» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 1009-1033 indlæg ud af 6252.   « Forrige 25       Næste 25 »

Placering af stikkontakter Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal til at lave bryggerset om, og skal derfor tage stilling til hvor vi vil have de nye kontakter. Er der regler for hvor de må/ikke må sidde. Vi vil gerne have 3 stikkontakter til at sidde bag vaskemaskinen så stik og ledninger til vaskemaskine,tørretumbler og fryser ikke kan ses. Er det tilladt ?
Maria, Sønderborg (26-02-2010) 
Svar:
Ja det er tilladt. Jeg synes det er en god ide at sætte stikkontakter op istedet for dåser hvis det nu skal ske at det skal udskiftes. Men husk at få udskiftet stikpropper så der er korrekt jordforbindelse!
Melkon S, LSD, HHV (26-02-2010) 
Svar:
Det er så en god ide at vælge stikkontakter uden afbryder...
Morten, Kbh (01-03-2010) 
Svar:
Enig!
Melkon S, LSD, HHV (01-03-2010) 
Svar:
Og husk at LK Fuga stikkontakter ikke længere må forsikres med 16A!
Thomas - Aut. Elinstallatør, Midtjylland (02-03-2010) 
Svar:
Thomas Midtjylland:

Har du den påstand på skrift ?
Jan, Kastrup (03-03-2010) 
Svar:
http://www.wattoo.dk

http://www.wattoo.dk
Aksel, Hørning (03-03-2010) 
Svar:
"Ikke længere", er det nu noget nyt?
Melkon S, LSD, HHV (03-03-2010) 
Svar:
Axel, det ved jeg godt, men så kigger du i SB der står noget andet, så vi er inde på et af de der gråzone spørgsmål.
Og ja jeg ved godt vi skal gå efter producenten, men vi skal også gå efter SB.
Jan, Kastrup (03-03-2010) 
Svar:
Det er og har aldrig været et gråzone-spørgsmål. Fra 1. januar 2010 er reglerne for sikring foran stikk. ændret.


http://www.tekniq.dk




giraffen, kbh (03-03-2010) 
Svar:
Da vi købte huset var der trukket nyt strøm fra tavlen og ned ( huset er fra 1936) og der var der installeret 2 stikkontakter hvor de har brugt faserne fra krafstikket. De 2 stikkontakter ( uden afbryder) har jeg jo bare tænkt skal anvendes igen. Hvordan ser jeg om de må sidde foran en 16 amp sikring ? står der noget på selve kontakten ?
Maria, Sønderborg (04-03-2010) 
Svar:
Stikkontakterne er ikke ændret - kun reglerne. Sørg for at der sidder max 13 A sikringer foran dine stikkontakter så er alt lovligt - også her efter 1. januar.

Hvis de skal være bag maskinen kan det være en god ide at planforsænke dem i indmuringsdåser, men det er der måske tænkt over?
giraffen, kbh (04-03-2010) 
Svar:
Hej Giraf
Det er der tænkt over, men tak alligevel

Maria, Sønderborg (05-03-2010) 
Svar:
Takker Giraf
Jan, Kastrup (09-03-2010) 


Fjernvarmeinstallation Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,

vi er de heldige ejer af et gammelt hus, hvor der er fjernvarme. Varmeinstallationen er dog MEGET gammel og tager en del plads i bryggerset, hvorfor vi er ved at finde ud af hvordan vi løser dette og har brug for lidt råd i den forbindelse, og har fundet 2 alternativer.

1. Nyt fjernvarmeanlæg med varmvandbeholder
2. Nyt fjernvarmeanlæg med gennemstrømsvandvarmer (fordel fylder mindre)

Jeg har søgt meget rundt på nette for at finde ud af hvad der er af prisforskel (umiddelbart på de 2 løsninger i indkøbet, men synes ikek at kunne finde rundt i det - vi skal bruge dette til at lave et budgetoverslag, da vi ved samme lejlighed skal have ombygget vort bryggers) - Kan i svare på dette?

Endvidere har vi overvejet en løsning hvor vi kan sætte en af de 2 ovennævnte muligheder op i vort redskabsskur, men er ikke klar over om dette er forsvarligt, da der kommer frost i skuret? - Kan anlægget holde til det, og vil økonomien i brug blive væsentligt forringet i så fald?

Håber i kan hjælpe.

Mvh
Lasse Nielsen
Lasse Nielsen, Vejle (26-02-2010) 
Svar:
Hej Lasse

Du bliver nød til at kontakte fjernvarmeværket. Vejle Fjernvarme foreskrivet så vidt jeg kan se at gennemstrømningsvandvarmere IKKE må anvendes uden separat tilladelse.
Når du ikke har kunnet finde noget på nettet om prisforskel på en løsning med gennemstrømningsvandvarmer kontra varmtvandsbeholder, så er det sikkert fordi der stort set ikke er forskel på indkøb, drift og vedligeholdelse.
Den eneste forskel er at gennemstrømningsvandvarmeren fylder mindre. Men til gengæld kræver den også større flow, når den kører. Derfor kan de fleste fjernvarmeværker ikke garantere for funktionen af en gennemstrømningsvandvarmer.
Kontakt dit fjernvarmeværk og kontakt derefter en vvs-installatør
Jakob Rasmussen, tommerup (26-02-2010) 
Svar:
Tak for Svar - jeg har talt med dem og de er ikke tilhænger afløsning nummer 2, dog uden klart at fobyde dette - de har nogle forbehold.

Med hensyn til at kontakte en VVS''er, så gør jeg dette på et senere tidspunkt i processen, da jeg har fundet ud af at det er lovligt at gøre det meste af arbejde selv, pånær tilslutning af vand, som jeg naturligvis vil lade en VVS''er gøre.


Er der nogen der havde erfaring med at placere en fjernvarmeunit og evt. varmvandbeholder i et rum, hvor der kommer frost?



Mvh
Lasse
Lasse Nielsen, Vejle (28-02-2010) 
Svar:
Hej Lasse

Så lang tid anlægget er i drift, så er der ikke umiddelbart nogen problemer med at placere anlægget i et rum hvor der kan komme frost.
Er du sikker på at fjernvarmeselskabet ikke i deres leveringsbestemmelser kræver at installationsarbejde skal laves af Aut. vvs-installatør - også på varmedelen.
Autorisationen gælder ganske vist "kun" gas, vand og sanitet" men der er ofte krav om det alligevel fra fjernvarmeværket.
Jakob Rasmussen, Tommerup (28-02-2010) 
Svar:
Hej Jacob,

Tak for dit svar.

jeg talte med dem i fredags, hvor de fortalte mig at jeg gerne selv måtte sætte det op, blot ikke tilslutte vandet - og her er der angiveligt også tale om fjernvarme vandet. Inden jeg går igang vil jeg lige have det pr. skrift fra dem, så jeg er helt sikker på ikke at komme i klemme.

Kan se ud fra de priser på anlæg man kan købe til som privatmand er væsentligt lavere end de priser en VVS''er tager for sine anlæg, grundet en markant fortjeneste på varene. Endvidere er deres priser for opsætning, i hvert fald dem jeg har talt med indtil videre, været meget ublu, hvorfor jeg selv vil begive mig i kast med det.

Mvh
Lasse
Lasse Nielsen, Vejle (28-02-2010) 
Svar:
Hej Lasse

Jamen så god arbejdslyst. Det kan nu godt være en fordel en gang imellem at lade vvs´eren levere det hele og montere det.
Et afskrækkende eksempel har jeg lige fra i dag, hvor en vvs installatør blev bedt om at montere en håndklædetørrer, som en privat person selv havde købt på internettet fra Tyskland.
Desværrre var håndklædetørreren af aluminium. Og da aluminium som bekendt ikke så godt tåler for surt eller for basisk vand, så kan den ikke monteres i et system med direkte fjernvarme, fordi fjernvarmevand ofte har en PH-værdi om kring 9,5.
I dette tilfælde var vvs installatøren heldigvis vågen, og nægtede at montere håndklædetørreren.
Håndklædetørren kunne ikke returneres.
Så det blev uden tvivl et halvdyrt gør det selv projekt.
Jakob Rasmussen, Tommerup (02-03-2010) 

Fundering på blød bund Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej alle

Min kæreste og jeg købte for 1½ år siden et hus med en tilhørende "ekstra" grund. Sidste sommer ville vi så gerne have et tilbud på at bygge og fik i den forbindelse et typehusfirma til at få foretaget en jordbundsundersøgelse. Den viste at der i en af boreprøverne skulle bores ned til i hvert fald 3,56 meter.

Enden på det blev, at de mente der skulle bores pælefundament ned, da der ligger bebyggelse så tæt på, at man ikke kan "slå" dem ned. Prisen ville blive på mellem 400.000 og 600.000.

Siden hen har jeg kigget lidt på nettet og snakket med en entreprenør. Han mente at man kunne grave 4 meter ned og ligge en sandpude i stedet. Samtidig har jeg set at Leca anbefaler at man kan ligge nogle lecakugler eller klinker som kan stabilicere og støbe fundamentet oven på det.

Er der nogen der ved om noget af overnstående kan lade sig gøre? Og hvilken prislag skal man regne med at sådan noget kommer til at ligge i? Og hvad gør man ved grundvandet, hvis det ligger over de 4 meter? (og det gør det jo nok)

Håber der er en der kan hjælpe med overnstående.

På forhånd tak
mads, horsens (23-02-2010) 
Svar:
Hej Mads.

Jeg ville lige undersøge prisen på pælefunderingen med borede pæle igen, da prisen lyder virkelig voldsom.

hilsen karl
karl, århus (23-02-2010) 
Svar:
Der findes mange metoder til ekstrafundering af bygninger.
Bla. pælefundering med skruepæle hvor grundvandsstanden er uden betydning.
Hvis grundvandsstanden er høj duer opgravning og indfylding af stabilt materiale ikke og kun i visse jordtyper.
Hvis Jeres rapport er en regulær geoteknisk undersøgelse, bør den indeholde et forslag til fundering?
Og den kan bruges til at få indledende prisoverslag fra et antal firmaer. Find dem der er specialister i småhuse. På nettet.
Benny Olesen, Køge (23-02-2010) 
Svar:
er det et let eller tung byggeri ? måske sundolitt fundamet metoden, på en stabil sandpude er en god løsning, se link :
http://www.sundolitt.dk
JJ, Vejle (23-02-2010) 
Svar:
Ja, jeg tænkte også på pladefundament, er det undersøgt også ?

www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (23-02-2010) 
Svar:
Hej.
jeg har lavet en stor del sandpuder og fundasments løsninger i gennem årene og vil gerne have en samtale med dig omkring de kente forhold før jeg rådgiver dig.
Men ring såfremt du er intreseret i at tale med mig.
MVH. Preben
25 67 50 49
Preben, Ebeltoft (24-02-2010) 
Svar:
Sundolitt Funderingssystem har intet med blødbubdsfundering at gøre, men kræver bæredygtig bund.
Fundamentstypen erstatter blot almindelig "støbt på stedet" betonfundamenter.
Karl Holm, Vandløse (25-02-2010) 
Svar:
Hej Mads

Uden at vide, hvad prisen indeholder og hvor stort byggeriet skal være, lyder prisen i overkanten.
Afhængig af jordbundsforholdene kan det lade sig gøre at fundere på sandpude.
Det er dog meget jord, der skal bortskaffes, hvilket kan være en bekostelig affære.
Derudover skal der indbygges meget sand, som skal komprimeres tilstrækkeligt.

En mulig løsning, som er nævnt i tidligere svar, er fundering på skruepæle.
Hvis det stadig er relevant, vil jeg gerne udarbejde prisoverslag på etablering af ScrewFast Skruepæle.
Du er meget velkommen til at kontakte mig på 70 20 33 01 og evt. kigge lidt nærmere på vores hjemmeside på www.screwfast.dk

Morten G Havndrup, Uretek, Nørre Aaby (05-03-2010) 
Svar:
Hey Lad os høre hvad fundamentet endte med at blive. Gravede du ud, plade, eller pæle? Fortæl fortæl. Jeg er i samme situation med en grund hvor det bæredygtigelag er ca. 4 meter nede.
Peter , Aalborg (22-01-2013) 

kabel til Jordspyd. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har et kraftstik i bryggerset og der kommer kablet til jordspyddet ind gennem et hul i væggen udefra. Vi skal have lavet nyt strøm derude og ledningen til jordspyddet bliver dermed for kort. Hvilket kabel skal anvendes ?
Det hele bliver tilsluttet af en elinstallatør som er i familien men vi skal bare selv sørge for materialerne
Den nysgerrige, åbenrå (23-02-2010) 
Svar:
Spørg dog din "elinstallatør som er i familien"...
M.Thomsen, Horsens (23-02-2010) 
Svar:
Ned til elmanden og købe "2,5mm2 jordledning til jord" , så ved han lige hvad det er :-)
Vagn El-installatør, Horsens (23-02-2010) 
Svar:
Hvis det spyd er det eneste i installationen må det ikke tilsluttes igennem en kraftgruppe som man gjorde tidligere. Jordkablet skal skiftes/forlænges helt ud i gruppetavlen, hvilket El-installatøren også vil vide. Det giver derfor ingen mening at I selv køber materialer når det er en Installatør der skal installere det. Hvis han er installatør har han mulighed for at købe de rigtige materialer til den rigtige pris, så ring til ham/hende.
El-inst, Århus (23-02-2010) 
Svar:

PS til "den nysgerrige": El-arbejde og nysgerrighed hører ikke sammen ;-)
n, n (23-02-2010) 
Svar:
Hvornår blev retningslinjerne på dette område ændret - 1993, 2001 eller tidligere?
giraffen, kbh (23-02-2010) 
Svar:
"Det hele bliver tilsluttet af en elinstallatør som er i familien"..... Ja right.
Løgn og latin, kan du for f..... ikke bare skrive hvad du har i sinde, jeg er f..... træt af folks dårlige løgne for at "GØR DET SELV". Alle ved at der bliver udført GDS el i stor udstrækning, og det ville gøre det nemmere at rådgive GDS folket hvis man er ærlig.

GDS folket må gerne udfordre el området for min skyld, men el dræber, og der er ting man bør lade fagfolk om. Hvis tingene ikke er lavet rigtigt er det falsk tryghed, og kan i sidste ende koste liv !!!.

UNDSKYLD MIT OPKAST
Jørgen O, 8210 (23-02-2010) 
Svar:
Tak til Vagn som gav det eneste brugbare svar. Og til alle jer andre - ikke fordi jeg skylder jer en forklaring, men min svoger blev far igår så det er jo ikke lige der man ringer og spørger om et åndssvagt kabel, så vær sød ikke at skære alle over en kam ! Hvis i ikke gider svare på spørsmål så lad være med at svare overhovedet.
Den nysgerrige, Åbenrå (23-02-2010) 
Svar:
Hej Giraffen

Ændret er nok ikke det rigtige ordvalg.
SB6,413.1.2.1 beskriver det ganske godt. Kom også i elråd i 19994 og igen i 2003.
Mange ældre installationer fik slået et spyd ned i vaskekælderen for at give jordforbindelse til vaskemaskine, men er altså idag betragtet som en supplerende udligning og må derfor selvfølgelig godt være der, men hovedjordleder/jordkabel skal direkte i hovedudligningsklemmen, som i det fleste boliginstallationer sidder i gruppetavlen.

El-inst, Århus (23-02-2010) 
Svar:
Hvor læser du at jordforbindelsen skal direkte i gruppetavlen?

413.1.2.1 siger, som jeg læser den, at din hovedudligningsforbindelse skal forbindes til din jordforbindelse, men ikke hvor. Paragraffen siger i det hele taget ikke alverden om jordforbindelser men i stedet om udligningsforbindelser.
Jakob Steinaa, Hvidovre (24-02-2010) 

Spot transformer Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Jeg har nogle spørgsmål ang. spots.

Jeg skal have sat 7-8 spots op i en gang der skal kunne dæmpes. Det er Flash Light DL 83 12v spots. Der bliver 3 kontakter.

Hvilken transformer kan jeg bruge til dette? Skal det være en elektronisk? Og er det muligt at købe en transformer med kun 3 udtag og så tilkople en afgreningsblok med 6 udtag så der kommer nok udgange?

Og skal jeg bruge drejelysdæmpere (eksempelvis LK) eller kan jeg nøjes med almindelige kontakter med en fjeder?

Og bare rolig det bliver en elektriker der skal sætte det op, men jeg skal selv stå for at få fat i tingene :-)

På forhånd tak for hjælpen
Jørgen, Århus (23-02-2010) 
Svar:
Der er frit slag. Du skal bare sørge for at trafo passer med lysdæmper, og det ved VVS-Grossisten alt om.Hvis nu de der spot er 20W/stk så bruges der 160W og så smutter der over 13 A igennem ledningen. Så sørg for at det bliver delt op i min 2 kredse monteret med 1,5mm2 ledning, men det burde din elektriker vide.
Vagn, El-Installatør Horsens (23-02-2010) 
Svar:
Det er ærgerligt at opleve at Vagn med de fejlagtige svar er tilbage.

Lavvoltlysinstallationer er en specialområde som kun de færreste kan udføre korrekt. Jeg vil anbefale dig at læse artiklen "bedre lavvoltinstallationer" som du let finder på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.

Hvad der ikke fremgår af denne artikel er, at så godt som alle elektroniske transformatorer desværre kun kan benyttes med max 2 meter ledning på sekundærsiden. Oplysninger om disse begrænsninger skal findes enten på selve transformatoren eller i brugsanvisningen. Alternativet er jernkernetransformatorer.

Faste lavvoltlysinstallationer er ikke GDS.
giraffen, kbh (23-02-2010) 
Svar:
"rolig det bliver en elektriker der skal sætte det op" !!!! ja. ja

Jeg nægter at tro at en elinstallatør vil tage ansvaret for de ting, du køber ind ved VVS-Grossisten - El Netsalg ect., han ved jo om de ting du har købt er godkendt.

Læs ovenstående spørgsmål om jordspyd, du skal blot også tilføje BRAND.
Jørgen O, 8210 (23-02-2010) 
Svar:
HVAD SKER DER FOR DETTE SVAR? "Der er frit slag. Du skal bare sørge for at trafo passer med lysdæmper, og det ved VVS-Grossisten alt om.Hvis nu de der spot er 20W/stk så bruges der 160W og så smutter der over 13 A igennem ledningen. Så sørg for at det bliver delt op i min 2 kredse monteret med 1,5mm2 ledning, men det burde din elektriker vide"
Og så fra en såkaldt el-elinstallatør?

Ledningerne af til disse spots skal trækkes enkeltvis, dvs en til hver, kvadratet af ledningen er afhænig af 2 ting nemlig belastning og længde, da vi kun kender belastningen= 20 W så kan jeg kun sige at der må ledningen max være 11 m ved 1,5mm2!
Trafoen skal være jernkerne hvis dine ledninger er over 2 meter,hvis vi siger du har 8 spots af 20w er det 160W, der hedder den 200W i jernkernetrafo strørrelse. Og ja du kan godt få en fordelingeboks fra en jernkernetrafo til men mig bekendt er der kun 6 udgange i denne! Men så må du jo have fat i 2 100W trafoer og 2 fordelingsbokse!
Ang dæmper, så skal din dæmper kunne klare min den belastning du ender op med, detsuden skal den kunne klare din trafo, (LR Jernkerne) (CR elektronist)
Eller køb en Uni, den kan tage det hele, den kan du også tilslutte eksterne tryk, så du med et fjedertryk kan dæmpe lyset f.eks i begge ender af gangen!

Det var lidt herfra, men som alle andre også siger, der er IKKE gør det selv arbejde, det kan din forsikring også fortælle dig hvis lortet brænder af hvis du alligevel vælger at lave det selv!
Jeg vil som Giraffen ganske rigtig også siger, så læs lige "bedre lavvoltinstallationer"! Detsuden kan du nok finde en masse billeder på nettet hvor det er gået galt!
Jon, Hillerød (23-02-2010) 
Svar:
Tak for svarene. Jeg kan se at jeg skal have en (eller nok 2) jernkerne trafo da nogle af ledn. vil blive over to meter. og så køber jeg en uni dæmper til for en sikkerhedsskyld.

Og tak for advarslerne. Jeg ved godt at forsikringen ikke dækker og at det er farligt, derfor bliver det også, som jeg skriver, sat op af en elektriker ( så ingen grund til opkast Jørgen O, tak!). Og det bliver ikke købt ved VVS grossisten eller lign. men ved AO

Jørgen, Århus (23-02-2010) 
Svar:
He He "Og det bliver ikke købt ved VVS grossisten eller lign. men ved AO" AO er sgu mest vvs, falder ihvertfald ikke i svime over deres viden om el artikler! men jeg forstår hvad du mener!!!

Jon, Hillerød (23-02-2010) 

Gammel maling i baderum Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej alle i kloge hoveder :)
Jeg har et lille baderum som skal have sig en ombygning. . MEN der se en masse gamle lag maling på muren.
Min plan er at der skal glasvæv op, og det gamle maling skaller selvfølgelig af. Det er en glat plast maling som er malet oven på en 3-4 lag maling (som også skaller af) på murstensvæg..

Der er også en del af det som skal pudses op da vi har fræset nye vandrør ind.

Er der nogen af jer der har en ide til nemmest at beabejde sådanne vægge så jeg er sikker på at pudsen og spartel hænger ved, - og glasvæven ikke løsner sig/ kommer til at se grimt ud? ?


Jeg har forsøgt mig med varmekanon/båndsliber/rondelsliber og vinkelsliber... men sandpairet stopper lynhurtigt til...

Theis, valby (22-02-2010) 
Svar:
Du skal have grej med mere bid i.
Du skal leje en "giraf" med den rette type slibehoved. Eller en "betonhøvl" med diamant-slibeskive.
Det er nok nemmest at spartle efter giraffen.

Gert Danneskov, Birkerød (22-02-2010) 

VOSS ELK663-1 Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg forstår ikke helt mit komfur. Sagen er den at jeg har fået ovennævnte komfur gratis pga. at min søster skulle have nyt køkken....dette nye komfor er nyere og bedre end det gamle.

Mit problem er at jeg ikke helt forstår drejeknapperne....det virker som om at man skal dreje én for at en andenvirker ....og så er der lige pludselig 2 ting der er i gang...selvom man kun skal bruge det ene (ovn eller kogeplade)....

Kan det måske være en fejl i ledningerne, eller skal jeg måske bare have fat i en brugsanvisning??
Jette Nielsen, Malling (21-02-2010) 
Svar:
Det er højst sansynelig sat forkert til, eller der er sprunget en sikring så der mangler en fase.
Jesper, Nyborg (21-02-2010) 
Svar:
jeg tror det er fejlmonteret..
du har garanteret bare "sat stikket i" det kan man ikke !!
hvidevarer, Finn (21-02-2010) 

Gips på gl. forskalling Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har en rigtig spændende opgave foran mig. Opsætning af gipslofter i et par værelser.

Oprindeligt var lofterne pudset (huset er fra 1960) på strå/forskalling. Da dette var revnet MANGE steder er pudset banket af, ståltråd/rør pillet ned, og således er kun forskallingen tilbage. Forskallingsbrædderne er ca. 20 mm. tykke.

Nu vil jeg så montere to lag 13 mm. gips og efterfølgende glasfilt.

Først var min tanke at montere pladerne direkte på forskallingsbrædderne. Efter at have læst mange artikler på Nettet er jeg imidlertid blevet i tvivl om forskallingen er "jævn" nok. Har målt med retskinne, og der er klart nogle ujævnheder på måske +/- 5 mm.

Spørgsmålene er derfor nu om jeg skal forsøge eller om jeg skal montere ny forskalling. For ikke at tage endnu mere af lofthøjden overvejer jeg, om jeg skal fjerne de gamle forskallingsbrædder og så sætte nu forskalling op (må selvfølgelig binde med ståltråd så ikke isoleringen oppe på loftet falder ned.
Er der nogen der har erfaring med en opgave af den art?.

Monterer selvfølgelig dampspærre lige over eller mellem de to lag gips.
Søren, Ålborg (20-02-2010) 
Svar:
Det bedste ville være at opsætte ny tykkelshøvlet forskalling.
Men med kun max. 5mm ujævnhed kan du måske leve med at loftet bliver lidt bulet. Normalt kan det jo ikke ses, men det kommer jo an på dagslysforhold og lamper. Det er pga. skyggerne at du kan se ujævnheden. Også malings art har betydning. Måske er strukturmaling en mulighed.
(Pudsede facader, hvor dette er almindeligt, afsluttes ofte med stænkpuds fordi det skjuler de fleste buler, huller revner og helligdage iøvrigt).
Du kan også vælge at spartle, enten mellem første og andet lag eller kun på undersiden. Men det kræver godt håndelag og er osse ganske tidskrævende.
Slutteligt kan jeg foreslå at du maler loftet sort, så vil du dårlignok kunne se loftet. :o)
Peter Hansen, Bagsværd (20-02-2010) 
Svar:
Hej Peter.

Tak for det til tider ret muntre svar :-)

Ville du fjerne den oprindelige forskalling først?. Tænker i den forbindelse udelukkende på at bibeholde lofthøjden i værelserne.

Er selvfølgelig også muligt at benytte stålskelet.


Søren, Ålborg (20-02-2010) 
Svar:
Ja, væk med den gamle forskalling.
Det er muligt at spærene hænger og du bliver nødt til at rette den nye forskalling op med klodser.
Husk iøvrigt at isoleringen skal være "brandteknisk fastholdet" (se RRockwool) såfremt loftet er mod uudnytteligt tagrum.
Hvis nogen vil lægge tykkelshøvl til er det muligt at du kan genanvende gamle brædder.
peter hansen, Bagsværd (20-02-2010) 
Svar:
Helt forkert, peter hansen!
Eneste krav i etplanshuse er pt. kl.2 bekl.
Det er kun, hvor der er BD-krav, at isoleringen skal fastholdes.
Der er ikke BD-krav til lofter i et almindeligt parcelhus.
bb, horsens (21-02-2010) 
Svar:
Det har du nemlig helt ret i, bb.
Tak for dit indlæg.
Peter Hansen, Slagelse (21-02-2010) 
Svar:
Ned med de gamle forskalnings brædder, det kan ikke betale sig at at bygge videre på noget der er skævt.

Montere et par brædder eller regler på siden af spærene, så du får en vandret og plan underlag til det nye loft, opsætning forskallingen pr. c/c 300 mm, i med 100mm isolering hvis det er til opvarmet loftrum, er det uudnyttet loftrum, så i med alt den isolering der er plads til.

Er der op til opvarmet loftrum, skal damspærren ikke opsættes.

Er det uudnyttet loftrum, så monteres dampspærren bagved forskallingen, så du har mulighed for at sætte loftdåsen under damspærren.

Op med 2 lag gips, og loftet er klar til spartel, filt og herefter maling.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (21-02-2010) 

Tilbygning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har en bungalow med fladt tag og overvejer en tilbygning. Vi har fået et par indledende tilbud, og hold nu fast, begge over 600.000,- i totalentreprise og en arbejdstid på 4 måneder!!! Vi skal bare have et soveværelse på 24 kvm, i gasbeton, med fladt paptag og et kælderrum under (190 i højde). Kan det virkeligt være rigtigt? Er der andre der har erfaringer fra lignende byggerier? Hvad koster det hvis man selv står for entreprisen og hiver tilbud hjem på hver enkelt opgave? Hvor lang tid skal vi afsætte til sådant et projekt? Og ikke mindst, hvor tykke skal gasbetonblokkene min. være (eller min. U-værdi)? Jeg kan simpelthen ikke finde et klart svar på nettet (det er nok mig der er idiot). Sådan noget kan da ikke koste mere end 10 kg/kvm? Man kan da få et helt nyt hus for 800.000,-. Jeg fatter o... HJÆLP!!!
El Prepse, København S (18-02-2010) 
Svar:
Dvs. 600.000,- for en tilbygning på 24 m2 med 24 m2 kælder under ?

Det er nok lige i overkanten ja, specielt hvis det kun til soveværelse og der derfor ikke skal laves hverken vand eller kloak i den forbindelse.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (18-02-2010) 
Svar:
det lyder ikke rigtig billigt, men det kan jo være svært at svare på når man ikke kender projektets omfang...
men 10.000 nej det er helt urealistisk

hvis ikke du ved lidt om byggeri, så hold dig fra Gør-det-selv
Byggemand, Bob (18-02-2010) 
Svar:
Mener du seriøst at du forventer at få 24m2 + 24m2 kælder for 240.000 kr?

Din pris svarer til 15.000kr/m2 for soveværelset + 7.500kr/m2 for kælderen. Nok i den høje ende men det må bero på det konkrete projekt. Men at tro på 10.000 kr/m2 er fuldstændig urealistisk. Du kan ikke sammenligne med nybyggeri, 24m2 vil altid blive ret dyre pr m2.

Hvorfor ikke bede om at få udspecificeret prisen lidt mere så du ved hvad tingene koster, så kan du bedre se hvad der giver prisen. Samtidigt kan du jo indhente et par tilbud mere til sammenligning.


nn, nn (19-02-2010) 
Svar:
Tak for jeres svar. Ja ja, 10.000 er meget lavt sat, det ved jeg, men 15.000 må være den rigtige pris, ikke 25.000. Nyt spørgsmål: af en byggepris, hvor af sådan en entreprise er materiale, arbejdsløn og evt andet?
El Prepse, Kbh. S (19-02-2010) 
Svar:
24+24m2=48m2x12.500 kr = 600.000 kr. Lyder ikke urimeligt synes jeg.
En kælder er ikke billig at lave, da der skal graves ud, støbes vægge+fugtisoleres.

Jeg kan jo heller ikke få lavet en 50m2 tilbygning + 50m2 uopvarmet udestue + 50m2 kælder + 50m2 hemse for 50x12.500 kr... Det er ikke beboelsesarealet der afgør byggeomkostningen.
M.Thomsen, Horsens (19-02-2010) 
Svar:
Man kan da få et helt nyt hus for 800.000,-.

Jamen så køb da et nyt hus, fremfor at besværre foraet her med ynk!!!
realisten, danmark (20-02-2010) 
Svar:
Ja det lyder helt vanvittigt. Og du er slet ikke til besvær for det er et ret relevant spørgsmål for de fleste. Jeg ville som du også tænker dele opgaven op, men efersom du måske ikke har så meget forstand på byggeprocessen så skal du være ret grundig med at forhøre dig om hvor den ene arbejdes slutter og hvor den anden begynder. Og du skal måske have hjælp til at få kontrakter med de forskellige. Først og fremmest skal du læse en masse om hvilke muligheder der er for at bygge skidtet, hvis ikke du ved mere skal du lære det eller overlade det til en anden at snakke med håndværkerne. Folk som ikke ved noget er alt for lette ofre. Dernæst - tag fat i et større funderingsfirma og få et tilbud på kælderen. Dernæst læs noget om akkorderingerne for den byggemetode du har valgt. Dernæst tag fat i 2-3 tagfirmaer og få en samlet pris på taget. Find de vinduer og døre du vil have. Læg det hele sammen og begynd at lave en liste med alt det du har glemt og som du ikke har fået tilbud på. Og lur mig om det ikke bliver billigere......
davs, :>) (21-02-2010) 
Svar:
Tak skal du have. Jeg har en arkitekt og byggesagkyndig på, som kører opgaven for mig. De tilbud jeg har fået indtil nu ER udspecificeret, så det skulle være tydeligt hvor jeg evt. kan spare.
El Prepse, Kbh. S (24-02-2010) 

Industriparket på betongulv med gulvvarme? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har forelsket os i et gulv af industriparket/højkantsparket. Vi skal have lagt et trægulv i et nybygget køkken-alrum med vand-gulvvarme i betongulvet. Jeg hører lidt forskellige meldinger på muligheder og fremgangsmåde ...
Er der nogen der har erfaring hermed? Kan man "bare" prime en fugtspærre på betonen og lime trægulvet ovenpå? Og skal man gå efter en bestemt tykkelse (har hørt et sted, at trægulve over 10 mm ikke er gode for gulvvarmen).
Brian Hansen, Amager (18-02-2010) 
Svar:
Bare betongulvet er tilstrækkeligt udtørret inden træstavene limes på, så skulle der teoretisk ikke være noget i vejen for at lime trægulvet ovenpå betongulvet.
Husk dog efterfølgende at gulvvarmen indstilles, så overfladetemperaturen ikke kommer over 26-28 grader aht. trægulvet.
Jakob Rasmussen, Tommerup (18-02-2010) 
Svar:
Tak for svar. Mener du, at det ikke er nødvendigt at lave en fugtspærre på betonen? Hvis man lægger et traditionelt parketgulv vil man vel lægge en plastic membran og et skumlag til at tage små ujævnheder og dæmpe stødene. Jeg tænker, at man under alle omstændigheder skal have en fugtspærre, og at man kan "male den på" som i et badeværelse. Men det er måske slet ikke nødvendigt?
Brian, Amager (18-02-2010) 
Svar:
Du skal bare have udlagt et 14 mm svømmende gulv, med skumunderlag med damspærre i.

Der er ingen problemer med trægulve i den tykkelse, specielt ikke hvis overflade temperaturen på gulvet holdes under de 26-28 grader.

Det med fugtspærre smurt på betonen, er kun hvis gulvet skal limes direkte på betonen.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (18-02-2010) 
Svar:
Hej Brian

Hvis du bruger eksempelvis, Parkett elastic (lim) fra Casco,og bruger 1 kg lim pr. m2 har du allerede dér lavet din fugtspærre, mht. gulvvarme er det mest træsorterne du skal koncentrere dig om, Bøg og europærisk ahorn er eks. ikke egnet til gulvvarme, men som Kaluda skriver er et lamelopbygget gulv generelt mere egnet til gulvvarme som et massivtgulv er.
jesper, odense (20-02-2010) 
Svar:
Øh, bare lige en sidebemærkning.
Det skal fremgå "tydeligt" af leverandørens/producentens anvisninger/monteringsvejledning, hvorvidt produktet er egnet til lægning
på underlag med indstøbt varmekilde. (Nøgternt set er trægulv på gulvvarme en
skidt løsning). Trægulve har helt naturligt en barfodskomfort, der unødvendigør
underliggende varmekilde.

bb, horsens (20-02-2010) 

Gasrør der ikke bruge i etage ejendom Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg er ved at lave nyt køkken og vil ikke længere gør brug af bygas.

Vi er 4 lejligheder i min side af opgangen, hvor kun min underbo på 1. sal bruger gas. Min overbo på 3. sal og 4. sal bruger ikke gas.

Må disse rør godt stå ubrugte på 2, 3 og 4. sal er burde de ikke proppes enten hos mig ved gulvet på 2. sal eller i loftet hos min underbo på 1. sal?

Jeg tænker mere på at der er en risiko(godt nok lille) ved at have et sådan rør stående til ingen nytte.
Palle Nielsen, København Ø (17-02-2010) 
Svar:
Jeg byggede køkken om for nogle år siden, der var også gasrør der ikke var i brug. vvs montøren som var tilkaldt i andet ærinde proppede dem af lige efter sidste forbrugssted, det krævede loven sagde han. tog kun ganske få minutter og lettede det videre monteringsarbejde meget, så det synes jeg du skal få ordnet.
AK krarup, København (17-02-2010) 
Svar:
Tak for svaret .. jeg har spurgt 2 vvs''ere og de siger det samme som du skriver. Københavns energi siger dog noget andet - så ved ikke helt hvad jeg skal tro efterhånden. Men virker efterhånden som om københavns energi maler deres egen kage og giver ukorrekte oplysninger!?
Palle Nielsen, København Ø (17-02-2010) 
Svar:
Meler deres egen kage ;-) .. nogen der har nogle indput inden jeg ringer til københavns energi igen??
Palle Nielsen, København Ø (17-02-2010) 
Svar:
Det er god praksis at lade strengen stå - så har efterfølgere mulighed for at genetablere gas uden store omkostninger og besvær med adgang til øvrige lejligheder.
giraffen, kbh (18-02-2010) 
Svar:
Om Københavns energi giver ukorrekte oplysninger skal jeg ikke kunne sige noget om, men det er alid leverandøren som i dette tilfælde er Københavns energi der bestemmer over deres forsyningsledninger.

Så du bliver desvære nødt til, at gører som Københavns energi siger at du skal :o(
vvs joe, kbh (18-02-2010) 
Svar:
Ok jeg takker for indputs ... og vil nok forsøge at ligge stigestregen ind til væggen i stedet for og på den måde at få lidt mere plads til højskabene.

Nogen der har en ide om hvad jeg kan forvente at betale for en sådan operation når det er stigestrengen der skal flyttes ind til væggen?

Altså lave 1 knæk på stigestrengen ved gulvet og loftet.
Palle Nielsen, København Ø (19-02-2010) 
Svar:
Jeg ville helt sikkert afproppe dem lige efter sidste installations sted.
Hvis i som ejere bliver enige om at i ikke ønsker bygas i jeres lejligheder kan Kbh energi ikke påtvinge jer.
Du får langt flere problemmer med at ligge dem ind i væggen da der er meget strenge regler for gas, omkring føringsveje, afstand fra vægge og hvilke bæringer der benyttes etc

Med venlig hilsen
Christian Hegner
www.alternativvarme.dk
Christian Hegner, Greve (19-02-2010) 
Svar:
Jeg har lagt røret ind til væggen - da min overbo engang måske gerne vil have gas ... !! Dermed er man ikke i sin gode ret til at kappe stigestrengen. Latterlige regler hvis du spørger mig - men sådan er det jo.

Men for den nysgerige kostede det 5t kr for arbejdsløn og materialer. Virker som en ok pris når man tager alt i betragtning.


Palle Nielsen, København Ø (26-02-2010) 
Svar:
Din ovenbo er fornuftigt! Gaskomfur er det eneste rigtige.

Er det virkelig KE, der ejer stigestrengene? Jeg ville tro det var ejer-/andelsforeningen.

Husk at du normalt skal have ejers tilladelse (KE/bestyrelsen) til at ændre på stigestrenge.
ML, Kbh Ø (26-02-2010) 

Størrelse på hovedkabel Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Et par spørgsmål:

1. Hvor mange kvadrat (hvor stort) skal et hovedkabel fra udvendigt målerskab til invendigt gruppetavle med hpfi-relæ være? Det drejer sig om et sommerhus med formodentligt 4 stk. 13 amp. grupper og 2 stk. 16 amp. grupper, det er endnu ikke 100% afklaret og der skal en gruppe mere på.

2. Må et hovedkabel løbe hen over loftet og ned i en invendig skillevæg hvorpå gruppetavlen skal sidde monteret på? Jeg vil jo gerne have kablet skjult i væggen så det kommer ud direkte bag ved gruppetavlen.

3. Hvis ovenstående er lovligt, skal kablet så føres i trækrør noget af vejen, eller kan man lægge det som man vil? Jeg tænkte mest på det stykke (1m) der går ned i skillevæggen?

Jeg ved det ikke er gds-arbejde, men jeg kan ikke færdiggørre væggen ved tavlen før det er afklaret. Min elektrikker kan jeg pt. ikke få kontakt til, så jeg havde tænkt på selv at købe hovedkablet og så trække det frem. Så kan elektrikkeren montere når han har tid.
Tommy, Hals (16-02-2010) 
Svar:
Som du selv er inde på er det ikke GDS arbejde, ej heller at trække kabler, det er din installatør der skal gøre det. Mit råd find en anden elektrikker, så du kan få gang i byggeriet.
Jens, Kolding (17-02-2010) 
Svar:
1. Med de informationer du giver kunne en 2,5 kvd klare det.
2. Ja
3. Det er ikke et krav, men det kunne da være en god løsning
Jakob Steinaa, Hvidovre (17-02-2010) 
Svar:
Du skal nok vide hvad der der vil sidder foran ude i skabet i vejen, typist sidde 25A eller 35A sikringer, til almindelige huse, men da det er disse sikringer der beskytter dit hovedekabel mod overbelastning skal kablet ku n klare mindst den strømstyrke, da du ikke selv må gå i skabet i vejen skal du have en elektriker ud og fortælle dig hvilken sikringsstørrelse du har før du kan finde frem til kablets størrelse!
Hvis du tager udgangspunkt i din ide om hvad du skal bruge i din installation, (4x13A og 2X16A) så har du i væreste fald et forbrug på 45A på to faser og 58A på den sidste, så er der noget der hedde samtidighedsfaktor som reducerer forbruger betydligt, desuden er der noget udvidelsesfaktor som er en god ide at medregne, så kontakt din elektriker først som sidst, han kan også fortælle dig alt om regler omkring oplægning.

Jon, Hillerød (17-02-2010) 
Svar:
1. En stikledning skal kunne forsikres med minimum 25A, hvilket svarer til en 4 mm2.
Klemmerne i LK´s målerskabe kan ikke klemme ordentligt om mindre end 6 mm2, som til gengæld må forsikres med 35A.
Så dit valg skal være minimum 6 mm2.
2. Ja.
3. Det er ikke et krav.
XX, XX (18-02-2010) 
Svar:
XX: Hvem angiver at stikledninger skal kunne forsikres med mindst 25A?
Jakob Steinaa, Hvidovre (18-02-2010) 
Svar:
Et hovedkabel må ikke vær mindre end 10 kvadrat.
Dette må gerne oplægges over loftet og i væggen.
Men tilslutning må du ikke selv Gøre
Richard, skovlunde (24-09-2014) 

Udsug til emhætte Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg er ved at renovere køkken og vil gerne have udsug på min emhætte i stedet for kulfilter.

Jeg har 4½ meter fra emhætten til en ventilationsskakt jeg kan montere en flexslang på. Men er det for stor en afstand til at udsuget vil fungere optimalt?
Palle Nielsen, København Ø (16-02-2010) 
Svar:
Det er måske vel langt.
Der er en del "rørtab" i et alm. plastflexrør.
Hvis slangen går lodret op er der mindst modstand i den.
Endvidere har det jo en vis betydning om der osse er nok luft at suge af.
Benny Karlsen, Lem (16-02-2010) 
Svar:
Du kan med fordel anvende glatte rør i stedet for flexslange.
giraffen, kbh (16-02-2010) 
Svar:
Du skal være opmærksom på plast flexslange ikke må monteres i lukkede konstruktioner som f.eks. rørkasser og forsænkede lofter. Det er meget bedre enten at lave det i spiorør eller fladkanaler fra din emhætteleverandør
AA-Kbh, København (05-03-2010) 
Svar:
Hvor finder jeg denne lovgivning beskrevet?
giraffen, kbh (07-03-2010) 

indvendige døre Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
jeg har et hus fra 1987 med indvendige døre fra Scadania ,82*204*4 cm jeg vil gerne have dem skiftet med nye som måler 82,5*204*4. Kan de være i den eksisterende karm ? Indvendigt karmmål på 83 cm!!! Hængsler osv. passer.

Benny Walther, 7000 (15-02-2010) 
Svar:
Umiddelbart så bliver det meget snært, da dørpladen jo er lidt bredere når den lukker pga. større brede på diagonalen.

Mange af den ældre døre var også lidt skråt tilbagelagt for at undgå dette problem, de nye døre som skal kunne vendes er dog fuldkantet, og kræver derfor lidt mere luft omkring dørpladen for at gå helt fri ved åbning og lukning af døren.

http://www.koluda-byg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (15-02-2010) 
Svar:
Er du nu ganske sikker at de gamle døre er82cm på den bredeste side.
Ihvertfald bør du måle falsbredde i karmen og evt. lave dig en pind præcis 82,5x4cm og se on dørpladen kan virke.
jørgen olsen, viby (15-02-2010) 
Svar:
Scadania døre var nominelt 825x2040x40mm dengang, så du burde roligt
ku´ skifte dem til Swedoor. (Swedoor-Jeldwen er en sammenlægning
af bla. scadania-døre/killsgaard-døre m.v.)

bb, horsens (16-02-2010) 

Tage klinker af væg uden at de går i stykker. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej.
Vi skal igang med en delvis renovering af et badeværelse på 1 sal.
Vægge består af 2 lag gips med 15x20x7 klinker monteret på alm. vis i fliseklæb.
Vi skal have "indfældet" et spejl og nogle af klinker (hvor spejlet kommer til at sidde) vil jeg gerne have taget af UDEN AT DE GÅR I STYKKER, idet jeg skal bruge dem en andet sted i bade værelset. Jeg kan ikke skaffe denne klinke mere.

Spørgsmål.
Nogle gode råd til at pille disse klinker af i hel tilstand - forslag til værktøj mv. modtages meget gerne.
På forhånd tak.
Niels Hansen, Brenderup (15-02-2010) 

Placering af 75 mm vakuum ventil Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal grundet utæt inddækning i forbindelse med afløbs udluftning gennem tag, have sat en 75 mm vakuum ventil monteret i et frostsikret rum, hvor langt over gulvet skal denne placeres? Påstanden går på 1800 mm. over gulv!
De 50 mm vakuum ventiler der er placeret, umiddelbart over gulvet.
Opgaven påbegyndes først når sneen på taget er væk.
Flemming Greve, Silkeborg (13-02-2010) 
Svar:
Først og fremmest er det allerbedste bare at tætne inddækningen/taggennemføringen og levere vacuumventilen tilbage.
En vakuumventil er indrettet således at den kun kan suge luft ind, (selv om det kan ska at den osse slipper overtryk ud, hvis membranen bliver gammel og stiv), og der er ingen krav om afstande over gulvhøjde. At rummet skal være frostfrit har muligvis at gøre med at membranen ikke virker optmalt i frosrvejr.
Alle de bekymringer slipper du for ved at føre udluftningen O.T.
Niels Kjeldsen, Søby (13-02-2010) 
Svar:
Hej.
Niels har helt ret i at du bør levere den ventil tilbage. og få løst problemet med utætheden i inddækningen. udluftning over tag er den eneste rigtige løsning.
en vakumventil er en dårlig løsning som aldrig skulle være opfundet.
mvh
www.aveaentreprise.dk
Daniel, Kalundborg (13-02-2010) 
Svar:
Fuldstændig enig!!

Jeg ser jævnligt at utætte vacumventiler giver fugtskader som svamp & råd i skunke o.l.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (13-02-2010) 

helårsvand i kolonihave Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
jeg har sat en 60 l vandvarmer op i badeværelse, og skal have tilsluttet
toilet bruser håndvask og varmt og koldt vand i køkken, plastikrør bøjelige,
er det godt? kan jeg gøre det i frostvejr? jeg har kvalifiseret medhjælp,
venligst j.d.
john dollas, hvidovre (11-02-2010) 
Svar:
ja da, det lyder smadder godt, har du tænkt på vinteraftapninger?
børge, himmellunden (11-02-2010) 
Svar:
ja det er i orden, jeg var bare usikker ang frosten
john dollas, hvidovre (11-02-2010) 

tikken og buller i radiator og rør Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Efter at have skiftet det gamle naturgasfyr ud med et nyt Milton og en mindre varmevandsbeholder har vi fået en tikken og bulren i rør og radiatorer som gerne kommer når fyret kører op eller når der laves varmt vand. Huset og dermed installationerne er fra 72. Fyret har udeføler men om natten bliver jeg nød til at stille fyret på rumtemp. for at kunne sove! KAn det virkelig passe? Eller er der nogle der har gode råd??
Jesper, Sydfyn (10-02-2010) 

Efterisolering fra toppen Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har haft håndværkere til at ligge nyt tag og samtidigt foretage en vurdering og udbedring af isoleringen på vores ældre hus. Vurderingen lød, at isoleringen var fin på den ene side og de lagde 5-10cm på på den anden side af huset da isoleringen der var "klasket sammen". I forbindelse med al den nye sne, har jeg her 4 måneder efter kunnet konstatere, at sneen smelter frygteligt hurtigt fra vores tag og har derfor selv moslet rundt i skunk og under gammelt vindpap for at "checke" håndværkerne. Der ligger mange steder kun 10 cm og inde i skunken er det meget rodet isoleret.
Jeg kan ikke se nogen dampspærre.
Jeg har haft dem ude at kigge på det en gang og de kommer igen om et par dage.

1) Er dampspærre ikke nødvendig når man efterisolerer gamle huse med udnyttet tagetage(ca. fra 1900). Under det første besøg hævdede håndværkeren at det ikke var nødvendigt.
2) hvordan skal en dampspærre sættes op ved skunklemme (kold skunk)? Der vil vel uundgåeligt komme hul i dampspærren her? Og hvordan eftermonteres/afsluttes en eventuel dampspærre ned mod gulvet
3) Burde varm skunk ikke være oplagt at lave, når taget nu alligevel er taget af? (manglende rådgivning fra håndværker)
4) Hvad er anbefalet/realistisk isoleringstykkelse ved renovering?
5) Er der andet jeg bør have in mente når jeg igen skal tale med håndværkeren?

Som det fremgår er jeg ikke supertilfreds med den rådgivning jeg har fået i forbindelse med det nye tag og efterisolering, så jeg vil gerne føle mig rustet til diskusionen med håndværkerne.

Rasmus, Århus (08-02-2010) 
Svar:
Der foreligger nok nogle misforståelser.
Måske har handværkeren troet at den eksisterende isolering blot skulle repareres.
Men hvis der skal isoleres op til dagens standard skal der 25-30cm isolering i. Og det er jo nødvendig at gøre konstruktionen så tyk at der er plads til al den isolering.
Håndværkeren har muligvis sagt at dampspærre ikke var nødvendig fordi der er pudsede væggge og lofter, altså puds på rørvæv og tæt forskalling.

Som du beskriver det lyder det som om din håndværker ikke er specielt god til at forklare sig eller bare ikke særlig dygtig.
Jeg foreslår at du finder en anden, der er nok af dem lige i denne tid.
Skunk se her:http://www.rockwool.dk/r%c3%a5d+og+vejledning/den+lille+lune/renovering+og+efterisolering/efterisolering+af+haneb%c3%a5ndsp%c3%a6r
http://guiden.rockwool.dk


Finn Sølvsteen, Randers (08-02-2010) 
Svar:
Udføres der efterisolering skal der ALTID etableres en dampspærre, hvis det er et opvarmet rum, der er ingen undtagelse.

Umiddelbart ville jeg altid lave varm skunk uanset om det er nybyg eller renovering.

Dette løser også problemet ved evt. skunklem.

Anbefalet isoleringtykkelse ved renovering er min. 250 mm isolering, men det er ikke altid dette kan opnåes.

Generelt så kan det næsten altid lade sig gøre ved en tagrenovering, da det jo er muligt at hæve tagfladen, dette kan dog i nogle tilfælde ikke lade sig gøre, kan være pga. tagets opbygning, lokalplan der har en max. højde som overskrides, eksisterende elementer i taget som tagkviste, fremspidser osv. som gør det uhensigtsmæssigt at hæve tagfladen.

Men som sagt er det næsten altid muligt at finde en løsning der gør at det kan isoleres op til min. kravene.

Men ja, du har fået en rigtigt dårlig vejledning og rådgivning af dine håndværkere, hvis du i dag kun har 100 mm isolering i taget, og der nogen steder bare er en rodet isolering, som sikkert dækker for noget gammel isolering der er mere eller mindre værdiløst.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (08-02-2010) 
Svar:
http://www.rockwool.dkr
http://guiden.rockwool.dk
Her var de.
F. S., Randers (08-02-2010) 
Svar:
1) Det er ikke en efterisolering du har fået foretaget, da de jo kun har udskiftet/suppleret den isolering der er faldet sammen. Hvis der ikke er tegn på kondens/skimmel i den gamle konstruktion er der ikke grund til tro de skulle opstå ved den smule isolering på 50-100mm(som reelt kun er en reparation som jeg læser det). Derfor er der ikke krav til at montere dampspærre rent teknisk set.

En anden sag er at du faktisk ifølge loven skal efterisolere ifm. tagudskiftning. Efterisoleringen skal opfylde de skærpede U-værdier i BR-08, som for tage vist er 0,2 w/m2K. Og så SKAL der dampspærre op.
M.Thomsen, Horsens (09-02-2010) 
Svar:
Hvis der isoleres over 100mm er risikoen stor, og hvis der skal skiftes tag skal det også isoleres op til de nye krav, med mindre der gives en dispension på mindre isolering.

Og ja, der SKAL damspærre op med mere end 100mm isolering, så du må bare gå dem på klingen...;)

http://www.koluda-byg.dk


Tømrerfirmaet Koluda byg, Slagelse vestsjælland (09-02-2010) 
Svar:
Jeg siger tak for svarene.
Ud fra jeres kommentarer lyder det godt nok til, at der er en del der skal afklares fra håndværkernes side. Pga. sygdom har de aflyst denne uges møde, men jeg vender tilbage med dommen og måske opfølgende spørgsmål i næste uge.
Rasmus, Århus (11-02-2010) 
Svar:
Hej, det er næsten umuligt at monterer en tæt dampspærre oppefra, det kan kun lade sig gøre nedefra. Derfor er der ingen dampspærre da den ikke ville have nogen effekt hvis den blev monteret oppefra med en masse perforinger.
Mvh Tømreren
Tømreren, Nyk.F (12-03-2010) 

El-installationer i gipsvæg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,

i forbindelse med lettere renovering, har jeg skulle åbne noget af en gipsvæg, og vil flytte en kontakt. Men jeg er så i tvivl om det el der er i forvejen er lovligt. Gipsvæggen er en standard tynd væg på 45mm, og den forfradåse der sidder er jo næsten samme tykkelse, og fylder derfor næsten i hele dybden. Er det lovligt (der er lige skåret isolering væk rundt om kontakten)? Ved ikke hvad de ellers skulle have gjort, men er i tvivl. Det andet spørgsmål er, at inde i væggen kører der bare kabler rundt, som ikke er i rør, og de sidder heller ikke fast inde i væggen. Dvs. det er løse kabler (sådan nogen med 3-5 ledere inden i), der er trukket rundt inde i væggen, til diverse kontakter andre steder. Jeg er i tvivl om disse skulle have været trukket i rør, og om de skulle sidde fast, og evt. være placeret en bestemt måde inden i væggen, f.eks. langs kanter?
Peter, Århus (08-02-2010) 
Svar:
Det er helt lovligt lavet. Det er jo ikke el-manden der bestemmer hvor tyk vægen skal være. Og der er helt lovligt at lægge løse kabler i en gipsvæg.
Thomas, Vojens (08-02-2010) 
Svar:
Mange tak for det hurtige svar :-)
Peter, Århus (08-02-2010) 

Gulvvarme - Badeværelse Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg bor i et 5 år gammelt byggeri, hvor der fra starten har været en del problemer med badeværelset. Efter 5 år udbedres fejlene på badeværelset nu endeligt, hvilket betyder 4 uger uden badeværelse grundet manglende våderumsmembran mv.
Da vi flyttede ind var der ujævnheder i fliser lagt på gulvet, samt manglende fald til bruser. Løsningen var at lægge endnu et lag fliser på gulvet. Vi forespurgte dengang til hvorvidt dette ville have en indvirkning på vores gulvvarme. Svaret dengang var blot at det overhovedet ingen indflydelse havde.
Nu 5 år senere vil de ifm. den samlede 'udbedring' lægge endnu et lag fliser på gulvet, hvorved vi vil have 3 lag fliser.

Er der nogen der kan give mig et svar på hvorvidt dette 3 lag fliser har en indvirkning på gulvvarmen? Eller andre problemer?

På forhånd tak.
Katja Madsen, København (07-02-2010) 
Svar:
Det er helt uacceptabelt vil jeg mene, at lægge endnu et lag fliser.
Jo tykkere fliselag over gulvvarmeledningerne/-rørene jo langsomere reagerer gulvvarmetermostaten.
Det er soleklart at der fra starten har været krav om fald mod afløbet efter gældende regler. Det er hvad I har krav på.
Jeres entreprenør prøver at fedte den billigste løsning af på jer.
Entreprenøren kan med udgangspunkt i AB92 §33 hævde at afhjælpning af fejlene vil være uforholdsmæssigt kostbare såfremt hele gulvet skal hakkes op.
Men idet han allerede har forsøgt sig en gang med nye fliser uden at fejlen er afhjulpet findes der ikke et argument for at forsøge en gang til.
I kan "med loven i hånd" kræve at arbejdet udføres som oprindeligt beskrevet i entreprisekontrakten.
Per Holst, Ringkøbing (08-02-2010) 
Svar:
Spørgsmålet er desværre reelt nok. Det drejer sig desværre om rigtig mange lejligheder, ikke kun vores. Der har kørt en voldgiftsag siden byggeriet stod færdigt, og derfor udbedres det først nu.

Tak for dit svar, Per, det er også vores opfattelse. Efter 5 års kamp er man desværre bare ved at være lidt udmattet over at kæmpe, og vil bare gerne have at det fungerer.

Endnu en gang tak.
Katja Madsen, København (08-02-2010) 
Svar:
Eller luk for adgangen til dem der ikke kan skrive ordentligt på sitet...
Underlig tanke med "søgt spørgsmål", hvorfor skulle det dog være det??
Ellers enig med det faglige svar.
M.Thomsen, Horsens (09-02-2010) 
Svar:
Seriøsiteten på dette site bliver ikke anderledes, så længe alle kan sidde og poste anonymt desværre.

www.gdsforum.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (09-02-2010) 

Montering af indvendige døre? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi bor i et hus fra 1963, med lofter til kip, som nu skal have nye indvendige døre, de nye døre er nogle få centimeter højere end de gamle, ovenover det eksisterende murhul, er indmuret et ca.1 tomme tykt brædde, som støtte for muren over dørhullet, muren er 10cm bred/dyb og en form for let beton, som anvendtes på den tid.
Spørgsmålet er så: Kan man blot save bræddet bort, og montere den nye dør, eller skal der lægges en form for støtte over murhullet?
PS: Beklager hvis der er brugt underlige begreber, det skyldes, at jeg ikke er håndværker:-)
Reno Kromanne, Kalundborg (07-02-2010) 
Svar:
Umiddelbart ville jeg ikke fjerne dette bræt.
Men skærer de få cm af døren og karmen i stedet for.

Det bræt er sikkert sat fordi de ikke ville benytte overligger over dørene, og så længe letbetonblokkene er limet ordentligt sammen i fortandinger over døren, skal det nok også holde.

http://www.tømrermester-rk.dk
Tømrermester René Koluda, Gørlev Vestsjælland (07-02-2010) 
Svar:
Til Tømmermester R.K.
Tak for svaret, det gav ro i overvejelserne.
Reno Kromanne, Kalundborg (07-02-2010) 
Svar:
Ak ja, loft til kip, eller ej. Det har jo ikke indflydelelse på dørhøjden.
Ta´ da lige et mål, før du køber nye døre!

http://www.swedoor.dk

gå ind på "arkitekt", "mål og fakta!

så hudt jeg visker, så er der 4 dørpladehøjder i std progr. med en
lev tid 5 arb. dage.

1963? Skillevægge/bagmur sandsynligvis udført i "koksblokke" (forløber for
lecablokke).
realisten, danmark (07-02-2010) 

samling af pex rør Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hej.. jeg vil gerne have flyttet min gulvvarme styring. så derfor vil jeg hører om man må samle pex rørene.
morten, haslev (07-02-2010) 
Svar:
Hvis det er en centralvarme så ja.

http://www.tømrermester-rk.dk
Tømrermester René Koluda, Gørlev Vestsjælland (07-02-2010) 
Svar:
Ja man må godt lave en samling på pex-rør.
Men iht. DS469 Norm for etablering af varmeanlæg med vand som varmebærende medie, skal samlinger på Pex-rør i varmeanlæg være tilgængelige.
Dvs. du må ikke skjule samlingen f.eks. ved nedstøbning eller lignende.
Jakob Rasmussen, Tommerup (07-02-2010) 

HJÆLP.....Ang. køkkenbordplade. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Nu er vores lange og flotte bambus køkken-bordplade kommet på..Har købt Trip-Trap's køkkenbordsolie, natur..smurgt det på som anvist, men synes nu træet virker al for gul/orange/mørkt.ØV..Ønsker ikke bordet skal se så mørkt ud.Er der mon nogen der har et godt råd til mig, nu hvor bordpladen skal have en tur for anden gang ? Kan jeg bruge køkkenbordsolie hvid, ovenpå naturen ?
Tak for forhåbentligt hurtig svar.
Venligst Luise.
Luise Dines Petersen, Kolding (06-02-2010) 
Svar:
Du kan fint smøre hvid køkkenbordsolie ovenpå. Hvis det heller ikke dur så prøve en sort olie, eller en violet.
Man kunne tænke sig at den nys udbredte olie skulle fjernes, med Trip Trap olieafrenser - først.
Måske har Trip Trap enddan osse et godt råd til dig, du ender jo nok med at blive en rigtig god kunde hos TT.
Benny Blovstrød, Skagen (06-02-2010) 
Svar:
Det med den sorte olie, var da et supert forsøg..
Ja..ingen tvivl om jeg bliver en kanon kunde hos Trip-Trap, hvis det er det jeg vælger.
l, k (06-02-2010) 
Svar:
ØV.
Mit svar skulle opfattes ironisk eller endda sarkastisk.
Men hvis den slags slet ikke bider i Kolding så må jeg jo udpensle.
Hvis man udsmører en ukendt substans ud over hele sin nyudlagte bambus-køkkenbordsplade uden at kende slutresultatet – på forhånd. Ja så svarer det jo til en ”blind date” – spændende, men skuffende.
Husk næste gang at gøre en prøve, f.eks. på den stump der er skåret ud for vasken.
Men rådet gælder stadigvæk. Trip Trap ved hvad der er værd at vide om køkkenbordsoverflader og disses ødelæggelse og reetablering.
:o)
Benny B., Skagen (07-02-2010) 
Svar:
Vi har betalt ret mange penge til denne skønne bordplade, og har selvfølgelig lavet en "prøve" med naturolien, INDEN vi gik igang med den store omgang, og vurderede slutresultatet til at være helt ok. Alligevel, på trods af det, er jeg ikke helt tilfreds, og stiller blot et spørgsmål, om jeg kan bruge denne hvidolie, for at få den en tand lysere..
Ironisk og sarkastisk, ja det må man sige du er...problemet er bare, at du måske skulle vælge et andet sted at være det på.., -Jeg er ihvertfald lidt sårbar og itvivl, når jeg vælger at skrive herind, og tar'' dette forum, modsat dig, meget seriøst.

l, k (07-02-2010) 

Etablering af dampspærre oppe fra Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg er ved at renovere hus og er ved at isolere på loftet. huset er fra 1965 og der var ikke nogen dampsærre.I de rum hvor jeg har skiftet loftet har jeg selvfølgelig etableret dampspærre nedefra men jeg har nogle rum hvor jeg ikke så gerne vil have loftet ned og mit spørgsmål er så om man kan lave dampspærre oven fra. Jeg skal have 300 mm isolering på loftet og spærene er gitterspær
Klaus, Svendborg (06-02-2010) 
Svar:
Du kan udføre dampspærren som vist her: http://www.rockwool.dk
Men iøvrigt bør du, inde du fortsætter dit efterisoleringsprojekt, læse "Den lille lune" enten på nettet, eller hente den hos din lokale trælasthandler.
Der er mange fiduser at i det hæfte.
Niels Krause, Kosør (06-02-2010) 

Her vises 1009-1033 indlæg ud af 6252.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »