» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 1393-1417 indlæg ud af 6253.   « Forrige 25       Næste 25 »

Mørkt træ og panelhvid Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi står i den situation at vi skal have lysnet fyrretræsloft. Vi har fået at vide at hvis man bruger panelhvid på mørke lofter, vil man få et gråt resultat.
Passer det?

Mvh Alexander og Kitty
Alexander, Hillerød (07-04-2009) 
Svar:
passer ikke, hvis i bruger Ekstra hvid. Desuden kan du stryge alm. panelhvid på, vurdere resultatet og stryge igen. Husk lak over - det beskytter en del.
jan pedersen, Fredericia (07-04-2009) 
Svar:
Panelhvid kan fint bruges til at lysne f.eks. et gammelt fyrretræsloft.
Og mens du er igang så kan du f.eks. også give dit gamle fyrretræsbord en omgang, men her er det vigtigt at afslutte med en god lak for at få et holdbart resultat.

Jakob Rasmussen, Tommerup (08-04-2009) 


Udhæng Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej Alle,

Jeg er i gang med at afdække mine skjulte tagrender. Jeg skal i den forbindelse montere nye underbrædder v/udhænget. Der er direkte kig til loftet fra udhænget - dvs. at når brædderne er fjernet er der åbent til loftet. Jeg vil gerne have sat en form for net/pap op over brædderne for at forhindre bier, blade og andet skidt på loftet. Hvilke produter findes der til dette formål?


Rasmus, Svendborg (07-04-2009) 
Svar:
Det havde været snedigt om du fortalte hvilken tagbeklædning du har.
Men jeg vil tro at du kan bruge almindelig myggenet/fluenet af god kvalitet. Det fås i både rustfrit og aluminium.
Der findes også noget der holder fygesne ude. Kan ikke huske hvad det hedder, snerør måske. Der skal sprækken passe til røret.
Begge typer kan monteres oven på vindbrættet på en eller anden måde.
Det er vigtigt at du fortsat har den nødvendige ventilation af tagrummet. Dvs. at nettene ikke stopper til af spindelvæv, blade og andet snask - over tid.

Per Gertsen, Skanderborg (07-04-2009) 

Isolering af ydermur Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi står overfor at skulle have vores ældre hus facaderenoveret og er i den forbindelse blevet rådet til at isolere vores sokkel med udvendige bats (50. mm). Resten af huset er hulmursisoleret, men dette kunne jf. tidligere ejer ikke lade sig gøre i kælderen, hvorfor denne ikke er isoleret (Kælderen ikke fugtig). Der er tale om muret sokkel, hvor det udvendige pudslag/vandskuring specielt har en tendens til at krakelere. Vil det være en god idé at få isoleret soklen udvendigt - eller er der andre og bedre alternativer? Hvordan er holdbarheden på udvendig isolering?
Anders, Hjørring (06-04-2009) 
Svar:
Det kommer jo ganske an på så meget.
Hvis I ikke bruger kælderen noget og den ikke er opvarmet, men er tør så er det vel fint med det.
Det kommer jo også an på hvad facaderenoveringen består i. Men rent teknisk er der næppe noget der forhindre at kælderen isoleres senere.
Men hvis kælderen skal isoleres så forslår 50mm ingenting. Udvendig kælderisolering omfatter opgravning, afrensning, isolering, omfangsdræn og drænplader og til sidst tildækning og retablering af blomsterbede.
Prisen på isoleringen er en detalje så derfor kan man ligesågodt klaske et ordentligt lag på.
Åge Kissel, Svendborg (07-04-2009) 

Korkgulv Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal have lagt lamelparket gulve i et par værelser i huset. Det er sparesomt med pladsen, så jeg havde tænkt mig at fjerne det gamle korkgulv for at vinde lidt mm. Det er lagt på beton, og ser ud til det er i bedste stand. Hvordan fjerner man korkgulvet? Skal det skrælles af med maskineri eller kan det lade sig gøre af håndkraft?

På forhånd tak for svarene!

John P, Århus (06-04-2009) 
Svar:
brug en skarp skovl
jan pedersen, Fredericia (07-04-2009) 
Svar:
lej en håndstripper i delphin
jesper, odense (07-04-2009) 

Ståltag dyrere end bølge(eternit) ? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal have udskiftet et gammelt tag fra 1960, og har af tømrer fået tilbud på henholdsvis bølgeeternit og ståltag. Hvis vi ønsker ståltag vil tømreren fjerne det gamle eternittag og lægge nyt undertag. Er det nødvendigt? Er det ikke smartere (og billigere og måske bedre) at beholde det gamle eternittag som undertag og bare montere ståltaget herpå?

Mads, Hjørring (05-04-2009) 
Svar:
Nej, det er ikke smartere.

Jeg ville så slet ikke anbefale dig at lægge ståltag på huset, det er jo faktisk dyrere end tegl.... men syntes man stål er flot så er det jo okay at betale det ekstra.

Så hellere eternit, men det holder jo under halvt så langt tid.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (05-04-2009) 
Svar:
Den type eternit der produceres i dag holder formodentlig lige så lang tid som tegl.
Eller man kan sige at usikkerheden om holdbarheden er den samme.
Smart eller ej. Hvis det gamle tag er egnet som undertag er der rent teknisk intet i vejen for at anvende det.
Men du har ret i at stålplader banket i facon så de ligner tagsten ige præcis ligner det de er. Nemlig stålplader banket i facon som tagsten.
Derimod er eternitbølgeplader måske noget kostalds-beklædnings-agtige, men det er et ærligt produkt.
Mht. vægt og pris så vejer 1 m2 B6 monteret eternitplade ca. 17 kg og materialeprisen, (F.eks. farve grå), incl. nødv. tilbehør ca. 150 kr/m2.
Hvis lægteafstanden - her i dette tilfælde passer - kan teglsten slet ikke være med. Hverken vægt- eller prismæssigt.
Frank Jønsson, mariager (05-04-2009) 
Svar:
Lige så længe som tegl, det er godt nok en utroligt påstand.

Hvorfor udvider de så ikke lige deres garanti til en 30 års totalgaranti, så det er på højde med teglene.

Mvh. Tømrere der pt. går og skifter 6 år gamle eternitplader på garanti fra cembrit, og har også et tag fra 2005-2006 der har samme problemer, med godkendelse om reklamation fra cembrit i 2008.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (06-04-2009) 
Svar:
Garanti. OK
Det er vel lidt af en smagssag hvor megen vægt man kan have til dem. Ingen af dem er dækket ind af danske bankgarantier og for Meyer-Holsen tagsten gælder at importøren, CC i Vejle, ikke er garantistilleren. Du skal til Tyskland om måske 26 år for at fremsætte dit krav.
(Jeg kan iøvrigt ikke finde den fulde ordlyd på Garantibestemmelserne fra Meyer-Holser)

Men ski'' være med det. eg er af den overbevisning at fejlende altid fremkommer inden for de første fem år.

Men hvad værre er så siger du at der udskiftes kun 6 år gamle eternitplader.
Er det virkeligt rigtigt. Er det B6/B7. Hvor mange eksempler har du på det.
Fordi jeg meget overvejder at udskifte eksisterende 20 år gamle, nedbrudte B7 plader.
(Tagsten er pga. 12 gr taghældning og vægt ikke en mulighed)

Frank Jønsson, Mariager (06-04-2009) 
Svar:
Det er B6 vi skifter pt. og de er på en tilbygning fra 2002.

Min kammerat der også har fået tilsagn om nye plader, har dog lagt nyt tag på huset 2005-2006 og det er B7 plader.

Derudover har jeg da beset 7-8 andre tage de sidste par år, hvor at jeg også har bedt kunden kontakte cembrit for en reklamation, om de har fået noget ud af det ved jeg ikke, da jeg har udført tilsynet for topdanmark.

Jeg har ikke meget tiltro til at de nye vi lægger op, holder de 12 år som forventet.

Jeg forventer derimod at de tegl vi ligger op faktisk holder 30 år.

Nu kan de letvægtstegl jo ligges ned til 10grader.

Men vil du ikke have de lette tegl på, så ville jeg personligt overveje tagpap, eller ståltag ( Panplader ikke kunstige tegl )
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (06-04-2009) 
Svar:
Mange tak.

Måske skulle jeg overveje alternativer.
Jeg har faktisk set tagsten + banevarerundertag på særtilbud til kun 45,- kr incl. moms.

Så for omkring 120 - 150 kr/m2 i materialepris kunne der måske nok oplægges et udmærket tegltag.

Du nævner letvæktstegl. Men jeg kan ikke finde (letvægts)tagsten som vejer mindre end ca. 27 kg/m2

Findes der typer som vejer nede omkring de 17-20 kg.

Frank Jønsson, Mariager (06-04-2009) 
Svar:
Jep, Geo tile er et komposit produkt, men syntes ikke selv de er særligt pæne.

Men de vejer mindre.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (07-04-2009) 
Svar:
Vejer kun 15 kg pr. m2

http://www.georoof.dk
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (07-04-2009) 
Svar:
Ja vægten passer.
Men jeg vil give dig ret i at produktet ikke på nogen måde er hverken pænt eller smukt.
Jeg vil overlade eksperimentet og afprøvningen på det danske marked - og tage - til andre.

Men fint nok med lidt oplysning, jeg har ikke tidliger hørt om produktet.
Frank Jønsson, Mariager (07-04-2009) 
Svar:
Jeg vil til enhver tid enten bruge teglene fra CC vejle med mindre modifiktioner på spærene, i forhold til de Geotile ja.

Kønne er de sku ikke i forhold til teglene fra CC vejle.

Ellers ville jeg nok undersøge hvad der skulle til for at få tungt tag på,
så længe at ydervæggene ikke er begrænsningen, så er det normalt ikke så omfattende at få tungt tag på.

Der kan man benytte sig af tagstensproducenternes tilbud om beregning af spærene.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (08-04-2009) 

nye spær Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej vi har et hus med næsten fladt tag og nu vil vi gerne have høj rejsning på hvis det kan lade sig gøre. problem 1. huset er 11.5m x 9m vil man kunne få så brede spær og vil det se helt tosset ud? problem 2. loftet følger det gamle tag alså det er skråt indvendigt og det vil vi gerne bevare. er der nogen der kan komme med en ca pris vil vi blive glade. huset er bygget af 2xleca block 10cm med isolering imellem.
Kirsten Petersen, Høng (05-04-2009) 
Svar:
Så brede spær kan du sagtens få. Om det vil se tosset ud, tja, det vil se mere tosset ud med et gulv med fald på første sal. :o)
Endvidere må bygningen som udgangspunkt ikke blive højere end ca. 8 m.
En pris er det rene gætværk så jeg gætter på et sted mellem 15.000 og 30.000 kr pr. m2. SÅ et par millioner skal der til.
I skal have fat i en arkitelt eller tilsvarende som kan se hvilke muligheder huset rummer.


Karsten Kløvervang, Randers (05-04-2009) 
Svar:
Et par millioner lyder helt vildt.
Vi lavede dette for lige over ½ mio + moms

http://www.koludabyg.dkbr

Aflaveret indvendigt med spånplade gulvet, og færdige gipslofter og indvægge.


www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (05-04-2009) 
Svar:
Der skulle ikke være beboelse ovenpå...skulle bare se pænere ud!!! Altså ikke fladt tag.
Kirsten, Høng (05-04-2009) 
Svar:
Jamen, så er det jo ikke så stor en udskrivning.

Er du interesseret i det, kan jeg da give dig en pris på det nye tag.
Bor jo kun 5 minutter fra dig.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (05-04-2009) 
Svar:
Ja-så, Hvis det skal være på den måde.
Men. Det kan jo være udmærket at noget kommer til at se pænt ud.
Men I bør da udnytte den mulighed der byder sig for nogle billige m2. Eller ihverfald forberede for det.
Har jeg ret i det så. :o)
Karsten Kløvervang, Randers (05-04-2009) 
Svar:
Ja, med den brede ville jeg da også selv lave det så det var muligt senere hen at benytte 1.salen
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (06-04-2009) 

reparation af asbestloft Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har købt et hus fra 1969 og har nu erfaret at lofterne ikke er gipslofter men asbestlofter. Hvordan forholder jeg med med hensyn til reparation af det. Der er et par plader, der er gået hul på. Kan jeg bare spartle dem ud ? Hvordan forholder jeg mig, når der skal laves lampeudtag ? Kan jeg selv tage pladerne ned, hvis jeg vil have et nyt loft op eller skal jeg sætte et nyt udenpå det bestående ?
Birgit Rask, Odense (05-04-2009) 
Svar:
Jeg ville enten pille det eksisterende loft ned, og montere et helt ny.

Du kan godt selv pille det eksisterende ned.
Bare husk at pille det ned forsigtigt, og ikke bare brase det ned.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (05-04-2009) 
Svar:
Ubeskadigede malede asbest (carlit) pladelofter er ufarlige de bliver først et problem når de drysser, så du kan godt reparere dem, men gør det med omhu og sørg for at det er forseglet godt. Slibearbejde på asbestplader er selvsagt en dårlig ide.

Eskil, Silkeborg (29-04-2009) 

Tilbygning til Trelleborghus Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Vi overveje at købe et hus (trelleborg fra 1979). Huset er for småt hvorfor vi skal have bygget to værelser på. Er der nogen der har et bud på hvor meget man skal regne med det koster pr. kvm. Jeg har hørt tal mellem 10-20.000 kr.
Arne Mathiasen, Allerød (05-04-2009) 
Svar:
ja, pr kvm
gunna quistbo, karlslunde (05-04-2009) 
Svar:
Hej
Springet fra 10000-20000 kr/pr m² er lidt et stort spring men ja du kan bygge for det beløb. Det vil altid være dyrere at bygge småt ind stort pr/m². Du kan altid få et bud fra en entreprenør, hvor du finder prislejet. Men du er altid velkommen til at få en snak om dit projekt.

MVH
TH-byg & design APS
v. bygningskonstruktør
Tommy Poulsen
k.a.t.a@mail1.stofanet.dk
Tommy P, 4700 Næstved (08-04-2009) 

Er det nødvendigt at støbe havelågens stolper? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,

vi skal sætte et 180 cm plankeværk op, og dertil en havelåge af samme størrelse (ca. 1m bred). Kan man nøjes med at nedgrave stolperne (f.eks. til 90-120 cm dybde), eller er man nød til at grave stolperne ned og derpå støbe dem fast med beton. Grunden til jeg spørger er, at jeg gerne i fremtiden vil have muligheden for at kunne fjerne plankeværket igen.
Jan, København (03-04-2009) 
Svar:
En låge. Den størrelse kaldes en port. :o)
Støbes skal der. Men det vigtigste er at støbe øverst i hullet, f. eks. den øverste halvdel. Nederste del stampes om-meget-hyggeligt. Beton - klar til brug - kan du købe i byggemarkedet.
Det er da ikke specielt svært at grave stolpen fri fordi den er delvis indstøbt.
Henning Hansen, Kalunborg (03-04-2009) 

Flis/bark Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvor kan jeg købe billigt flis/ bark til haven på sjælland. ´Det er ikke det helt store jeg skal bruge bare en trailer fyldt. Jeg bor i hvidovre..
Henrik, hvidovre (03-04-2009) 
Svar:
Bilka
nn, nn (03-04-2009) 
Svar:
www.grusisten.dk

Henrik, :-) (04-04-2009) 

Hvor meget er stål stærkere end træ. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har en carport hvor et af spærene nedbøjer/hænger alt for meget.
Af forskellige årsager vil jeg bolte et stålprofil på siden af spæret. For at rette spæret op.
Spæret er ca. 4,5 m langt, 75 x 150 mm alm. konstruktionstræ.
Hvor kraftig skal stålprofilet være hvis det skal have samme styrke som spæret.
Er der nogen der ved det eller om der findes tabeller for den slags.
Jens Chr. Poulsen, Århus (01-04-2009) 
Svar:
Hvorfor ikke bare smide et stykke spærtæ mere på siden af det eksisternde.
Det er meget nemmere og billigere.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (05-04-2009) 
Svar:
Hvorfor ikke bare smide et stykke spærtæ mere på siden af det eksisternde.
Det er meget nemmere og billigere.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (05-04-2009) 
Svar:
Ja, det er rigtigt og tak for det.
Men lige præcis på det sted vil det komme til at se tosset ud - meget synligt -så stål var art foretrække.
Jens Chr. Poulsen, Århus (05-04-2009) 

Hegn af galvaniseret armeringsjern. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal lave et hegn rundt om min have af galvaniseret armeringsjern med stolper imellem . Det er så tanken, at der skal plantes efeu, som med tiden vokser op og dækker hegnet helt, så det bliver nærmest en hæk.

Hvor kan jeg købe hegnet?

Med venlig hilsen
Tina
Tina Birk, Odense (31-03-2009) 
Svar:
Start her: http://www.havenyt.dk

Der er iøvrigt ingen grund til at bruge galvaniseret jern. Jernet ruster så langsomt at det tager 50 år før det er gennemtæret.
Om du kan lide rustent jern er vel en smagssag, men Robert Jacobsens skulpturer er jo flotte.
Benny Klarstrup, Ringkøbing (31-03-2009) 
Svar:
Silvan - og alle andre byggemarkeder vil jeg tro.
jf, jf (31-03-2009) 
Svar:
det er langt fra lle byggemarkedet eller tømmerhandler der har galv. rio på lager. Årsagen er, at de er startet med at ruste i punkter og ingen gider købe dem bl.a. p.g.a. prisen
gunna quistbo, karlslunde (01-04-2009) 

Skiltemaler? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg står og vil gerne have et gammelt kaffe-logo malet er på min væg i min lejlighed, men kan ikke rigtig finde ud af hvem der typisk ville tage sådan en opgave. Da logoet er lidt detaljeret, kræver det jo lidt mere end hvad en normal maler ville kunne, eller hvad?

Jeg har søgt efter skiltemalere, eller skiltetekniker som det vidst hedder idag, da jeg har ladet mig fortælle at en sådan person ville kunne gøre det, men kan ikke rigtig finde nogen i København?
Anders, København (29-03-2009) 
Svar:
Hej Anders,
du skal være velkommen til at smide en mail til mig, jeg er uddannet dekoratør og maler. Arbejder nu mest som alm. bygningsmaler da skiltemaleriet jo desværre ikke er et stor marked. Smid evt. en mail: thomas_4x@live.dk

Thomas, København (30-03-2009) 

Reperation af trappe / fodspark. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej.
Vi har fjernet tæpper på vores trappe da vi vil have den afhøvlet.
Nu kan jeg se at der er en del huller i fodsparket (den lodrette plade der fører til næste trin!)
Hvordan dælen skal man reparere sådan nogle huller?
Planen er at fodsparket skal males hvidt. Men der er behov for at få hullerne lukket?!?
Vi har også nogle gulvplanker hvor der er huller i, hvilket produkt kan man anvende til dem?
Er polyfilla det eneste produkt? Eller findes der andre?
Lars, Kjellerup (29-03-2009) 
Svar:
Det kan vel ikke overraske at der er huller efter et påsømmet tæppe. :o)
I stødtrinnet son det lodrette flade kaldes er det jo bare at udspartle hullerne inden maling.
Til hullerne i gulvplankerne kan f.eks. anvendes plastisk træ i en farve som helst skal være den samme som bræddernes.
Der findes hundredevis af forskellige sparteltyper. Du må i byggemarkedets malerafdeling eller til malingshandleren efter råd og spartel.
Niels Jørgensen, Hobro (29-03-2009) 

Isolering Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Vi er ved at renovere vores hus. Vi skal have lagt gulvvarme i køkken og badeværelse. Vi kan du ikke finde ud af hvor meget isolering der skal ligge under betonen. Er der nogen som kan hjælpe med det?

Kirsten, kolding (29-03-2009) 
Svar:
kig på rockwool´s hjemmeside. den lille lune. der kan du finde svaret.
men vil anbefale at bruge flamingo i stedet for rockwool
j.s, ved vejen (29-03-2009) 
Svar:
Hvis der alligevel skal bruges "Flamingo" så kik hellere på: http://www.thermisol.dk
Kurt Kom Forbi, Silkeborg (29-03-2009) 
Svar:
Skal I have gulvvarme er kravet 300 mm polystyren (flamingo)
ABR Tlf. 86230072, 8200 Århus N (29-03-2009) 

spisebord Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
jeg vil gerne vide hvordan vi fjerner lugt, (gammel og indeklemt ) fra vores spisebord som har stået i vores kolonihave hus vinteren over. Der er ikke mug på det, det lugter bare venlig hilsen Gracia
s. Gracia, 8200 Århus n (29-03-2009) 
Svar:
Afhængigt af trætypen ville jeg vaske det en gang i Rodalon, uden at bruge for meget vand, og så give det en overfladebehandling efter tørring.
ABR Tlf. 86230072, 8200 Århus N (29-03-2009) 

ydermur Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hej. jeg har et hus som er lavet af multi bloke også malet bagefter men ville gerne have fugerne sparlet til også pusset op bagefter kan man det uden på plastik maling og evt. hvilken produkt?

rene poulsen, aalborg (29-03-2009) 
Svar:
Det kan det muligvis, men hvis plastikmalingen er diffusionstæt går det slet ikke. Hvorfor ikke bare blæse malingen af med sand/vand blæsning.
Hvis malingen der er anvendt er tilbøjelig til at skalle af, er det overvejende sansynligt at den er diffusionstæt. Hvis du pudser udenpå et diffusionstæt malingslag vil pudsen med garanti hurtigt begynde at afskalle.
Peter Thomsen, Åbyhøj (29-03-2009) 

Isolering af træbåd. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Jeg er ved at bygge en fiskebåd om til en husbåd.
Jeg skal derfor have den isoleret.
Den er yder og inderbeklædt, som er luft ventileret.
Kunne godt tænke mig at isolere det mellemrum, det skal være et materiale, der både ventilere og isolere mit hulrum.
Er der nogen gode forslag?
Hilsen selvbyggeren.
PS.
Har hørt at man måske kan bruge noget isolerings-skum.
walther, København (28-03-2009) 
Svar:
Glem alt om isoleringsskum, da dette er vandsugende, og du ender med et isoleret vrag, som er fyldt med svamp, pæleorm m.v.
Det er faktisk ret svært at isolere en sådan båd fornuftigt, da dele af den jo ligger under vand, og derfor må en periodevis opfugtning aqf træværket forventes, hvorfor det er galmandsværk at lukke dette inde med isolering, plade m.v.
Du er nødt til at kontakte en skibsbygger med erfaring i træskibe, da dette forum ikke er det rigtige sted at søge disse oplysninger
ABR Tlf. 86230072, 8200 Århus N (29-03-2009) 

Tilbygning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej forum

Vi har et lille hus på amager, og vi vil gerne have bygget ca. 50 m2 på i længden. Dog ved vi ikke helt hvor vi skal starte. Er der et par gode råd vi kan få med, så vil det være super.
Jakob & Karina, Amager (27-03-2009) 
Svar:
I skal jo sikkert have en til at tegne og rådgive jer.

Kan anbefale Lars til det hvis i ønsker denne hjælp.

www.hansens-tegnestue.dk
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (27-03-2009) 
Svar:
at grave en rende til fundamentet ville være en god start,,
benny, ros (28-03-2009) 
Svar:
I skal helt klart have rådgivning helt fra starten af.
Få enten en rådgiver henover, eller kontakt en håndværker i har tillid til, så vil han sikkert hjælpe jer gennem det.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (29-03-2009) 
Svar:
ok. Mange tak for svarene.....de seriøse af dem.

JK, Amager (29-03-2009) 
Svar:
Først arkitekt så håndværker, da det omvendte tit ender med bristede forventninger til en høj pris og erstatning efter et dyrt så syn & skøn. Ikke at forklejne håndværkere, men de fleste er komplet uegnede til at plalægge et byggeri og sørge for at dette overholder kravene.
ABR Tlf. 86230072, 8200 Århus N (29-03-2009) 
Svar:
Hej Jakob og Karina.

I skal være velkomne til at kontakte mig for et uforpligtende møde, såfremt at I har brug for at tale projektet igennem med en arkitekt.

mvh. Arkitekten

arkitekthjaelp@ofir.dk




Arkitekt Nielsen, Kbh./Danmark (01-04-2009) 

Historiske byggemetoder. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi vil gerne bygge en havestue på vores gamle hus fra 1850. For at den skal passe bedst muligt til huset, vil vi gerne opføre den som bindingsværk sat på sylsten (som stuehuset) og med gamle sprossevinduer og døre. Jeg forestiller mig at der skal være murede tavler under vinduerne. Er det muligt at få byggetilladelse til at bygge på sylsten og bruge gamle sprossevinduer til nyt byggeri? Havestuen skal være uopvarmet.
Tina, Fårup (27-03-2009) 
Svar:
Ja til det hele.
Bortset fra sylstenene. Sylstensfundering er en dårlig og primitiv måde at fundere noget som helst på.
Men I kan starte med et betonfundament i 90 cm dybde og fra lige under jordoverfladen opmure et sylstensfundament.
(Bindingsværket bør iøvrigt opbygges af enten egetræ eller særlig hårdet fyrretræ. Almindelig blødt fyr rådner alt for hurtigt.)
Søren Olsen, Odder (27-03-2009) 
Svar:
Tak for svar. Jeg har nogle supplerende spørgsmål:

Er det et krav at det SKAL være beton. Må man teoretisk set bruge kampesten hele vejen, hvis bare det er i 90 cm dybde? (Vi har mange kampesten) :-)

Kan man evt. bruge punktfundament med passende mellemrum eks. i hjørnerne og under midten, og så sylsten for resten. Bindingsværket er jo en stabil konstruktion som ikke behøver kontinuerlig understøtning. Havestuen skal være ganske lille for ikke at virke for voldsom på huset, så der bliver ikke de store spænd og tavlerne under vinduerne bliver ganske små.
Tina, Fårup (27-03-2009) 
Svar:
Det ved jeg ikke helt præcist.
Grunden til at normalt bruger betonfundamenter i 90 cm dybde er at der skal funderes til frostfri dybde. Fordi jord der fryser er ustabil. Den hæver sig.
Jeg tror ikke at kampesten der stables er stabile. Om fundamentet kan opmures med/af kampesten. Tja. (Kunne I ikke knuse stenene og bruge dem som betontilslagsmateriale. Med håndkraft. Li''som Jens Vejmand. ;o))
Det er muligt at det går bedre med punktfundamenter. Det vil formodentlig ikke give problemer med byggetilladelsen.
Jeg ved nu ikke hvor stabil et bindingsværk er, sådan i i de normale dimmensioner, men måsker dur det med punktfundamenter.
Endeligt skal I overveje om bygningen kan forsikres på normal vis.
Søren Olsen, Odder (27-03-2009) 
Svar:
Ok, tak for svar.

Hvis grunden til at man skal til frostfrit dybde er at jorden hæver sig når den fryser, vil det så ikke være en rigtig dårlig ide at fundere til frostfrit på en sådan tilbygning, når hovedhuset står på sylsten. Hvis hovedhuset hæver sig når jorden fryser, skal tilbygningen da helst kunne følge med, eller hvad?
Tina, Fårup (27-03-2009) 
Svar:
Det var sådanset en god pointe.
Problemet er jo hvis nu bygningerne ikke hæver og sænker sig lige meget.
Men OK, I kan jo lave konstruktionen med en bevægelsfuge eller andet, de 2 bygninger imellem.

Man kan sige at sylstensfundering er meget usikkert og for en dels vedkommende afhænger af jordbundsforholdene og om hvordan "fundamentet" er lavet.
Ret beset udførte man et sylstensfundament ved at bortgrave mulden i en rende, udlægge tilstrækkeligt med stenmaterialer til at hæve bygningen lidt over jorden så bla. regnvand ikke umiddelbart oversvømmede huset.

Som det jo også ofte ses ved bindingsværkhuse betød det kraftige sætninger, men det havde jo ikke den store betydning for "bo-kvaliteten"
Altså, sylstens"fundament" er usikkert, 90 cm dybt betonfundament er sikkert, bygningen bliver stående hvor den blev sat og der opstår ingen sætningsskader.

Hvis du vil vide mere om bindingsværk og fundering så findes der bunker af information på Google. Søg på f.eks. BINDINGSVÆRKSHUSE
Søren Olsen, Odder (27-03-2009) 
Svar:
Stuehuset som er fra 1850, er grundmuret på sylsten, og muren står stadig helt pæn og lige, uden synlige sætninger. Det ser ud som om syl-stenene bare er lagt ovenpå jorden, som på det sted er groft sand. Så jeg vil tro at jordbunden her er fint egnet til det. Vi har heller ikke spor problemer med vand, selv om huset ikke ligger højt og at trægulvet (indtil videre) ligger direkte på jorden. Nu er faren for sætninger vel heller ikke så stor i en lille bitte havestue.

Jeg kommer til at tænke på.. Haveskure, små drivhus og lign. lettere huse kræver vel ikke fundament til frostfrit. HVor går grænsen egenligt?
Tina, Fårup (27-03-2009) 
Svar:
Hvis vi lige holder os til bygningsreglementet, (BR08) som omfatter de fleste krav til alt (hus)byggeri i DK.
De fleste krav er såkaldte funktionskrav, f.eks skal et fundament kunne opfylde en rækker krav m.h.t stabilitet, holdbarhed, bæreevne, osv. altsammen bla. uddybet i "Norm for fundering".
Bygningsreglementet angiver blot at: "Fundering skal ske til frostsikker dybde og bæredygtig bund eller på anden måde, så der ikke opstår skader som følge af bevægelser i jordbunden.
De 90 cm som tidligere omtalt står formodentlig ingen steder, men har siden tidernes morgen af myndighederne været accepteret som frostfri dybde i DK og derved opfyldes bygningsreglementets krav.
Såfremt du fastholder sylstenene skal du, når du fremsender en ansøgning om byggetilladelse, samtidig søge dispensation fra bygningsreglementets krav mht. fundering. Fordi sagsbehandleren for det første formodentlig aldrig har set en sylstensfundament før og for det næste ikke kan bevilge byggetilladelse når projektet ikke er i overensstenmmelse med BR08''s krav.
Du skal simpelthen argumenterer for, på samme vis som ovenstående, hvorfor du vil bygge på sylsten.

Endelig kendes begrebet "uopvarmet havestue" ikke i BR08. Det er en uopvarmet tilbygning til enfamiliehus såfremt der er adgang direkte fra huset til tilbygningen. Arealet skal medregnes i bebyggelsprocenten.
Kravene til ansøgning om byggetilladelse, skure, drivhuse osv. fremgår af BR08, se her; http://www.ebst.dk

Søren Olsen, Odder (28-03-2009) 
Svar:
Manger tak for svaret! Det var meget informativt. - Især det med at kravene er funktioneskrav.

Jeg søgte via google på sylstensfundament den anden aften, og fandt en privat side hvor der stod at sylsten er udmærket at bruge på sand, da det er stabilt og frostsikker. Desværre var det selvfølgelig helt uden kildehenvisninger, og jeg har ikke kunnet finde mere om det. Vores hus står netop på sand, og de godt 150 år gamle helt lige vægge, har vel også "bevist" at det har fungeret udemærket.




Tina, Fårup (29-03-2009) 
Svar:
Hej Tina.

Interessant læsning mht. brug af ældre byggeteknikker og nutidig krav !.

Jeg kender ikke så meget til sylstensfundamenter, men benytter altid selv Bygningsbevaring-Raadvad til hjælp ved sådanne spørgsmål. De har en telefonrådgivning om fredagen mellem kl. 10 og 14 hvor man kan stille sprøgsmål om bevaring og retablering af ældre bygninger med traditionelle materialer og metoder,- uden honorar. se på deres hjemmeside: www.bygningsbevaring.dk eller ring til dem på 45 96 99 90.

Mvh. Arkitekten.

arkitekthjaelp@ofir.dk


Arkitekt Nielsen, Kbh./Danmark (01-04-2009) 
Svar:
Tak for tippet!. Jeg har før brugt Raadvads vejledninger men havde ikke opdaget de også har en telefonrådgivning.
Tina, Fårup (01-04-2009) 

fyrtræs gulve nye Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hej jeg skal til at lægge nyt gulv i mine stuer og jeg har købt fytræsgulve mit spørsmål ervi vil gerne have det hvid pigmenteret og så give det lak oven på er der noget spesielt pigment og lak man bruger vil jeg værer glad hvis der er nogen som kan hjælpe mig med råd mvh brian
brian laursen, greve (26-03-2009) 
Svar:
Du kan få hvidpigmenteret lak til formålet.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (26-03-2009) 
Svar:
Helt rigtigt.
Men ikke så nemt at finde, men Junchers har Hvidpigmenteret grundlak som så nok skal gives slutbehandling.
Købes (måske) hos din lokale jem&fix
http://www.junckers.dk
Ib Frandsen, Smørum (26-03-2009) 
Svar:
Trip Trap har også et hvidlak produkt
Mie Møller, Ebeltoft (26-03-2009) 
Svar:
tak for gode råd
brian laursen, greve (29-03-2009) 

igen isolering af kolonihavegulv Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
som hende med det forrige spørgsmål har jeg også et kolonihavehus, men under gulvet er der kun måske 40cm til jorden, er det ikke muligt at fylde det ud med fx papiruld e.lign? så slipper jeg for at brække hele gulvet op, selvom det jo ikk rigtig giver den store mulighed for at lave et rum imellem jorden og isolering..? og er der noget jeg skal tage hensyn til hvis jeg gør det på den måde?
tak!
niels, månen (26-03-2009) 
Svar:
Øhhh - vinduer og døre er denne tråd.
Kunne du skrive i den rigtige tråd, så er der bedre chance for et ordentlig svar.
Lektor, Blomme (26-03-2009) 
Svar:
Det er uden betydning Blomme.
Det nytter nemlig ikke niels fra månen.

Du får samme svar som Jette i hvidovre. (Læs dette)

Det eneste man måske kunne tænke sig er følgende:
Der lukkes hele vejen rundt langs ydervæggen mellem jord overside og husets beklædning med plade. Dernæst fyldes op - helt op - til underside gulvbrædder med granuleret "Flamingo" Og allervigtigst, du udlægger en dampspærende gulvbelægning på gulvet.
Principielt er ovenstående løsning den samme som anvendes i moderne terrændæk uden betondæk, bortset fra at dampspærren er placeret på den forkerte side af gulvbrædderne.
Men ovenstående løsning er hverken godkendt eller afprøvet nogen steder.

Der er sådan set osse en anden løsning:
Du sømmer vintermåtter rundt langs ydervæggene fra jorden og op. (På samme måde som det gøres ved skurvogne på byggepladser om vinteren). Men måtterne skal fjernes om sommeren således at der kan ske udtørring af gulvet.

Palle Kortsen, Sæby (26-03-2009) 
Svar:
Det er bestemt med betydning, at der spørges i den rigtige tråd.
Hvordan skulle man ellers kunne få et kvalificeret svar, uden at bedømme
det allerede indkomne.
Ordnung muss sein
Lektor, Blomme (27-03-2009) 
Svar:
Til Palle

fed løsning, du har lagt flamingo direkte på jorden og dampspærre over gulvet - det er ikke afprøve skriver du - nej det er heller ikke nødvendigt, for hvis man har gået ca 7 år i skole hver anden dag, så ved man at det kun er et spørgsmål om tid før kontruktionen er rådnet op !!
Bob, Byggemand (27-03-2009) 
Svar:
Klap nu lige den forargede hest, Bob.
Muligvis har jeg gået alt for lang tid i skole.
Men.
Flamingogranulat er kapillarbrydende, (ved min. 15 cm tykkelse), så der trækker ikke fugt op nedefra.
Den diffusionstætte gulvbelægning forhindre damptryk fra den varme side af isoleringen.
Som sagt, (bortset fra dampspærrens placering), er det på præcis samme måde massevis af terrændæk bliver udført.
Kom med nogle ordentlige argumenter Bob, evt. baseret på viden eller erfaring.


Palle Kortsen, Sæby (27-03-2009) 
Svar:
Alt for bøvlet. Køb 20-30 dåser isoleringskum og blæs dem ind under gulvene. Du kan fx. bore nogle huller i alle rum og blot tømme dåserne til der er kommet skum op af alle hullerne. Det koster omkring 1000 kr. og kan ordnes på en lørdag
GDS-mureren, 1234 testby city (29-03-2009) 
Svar:
sorry havde ikk set det var den forkerte tråd..

hmm, nogen argumenter for eller imod isoleringsskum, for det ved jeg da ikk rigtig noget om (det måske sværre at få jævnt fordelt?)...

kan man sætte dampspærrende gulvbelægning oven på gulvet under evt tæppe.. ved ikk helt hvordan det ser ud, og vil det være ligemeget hvis man brugte isoleringsskum?

tak! :)
niels, månen (30-03-2009) 
Svar:
Gds-muren er enten en spøgefugl eller bare en stakkels tumpe. Når han ikke ved hvor stort dit hus er kan han jo ikke vide hvor meget materiale der medgår. Endvidere kan man overhovedet ikke styre en opskumning på den måde. Der vil forekomme huller/områder uden skum.
DEn omtalte indblæsning skal være fuldstændig, også op mod gulvbrædderne, for at virke, og det kan være svært.
Gunnar Kallesen, Sdr. Ommme (30-03-2009) 
Svar:
hehe ok... er der nogen der ved hvor man lejer en maskine til at blæse flamingogranulat med, og evt bud på hvor man finder granulatet billigt?? :)
niels, månen (02-04-2009) 

Afslibning af ca. 60 m2 plankegulv Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa
Vi skal have afslebet og efterbehandlet et ældre plankegulv, ca. 60 m2. Har fundet ud af via nettet, at dette vil koste ca. 4500 kr. hos en professionel gulvmand. Mit spørgsmål er så, hvor meget man skal regne med det vil koste i forbrug af materialer (tænker særligt slibepapir, da leje af maskiner ikke koster det vilde)I forhold til efterbehandling, kunne vi forestille os lud,(evt. hvispigmenteret) med efterfølgende sæbe, får at opnå et lyst resultat, lyder dette realistisk?

Venlig hilsen
Kirstine og Tobias
Kirstine, Århus (25-03-2009) 
Svar:
Hvis I ikke har prøvet før, skal I ikke gå i gang selv, da resultatet sjældent bliver godt, og lejemaskiner er sjældent i så god stand som dem de professionelle anvender. Brug de 4500 kr og glæd Jer over det pæne gulv.
ABR Tlf. 86230072, 8200 Århus N (26-03-2009) 

Trætype til bjælkelag? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal have skiftet alle bjælker i bjælkelaget. Bjælkerne er knap 9 m lange og 160x200 mm. Vi har fået tilbud på T1 bjælker. Jeg går ud fra, at det er fyrretræ? Er det godt nok eller bør der vælges en anden trætype?
Juncher, Sydals (25-03-2009) 
Svar:
Det vigtigste er jo at de er af rette dimension. Og at de er lange nok jo.
Det lyder dramatisk at udskifte bjælkelaget???
Med mindre der er særlige krav at tage hensyn til rt fyr fin.

Lars L., Kbh. (25-03-2009) 
Svar:
Så længe det er T1 er det normalt Gran.
Men en lidt underlig dimension og længde at få dem i.

Må koster jer en helvedes masse penge.

Hvem har dimensioneneret det for jer ?
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (25-03-2009) 
Svar:
jeg synes også det lyder lidt mærkeligt med en bredde på 160 mm. Hvis afstanden mellem bærende vægge er 9 m tror jeg ikke på bjælkerne kan bruges - du bør få en beregning på at det er i orden.
ts, esb (25-03-2009) 
Svar:
Den anvendte dimension kan slet ikke spænde 9 meter uanset hvor tæt de ligger. I skal sikkert have en jernbjælke indskudt på langs af bygningen, hvis bjælkerne ikke kan ligge af på skillevægge.
Er det etageadskillesen mod udnyttet tagetage?
Hvis det er mod kælder eller krybekælder er der andre mere fornuftige løsninger.
ABR Tlf. 86230072, 8200 Århus N (26-03-2009) 
Svar:
Tak for jeres svar.

Lars: Ja, det er noget af en "operation". Nogle af bjælkerne er ikke så gode længere, og andre er skæve. Vi synes der er for meget arbejde ved at rette op på dem. Vi skal i forvejen have taget af, og bjælkerne bliver udskiftet en for en.

KoludaByg, ts og ABR: Bjælkerne skal ikke spænde frit over 9 m. Der kommer en bærende skillevæg midt igennem huset, som der også har været før. Vi ændrer sådan set ikke på nogle dimensioner eller konstruktioner. Det bliver som før. Bjælkernes dimensioner er de samme som de gamle bjælker. Tagetagen er uudnyttet. Vi har fået et tilbud på 12 stk. bjælker til 8.000 kroner.


Juncher, Sydals (26-03-2009) 
Svar:
Det lyder ret vildt at skifte bjælkelaget fordi "nogle ikke er så gode lægnere og fordi nogle er skæve" :o).
Er det fordi at I har synlige bjælker i stueetagen?
Og tagetagen skal IKKE udnyttes?

Alt træ er skævt og vrider sig, særligt når det bliver gammelt. (lige som mig)
Træ der er råddent udskiftes, og træ "der ikke er så godt" forstærkes.

Prisen for jeres tømmer lyder meget rimelig, men arbejdslønnen for udsktftningen bliver jo meget høj. Og hvad med elinstallationer, lofter, isolering osv.

I skal naturligvis gøre som I finder bedst, men lidt tømrerfaglig rådgivning var måske på sin plads. Ja.
Lars L, Kbh. (26-03-2009) 
Svar:
Hej Lars.

Ønsket om at udskifte bjælkelaget kommer af, at vi ønsker synlige bjælker. Ikke fordi det er en nødvendighed på grund af loftshøjden, men fordi det vil passe godt til husets stil. På nogle af bjælkerne er der påsat forstærkning, nogle er skævvredne og andre er gennemhullede og ødelagte af installationer.

Vi har ryddet tagetagen, væltet skillevæggene, og alle installationer er væk. Vi starter med huset helt fra bunden. Og da taget også skal af, vil det være forholdsvis "let" at udskifte bjælkerne. Det skal lige siges, at der i 1965 er sat nye spær og lagt nyt tag på huset, så spærrene står ikke længere på bjælkerne direkte.

Mht. til prisen så skal vi selv lave arbejdet. En af vores naboer er tømrer/snedker, og han vil også være til hjælp.
Juncher, Sydals (26-03-2009) 
Svar:
Ok. Det er i orden så.
I kan betragte projektet som godkendt. Ha-ha.
Held & lykke med det.


Lars L, Kbh. (26-03-2009) 
Svar:
Lars: Vi vil nu for en sikkerheds skyld lige snakke med en tømrer. Men da de gamle bjælker ikke hænger, og vi ikke ændrer på selve konstruktionen, så tror jeg nu, at dimensionerne er okay. Nu er spørgsmålet så blot, om vi kan få leveret bjælkerne tørrede, da de jo ellers vil vride sig skæve og slå revner.
Juncher, Sydals (30-03-2009) 

Støbning og stabilgrus Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa.
Jeg er ved at lave et skur i haven og laver det med en regulær sokkel. Dels vil jeg gerne have noget jeg ved bliver der og dels er det lidt en slags generalprøve på et evt. senere værkstedsbyggeri.
Kan jeg bruge stabilgrus til støbningen? Jeg har noget til at ligge og vil gerne undgå udgiften til et læs støbemix, men også den ekstra bunke i forhaven. Jeg er først og fremmest nervøs for om det bliver stærkt nok, andre ulemper kan jeg nok håndtere.
Det drejer sig altså om udstøbning af fundablokke (og indstøbning af vindbånd) og et 15 cm gulv på leca.

Jeg ved godt at støbemixet er det rigtige, men vil lige høre om den her mulighed - det kunne jo være.

På forhånd tak,
Mvh Jesper
jesper, Nordjylland (25-03-2009) 
Svar:
Du kan fint bruge stabilgrus til dine fundamenter. Beton er jo bare stabilgrus med cement i - pricipielt ihvertfald.
Når det kun er et skur er det jo næsten ikke nødvendigt med fundamenter og betonnen behøver ikke at være særlig stærk.
Jeg foreslår at du blander efter rumfang 1 del cement til 4 dele stabilgrus.
Altså 1 spandful cement til 4 spandfulde stabilgrus.
Lidt mere eller mindre cement afhænig af om du blander for hånd eller i maskine.
Der står meget om beton her:
http://www.aalborg-portland.dk


kasperPoulsen, Haderslev (25-03-2009) 
Svar:
Stabilgrus indeholder ikke vasket grus som støbemix.

Stabilgrus indeholder grus med lerrester i, hvilket gør at cementen ikke vil binde på samme måde, og ikke få samme styrke.

Skal det være i orden, så brug enten støbe mix, eller beton blandet i
1-3-5 cement,grus,sten.

www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (25-03-2009) 
Svar:
Det er rigtig nok Kaluda.

Men det er jo ikke Storebæltsbeton der er tale om.
Det er rigtig at lerindholdet er større end i støbemix, men det er fuldstændig uden betydning til formålet.
Sammenholdt med støbemix vil betonen måske være 10-15% lavere.
Men iøvrigt er vandindhold og blandemetode af langt større betydning for slutresultatet.

Men ellers kan Jesper jo lave en prøvestøbning og efterfølgende vurdere kvaliteten



Kasper Poulsen, Haderslev (25-03-2009) 
Svar:
Hej i to.
Tak for svarene. Jeg har brugt beton af stabilgrus til at forankre en gynge og en enkelt række kantsten indtil videre og har ikke haft noget at udsætte. Har dog haft på fornemmelsen (man læser jo alle steder om blandingen af grus og sten) at det ikke var helt optimalt og det var grunden til spørgsmålet.

Jeg tror jeg bruger det denne gang, men vil så sørge for rigtig betonblanding når det bliver helt alvor.

Har en almindelig blandingsmaskine, mon ikke det bliver fint nok.

Igen tak for svarene.

Mvh Jesper
jesper, Nordjylland (25-03-2009) 
Svar:
Du kan ikke bruge stabilgrus til støbning, da det kan indehold ler.
Brug i stedet for en støbemix, som er en blanding af små og større sten, samt samt og det blander du med cement i blandingsforhold 1 (cement) til 8 (støbemix) Det du hælder ned i de gravede render kan godt være rimeligt blødt, mens du bør afslutte med lidt tørrere hvis du vil sætte en lecablok øverst.
Kig ind påwww.portland.dk for at finde materialeforbruget
ABR Tlf. 86230072, 8200 Århus N (26-03-2009) 

Her vises 1393-1417 indlæg ud af 6253.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »