skal tagpladestykkerne indpakkes i tæt plastic for at man kan komme af med det til deponi.

Link direkte til arbejdstilsynet:
http://www.at.dk
Erik, Olsen (01-05-2009) 
Svar:
Nu er jeg hel i vildrede igen :-( Er det farligt, hvis der bliver gjort rent indvendigt og det regner udenfor?? Jeg er somsagt meget nervøs for det, så kan jeg være rolig eller hvad nu? Jeg er jo ikke interesseret i at være i et sommerhus som ikke er sundt at være i.. Det er jo et sommerhus på 56m2 ikke et stort byggeri.
den bekymrede, århus (01-05-2009) 
Svar:
Erik, du har læst alt ovenstående på samme måde som Fanden læser biblen.

Start med at læse dine egne henvisninger:
I linket til Huset&Haven refereres til en bekendtgørelse fra 1986.
I dit direkte link til arbejdstilsynet står der intet som ikke som ikke osse fremgår af den tekst jeg kar kopieret ind i mit svar.
(Hvilket er meget naturligt, de to dokumenter supplerer jo hinanden)
Af Lov om arbejdsmiljø §2 fremgår det at: "Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver"
Hvis du osse mener at loven gælder for Færøerne og Grønland kan jeg betro dig at det af §90 fremgår at det gør den ikke.

Jeg håber virkeligt at dine svar er udtryk for god vilje og ikke bevist misfortolkning af og manglende forståelse for hvordan man bør arbejde med asbest. Og i hvilke sammenhænge risikoen for indånding af asbestfibre er ubetydelig og hvornår den er overvældende.







Gregers Havmøller, hundested (01-05-2009) 
Svar:
Selvfølgelig er det IKKE nok at støvsuge med en almindelig støvsuger. Vil man støvsuge Asbest, så skal støvsugeren være egnet til formålet og være monteret med specielle filtre.

At påstå, at en regnbyge fjerner Asbesten fra græsplænen en nok lige optimistisk nok. Asbestfibrene siver ned i jorden, i overfladen, og kan selvfølgelig støve op ved fx en græsslåning i tørt vejr mv.

Og forresten NEJ, der skal ikke så meget Asbest til for at kunne udvikle lungehindekræft. Der opdages stadig mange tilfælde af denne sygdom, selv om Asbest har været helt forbudt at anvende siden hhv. 1980 indendørs og 1988 udendørs (Eternit).

Det siger sig selv, at det blandt andet er uforsigtige håndværkere mv., der til stadighed indånder Asbest ved fx nedrivninger, som får sygdommen. Og det vil åbenbart fortsætte i lang tid endnu fordi mange, både private mennesker og håndværkere, ikke tager Asbesten alvorligt. Nogle er måske endda uvidende!

Derfor følgende!!!

Asbest og Eternit

Hold fingrene fra Eternit fra før 1987
Mange uvidende eller ligeglade gør-det-selv-folk sviner med Asbesten – også på nabogrunden!

Fakta:
- Først fra 1988 indeholder Eternit med sikkerhed ikke Asbest.
- Nedtaget Eternit med Asbest må IKKE genanvendes.
- Højtryksspuling af Asbestholdige materialer, herunder Eternit er ikke tilladt.
- Vinkelsliber mv. må ikke anvendes til at skære i Asbestholdig Eternit.
- Bortskaffelse af Eternit skal ske efter gældende regler.

Generelt om årstal og mærkning af Eternitplader:

Asbesttage kan overvejende indeles i 2 typer: Den velkendte bølge-eternitplade og skifer-eternit. Derudover findes vægplader og andet formgods, som ventilationskanaler mv.

Produktionen af tagplader med asbest ophørte helt i 1988. Fra 1984 har man kunnet købe tagplader uden asbest. Derfor kan man gå ud fra:
- at eternittage etableret før 1984 altid indeholder asbest
- at eternittage etableret i perioden 1984-1988 kan indeholde asbest
- at eternittage etableret efter 1988 er asbestfrie.

Se på oversiden af tagpladen. Her er påtrykt et nummer med 5-10 cifre.
- Kun plader med et numre, hvor 1. ciffer er 4 eller 5 er fremstillet uden asbest.
- Hvis det første ciffer er 0 eller 1, så indeholder pladen asbest.


Casper, Kgs-Lyngby (10-08-2011) 


Afstand fra komfur til emhætte Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er der nogle lovmæssige krav til afstanden mellem emhætte og den keramiske plade? jeg synes at have læst et sted, at der skal være en højde på minimum 45 cm., er dette korrekt?

Birgit Nielsen, Ll. Skensved (29-04-2009) 
Svar:
Følg fabrikantens anvisninger - det fremgår typisk af brugsanvisningen. Det ligger nok i det lag du nævner.
giraffen, kbh (03-05-2009) 

Skal jeg søge om tilladelse til opførsel af carport ? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa,

Jeg er ved at få revet min gamle carport ned og i den forbindelse skal jeg have en ny.
Skal jeg have nogen tilladelser til det eller kan jeg bare opføre ny på samme sted som den gamle stod.
Den gamle carport står helt op af skel og er under 50 kvm hvilket jeg også regner med den nye bliver.
R. Jørgensen, KBH (28-04-2009) 
Svar:
Du skal ikke søge om tilladelse, men indgive anmeldelse.
Hvis kommunen ikke har reageret inden 2 uger må du gå igang.

Jeg vil tro at du skal have en anmeldelsformular hos din tekniske forvaltning. Ja, egentlig er det vel Københavns Kommunes, men alligevel.

Du skal kikke i BR08, se her;http://www.ebst.dk/br08.dk/br07_02_id2008/0/54/0
Palle Storm, Hanstholm (28-04-2009) 

anlægning af en boldspilsbane Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej min datter og min kone vil gerne have en lille basketboldbane og nu ved jeg ikke lige hvad vil være bedst som underlag. Jeg har overvejet lige fra stenmel til 50x50 fliser. Jeg overvejer om ikke man skal gøre som "normalt" med stabilgrus og en overflade af en eller anden art , men hvad ????
Kristian, 6000 (28-04-2009) 
Svar:
stenmel, afretning, tung pladevibrator (kan Lejes) så er du godt i gang.
christian, sommersted (01-10-2009) 

gulvisolering Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Der er ikke isoleret under gulvet på min 1. sal og det gulvet føles koldt, kan man blæse flamingokugler ind eller hvordan får man isoleret gulvet uden at skulle have gulvbrædderne op.
Rasmus kristensen, Århus (27-04-2009) 
Svar:
Du skal først gøre dig klart hvorfor gulvet føles koldt.
Hvad er der i stueetagen? Hvis den er uopvarmet og altid vil være det kan det jo være udmærket med noget isolering.
Du skal bruge papiruld eller mineraluld. Og du skal sikre dig at der forefindes en dampspærre.
Franco K, Egå (27-04-2009) 
Svar:
lige en teknisk detalje. Der skal IKKE være dampspærre mellem stuen og 1. etage hvis der er tale om, at begge etager er opvarmet til min. 15 grader.
LP, Solrød (28-04-2009) 
Svar:
Det skal der nemlig ikke for man varmeisolerer jo for hulen ikke hvis der er samme temperatur på begge sider af etageadskillelsen - vel.
Franco K, Egå (28-04-2009) 

Gaskomfur, afstand til køkkenbordplade Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg er ved at renoverer vores køkken og vil have et 90 cm bred gaskomfur.
Jeg tænkte på om der er nogen lovkrav vedr. afstanden mellem gaskomfuret og køkkenbordpladen?

Gert, Århus (27-04-2009) 
Svar:
Tror jeg ikke.... mine 88 cm gasplader er nedsænket midt i min træbordplade....
Thomas, Gentofte (12-05-2009) 

Hjælp til at finde vinyl clik gulv.... Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal bruge 45 m2 vinyl clik gulv, har vi fundet ud af :-)

Vi har fundet Forbo, men - prisen - den er godt nok meget meget høj... måske er det også spec godt, men kan ikke lade være at overveje, om ikke der findes et alternativt mærke, til en mindre pris?

Fordelen ved Forbo er de flotte farver, man kan lave et vildt lækkert gulv, men med den størrelse vi skal have, skal vi nærmest vinde i lotto, for at få råd..

Det skal være absolut slidestærkt, 3 hunde og flere katte, samt en yderst aktiv familie....

Er der nogen med ideer?
Vibs, 9362 Gandrup (27-04-2009) 
Svar:
Man kan jo ikke både blæse, og ha´mel i munden, vel?
;;, ;; (27-04-2009) 
Svar:
Mange tak for et yderst intetsigende svar....
Vibs, 9362 Gandrup (27-04-2009) 
Svar:
Garant har noget plastlaminat-haløjsa. Ka* det ikke du*, du. ;o)
Peter Sørensen, Vejle (27-04-2009) 
Svar:
Okay, jeg tager lige i den nærmeste Garant og kigger, tak for ideen....
Vibs, 9362 Gandrup (27-04-2009) 

Opfyldning af hul under fundament Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal bygge et skur i min forhave. Før jeg kan bygge skuret skal jeg flytte en hovedstophane på vandledningen ind til huset. Den ligger 120 cm nede og samtidig vil jeg skifte det 2½ meter gamle metal rør til et PEL rør som vores vandværk anbefaler.

Når dette arbejde er fuldført skal jeg fylde hullet op igen og så lave fundament til mit nye skur ovenpå. Hvorledes skal jeg bære mig ad når jeg fylder hullet op igen for at undgå at fundamentet synker? Kan jeg genbruge noget af den jord jeg graver ud eller skal jeg erstatte med stabilgrus? Kan jeg vibrere uden at risikere at beskadige vandledningen?
Martin, Allerød (27-04-2009) 
Svar:
Nu er det jo kun et skur.
Hvis du ikke har rodet jordarterne for meget sammen så du har råjord for sig og muldjord ditto. Du fylder kun råjord i, 10-15 cm at gangen, stampe med et stykke tømmer eller trampe omkring i udgravningen hvis der er plads til det.
Vand kompakterer osse rigtig godt. Og man kan næsten altid nå en øl og en fodboldkamp medens vandet synker.
Og så fremdeles. Så bliver det så godt som nyt.
Hvis du mener at det opgravede jord ikke er velegnet til tilbagefylding så er det ikke nødvendig med stabilgrus. Almindelig "fyldgrus" er fint.
Finn Danskjold, Søborg (27-04-2009) 

Reparation af sålbænk Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal have repareret mine sålbænke. Som de ser ud nu, ligger der først en vandret mursten og ovenpå et lag beton, der "bestemmer" hældningen. Efterfølgende er de malet med sokkelmaling. Grunden til, at de skal laves om er, at sålbænken er alt for tæt på vinduesrammen. Der er sat nye vinduer i huset før jeg købte det og vinduerne har være for store. Der er simpelthen ikke plads til en fuge mellem vindue og sålbænk. Jeg havde forestillet mig, at der skal opbygges et nyt betonlag og efterfølgende vil jeg gerne have en skiferplade på. Mit hus er fra 1910. Mine spørgsmål er:

Hvilken type beton skal jeg anvende. skal det være mørtel med cement eller grus/sand med cement og i hvilket målestoksforhold og hvor længe skal det tørre??

Kan jeg påsætte skiferpladen med fliseklæb efter opmuring??

Hældningen vil uden tvivl ændre sig, da jeg er nødt til at tage hensyn til vinduesrammen. Hvor lidt hældning er absolut minimum??

På forhånd tak for et svar.

Lizzi Voigt Larsen, Svendborg (24-04-2009) 
Svar:
Der er mange faconner på sålbænke.
Hvis dine er originale fra 1910 er de støbt på stedet, idet man opsatte en form og hældte mørtel i, (ikke beton).
Jeg mener ikke at du kan bygge dem op som du foreslår.
Derimod skal den gamle sålbænk bankes væk og en ny opsættes. F.eks en almindelig skifferplade i rette mål.
Der findes rigtigt mange typer, jeg mener også at du kan få dem støbt i samme facon som de oprindelige, i fiberbeton.
Søg på Google på "sålbænke" eller start her; http://www.polysan.dk
Peter Høst, Esbjerg (24-04-2009) 
Svar:
Mine sålbænke er IKKE støbt på stedet. Som jeg skriver, ligger der først en række mursten på langs, der stikker en lille smule ud fra væggen. Ovenpå ligger der en række mursten lodret, der stikker endnu mere ud fra væggen. Begge rækker ligger vandret. Ovenpå ligger et skråt lag beton, der angiver hældningen. På forsiden af huset er der lagt en klinke ovenpå. På bagsiden af huset er det hele bare malet. Jeg kan se, at det er originale sten fra huset blev bygget. Jeg skal bare vide, hvad det er for en tybe beton jeg skal bruge og i hvilket forhold det skal blandes.
Lizzi, Svendborg (27-04-2009) 
Svar:
Ok. Jeg kender ikke din sålbænke-konstruktion.
Men som jeg forstår det vil du banke det malede "betonlag", (som nok er mørtel) og lægge et nyt lag mørtel på - med den rigtige hældning.

Og så må vi håpe på at der kommer en murer forbi. For jeg ved faktisk ikke hvilken mørtel der skal bruges. Jeg vil tro at det skal være en ikke for stærk cementmørtel.
Men derimod ved jeg at du kan købe tøt-færdigmørtel i 25 kg sække i de fleste byggemarkeder. Hvis du vil have mere murerinformation bør du spotte den trælasthandel i Svendborg der også sælger murermaterialer. (Måske en Stark)

Peter Høst, Esbjerg (27-04-2009) 

Tærloft uden knaster... Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg er igang med at få vores badeværelse renoveret og i den anledning skal vi have sat nyt loft op. Vi kunne godt tænke os en træloft men helst uden knaster eller i hvert fald med så få knaster som muligt. Der for spørger jeg hvilken træsort skal vi kigge efter og hvilket loft giver det pæneste resultat når vi godt vil have det hvid pigmenteret og med indbygget spots?
Peter Løvskov, Karlslunde (24-04-2009) 
Svar:
jeg ville forhøre mig ved et savværk og spørge om gran af høj kvalitet, så kan man bestille det med friske knaster der ikke er større end en lillefinger negl.

men er man til loft helt uden knaster kan der vælges Eg ell. bøg af finér træ godt nok en dyr løsning men det er dog ikke så stort et rum det drejer sig om.
eller douglas fra en finer grosist kan også være en mulighed.

Under alle omstændigheder skal i have fat i enten et savværk eller en maskinsnedkeri, så i snakker med den der laver det. Til sådan en opgave dur tømmerhandleren ikke. Og husk google ved alt...
www.nkskovservice.dk, Simmelkjær (26-04-2009) 
Svar:
Hvorfor må der ikke være knaster i - om jeg så må spørge?
Knaster skal der være, i livet og i brædderne ellers bliver jeres loft ganske kønsløst - eller ihvertfald karakterløst.

Jeg har et loft i min stue, fyr - tror jeg, med ganske mange knaster. Men ingen af dem er døde eller sorte og der er aldrig faldet en eneste en ud.
På 20 år. Og de er hvidpikmenterede og ligner brædder - (og ikke plastik)
Mon ikke en god tømmerhandler kan skaffe sådan nogle.



Lasse K., Middelfart (26-04-2009) 
Svar:
Du kunne også opsætte Vibopan loft, enten finer eller folie.
;-), , (27-04-2009) 
Svar:
Undskyld mig, men et knastfrit loft er da ikke karaktérløst men blot ren i udtrykket. Din sammenligning er som at sammenligne en beskidt skovarbejders madpakke med en direktørs frokostmenu... HVER SIN SMAG !

De pænere knastfrie lofter er dyrere. De kan fåes i fyr men også i mange andre træsorter. Hør din lokale tømmerhandel for knastfrit træ, og så får du forhåbentligt masser af forslag og priser. Hvis de ikke kan hjælpe, så skæld dem gerne ud !
M.Thomsen, Horsens (03-05-2009) 

Lecasten Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi er i gang med at sætte en halvvæg på terrassen, og er kommet i tvivl om hvordan vi fortsætter efter at have sat fundamentet.
Skal vi lægge en stribe murpap inden vi sætter den første lecasten, eller kan vi ligge lecastenen direkte i cementen.


Vibeke Jensen, Farsø (24-04-2009) 
Svar:
Der bør lægges en stribe pap på fundamentet.

Danny Sommer, Græsted (24-04-2009) 
Svar:
Sgu´da ikke murpap på randfundament inden man sætter lecablokken (blokken burde
have været sat i den våde beton)
realisten, danmark (27-04-2009) 

Udskiftning af gulvafløb Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg er ved at få renoveret mit gamle badeværelse og i den forbindelse skal gulvafløbet jo skiftes for at leve op til de gældende regler om vådrum osv.
Dette indebærer jo så også at håndværkeren skal have adgang til min underbos badeværelse for at lave det.
Men min underbo har et ulovligt nedsænket fastmonteret træloft på badeværelset. Så man kan kun komme til rør, nedløb, installationer osv., ved at rive loftet ned.
Og så er det mit spørgsmål går på om hvem der skal betale for hvad og hvem der skal lave hvad med det loft?

Det er en ejerlejlighed.
Håber at der er nogle der kan give et kvalificeret svar på det?

Anders, København (23-04-2009) 
Svar:
Det skal du.
Underboen kan jo være ligeglad med din badeværelsesrenovering.

Loftet kan kun/muligvis være ulovligt mht. brand.
Ikke fordi der ikke er umiddelbar adgang til installationerne.


Ove Hansen, Søllerød (23-04-2009) 
Svar:
Jo, men gulvafløbet er jo en fast del af bygningens konstruktion. Og det skal der da være adgang til ik?
Plus at hvis jeg piller loftet ned, så må jeg jo ikke sætte det op igen som det var da det jo er ulovligt(hvilket det er da det ikke er godkendte træplader og at det er under 2,30)...og så er vi ude i at jeg skal betale for en forbedring af min underbos lejlighed...det er derfor jeg ik synes det lyder rimeligt...?
Og lad os antage at ejerforeningen havde bestemt at vi f.eks skal have udskiftet faldstamme eller lign, så skulle ejerfoeningen eller håndværkeren jo heller ik betale for at lave det loft..
Anders, København (24-04-2009) 
Svar:
Der er ikke nogen vej udenom Anders du skal re etablere det du piller ned hos din underbo.
Hvis det som du skriver var ejerforeningen der havde bestemt at i skullehave udskiftet faldstamme eller lign, så skulle ejerfoeningen eller håndværkeren jo heller ik betale for at lave det loft..
Så er svaret jo det skulle de.

De 2,30 du taler om gælder ikke i baderum / toiletrum men kun for opholdsrum.

Der er heller ikke noget ulovligt i at lukke et gulvafløb inde under et sænket loft.

Man må jo også godt lukke en faldstamme plus div. rør inde i en rørkasse.

Så beklager Anders der er ikke noget at gøre du hænger på regningen på at re etablere din underbos loft.



vvs joe, kbh (24-04-2009) 

oplimning af gips ? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
jeg skal LYDisolere en indre gasbetonvæg men har kun meget lidt plads. derfor vil jeg lime gipsplader med isolering påsat op på væggen uden brug af skinner/ lister.MEN jeg vil yderligere gerne have 1 almindelig gipsplade limet udenpå, så jeg altså får 2 gipsplader yderst.
Kan jeg lime gipsplade nr.2 udenpå gipsplade nr.1 ? Hvilken lim kræver det ? Kræver det en særlig vandfast gipsplade ? Kræver det en særlig grunding ?
tak

pontoppidan, Århus (23-04-2009) 
Svar:
Jeg har ingen erfarning med at lime gipsplader op i 2 lag. Normalt kræver en god lydisolering at der ikke er forbindelse mellem de 2 vægge.

Skal du sætte en lydvæg op udenpå en eksisterende væg, så gælder det at forskallingen (skinner i bund&top + reglar) bør have så lidt forbindelse som muligt, med den væg man vil dæmpe.

Se f.eks. på www.knaufdanogips.dk

Brug de rigtige skinner med filt i top&bund, lad være med at skrue reglar fast i væg i siderne og sørg for at der er 3-5mm fuge imellem gips og vægge/loft/gulv, som du udfylder med en GOD elelastisk acrylfuge, eller silicone (hvor den ikke skal kunne overmales)·

- sørg for at en skillevæg er lufttæt (luft bærer lyd). Det betyder at du skal være omhyggelig med at fuge, - både i samlinger, men især hele vejen rundt langs gulv/vægge/loft

- brug tunge gipsplader - gerne en vådrumsgips på en almindelig gips


Jakob Rasmussen, Tommerup (23-04-2009) 
Svar:
Det er rigtigt at den bedste lydisolation fås ved at opbygge væggen i to dele.

Derimod tror jeg ikke så meget på oplimningsmetoden fordi der ikke sker en reel adskildelse af de to vægge.

Derimod skal der tunge materialer til at støjisolerer. Og jeg tror faktisk at du opnår et bedre resultat hvis du skruer f.eks. 4-5 lag 13 mm gips på væggen.
Fastskruvning naturligvis med de rigtige skruetyper og der fuges med rette type fugemasse langs omgivende bygningsdele.

Prisen tror jeg vil blive den samme.

Men du kan jo prøve at kontakte Knauff og høre deres mening.

PoulHansen, Herning (23-04-2009) 

maling til træloft Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa
jeg har købt et hus, med træloft som jeg gerne vil have malet hvidt.
loftet er træloft (træ plader ca 20 cm brede og 100 ca lange) jeg ved ikke om de er lakeret men de ser sådan ud.
hvilken manling skal jeg købe for at få loftet hvidt ))

mvh Annette Johansen
Annette Johansen, Ringsted (23-04-2009) 
Svar:
Hvad med hvid maling, Annette, så bliver loftet i al fald hvidt.
Brug maling på terpentinbasis, lugter ganske forfærdeligt, men er eneste
garanti for, at knastudtræk eller lign. forhindres, og misfarver malingen.
Har selv malet et sådan loft med (lak) på, og det bliver hvidt, kan du tro.
en, maler (23-04-2009) 
Svar:
Jeg er nu ret sikker på at det enten er fotofiner/(pap) på gips eller f.eks. egefiner på gips eller spånplade.
Så risikoen for (gips)knastudslag skulle være til at overse. :o)

Knastmester Karl K., Knastrup (23-04-2009) 
Svar:
Det kan da godt være at knastudslag er til at overse, men det ser forfærdelig ud, og der kommer som regel andet (gulligt) udslag igennem en plastmaling.
Spørgeren skal have et anvendeligt svar ang. maling, og ikke på hvilket materiale loftet er lavet af.
en, maler (23-04-2009) 
Svar:
Ja-ja. Rolig nu.
Træplader der er 20 cm brede og ca. 1 meter lange er formodentlig ikke ægte træ.
Derimod er det gips- eller andre plader med finer eller lign.

Og vi er vel enige om at der ikke kommer knastudslag fra fotofiner på gips? Eller egefiner. Sidstnævnte fordi der overhovedet ikke er harpiks i et egetræ.
Nemlig.


Karl K., Kastrup (23-04-2009) 

regler om bebygningsprocent på kolonihave Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er der nogle der kender til reglerne om hvor mange procent man må bebygge sin kolonihave med?
Jeg har en andelshave med en 530m2 grund.
Jeg har hørt at der max må bebygges med 60m2. Kan det passe?
Vores hus er allerede ca.65m2, men vi ville gerne udvide med et lille værelse mere.


Martin, København (22-04-2009) 
Svar:
Kolonihavehuse er det rene Wild West hvad angår husbyggeri.
Der gælder kun få regler mht. ildsteder.
Samt eventuelle lokalplaner. Og vedtægterne jo.
Men det skal jo ikke udvikle sig til en kopi af Bellahøj.
Ellers er der frit slav.
Frank Lassen, Skjern (22-04-2009) 
Svar:
Se her: http://www.ebst.dk
Frank L, Skjern (22-04-2009) 

Ventilation af understrøget tegltag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej

Jeg er så småt gået i gang med en ombygning af vores førstesal. Vi har et gammelt tegltag, men en meget fin understrygning. Så fin at jeg er nervøs for om tagkonstruktionen kan få den nødvendige luft efter jeg har isoleret mv.

Jeg har fået meget variende råd mht. til nødvendigheden af ventilationen. Helt fra at det overhovedet ikke er nødvendig til at jeg skal have 30 tudsten i.

Jeg kunne selvfølgelig vælge den sikre løsning og sætte tudsten i taget, men det vil være en ret besværlig løsning, og desuden ved jeg ikke om sådanne sten er til at få.

Jeg vil gerne høre jer om alternativer til tudsten:

- Jeg har som en test boret huller ud under 'bølgetoppene' på de nederste sten. Det er nemt, men kan et hul under hver 'bølgetop' sørge for den nødvendige ventilation ved tagfoden. Hullerne kan nemt være 20 mm i diameter, men de er jo næsten lige så lange som en tagsten, og jeg er derfor usikker på hvorvidt luften kan trække op.

- Selv om jeg skulle få tilstrækkelig luft ind ved tagfoden skal der vel stadig være hulle længere oppe. Kan man få nogle studse som man kan sætte i de eksisterende sten, uden at tage dem ud?

- Hvad med at bore en masse mindre huller i understrygningen? Jeg mener at jeg kan bore dem så der ikke vil kunne komme ret meget fygesne ind. Men selvfølgelig ventilerer de ikke så meget - men mange bække små?

Afstanden fra isoleringen til underkanten af lægterne bliver vel 60mm - noget mere ved tagfoden

På forhånd tak,
Peter

Peter, Fyn (22-04-2009) 
Svar:
Hej Peter

Jeg ville starte med at overveje om det overhovedet er den rigtige løsning at udnytte tageetagen med et gammelt understrøget tegltag. Gamle (eller nye for den sags skyld) tegltage er ikke tætte. Det ordnede man før i tiden ved at understryge (eller overstryge der hvor man ikke kan komme til) men hele humlen i dette her er at under- og overstrygning skal vedligeholdes for at forblive tæt. Den skal eftergås f.eks. en gang om året og "lappes". Det bliver ikke muligt med din løsning, du vil altså få et tag som med stor sandsynlighed bliver utæt, og du vil ikke have mulighed for at se det før du får skjolder på gipspladerne. Jeg ville som den bedste løsning (og naturligvis den dyreste) lægge taget om og få lagt undertag, eller vælge at overstryge taget, det er ikke særligt pænt, men til gengæld kan det eftergås og kontrolleres.

Jeg har før lavet renoveringsprojekter hvor bygherren har valgt din løsning for at gøre det så billigt som muligt, men i alle tilfælde har han fortrudt bitterligt efter nogle år.
Henrik, Aalborg (22-04-2009) 

indkørsel støbt i beton Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
vi skal have lagt ny indkørsel og vil rigtigt gerne have den støbt i beton også lagt klinker på, er der nogen der har prøvet dette og hvor tykt et lag beton skal der lægges. skal der støbes sokkel i kanten??
Rasmus, Vejen (21-04-2009) 
Svar:
Først væk med muldjorden,
Dernæst udlægges mindst 15 cm stabilgrus en 20-30 cm udenfor afgrænsningen af den kommende betonplade, kompakteres.
Betonpladen skal være min. 10 cm tyk og den skal armeres. Forudsat at der ikke kører lastvogne på de, ellers skal den være langt tykkere.
Betonpladen skal opdeles med dilationsfuger pr max. 25 m2.
Det er rigtigt at kanterne kan knække/ødelægges særligt der hvor den belastes hårdt, men i stedet for fundamenter er det nok bedre at lave en slags randzone med tykkere betonlag og dobbeltarmering. Der vil også fremkomme kanter ved dilationsfugerne.

Gunnar P. Ganchow, Lyngby (21-04-2009) 

Asbestfri bølgeeternitplader Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har et gammelt tag på mit sommerhus. Oplagt i 1989, B6 bølgeplader, uden asbest forstås.
Faktisk har det været så dårlig at det burde have været skiftet forlængst. Det er noget nedbrudt, men har været holdt (delvis) tæt ved enten udskiftning af nogle plader, isprøjtning af silikone i div revner og huller samt lidt glasfiberarmeret maling hist og pist.

Faktisk mener jeg at Eternitfabrikken burde forære mig et nyt tag, helt eller delvis.

Er der nogen der har erfaring for eller kendskab til om det er en mulighed?
Søren Poulsen, Risskov (21-04-2009) 
Svar:
Det er jo 20 år gammelt, så er rent over garantien for mindst 5 år siden.
Kan ikke huske om det var 12 eller 15 års garanti dengang.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (21-04-2009) 
Svar:
Tak for svar.

Vel er det 20 år gammelt, men for tyve år siden var det den almindelige opfattelse at et bølgeeternittag kunne holde i 50 år eller mere.

Og jeg tror nu ikke der var nogen særlig garanti på tagpladerne i 1989.
Men i forbindelse med introduktion og produktion af asbestfri tagplader løb Eternitfabrikken ind i voldsomme problemer med holdbarheden.
Jeg ved at der på et tidspunkt blev tilbudt særlige erstatningsordninger og efterfølgende er der pr. kulance givet erstatninger, helt eller delvis.
Mit spørgsmål går mere på kendskabet til og erfaring med de særlige erstatningsordninger og/eller kulance-ordninger.

Søren Poulsen, Risskov (21-04-2009) 
Svar:
Ja, og det var netop derfor Dansk Eternit ikke eksistere mere.

Der er i dag 15 års garanti på tagplader, og jeg er ikke overbevist om at de faktisk holder så længe, vi har bla. lige skiftet et fra 2000 på garantien,
og har en kammerat der har et fra 2005 der også er anerkendt som reklemation fra cembrit.

Men du kan da prøve Cembrit om der er noget at hente.

http://www.cembrit.dk

Jeg tror dog ikke du skal forvente noget.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (21-04-2009) 
Svar:
Tak for svar.

Jeg mener nu at det handler mere om hvornår pladerne blev produceret og lagt op.
Jeg mener også at plader fra 1989 på et tidspunkt har været omfattet af særlig erstatningsordning.

Men jeg vil forsøge mig hos Cembrit.
Søren Poulsen, Risskov (22-04-2009) 
Svar:
Hej Søren Poulsen

Jeg ved godt dit indlæg er mere end 2 år gammelt, men fik du noget ud af at kontakte Cembrit???
Maria Jacobsen, Roskilde (08-07-2011) 

Aneks Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi vil opstille et aneks 3,9x3,9. Et fra Bauhaus. Skal bruges til terapi og lign.Vi vil gerne have muligheden for at kunne flytte det. Så hvordan klare vi lige et fundament med isolering.
Else Ramkilde, 9520 (21-04-2009) 

Vindue opsat diagonalt med sålbænk? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi er godt igang med at bygge et nyt redskabsrum. Her er det planen at opføre 2 vinduer der ikke monteres vandret/lodret men er placeret diagonalt. Vinduerne bygges ind i et træskelet og monteres med Klinkebrædder udvendigt (hardieplanke) som er udført af fibercement. I den forbindelse skal vi have udført en sålbænk. Har overvejet at placere en icopal sålbænk men er ikke sikker på at det er det rigtige. Vil vandet ikke løbe ned i spidsen(bunden) og vil det ikke give en løbebane på klinkebrædderne? Hvad kan anbefales af sålbænk?
Den flittige, Fredericia (20-04-2009) 
Svar:
Det er ikke nemt at afvandet det i spidsen som du også selv har fundet ud af, sidder det dog et sted hvor det er mindre udsat for slagregn har det dog ikke så stor betydning.

Jeg ville rille i vinduet til en zinkkant, også selv eller få en blikkenslager til at lave en zinkkant der kan passer ind i rillen og vander af uden på din vandrette klink under vinduet.

Det skulle ikke give nogle problemer højrer oppe jo.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (20-04-2009) 
Svar:
I skal jo have 2 sålbænke som skal skæres/klippes sammen forneden. Der skal også være bundglaslister på de "2 nedadvendende sider"
Al vandet vil løbe via den nedre spids og ned af beklædningen.
I kan forsøge at trække sålbænken så meget fri af beklædningen som muligt.
Eller montere en lille tagrende - med nedløb eller anden til det særlige formål velegnede løsning ;o)

Sådan rent konstruktivt er den for for vinduesmontering ikke så velegnet.
Palle Høst, Holbæk (20-04-2009) 

lægter på spær Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
er i gang med at lægge lægter på spærerne da jeg skal have lagt tagsten. Problemet er at de lægter jeg har en noget skæve, hvor nøjagtig skal disse lægter ligge? når jeg måler mellem hver lægt jeg har lagt op er der mellem 23 og 24 cm. skal de lægge 100% efter mål eller må de svinge lidt?
klaus D, Holbæk (20-04-2009) 
Svar:
Lægterne skal lægge nøjagtigt ellers kan man se det på tagfladen bagefter.
I væste fald kan taget også vise sig at være utæt.
Start med at måle op på det yderste spær i hver ende af tagfladen og brug en kridtsnor til at afsætte mærker på hvert af de mellemliggende spær.
Derefter retter du lægterne til efter mærkene ved oplægning
Jakob Rasmussen, Tommerup (20-04-2009) 
Svar:
for en god ordens skyld så er det ikke afstanden mellem lægterne du skal måle på, det er overkant til overkant
sa, odense (20-04-2009) 
Svar:
Læs montage vejledningen for tagstenen...
selvgjort, er velgjort.. (21-04-2009) 
Svar:
I stedet for at anvende kridtsnor kan det nogle gange være nemmere at lave et par målelægter.
Nederste lægte monteres pivhamrende lige og i rette position.
Dernæst opstreges lægteafstanden på målelægten og der påsømmes en klods således at målelægten måler præcis fra overkant af nederste lægte.

Sådan gjorde vi nemlig før kridtsnoren blev opfundet. Og fordi kridtstregerne regner væk - i regnvejr.
Vagn Kristensen, Grenå (21-04-2009) 
Svar:
Vagn: med den metode får du akkumuleret en evt. fejl på dine målelægter!. Det er bedre at sætte blyantstreger hele vejen op ad spæret. Selvfølgelig med den nederste lægte "pivhamrende lige og i rette position".
N, Ulfejl (22-04-2009) 
Svar:
Sludder.

Men lidt ret har du.

Jeg udtrygte mig forkert. Lægterne hedder MÅL-LÆGTER, altså lægter hvorpå er afsat nogel mål. Nemlig afstanden fra overkant til overkant at lægte. Hele vejen fra nederste lægte til kip. Osse kaldet en tagside.

Men ellers er voreses principper for lægteafstandsmarkering vist næsten hvad man kan kalde meget ensartede.
V. Kristensen, Grenå (22-04-2009) 
Svar:
Jep, vi er helt enige.
N, Ulfejl (22-04-2009) 

Kvadratmeterpris på brolægning og træterrasse Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal have nye træterrasser samt brolagt en terrasse med brosten. Hvad er ca prisen på et "trædæk" i grundhøjde og hvad koster det ca. pr. kvadratmeter at få lagt brosten - incl. og ex. sten (kan det betale sig at købe stenene gennem brolæggeren?).

Tak for hjælpen!
StineK, Frederiksberg (19-04-2009) 
Svar:
Hvis man vil have brosten på sin terrasse har man råd til ikke at spørge om prisen. Som starter ved 1200 kr/m2 incl. nedlægning og ender ved det dobbelte, mindst.
Det kan være godt at skrive brosten på Google og se hvad der sker.

http://www.euro-sten.dk

Sten Bro, Stenløse (19-04-2009) 
Svar:
Selvom man har råd til at have brosten på sin terrasse, er det da meget rart at vide ca-udgiften hertil:-)

Jeg har googlet såvel brolægning som brosten, men kun kunnet finde meter prisen på selve stenene. Så tak for dit svar!

Venlig hilsen

StineK
StineK, Frederiksberg (20-04-2009) 

Solafskærmning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej

Er der en der har et godt råd til solafskærmning i en udestue.
Vi vil gerne have evt nogle gardiner mellen spærrene , altså i loftet ( 55cm imellem )
Hvordan laver man det bedst ?
Evt er der en der ved hvor man kan købe sådan nogle gardiner .

På forhånd tak

Per, 2660 (19-04-2009) 

havefliser med hvidlige alger.skal renses Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hvad gør jeg for at få dem pæne igen ????
Bente hansen, SLAGELSE (18-04-2009) 
Svar:
Køber noget algefjerner
nn, nn (18-04-2009) 
Svar:
Skraber dem af med et almindeligt hakke-skrabe-skuffe-jern.
Så vidt jeg husker kan algefjerner ikke udrydde den type alger.
Have Flise, Krøllebølle (18-04-2009) 

Type af spartelmasse Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal have fuldspartlet samtlige vægge i huset. Det er pudset vægge, hvor jeg fjerner det gamle tapet. Derefter skal jeg have sat filt op. Mit spørgsmål er så hvilken type spartelmasse jeg skal bruge? Grov, mellem eller fin? Jeg har fået anbefalet en fin sandspartel, men jeg kunne forestille mig den var for svær at arbejde med? Bliver en mellem for 'grov' til glasfilt?

På forhånd tak for svaret!



John P, Aarus (18-04-2009) 
Svar:
Jeg har anvendt mellem sandspartel på pudset væg med filt uden problemer. Det vigtigste er blot at sørge for at fjerne overskydende sandspartel og pudse efter med sandpapir, så bliver væggen rigtig fin.
TJ, Århus (22-04-2009) 
Svar:
Hej John
Jeg vil anvende en medium sand spartelmasse hvis væggene er pæne og uden større /dybe huller. Den fine spartlemasse fylder ikke rigtig noget på væggen og er som ofte et kedeligt bekendtskab grundet den lange tørretid hvis man får lagt for meget på.
Huller dybere en 5 mm vil spartle med filler/ Ardex.
Derefter fuldspartler du væggene med medium sandspartel.
Brug en bred spartel gerne 35 cm eller derover til arbejdet.
Lej dernæst en "girafsliber" i et af byggemarkederne og slib alle væggene så de er pæne og glatte...efterfølgende primes der med microdispersion/forankringsgrunder og når det er tørt er der klart til opsætning af glasvæv.
De har rigtig god sandspartel og kvalitets maling hos www.supermaling.dk
Det som Malermesteren selv bruger.
Henrik Hansen, København C (22-04-2009) 
Svar:
Jeg forsøger mig med en Medium spartelmasse istedet så. Er der nogle der har erfaringer med enten Cascos medium spartel eller Dana Lims Letspartel?

Jeg syntes der er en masse forskellige meninger om ''girafsliberen''. Jeg er udmærket klar over man sparer tid med et proffesionelt stykke værktøj, men resultat mæssigt, - opnår man så ikke det samme med en slibemaskine eller excentersliber?
JohnP, Aarhus (22-04-2009) 

Her vises 1393-1417 indlæg ud af 6293.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »