» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 1009-1033 indlæg ud af 6247.   « Forrige 25       Næste 25 »

Gammel maling i baderum Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej alle i kloge hoveder :)
Jeg har et lille baderum som skal have sig en ombygning. . MEN der se en masse gamle lag maling på muren.
Min plan er at der skal glasvæv op, og det gamle maling skaller selvfølgelig af. Det er en glat plast maling som er malet oven på en 3-4 lag maling (som også skaller af) på murstensvæg..

Der er også en del af det som skal pudses op da vi har fræset nye vandrør ind.

Er der nogen af jer der har en ide til nemmest at beabejde sådanne vægge så jeg er sikker på at pudsen og spartel hænger ved, - og glasvæven ikke løsner sig/ kommer til at se grimt ud? ?


Jeg har forsøgt mig med varmekanon/båndsliber/rondelsliber og vinkelsliber... men sandpairet stopper lynhurtigt til...

Theis, valby (22-02-2010) 
Svar:
Du skal have grej med mere bid i.
Du skal leje en "giraf" med den rette type slibehoved. Eller en "betonhøvl" med diamant-slibeskive.
Det er nok nemmest at spartle efter giraffen.

Gert Danneskov, Birkerød (22-02-2010) 


VOSS ELK663-1 Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg forstår ikke helt mit komfur. Sagen er den at jeg har fået ovennævnte komfur gratis pga. at min søster skulle have nyt køkken....dette nye komfor er nyere og bedre end det gamle.

Mit problem er at jeg ikke helt forstår drejeknapperne....det virker som om at man skal dreje én for at en andenvirker ....og så er der lige pludselig 2 ting der er i gang...selvom man kun skal bruge det ene (ovn eller kogeplade)....

Kan det måske være en fejl i ledningerne, eller skal jeg måske bare have fat i en brugsanvisning??
Jette Nielsen, Malling (21-02-2010) 
Svar:
Det er højst sansynelig sat forkert til, eller der er sprunget en sikring så der mangler en fase.
Jesper, Nyborg (21-02-2010) 
Svar:
jeg tror det er fejlmonteret..
du har garanteret bare "sat stikket i" det kan man ikke !!
hvidevarer, Finn (21-02-2010) 

Gips på gl. forskalling Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har en rigtig spændende opgave foran mig. Opsætning af gipslofter i et par værelser.

Oprindeligt var lofterne pudset (huset er fra 1960) på strå/forskalling. Da dette var revnet MANGE steder er pudset banket af, ståltråd/rør pillet ned, og således er kun forskallingen tilbage. Forskallingsbrædderne er ca. 20 mm. tykke.

Nu vil jeg så montere to lag 13 mm. gips og efterfølgende glasfilt.

Først var min tanke at montere pladerne direkte på forskallingsbrædderne. Efter at have læst mange artikler på Nettet er jeg imidlertid blevet i tvivl om forskallingen er "jævn" nok. Har målt med retskinne, og der er klart nogle ujævnheder på måske +/- 5 mm.

Spørgsmålene er derfor nu om jeg skal forsøge eller om jeg skal montere ny forskalling. For ikke at tage endnu mere af lofthøjden overvejer jeg, om jeg skal fjerne de gamle forskallingsbrædder og så sætte nu forskalling op (må selvfølgelig binde med ståltråd så ikke isoleringen oppe på loftet falder ned.
Er der nogen der har erfaring med en opgave af den art?.

Monterer selvfølgelig dampspærre lige over eller mellem de to lag gips.
Søren, Ålborg (20-02-2010) 
Svar:
Det bedste ville være at opsætte ny tykkelshøvlet forskalling.
Men med kun max. 5mm ujævnhed kan du måske leve med at loftet bliver lidt bulet. Normalt kan det jo ikke ses, men det kommer jo an på dagslysforhold og lamper. Det er pga. skyggerne at du kan se ujævnheden. Også malings art har betydning. Måske er strukturmaling en mulighed.
(Pudsede facader, hvor dette er almindeligt, afsluttes ofte med stænkpuds fordi det skjuler de fleste buler, huller revner og helligdage iøvrigt).
Du kan også vælge at spartle, enten mellem første og andet lag eller kun på undersiden. Men det kræver godt håndelag og er osse ganske tidskrævende.
Slutteligt kan jeg foreslå at du maler loftet sort, så vil du dårlignok kunne se loftet. :o)
Peter Hansen, Bagsværd (20-02-2010) 
Svar:
Hej Peter.

Tak for det til tider ret muntre svar :-)

Ville du fjerne den oprindelige forskalling først?. Tænker i den forbindelse udelukkende på at bibeholde lofthøjden i værelserne.

Er selvfølgelig også muligt at benytte stålskelet.


Søren, Ålborg (20-02-2010) 
Svar:
Ja, væk med den gamle forskalling.
Det er muligt at spærene hænger og du bliver nødt til at rette den nye forskalling op med klodser.
Husk iøvrigt at isoleringen skal være "brandteknisk fastholdet" (se RRockwool) såfremt loftet er mod uudnytteligt tagrum.
Hvis nogen vil lægge tykkelshøvl til er det muligt at du kan genanvende gamle brædder.
peter hansen, Bagsværd (20-02-2010) 
Svar:
Helt forkert, peter hansen!
Eneste krav i etplanshuse er pt. kl.2 bekl.
Det er kun, hvor der er BD-krav, at isoleringen skal fastholdes.
Der er ikke BD-krav til lofter i et almindeligt parcelhus.
bb, horsens (21-02-2010) 
Svar:
Det har du nemlig helt ret i, bb.
Tak for dit indlæg.
Peter Hansen, Slagelse (21-02-2010) 
Svar:
Ned med de gamle forskalnings brædder, det kan ikke betale sig at at bygge videre på noget der er skævt.

Montere et par brædder eller regler på siden af spærene, så du får en vandret og plan underlag til det nye loft, opsætning forskallingen pr. c/c 300 mm, i med 100mm isolering hvis det er til opvarmet loftrum, er det uudnyttet loftrum, så i med alt den isolering der er plads til.

Er der op til opvarmet loftrum, skal damspærren ikke opsættes.

Er det uudnyttet loftrum, så monteres dampspærren bagved forskallingen, så du har mulighed for at sætte loftdåsen under damspærren.

Op med 2 lag gips, og loftet er klar til spartel, filt og herefter maling.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (21-02-2010) 

Tilbygning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har en bungalow med fladt tag og overvejer en tilbygning. Vi har fået et par indledende tilbud, og hold nu fast, begge over 600.000,- i totalentreprise og en arbejdstid på 4 måneder!!! Vi skal bare have et soveværelse på 24 kvm, i gasbeton, med fladt paptag og et kælderrum under (190 i højde). Kan det virkeligt være rigtigt? Er der andre der har erfaringer fra lignende byggerier? Hvad koster det hvis man selv står for entreprisen og hiver tilbud hjem på hver enkelt opgave? Hvor lang tid skal vi afsætte til sådant et projekt? Og ikke mindst, hvor tykke skal gasbetonblokkene min. være (eller min. U-værdi)? Jeg kan simpelthen ikke finde et klart svar på nettet (det er nok mig der er idiot). Sådan noget kan da ikke koste mere end 10 kg/kvm? Man kan da få et helt nyt hus for 800.000,-. Jeg fatter o... HJÆLP!!!
El Prepse, København S (18-02-2010) 
Svar:
Dvs. 600.000,- for en tilbygning på 24 m2 med 24 m2 kælder under ?

Det er nok lige i overkanten ja, specielt hvis det kun til soveværelse og der derfor ikke skal laves hverken vand eller kloak i den forbindelse.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (18-02-2010) 
Svar:
det lyder ikke rigtig billigt, men det kan jo være svært at svare på når man ikke kender projektets omfang...
men 10.000 nej det er helt urealistisk

hvis ikke du ved lidt om byggeri, så hold dig fra Gør-det-selv
Byggemand, Bob (18-02-2010) 
Svar:
Mener du seriøst at du forventer at få 24m2 + 24m2 kælder for 240.000 kr?

Din pris svarer til 15.000kr/m2 for soveværelset + 7.500kr/m2 for kælderen. Nok i den høje ende men det må bero på det konkrete projekt. Men at tro på 10.000 kr/m2 er fuldstændig urealistisk. Du kan ikke sammenligne med nybyggeri, 24m2 vil altid blive ret dyre pr m2.

Hvorfor ikke bede om at få udspecificeret prisen lidt mere så du ved hvad tingene koster, så kan du bedre se hvad der giver prisen. Samtidigt kan du jo indhente et par tilbud mere til sammenligning.


nn, nn (19-02-2010) 
Svar:
Tak for jeres svar. Ja ja, 10.000 er meget lavt sat, det ved jeg, men 15.000 må være den rigtige pris, ikke 25.000. Nyt spørgsmål: af en byggepris, hvor af sådan en entreprise er materiale, arbejdsløn og evt andet?
El Prepse, Kbh. S (19-02-2010) 
Svar:
24+24m2=48m2x12.500 kr = 600.000 kr. Lyder ikke urimeligt synes jeg.
En kælder er ikke billig at lave, da der skal graves ud, støbes vægge+fugtisoleres.

Jeg kan jo heller ikke få lavet en 50m2 tilbygning + 50m2 uopvarmet udestue + 50m2 kælder + 50m2 hemse for 50x12.500 kr... Det er ikke beboelsesarealet der afgør byggeomkostningen.
M.Thomsen, Horsens (19-02-2010) 
Svar:
Man kan da få et helt nyt hus for 800.000,-.

Jamen så køb da et nyt hus, fremfor at besværre foraet her med ynk!!!
realisten, danmark (20-02-2010) 
Svar:
Ja det lyder helt vanvittigt. Og du er slet ikke til besvær for det er et ret relevant spørgsmål for de fleste. Jeg ville som du også tænker dele opgaven op, men efersom du måske ikke har så meget forstand på byggeprocessen så skal du være ret grundig med at forhøre dig om hvor den ene arbejdes slutter og hvor den anden begynder. Og du skal måske have hjælp til at få kontrakter med de forskellige. Først og fremmest skal du læse en masse om hvilke muligheder der er for at bygge skidtet, hvis ikke du ved mere skal du lære det eller overlade det til en anden at snakke med håndværkerne. Folk som ikke ved noget er alt for lette ofre. Dernæst - tag fat i et større funderingsfirma og få et tilbud på kælderen. Dernæst læs noget om akkorderingerne for den byggemetode du har valgt. Dernæst tag fat i 2-3 tagfirmaer og få en samlet pris på taget. Find de vinduer og døre du vil have. Læg det hele sammen og begynd at lave en liste med alt det du har glemt og som du ikke har fået tilbud på. Og lur mig om det ikke bliver billigere......
davs, :>) (21-02-2010) 
Svar:
Tak skal du have. Jeg har en arkitekt og byggesagkyndig på, som kører opgaven for mig. De tilbud jeg har fået indtil nu ER udspecificeret, så det skulle være tydeligt hvor jeg evt. kan spare.
El Prepse, Kbh. S (24-02-2010) 

Industriparket på betongulv med gulvvarme? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har forelsket os i et gulv af industriparket/højkantsparket. Vi skal have lagt et trægulv i et nybygget køkken-alrum med vand-gulvvarme i betongulvet. Jeg hører lidt forskellige meldinger på muligheder og fremgangsmåde ...
Er der nogen der har erfaring hermed? Kan man "bare" prime en fugtspærre på betonen og lime trægulvet ovenpå? Og skal man gå efter en bestemt tykkelse (har hørt et sted, at trægulve over 10 mm ikke er gode for gulvvarmen).
Brian Hansen, Amager (18-02-2010) 
Svar:
Bare betongulvet er tilstrækkeligt udtørret inden træstavene limes på, så skulle der teoretisk ikke være noget i vejen for at lime trægulvet ovenpå betongulvet.
Husk dog efterfølgende at gulvvarmen indstilles, så overfladetemperaturen ikke kommer over 26-28 grader aht. trægulvet.
Jakob Rasmussen, Tommerup (18-02-2010) 
Svar:
Tak for svar. Mener du, at det ikke er nødvendigt at lave en fugtspærre på betonen? Hvis man lægger et traditionelt parketgulv vil man vel lægge en plastic membran og et skumlag til at tage små ujævnheder og dæmpe stødene. Jeg tænker, at man under alle omstændigheder skal have en fugtspærre, og at man kan "male den på" som i et badeværelse. Men det er måske slet ikke nødvendigt?
Brian, Amager (18-02-2010) 
Svar:
Du skal bare have udlagt et 14 mm svømmende gulv, med skumunderlag med damspærre i.

Der er ingen problemer med trægulve i den tykkelse, specielt ikke hvis overflade temperaturen på gulvet holdes under de 26-28 grader.

Det med fugtspærre smurt på betonen, er kun hvis gulvet skal limes direkte på betonen.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (18-02-2010) 
Svar:
Hej Brian

Hvis du bruger eksempelvis, Parkett elastic (lim) fra Casco,og bruger 1 kg lim pr. m2 har du allerede dér lavet din fugtspærre, mht. gulvvarme er det mest træsorterne du skal koncentrere dig om, Bøg og europærisk ahorn er eks. ikke egnet til gulvvarme, men som Kaluda skriver er et lamelopbygget gulv generelt mere egnet til gulvvarme som et massivtgulv er.
jesper, odense (20-02-2010) 
Svar:
Øh, bare lige en sidebemærkning.
Det skal fremgå "tydeligt" af leverandørens/producentens anvisninger/monteringsvejledning, hvorvidt produktet er egnet til lægning
på underlag med indstøbt varmekilde. (Nøgternt set er trægulv på gulvvarme en
skidt løsning). Trægulve har helt naturligt en barfodskomfort, der unødvendigør
underliggende varmekilde.

bb, horsens (20-02-2010) 

Gasrør der ikke bruge i etage ejendom Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg er ved at lave nyt køkken og vil ikke længere gør brug af bygas.

Vi er 4 lejligheder i min side af opgangen, hvor kun min underbo på 1. sal bruger gas. Min overbo på 3. sal og 4. sal bruger ikke gas.

Må disse rør godt stå ubrugte på 2, 3 og 4. sal er burde de ikke proppes enten hos mig ved gulvet på 2. sal eller i loftet hos min underbo på 1. sal?

Jeg tænker mere på at der er en risiko(godt nok lille) ved at have et sådan rør stående til ingen nytte.
Palle Nielsen, København Ø (17-02-2010) 
Svar:
Jeg byggede køkken om for nogle år siden, der var også gasrør der ikke var i brug. vvs montøren som var tilkaldt i andet ærinde proppede dem af lige efter sidste forbrugssted, det krævede loven sagde han. tog kun ganske få minutter og lettede det videre monteringsarbejde meget, så det synes jeg du skal få ordnet.
AK krarup, København (17-02-2010) 
Svar:
Tak for svaret .. jeg har spurgt 2 vvs''ere og de siger det samme som du skriver. Københavns energi siger dog noget andet - så ved ikke helt hvad jeg skal tro efterhånden. Men virker efterhånden som om københavns energi maler deres egen kage og giver ukorrekte oplysninger!?
Palle Nielsen, København Ø (17-02-2010) 
Svar:
Meler deres egen kage ;-) .. nogen der har nogle indput inden jeg ringer til københavns energi igen??
Palle Nielsen, København Ø (17-02-2010) 
Svar:
Det er god praksis at lade strengen stå - så har efterfølgere mulighed for at genetablere gas uden store omkostninger og besvær med adgang til øvrige lejligheder.
giraffen, kbh (18-02-2010) 
Svar:
Om Københavns energi giver ukorrekte oplysninger skal jeg ikke kunne sige noget om, men det er alid leverandøren som i dette tilfælde er Københavns energi der bestemmer over deres forsyningsledninger.

Så du bliver desvære nødt til, at gører som Københavns energi siger at du skal :o(
vvs joe, kbh (18-02-2010) 
Svar:
Ok jeg takker for indputs ... og vil nok forsøge at ligge stigestregen ind til væggen i stedet for og på den måde at få lidt mere plads til højskabene.

Nogen der har en ide om hvad jeg kan forvente at betale for en sådan operation når det er stigestrengen der skal flyttes ind til væggen?

Altså lave 1 knæk på stigestrengen ved gulvet og loftet.
Palle Nielsen, København Ø (19-02-2010) 
Svar:
Jeg ville helt sikkert afproppe dem lige efter sidste installations sted.
Hvis i som ejere bliver enige om at i ikke ønsker bygas i jeres lejligheder kan Kbh energi ikke påtvinge jer.
Du får langt flere problemmer med at ligge dem ind i væggen da der er meget strenge regler for gas, omkring føringsveje, afstand fra vægge og hvilke bæringer der benyttes etc

Med venlig hilsen
Christian Hegner
www.alternativvarme.dk
Christian Hegner, Greve (19-02-2010) 
Svar:
Jeg har lagt røret ind til væggen - da min overbo engang måske gerne vil have gas ... !! Dermed er man ikke i sin gode ret til at kappe stigestrengen. Latterlige regler hvis du spørger mig - men sådan er det jo.

Men for den nysgerige kostede det 5t kr for arbejdsløn og materialer. Virker som en ok pris når man tager alt i betragtning.


Palle Nielsen, København Ø (26-02-2010) 
Svar:
Din ovenbo er fornuftigt! Gaskomfur er det eneste rigtige.

Er det virkelig KE, der ejer stigestrengene? Jeg ville tro det var ejer-/andelsforeningen.

Husk at du normalt skal have ejers tilladelse (KE/bestyrelsen) til at ændre på stigestrenge.
ML, Kbh Ø (26-02-2010) 

Størrelse på hovedkabel Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Et par spørgsmål:

1. Hvor mange kvadrat (hvor stort) skal et hovedkabel fra udvendigt målerskab til invendigt gruppetavle med hpfi-relæ være? Det drejer sig om et sommerhus med formodentligt 4 stk. 13 amp. grupper og 2 stk. 16 amp. grupper, det er endnu ikke 100% afklaret og der skal en gruppe mere på.

2. Må et hovedkabel løbe hen over loftet og ned i en invendig skillevæg hvorpå gruppetavlen skal sidde monteret på? Jeg vil jo gerne have kablet skjult i væggen så det kommer ud direkte bag ved gruppetavlen.

3. Hvis ovenstående er lovligt, skal kablet så føres i trækrør noget af vejen, eller kan man lægge det som man vil? Jeg tænkte mest på det stykke (1m) der går ned i skillevæggen?

Jeg ved det ikke er gds-arbejde, men jeg kan ikke færdiggørre væggen ved tavlen før det er afklaret. Min elektrikker kan jeg pt. ikke få kontakt til, så jeg havde tænkt på selv at købe hovedkablet og så trække det frem. Så kan elektrikkeren montere når han har tid.
Tommy, Hals (16-02-2010) 
Svar:
Som du selv er inde på er det ikke GDS arbejde, ej heller at trække kabler, det er din installatør der skal gøre det. Mit råd find en anden elektrikker, så du kan få gang i byggeriet.
Jens, Kolding (17-02-2010) 
Svar:
1. Med de informationer du giver kunne en 2,5 kvd klare det.
2. Ja
3. Det er ikke et krav, men det kunne da være en god løsning
Jakob Steinaa, Hvidovre (17-02-2010) 
Svar:
Du skal nok vide hvad der der vil sidder foran ude i skabet i vejen, typist sidde 25A eller 35A sikringer, til almindelige huse, men da det er disse sikringer der beskytter dit hovedekabel mod overbelastning skal kablet ku n klare mindst den strømstyrke, da du ikke selv må gå i skabet i vejen skal du have en elektriker ud og fortælle dig hvilken sikringsstørrelse du har før du kan finde frem til kablets størrelse!
Hvis du tager udgangspunkt i din ide om hvad du skal bruge i din installation, (4x13A og 2X16A) så har du i væreste fald et forbrug på 45A på to faser og 58A på den sidste, så er der noget der hedde samtidighedsfaktor som reducerer forbruger betydligt, desuden er der noget udvidelsesfaktor som er en god ide at medregne, så kontakt din elektriker først som sidst, han kan også fortælle dig alt om regler omkring oplægning.

Jon, Hillerød (17-02-2010) 
Svar:
1. En stikledning skal kunne forsikres med minimum 25A, hvilket svarer til en 4 mm2.
Klemmerne i LK´s målerskabe kan ikke klemme ordentligt om mindre end 6 mm2, som til gengæld må forsikres med 35A.
Så dit valg skal være minimum 6 mm2.
2. Ja.
3. Det er ikke et krav.
XX, XX (18-02-2010) 
Svar:
XX: Hvem angiver at stikledninger skal kunne forsikres med mindst 25A?
Jakob Steinaa, Hvidovre (18-02-2010) 
Svar:
Et hovedkabel må ikke vær mindre end 10 kvadrat.
Dette må gerne oplægges over loftet og i væggen.
Men tilslutning må du ikke selv Gøre
Richard, skovlunde (24-09-2014) 

Udsug til emhætte Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg er ved at renovere køkken og vil gerne have udsug på min emhætte i stedet for kulfilter.

Jeg har 4½ meter fra emhætten til en ventilationsskakt jeg kan montere en flexslang på. Men er det for stor en afstand til at udsuget vil fungere optimalt?
Palle Nielsen, København Ø (16-02-2010) 
Svar:
Det er måske vel langt.
Der er en del "rørtab" i et alm. plastflexrør.
Hvis slangen går lodret op er der mindst modstand i den.
Endvidere har det jo en vis betydning om der osse er nok luft at suge af.
Benny Karlsen, Lem (16-02-2010) 
Svar:
Du kan med fordel anvende glatte rør i stedet for flexslange.
giraffen, kbh (16-02-2010) 
Svar:
Du skal være opmærksom på plast flexslange ikke må monteres i lukkede konstruktioner som f.eks. rørkasser og forsænkede lofter. Det er meget bedre enten at lave det i spiorør eller fladkanaler fra din emhætteleverandør
AA-Kbh, København (05-03-2010) 
Svar:
Hvor finder jeg denne lovgivning beskrevet?
giraffen, kbh (07-03-2010) 

indvendige døre Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
jeg har et hus fra 1987 med indvendige døre fra Scadania ,82*204*4 cm jeg vil gerne have dem skiftet med nye som måler 82,5*204*4. Kan de være i den eksisterende karm ? Indvendigt karmmål på 83 cm!!! Hængsler osv. passer.

Benny Walther, 7000 (15-02-2010) 
Svar:
Umiddelbart så bliver det meget snært, da dørpladen jo er lidt bredere når den lukker pga. større brede på diagonalen.

Mange af den ældre døre var også lidt skråt tilbagelagt for at undgå dette problem, de nye døre som skal kunne vendes er dog fuldkantet, og kræver derfor lidt mere luft omkring dørpladen for at gå helt fri ved åbning og lukning af døren.

http://www.koluda-byg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (15-02-2010) 
Svar:
Er du nu ganske sikker at de gamle døre er82cm på den bredeste side.
Ihvertfald bør du måle falsbredde i karmen og evt. lave dig en pind præcis 82,5x4cm og se on dørpladen kan virke.
jørgen olsen, viby (15-02-2010) 
Svar:
Scadania døre var nominelt 825x2040x40mm dengang, så du burde roligt
ku´ skifte dem til Swedoor. (Swedoor-Jeldwen er en sammenlægning
af bla. scadania-døre/killsgaard-døre m.v.)

bb, horsens (16-02-2010) 

Tage klinker af væg uden at de går i stykker. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej.
Vi skal igang med en delvis renovering af et badeværelse på 1 sal.
Vægge består af 2 lag gips med 15x20x7 klinker monteret på alm. vis i fliseklæb.
Vi skal have "indfældet" et spejl og nogle af klinker (hvor spejlet kommer til at sidde) vil jeg gerne have taget af UDEN AT DE GÅR I STYKKER, idet jeg skal bruge dem en andet sted i bade værelset. Jeg kan ikke skaffe denne klinke mere.

Spørgsmål.
Nogle gode råd til at pille disse klinker af i hel tilstand - forslag til værktøj mv. modtages meget gerne.
På forhånd tak.
Niels Hansen, Brenderup (15-02-2010) 

Placering af 75 mm vakuum ventil Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal grundet utæt inddækning i forbindelse med afløbs udluftning gennem tag, have sat en 75 mm vakuum ventil monteret i et frostsikret rum, hvor langt over gulvet skal denne placeres? Påstanden går på 1800 mm. over gulv!
De 50 mm vakuum ventiler der er placeret, umiddelbart over gulvet.
Opgaven påbegyndes først når sneen på taget er væk.
Flemming Greve, Silkeborg (13-02-2010) 
Svar:
Først og fremmest er det allerbedste bare at tætne inddækningen/taggennemføringen og levere vacuumventilen tilbage.
En vakuumventil er indrettet således at den kun kan suge luft ind, (selv om det kan ska at den osse slipper overtryk ud, hvis membranen bliver gammel og stiv), og der er ingen krav om afstande over gulvhøjde. At rummet skal være frostfrit har muligvis at gøre med at membranen ikke virker optmalt i frosrvejr.
Alle de bekymringer slipper du for ved at føre udluftningen O.T.
Niels Kjeldsen, Søby (13-02-2010) 
Svar:
Hej.
Niels har helt ret i at du bør levere den ventil tilbage. og få løst problemet med utætheden i inddækningen. udluftning over tag er den eneste rigtige løsning.
en vakumventil er en dårlig løsning som aldrig skulle være opfundet.
mvh
www.aveaentreprise.dk
Daniel, Kalundborg (13-02-2010) 
Svar:
Fuldstændig enig!!

Jeg ser jævnligt at utætte vacumventiler giver fugtskader som svamp & råd i skunke o.l.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (13-02-2010) 

helårsvand i kolonihave Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
jeg har sat en 60 l vandvarmer op i badeværelse, og skal have tilsluttet
toilet bruser håndvask og varmt og koldt vand i køkken, plastikrør bøjelige,
er det godt? kan jeg gøre det i frostvejr? jeg har kvalifiseret medhjælp,
venligst j.d.
john dollas, hvidovre (11-02-2010) 
Svar:
ja da, det lyder smadder godt, har du tænkt på vinteraftapninger?
børge, himmellunden (11-02-2010) 
Svar:
ja det er i orden, jeg var bare usikker ang frosten
john dollas, hvidovre (11-02-2010) 

tikken og buller i radiator og rør Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Efter at have skiftet det gamle naturgasfyr ud med et nyt Milton og en mindre varmevandsbeholder har vi fået en tikken og bulren i rør og radiatorer som gerne kommer når fyret kører op eller når der laves varmt vand. Huset og dermed installationerne er fra 72. Fyret har udeføler men om natten bliver jeg nød til at stille fyret på rumtemp. for at kunne sove! KAn det virkelig passe? Eller er der nogle der har gode råd??
Jesper, Sydfyn (10-02-2010) 

Efterisolering fra toppen Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har haft håndværkere til at ligge nyt tag og samtidigt foretage en vurdering og udbedring af isoleringen på vores ældre hus. Vurderingen lød, at isoleringen var fin på den ene side og de lagde 5-10cm på på den anden side af huset da isoleringen der var "klasket sammen". I forbindelse med al den nye sne, har jeg her 4 måneder efter kunnet konstatere, at sneen smelter frygteligt hurtigt fra vores tag og har derfor selv moslet rundt i skunk og under gammelt vindpap for at "checke" håndværkerne. Der ligger mange steder kun 10 cm og inde i skunken er det meget rodet isoleret.
Jeg kan ikke se nogen dampspærre.
Jeg har haft dem ude at kigge på det en gang og de kommer igen om et par dage.

1) Er dampspærre ikke nødvendig når man efterisolerer gamle huse med udnyttet tagetage(ca. fra 1900). Under det første besøg hævdede håndværkeren at det ikke var nødvendigt.
2) hvordan skal en dampspærre sættes op ved skunklemme (kold skunk)? Der vil vel uundgåeligt komme hul i dampspærren her? Og hvordan eftermonteres/afsluttes en eventuel dampspærre ned mod gulvet
3) Burde varm skunk ikke være oplagt at lave, når taget nu alligevel er taget af? (manglende rådgivning fra håndværker)
4) Hvad er anbefalet/realistisk isoleringstykkelse ved renovering?
5) Er der andet jeg bør have in mente når jeg igen skal tale med håndværkeren?

Som det fremgår er jeg ikke supertilfreds med den rådgivning jeg har fået i forbindelse med det nye tag og efterisolering, så jeg vil gerne føle mig rustet til diskusionen med håndværkerne.

Rasmus, Århus (08-02-2010) 
Svar:
Der foreligger nok nogle misforståelser.
Måske har handværkeren troet at den eksisterende isolering blot skulle repareres.
Men hvis der skal isoleres op til dagens standard skal der 25-30cm isolering i. Og det er jo nødvendig at gøre konstruktionen så tyk at der er plads til al den isolering.
Håndværkeren har muligvis sagt at dampspærre ikke var nødvendig fordi der er pudsede væggge og lofter, altså puds på rørvæv og tæt forskalling.

Som du beskriver det lyder det som om din håndværker ikke er specielt god til at forklare sig eller bare ikke særlig dygtig.
Jeg foreslår at du finder en anden, der er nok af dem lige i denne tid.
Skunk se her:http://www.rockwool.dk/r%c3%a5d+og+vejledning/den+lille+lune/renovering+og+efterisolering/efterisolering+af+haneb%c3%a5ndsp%c3%a6r
http://guiden.rockwool.dk


Finn Sølvsteen, Randers (08-02-2010) 
Svar:
Udføres der efterisolering skal der ALTID etableres en dampspærre, hvis det er et opvarmet rum, der er ingen undtagelse.

Umiddelbart ville jeg altid lave varm skunk uanset om det er nybyg eller renovering.

Dette løser også problemet ved evt. skunklem.

Anbefalet isoleringtykkelse ved renovering er min. 250 mm isolering, men det er ikke altid dette kan opnåes.

Generelt så kan det næsten altid lade sig gøre ved en tagrenovering, da det jo er muligt at hæve tagfladen, dette kan dog i nogle tilfælde ikke lade sig gøre, kan være pga. tagets opbygning, lokalplan der har en max. højde som overskrides, eksisterende elementer i taget som tagkviste, fremspidser osv. som gør det uhensigtsmæssigt at hæve tagfladen.

Men som sagt er det næsten altid muligt at finde en løsning der gør at det kan isoleres op til min. kravene.

Men ja, du har fået en rigtigt dårlig vejledning og rådgivning af dine håndværkere, hvis du i dag kun har 100 mm isolering i taget, og der nogen steder bare er en rodet isolering, som sikkert dækker for noget gammel isolering der er mere eller mindre værdiløst.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (08-02-2010) 
Svar:
http://www.rockwool.dkr
http://guiden.rockwool.dk
Her var de.
F. S., Randers (08-02-2010) 
Svar:
1) Det er ikke en efterisolering du har fået foretaget, da de jo kun har udskiftet/suppleret den isolering der er faldet sammen. Hvis der ikke er tegn på kondens/skimmel i den gamle konstruktion er der ikke grund til tro de skulle opstå ved den smule isolering på 50-100mm(som reelt kun er en reparation som jeg læser det). Derfor er der ikke krav til at montere dampspærre rent teknisk set.

En anden sag er at du faktisk ifølge loven skal efterisolere ifm. tagudskiftning. Efterisoleringen skal opfylde de skærpede U-værdier i BR-08, som for tage vist er 0,2 w/m2K. Og så SKAL der dampspærre op.
M.Thomsen, Horsens (09-02-2010) 
Svar:
Hvis der isoleres over 100mm er risikoen stor, og hvis der skal skiftes tag skal det også isoleres op til de nye krav, med mindre der gives en dispension på mindre isolering.

Og ja, der SKAL damspærre op med mere end 100mm isolering, så du må bare gå dem på klingen...;)

http://www.koluda-byg.dk


Tømrerfirmaet Koluda byg, Slagelse vestsjælland (09-02-2010) 
Svar:
Jeg siger tak for svarene.
Ud fra jeres kommentarer lyder det godt nok til, at der er en del der skal afklares fra håndværkernes side. Pga. sygdom har de aflyst denne uges møde, men jeg vender tilbage med dommen og måske opfølgende spørgsmål i næste uge.
Rasmus, Århus (11-02-2010) 
Svar:
Hej, det er næsten umuligt at monterer en tæt dampspærre oppefra, det kan kun lade sig gøre nedefra. Derfor er der ingen dampspærre da den ikke ville have nogen effekt hvis den blev monteret oppefra med en masse perforinger.
Mvh Tømreren
Tømreren, Nyk.F (12-03-2010) 

El-installationer i gipsvæg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,

i forbindelse med lettere renovering, har jeg skulle åbne noget af en gipsvæg, og vil flytte en kontakt. Men jeg er så i tvivl om det el der er i forvejen er lovligt. Gipsvæggen er en standard tynd væg på 45mm, og den forfradåse der sidder er jo næsten samme tykkelse, og fylder derfor næsten i hele dybden. Er det lovligt (der er lige skåret isolering væk rundt om kontakten)? Ved ikke hvad de ellers skulle have gjort, men er i tvivl. Det andet spørgsmål er, at inde i væggen kører der bare kabler rundt, som ikke er i rør, og de sidder heller ikke fast inde i væggen. Dvs. det er løse kabler (sådan nogen med 3-5 ledere inden i), der er trukket rundt inde i væggen, til diverse kontakter andre steder. Jeg er i tvivl om disse skulle have været trukket i rør, og om de skulle sidde fast, og evt. være placeret en bestemt måde inden i væggen, f.eks. langs kanter?
Peter, Århus (08-02-2010) 
Svar:
Det er helt lovligt lavet. Det er jo ikke el-manden der bestemmer hvor tyk vægen skal være. Og der er helt lovligt at lægge løse kabler i en gipsvæg.
Thomas, Vojens (08-02-2010) 
Svar:
Mange tak for det hurtige svar :-)
Peter, Århus (08-02-2010) 

Gulvvarme - Badeværelse Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg bor i et 5 år gammelt byggeri, hvor der fra starten har været en del problemer med badeværelset. Efter 5 år udbedres fejlene på badeværelset nu endeligt, hvilket betyder 4 uger uden badeværelse grundet manglende våderumsmembran mv.
Da vi flyttede ind var der ujævnheder i fliser lagt på gulvet, samt manglende fald til bruser. Løsningen var at lægge endnu et lag fliser på gulvet. Vi forespurgte dengang til hvorvidt dette ville have en indvirkning på vores gulvvarme. Svaret dengang var blot at det overhovedet ingen indflydelse havde.
Nu 5 år senere vil de ifm. den samlede 'udbedring' lægge endnu et lag fliser på gulvet, hvorved vi vil have 3 lag fliser.

Er der nogen der kan give mig et svar på hvorvidt dette 3 lag fliser har en indvirkning på gulvvarmen? Eller andre problemer?

På forhånd tak.
Katja Madsen, København (07-02-2010) 
Svar:
Det er helt uacceptabelt vil jeg mene, at lægge endnu et lag fliser.
Jo tykkere fliselag over gulvvarmeledningerne/-rørene jo langsomere reagerer gulvvarmetermostaten.
Det er soleklart at der fra starten har været krav om fald mod afløbet efter gældende regler. Det er hvad I har krav på.
Jeres entreprenør prøver at fedte den billigste løsning af på jer.
Entreprenøren kan med udgangspunkt i AB92 §33 hævde at afhjælpning af fejlene vil være uforholdsmæssigt kostbare såfremt hele gulvet skal hakkes op.
Men idet han allerede har forsøgt sig en gang med nye fliser uden at fejlen er afhjulpet findes der ikke et argument for at forsøge en gang til.
I kan "med loven i hånd" kræve at arbejdet udføres som oprindeligt beskrevet i entreprisekontrakten.
Per Holst, Ringkøbing (08-02-2010) 
Svar:
Spørgsmålet er desværre reelt nok. Det drejer sig desværre om rigtig mange lejligheder, ikke kun vores. Der har kørt en voldgiftsag siden byggeriet stod færdigt, og derfor udbedres det først nu.

Tak for dit svar, Per, det er også vores opfattelse. Efter 5 års kamp er man desværre bare ved at være lidt udmattet over at kæmpe, og vil bare gerne have at det fungerer.

Endnu en gang tak.
Katja Madsen, København (08-02-2010) 
Svar:
Eller luk for adgangen til dem der ikke kan skrive ordentligt på sitet...
Underlig tanke med "søgt spørgsmål", hvorfor skulle det dog være det??
Ellers enig med det faglige svar.
M.Thomsen, Horsens (09-02-2010) 
Svar:
Seriøsiteten på dette site bliver ikke anderledes, så længe alle kan sidde og poste anonymt desværre.

www.gdsforum.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (09-02-2010) 

Montering af indvendige døre? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi bor i et hus fra 1963, med lofter til kip, som nu skal have nye indvendige døre, de nye døre er nogle få centimeter højere end de gamle, ovenover det eksisterende murhul, er indmuret et ca.1 tomme tykt brædde, som støtte for muren over dørhullet, muren er 10cm bred/dyb og en form for let beton, som anvendtes på den tid.
Spørgsmålet er så: Kan man blot save bræddet bort, og montere den nye dør, eller skal der lægges en form for støtte over murhullet?
PS: Beklager hvis der er brugt underlige begreber, det skyldes, at jeg ikke er håndværker:-)
Reno Kromanne, Kalundborg (07-02-2010) 
Svar:
Umiddelbart ville jeg ikke fjerne dette bræt.
Men skærer de få cm af døren og karmen i stedet for.

Det bræt er sikkert sat fordi de ikke ville benytte overligger over dørene, og så længe letbetonblokkene er limet ordentligt sammen i fortandinger over døren, skal det nok også holde.

http://www.tømrermester-rk.dk
Tømrermester René Koluda, Gørlev Vestsjælland (07-02-2010) 
Svar:
Til Tømmermester R.K.
Tak for svaret, det gav ro i overvejelserne.
Reno Kromanne, Kalundborg (07-02-2010) 
Svar:
Ak ja, loft til kip, eller ej. Det har jo ikke indflydelelse på dørhøjden.
Ta´ da lige et mål, før du køber nye døre!

http://www.swedoor.dk

gå ind på "arkitekt", "mål og fakta!

så hudt jeg visker, så er der 4 dørpladehøjder i std progr. med en
lev tid 5 arb. dage.

1963? Skillevægge/bagmur sandsynligvis udført i "koksblokke" (forløber for
lecablokke).
realisten, danmark (07-02-2010) 

samling af pex rør Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hej.. jeg vil gerne have flyttet min gulvvarme styring. så derfor vil jeg hører om man må samle pex rørene.
morten, haslev (07-02-2010) 
Svar:
Hvis det er en centralvarme så ja.

http://www.tømrermester-rk.dk
Tømrermester René Koluda, Gørlev Vestsjælland (07-02-2010) 
Svar:
Ja man må godt lave en samling på pex-rør.
Men iht. DS469 Norm for etablering af varmeanlæg med vand som varmebærende medie, skal samlinger på Pex-rør i varmeanlæg være tilgængelige.
Dvs. du må ikke skjule samlingen f.eks. ved nedstøbning eller lignende.
Jakob Rasmussen, Tommerup (07-02-2010) 

HJÆLP.....Ang. køkkenbordplade. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Nu er vores lange og flotte bambus køkken-bordplade kommet på..Har købt Trip-Trap's køkkenbordsolie, natur..smurgt det på som anvist, men synes nu træet virker al for gul/orange/mørkt.ØV..Ønsker ikke bordet skal se så mørkt ud.Er der mon nogen der har et godt råd til mig, nu hvor bordpladen skal have en tur for anden gang ? Kan jeg bruge køkkenbordsolie hvid, ovenpå naturen ?
Tak for forhåbentligt hurtig svar.
Venligst Luise.
Luise Dines Petersen, Kolding (06-02-2010) 
Svar:
Du kan fint smøre hvid køkkenbordsolie ovenpå. Hvis det heller ikke dur så prøve en sort olie, eller en violet.
Man kunne tænke sig at den nys udbredte olie skulle fjernes, med Trip Trap olieafrenser - først.
Måske har Trip Trap enddan osse et godt råd til dig, du ender jo nok med at blive en rigtig god kunde hos TT.
Benny Blovstrød, Skagen (06-02-2010) 
Svar:
Det med den sorte olie, var da et supert forsøg..
Ja..ingen tvivl om jeg bliver en kanon kunde hos Trip-Trap, hvis det er det jeg vælger.
l, k (06-02-2010) 
Svar:
ØV.
Mit svar skulle opfattes ironisk eller endda sarkastisk.
Men hvis den slags slet ikke bider i Kolding så må jeg jo udpensle.
Hvis man udsmører en ukendt substans ud over hele sin nyudlagte bambus-køkkenbordsplade uden at kende slutresultatet – på forhånd. Ja så svarer det jo til en ”blind date” – spændende, men skuffende.
Husk næste gang at gøre en prøve, f.eks. på den stump der er skåret ud for vasken.
Men rådet gælder stadigvæk. Trip Trap ved hvad der er værd at vide om køkkenbordsoverflader og disses ødelæggelse og reetablering.
:o)
Benny B., Skagen (07-02-2010) 
Svar:
Vi har betalt ret mange penge til denne skønne bordplade, og har selvfølgelig lavet en "prøve" med naturolien, INDEN vi gik igang med den store omgang, og vurderede slutresultatet til at være helt ok. Alligevel, på trods af det, er jeg ikke helt tilfreds, og stiller blot et spørgsmål, om jeg kan bruge denne hvidolie, for at få den en tand lysere..
Ironisk og sarkastisk, ja det må man sige du er...problemet er bare, at du måske skulle vælge et andet sted at være det på.., -Jeg er ihvertfald lidt sårbar og itvivl, når jeg vælger at skrive herind, og tar'' dette forum, modsat dig, meget seriøst.

l, k (07-02-2010) 

Etablering af dampspærre oppe fra Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg er ved at renovere hus og er ved at isolere på loftet. huset er fra 1965 og der var ikke nogen dampsærre.I de rum hvor jeg har skiftet loftet har jeg selvfølgelig etableret dampspærre nedefra men jeg har nogle rum hvor jeg ikke så gerne vil have loftet ned og mit spørgsmål er så om man kan lave dampspærre oven fra. Jeg skal have 300 mm isolering på loftet og spærene er gitterspær
Klaus, Svendborg (06-02-2010) 
Svar:
Du kan udføre dampspærren som vist her: http://www.rockwool.dk
Men iøvrigt bør du, inde du fortsætter dit efterisoleringsprojekt, læse "Den lille lune" enten på nettet, eller hente den hos din lokale trælasthandler.
Der er mange fiduser at i det hæfte.
Niels Krause, Kosør (06-02-2010) 

Kan man tapeserer skabslåger Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har købt et ældre hus med nogle Øh låger vi gerne vil have tapeseret kan man det eller skal de males.
Inge, Aalborg (06-02-2010) 
Svar:
Det kan man godt ja.

Normalt sættes der tapet på dem, og herefter et lag lak.

Har de bla. lavet i boligprogrammet frs skrot til slot et par gange.

http://www.tømrermester-rk.dk
Tømrermester René Koluda, Gørlev Vestsjælland (06-02-2010) 

Den billigste/bedste løsning til fald i garage Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi fik for 3 år siden bygget en garage på 65 kvm.
I år har der været meget sne og det har bilen slæbt ind og der bliver det sådan set liggende, dog bliver det til vand som ikke gør det bedre.
Vi fejer og fejer vandet ud, men det er ikke nemt at styre med de temperaturer vi har iøjeblikket :o)
Jeg har snakket med en murer som mener at hele området omkring bilen skal brækkes op og så skal der etableres en rist i længderetningen af bilen og så lave fald.
En anden har sagt at man kan lave fald med noget spartel af en eller anden slags hvorved man ikke behøver at brække gulvet op. Det spartelmasse skulle være stærkt nok til at køre på, så det ikke skal have nogen efterbehandling.

Er der nogen som har en ide om hvad der er den bedste løsning?
klaus, Hjørring (03-02-2010) 
Svar:
Det er nok et spørgsmål om pris.
Det er nemtnok at lave fald på gulvet - ud af porten el. portene.
Men det materiale der skal anvendes til opbygning af fald oven på eks gulv er ganskew dyrt og der skal nok være 0,5 til 1 cm fald pr meter.
Hvis det er muligt kunne man tænke sig at hugge arealet op lige præcis der hvor bilerne står og etablere fald ud af portene.
Arne Thomsen, Nørre Snede (03-02-2010) 
Svar:
Tak for det hurtige svar :o)
Hvis noget af gulvet bliver banket op der hvor bilen står, hvordan kommer det så til at se ud i samlingen ved det gamle og nye gulv? Er det normalt en elastisk fuge man ligger.
Hvad vil være bedste løsning?
klaus, Hjørring (03-02-2010) 
Svar:
Billigste løsning :
Køb en skraber af den slags der bl.a. bruges i svømmehaller.
Dermed kan vandet let skrabes væk fra gulvet og ud af porten
Jakob Rasmussen, Tommerup (03-02-2010) 
Svar:
Ja det var selvfølgelig en mulighed med en skraber :o) Det er dog et irritationsmoment med alt det vand og det er begrænset hvor meget det tørrer i disse vejrforhold
klaus, Hjørring (03-02-2010) 
Svar:
Du kan skære det eksisterende slidlag op med en vinkelsliber eller lign.
Det kræver lidt akuratesse og omhu at skære så den blivende del af slidlaget ikke beskadigets.
Jeg tror ikke at det er nødvendigt at lave fuge mellem gammel og nyt slidlag. Men skulle det blive nødvendigt er det nemmeste at skære en fuge lige i samlingen og fylde op med en passende fugemasse.
Gunnar Pallesen, Vojens (03-02-2010) 

Brune sålbænk-fliser Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,

I 60'erne, da mit hus blev skalmuret, murede man et vindue efter, som vi nu skal have reetableret. Det har givet os en udfordring i forbindelse med sålbænken. Vi kan nemlig ikke finde sålbænkfliser bare nogenlunde svarende til dem der sidder på resten af huset. Det er en 10x20cm matbrun sålbænkflise. Er der nogen, der kender en producent, der er leveringsdygtige i sådan nogen?

På forhånd tak for alle input :)
Andreas Hyldgaard, Hobro (03-02-2010) 
Svar:
Kan det være en "Hasle klinke" ? Se link ca. halvvejs nede: http://www.genbyg.dk
M.Thomsen, Horsens (03-02-2010) 

Placering af dampspærre mellem 2 lag krydsisolering Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej.

Jeg vil gerne spørge om der er nogle krav om hvor dampspærren skal placeres.
( max mm på indersiden eks. eller et forhold mellem yder og inder isolering af dampspærren ). Jeg har lige bygget et sommer hus hvor der på ydersiden af dampspærren er 200 mm og på indersiden 50 mm ,men da jeg skal til at bygge nyt hus og det bliver med et træskellet indvendig og en murstensvæg udvendig vil jeg gerne have at den indvendige isolering bliver på min 75 mm da man så kan ligge kabler der uden at være bange for at pistolsømmene, som skydes i i en fibergibsvæg, ikke rammer strømkablerne. Det er lige i underkanten med 45 mm lægter da sømmene er lidt lange.

På forhand tak

Poul-Henning Nielsen
Viborg
Poul-Henning Nielsen, Viborg (01-02-2010) 
Svar:
Hej
Det kunne umiddelbart godt blive et problem, idet jeg læser dit indlæg som der bliver 75 mm isolering på den ene side af dampspærren og 200 mm på den anden side.
Normalt angiver man som "tommelfingerregel" at dampspærren ikke må ligge længere inde en 1/3 af isoleringstykkelsen.

Jakob Rasmussen, Tommerup (01-02-2010) 
Svar:
Hej igen.

Tusind tak for svaret. Du har forstået det rigtigt. Men jeg kan jo så gå op i 225 mm på ydersiden så burde dt være ok.

Hilsen

Poul-Henning Nielsen
Poul-Henning Nielsen, Viborg (01-02-2010) 
Svar:
Nej, det er 1/3 dele inde i isolering af den totale isolering tykkelse.

Dvs. har du 200 mm på den ene side, kan du faktisk have 100 mm på den anden side.

www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (01-02-2010) 
Svar:
Jep. Koluda har ret.
Jeg fik vist ikke forklaret mig tydeligt nok.
Jakob Rasmussen, Tommerup (01-02-2010) 
Svar:
Den dér 1/3 skal man lige ta´ med et gran salt, for nu at bruge et gammelt udtryk! Lobbyisterne, som åbentbart har haft held til, at overbevise beslutningstagerene om, at NU skal vi altså pakke vor bolig ind i, om ikke "metertykke", men så da i hvertfald minimum 50-60cm mineraluld på loft, og i vægge!

Set i dét perspektiv, så holder 1/3 ikke!!(så ku´ man jo indbygge dampspærren
15-20cm oppe i isoleringslaget, med deraf katastrofale følgegener), hvad med kondenspunktet?








bb, horsens (02-02-2010) 
Svar:
Helt enig, den skal ikke ligge 15-20 cm inde i konstruktionen.

Men i dette tilfælde hvor det er en spørgsmål fra 50 til 75 mm, anser jeg det ikke for at være et problem.

Men jeg ville ikke selv gå over 100 ind med damspærren.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (02-02-2010) 
Svar:
For ydervægge gælder maks. 1/3 inde OG maks. 50mm isolering på den varme side af dampspærren. Ellers risikerer man kondens.
For at vide det nøjagtige dugpunkt skal der laves en fugtteknisk beregning for konstruktionen.
M.Thomsen, Horsens (02-02-2010) 
Svar:
Glemte spørgerens forslag med 75mm på den varme side af 225mm og så en teglregnskærm. Det vil give skimmelproblemer på sigt!
Der vil ikke opstå kondens indenfor dampspærren, men temperaturen på den varme side af dampspærren vil komme under 16,5 grader som er en vejledende grænse for dannelse af skimmelsvamp.
Hvis du vil have 75mm før dampspærren, skal du op på 250mm isolering i træskellettet, og så de 75mm på den varme side af dampspærren.

Det samme vil gælde for eksemplet med 600mm isolering på loftet, og dampspærren 200mm inde i konstruktionen. Den går ikke af hensyn til overfladetemperaturen på den varme side af dampspærren !
Man skal faktisk op på 1000mm isolering ovenover de 200mm hvis dampspærren skal ligge 200mm inde!
M.Thomsen, Horsens (03-02-2010) 
Svar:
Der er jo faktisk ingen fordel i at have mere end 50 mm isolering foran damspærren, da denne jo er nok til VVS og elinstallationer.

I dette tilfælde ville det nok være bedst bare at nøjes med de 50 mm isolering, da de sidste 25mm vil have en minimal effekt, men måske skabe problemer senere hen.

http://www.koludabyg.com
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (04-02-2010) 

hus som er lydt Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:


Hej :)

Vi har et problem med vores hus, vi synes det er meget lydt. vi har ikke nogen store rum hvor vi både har træloft og trægulv!

Når vi mener lydt er det fordi man kan høre udenfor hvad der bliver sagt indenfor og omvendt. vi synes det er rigtig træls :(

vi ved ikke hvad det skyldes, vi har fået lavet en tilstandrapport da huset blev købt for 3 år siden og der står at det er hulmursisoleret.

vi håber på der er nogen der ved noget om det her, da det er rigtigt stort problem for os, fordi vi føler ikke vi kan have noget privat liv :(

på forhånd mange tak. Rikke





Rikke, Brørup (01-02-2010) 
Svar:
Hej

Jeres hus må have nogle uisoleret zoner eller åbne forbindelser i de ydre rammer?
Dette kan f.eks være under vinduer hvis der ikke er brugt bagstop eller isoleret da vinduer er monteret.
Kunne det ikke være hvis ventiler på vinduer står åbne?
Kontroler alle gennemføringer i facader, som aftræk eller lign.
ældre huse med ventileret sokkel kunne måske også været årsagen da det reelt kun er et gulvbræt der adskiller inde fra ude?

hvis i ikke finder problemmet kan det formindlig findes med med en termografering.
Her finder vi alle dårligt isoleret steder på huset og huller i facader.

Med venlig hilsen
Christian Hegner
www.alternativvarme.dk
Christian Hegner, Greve (01-02-2010) 
Svar:
Hej
tak for dit svar :)
Vi har fået nye vinduer i for 1½ år siden og der brugte de skum som bagstop.
vi har udluftningkanaler i alle rum , ved ikke hvordan vi kan lydisolere dem ?
der er også udluftnings kanaler under gulvet i hele huset og der er ingen isolering under huset. kan det være det, der gør at vi kan høre alt ? har du et forslag til hvad vi kan gøre ?
Rikke, Brørup (01-02-2010) 
Svar:
Udluftningkanalerne kan i ikke sådan lydisolere, lyden transportes jo gennem luften, så alle steder der kan komme luft igennem, kan der også komme lyd igennem.

Så alle de ting du nævner har alle en indflydelse på at i kan høre støjen, en stor del sikkert gennem jeres udluftninger i væggene, her er jo mest fri passage, hvor under gulvene er der jo gulvet imellem som dæmper noget af støjen.

www.koluda-byg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (01-02-2010) 
Svar:
Tak for svaret :)

Kan vi lukke de udlufningskanaler af uden at det gør noget? og hvad kan vi lukke dem med, så det giver et godt resultat ?
Rikke, Brørup (01-02-2010) 
Svar:
Hvis ellers i husker at lufte ud engang imellem, kan du godt lukke for dem ja.

Er det ikke justerbare ventiler i har, så er det jo bare at lukke dem.

Ellers kan en tåt isolering i en plastikpose klare opgaven.

www.tømrermester-rk.dk

René Koluda, Gørlev Vestsjælland (01-02-2010) 

Her vises 1009-1033 indlæg ud af 6247.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »