» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 1393-1417 indlæg ud af 6172.   « Forrige 25       Næste 25 »

Mahogni Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Vi er heldige at have overtaget et hus med de meget flotte rødlige mahogni vinduer og dører. Mit spørgsmål lyder enkelt på hvor mange gange om året de skal have olie - og hvad anbefaler man af olie.
Har hørt at man sagtens kan bruge madlavningsolie, er det sandt?

Et andet spørgsmål lyder : Vi har flisebelagt terasse - ret ny faktisk - men nogle steder er fliserne ved at give sig - så det ser ikke så pænt ud mere, hvad kan man gøre?
Kaya, 8450 (19-02-2009) 
Svar:
De skal have olie efter behov, jo flere gange de har fået, jo længere tid holder behandlingen.

Madolie ville jeg ikke bruge, brug en special tonet olie til mahogni.

Eller brug linolie , eller med en smule rødlig eller mørk pigment i.
www.gdsforum.dk, GDS (19-02-2009) 
Svar:
Uha, nej. Ikke linolie. Det tiltrække alle de små nassere, og så har vi den mørke glasliste i bunden.
Brug noget godt olie. Gerne skibsolie. En god kvalitet.
Linolie kan du dog godt bruge indvendig.
vindues-, manden (20-02-2009) 
Svar:
Så har jeg været i Bauhaus som sagde der ikke fandtes noget som hed skibsolie, til gengæld anbefalede han mig at bruge havetræs møbels olie fra Trip Trap - Jeg er lidt betænksom ved sagen da det jo ikke er havemøbler men mahogni døre vinduer - vil I anbefalde mig at åbne dåsen? Den er nemlig dyr.
mvh Kaya
kaya, 8450 (22-02-2009) 
Svar:
Kaya.
Nu er det jo ikke lige Bauhaus jeg tænkte på. Har ladet mig høre der ikke er så stor expertise hos sælgerne der. Og at forretningen der hovedsageligt handler med "billigvarer" til hønsehuse og folk der ikke ligefrem har den største tanke omkring kvalitet.
Du går ganske enkelt hen til en farvehandler. Der finder du den rigtige olie, skibsolie, samt vejledning.
vindues-, manden (23-02-2009) 
Svar:
Hej Kaya.
Linolie og madolie giver samme resultat - dine vinduer bliver sorte efter 3 uger, så det må du endelig ikke bruge.
Der skal bruges en olie med fungicider (giftstoffer), der kan holde bla. alger og små dyr væk. Der er selvfølgelig forskellige produkter på markedet, alt efter producenten.
Er vinduerne flotte, kan man bruge en farveløs (natur) olie, men trænger de meget bør man bruge en olie med tilsat farve f.eks. teak.
Solen nedbryder overfladen og vinduerne skal have 1-2 gange årligt. Vælger man kun at give vinduerne farveløs, brænder solen hurtigere ind til træet og man bør behandle vinduerne mindst 2 gange årligt. Den farvede giver en bedre holdbarhed overfor solen - 1 gang årligt. En god ide er, at give farve om foråret og supplere med en let gang farveløs om efteråret. Så holder vinduerne sig smukke... ALTID !
Trip Trap er absolut ikke noget til hønsehuse ! Det er en fantastisk olie (ligesom deres bordpladeolie m.m.). Det er IKKE en reklame for Trip Trap, men de laver altså nogle gode produkter. Du kan roligt bruge det !!!
Sidst men absolut ikke mindst: Husk at tørre olien af igen. Olien smøres på og tørres af stort set med det samme. Lad være med at lade det stå i længere tid. Hellere løbe huset rundt 2 gange efter hinanden, end give det et godt lag og så lade det sidde i 30 min. DET BRÆNDER FAST !!!!!!!!!! Overfladen bliver gummiagtig og meget grim og meget svær at få pæn igen.
En hoveddør kan f.eks give problemer - pas på !
Det lyder måske som et større projekt, men det er det faktisk ikke og det er såmænd heller ikke så svært.
God arbejdslyst
Maleren
Jens Damgaard, Nykøbing Mors (27-02-2009) 


Brændemærker/ridser i træbord. HJÆLP! Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej!

Jeg har et bord i træ, som desværre har fået nogle mørke brændemærker. Det har også fået nogle ridser (som er hvide). Begge dele er heldigvis overfladiske, der er altså ikke noget at mærke hvis man lader en hånd glide over.
Jeg vil meget gerne have bordet til at være pænt igen, så har I nogle gode råd?

På forhånd tak, og venlig hilsen

Amanda
Amanda Hervard, København (19-02-2009) 
Svar:
Mit råd skal være:
1 Fortæl hvilken træsort det drejer sig om?
2 Fortæl hvilken overfladebehandling omtalte bord har?
3 Fortæl hvad brændmærkerne hidrører fra?
4 Fortæl hvorfor ridserne er hvide?

5 Fortæl i det hele taget om Amanda virkelig var fra Kerteminde?
Rasmus Klump, Sydpolen (19-02-2009) 
Svar:
1. jeg ved ikke lige nu hvad sort det er. det finder jeg ud af i morgen.
2. Lakbehandling så vidt jeg ved.
3. Brændemærkerne stammer fra et fad der har stået på bordet med noglefyrfadslys på. Som så vel er blevet for varmt, og dermed har lavet brændemærket.
4. Jeg aner det ikke :) he he. Jeg tror det er fordi de er så overfladiske at det bare lige er blevet strejfet. Forstår du? :)
5. Det kan jeg desværre ikke udtale mig om. Prøv google :p

Tak for det hurtige svar! :)
Amanda, Vesterbro, København (19-02-2009) 
Svar:
Nå ja.

Men hvis bordet er lakeret skal der bruges sandpapir. Du kan vælge at slibe lakken væk på hele bordpladen - med en rystepudser.
Eller du kan vælge kun at slibe brændmærker og ridser væk og give resten en let omgang slibning.
Du skal være absolut opmærksom på om boret er massivt eller fineret. Fineren er måske kun 1mm tyk og det er nemt at slibe igennem.
(Hvis brændmærkerne er brændt helt igennem fineren står bordet ikke til at rede)
Hvis du vil slibe med håndkraft skal du bruge sandpapir, (korn måske 120 + 180 + 240) en pudseklods og lak & rulle)
Gå hen i det nærmeste byggemarked og snak lidt med dem om den sag.

R. Klump, 3675Nordpolen (19-02-2009) 
Svar:
Hej igen,

Mange tak, det vil jeg gøre :)

God dag og god weekend.
Amanda, København (20-02-2009) 
Svar:
Sådan en 60-er fest har vi også holdt. Med fad med fyrfad og rødvin i bastflasker ja,ja!
Hvis det er et fineret bord, kan du roligt kaste det over højre skulder. Er det massivt træ er nr. 1 at finde et snedkerværksted med en pudsemaskine der er bred nok. At stritte rundt med en rystefidus ødelægger pladen.
gunna quistbo, karlslunde (20-02-2009) 
Svar:
Tak he he

Det er ikke finér, men massivt, så må bare have en prof ud
Amanda, København (20-02-2009) 
Svar:
Hvis skaderne kun er i laklaget kan de måske poleres bort.
Med noget så simpelt som tandpasta, faktisk.
Tandpasta er bare et slibe og poleremiddel som koster alt for meget.
Slibe og polerermidler til sølv og kobber og lign. kan osse bruges.
Og en alm. sæbe-skure-stål-svamp fra køkkenet, men den er grov.
Og vandslibepapir og slibepasta og trompetpudsecreme.

Ork ja, der er nok at tage fat på.
Pudser På, En Studser (21-02-2009) 

Emhætte og nilan vgu 250 varmepumpe Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har et Nilan 250vgu genvæx system der laver varmt vand vores emhætte er tilsluttet dette system da huset er et 20 år gammelt lind og risør hus trænger emhætten nu til udskiftning , hvad skal vi gå efter når vi skal have en ny og kan vi selv udskifte den? Motoren er ekstern og ligger på loftet
Helle Cleyton, Greve (18-02-2009) 
Svar:
Jeg ville kontakte Fourges - de er eksperter i emhætter og kan hjælpe dig med en løsning
Anders, Århus (05-03-2009) 

forskel på glans 5 og 10 Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,
Jeg står og skal have malet i.f.m. at jeg skal flytte. Jeg forhørte mig på min boligforening om hvilken type maling jeg skal bruge. Svaret var at jeg skulle bruge Flutex 5 i værelset. Nu er det bare sådan at pengene er lidt små, men jeg har 10L Flutex 10, uåbnet, stående fra sidste gang jeg flyttede og jeg håbede jeg kunne bruge dette. Med vægge og loft har jeg beregnet at der ca. er 44kvm der skal males og hvis jeg skal ud og købe Flutex 5 slipper jeg nok ikke med 5L (står det rækker til ca.8kvm pr. liter).
Mit spørgsmål er så: Vil man kunne se jeg har brugt Flutex 10 istedetfor Flutex 5?? (det er jo stadig kvalitetsmaling, så mener ikke jeg snyder eller bedrager nogen) Ønsker bare at spare hvor spares kan.
Og kan jeg nøjes med at male et lag eller skal det have 2?? (Har boet her i 1½år)
K. Frandsen, Fredericia (18-02-2009) 
Svar:
flutex 10 er en bedre maling, men du bør da sikre dig hos boligforeningen før du bruger det
ts, esb (18-02-2009) 
Svar:
jeg fik vist ikke forklaret det helt ordenligt. Jeg er 99,9% sikker at boligforeningen sikkert maler alligevel, men tænker at hvis jeg har givet det en tur, så er det vel lettere for maleren som boligforeningen sætter på at tage den næste = billigere = mere indskud retur(eller ihvertfald ikke nogen ekstra regning).
K. Frandsen, Frc (18-02-2009) 
Svar:
Jeg ville rulle glans 10 ern på. De fleste ville ikke se forskellen.
Hvis du er omhyggelig med rullen er det nok med 1 gang.
Jørgen Petersen, Sønderborg (18-02-2009) 

Komfur Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg står med et gammelt komfur, som jeg skal have monteret strøm til, jeg har et 4 benet stik, der skal i væggen, men har 5 ledninger.. Hvad farver hedder hvad?
Jeg har en gul/grøn, en blå, en sort, en brun og en grå. Håber der er nogen der kan hjælpe..
Morten Lorenzen, Vejen (18-02-2009) 
Svar:
DER MANGLER DA VIST ET STIKBEN
GUEST, ODENSE (18-02-2009) 
Svar:
Ud over at det er ulovligt at udføre tilslutningen selv, bør du nok også få fat i en elektrikker, da du tydeligvis ikke ved ret meget om emnet.
Pedersen, København (19-02-2009) 
Svar:
Gul/grøn er jord, blå nulleren, tre sidste er faser
jan petersen, Fredericia (20-02-2009) 

Schuko Installation Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,

Jeg skal til at have lavet en tilbygning til vores hus, og i den sammenhæng skal vi have etableret nyt el i hele huset, nysgerrig som jeg er kikker jeg rundt på nettet efter muligheder og alternativer. Jeg finder ret hurtigt ud af at den danske monopol standard som jo er hårdt styret af LK er blevet brudt, og set fra d. 1 juli 2008 er tilladt at installere Schuko i stedet.
Det er noget der fryder min pengepung og jeg giver mig i kast med at undersøge hvad det koster og hvem der installerer dette "nye" system.
Desværre har jeg endnu ikke fundet nogen installatører som kender til systemet (andet end af omtale) eller som vil installere det.
Kan det virkeligt passe at der i det lille danske rige ikke er nogle elektrikere der ikke er så ensporet og fastkørt, at de ikke installerer Schuko ?
Jeg skal for en god ordens skyld huske at sige at jeg samtidig gerne vil have installeret intelligent el system (ikke IHC men formentlig SmartHouse eller lign.)
Tonni, Viby J (17-02-2009) 
Svar:
Det er ikke det tyske shukosystem der er tilladt men det Franske system med jordben.
Det er en grim stikkontakt og det er måske derfor ingen vil bruge dem.
HCJ, Odense (17-02-2009) 
Svar:
Jep, i know, der er tale om det franske/belgiske system. Og mens det er meget muligt at nogen finder det grimt, så bør det da ikke afholde fagfolkene fra at tilbyde dem, jeg er ret sikker på at jeg bestemt ikke er den eneste som mener at design kommer i anden række hvad angår sikkerhed og dernæst pris.
Desuden er der jo ikke noget til hinder for at man kombinerer systemerne, og bruger de "pænere" LK hvor kontakter/stik ses, og Schuko hvor stikkene er skjulte.
Tonni, Viby J (17-02-2009) 
Svar:
Det lyder lidt besværligt, da de forskellige stikkontaktsystemer kræver forskellige stikpropper.
giraffen, kbh (17-02-2009) 
Svar:
derudover er Schuko vel ikke så meget billigere end LK''s - totalt set - at det overhovedet kan betale sig at rode med. Schuko er Garimtttt! Skal det endeligt være, så kig over til Sverige, de har også nogle grimme afbrydere, men er billigere.
gunna quistbo, karlslunde (18-02-2009) 
Svar:
Kære giraf
Hvad mener du med at der skal bruges forskellige stikpropper?

FSP, Storvorde (18-02-2009) 
Svar:
Kig på www.gira.dk.
Per, Odense (18-02-2009) 
Svar:
Systemerne må ikke blandes !!
jesper, odense (18-02-2009) 
Svar:
gunna quistbo, karlslunde

Det hjælper da ingenting hvis du ikke må bruge det svenske system i danmark
jesper, odense (18-02-2009) 
Svar:
Er det fordi du bare ikke vil bruge LK''s produkter,eller har du en ide om at udenlandske produkter er bedre? En af grundene til at installatørerne holder sig tilbage med at introducere de fremmede produkter er at efterspørgslen ikke er særligt stor,de fleste kunder vil helst have et produkt de kender.det er en stor ting at indføre et nyt produkt der ikke kan kombineres med et kendt eksisterende produkt.Nye dåser kontaktprogram tilbehør værktøj mm..Hvis du absolut vil have et alternativt produkt kunne du jo selv købe det hjem, og så (mod forhøjet timepris naturligvis) få en installatør til at installere det, det skulle nok være muligt i disse krisetider.
Med hensyn til sikkerheden er det danske det bedste, f.eks. kan en fejl i jordingssystemet medføre at et fejlbehæftet apperat kan gøre jordbenene spændingsførende, og i schukosystemet er disse jo netop tilgængelige .
B.C., Aars (18-02-2009) 
Svar:
HPFI relæet sikrer dig mod stød fra spændingsførende dele, inkl. fra jordbenet. Tænker du nogensinde på "faren" ved at røre dit køleskab eller dine vandrør? Risiokoen er jo nøjagtig den samme fra det blottede jordben på den nye franske stikkontakt.

Mit gæt er at LK kommer med en fransk/belgisk stikkontakt inden for overskuelig fremtid.
Henrik C, KBH S (18-02-2009) 
Svar:
Det er nu rigtigt hvad BC skriver vedr. sikkerhed med pindjorden.
Hvis man nu forestiller sig at jorelektroden ikke var virksom (knækket af m.v.) vil der være spænding på pindjorden. HPFI-relæet vil så slå fra ved berøring men stød det får man..

Forhøjet timepris derimod. Det lyder som en rimelig ukompetent el-installatør, hvis han skulle have en højere timeløn hver gang han så noget nyt. Det kan tage længere tid, da der er mange ting at tage stilling til første gang.

Noget helt andet er reklamationen af det nye system. Er der nogen der vil være prøveknud på den. Hvis du (kunde) selv indkøber materielet skal du selv bøvle med at skifte stikk. på regning og aflevere dem i butikken.
Jesper, Odense (18-02-2009) 
Svar:
Det er netop denne vildfarelse der gør det så svært at argumentere med ikke fagfolk. Et Hpfirelæ beskytter dig ikke! mod at få stød, det beskytter dig NÅR!! du får stød. Et stød hvor du er udsat for 230V spænding er ganske ubehageligt, for et barn der kravler på gulvet, og sætter en finger på et spændingsførende jordben svarer det til at få en lussing der ville sætte en tvangsfjernelse igang, hvis det blev observeret af de sociale myndigheder. Derfor skal man efter min opfattelse jorde når der er mulighed for det , også selv om loven ikke kræver det. Den forhøjede timebetaling begrunder jeg i, at der i et firma''s dækningsbidrag, indgår flere parametre, et af dem er en avance på de materialer der leveres i forbindelse med et arbejde. er denne fortjeneste ikke tilstede må timebetalingen nødvendigvis være større. det er jo også derfor revisorer og advokater tager højere timebetaling end håndværkere.
Når dette er sagt ,så tror jeg at der efter en tid vil være sådan at når du ringer til en installatør kan du vælge mellem LK''s produkter og et'' andet produkt som denne installatør har sat sig ind i og lagerfører. Hvis du så vil have et andet alternativ, må du gå til en anden installatør.
B.C., Aars (18-02-2009) 
Svar:
Til FSP,Storvorde

De danske runde stikpropper med og uden jord - alm. eller EDB kan ikke isættes det nye stikkontaktsystem og omvendt.

Jeg er i tvivl om det danske flade stik kan isættes det nye stikkontaktsystem.

Systemerne må i øvrigt gerne blandes, men ved montering af stikkontakter fra det nye stikkontaktsystem SKAL der fremføres aktiv jordforbindelse også ved udskiftning i eksisterende installation.

http://arkiv.sik.dk
giraffen, kbh (18-02-2009) 
Svar:
Stikkontakter med pindjord SKAL have aktiv jord. Jordpinden må altså ikke være svævende.
Jeg mener iøvrigt at de tyske schukosystemer er bedre end de danske.
De har selvfølgelig den ulempe at de ikke kan sikre en ensartet fordeling af fase og nul, men de virker mere solide.
Pindjordsstikkontakter der importeres har ikke mærkning for fase og nul hvilket de skal have efter dansk lov.
Hvordan det skal håndteres i den virkelige verden ved jeg ikke, men da LK er en underafdeling af et fransk firma der laver stikkontakter kommer der nok snart en dansk udgave.
HCJ, Odense (18-02-2009) 
Svar:
Hvis man vil spare lidt penge er der jo også http://kennig.dk
TMA, Aalborg (20-02-2009) 
Svar:
Hej Giraf
Tak for afklaringen. Så blev jeg også lidt klogere i dag. Altid en god ting.
FSP, Storvorde (20-02-2009) 
Svar:
Jesper. Svensk install.materiel må bruges i DK, når de har den nordiske godkendelse - eller CE-mærket
;-), .. (20-02-2009) 
Svar:
Hvad er "den nordiske godkendelse"?
Jakob Steinaa, Hvidovre (20-02-2009) 
Svar:
I henhold til dansk lov, skal de nye stikkontakter skal følge en ny standard for stikkontakter.
Den nye standard siger bl.a. at nullen skal mærkes på klemmen m.m.
Den nye standard træder i kraft i løbet af året i hele europa, men indtil da er det tilladt at producere efter den gamle standard. De må dog ikke sælges i Danmark.
Derfor ser vi ikke de nye stikkontakter herhjemme endnu.
Den flade danske stikprop kan lige akkurat presses ind i den nye stikkontakt, men der er nu også en ny standard på vej for dem. De skal laves mindre, således at man ikke ved et uheld kommer til at hive stikkontakten ud af væggen, som man risikerer ved en fastpresset stikprop.
Ringo, KBH (22-02-2009) 
Svar:
så vidt jeg har undersøgt mig frem til er udbydet så lille, fordi sik stiller skrappe krav til brand isolationen, og klemmerenes farver, noget der ikke er et krav i frankri/ belgien. derfor har ikke rigtig noget alternativ enu
magnus, nivå (23-02-2009) 

Udfylde lunker i betongulv Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Jeg har et betongulv, som jeg skal have belagt med klinker. Men der er desværre nogle lunker i det. Op til 10mm dybe. Jeg har tænkt mig, at fylde op med selvnivelle-rende spartelmasse. Man kan få nogle som ifølge producenternes datablade kan anvendes ved lagtykkelser fra 0mm og op. Er der nogen der har erfaringer med disse? KAN de holde når man bevæger sig hen mod lagtykkelser på under 1mm?

Mvh
Allan
Allan, Solrød (16-02-2009) 
Svar:
Ja, så længe det er det der er beregnet helt ned til 0mm.
Men det er også en dyr fornøjelse.

Jo tykkere lag det er beregnet til, så billigere er de.

Skal der alligvel klinker på, ville jeg nøjes med at rettet alt over 2 mm på gulvet.

Under 2 mm kan nemt rettes i klinkerne når de ligges.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (16-02-2009) 

Fjerne puds/vandskuring fra ydermuren Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Vi har et gammelt rødstenshus fra 1930'erne. Desværre har man på et tidspunkt valgt, at vandskure ca. halvdelen af den ene mur ud mod haven.

Vi har for noget tid siden haft en murer ude men han mente ikke, at det kunne sandblæses væk uden at ødelægge for meget. Derudover har vi haft ISS ude med henblik på noget der hedder tøris-slibning, som skulle være mere skånsomt. Men hold op det lød dyrt!!

Hvad er jeres erfaringer med, at få en vandskuret mur tilbage til dens oprindelse?

Tak for svar.

/Helle
Helle, Odense (16-02-2009) 
Svar:
Helle er du egentlig sikker på at det sidder så godt fast at hele hæren skal indkaldes. Skal der bruges apparater er det mest skånsomme vist nok vådssandblæsning. Synes bare at en lille filtsning på bar mur på et halvt hus lyder som noget der kan hakkes af i hånden. så er du sikker på at der ikke trænger vand ind i fugerne og støv ind i huset og loftet, du kommer ikke af med penge til andet en en lille murhammer (køb ikke de store, ingen grund til det) og frem for alt får du ikke ødelagt overfladen på dine sten. Til sidst kan du syre hele muren men det må du lige spørge eksperterne om
Siv, Sydsjælland (17-02-2009) 
Svar:
Hej Siv
Tak for dit svar.
Måske du har ret - at jeg bare selv skal i gang med en hammer. Og hvis du siger, at man kan rense muren til sidst for at få sidste af, er det jo bare at gå i gang. Synes bare det virkede som et større arbejde. Men ok, fint forårs-projekt.

Mvh
Helle
Helle, Odense (17-02-2009) 
Svar:
Hej.

Hvis det er en rigtig vandskuring/Filtsning Kan du godt glemme alt om at hakke det af med en hammer. Og du kan heller ikke bare syre det af. Det er så fint et produkt der bruges at det trænger ind i stenene.
Hvorfor ikke bare få resten vandskuret ?.Det vil blive langt billigere for dig.
specialvikar.dk Ved Michael Nielsen, Vejen (27-02-2009) 

græskant og stensætning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Kan man bruge telefonspæle, som kant mellen plænen og hækken hele vejen rundt i haven, så man kun ska slå græs og så bruge en græstrimmer til sidst vil gerne slippe for de grimme kanter? .Det er kun lige linier, men haven skråner en del. Telefonspæle er jo ikke lige tykke i hver ende så hvordan ligger man dem så det ser pænest ud når man sætter dem sammen. Hvis det ikke er en god løsning håber jeg I kan komme med en bedre løsning der ikke må være for dyr.
Ned til gararen som ligger under huset har vi en stensætning den er helt nede ved porten ca 1.5 meter høj den er meget svær at holde ren og nu vil vi så samtidig have indkørslen udvidet og tænkte hva vi ku gøre for at det blev nemmere at holde.

Hanne Nielsen, Toftlund (15-02-2009) 
Svar:
Virker noget voldsomt med de telefonpæle, det bliver vist kanonen og gråspurvene. Er det ikke noget i den retning her du kan bruge?

http://www.kantlet.dk

Findes i flere prisklasser, sikkert billigst i Bilka og lign steder
Jan, Danmark (15-02-2009) 
Svar:
Telefonledning plejer at være gravet ned. Gamle elmaster af træ er dog ofte imprægneret med arsen eller creosotbehandlet og indeholder derfor yderst farlige og kræftfremkaldende stoffer. Så med mindre du vil lave din have om til et giftdeponi, så find en anden løsning.
Erik, Silkeborg (16-02-2009) 
Svar:
Det er svært st slå græs på en rund kant og ekstra arbejde at gå rundt med en trimmer. Fliser på 20X40cm er lette at lægge ovenpå græsset og når græsset nedenunder er dødt kan du rette af med lidt jord. Ikke nogen korrekt nedlægning af fliser, men vi går ikke noget særligt på vores og de danner en nem kant.
gn, Fjerritslev (12-03-2009) 
Svar:
De skal godt nok graves dybt ned for at det ikke skal være for besværligt at få slået det græs. Ryk da skidtet op og få lagt noget asfalt. Så er det også nemmere at skrabe hundelort af.
snork, 1234 testby city (25-03-2009) 

tagrender Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Nogen der ved om det kan passe, at det er bygherrer der skal etablere et nedløbsrør efter at byggefirma er færdige med at bygge en tilbygning,hvor de har koblet den nye tagrende på den eksisterende og bygherrer gør dem opmærksom på at regnvand ikke kan løbe væk fra den nye tilbygning.jeg mener at have hørt at det er byggefirma der har ansvaret for afvandning af ny tilbygning.Byggefirma mener dette fordi vi selv har støbt fundament,men der var ikke nogen tegning over tilkobling til kloak
klint, Odense (15-02-2009) 
Svar:
Nu er jeg ikke fagmand, men min første tanke var at spørgsmålet om der skal være ekstra nedløbsrør da ud fra et synsmæssigt synspunkt først og fremmest skal besluttes ud fra hvilken form tilbygningen har, dvs hvilken form for tilbygning der er tale om. Er det en alm forlængelse af en bygning vil jeg da kun have nedløbsrør ved gavlene og være ked af at skulle glo på de gamle nedløbsrør der hvor gavlen en gang var. Så i givet fald skal faldet vel bare folænges ud til den nye gavl?


Jan, Danmark (15-02-2009) 
Svar:

Hm,det giver jo ikke et svar på spørgsmålet
Der er tale om en vinterstue og loftet går op i kip ,der er på den nye tilbygning tagflader på ca 10-12 m2 i begge sider
problemet er at regnvand kan ikke løbe væk,da nye tagrender blot er sat på de " gamle " tagrender og faldet er jo så ikke korrekt,faldet på vores hus er 50 50 dvs 50 % til begge sider
klint, Odense (16-02-2009) 
Svar:
Det handler om hvorvidt tagrenderne fungerer efter hensigten.
Dernæst handler det om hvad der er aftalt om arbejdets udførelse.
Rasmus Thorup, Skagen (17-02-2009) 

brandport db 30 Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Jeg skal have en brandport BD 30 i min garage ca. mål højde 230 x bredde 252 cm
Den skal kunne godkendes.
Mvh Bettina
Bettina Stork Smith, 8444 balle (15-02-2009) 
Svar:
Hvad er problemet.
Spørgejørgensen, Spørring (15-02-2009) 
Svar:
Der er ikke noget problem - jeg syntes bare i skulle vide det!
Har du et problem?
Mvh Bettina

Bettina Stork Smith, 8444 Balle (15-02-2009) 
Svar:
Ja, jeg har masser af problemer, men nu var det jo dig der spurgte først.

Altså:
Vil du vide hvad den koster eller hvor den kan købes eller hvad slags der brænder bedst eller om den kan købes i det besynderlige mål du angiver eller om den kan monteres med automatisk nedkøling og bakgear.
Spørgejørgensen, I Rusland (16-02-2009) 
Svar:
Javel ja - alle disse spørge-ikke/spørge useriøse indlæg, det gør naturligvis underholdningsværdien uendelig større at læse svarene herpå.
Bliv bare ved, Bettina og andre af samme støbning.


Fru, Christoff (16-02-2009) 
Svar:
Ja altså jeg er seriøs ( det må være spørgejørgensen som er i spørge hjørne)jeg vil bare gerne vide hvor man kan få en brandør BD 30 og hvad den vil koste?
bettina, balle (16-02-2009) 
Svar:
Brandport? Branddør? Uanset hvad havde det da været elegant at anføre de konkrete spørgsmål fra starten af :-)
Balle, Bettina (17-02-2009) 
Svar:
Hej Betina

Prøv at se her:

http://www.genbyg.dk
Genbyg - Byggemarked - Brugte Byggematerialer, Kastrup (17-02-2009) 

Udskiftning af indvendige døre 35mm tykkelse Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Jeg vil gerne have oplyst hvem og hvor jeg kan købe hvide indvendige døre med en tykkelse på 35 mm både med og uden glas.
P Wurtz, Hørning (14-02-2009) 
Svar:
Du kan få glate døre med glas i en hver trælast - de får det lavet hos Swedoor-Jutlandia
thomas, dk (14-02-2009) 
Svar:
Med eller uden karme.?
viggo, aabenraa (14-02-2009) 
Svar:
Husk lige at kontrollere at den gamle dør har samme hængsler som den nye type, modsat skal man købe uden indfræsning til hængsler og selv stemme eller overfræse ud.
jan petersen, Fredericia (15-02-2009) 
Svar:
Se hvor du mange steder har få muligheder, får du hos os, et væld af muligheder.
Glatte og fyldningsdøre i 32 / 35 og 40 mm
Malet eller rå fyr
Med eller uden glas
Med eller uden karm
Med eller uden montage

Bare ring / send mail. Eller se hjemmeside for priser.
www.vinduespladsen.dk, Ã…rhus/ Skovlunde/ Haderslev (20-02-2009) 
Svar:
Hej
jeg vil gerne modtage et katalog med indvendige døre glatte med fyldninger med og uden glas i 35 mm tykkelse.

På forhånd tak

Pia Wurtz, 8362 Hørning (23-02-2009) 

nyt gulv på ujævnt underlag... Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej jeg skal have lagt et perko gulv på et meget gammelt og ujævnt trægulv.
Jeg har tænkt mig at få hele gulvet i niveau vha et lille lag grus/sand, og så derefter lægge 12mm spånplader henover og bore dem fast i det eksisterende gulv, for så derefter at lægge mit perko-gulv.

Kan jeg gøre det på den måde?

Jeg har overvejet at nivillere det hele med explan, men det vil blive meget omkostningsfuldt.

Håber på hjælp, og på forhånd tak
Tarik B, kbh (11-02-2009) 
Svar:
Smid et lag 12 gulvspånplader på som fastskrues.
Så bliver det sikkert ret nok til pergo gulvet.

Sand/grus har ikke den store effekt, når du alligevel skrues pladerne fast til underlagt, sandet vil alligevel flytte sig rundt under pladerne.
Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (11-02-2009) 
Svar:
Mange tak for det hurtige svar:)

Bare et problem,... når jeg lægger spånpladerne direkte på gulvet former det sig efter ujævnhederne og får dem blot gjort blødere. Har også overvejet om man skulle lægge to lag plader, men er bange for det bliver for højt og uden at have den store effekt.

Kunne man bruge noget andet? f.eks. flamingo eller rockwool under spånpladerne?

Vil sandet flytte på sig når det bliver presset af spånplade og perco-gulv, og det kun belastes i lodret retning når man går på det?

Håber virkelig at finde en holdbar løsning på det her:)
Tarik B, kbh (11-02-2009) 
Svar:
Du kan lave udjævningen i 2 omgange.
Først opmærker du de dybeste lunker og evt. osse de højeste punkter.
De dybeste lunker spartler du med almindelig gulvspartel beregnet til trægulv og evt. pudser eller sliber du de højeste punkter lidt ned.
Alt efter hvor dygtig du er opnår du at de krævede tolerancer opnås. Hvis ikke skal der lidt selvnivelerende spartel til. (Som ganske rigtig rigtig er dyrt). Men lad være med at forsøge at få gulvet vandret, det er vigtigere at det er jævnt.

Til allersidst påsømmer du oliehærdede masoniteplader, (60x120cm), og du er klar til Pergogulv.

Men ret beset kan man måske sige at en afhøvling og lakering af det eksisterende gulv faktisk var billigere og bedre.
Peter Holm, Skævinge (12-02-2009) 

Bygningreglementet Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej forum.
I forbindelse med renovering af vore overetage, skal vi have lavet en gang hen til 2 værelser. Pladsen til gangen tages fra soveværelset. I gangen er 2 stk døre i gangens langsider og begge disse døre åbner IKKE ind i gangen.
Jeg ville meget gerne holde gangbredden nede på 120 cm.
Når man kigger i bygningreglementet står der at en gangbredde BØR øges fra 100 cm til 130 cm såfremt der er døre i gangens langside.
Når jeg læser ordet BØR, læser jeg det mere som en vejledning end en regel.
Er det lovligt at lave denne gang på 120 cm ????

Uddrag fra Br08.
(3.3.4, stk. 1) Kravet kan opfyldes med en fri bredde på mindst 1,0 m i adgangsrummene. Hvis der er døre eller skabsdøre i siderne af gangarealet, bør bredden forøges med mindst 0,3 m. En større fri bredde øger komfort og brugervenlighed.

Ser frem til svar.


Hjemmebyggeren, Ejby (09-02-2009) 
Svar:
Det er rigtigt, det er kun en anbefaling.

Men det gælder slet ikke i dit tilfælde.
§-en gælder for adgangrum til boligen, og altså kun i adgangsetagen.

Bemærk teksten: Vindfang, forstuer, gange og lignende adgangsrum skal indrettes på en sådan måde, at de i deres fulde bredde kan passeres uhindret.

Søren Jensen, Risskov (09-02-2009) 

køkkenvask Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er der nogle gode erfaringer med IKEA`S køkkenvask DOMSJÖ (VASK AF KERAMIK MED FARVET GLASUR)??? Vi skal have ny køkkenvask, og jeg synes at den fra IKEA ser flot ud-meen er kvaliteten også i orden, jeg tænker på ridser, som kan opstå af bestik, knive, eller misfarvninger, etc....
Håber der er nogen der kan hjælpe, eller har den samme vask.
Mirjana, Esbjerg (09-02-2009) 
Svar:
Hej Mijana
Vi har selv den omtalte vask fra Ikea, og er ikke imponeret over kvaliteten. Den blev meget hurtigt skrammet og ridset og vi var egentlig klar til at skifte den allerede efter 4 måneder. Men... så fik vi det ikke lige gjort og nu er den blevet så patineret at vi egentlig syntes den er ret pæn og vi har besluttet at beholde den.
Så... hvis du håber på at den forbliver pæn hvid, er det ikke den rigtige vask, men kan du se det pæne i patina så måske.
FSP, Aalborg (11-02-2009) 
Svar:
1000 tak for svaret.
Mirjana, Esbjerg (02-03-2009) 

Gulvvarme i bjælkelag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har et gulv på ca. 15m2 det er opbygget som bjælkelag c/c 40cm dim. på bjælkelaget er 65x175mm der er ovenpå monteret en 22mm gulvspånpplade. Jeg vil gerne have gulvvarme og klinker på det, hvis jeg demontere denne gulvspånplade og lægger imellem bjælkelaget en varmefordelingsplade til gulvvarmeslangerne og så montere en ny gulvspåndplade som jeg så limer klinkerne fat på. Kan det lade sig gøre eller har I en anden løsning? Jeg ved godt at svalehalsplader og et betonlag ville være en bedre ide, men hvis det andet kan lade sig gøre er det lidt nemmere for mig.
Christian Høgsholt, 8960 Randers (09-02-2009) 
Svar:
Hej

Hvis dit bjælkelag ellers er stabilt, bruger du bare en Knauff/Danogips fibergulvgips GF 25 (i stedet for gulvspånplade) som kan anvendes op til c/c 60 cm (husk speciallim i samlinger).

Gulvvarme under træ/klinker duer ikke, da der er for meget bevægelse i konstruktionen.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (09-02-2009) 
Svar:
Selvfølgelig kan du lave gulvvarme i bjælkelag. Faktisk er det en bedre løsning end beton, fordi varmereguleringen ikke er så træg som i beton. Husk at isolere godt, så varmen bliver tvunget op.

Prøv at gå på gulvvarmeproducenternes hjemmesider. Fx http://www.uponor.dk

Henrik C, KBH S (10-02-2009) 
Svar:
Hej Henrik C

Jeg ved ikke om du misforstår mit indlæg: Det er kombinationen af klinker på krydsfiner/spånplade med vandbåren gulvvarme der ikke dur, men hvis man anvender GF 25 gulvgips på bjælkelag, har man et godt produkt, der ikke arbejder så meget.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (11-02-2009) 

Nybyg af hus Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal til at bygge hus, men laver ikke lige installationer i parcelhuse til dagligt, så jeg er i tvivl.
Jeg skal have spots( selvfølgelig) i køkken/alrum. Problemet er - skal jeg nedforskalle loftet med 50mm og få plads til kabler og lampesteder, eller skal jeg bare trække det hele lige ovenover dampspære og derefter tætne med gummimancheter ( jeg ser LP sælger dem).
Jeg kan bare ikke se fornuften i nedforskallingen når der aligevel ikke er plads til Safeboks.
Hjælp, hvad plejer i at gøre,i der laver det til dagligt.
t.hass, 8900 (08-02-2009) 
Svar:
Køb de nye spot med lavenergi pærer i, de er i "hus" og behøver derfor ikke safebokse, kører 220v så transformer undgåes også, og det hele kan bare serieforbindes.

En billigere løsning på i indkøb, og MEGET billigere i brug fremover.
Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (08-02-2009) 
Svar:
Tak - det er selvfølgelig en mulighed, men hvis nu jeg ville køre med de eksisterende, hvad er reglerne så? jeg har aldrig haft problemer med de gamle, hverken spot eller trafo.. Nogen der ved noget om regler for stikkontakt?
Poul, Holte (08-02-2009) 
Svar:
Reglerne for lavvoltlysinstallationer er ikke bare sådan lige at forklare. Men med artiklen Bedre lavvoltinstallationer på Sikkerhedstyrelsens hjemmeside er du godt på vej.
giraffen, kbh (09-02-2009) 
Svar:
Du får nok svært ved at få forsikringen til at betale for eventuelle følgeskader med mindre du har en regning fra en autoriseret el-installatør. Det er IKKE gør det selv-arbejde. Måske du skulle ringe til den lokale, så kan han jo instruere dig i kabelføring/dampsærre mv.

Mht sparepære, så er min personlige mening at du får et forfærdeligt lys. Sæt alm. 230V gu10 pærer i, de kan dæmpes. Om et par år, når led-pærerne(kan også dæmpes) er faldet i pris skifter du så.

Husk at spots er til punktbelysning og ikke til general belysning. De skal efter min mening kombineres med andre typer belysning som fx pendler og væglamper.
Henrik C, KBH S (10-02-2009) 
Svar:
Jeg tror nogle af indlægene ikke hører til under mit spørgsmål, Så jeg mangler stadigt et svar på hvad andre har af erfaring.
For god ordens skyld, så har jeg autorisationen på plads, men jeg laver som sagt ikke lige sådanne installationer til dagligt.
t.hass, 8900 (11-02-2009) 
Svar:
Hvis du alligevel bygger nyt, hvad så med at bygge huset så der er plads til safebokse?
giraffen, kbh (12-02-2009) 
Svar:
Til safeboxen findes der en flange, der sidder ca 50mm.oppe, så det passer med nedforskallingen.
B.C., Aars (12-02-2009) 

Vaskemaskine i badeværelse Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg er ved at få renoveret badeværelse, og har fået at vide at jeg ikke længere må have min vaskemaskine, da den kun står 110 cm fra bruseren, og der skal være 120cm. Også selvom jeg sætter en brusevæg op imellem.

Nu har jeg så set herinde, at en anden der havde samme problem, fik det svar at det var vaskemaskinens TILSLUTNINGSSTED der skal være 120 cm fra bruseren.

Er det rigtigt? Og i så fald, er der et sted hvor kan jeg finde det på skrift?

På forhånd tak.
Jesper, Aalborg (07-02-2009) 
Svar:
Det står i stærkstrømsbekendtgørelsen kapitel 701.Hvis det er en løs væg, glasplade eller lig. tæller den ikke med. Hvis det er en fast væg der er højere end 225cm, eller når helt til loftet hvis dette er lavere, er det afstanden fra brusehovedet og 120 cm. vandret ud i lokalet der er gældende,( hvis man sætter en snor på 120 cm. fast til brusehovedet, må denne ikke kunne nå vaskemaskinens lodrette afgrænsning).
B.C., Aars (08-02-2009) 
Svar:
Vrøvl.
Tilslutningsstedet til vaskemaskinen skal sidde som i foregående svar.
Selve vaskemaskinen betragtes ikke som "fast installeret", og må for den sags skyld stå lige under bruseren. Den skal bare have den fornødne IP-klasse.
En vaskemaskine er normalt IP44, og den må derfor gerne stå i område 2 (fra 60-120 cm fra brusehovedet).
Kyllingen, Hobro (12-02-2009) 

skabshængsel der kun åbner op til 80-90 grader Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er det muligt at ændre sit skabshængsel så det kun åbner op til 80-90 grader? Vi har et hth skab ude i gangen men vi vil gerne have nogle knagerækker sat op bag ved, men er bekymrede for at både skab og knagerække bliver ridset.
Jeg tænkte derfor på om det var muligt at få nogle skabshængsler der kun kan åbne 80-90 grader op? Det vi gerne vil undgå er at skulle sætte en dørstopper op.

Håber der er nogen der kender en god løsning
Rasmus, sorø (07-02-2009) 
Svar:
Jeg har da set mange skabsdøre og lign. med en snor/kæde eller andet indv. i skabet mellem dør og skabsramme. Hvis der findes et hængsel med stopanordning, må der være stor risiko for ved lidt voldsom åbning, at rive dør, skabsramme og hængsel i stykker.
Per M., 2950 Vedbæk. (07-02-2009) 
Svar:
Det skulle ikke undre mig om HTH har nogle justerbare hængsler som duer til formålet.
Men ellers kan I montere en kæde el. lign. som forbinder korpus med lågen. F.eks. i toppen af skabet.
CarlF/Sanistål har mssevis af møbelbeslag, måske osse noget udskyder-glideskinne-max. åbningsvinkel-halløjsa.
Gunnar jensen, Varde (07-02-2009) 
Svar:
Tak for input, jeg har snakket med HTH de har kun hængsler der åbner i 110 grader.
Løsningen med snor/kæde er betemt ikke tosset, men jeg kan da lige prøve at ringe til CarlF/Sanistål for at høre om de har en udskyder/glideskinne til skabe. Men det havde da været smart hvis man kunne justere vinklen på hængslet.
Rasmus, Sorø (07-02-2009) 
Svar:
Pkt.1: Per M. har helt ret i at det nok går galt en dag.
Pkt.2: Kæde/udskyder-løsningen er den rigtige. Glem i første omgang Carl F., og gå ind i et velassorteret byggemarked, og kig på hylderne. Måske er det en vindues-stopnings-udskyder der passer.
S.T., Opetsted (09-02-2009) 

drænslange Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej

Må man nedlægge et dræn samt tilslutte til tagnedløb med sandfang uden at have kloakmesterautoritation
B. Bladt, Nordborg (06-02-2009) 
Svar:
Hvorfor vil du tilslutte et dræn der skal nedlægges!.
H., Jælp (06-02-2009) 
Svar:
Hej

Nej det er kloakmestarbejde hvis dit regnvandssystem er tilsluttet offentlig kloaksystem.

Jeg mener det er en "gråzone" hvis dit regnvand er tilsluttes faskiner på egen grund
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (06-02-2009) 
Svar:
Hej igen

Jeg glemte lige at fortælle, at der egentlig ikke må anhugges på tagnedløbsbrønde, da man nser dem for at blive for svækkede af dette.

www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (07-02-2009) 
Svar:
hvis det er et omfangsdræn er det aut. arbejde.
hvis det er til at dræne en græsplæne og det ikke tilsluttes en sandfangsbrønd som er en del af dit kloaksystem er det ikke aut.
der må gerne påbores på en sandfangsbrønd hvis den er min.300mm i diameter.
kloakmester hans kingo, www.rasgo.dk (07-02-2009) 

Er renselem i kloak faldstamme påkrævet? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Skal have lavet en ny faldstamme fra badeværelset på 1. sal. Den skal gå ned i kælderen og ud gennem væggen og ud i jorden til det udendørs kloak system. Jeg er hel med på at det ikke er noget jeg selv kan og slet ikke må lave.

En af mine venner mener at det er lovpligtigt med en renselem (som jo så skal være tilgængelig) så snart en faldstamme ledes ud af huset? Er det rigtigt? Hvor kan man læse om det? Jeg kan ikke finde nogle brugbare informationer på nettet.
Jakob, Vejle (05-02-2009) 
Svar:
Det er ikke noget krav som sådan.
Der er derimod et funktionskrav at renseadgange placeres således at enhver ledningsstrækning kan renses, alt under hensyn til den rensemetode der påregnes anvendt.
Der må max. være 20 m mellem sidste renseadgang i bygning og første i jord.

Men der kan muligvis være rent praktiske hensyn, spørg den aut. "Norm formester.

Oplysningerne findes formodentlig i "Norm for afløbsinstallationer" og/eller derafledte publikationer, måske SBI-anvisninger.
Bendtsen, Sæby (06-02-2009) 
Svar:
find svarene i DS 432
hvis der kan renses udefra er det ikke nødvendigt,men tilrådeligt at lave en renselem.
jeg mener at der i ds432 står at rensning og inspektion af faldstammer skal kunne foregår uden større gener og sundhedsrisiko.
det er en vuderingssag fra gang til gang
kloakmester hans kingo, www.rasgo.dk (07-02-2009) 
Svar:
hej jakob. hvad er problemet ?? hvorfor køber du ikke bare et rensetee og sætter på lige inden du går ud af huset med dit rør. om det er lovkrav eller ej ved jeg ikke men det er jo en stor fordel hvis dit rør en dag stopper til.
benny, lolland (08-02-2009) 

hvorfor skal alle tilslutningssteder have tilslutningsklemme for beskyttelsesleder Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hvorfor skal alle tilslutningssteder have tilslutningsklemme for beskyttelsesleder?
peter, køge (05-02-2009) 
Svar:
Hvorfor ikke ?
,, , (06-02-2009) 

uopvarmetUdestue skal inddrages til opvarmet uestue Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har en udestue der uopvarmet i vores sommerhus tilbygget i 2004, men skal have den indraget til beboelse. Hvilken materiealer skal der bruges til taget? Fundamentet er ok og vinduerne er ok har været på kommune og tjekket byggetilladelsen hvilke materialer der brugt. Men har brug for hjælp til taget og hvad det i givet fald vil koste!

Hilsen Vibeke
vibeke Bache, København (05-02-2009) 
Svar:
Du bliver nød til at uddybe dit spørgsmål noget mere..

Er det trapez plader eller lign.
Er det glastag..?
Er det flad tag med pap svejset på...?
Er det med rejsning og tagsten/tagplader...?
Ved du hvor meget Isolering der ligger der i forvejen..?
Eller er der overhovedet isoleret..?

En udestue kan laves på mange måder. Så det er ikke nemt at hjælpe med uden at vide hvordan den er opbygget..

Det nemmeste var at få en tømrermester forbi og kigge på det og evt. give en uforpligtende tilbud..
Tømreren, . (05-02-2009) 

Sæbebehandlet egetræsmøbler Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej til alle.
Jeg har for et halvt år siden købt mig nogle sæbebehandlet egetræsmøbler og er rigtig glad for dem, men jeg syntes at de bliver mørke ret hurtigt og det er et alt for stort arbejde at skulle sæbebehandle dem så tit for at holde dem lyse.
Er der nogle forslag til hvad jeg kan gøre for at holde dem lyse uden at evt. skulle behandle dem heletiden.
Har fået af vide jeg kan give dem lak men så bliver de jo lidt mørker og det vil jeg helst ikke have.

Håber der er nogle rare mennesker imellem med nogle gode råd.
På forhånd tak.

Med venlig hilsen TG.
Tina Grandal, Frederikshavn (05-02-2009) 
Svar:
køb nogle rigtig tætte gardiner - eller bliv ved med sæbebehandling.
gunna quistbo, karlslunde (06-02-2009) 
Svar:
Jamen tusind tak det hjalp da godt nok meget!
Tina Grandal, Frederikshavn (06-02-2009) 
Svar:
Alle lyse naturtræsmøbler bliver vel lidt mørkere med tiden og der er vel ikke noget nemmere end sæbebehandling. Men du skriver ikke, hvad du bruger. Du kan i de fleste byggemarkeder og møbelforretninger købe hvidpigmenteret sæbe og det er det du skal bruge.
Per M., 2950 Vedbæk. (07-02-2009) 
Svar:
Jeg har købt mit sæbe i biva, men når jeg bruger det er det som om sæben bare lægger sig i nogle små (Pore) eller hulle i træet og ikke på selve overfladen og så ser det helt tosset ud. Overfladen bliver bare ved med at være den samme farve som før men med en masse små hvide prikker.
Syntes bestemt ikke det er et nemt arbejde, der er meget arbejde med at få det jævnt overdet hele.
Der er måske en nen måde at påføre det på?
Ved virkelig ikke hvad jeg gør forkert.
Tina Grandal, Frederikshavn (08-02-2009) 

Konstant udskiftning af el-pærer! Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Det seneste halve år har jeg konstant måttet skifte elpærer i hele lejligheden. Både halogener i badeværelset og alm. pærer i stue, soveværelse og køkken. Flere af dem har jeg måttet skifte flere gange inden for et par måneder. Jeg føler at pærerne skal udskiftes konstant og tvivler på at det skyldes pærernes kvalitet. Jeg bor forøvrigt i en ejendom fra 1934 hvis det skulle have noget at sige.
Hvad kan dette skyldes?
ChristianK, Frederiksberg (05-02-2009) 
Svar:
Der kan være en løs nul leder i din installation, få en el-installatør til at tjekke din installation A.S.A.P inden der sker flere skader.
Jens, Kolding (05-02-2009) 

Her vises 1393-1417 indlæg ud af 6172.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »