» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 12889-12913 indlæg ud af 31276.   « Forrige 25       Næste 25 »

Hvor kan jeg finde flamengo yderplader Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har rejst jorden rundt, der er jeg stødt på i Canerda og New zealand, at man byggede huse med flamengo yderplader. det vil sige at man byggede et træ skelet, og så kom disse kæmpe plader man kunne skære til med en kniv, og så sætte på. de var så isoleren at man ofte ikke behøved invendig isolering, er der nogen der kender til dette prudukt.
Jesper staal, Nørresundby (09-05-2007) 
Svar:
Hvad med at kontakte Sundolitt
Jørgen, Næstved (09-05-2007) 


Alkydmaling i badeværelset? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har en alkydmaling (tempo) fra Sadolin. Kan jeg den bruges på vævtapet i brusenichen? Nichen er malet, men jeg vil gerne male en 20cm høj stribe i ca. hovedhøjde oven på den gamle maling.
Kristian, København (09-05-2007) 
Svar:
Hej Kristian!
Nu er jeg ikke meget til Sadolin eller Nordsjo som de nu hedder! Men er det ikke en udv. Vindues maling!???????? Hvis det er tilfældet ville jeg ikke bruge den, men en glans 25, acylbaseret maling!
I øvrigt er der ingen garanti for at malinger holder i brusenicsher!
MVH. Lars Frey, Malinghandel.dk
Lars Frey, Malinghandel.dk, St. Salby (09-05-2007) 
Svar:
Efter mine oplysninger er det slet ikke tilladt med maling i bruseniche, i DK skal det enten være fliser eller vinyl. Jeg nævner det kun da jeg selv har fået en K3 ved salg af hus..
esben, Aalborg (12-05-2007) 

Udrydelse af skræpper. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har nogle uhyggelige voldsomme planter på vores vendeplads, jeg tror de heder skræpper. Det er sådan nogle som står i mange grøftekanter og ofte langs en skovkant.
Mit sprøgsmål er: Hvordan får vi udryddet dem?
Kate Kristensen, 4771 Kalvehave (09-05-2007) 
Svar:
To muligheder: Gift eller opgravning
Kan du få fat i Karmex hos en frugtavler er det et effektivt, men for dig ulovligt, produkt. Ellers er der kun blod, sved og tårer .... og en spade
jan pedersen, fredericia (11-05-2007) 

Bæreevne / Konstruktion Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi fik for et par år siden nyt tegltag, på vores hus fra 1952, ny er vi bange for at den gamle konstrution ikke kan bære de nye tagsten.

Tidligere var der etanit på taget.

Skulle den tømrer der udførte arbejde ikke have vejledt os om at den gamle spærkonstruktion ikke kunne bære tegl, hvis dette er tilfældet??
Michael Frandsen, Varde (09-05-2007) 
Svar:
ved ikke hvad tømrer burde/skulle have gjort. Men peronligt mener jeg da han burde have tænkt over det... Kan jo være han har vurderet det ikke er noget problem med forøget vægt og derfor ikke har sagt noget....

Men hvorfor er I kommet i tvivl?
fisherprice, konstruktions_ingenioer@hotmail.com (09-05-2007) 
Svar:
Vi er kommet i tvivl da taget giver lyde fra sig, der kan gå dag imellem og få timer. Lyden kan beskrives som ''kronk'' (som hvis man løsner noget med et koben - dog uden det lange ''yie'') af forskellig styrke, især ved store temperatur udsving og ved høj varme (taget er sort)

Jeg har været i skunken og på loftet der er umiddelbart ikke tydeligt tegn - men hvorfor disse ''kronk'' lyde - det er det som bekymrer os.

Ham som har lavet tage siger, at han ikke har lavet et beregning - det er ikke procedure.
Michael, Varde (09-05-2007) 
Svar:
Mangler der bindere? Et tegltag snakker altid - men klaprer for det meste
jan pedersen, fredericia (11-05-2007) 
Svar:
HVIS DU ER USIKKER PÅ OM TAGET KAN BÆRE, SÅ KAN DU FINDE UD AF MÅLENE PÅ TAGBJÆLKERNE.
I har jo nok ikke tegningerne,så kan I enten spørge om kommunen har de gamle tegninger,
eller selv opmåle spær Bredde gange Højde
og opgive husets bredde, og tagvinkel,
og om der er hanebånd, osv. I kan maile mål og en skitse til mig, ellers må I have fat i en erfaren tømrer.
arkitekt-pein@get2net.dk, Egedal (18-05-2007) 
Svar:
Hvis jeres hus er et parcelhus med eternit med lille hældning er konstruktionen temlig sikkert ikke beregnet til tegl. Hvis jeres tagmand ikke har undersøgt dette før tagets opsætning er der vist et eller andet galt.
Du skriver at huset er fra 1952, så det kan meget vel være at huset er "bedre" end de parcelhuse der blev bygget i al hast fra 6oerne og frem til start 80erne. Hvorfor fik I ikke selv undersøgt sagen da I fik nyt tag??
Hansen, Glostrup (21-05-2007) 
Svar:
det er ganske simpelt! tømreren der der har lavet tage har ansvaret for at det arbejde han her udført er iorden. han står inde for det arbejde han har lavet i 5 år. er der noget galt skal han lave det ellers har hen en bygge forsikring som dækker det sjusk han har lavet.
Tømrer, 2100 (10-09-2007) 

Erfaringer med HHM A/S Søges Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa,

Min kæreste og jeg er på udkig efter et nyt hjem og i den forbindelse er vi faldet over et firma som hedder HHM A/S, som opfører nye typehuse. De tiltaler os meget, da de kan opfylde alle vores ønsker og behov. Vores problem er, at vi har bare hørt så meget om byggesjusk og store forsinkelser nå man køber et helt nyt hus. Vi har søgt på nettet og har kunne finde en masse ris og ros om de forskellige firmaer som tilbyder nybyggeri. Vi har dog ikke kunne finde så meget om HHM. Derfor ville vi gerne høre om der er nogle, som har nogle erfaringer med HHM. Både ris og ros.

Håber at der er nogle som kan hjælpe.

Med venlig hilsen
Michael og Rikke
Rikke, København Ø (09-05-2007) 
Svar:
Nogle af mine bekendte har fået bygget af HHM. Som bygningsingeniør hjalp jeg dem med mangelgennemgang ved afleveringsforretnningen. Der var selvfølgeligt lidt mangler, men de accepterede dem alle uden brok og afhjalp dem. Standarden virkede i øvrigt god i forhold til meget af det bras jeg har set på mange store byggerier. Så de må i det tilfælde betragtes som hæderlige. Men få en professionel til at bistå i mangelgennemgangen.
mm, kbh (22-05-2007) 
Svar:
Vi har igennem noget tid været igang med en gennemgang af vores hus som er bygget af HHM.
Vores liste med fejl/mangler er lang, og kan fremsendes hvis det ønskes...
De er ikke lette, at kommunikere med, og status pt. er at vores husforsikring snart vil indeholde en stribe forbehold pga. fejlkonstruktioner... :-(
På sigt bliver tingene da sikkert udbedret, men det er vanvittigt utrygt indtil da....

Kort fortalt drejer vores fejl/mangelliste sig om:
- manglende vådrumssikring af bryggers med gulvafløb
- ingen fri sokkel på husets ene side (1-2cm fri sokkel)
- opfugtning af sokkel på husets anden side som har 10-15 cm fri sokkel
- funger under vinduer/karnap trukket ud til kant, så der ingen vandnæse er
- vindkasse i tagkonstruktion lavet så det kan blæse ind i isoleringen, og ventilationensspalten er 0-2cm
- vindkasse i tagkonstruktionen lavet så undertaget rører ved, og slides imod, lodret vindbræt
- manglende lufttilførsel fra adgangsrum til bad/toiletrum
- afløb fra håndvaske ført igennem gulv uden VA-godkendte bøsninger, og ikke til gulvafløb

Vores anbefaling er kort: De kan sikkert bygge udmærket, men sørg for at følge arbejdet undervejs og kontrollér hvad de laver ved hver eneste ting!

Vi kan IKKE anbefale HHM som entreprenør, og deres slogan "Vi bygger anerledes!" oplever vi på egen krop, og det er ikke til den gode side...

Svinninge, Svinninge (11-11-2009) 
Svar:
Nogen har lavet denne side:
http://www.lortehhmhus.dk

Skræmmende læsning :-(
Anders, Næstved (03-12-2009) 

Maling af PH-lampe Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har været så heldig at få en PH-lampe. Det er den klassiske spisebordslampe.
Men den er rød på alle overflader, og hvid på den anden side.
Hvordan får jeg det pæneste resultat, hvos jeg vil have den helt hvid?
Sofie, Odensen (09-05-2007) 
Svar:
Hej Sofie!
Hvis du vil have det helt perfekt, burde du skille den ad, og spray male delene i et støvfrit milijø (ingen vind)! Hvis det er helt rigtig, skal du vaske og vådslibe dem matte, med meget fint vådslibnings sandpapir! Men endelig ikke lave ridser med sandpapiret, så ses det lige med det samme!
Mal/spray dem derefter 2-3 gange! prøv ikke at få malingen til at dække af engang! det kan man ikke, også begynder det at løbe!
MVH. Lars Frey, Malinghandel.dk

www.malinghandel.dk

Lars Frey, Malinghandel.dk, St. Salby (09-05-2007) 

Udvendig isolering med flamingo og puds Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har en entreprenør og akitekt, der udvendigt har efterisoleret gavlen af en karnap i taget.
Først blev alt puds banket af. Så blev der monteret flamingoplader og siden trådnet og puds.
Er det OK
Skulle der ikke have været dampspærre og vindpap ?
Den oprindelige mur er en enkelt uisoleret murstensmur.
Niels Fenger, København S (09-05-2007) 
Svar:
Det er efter min bedste overbevisning forkert, hovedsageligt fordi pladerne er dampdiffusionstætte, altså ikke tillader den indefrakommende damp at passere.
Endvidere kan jeg ikke finde konstruktionen beskrevet andet steds. Heller ikke hos Sundolitt eller Thermisol som vist er landets største udbydere af "flamingoplader"
Årsagen er ganske givet at pladerne er diffusionstætte.
Rockwool har i mange år haft et tilsvarende udvendigt facadeisoleringssystem, men deres plader er diffusionsåbne.
Den isoleringsløsning du har fået virker lidt "hjemmestrikket"
(Hvis flamingoen havde været diffusionsåben ville løsningen til gengæld have været rigtig god)
hpox, Århus (09-05-2007) 
Svar:
Jeg må korrigere eps. Polystyren er diffusions åbent. Men konstuktionen opfylder ikke brandkravne.
jørgen, Næstved (09-05-2007) 
Svar:
Jaså, er de det.
Men hvor går grænsen mellem diffusionsåben og diffusionstæt.
Hvor stor skal Z-værdien være for at et materiale kaldes h.h.v. diffusionsåben eller -tæt???
Det vil jeg gerne vide.
hpox, Århus (10-05-2007) 
Svar:
Niels Fenger: Tak for jeres svar.
Når vi snakker om diffusionsåben eller tæt, kan jeg ikke helt finde ud af om det er godt eller dårligt. Jeg har en murstensvæg bestående af en sten, uden på denne er der placeret flamingo ? Er Flamingo''en tæt virker den jo som dampspærer eller hvad ? Er det ikke netop det den skal, altså spærre for at den varme fugtige luft indefra bliver nedkølet og ender som vand midt inde i muren.

Til sidst: Hvor i opfylder konstruktionen ikke brandkravene ?
Niels Fenger, København (10-05-2007) 
Svar:
Tekniske specifikationer
Specifikation Data
Varmeledningsevne (W/mK)
Tør konstruktion λD EN 12939

0,041


Trykstyrke (KN/m²) EN 826
Korttidslast ved 10% deformation
Langtidslast ved 2% deformation
over 50 år EN 1606
³60
³18
Forskydningsstyrke (KN)EN 12090 ³60
Bøjningsstyrke (KN) EN 12089 100
Kapillarsugning (mm) 0
Vandabsorption (vol %) EN 12087 <4
Diffusionsmodstand Z-værdi
Tykkelse 100 mm (GPa·s·Kg/m²) 20-40
Udvidelseskoefficient (m/m°C) 70 x 10-6
Temperaturanvendelsesområde (°C) +80 - ÷170
CE-mærket (EN 13163)
Ja
Kantudformning Skarp
Format (mm)EN 822 1200 x 1200
Tykkelse (mm)EN 823 150 og 220
E-modul (KN/m²) 900
Handelsbetegnelse ThermiSol gulvplade EPS G60

jørgen, Næstved (10-05-2007) 
Svar:
Tekniske specifikationer
Specifikation Data
Varmeledningsevne (W/mK)
Tør konstruktion &#955;D EN 12939

0,041


Trykstyrke (KN/m²) EN 826
Korttidslast ved 10% deformation
Langtidslast ved 2% deformation
over 50 år EN 1606
³60
³18
Forskydningsstyrke (KN)EN 12090 ³60
Bøjningsstyrke (KN) EN 12089 100
Kapillarsugning (mm) 0
Vandabsorption (vol %) EN 12087 <4
Diffusionsmodstand Z-værdi
Tykkelse 100 mm (GPa·s·Kg/m²) 20-40
Udvidelseskoefficient (m/m°C) 70 x 10-6
Temperaturanvendelsesområde (°C) +80 - ÷170
CE-mærket (EN 13163)
Ja
Kantudformning Skarp
Format (mm)EN 822 1200 x 1200
Tykkelse (mm)EN 823 150 og 220
E-modul (KN/m²) 900
Handelsbetegnelse ThermiSol gulvplade EPS G60

jørgen, Næstved (10-05-2007) 
Svar:
Ja tak, Jørgen i Næstved. Men spørgsmålet er: En 100mm ThermiSol gulvplade, EPS G60, med en Z-værdi på 20-40.
Er den diffusionsåben eller -tæt?

Hr. Fenger.
Først brand. Det er muligt at Jørgen i Næstved har ret, at det er brandkravene som ikke kan opfyldes. Men det er tvivlsomt eftersom man gerne må udføre hulmursisolering med "flamingogranulat"
Såfremt pladerne er dampdiffusionsåbne er der ingen problemer. Din væg kan sammenlignes med en hulmur, hvor det normalt ikke er nødvendigt med en dampspærre.
En dampspærre skal ALTID monteres på den VARME side af isoleringen.
Endvidere: Damp/fugt transporten er ALTID fra varm mod kold eller fra indvendig mod udvendig. I fyrings sæsonen altså fra den varme stue til den kolde januarverden udenfor.
Såfremt flamingopladerne er diffusionstætte, på samme måde som en dampspærre, er det lidt noget skrammel. Der er risiko for at der ophobes fugt på den indvendige side af flamingoen, med dårligere isoleringsevne og svampedannelse til følge.
(Det skal siges at en beregning kan vise om der rent faktisk er et problem)

Konklusion: Må jeg foreslå at du kontakter en konsulent hos et nedennævnte firmaer. Så må de jo forklare hvad de mener om din konstruktion.

http://www.thermisol.dk

http://www.sundolitt.dk

hpox, Århus (10-05-2007) 
Svar:
Omkring brandkravene. Når øverste etage er over 5,1m over terræn er der et kl.1 brandkrav. Dette opfyldes med Rockwool Rockvision pudssystem. Isoleringsmaterialer der ikke opfylder kravene til materialeklasse D-s2,d2 (kl. B mat.) kan anvendes i vægge: hvis isoleringensmaterialet på begge sider af en lodret bygningsdel er afdækket med mindst bygningsdel klasse EI 30 A2-s1,d0 (dokumenteret BS bygningsdel 30). Dette gør det svært at anbefale polystyren.
Tage, Århus (30-05-2007) 

Bruseniche-hvor finder jeg den??? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg leder desperat efter en bruseniche i plast. Den er rund og meget lille - så den passer ind i en lille Nørrebro-lejlighed. Nu har jeg ledt forgæves meget længe, så jeg håber, der er en, der kan hjælp...
Louise Schack Honoré, København (09-05-2007) 
Svar:
Hej Louise
Har du tjekket vvspriser.dk?
Mads, København n (11-05-2007) 
Svar:
ja, men desværre uden held - det skal så nævnes , at jeg ikke er sikker på, hvad de hedder. Jeg har udelukkende ledt efter dem på udseende...
Louise SH, København N (11-05-2007) 
Svar:
ellers findes der en rund, mobil bruser der hedder "bodyshower": www.bodyshower.dk
Den er kun 64 cm i diameter og man tilslutter den til vanhanen. Fungerer rigtig godt.
badenymfe, kbh (27-05-2007) 

Vinduer/døre Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal have udskiftet alle vinduer og døre i vores hus, men kan ikke finde rundt i markedet. Findes der nogle sider el. lign. hvor er lavet sammenligninger el. lign. så vi kan finde "bedst til prisen" eller gode og dårlige vinduer/døre el. lign. ???
Klaus, Gentofte (09-05-2007) 
Svar:
Hej med Jer
Prøv at gå ind på www.nationalvinduer.dk, og find Pdf.èn `købeguide` - den kan printes ud, og bruges som guide for vigtige spørgsmål inden køb af døre og vinduer.
martin krebs, storvorde (11-05-2007) 
Svar:
Hej, Klaus
Vi har lige fået vinduer i hele vores hus. Det er mahogni, og vi er ret glade for dem. Vi har købt dem ved Nybro snedkerforretning i Åbenrå. Prøv at kontakte dem. Du kan se hvad de har på deres hjemmeside som er www.nybrovinduer.dk.
Held med jeres nye vinduer.
Pedersen, Esbjerg (11-05-2007) 
Svar:
det er helt rart at høre fra viggo igen
, (12-05-2007) 
Svar:
ja Viggo..........så er der skjult reklame igen. Prøv at komme frem i lyset istedet for at luske rundt i det skjulte
Lars H, Hvidovre (28-05-2007) 

Erfaringer med Quinntus saml-selv kviste Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er der nogen her i dette forum der har erfaring med saml-selv kviste af mærket Quinttus.
Prisen er sådan set ok, men efter at have gransket deres vejledning og konstruktionstegninger er jeg kommet i tvivl om hvorvidt deres konstruktion har en alvorlig kuldebro der hvor kvisttaget møder hovedtaget.
Alle praktiske erfaringer efterlyses.
Rasmus EIlertsen, Lille Karleby (09-05-2007) 

Erfaringer med Quinntus saml-selv kviste Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er der nogen her i dette forum der har erfaring med saml-selv kviste af mærket Quinttus.
Prisen er sådan set ok, men efter at have gransket deres vejledning og konstruktionstegninger er jeg kommet i tvivl om hvorvidt deres konstruktion har en alvorlig kuldebro der hvor kvisttaget møder hovedtaget.
Alle praktiske erfaringer efterlyses.
Rasmus Eilertsen, Lille Karleby (09-05-2007) 
Svar:
Jeg har selv fået sat 4 stykker af Quinntus´s kviste op og hvor kvistene møder taget oppe i toppen kan du putte lige så meget isolering som du ønsker, det kommer helt an på om du vil køre loftet igennem eller have et lille knæk ned. Jeg foretrak at loftet kører igennem med knap så meget isolering, og har ikke haft problemer med det.
Leif Andersen, Ringsted (24-05-2007) 
Svar:
Der findes færdig kviste som du ikke selv skal samle blot få løftet op. Kvistene er tilpasset din taghældning for optimal tilslutning og udseende.
jeg har set dem på www.kviste.nu og her er konstruktionen diffusions åben således at du
må isolerer helt ud til vindpladen.
au, Esbjerg (12-06-2007) 

Betonaltan Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har en ca 12 kvm overdækket betonaltan (dvs. taget går udover) ved den ene gavlende. Der ligger et pudslag som lyder hult en del steder når man banker på det. Men armeringen virker umiddelbart ikke til at være påvirket af vand endnu, da armeringen ikke slår op gennem pudslaget nogle steder. Men nedenunder skaller malingen så småt af nogle steder. Det jeg gerne vil høre er hvilken puds, evt. grunder jeg skal benytte når jeg har fået fjernet det løse puds?
Jan, Sønderborg (09-05-2007) 
Svar:
Du skriver ikke hvor gammel altanen er - hvilket har en del betydning i forhold til vurderingen af dens tilstand.
Hvis den oven i købet er frithængende, kun i murværket, bør du absolut få den undersøgt.
Så vidt jeg ved kan man undersøge armeringsjernenes tilstand med noget ultra-målings-grej.
Du skal lede efter et lokalt firma som har erfaring og ekspertise i betonrenovering.

hpox, Århus (09-05-2007) 
Svar:
Hej hpox, tak for svaret.
Altanen (og huset) er godt 50 år gammel. Altanen er ikke frithængende. Den ligner konstrukionsmæssigt sådan cirka de altaner som der er på de klassiske 70''er A-huse. Dvs. den "hænger" på husets mure på 3 sider, og nedenunder er den understøttet under ca. halvdelen, da vi har rum under halvdelen af altanen, mens resten dækker over et stykke terasse.
Jan, Sønderborg (13-05-2007) 
Svar:
Tja. Betonkvaliteten var stærkt svingende for 50 år siden.
Men eftersom den dels er overdækket og er godt understøttet kan den sikkert holde mange år endnu.
Og den falder ikke ned med et brag, der vil være varsler i form af revner.
Men det er sådan at hvis der kommer rustdannelse i armeringen er det umuligt at stoppe igen.
Så ved lejlighed en udskiftning at slidlaget og en renobvering af undersiden hvor der osse er risiko for nedbrydning, en såkaldt karbonatisering.

hpox, Århus (14-05-2007) 
Svar:
Hej igen,
så er jeg da lidt beroliget. Troede den helt store udskrivning på måske 10-20.000 kr. lå lige for døren. Sjovt du nævner det med karbonatisering, for maligen på undersiden "bobler faktisk lidt op der og flere steder er der porøsitet. Det hænger vel sammen med at der både er miljøpåvirkning fra undersiden, men også at der trænger lidt fugt igennem fra oven? Som du også skriver, så er det der bekymrer mig mest, hvis/når armeringen bliver påvirket.
Jan, Sønderborg (15-05-2007) 
Svar:
Men det er nok sådan at ikke mange bygningsdele kan klare 50år udendørs uden vedligeholdelse. Så lidt investering skal der nok til på et tidspunkt.

Prøv at se her:
http://www.kulturarv.dk
hpox, Århus (17-05-2007) 

Opsætning af gipsonitplader Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal opsætte gipsonitplader på pudsede gamle murstensvægge. Der har på et tidspunkt været skimmelsvamp (der er spor af det).
Skal pladerne være almindelige eller bør der bruges vådrumsplader?
Hvilken afstand skal/bør der være mellem plader og væg?
Kan man smøre ydervægene med et forebyggende middel - og i givet fald hvilket?
Jan Stampe, Skælskør (09-05-2007) 
Svar:
Af brandhensyn skal masonitplader limes/klæbes på væggen. Det må ikke være hulrum bag så tynde plader.

hpox, Århus (09-05-2007) 
Svar:
Sludder!
Jeg roder rundt i GIPSONIT og MASONITE. Sorry
hpox, Århus (09-05-2007) 

VA godkendt Brusekabine / trægulv Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg vil gerne placerer en færdiglavet brusekabine i et rum uden vandtætning. Jeg vil mene at når kabinen er VA godkendt kan jeg placerer den i hvilket som helst ventileret rum. - og have trægulv.
Er det lovligt?
Er der andre regler jeg skal overholde?
Jesper, Svendborg (09-05-2007) 

Samling af Corian plade.. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har købt en Corian køkkenplade i Sverige, som bliver leveret i 2 dele. Er der nogen som kan samle den for os eller ved hvem der kan ?
Andersen, Værløse (09-05-2007) 
Svar:
En køkkenmontør kan måske svejse dem sammen.
Ellers er der kun montøren fra en pladefabrik. Aalborg Træindustri?
jan pedersen, fredericia (11-05-2007) 
Svar:
Hej !

Det at samle corian er en kompliceret ting der ikke kan udføres af hvem som helst. Corian svejses sammen med specialværktøj af specialuddannede fagfolk - det er ikke noget vi "almindelige" mennesker kan håndtere. Hvorfor i alverden har du dog købt pladen i Sverige, hvis jeg må være så fri at spørge ? Den var måske billigere ? Men det er jo ikke sikkert at den nu i sidste ende bliver billigere...
Held og lykke
Thomas, Aalborg (11-05-2007) 
Svar:
Hvis det er en ægte Corian plade kan du få oplyst hvem der er certificeret af DuPont til at arbejde med dem, Corian har vist nok et dansk kontor. At en håndværker har været på et kursus er ikke ensbetydende med at han kan gøre det til UG, men det er lidt mere sikkert end hvis en amatør giver sig i kast med det. Der er så vidt jeg ved nogle grundregler der skal overholdes for at resultatet bliver pænt. Det kan være rigtig skidt hvis samlingen sidder foran et vindue, så bliver det meget tydeligt grundet reflektionen.
Lasse, Humlebæk (22-05-2007) 
Svar:
Et firma der er certificeret at Dupont er Mølballe - dem kan du ringe til og høre om de kan hjælpe.Selvom det ikke er dem der har leveret pladen. Men det er da et forsøg værd.....
Helle, 4600 (27-05-2007) 
Svar:
Håber du har fået den meget billigt... for jeg tvivler på det bliver let at finde en der gider at lave l..te arbejdet for dig... Det tjener de jo ikke en kr. på.
Hvis du har købt den igennem de officielle kanaler kan du vel få svenskeren til at hjælpe dig.

Martin, Birkerød (29-05-2007) 

Murbjælke og lysvidde Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I forbindelse med udbygning til 1-plans villa skal vi have en skyddedør mod en sol terrase. Denne dør er 320 cm og vi skal have en overligger/murbjælke til at spænde over åbningen. For ikke at den skal være for tung ville vi bruge en LECA-murbjælke (med standardhøjden 190 mm. og bredde 330 mm) på 3,49 m som har en lysvidde på 2,89 m ved middelbelastning.

Mit spørgsmål er følgende: En sådan bjælke kan den bruges med en lysvidde på 320 cm hvis man kun benytter et lettag (havde regnet med lindap eller decra) <25 kg pr. m3?

Altså ville jeg kunne bruge en sådan bjælke til at spænde over et åbning på 3,20 m? og "kun" 14,5 cm overlæg til forankring i stenvæggen?
Søren, Rødovre (09-05-2007) 

pudsning af kalksten Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal til at pudse mit hus som er opbygget af kalksten. skal der gøres noget først? har hørt at man skal give det noget normalfix fra alfix for at det hæfter på væggen....?
jeppe østergaard, 6500 vojens (09-05-2007) 
Svar:
Har selv lige pudset mit hus (også kalk sand sten)
Du må ikke bruge (alfix eller andre fliselims produkter) men derimod Maxit multi 280 det virker rigtig godt.
http://www.maxit.dk
Tue, Greve (09-07-2007) 

Spartling af betonvæg/.. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har fjernet fliser på væggen i vores nye fremtidige køkken, og der siddder nu en del spartelmasse fra fliserne på væggen. Den "nøgne" betonvæg/cebriks væg har desuden nogle sprækker flere steder, jeg skal have fyldt ud, før vi tapeserer igen. Hvordan gør jeg dette bedst? Jeg skal nok have slebet mørtelfugerne ned fra mørtlen ved fliserne. Men hvordan? Jeg har ikke lige en rystepudser, hvis det var nemmest. Og hvad skal man spartle væggen med før man tapeserer efterfølgende?
Jacob Jacobsen, Silkeborg (09-05-2007) 
Svar:
Hej Jacob Jacobsen!
En hammer og en mejsel er også bedrer end en rystepudser til dette formål!
Efter følgende Køber du noget grov og noget medeium sandspartel samt en bred spartel på 45 cm bredde! Spartel da først et par gange med den grove og afslut med mediumen! slib da væggene, grund dem med forankrings grunder. Opsæt da din vægbeklædning og evt. gund det med vævfylder eller færdigmaling mv.
Har du mod på det Jacob!
MVH. Lars Frey, Malinghandel.dk

www.malinghandel.dk
Lars Frey, Malinghandel.dk, St. Salby (10-05-2007) 
Svar:
Takker mange gange. Det skulle nok være muligt at komme igang med.
Jacob Jacobsen, Silkeborg (11-05-2007) 

punkterede termoruder Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har hørt, at man på nogle typer termoruder kan få disse ordnet, så man kan genanvende ruden, selvom den umiddelbart ser punkteret ud. Er der nogen, der ved om det er rigtigt, kan beskrive processen, og ved hvem der foretager denne "operation"?
charlotte S, Haslev (08-05-2007) 
Svar:
Hej Charlotte
Det er rigtig at man får år tilbage kunne få spulet sine punkteret termoruder, men det er ikke en proses der er holdbar, ruderne blev godt nok rene men de er stadig punkteret og det vare ikke længe før de ser værre ud ind før, så det var bare en masse penge lige ud i luften. det bedste du kan gøre er at udskifte dine punkteret termoruder til energiruder som i dag er standard og koster det sammme som alm termoruder.

www.glasskade.dk
hn, Kbh. (11-05-2007) 

jernarmeret tag over garage Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal have nyt tag over vores garage. Det med et utæt fladt tagpaptag. Under tagpappen er der jernarmerede beton elementer - smalle og i fuld bredde. Er der nogen, der har en ide til, hvordan vi lettest får dem ned/fjernet. Det kan ikke svare sig at forsøge på at redde dem - det har vi undersøgt. Bagefter er det vores hensigt at lave ensidigt fald med tagpapbelægning.
charlotte S, Haslev (08-05-2007) 
Svar:
Med en kranlastvogn.
Hvis I fjerner noget af pappen kan I måske finde de oprindelige løfteøjer.
Hvis ikke må der monteres nogle nye, eller elementerne løftes væk med en pallegaffel.
Få evt. et tilbud fra en muremester.
hpox, Århus (08-05-2007) 

Cement under flydespartel? (nybegynder) Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har fjernet nogle vægge og har nu nogle bredde fuger i betongulvet på et par centimeters dybde og ca. 10cm bredde. Jeg skal have lagt flydespartel udover det hele inden, der lægges trægulv. Skal jeg helst fylde disse huller ud med cement inden flydespartlen? Hvis det er tilfældet er jeg i besiddelse af noget rapid cement. Hvilket forhold skal det blandes i? Sten og sand får jeg vel i byggemarkeder.
Jacob Jacobsen, Silkeborg (08-05-2007) 
Svar:
Ja, dem bør du fylde op med cementmørtel. Flydespartel er nemlig temmelig dyrt.
Jeg går ud fra at grunden til de 2cm dybe fuger er fordi der på det øvrige gulv er et pudslag eller lign.

Du kan blande i forholdet 1 del(skovlfuld) cement til 5 dele(skovlfulde) sand. (Ingen sten, tak).
Du skal vande fugerne inden udmuring, således at vandet ikke suges ud af din cementmørtel.
hpox, Århus (08-05-2007) 
Svar:
Mange tak for det hurtige svar.
Ja det øvrige gulv er betongulv, og fugerne er der kun fordi den tidligere væg gik et par centimeter ned i gulvet.
Du kan blande i forholdet 1 del(skovlfuld) cement til 5 dele(skovlfulde) sand?? Dumt sprøgsmål, men skal der ikke vand i? Hvis jeg blander rapid cement og sand i det beskrevne forhold, får jeg vel en fuldstændig tør pulverblanding? Vande gugerne inden udmuring? Kan du forklare lidt nærmere?
Undskyld jeg spørger så dumt, men som sagt har jeg aldrig prøvet det før.
Jacob Jacobsen, Silkeborg (09-05-2007) 
Svar:
Hva'' er det man siger. Der findes ingen dumme spørgsmål, men kun dumme svar, meeen... Ha-ha.

Ja der skal vand i, ellers virker det ikke. Vandet går i kemisk forbindelse med cementen og gør at din blanding af sand, cement og vand hærder op til en hård masse.
Du blander først sand og cement i en spand og tilføjer så meget vand at du får en grødagtig masse.
Forinden har du vandet fugerne. Du pjasker godt med vand i fugerne, med en fejekost eller kalkkost eller stor pensel eller lign.
Når du udlægger din cementmørtel må der ikke være blank vand i fugen, men fugen skal have opsuget vandet, være fugtig, være opfugtet som det kaldes.
Hvis du ikke vander fugen inden udlægning af mørtel, vil den gamle mørtel og beton, som udgør fugen, suge vand fra den nye mørtel. Derved bliver der ingen eller en dårlig vedhæftning ("sammenlimning") mellem den nye og gamle puds/beton.

Du spørger bare igen hvis der er uklarheder.
hpox, Århus (09-05-2007) 

krav til vådrum Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi vil gerne slå en væg ned mellem toilet (pt på gangen) og køkken, og så bygge en ny væg, for at gøre toiletet stort nok til at kunne sætte en bruser og en lille handvask op. Spørgsmål: Hvad er krav til vådrum? Skal den nye væg være en muret væg eller må det være en gipsvæg? Og kan man lave vådrum i kun en del (ca 1/2, dvs den del hvor toilet og bruser er) af rummet? Eller skal hele rummet laves til vådrum? Og hvor henvender man sig for at få information om sådanne ting?
Jane, Frederiksberg (08-05-2007) 
Svar:
Man kikker i bygningsreglementet og køber nedenstående "Vådrumsbibel"

By- og Byg Anvisning 200 beskrives, hvorledes gulve og vægge i vådrum kan udføres.
hpox, Århus (08-05-2007) 

Elevationseng fra sengespesialisten i Hasle Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Har købt ny dobbeltseng, med Tempur madrasser.Er der nogen som har erfaringer der? gode eller dårlige.Vi er spænte på hvordan de kommer til at påvirke vores nattesøvn håber det beste for det er en dyr invistering

Johan, Nordjylland (08-05-2007) 
Svar:
Jeg har erfaring for at en dobbeltseng kan resultere i familieudvidelse. Jeg kender ikke noget til Tempur-madrassen, men den ville næppe kunne have forhindret det.
ZZ, Sengeløse (09-05-2007) 
Svar:
Vi har haft Tempur senge i et helt år nu, og jeg skal ikke lyde for Inmoneret, men de er fantastiske. Jeg har slet ingen problemer med lænden mere og jeg har en meget roligere søvn. Folk der ligger for åben vindue om vinteren bør dog ikke købe en Tempur seng, for den former sig efter kroppen og påvirkes af kulde, så hopper du i sengen om vinteren, så lander du på et bræt. Få minutter efter begynder madrassen dog at tilpasse sig. Men det er nok det bedste køb jeg har gjort i 20 år, så Tillykke med dit valg.
PerMand, København (23-02-2008) 

Maling af radiator Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg ønsker at male en grå radiator hvid. Skal man bruge specialmaling til dette mht. til temperatur, eller er almindelig træ og metal-maling fint til formålet?
Peter Haagerup, Odense (08-05-2007) 
Svar:
Nogle producenter har specifikke malinger til radiatore (el eller konventionelle). Nogle påføres med rulle/pensel, andre malinger er i sprayform.

Almindelige vandige malinger - akryl - holder fortrindeligt på en grundet overflade, og efter afhærdning kan malingen sagtens tåle varmen fra radiatoren.

Et behandlingsforslag kunne lyde som følger..:

1. Afvask den kolde radiator med malerens og en slibesvamp. Eftervask med rent vand.

2. Når fladen er tør, matslibes med korn 320 og slibestøv aftørres.

3. En vandig hæftegrunder påføres 1 gang. Lad tørre.

4. Der afsluttes med min. 2 gange akrylemalie i den ønskede farve.

Radiatoren må ikke være tændt mens du maler, og skal være kold i en uges tid efter malearbejdet er udført. Efterfølgende skrues kun svagt op for varmen, ellers er der risiko for vedhæftningssvigt.

www.susanarnild.dk
Frank Larsen, København (09-05-2007) 

udskiftning af toilet Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
vi skal udskifte toilet. fra et ældre ifø ttil et nyt cera. ville hullerne der er i vores gamle toilet passe til det nye? og er det noget en fingernem kan finde ud af??
nikolaj rasmussen, jægerspris (08-05-2007) 
Svar:
nej, det skal du ikke regne med
hugo, kbh (09-05-2007) 
Svar:
hullerne passer med stor sansynlighed ikke.
af en eller anden mærkelig grund ændrer fabrikanterne på den slags. Så man skal lave nye huller når man smider et nyt wc op.
Jeg vil nok vælge at lade dig definere "fingernem" , da der er et par ting du lige skal have styr på inden du kaster dig ud i et wc skift :)

Daniel - www.damica-vvs.dk, uvelse (31-07-2007) 

Her vises 12889-12913 indlæg ud af 31276.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »