» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 10969-10993 indlæg ud af 31130.   « Forrige 25       Næste 25 »

pexrør førrig i hulmur Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej, Jeg skal koble brusvand koldt/varmt til pexrør fra existerende instalation i køkknet og føre det i ca.10 meter gennem hulmur til enden af huset, hvor tilbygningen er. mit sørgsmåel er om rørskåle er nok til at isolere begge røre om vinteren? der er ingen isolering i hulmuren.ydervægen er mursten. er der en bedre ide?
akrawi, Rødovre (21-10-2007) 
Svar:
Rørskåle er ikke nok. Hvis de skal ligge et sted hvor der kan forkomme frost skal de frostsikres, isolering alene er ikke nok. Hvis de ikke kan føres på den varme side af muren, så skal der varmetråd til.
Peter, Frederiksværk (21-10-2007) 
Svar:
ja det frossikrings ide jeg var ude efter og jeg takker for råddet.

akrawi, Rødovre (21-10-2007) 
Svar:
Husk der skal gøres af en autoriseret vvs mand
Johnny, Feldborg (01-11-2007) 


Materiale til væg i garage Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har en carport, der skal lukkes. Forenden af carporten er der et isoleret skur. Ydervægene på dette skur er beklædt med ceder, derfor skal carporten/garagen beklædes udvendigt med ceder. Tag/loft bliver båret af 125x125mm stolper. Jeg planlægger at isolere mellem stolperne med 125 mm sten- eller glasud. Mellem isoleringsmaterial og cedertræ sættes en dampspærre. Der er 16 mm luft mellem dampspærre og cedertræ.
Spørgsmål: hvad skal jeg beklæde garagen med indvendigt? Skal jeg bruge vandfast krydsfiner eller kan jeg bruge spånplader? Hvor tyk bør sådan en plade være? Bør jeg lave væggen af to tyndere plader udenpå hinanden med forskudt samling?
Nis Sørensen, Roskilde (21-10-2007) 
Svar:
OBS!!! Først og fremmest må du ikke opsætte dampspærren som du foreslår.
På det sted skal der være en vindspærre, f.eks. vindpap.
Du kan godt bruge spånplade som indvendig beklædning - selv om nogle nu vil protesterer.
Spåndplader har den kedelige egenskab at de udvider sig når de bliver fugtige men de trækker sig ikke sammen igen. (Ikke helt så meget ihvertfald). I modsætning til et bræt f.eks.
Jeg har selv lavet et skur hvor der imellem alle pladekanter er en fuge på 5mm. Fugning med acrylfugemasse og et par gange plastmaling. Skuret holdes frostfrit om vinteren, hvis jeg husker at montere en radiator.
Pladetykkelse afhænger af om det er loft eller væg og hvor langt der er mellem understørningerne. Og hvor "pænt" det skal være.
Søg på Novopan
hpox, Århus (21-10-2007) 
Svar:
Du skal ikke bruge dampspærre i et uopvarmet rum.

Dampspærren skal altid på den varme side af isoleringen.

Du bør sætte vindpap mellem beklædning og isolering.
Aksel, Hørning (21-10-2007) 

monterig af ledninger fra TB MINI,til termostat eksisterende Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvordan monterer jeg ledningerne fra ey TB MINI til en termostat,på den gamle kedel.
Johnny Olsen, Boeslunde (21-10-2007) 
Svar:
Hvad snakker du om??
............, .............. (23-10-2007) 
Svar:
Find leverandørens hjemmeside og søg dig frem til produktets forbindelsesdiagram.
Steen Mains, Værløse (31-10-2007) 

Isolering af brystning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har overtaget et gammelt hus og er ved at planlægge hvad er skal ordnes bla. isolering. Er der nogen der har erfaring med at isolere under vinduer, hvor der ikke er hulmur (kan det passe det hedder brystning). Min første ide ville være at tage radiatorer ned putte 100 mm isoering ind (der er ca 120 mm dybde) og afslutte med en gipsplade i niveau med væggene. Lyder det helt hen ivejret? Er det ok at få en vvs til at vinkle varmerørene ud gennem isolering og gips. Det vil jo naturligvis give noget mindre plads til radiator, kun 6 cm hvis den skal holdes indenfor vindueskarmen. Er der nogen der ved om der findes radiatorer som er tynde nok til at sidde der og de stadig er effektive.
På forhånd tak
Lars, Kbh (21-10-2007) 
Svar:
Det er en udmærket løsning, men istedet for gips er det måske bedre at anvende MDF plade el. lign. Husk dampspærre. Så er der noget at hænge radiatoren op i igen.
Radiatoren virker jo ikke dårligere fordi den trækkes bort fra væggen, tværtimod.
En anden, model nem, er at opklæbe Rockwool plader bag radiatoren og genmontere.
Der findes massevis af radiatore, bla. Hudevad og Rio.

http://rw.rockwool.dk
http://www.rockwool.dk

hpox, Århus (21-10-2007) 
Svar:
Tak for svaret, ja det lyder bedre med MDF, gips er nok ikke så godt at hænge radiatoren på.
Lars, Kbh (21-10-2007) 

Hovedtrappe med klinker Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hovedtrappen til mit hus havde tre løse klinker, som jeg skulle reparere. Dem ville jeg så lige fjerne, men inden jeg så mig om havde jeg fjernet 14 stk.

Er der en nem løsning til at få alt det gamle mørtel af på bagsiden af klinkerne eller er det bare fremad med hammer og mejsel og vinkelsliber med diamantklinge?

Når klinkerne skal på igen kommer jeg til at pudse soklen på trappen op igen. Kan jeg gøre det med 3/1 vasket grus/ cement?

Sker der noget hvis der bliver frostvejr i nattetimerne?

Pudser man soklen op først og derefter klinkerne på eller omvendt?

Mange spørgsmål. Håber en ved noget om dette!

På forhånd tak!
Morten, Odense (21-10-2007) 

Gulvvarme Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Findes der en mulighed, for at få gulvarme i et hus fra 1985, uden man skal hakke gulvet op? Der er fjernvarme og betongulv.
Helle Larsen, Ringsted (21-10-2007) 
Svar:
ja, el-måtter med træ over
max, kolding (21-10-2007) 
Svar:
Nej det gør der reelt ikke.
Der skal 300 mm isolering under dit gulvvarme, så udover at hakke op skal du nok også have gravet ud.

Max''s forslag med elvarmemåtter kan laves i praksis. Men jeg vil sige at hvis du skulle have råd til at betale den elregning der sikkert kommer ud af denne løsning, så har du også råd til at at lave det ordentligt -og samtidigt fornuftigt.
ksj, Brenderup (22-10-2007) 
Svar:
Der er jo selvfølgelig det alternativ der giver lidt lavtsiddende vinduer og mindre spildplads op til loftet, men det er jo - heldigvis - ikke alle der bryder sig om det...

God fornøjelse... :-)

G. Gearløs, Billund (22-10-2007) 

Rygnings tegl Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Når man på nye huse i dag, mont. rygningstegl ligger man en form for plastik/stof, oven på lægtet (man skruer rygningen fast i) noget plastik/stof som bukkes ned over den øverste række tegl på begge side. Hvad kaldes dette plastik/stof?
Szafranski, Næstved (21-10-2007) 
Svar:
De kaldes gratbånd eller ryningsbånd, nogle gange rygningskapper.
Der er nok mange fabrikater, men hos LaFarge hedder de Metalroll og Figaroll.
De er vist mest lavet af aluminium.
hpox, Århus (21-10-2007) 

halogenspots Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Må man montere halogenspots i troldtekt plader
Jens Erik Jensen, Nibe (21-10-2007) 
Svar:
det må du da gerne helt sikkert
jens, brønshøj (21-10-2007) 
Svar:
Det er jo problemet med varmeudvikling jeg mener
Jens Erik, nibe (21-10-2007) 
Svar:
Ja du må gerne montere spots i troldtekt, bare du overholder producentens specifikationer, mht. varmeafledning osv..
Michael, Aalborg (21-10-2007) 
Svar:
undskyld, men hedder det ikke Trolltex?
finn wissmann, sønderborg (21-10-2007) 
Svar:
Tak for svarene, og det hedder troldtekt
Jens Erik, Nibe (21-10-2007) 
Svar:
Ja, det har du guddødemig ret i...! Troede ellers på den anden stavemåde, men en kort google-søgning på begge stavemåder gav mig hurtigt svaret. Så idag har jeg også lært at det hedder:
TROLDTEKT-plader. Disse produceres af A/S Troldhede Pladeindustri.

Troldtekt - det husker vi fra nu af...

Fortsat god byggelyst.

G. Gearløs, Billund (22-10-2007) 
Svar:
Undskyld, jeg troede de blev lavet i Vejen, men ser nu de slet ikke bliver lavet af halm længere
finn wissmann, sønderborg (22-10-2007) 
Svar:
Troldtekt - i daglig tale træbeton.
Velegnet akustikloft
.........., ............... (23-10-2007) 

Hvorfor tapet eller filt? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Det kan godt være at det er et dumt spørgsmål, men jeg er ved at sætte hus i stand og vil selvfølgelig gerne billigst og nemmest frem til et flot og holdbart resultat. Jeg har rykket tapetet ned og vaskede kalk af loftet og er nu i gang med at fuld spartel, og mit spørgsmål er nu hvorfor sætter man tapet eller filt op? Kan man godt springe over det og bare male oven på spartel arbejdet? Ved ikke om jeg griber det helt forkert an? Men hvordan får jeg nemmeste det bedste resultat når jeg står med et helt råt rum? Håber i kan hjælpe så jeg ikke spilder en masse penge og tid på forkert arbejde.
Væggene der står nu er nogenlunde plan og består af rå puds, med lidt lapninger her og der, loftet er et pudsede loft, hvor der er nogle revner der skal lappes. I det ene rum har jeg vaskede al kalk af loftet, er der en nemmer måde at få flot loft på i de andre rum eller skal forsætte mit vaske arbejde?
Kh Stine

Stine Maria Olesen, Rønde (21-10-2007) 
Svar:
Hej

Hvis dine vægge er nogenlunde plan, skal du ikke have filt, filt er kun til helt lige vægge, ALT kan se igennem
BB, Nordjylland (21-10-2007) 
Svar:
Ud over æstetikken, har filt og tapet vel det formål, at det dækker de reparationer man laver. De får jo uvilkårligt en anden - måske glattere overflade end omgivelserne. Desuden har det en akustisk betydning. En rå væg runger meget let.
gunna quistbo, karlslunde (21-10-2007) 
Svar:
Derudover er der også en lille armeringseffekt med vægbeklædning (filt, tapet m.m.).

www.raad-mal.dk
Ib Abildgaard, RÅD & MAL, 4180 Sorø (21-10-2007) 
Svar:
Kontakt din lokale farvehandler de ved hvordan du skal komme igennem istandsættelsen af dit hus. Også billigt hvis det skal være det, men funktionelt.
Farvehandlere kan meget de ikke kan i byggemarkeder.
Colorama, rds (30-10-2007) 
Svar:
Sikke noget vrøvl. Jeg har ofte fået superb vejledning i byggemarkederne. Der går faktisk kompetente farvehandlere sådan et sted. Samt du kan købe alt hvad man skal bruge et sted. Iøvrigt kan man oprette en konto hos XL og få ekstra rabat
Christina, Måløv (30-10-2007) 
Svar:
Ja - både farvehandlere og byggemarkeder kan prale af at have ufaglærte og faglærte indenfor maling m.m. med deraf meget svingende og forskelligartet kvalitet i rådgivning, for ikke og tale om desværre meget ofte direkte forkert rådgivning.

Men om der er tale om faglært eller ufaglært er ikke nogen garanti for noget som helst.

Men personen og stedet der er garanterne.


www.raad-mal.dk
Ib Abildgaard, RÅD & MAL, 4180 Sorø (03-11-2007) 

Acceptabel afkøling af fjernvarmevand i gulvvarmeanlæg? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,

Jeg har i løbet af sommeren fået renoveret badeværelse, herunder støbt et nyt betongulv med indlagt gulvvarme. Gulvvarmen er tilsluttet et opblandingsanlæg som VVS-manden installerede samtidig med at gulv og gulvvarmerør blev lavet. Badeværelset er omkring 5-6 kvadratmeter, og udover en håndklædetørrer er der ikke andre varmekilder en gulvvarmen. Gulvvarmen er i lighed med radiatorene i huset tilsluttet direkte til fjernvarmevandet.

Nu hvor det er blevet koldt og vi har tændt for gulvvarmen har jeg opdaget, at afkølingen af fjernvarmevandet i gulvvarmeanlægget ikke er ret god. Jeg kan ikke måle indløbtemperatur og returtemperatur i selve gulvvarmeanlægget, men indløbet i fjernvarmemåleren ligger på omkring 65 grader og returen på omkring 40 grader når gulvvarmeanlægget kører, hvilket giver en afkøling på 25 grader, betydeligt mindre en fjernvarmeværket forlanger. Når jeg mærker på rørene i gulvvarmeinstallationen kan jeg mærke, at det returvand som løber ud af gulvet og ind i blandingsanlægget er iskoldt, samtidig med at returvandet der løber ud af blandingslægget er meget varmt (over 40 grader). Samtidig bliver gulvet ikke særlig varmt. Dette må betyde, at en del af det fjernvarmevand der løber ind i blandingsanlægget ikke pumpes ned i gulvet, men derimod løber direkte over til blandingsanlæggets returløb. Jeg har forsøgt at stille på gennemløbshastigheden af vandet, og det virker til at anlægget virker lige dårligt uanset om gennemløbshastigheden er 15liter/time eller 100 liter/time.

Jeg skal ikke udelukke, at jeg kan få gulvet ordenligt varmt hvis jeg skruer noget mere op for gennemstrømningen eller venter noget længere, men det virker ikke til at jeg kan få afkølingen af vandet til at blive bedre.

Er der nogen der kan svare på, om ovenstående er acceptabelt i et nymonteret gulvvarmeanlæg? Det er vel ikke meningen, at en del af det varme indløbsvand skal løbe direkte til returen uden at løbe ned i gulvet først? Jeg regner med at ringe til VVS-manden og bede ham komme og fikse problemet, men så ved jeg at det gælder om at have argumenterne i orden.

Hvad kan der være galt med anlægget? Jeg har selv haft en teori om, at cirkulationspumpen måske ikke virkede, men jeg fik den afkræftet ved at slukke for pumpen - afkølingen blev endnu dårligere. Kan problemet være, at pumpen ikke pumper kraftigt nok, eller er der noget andet i vejen?

På forhånd tak,
Mikkel

Mikkel Jensen, Århus (21-10-2007) 
Svar:
Så vidt jeg erindrer, kan man få en ventil, der lukker vandet tilbage i gulvvarmeanlægget indtil ønsket nedkøling er nået. Så at sige kører vandet i ring, indtil nedkøling. Din indløbstemperatur på 65 grader er altså heller ikke ret meget. Den burde være ca. 72. Jeg har selv erfaret at fjernvarmeselskabet snyder i overgangsperioderne, og dermed tjener på den ringere nedkøling.
kaj mortensen, haderslev (21-10-2007) 
Svar:
Så vidt jeg forstår er den "ventil" du omtaler netop det opblandingsanlæg som jeg har fået installeret. Det er netop derfor jeg ville have forventet en meget bedre afkøling end den jeg observerer.

Er der nogen der har et tilsvarende anlæg som kan fortælle, hvor stor afkøling de opnår?
Mikkel Jensen, Århus (21-10-2007) 
Svar:
Det ses ofte at en håndklædetørre tilsluttet fjernvarme ødelægger afkølingen helt gevalædigt. Prøv at kigge lidt på det. Din pumpe kan ikke være for lille når det kun er 6 m². Husk at lukke for varmtvandsbeholder eller lign. når du kontrollere afkølingen fra gulvvarmen.

Og til Kaj Mortensen; tror ikke at dit fjernvarmeselskab snyder med noget. Har de lovet dig at der er 72°C altid, det har de næppe. Måske har de lovet dig 60 eller 65°. Det er meget normalt at man har en lavere temperatur enten i yderområder eller perioder med høj eller lav belastning på fjernvarmeledningen.
ksj, Brenderup (22-10-2007) 
Svar:
Alle mine målinger af afkølingen er foretaget med helt slukket håndklædetørrer. I det hele taget har alt andet end lige gulvvarmen i badeværelset været slukket. Vi har en gennemstrømningsvandvarmer, så det kan heller ikke være den der er problemet.
Mikkel Jensen, Århus (22-10-2007) 
Svar:
Hej Mikkel,

Der kan være flere ting galt, kan du ikke tage et billede af din shunt/fordeler og maile det til mig, så vil jeg gerne forsøge at hjælpe dig

mail@spotvvs.dk


klaus, Greve (31-10-2007) 

Krav til vådrumsmembran i forbindelse med renovering Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har fornyligt købet et ældre hus med ny istandsat badeværelse (indenfor 2 - 3 år). Jeg har konstateret at der ikke er "lagt" en vådrumsmembran/smøremembran. Jeg meldte derfor dette til ejerskifteforsikringen, der afviser dette som en mangel/fejl. De skriver i deres svar at der ikke er krav til vådrumsmembran ved renovering af eksisterende badeværelser. Men at dette siden 1998 kun gælder i småhuse og ved etablering af nye badeværelser.
Har dette sin rigtighed ? og hvis ikke hvor finder jeg relevant information omk. bestemmelser henholdsvis lovkrav ?
På forhånd tak.
Marc, Hillerød (21-10-2007) 
Svar:
Hej

Jeg vil helt klart sig at der skulle være en vådrumsmembran når renoveringen er foretaget indenfor nævnte periode.

Men desværre er der vistnok faldet nogle kendelser i forsikringankenævnet om, at det ikke er noget forsikringen dækker ved en evt. rørskade.

Alligevel skal håndværkeren gøre ejeren opmærksom på reglerne, og så er det husejerens fejl hvis han vælger det fra.

Altså uanset hvordan og hvorfor renoveringen er foretaget, skal der eftr min mening være en vådrumssikring, hvis det ikke er en delvis renovering, hvor man ikke har kunnet udføre membranen.



www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (21-10-2007) 
Svar:
Ved udskiftning af klinker og fliser under renovering er det ikke et must at lave vådrum desværre
mureren, odense (29-10-2007) 
Svar:
KIG HER TIL ALLE MED VÅDRUMSSPØRGSMÅL.
-

Det er en misforståelse at alle gulve i et vådrum, skal udføres med membran. I By og Byg Anvisning 200 VÅDRUM 1. udgave, 2001, (Statens Byggeforskningsinstitut) skelnes der mellem flere typer gulve til vådrum med klinker.
Vi citerer fra anvisningen:
1. Lette Gulve: Gulve med undergulv af plademateriale på træbjælkelag. Her skal der som udgangspunkt altid tætnes med én membran, under klinkerne.
2. Tunge Dækkonstruktioner. (uorganiske).
Det er her tvivlen opstår. Mange murere og flisemontører, er af den opfattelse at der altid skal være membran på gulvet i vådzonen.
I By og Byg Anvisning 200. Står der Citat: "Tunge dæk udført af beton eller letbeton betragtes ofte som vandtætte i sig selv. Det betyder principielt, at de kan anvendes uden yderligere vandtætning. I praksis kan der imidlertid kun regnes med, at det er betondæk med en tykkelse på mindst 60 mm og støbt af en god beton, som er vandtætte i sig selv." Citat slut.
Samtidig gør bogen også opmærksom på at det er en forudsætning, at eventuelle fuger og samlinger i dækelementet mv. er tætte.
F.eks. kan man læse at klasse L betyder lav belastning, og findes typisk i enfamiliehuse, sommerhuse og lignende. Her er der ingen krav om anvendelse af membran, og der er flere eksempler i bogen hvor membranen kan undværes.

Er vore håndværkere nu blevet så dårlige, at de ikke kan støbe et ordentligt tæt gulv af beton? - fristes man til at tænke. Mener man, at det er bedre at sætte sin tillid til 1-2 mm tæt belægning, og så ikke fokusere så meget på resten af gulvopbygningen og gulvets anvendelse. Det er tankevækkende.

Vådrum kan altså stadig udføres efter gode håndværksmæssige traditioner, blot det er udført korrekt.


Palle, København (29-10-2007) 
Svar:
Palle dreng det er ikke kun et spørgsmål om de danske håndværkere kan lave deres arbejde, fordi det store problem er at folk som dig kigger i en bog og bliver kloge af det samtidig køber i det billige elementhus og forventer mester kvalitet
mureren, odense (30-10-2007) 
Svar:
Hej mureren, odense dreng
Jeg er Aut VVSinstallatør og har været det i 25år, og ja jeg arbejder selv sidder ikke bare på kontor.Et gulv har jo intet med et elementhus at gøre, der bliver vel støbt et betongulv først.Eller er det nu også noget man kan bestille på nettet.
Palle, København (01-12-2007) 

lampeudtag til køleskab! Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Mit køleskab er et fuld integreret køleskab. Bag køleskabet sidder et stik med jord. Der ikke er plads til en stikprop med jord. Er det lovlig at erstatte stikket bag køleskabet med et lampeudtag med jord og så tilslutte køeskabs-ledningen lampeudtaget. Findes der ikke vinket stikprop med jord, der ikke er så dyb, højst 2 cm.
Rene, Brønshøj (20-10-2007) 
Svar:
Ja og Ja
Raahauge, Kgs. Lyngby (21-10-2007) 
Svar:
men husk hvis du klipper stikproppen til køleskabet så er garanti og reklamationsret gået.
jens, hvidovre (21-10-2007) 
Svar:
men husk hvis du klipper stikproppen til køleskabet så er garanti og reklamationsret gået.

:)
Mig bekendt skal du klippe stikproppen af på de fleste maskiner, da de ofte er monteret ude dansk stikprop (jordben).
Elektrikeren, København (21-10-2007) 
Svar:
Det er en nødvendighed at montere et jordstik, så det med reklamationsretten bortfalder kan ikke passe!. Jeg er tilfreds bare jeg kan montere lampeudtag, så der er plads til mit køleskab
Rene, Brønshøj (21-10-2007) 
Svar:
Sikken noget sludder mht. reklamation og garanti ved bortskaffelse af schuko stik.
........., ................ (23-10-2007) 
Svar:
Under forudsætning af at du kan skifte stikkontakten ud med et Blænddæksel med lednings-aflastning og forbinde ledningerne inde i dåsen/undelaget er det ok. Husk blot på at du skal bruge dobbelte samlemuffer. 1 hul til den/de stive ledninger og 1 hul til de bløde lediniger.
Og mht garantien......det ved jeg sgu ikke....Men een ting er sikkert: Hårde hvidevare SKAl jordforbindes. Og de sædvanlige "Tyske/Svenske" stikpropper overholder i forvejen ikke de dankse regler.
Steen Mains, Værløse (31-10-2007) 

Rationel vinduer - knastudtræk Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej...

Vi har bygget nyt hus i sommeren 2006, og allerede fra start var der en del knastudtræk i vinduerne.
Vi har i vores stue en stor glaskanap, og her er det særlig slemt.

Er der andre der har haft problemer med vinduer fra Rationel? (vores er træ/alu vinduer)


J. Nielsen, Årslev (20-10-2007) 
Svar:
Harpiksudslag på trævinduer er ikke noget problem.
I er velkommen til at børste det væk når det er krystalliseret.
Rationel og alle virksomheder certificeret efter Vinduesindustriens Tekniske Bestemmelser har taget forbehold for uregelmæssigheden i salgsmaterialet.
Træmanden, Tommerup (21-10-2007) 
Svar:
Det er et ganske almindeligt fænomen. Prøv at fjerne de værste pletter med husholdningssprit.
carsten, brædstrup (21-10-2007) 
Svar:
Det var da ret så nemt i har ved at fjerne ansvaret fra Rationel.
Det plejer i da ikke at gøre når det drejer sig om andre firmaer.
Selvfølgelig. Når Rationel skriver det kan være noget skit med deres overfladebehandling vil alle jo tro det skal være sådan.
Men kan det være rigtigt?

Hvor er garantien nu henne for at få et godt produkt ?


Frede, Fredericia (21-10-2007) 
Svar:
Hej Årslev & Fredericia.

Det er en vildfarelse at sige at harpiksudslag er en fejl eller en kvalitetsmæssig forringelse ved et malet vindue.
Fyrretræ danner grene under væksten og indeholder desuden harpiks. (Kernetræet gør). Det er pga. harpiksen at kernetræ er velegnet til vinduesfremstilling, det kan nemlig ikke rådne.
Der vil derfor også være harpiksholdige knaster. De værste/største frasorteres, nogle udbores og proppes, resten lades ubehandlede og der kan derfor siden fremkomme harpiksudslag.
Behandling med knastlak er ikke effektivt. jfr. "Danske Malermestre"
Der findes ikke nok fyrre-kernetræ uden knaster i denne verden, eller også vil det blive overordentligt dyrt.
Den eneste måde, hvis man vil undgå harpiksen, er altså at anvende andre træsorter, f.eks. "maghoni"

Problemet består nok i at kunderne har nogle forventninger om høj overfladefinish, som ved møbler, som fabrikanterne ikke kan imødekomme. Og det må de jo gøre noget ved.
hpox, Århus (21-10-2007) 

Maling af trappe mellem stuen og 1. sal ... Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal have malet trappen mellem stuen og 1. sal ... faktisk er det ikke selve trappen men trappe opgangen ... der er ca.6 meter til loftet og jeg kender kun de farlige løsninger .... har brug for en løsning nu, som ikke slår mig selv eller mine venner halvt ihjel.
Duchess, Ringsted (20-10-2007) 
Svar:
Det er vel fra gulvet i stueplan der er 6 meter? Ellers er det dælme et højt hus.
Løsningen er at lægge kraftige bjælker tværs over trappehullet på 1. sal. Derefter udlægge kraftige spån- eller krydsf. plader til at stå på eller stille en stige på.

carsten, brædstrup (21-10-2007) 

nyt tag oven på asbest Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har i sommers fået lagt nyt tag (a la decra) ovenpå det eksisterende asbest tag. Enkelte af asbest pladerne er flækket i forbindelse med at tømrerne har skruet de nye lægter til spær i pladerne. Hvor farligt er det for os? Vi går jævnligt derop via vores trappe som er placeret i soveværelset.
Lone, Fyn, Nordfyn (20-10-2007) 
Svar:
Jeres eternittag virker idag som undertag for det bliktag der er lagt på. Undertag anvendes til at modtage de dråber af kondens, der vil dryppe fra de nye plader. Hvis nogle dråber eller mindre vandmængder skulle dryppe gennem en revne i eternitten, vil den lande på isoleringen, som så igen bliver gennemvædet og sidst ude af funktion. Værre er det, hvis vandet lander på tagkonstruktionen og løber ned langs spær eller lægter. Hvis der ikke er udluftning på dette sted, vil der starte en forrådnelse af trækonstruktionen. Alt dette indebærer dog at der ikke i forvejen er en undertag-dug under eternitten.
jan pedersen, fredericia (20-10-2007) 
Svar:
Det er ikke desideret farligt for jer, kun støven der drøsser ned fra pladerne, er undersiden af pladerne blotlangt, var det et meget dårligt valg at bruge dem som undertag, det står jo så fremover og drøsser ned på jer.

At lægge et nyt tag oven på det gamle, er ikke nødvendigvis den gode ide, som mange tømrer / producenter gør det til, det er bare at gemme de problemer med har med gamle tag under endnu et tag, i stedet for at fjerne det og få lagt et ordentligt undertag , i stedet for et gammel slidt tag som tit også har problemer mange steder med nedbrudt træ, og div. utætheder.
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (20-10-2007) 
Svar:
Jeg vil nu nok mene at sålænge det kun er eventuel kondensvand der løber ned igennem et nogle revner hist og pist i asbestpladerne, udgør det ikke noget reelt problem.
Mht. asbestfibre så er det rigtigt at der frigives asbestfibre når pladerne revner og såfremt loftet over trappen udgøres at undersiden af bølgepladerne bør revnerne afdækkes el. tapes til.
Men er der isolering, dampspærre og loft immellem er risikoen for at falde ned af trappen og brække halsen væsentligt større end at få asbesttose. Vil jeg mene.
hpox, Århus (20-10-2007) 
Svar:
Jeg læste det som pladerne var blotlagt indvendigt, er det ikke tilfældet er det selvfølgelig ikke et problem.

Hpox:
"Jeg vil nu nok mene at sålænge det kun er eventuel kondensvand der løber ned igennem et nogle revner hist og pist i asbestpladerne, udgør det ikke noget reelt problem."

Havde du samme opfattelse hvis det var med undertag , nej vel.
Kondensvandet vil jeg da mene er i større mængder end man kunne forvente af vand/slagregn/fugesne der kom ind gennem et beton eller falstagstenstag, hvilket man også ligger undertag under, selvom det er MEGET begrænset hvor meget vand der kommer ind, specielt med 40-50 graders taghældning.
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (22-10-2007) 
Svar:
Asbestpladerne er blotlagt indvendigt.Vores taghældning er meget speciel, idet den lange tagflade er ca 15-20 grader på den ene side af huset og på den anden side et kort men stejlt tag.
Tak for de mange gode svar :-)
Lone, Nordfyn (22-10-2007) 
Svar:
Ja, jow - og nej.
Sandt at sige ved jeg ikke hvor meget kondensvand der kommer fra sådan et ståltag, men som styrtregn er det vel næppe.
Jeg forstod det som revner, ikke huller. Eftersom der kun løber vand i bølgebunden kan det ikke være meget vand der trænger igennem.
Sålænge det er beskedne vand-/fugtmængder mener jeg nu ikke at det har nogen videre betydning om isoleringen bliver våd. Der er garanteret masser af fygesne som aldrig bliver skovlet ud fra de danske loftrum. Sålænge der er ventilation og der bliver varmt hver sommer, forsvinder fugten ganske af sig selv.
Det er klart at der ikke må være så meget fugt/vand at der sker ophobning, så ender det galt.
Du har naturligvis ret i at et undertag skal være tæt, meeeen ingen grund til at gå i spagat over et par "vandhuller"
hpox, Århus (22-10-2007) 

reparation af korkgulve Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har et 8 mm korkgulv lagt på beton, gulvet har ligget i 44 år og nu har det løsnet sig på en står flade. Kan man få noget lim som kan sprøjtet under ved at bore små huller og derefter bruge en kanyle til at sprøjte limen med?
ls, Højbjerg (20-10-2007) 
Svar:
Du behøves nu ikke at bore huller, tror jeg. Bare i med kanylen og tryg noget lim ud.
Måske alm. snedkerlim el. lign dur.
Dernæst skal du lægge noget tungt onenpå området. Hvis konen ikke er tung nok må du supplere med havefliser el lign.
Limen må ikke være for sej eller stiv så får du den ikke ud gennem kanylen.
hpox, Århus (20-10-2007) 
Svar:
casco har noget lim der hedder bulelim det bliver i fagjargonen osås kaldt "tyresæd"
men hvis det er et stort stykke der buler tror jeg ikke det er måden at løse problemet på, prøv om du evt. kan pille de løse flisr af og så kontaktlime, men pas på du ikke ødelægger nogle fliser de fås nemlig ikkemere
jesper, odense (21-10-2007) 

Gasdyser til indbygning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Jeg leder efter et sted hvor de sælger gasdyser til indbygning i en bordplade. Det er kun dysen + reguleringsknap + den man sætter gryder/pander på der skal indbygges og ikke en plade med blus fra fx voss.
Søren, København (20-10-2007) 
Svar:
Hej

SMEG har en model, der er beregnet til at svejse i en rustfri bordplade, og det kan gøres uden det ses (har det selv).

www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (21-10-2007) 

Gr. Afbrydere Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er det ikke en regel der siger at tilgangen sidder i bunden af en gr.afb. det være sig F+N+PE, 2F+N+PE eller 3F+N+PE?
Den forelskede el-mand, Jyllinge (20-10-2007) 
Svar:
Nej
Aksel, Hørning (20-10-2007) 
Svar:
Du har vel ikke din Pe med igennem din gruppeafb?
Jon, Holstebro (20-10-2007) 
Svar:
nej, på din gr. afb. har du fire klemmer l1 l2 l3 N din PE er på i toppen altså jordskinne
jens, brønshøj (20-10-2007) 
Svar:
Okay forkert formuleret spørgsmål!.....Er selvfølgelig klar over at PE=J=PEN eller what ever ikke skal igennem gr.afb.
Men med de svar jeg så har fået indtil videre så vil der ikke være noget glat i at ved f.eks. min egen installation hvor alle tilgangene er for neden at hvis der så kom en elektrikker og udvidede min installation men ny gr, afb. og han lavede tilgangen i toppen det ville så være okay?
Skal man ikke være opmærksom på at hvis man bruger en gr. afb. med diazet sikr. at der skal tilgangen være for neden således der ikke er strøm i bunden hvis der ingen sikring er i (ligesom en fatning) ??
Eller skal man bare følge at de lavest nummerede klemmer er tilgang?
Uha det var tre spørgsmål på stripe men håber nogen kan give et entydigt svar :)
Den forelskede el-mand, Jyllinge (21-10-2007) 
Svar:
Entydige svar er at materiellet skal anvendes efter fabrikantens anvisninger. I dit tilfælde med LK''s ''skuffe gruppe'', vil du opdage at der er en pil ind og ud samt TILG/AFG markeret henholdsvis i bund og top.

Andre fabrikanter kan have andre anvisninger der fremgår af dokumentationen.

Genrerelt er tilgang i bunden, men det kan være man nogen gange kommer ud for at skulle lave noget ''lort'' når afgangsledningerne ikke lige er lange nok hvis der skal sættes ekstra grupper op eller lignende, og der ikke lige er flere krympemuffer i vongnen.. i følge min mening dog en absolut nødløsning og et udtryk for dårligt håndværk..
Mikkel, Herlev (21-10-2007) 

Om gulvvarme! Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Skal der påfyldes vand på et gulvvarmesystem nogensinde?
martin k, slagelse (20-10-2007) 
Svar:
Et lukket systm nej, ikke når det først er luftet helt ud.
Men åben expansion ja.
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (20-10-2007) 
Svar:
Njaaa, 1 enkelt gang om året er ikke unormalt. Men ikke i store mængder, i givet fald er der noget galt.
Peter, Frederiksværk (21-10-2007) 

nyt hus Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvad er den aktuelle m2 pris på bygning af nyt hus med overetage, indbygget dobbelt garage, i gode kvalitetsmaterialer, og hvor der er tænkt i energibesparelser og alternative energikilder, varme, EL, m.v..
Bent K. Andersen, 6500 Vojens (20-10-2007) 
Svar:
ca.12000- 20000 pr m2
kloakmester hans kingo, www.rasgo.dk (20-10-2007) 

3-polet bimåler Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej Jeg er ved at lave erhverv på min 1. sal og vil derfor gerne have en bimåler til at måle de KW jeg bruger. Mit spørgsmål går på om det er lovligt at koble måleren direkte til indgangen på den eksisterende installation ( indgangen af hpfi relæet), eller skal jeg helt ud til målerskabet og hente strømmen. Den esisterende stikledning er 4X10 M2 cu, huser er 200 M2 i grundplan samt 150 M2 på 1. salen, og der er tale om alm. bolig i stuen og kontor på 1. salen så 4X 10 M2 er rigeligt som stikledning.
Kan man købe en 3-polet bimåler ???
el-manden, odense (19-10-2007) 
Svar:
Rekvirer en ekstra el-måler hos dit forsyningsselskab - herved er det også nemmere at opdele dit forbrug i privat og erhverv (skattemæssigt og regnskabsmæssigt)
............, .......... (23-10-2007) 
Svar:
Både hager og ABB laver en 3 polet bimåler der kan sættes i tavle, således at forsyningen til de grupper der forsyner 1. salen, løber gennem denne først.
Thomas Andersen, Køge (25-10-2007) 

Vindue svært at lukke/åbne på badeværelset. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej. Efter det er blevet efterår/vinter er mit vindue på badeværelset blevt svært, ja nærmeste umulige at lukke/åbne. Det går imod bunden lige under håndtaget. Det er et tophængt vindue fra 2002. Suger det godt nok så meget fugt at træet udvider sig i bunden af karmen eller hvad. Jeg har samme vinduer i hele huset men det er kun i badeværelset det er galt. Skal jeg høvle/pudse noget at karm og hvardan undgå jeg det fugt hvis jeg kan??
Johnny Schrald, Klim (19-10-2007) 
Svar:
Ja.
Men prøv først at se om hængslerne kan justeres og rammen lyftes lidt opad.
Det er ikke så nemt at høvle af et moderne vindue fordi der sidder et beslag i vejen i bunden af rammen. Men det kan måske lade sig gøre.
Grunden til at det suger så meget fugt kan meget vel være manglende vedligeholdelse - i form af maling!!!
hpox, Århus (19-10-2007) 

Kuldebro fra gammel sokkel ? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg laver en tilbygning til et hus fra 1998. I tilbygningen skal der være støbt gulv med varme. Den eksisterende sokkel på vores hus er øverst lavet af lega blokke. Den nuværende ydervæg skal fjernes helt mellem hus og tilbygning. Der skal lægges trægulv i tilbygningen, som skal fortsætte ind over den gamle sokkel og videre ind i nuværende hus.

Mit spørgsmål går på, hvor meget jeg skal fjerne af soklen, og om den skal isoleres med evt. flaminko for at undgå en kuldebro fra den gamle sokkel som kommer til at være inde midt i det nye rum ?
Morten Nielsen, Hjallerup (19-10-2007) 
Svar:
Hvis der er plads til at gulvet kan opbygges hen over sokkelen, behøver du ikke at gøre noget.
Hvis du fjerner en leca-blok vil det være godt at ilægge så meget "Flamingo" som der måtte være plads til.
hpox, Århus (19-10-2007) 

Fast dataudtag i væg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Må jeg føre et Cat5e bag fodliste. Derefter gennnem gipsvæg til hulrum (Hul skjules af fodliste) og lave et fast dataudtag med en forfradåse til pladevæg.

Det er ikke muligt at trække kablet gennem hulmuren.


Jesper, Frederiksberg (19-10-2007) 
Svar:
ja
mvh
Vagn El-Installatør, Horsens (19-10-2007) 

Fransk Landkøkken Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej med jer.
Er der nogen, der kender en rigtig god hjemmeside med franske landkøkkener - sådan i Provence stil.
Er der måske andre, der ved, hvor jeg finder et langbord til min. 12 personer. Et langbord i gammel stil - solidt og kraftig bygget.
Med venlig hilsen
Poul, Vejle (19-10-2007) 
Svar:
www.designa.dk har et fransk landkøkken.
Mht. spisebordet vil jeg anbefale www.kristensen.dk - et Esbjerg firma, der har nogle vildt lækre møbler. Lidt dyrt, men super kvalitet
Køkkenkonsulenten, København (09-01-2008) 
Svar:
Den bedste er www.friis-koekken.dk
der kan du få en DVD med 1½ time franske køkkener
gunner, Vejle Ø (31-01-2008) 

Her vises 10969-10993 indlæg ud af 31130.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »