» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 12889-12913 indlæg ud af 31890.   « Forrige 25       Næste 25 »

egetræsplankegulv Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I følge Faxe træs information, skal plankerne fuldlimes på mit betongulv med underliggende varmerør. Hvordan skal jeg lægge et lyddæmpende og fugtspærende underlag? Kan jeg lime det på, og derefter lime gulvet ovenpå?

Hvilket underlag bør jeg vælge?
René Mangurten, Nykøbing Sj. (02-07-2007) 
Svar:
for det første skal dit betongulv være plant
+/- 2mm på en 2 mtr. retteskinne,
det lyddæmpende og fugtspærende underlag opnår du ved hjælp af limen, den du skal bruge hedder Parkett elastic & bliver fremstillet af Casco, du skal bruge ca et kg lim pr. m2 den påføres med en limrive som pga.tandstørrelsen afgiver den korrekte mængde lim.
god arbejdslyst
jesper, odense (04-07-2007) 
Svar:
hej Jesper
Tak for dit svar. Limen har jeg også andet sted fået anbefalet, så den er nok ok. Et ekstra underlag er jeg også blevet anbefalet, men er limen nok, foretrækker jeg det.
René, Nyk. Sj. (04-07-2007) 
Svar:
hvad er det for et ekstra underlag du vil ligge under?
jesper, odense (04-07-2007) 
Svar:
Jeg er blevet anbefalet gulvkork, som er korkgranulat på en tynd gummiplade.
René, Nyk.Sj. (05-07-2007) 
Svar:
Den løsning er da alternativ,det er normalt
noget man bruger under et svømmende gulv,
jeg ville helt klart kun bruge lim, du skal iøvrigt være opmærksom på at limen skal hærde ca 1 uge inden du giver det olie.
jesper, odense (05-07-2007) 


nyt planke ovenpå gammelt trægulv Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,

Vi overvejer at ligge et nyt plankegulv oven på det eksistrende fyrretræs gulv da dette går ind under nogle af væggene + vi har en trappe.
Gulvet er ikke 100% plant.
Kan man bare skrå skrue det ned i det gamle gulv??
k.l, hobro (02-07-2007) 
Svar:
Måske.
Men det kommer an på hvilket fabrikat og type I vælger.


hpox, Århus (02-07-2007) 

Gulvvarme og gipsvæg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg vil gerne sætte en skillevæg (gipsvæg) og en dør op i et rum, hvor der er gulvvarme. Kan lægter og dørtrin sættes op uden at der bores i gulvet
Niels Reimer, Tilst (02-07-2007) 
Svar:
Mon ikke der kan findes en løsning med limning!.
B, Aby (04-07-2007) 
Svar:
PU skum
gunna quistbo, karlslunde (04-07-2007) 

Parketgulv oven på gl parket liggende på lecaærter Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vor søn og svigerdatter har købt et Müresjöhus, der er bygget i 1964.
Gulvene er beton belagt med ca. 7 cm lecaærter. Egeparketgulvene er lagt direkte på lecaærterne og ligger ujævnt, og giver sig visse steder.Egestavene løsner sig visse steder ( Stavene ca. 0,5 tykke, 2-3 cm brede og 15-20 cm lange ,og er limet på noget, der ligner en "tremmebung" i lange.
længder.

Kan vi lægge et nyt clickgulv direkte oven på gulvet? Skal der evt. lægges gulvplader først? i givet fald hvor tykke skal de være? Hvis man lægger et bræt på 2 m over.
gulvet kan der maks blive 0,5-1,0 cm luft mellem gulv og bræt.

Hvar i andre gode ideer.

På forhånd tak for svaret

MVH


PETER BORG KRISTENSEN, espergærde (02-07-2007) 
Svar:
I kan nok ikke lægge click-gulv. Dertil skal underlaget være meget jævnt.

Ud med det gamle gulv samt lecaen. Ind med Rockwool Gulvplade og/eller Gulvrenoveringsplade.
Om nødvendigt må betongulvet rettes op.

http://www.rockwool.dk
hpox, Århus (02-07-2007) 
Svar:
I skal fjerne det hele også Leca beton. Fjern og afret så meget at det kan lade sig gøre at udlægge minimum 150 mm Sundolitt type s250. Efter udlægningen af Sundolitt pladerne placeres en fugtspærre herpå. Det hele afsluttes med minimu et 20 mm trægulv.
http://www.sundolitt.dk
Michael, Frederiksværk (03-07-2007) 

undertag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hejsa
sidder her med 2 produkter og vælge imellem interproof og interstep vi skal have tegl tag på og have det isoleret huset er i 3 etager med loft i stå højde over 3 etage.

mvh pia
pia, sdr omme (02-07-2007) 

Rækkefølge Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,

Min kone og jeg påtænker en udbygning.... Vi har ideerne klar...

Men i hvilken rækkefølge gør man det...

Jeg havde forestillet mig :
1: Indhent tilbud
2: Indhent byggetilladelse

Er dette korrekt, eller vil en muremester ikke engang komme med et tilbud hvis ikke tilladelsen ligger klar ?
Anders Pedersen, Frederikshavn (02-07-2007) 
Svar:
Hej Anders Pedersen.

Der er ikke en bestemt rækkefølge at gøre det på, men jo mere præcist tegningsmaterialet og beskrivelsen er, jo tættere kommer I på en realistisk pris fra entreprenøren.

Den mest almindelige fremgangsmåde er som følger:

1. skitseprojekt. Her tegnes der en skitse ud fra faktiske forhold, økonomi, Jeres ønsker, krav o.lign.. (med denne skitse i hånden kan det være en fordel at besøge kommunen for at høre deres mening)

2. når I har fundet frem til en løsning som I er tilfreds med, så skal der laves en ansøgning til kommunen.

3. Alt efter opgavens størrelse og sværhedskrav, så skal der laves uddybende projekterings materiale,- altså tegninger og beskrivelse til at bygge efter.

4 udførelse

Som du kan se, så kan man jo godt spørge en håndværker alle steder i processen,- men prisen bliver mere og mere præcis jo længere hen i sagsgangen man kommer.

Held og lykke med projektet !.

Mvh. Arkitekten

arkitekthjaelp@ofir.dk


Arkitekten, ,. (02-07-2007) 
Svar:
1. lav skitserne (selv eller med hjælp).
2. indhent prisoverslag (kontakt håndværkere eller brug dem som har lavet skitserne). Juster skitser hvis pris ikke er ok.
3. Lav færdigt tegningsmateriale og byggeansøgning.
4. Indhent tilbud (dette kan gøres samtidigt med pkt 3 for at spare tid).

Jannie, Danmark (03-07-2007) 
Svar:
hej anders

det er min erfaring at hvis man skal give tilbud ud fra en, mere eller mindre, løst skitse så bliver man som håndværker nødt til at "dække" sig ind rent prismæssigt. Så jeg vil da tilslutte mig at der skal ligge et nogenlunde gennemtegnet tegningsmateriale + lidt beskrivelse inden indhentning af tilbud.

.... en anden ting er at der er så meget at lave, så hvis man står over for 2 kunder, en med en skitse og en med et gennemtegnet projekt, så vælger jeg altså det der er længst fremme.

hilsen tømmermesteren i aalborg
lars ole, aalborg (03-07-2007) 
Svar:
Vi har 3D tegning og plantegning klar med placering af vinduer/døre... Vi har beskrivelse af hvilke materialer vi ønsker klar...

Mener I at man skal have en artikekt/byggekonstruktør til at tegne færdige bygningstegninger før indhenter tilbud ?

/anders
Anders Pedersen, Frederikshavn (03-07-2007) 
Svar:
Det er svært at svare på uden at have set dit hjemmelavede materiale og huset som sådan. Spørgsmålet er hvad der er vigtigt for dig nu. Hvis det er at få et prisoverslag, så tag en entreprenør ud og se om han tør give et uforpligtigende overslag.

Men ellers vil jeg råde dig til at tage fat i en konstruktør/arkitekt og få lavet materialet færdigt. Han kan også give et overslag samt ikke mindst give dig værdifuld rådgivning, for det er jo trods alt ikke sikkert at du har tænkt på alt :-)

Om det skal være en arkitekt eller konstruktør må afhænge af karakteren af tilbygningen og huset. Hvis det er "lige ud af landevejen" har du måske ikke brug for arkitektens evner.
Jannie, Danmark (05-07-2007) 

Maling af fuger Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg fik for ikke så længe siden ordnet nogle gamle fuger på ydermuren af mit hus. Murerne har desværre ikke ramt den rigtige farve (deres fugemørtel er lys, mens resten af husets fuger er mørgegrå). Kan jeg nu efterfølgende gøre noget for at udligne forskellen - findes der evt. en maling til dette formål eller er der andre løsninger?
Søren Brodstrup, Kjellerup (02-07-2007) 
Svar:
Du skal kræve at mureren kradser fugerne ud og fuger dem med den rigtige mørtel.
Jannie, Danmark (05-07-2007) 

Gulvvarme i trægulv over krybekælder Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har et ege stavparketgulv, som jeg gerne vil beholde. Gulvet ligger på strør og bjælker og under det er der en krybekælder med en højde på 120cm. Der er isoleret mellem bjælkerne.
Jeg skal have nye vinduer og vil i den forbindelse gerne af med den store radiator.
Er det muligt at eftermontere gulvvarme nedefra fx ved at skrue nogle varmefordelerplader op i strørene.
Kan varmen blive fordelt?
Jacob Mortensen, Viborg (02-07-2007) 
Svar:
Alt kan jo lade sig gøre, men det er jo ikke sikkert at de eksisterende gulve har godt af "nedenfrakommende" varme.
Den nemme løsning, når du nu har fået mere energi-effektive ruder, at smide den gamle radiator ud og installere en mindre.
Brug de sparrede penge til mere isolering, evt. i loftet.
hpox, Århus (02-07-2007) 

Rense linoleumsgulv for maling Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Jeg overtager et lokale, hvor ca. 30m2 af gulvet er fyldt med malingklatter, efter en kunstmaler.
Kan man slibe det af? Eller hvad kan man gøre? Der er sandsynligvis tale om både akryl- og alkydklatter.
Elisabeth, København (02-07-2007) 
Svar:
Jeg tror du ødelægger gulvet ved,at forsøge at fjerne klatterne, selvfølgelig
er der flere muligheder, du kan afrense gulvet og derefter male det en egnet gulvmaling, hvilket er en billigere løsning end et nyt gulv.

Bent Tranholm ( pensioneret gulvmand, 7323 Give (21-04-2010) 

Stampning af fliser Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har lige lagt 30x30x5-betonfliser som terrasse. Underlaget er lavet på GDS-måden, dvs. sandet er stampet før fliserne blev lagt. Kan fliserne holde til at blive stampet med maskine/håndkraft? (for den sidste højdejustering).
SP, Horsens (02-07-2007) 
Svar:
husk at feje første,ingen små sten på fliserne.. 50*50 fliser skal du nok IKKE vibrerer, men mindre fliser 8*17 eks,kan du sagtens vibrerer med en mindre pladevibrator.
fliselise, vibratorød (03-07-2007) 
Svar:
Tusind tak for dit informative svar, Lise. Nu ved jeg så hvad jeg skal gøre hvis jeg en dag lægger nogle 50x50-fliser eller f.eks. 8x17-sten.
Efter en benhård udvælgelse har jeg dog valgt at bevare fokus på de fliser jeg rent faktisk har lagt. Jeg kan oplyse at de er 30x30x5 cm.
Er der andre end Lise der vil øse af deres indsigt?
SP, Horsens (03-07-2007) 
Svar:
Du kunne jo prøve
Bent Brosten, Stenløse (03-07-2007) 
Svar:
Til orientering: jeg har nu hørt fra en fagmand at stampning ikke dur, og at kontrollerede slag med en gummihammer er løsningen.
Jeg siger tak for bidragene.
SP, Horsens (06-07-2007) 
Svar:
ja du kan, du kan hos de fleste udlejningsfirmaer få en pladevibrator med gummiplade under. god fornøjelse.
fagmanden, møborg (02-09-2007) 

kalkmaling Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har får 4 år siden malet min kælder med kalkmaling. I vinters fik jeg vand i kælderen gennem væggene og har nu behandlet væggene, bl.a. med VANDEX.
Jeg vil afslutningsvis male væggene med Cempexo murmaling og så kan jeg lige så godt male samtlige vægge i rummet.
Er der nok at vaske den kalkholdige gamle maling af med f.eks. klorin?
Jürgen Jans, Århus V (02-07-2007) 

Afsyring af zink-faldstamme Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vores murere har ikke nået at afsyre murværket inden der blev monteret tagrender og faldstammer med det resultat at syren er sprøjtet ned af de før så fine nedfaldsstammer. Mureren siger det ikke gør noget og at zinket alligevel kommer til at se sådan ud.
Men vi er ikke helt enige, det er da træls at se på allerede før vi flytter ind i huset. Har nogen forslag til om vi skal insistere på at få dem skiftet - eller er det et spørgsmål om ½-1 år inden alt zink ser ligedan ud? Det skal lige siges at min mand havde nævnt det for mureren da de gik i gang med at afsyre, om ikke de lige skulle fjerne de nedfaldsstammer først... Tak for svar!!!
Jane, horsens (02-07-2007) 

regler Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg vil gerne have væltet en væg for et større køkken. Mener der er noget med man ikke må have indgang til toilettet fra køkkenet. Nogen der kan hjælpe med et svar?
MHC, Thisted (01-07-2007) 
Svar:
Bygningsreglement, kap. 4.4.4.stk 2 (1995)

"spiserum må ikke have direkte adgang til wc-rum eller forrum til wc-rum"


LRN, Sandager (02-07-2007) 
Svar:
Heldigvis så gælder kap. 4.4 ikke for beboelsesbygninger ;-)

Ellers skal stk. 3 nemlig også overholdes:
"Der skal indrettes særskilte wc for mænd og kvinder, ..."

I privat beboelse må der gerne være direkte adgang mellem køkken og toilet.

Bygningsreglementerne findes her:
http://www.ebst.dk
jacob, Brønshøj (02-07-2007) 
Svar:
LRN, du henviser til reglementet fra 1995. Reglerne er ændret siden.
Jacob''s svar er korrekt
Jannie, Danmark (03-07-2007) 

Avanceret tænd-sluk ur eller urkreds eller lign. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Kender nogle der ude et tænd- slukur eller urkreds med følgende egenskaber/programmerings muligheder

1) Helst med Frankfurt tid (automatisk omstilling imellem sommer- og vintertid), men ikke strengt nødvendigt(da der kan køres vintertid hele året).

2) Med 54 forskellige ugeprogrammer, eller bare det halve (27). Altså ét program for uge 1 og 2. Et andet ugeprogram: Uge 3 og 4.

3) Der skal kun være ét tændingstidspunkt og et slukketidspunkt pr. døgn.

Med andre ord:

4) Uge 1 og 2: Starter kl 15.30 og slukker kl 24.00. Alle dage.
Uge 3 og 4: starter kl 15.15 og slukker kl 24.00. Alle dage.

5) HVIS Der køres sommertid/vintertid,er slukketidspunktet altid det samme.

6) Hvis der køres vintertid hele året, er der brug for to slukketidspunkter med 1 times forskydning. Sommer: Slukker kl 00.30. Vinter: slukker kl 11.30.

Dog: Hvis der køres vintertid hele året, kan slukketidspunktet stilles på et kompromis-tidspunkt: slukker 23.30

Mvh
Jørn Davidsen
Jørn Davidsen, Skærbæk, 7000 Fredericia (01-07-2007) 
Svar:
Tror du er ovre i noget CTS-anlæg altså via PC. For at kunne de ting.
ksj, Brenderup (02-07-2007) 
Svar:
Køb en PLC
Øvvvv, Bøv (02-07-2007) 
Svar:
Ja, køb en lille PLC - det koster ikke meget
Morten, Kbh (05-07-2007) 
Svar:
Jeg købte for nogle år siden et tændsluk ur i Aldi i tyskland for omkring 10 euro. Det kunne programmeres dag for dag i interval på en måned.Også med sommer/vintertid. Jeg aner ikke hvem der laver eller hvor det kan købes. Brugte det til mit fyr. Jeg tror det eneste lidt brugbare i mit svar er at det laves men....
Prøv evt Brinck Elektronik
Held og lykke
Mvh
Vagn El-Installatør, Horsens (05-07-2007) 
Svar:
Jeg har kigget på Solars hjemmeside. Der findes adskillige års-kontakture, lige til at montere i din eltavle. Op til 400 programpladser og tilmed mulighed for tilslutning af antenne for ursynkronisering. Så kontakt en elinstallatør som kan købe et ur til dig. Priser fra 1000kr +moms +fortjeneste.
Henrik, KBH S (06-07-2007) 

undertag af troltex og tagpap Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Har købt et hus fra 1955 med tegltag. Tegltaget skal skiftes ud med betontegl. Undertaget er troltex plader belagt med tagpap. Det virker tæt, men for en sikkerheds skyld vil jeg give det et lag tagasfalt. Er det er god ide?
Alternativt kunne jeg lægge et diffusionsåbent Haloten 2000 undertag direkte på tagpappet eller hvad, ville det give fugtproblemer?


Michael Knudsen, Århus (01-07-2007) 

Fundament under stengærde:Slagge/stabilgrus/betonknus Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Jeg har læst på internettet på ASK-ALEX at man kan lave et godt fundament til et stengærde ved at grave en rende 30 cm dyb og 30 cm bred, fylde renden med slagge og komprimere den til 15 cm tykkelse.

(et Stengærde bruges imellem to arealer med forskellig kote, modsat et Stendige er fritstående, og altså består af to stengærder, ryg imod ryg)

Jeg fandt så ud af, at slagge må ikke bruges af private, da de indeholder tungmetaller og virker forurenende på grundvandsmiljøet(Membran m.v. er påkævet).

jeg blev i stedet anbefalet stabilgrus, der også skulle komprimeres til en tykkelse på 15cm.

Senest har nogen anbefalet beton-knus ( altså nedbrydningsbeton, knust ned til en bestemt partikelstørrelse, og med en bestemt kornfordeling, som jeg ikke kender), og det lyder jo besnærende. Men kan betonknus komprimeres til et stærkt, 15 cm tykt fundament hvorpå nederste række af kampesten skal ligge???

I mit projekt er renden 30 cm dyb men 90 cm bred, og det hele skal komprimeres ned til 15cm under asfalt-vejens niveau.

Imellem vejen og stengærdet skal der ligge 3 rækker granit brosten BxLxD = 14x21x12cm, lagt i brolæggersand ovenpå den kompimrede betonknus. Jeg regner med at brostenene skal ligge med 1-2 cm overhøjde i forhold til asfalten, og med fald ud imod asfalten.

Formålet er at frostsike stendiget, som bliver 80 cm højt på højeste sted (regnet fra asfaltvejens kote). Dvs stenstablen bliver så 80+15= 95 cm høj.

Du'r Betonknus??? Kan det kompirmeres, eller forbliver det som ral uden "sammenhængskraft"???

Nvh
Jørn Davidsen
Jørn Davidsen, Skærbæk, 7000 Fredericia. (01-07-2007) 
Svar:
Så vidt jeg ved har knust beton de egenskaber man måte give det under fremstillingen.

Stabilgrus hedder faktisk MSG = Mekanisk Stabil Grus fordi det blandes af forskellige grus- og stenstørrelser, såkaldte fraktioner, således at materialet får det ønskede egenskaber.

Det samme med knust beton.

Du bør spørge producenten efter de faktiske egenskaber, også med hensyn til dræneffekt osv.
hpox, Århus (02-07-2007) 

Pris på hul i mur til dobbeltdør? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal have lavet et hul på 1540x2100mm i en bærende væg, hvorefter der skal sættes en dobbeltdør i. Muren er ca. 16 cm tyk. Mit spørgsmål lyder: Hvad vil det ca. koste, at få en murer til at lave sådan et hul?
Mads Laumann, vanløse (01-07-2007) 

Trævægge med puds Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg er ved at renovere et rum, som har trævægge med puds. Det er et ældre hus fra 1955. Der er en stikkontakt, som skal skiftes. Men der er ikke plads til en "forfra-dåse". Hvad kan man ellers bruge ? er det tilladt bare at sætte stikkontakten fast direkte i trævæggen ?
Kurt, Virum (01-07-2007) 
Svar:
Hvis det er en eksisterende lovligt udført stikkontakt er der allerede en "dåse" i eller på væggen bag stikkontakten og du må gerne selv udskifte stikkontakten. "Dåsen" er givetvis af træ.
giraffen, kbh (01-07-2007) 
Svar:
Det er den originale, lovligt udførte stikkontakt. men underlaget, som er af træ, er gået i stykker, og skal skiftes. Hvordan gør jeg det ? Man kan vist ikke få nye underlag af træ ?
Kurt, Virum (01-07-2007) 
Svar:
Du anvender en "SV dåse" som er en lang mal dåse beregnet til brug bag gibsvægge placerer dåsen ca 13mm inde i væggen og monteret en gipsplade foran og udenom dåsen, dette kræver selvfølgeligt at du fjerner noget mere af trævæggen . Husk at anvende spænderinge når du skal montere kontakten
Bent, Fyn (01-07-2007) 
Svar:
Ok det er underlaget der skal skiftes.

Du kan anvende et "almindeligt" udvendigt underlag for stikk. hvis areal dog er lidt mindre end den gl. trædåse - uanset om det er planforsænket eller udvendigt monteret.
giraffen, kbh (02-07-2007) 
Svar:
Et almindelig udvendigt underlag er normalt i plast. Er det lovligt at planforsænke det ? I mit lokale byggemarked har de fortalt mig, at det ikke er tilladt at planforsænke et udvendigt underlag i plast.
Hvis det er lovligt, vil det nok være den nemmeste løsning.
Kurt, Virum (02-07-2007) 
Svar:
Brug en indmuringsdåse.
Hvis det er en pudset væg kan jeg ikke se andre mulighede.
Udvendige underlag er udelukket til planforsænkning.
Alternativt kan du trække nye ledninger til stikkontakten og føre dem ud bag i et udvendigt underlag.
HCJ, Odense (02-07-2007) 
Svar:
Jeg har aldrig hørt at udvendige underlag som fx er blevet lidt eller helt planforsænket i forbindelse med montering af plader på væg eller loft o.l. har givet anledning til bemærkninger.

Til gengæld er det ganske sikkert i følge fabrikanten ikke tilladt at anvende en indmuringsdåse med mindre denne er helt omgivet af mørtel/cement da dåsens stabilitet og konstruktion er afhængig af dette.
giraffen, kbh (02-07-2007) 
Svar:
Jeg har fået en el-installatørs ord for, at det ikke er tilladt at planforsænke et udvendigt underlag. Det virker totalt ulogisk, da et udvendigt underlag jo enetop er stabilt nok til at holde uden at blive indmuret. Nogle gange virker det som om den lovgivende magt ikke forholder sig til den virkelige verden.
Kurt, Virum (04-07-2007) 
Svar:
Nu er en elinstallatørs ord ikke nødvendigvis lig med lov.

Flere her på siden som har underskrevet sig som installatører har tidligere givet alvorlige fejlagtige oplysninger, som heldigvis er korrigeret af alm. dødelige.

Hvis du ikke kan finde en løsning på problemet kan du jo ringe efter "elektrikeren" - så kommer han og ordner din lille sag, med en installatør i ryggen.
giraffen, kbh (04-07-2007) 

Diffusionsåben undertag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Mit under er mærket.: Monarflex Difol Super, Er denne type undertag diffusionsåben ???
N.B.Kristensen, Ringkjøbing (01-07-2007) 
Svar:
Formodentlig nej.
Ikke produceret i DK.

Du kan evt. prøve at kontakte Icopal som ejer Monarflex.

http://www.icopal.dk
hpox, Århus (01-07-2007) 

bordplader fra Ikea Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg vil give Martin, Holbæk (25.05.07) fuldstændig ret mht uduelige sælgere i Ikea, samt egetræsbordplader med enorme farveforskelle. Jeg fortryder meget jeg ikke handlede hos fagfolk - Ikea var afvisende overfor kritikken og det betød jeg måtte købe nye bordplader på trælasten- altså dobbelt udgift.

Line, Hillerød (01-07-2007) 
Svar:
A/B kvalitet bordplade.fingersamlestav og gennemgåedestav. kontakts Peterbord@hotmail.com
Peter, Midtjylland (03-07-2007) 

Mistanke om ustabilt fundament! Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vil gerne bryde ca. 1/3 af mit årgang 1970 hus´ betongulv op for at etablere gulvvarme og bedre isolering. Jeg kan se at betongulvet på 1.salen havde sat sig en del ud mod ydermurene og i.flg. flere naboer er området med blød undergrund.
Vil man kunne risikere stor fundamentsætning når man bryder gulvet op?
Hvem skulle man i givet fald kontakte for at få fundament og undergrund vurderet?
Karsten Lindgaard, Odense (01-07-2007) 
Svar:
Du burde måske bruge pengene på at reparer særningsskader først.
I hvertfald. Hvis der revner i dæk og murværk bør du få hytten undersøgt. Eventuelt få et tilbud på reparation fra en lokal muremester eller en inspektion af en bygningsingeniør. Sidstnævnte koster nok et par tusinde eller 4.
hpox, Århus (01-07-2007) 

Dræning og overfladevand Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Endnu et indlæg omkring fugt og dræn.
Jeg skal i gang med en renovering og har lært man skal begynde nedenfra. Huset ligger på en svagt skrånende grund, med kælder under halvdelen (i husets længde retning, i siden hvor terrænet er lavest. dvs kældervæg løber midt gennem huset).
Ved kraftig regn trænger der en smule vand gennem kældervægen. Det vil jeg gerne have løst. Jeg har fået at vide det skyldes overfaldevand, og påtænker derfor at etablere et dræn lags huset (den høje side). Spørgsmål:
- Er det direkte forkert, eller kan bedre løsninger anbefales?
- Hvor dybt bør jeg ligge drænet (jeg har læst den ikke må være dybere end soklen, men på 'den høje side' af huset må sokklen under ydermuren forventes at ligge væstnlig højere end soklen under kældervægen)?
- Hvor langt fra soklen/ydermuren bør jeg grave/ligge drænet?
- Hvad skal jeg fylde i dræn udgravningen (opgravet jord/sand/sten?...jeg regner med at benytte et filt omsvøbt drænrør)?

På forhånd tusing tak
Jens Chr.
Jens Christian Mortensen, Hjallerup (01-07-2007) 
Svar:
Drænet burde måske ligge i gulvhøjde langs den kælderydervæg som forløber på langs af huset.
Det kan nok laves med med en såkaldt raket - en elektrisk/hydraulisk fidus som kan trække et rør el. ledning igennem jorden.

Om det er en god ide afhænger af om der måske er risiko for en smule sætning og om drænet over tid kan stoppe til eller kollapse.
Der er også mulighed for at lægge drænet udenfor bygningen, men dybt.

Du skal snakke med en aut. kloakmester om sagen. (Såfremt der skal tilsluttes til det offentlige afløbsnet, må du ikke selv udføre arbejdet)
hpox, Århus (01-07-2007) 
Svar:
Tak for svaret hpox.
Jeg var nok ikke klar nok i min formulering af spørgsmål (har en skitse man ser ikke ud til den kan vedhæftes).
Min tanke er kun at dræne uden for huset, i den side hvor terrænet er højest.
I en afstand af ca 70 cm fra soklen regner jeg med ligge et dræn i 60 cm dybde, med alm sand fyld over. Jeg ligger en let skrånende 50 cm bred flise ud fra soklen.
I en afstand af ca 2 m kunne jeg tænke mig at grave et dræn ned i 2 m dybde. Jeg vil igen fylde op med alm sand.
(dybde vil jeg justere når jeg kender fundamentets dybe).
Som nævnt i mit oprindelige spørgsmål er jeg blevet anbefalet at flyde op med sten. Men det forudsætter vel at jeg forer ''vægene'' i udgravningen med filt for at undgå den omkringliggende sand løber ind i stensætningen?
Jeg etablerer faskine, en ordentlig en af slagsen da der kan komme meget overflade vand. Jeg har ikke umiddelbar mulighed for at lede vandet til en grøft.

Jens Christian Mortensen, Klommerholm (03-07-2007) 
Svar:
Godt så.

Så vil jeg mene at du i første omgang nøjes med drænet tættest på huset. For hvis det løser problemerne er det jo fint.

Dernæst kan du ligeså godt grave helt ned til underkant fundament. Derved "trækker du i større grad vand fra et større "jordvolumen"" (Hvis du forstår)
Hvis du bruger grus bør du vælge filtergrus af rette beskaffenhed.
Sten fyld indpakket i fiberdug er formodentlig bedst, men måske osse dyrest.
Jeg er ikke helt op-to-date på drænmetoder. Men der skal bruges filtergrus for at forhindre tilstopning af hullerne i drænslangen. Vælger du stenfyld skal det være den rette type fiberdug, således at vandet osse kan trække igennem om 10 år.
Trærødder søger iøvrigt mod drænledninger og om der en nogle opbygninger af dræn som er bedre end andre vides ikke.

Se osse vedhæftede link;
(Som sagt må du gerne lave det selv, sålænge du holder på vandet - på egen matrikkel)

http://www.ef1386.dk


hpox, Århus (03-07-2007) 

Tegning til trætrappe i haven Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal lave en lille trætrappe fra en stenterrasse op til en rutchebane (2-3 trin). Men jeg kan ikke finde en fornuftig konstruktion. Er der nogen, som kan hjælpe med en tegning på en standard trætrappe udendørs - så må jeg kunne modificere min egen trappe ud fra den.

På forhånd tak.
Jakob V, Farum (01-07-2007) 
Svar:
Trappe formelen:

2 x stigning + grund skal være så tæt på 63 cm som muligt.

Feks. stigning på 18 cm og grund på 27 cm , er en god trappe at gå på, men kan også ændres til større grund og mindre stigning, eller mindre grund og større stigning, og stadig være fornuftig at gå på.
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (01-07-2007) 
Svar:
Nu er det jo ganske krævende at finde ud af at bygge trapper med mere end et trin. Du må starte med de grundlæggende principper.

Se her;

http://www.euro-sten.dk

og her;

http://www.bv-trappen.dk
hpox, Århus (01-07-2007) 

Dimensionering af kiprem Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Jeg skal til at sætte rejsning på min tilbygning, rejsningen laves med bjælkespær. Spørgsmålet er bare hvilke mål skal kipremmen have, jeg regner med den den skal laves i limtræ.

Spærene skal spænde og 4,75m, 35grader, og holde til beton tagsten. længden på kipremmen bliver 2,5m
Nogen der har et godt bud på højde og brede af kipremmen?
Leon, Svejstrup (30-06-2007) 
Svar:
Hej

Det beregner limtræsproducenten for dig men de skal have alle oplysninger om konstruktionen, så du går bare på tømmerhandelen med dem.


www.danskbygningsundersøgelse.dk, Jebjerg (01-07-2007) 

Gummifuge eller ej? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Når man laver klinkearbejde skal der så afsluttes med en gummifuge langs væggen, når det er på beton i et køkken og i en spisestue eller er det kun i våderum?

På forhånd tak for hjælpen!
Morten, Odense (30-06-2007) 
Svar:
der skal ikke være gummifuge i våderum hvis der er våderums membrand under klinkerne
pj, kbh (01-07-2007) 
Svar:
det svar er da noget fordrukkent sludder
du behøver ikke at lave gummifuge i dit køkken
hjk, os (09-07-2007) 
Svar:
du behøver ikke lave gummifuge nogen steder - heller ikke i et badeværelse hvis det er lavet med en gummimembran :-)
h-e, kolding (13-09-2007) 

Her vises 12889-12913 indlæg ud af 31890.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »