» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 1009-1033 indlæg ud af 6186.   « Forrige 25       Næste 25 »

Udluftning tag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Stuehuset på min gamle bondegård årgang 1880 har en lidt specielt tagkonstruktion;
Først en række solide spær, hvorpå der er lægtet med 30cm. mellemrum.
På lægterne ligger et lag krydsfiner (ligner det set nedefra).
På krydsfineren har man lagt tagpap. Denne konstruktion er formentlig den oprindelige.
Senere har man lægtet op ovenpå tagpappen og lagt et bølgeeternittag.
Tagryggen er lukket med mørtel og en eternitkapsel. Bunden af pladerne ligger direkte på murværket.

Da vi for 5 år siden købte ejendommen kunne jeg godt se, at der var svindrevner mellem eternitpladerne og murværket, hvilke jeg lod være ud fra den betragtning, at så kunne taget udluftes ad den vej. Men nu efter julens snestorme, kan jeg konstatere, at sneen i begrænset omfang også kan finde vej gennem revnerne og ind i den bagvedliggende isolering, hvilket jo ikke er særligt hensigtsmæssigt.

Spørgsmålet er så, hvis jeg fuger tæt mellem murværk og eternitplader, lukker jeg jo samtidigt for lugten - Og hvad sker der så?
Skal denne type tagkonstruktion overhovedet have luft?

Jeg er pt. ved at renovere overetagen, så jeg ved at alt træværk mv. er i fin stand og tørt - Altså bortset lige fra der hvor sneen er kommet ind :-)
Svend, Ølgod (27-12-2009) 
Svar:
Du skal endelig ikke lukke af for luften, der skal være luft ind under pladerne, vil du tætne for fygesne, kan dette gøres mellem din tagpap og murkronen, så evt. sne ikke kan komme ind den vej.

Men den smule fygesne der kommer ind, kan sagtens tørre ud igen, det er jo et meget begrænset omfang der kommer ind, også sker det jo kun i meget kort periode.

Jeg ville lade det være som det er, og evt. tætne mellem tagpappen og murkronen, og du også får lukket af her for træk ind i isoleringen.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (27-12-2009) 
Svar:
Tak for dit svar. Nu er jeg kommet lidt videre i renoveringen og har endnu et spørgsmål:
Jeg har monteret 45x195 reglar på siden af de eksisterende spær, og har isoleret med 2x95 mm. Dvs. at isoleringen nu støder helt op til de vandretgåënde lægter som holder det oprindelige tagpaptag. Dét udfra den betragtning, at udluftningen fra oversiden af isoleringen kunne foregå i de vandrette mellemrum mellem lægterne... som i begge gavlender har adgang til luft.
Jeg er imidlertid kommet i tvivl, om jeg har isoleret for meget - Og burde lave mulighed for at luften kan cirkulere lodret, således at jeg f.eks. udskifter den inderste 95mm. isolering med en 45mm. ?
Svend, Ølgod (13-01-2010) 


Glædelig jul Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:

Må i og jeres famile have en rigtigt glædelig jul...!!!

Mvh. René Koluda
René Koluda, Gørlev Vestsjælland (24-12-2009) 

rep af ødelagt masonit undertag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har et hus fra 1984 med medsonit undertag. Der har været nogle flækket tagsten som jeg har skiftet men undertaget har desværre nået at tage skade. Derfor skal jeg have skiftet 4 masonit undertagsplader.

Men jeg er ikke helt sikker på hvordan jeg bedst skifter dem da de jo ligger på ydersiden af spærene. Min egen ide er at skære de gamle ødelagte væk og presse nogle nye masonitplader op. Men da jeg ikke kan komme op på oversiden af spærene og fæsne dem havde jeg tænkt mig at ligge nogle lister mellem spærene for at holde pladerne på plads. Er der andre bedre måder at gøre dette på ?

på forhånd tak. mvh Christian.
Christian, Roskilde (20-12-2009) 
Svar:
Et ødelagt undertag betyder som regel at tagsten+lægter+skyllelister skal af før undertaget kan skiftes. Alt andet er ikke seriøst håndværksarbejde.
M.Thomsen, Horsens (20-12-2009) 
Svar:
Helt enig med M.Thomsen i at det er noget klamp at udfør dette indvendigt fra.

Vil i dog alligevel forsøge jer med dette, skal dette udføres sådan her.

Den gamle undertagsplade bortskæres så der bevares ca. 5 cm i hver side af den gamle plade, den nye undertagsplade skæres så stramt som muligt mellem spærene, i begge sider af spærene monteres en klemliste direkte på undersiden af lægterne, og denne skrues tæt sammen med den side liggende klemliste, lav gerne denne et par cm længere i begge ender, og sørg for den i toppen over det andet undertag, er lukket tæt mod det eksisterende undertag samt mod den gamle klemliste, med bitylbånd eller tagkit , herefter lægges pladen så den i bunden render udover den underliggende plade, og presse herefter op til klemlisten på undersiden af pladen skruer du så endnu et klemliste fast, denne gang op i klemlisten der ligger overpladen, disse skal skrues helt tæt sammen da denne skal sikres at pladen bliver hvor den er.

Som sagt er dette kun en lappeløsning, da den ikke sikrer 100% mod indtrængen af vand mellem de 2 klemlister, men vil sikrer at vandet der render på undertaget, vil rende ubrudt ned til tagfoden.

Den optimale løsning er desværre at pille tagsten, lægter og klemlister af for at skifte undertaget.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (20-12-2009) 
Svar:
takker for de hurtige svar. Vil helst gøre det udefra så det bliver gjort på den rigtige måde. Det er et dobbelhus jeg bor i og skaden er ved muren til naboen så for at skifte det udefra vil jeg skulle pille noget at min nabos tag af. så for jeg grønt lys fra naboen så tager piller jeg af til sommer. ellers er jeg ude i den halve løsning desværre. Igen takker mange gange.
Christian, Roskilde (20-12-2009) 
Svar:
Ellers må du jo lige invitere naboén ind og spise engang, så er naboén måske mere åben for det forslag senere hen.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (27-12-2009) 

kvisttag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
jeg er ved at lave to kviste på mit hus, kvistene skal have zink tag på. så jeg ville hører om der er nogle der ved hvor mange grader det skal være.
thomas, ringsted (18-12-2009) 
Svar:
Et zinktag kan laves mere eller mindre fladt.

Men jeg ville sige min. 5 graders taghældning.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda Byg, Slagelse vestsjælland (18-12-2009) 
Svar:
At lave en kvist er ikke let... Det er en yderst kritisk bygningsdel med risiko for følgeskader hvis den ikke laves korrekt.
Der er mange fejl på kviste lavet in-situ, og det anbefales derfor ikke selv at give sig i kast med dette hvis ikke man er sikker på konstruktionerne.

M.Thomsen, Horsens (18-12-2009) 
Svar:
M.Thomsen har ret, det er ikke helt let at bygge en tagkvist.

Jeg har lavet en hel del efterhånden, men det er stadig en udfordrende opgave.

Det er også en god ide, at rådføre dig med blikkenslageren, inden du laver for meget på kvisten.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (18-12-2009) 

Mulighed for at køre med 2 forskellige temp i min gulvvarme Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Bor i et parcelhus fra 1979 og som jeg i sin tid fik lagt gas med radiatore ind.
Senere har jeg fået afmonteret nogle af radiatorene og fået lagt det ned i gulvet og støbt med fliser på.
Men i stuen vil jeg gerne have varmen ned i gulvet også. Og for at gøre det lidt lettere, så lave trægulv.
Problemmet er så bare på det evt. trægulv må temp ikke overstige 27 C, hvor temp på de øvrige betongulve og radiatore er 55 C
Er der en eller flere løsninger på dette problem
Peter Hornvang, Gislinge (15-12-2009) 
Svar:
Du skal have monteret en blandesløfe på den streg, der ligger gulvvarme ved.

Ellers holder gulvet ikke til det.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (15-12-2009) 
Svar:
hej
koluda har helt ret .... det giver også en bedre økonomi når der er styring i form af en shunt .... men tjek danfoss ... de kender den rigtige løsning når der både er radiatore og gulvvarme
casper, amager (05-01-2010) 

Nyslebet trægulv gulner Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har lige fået slebet vores bøgeparketgulv samt givet det lud og 2 gange matlak af et professionelt firma. Først synes vi det var et rigtig flot resultat, men efter et par dage begynde stave at gulne i ender, revner og nogle enkelte steder midt på stavene.
Vi har ikke gået på gulvet de første 3 døgn. Gulvene er vel 20-30 år gamle, måske ældre og før var det bare lakerede, dog med alm. slidtage, såsom ridser mv. Derudover var de på ingen måde ødelagte.
Spørgsmålet er nu om det er normalt gulvene kommer til at se sådan ud? Kan det være gammel lim, der trænger op? Er gulvet ikke ludet ordentlig? Er det en del af hærdningsprocessen? Hvordan står vi i forhold til firmaet? Kan vi kræve det slebet om, er det en del af risikoen og kan de evt. reparere lokalt ved revner mv. eller skal det have den store tur igen?

På forhånd tak
Alison, aalborg (14-12-2009) 
Svar:
Der findes rigtig mange ludtyper på markedet.

Ludbehandling + efterfølgende lakering egner sig bedst til fyr- og grandtræ.

Der kan forekomme "unaturlige" farvenuancer i overfladen op til 3 mdr. efter behandling.

http://netto-gulve.dk
Karl Udsen, Ebeltoft (14-12-2009) 

Lysdæmper i panelunderlag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Skal man have en forhøjet ramme,hvis man vil anvende den nye type lysdæmper fra LK??Det er en skydelysdæmper ,som jeg vil bruge.
Torben Poulsen, 9320 Hjallerup (12-12-2009) 
Svar:
hvem vil have en lysdæmper siddende nede omkring gulvet??
??, ?? (15-12-2009) 
Svar:
Ja - det er nødvendigt med høj ramme for en forsvarlig løsning.

Panelunderlag kan have andre placeringer end ved gulvet.
giraffen, kbh (15-12-2009) 

Hej. Angående opsætning af brusekabine. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har en brusekabine jeg skal have sat op i mit badeværelse. Mit spørgsmål lyder på hvad der skal laves af en autoriseret vvs'er og hvad jeg selv må lave. Har indtil videre fået tvetydige svar og håber derfor på et endeligt.

Så vidt jeg kan forstå skal alt før vandlåsen laves af en vvs'er og alt efter må jeg godt selv lave. Kan det passe ?

En reference til paragraffer angående dette ville blive værdsat.
Jesper, jesps@hotmail.co.uk (10-12-2009) 
Svar:
Hej Jesper

Kloak (orange)=aut. kloakmester
Afløb (grå/hvid)= aut. VVS-mester
Alle vandinstallationer= aut. VVS-mester

Du må sætte kabinen op, alle installationer skal udføres af ovenstående.

Du kan på http://www.sik.dk se hvad du selv må.
Peter, Frederiksværk (11-12-2009) 

hængsler rammer hinanden Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej forum-folk,

jeg har de sidste par dage bakset med en gammel fyldingsdør (højrehængt), som skal op ml. stue og soveværelse. Døren har jeg fundet på loftet og i standsat. Efter lidt frem- og tilbagerykken af nye hængsler, lidt afhøvling og osv. er den ved at være der. Problemet nu er dog følgende:

Når jeg vil lukke døren, støder de nederste to hængselsdele (altså den på døren og den i karmen) på hinanden, lige inden døren lukker. Jeg kan godt få døren i med et lille skub, men der er kontakt mellem hængslerne, og jeg er bange for, at hængslet på et eller andet tidspunkt hiver skruerne ud/flækker karmen fordi der bliver "hevet" i det hver gang døren lukkes i. Der er ligesom skruerne der holder hængslet, der går på hinanden (de rager måake 0,5 mm frem af selve hængselsfladen). Har prøvet at få dem længere i, andre skruer osv. Og hængslet kan jeg jo ikke bare høvle i

Jeg kunne nok forsænke hængslerne lidt mere, men har haft meget bøvl med, at selve døren stødte på karmen over og under nederste hængsel (dvs. i højre side), inden jeg høvlede lidt af døren. Vil dette problem ikke vende tilbage, hvis jeg sænker hængslerne igen? Og så kan jeg høvle af igen, til hængslerne støder på hinanden igen, osv......eller er jeg helt idiot?

Tror hele systemet (både karm og hængsler) er lidt skævt, og det heller ikke så vigtigt, om der lige er en spalt i døren. Jeg vil bare gerne have, at den går i! Så hvad gøre jeg? Noget med at bøje hængslerne eller et eller andet? Håber meget at der er nogle flinke folk der kan hjælpe, så jeg kan få ro i sindet igen!

På forhånd tak, og med venlig hilsen

Max
max, kbh (10-12-2009) 
Svar:
Hvis du ikke vil bøje hængslerne: de 2 flader (i dør og på karm) som hængslet er spændt på kan f.eks. tilpasses med et stemmejern så de ikke er parallelle. Dvs. at hængslet ikke er helt "lukket" når døren er lukket, og der er så plads til skruehovedernerne.
Andet: hvis du har isænket hængslerne for meget kan du lægge et/flere stykker hård pap bag hængslet, før de fastspændes.
P., Herning (10-12-2009) 
Svar:
køb en hængselretter
gunna quistbo, karlslunde (10-12-2009) 
Svar:
Okay, det vil jeg gøre. Har prøvet med andet værktøj, men det funker ikke. Har set hængselsrettere til omkring 250, hvilket er lige i overkanten. Jeg må lige nok tage i et byggemarkede så...mange tak for hjælpen!
max, kbh (11-12-2009) 
Svar:
250,- for en hængselretter er også alt for meget.

De er set til omkring 60 kroner hos de forskellige byggemarkeder.

www.byggeprojektet.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (12-12-2009) 
Svar:
Ja det synes jeg også...men sig det til trælasten i Randersgade og sølvtorvets værktøjsmagasin!
max, kbh (12-12-2009) 

gummihud til erstatning for utæt dampspærre Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Jeg bor i et murestenshus fra 50erne og har for nyligt fået udskiftet taget inkl. ny isolering, diffusionsåbent undertag og nye tegl. Da de gamle tegl blev pillet ned blev der opsat en dampspærre udefra, dvs. imellem spærrene (på den varme side af isoleringen). Der var ikke fra starten dampspærre i taget (som var det oprindelige tegltag), men alle spær var helt tørre, kunne vi konstarere, da taget blev skiftet.

Jeg har dog mistanke om, at den nye dampspærre ikke er 100% tæt, ikke mindst da den er lagt mellem spærrene andet er jo ikke muligt hvis de eksisterende indervægge skal bestå (disse er i øvrigt lavet med forskalning og et pudslag).

På den ene side er huset gammelt, og temmelig "utæt" hvorfor der må være noget naturlig ventilation/luftskifte, der medvirker til, at evt fugtig luft i kontruktionen ventileres bort og dette altså kun såfremt omtalte nye dampspærre alligevel ikke holder helt tæt.

På den anden side hører man om hvordan bare et utæt lampeudtag kan give fugtproblemer!! Men det er måske mere i super-tætte nybyggede huse?

I øjeblikket skal jeg til at lave indvendigt malerarbejde af lofter og skråvægge. Mit spørgsmål er, om jeg får ekstra sikkerhed hvad angår fugt, hvis jeg benytter maling med meget høj glans (fx 30) eller endda bruger vådrumsmembran (gummihud) som det første lag, inden malingen. Dette må da i hvert fald holde den fugtige luft inde i rummene!!

Er der nogen, der har kommentarer, erfaringer eller anbefalinger vedr. dette ?

De fleste, der får skiftet tag på et gammelt hus må have samme problem med, at dampspærren kun kan "eftermonteres" udefra, hvilket ikke er optimalt.

Mange tak
Peter K, Hillerød (07-12-2009) 
Svar:
Du må ikke have dobbelt dampspærre i din konstruktion, og det vil du få med dit forslag.
Er du sikker på at det er en dampspærre og ikke et undertag der blev monteret ifm tagudskiftningen?
Hvis du ikke tidligere har haft fugtproblemer, og isoleringen ikke er øget væesntligt ifm. det nye tag, så er risikoen for skader minimale.
Problemerne opstår når man isolerer meget mere end førhen, og enten undlader eller har fejl i dampspærren. Så opstår der skadelig kondens inde i isoleringslaget, der medfører skimmel og råd mv.
M.Thomsen, Horsens (07-12-2009) 
Svar:
Hej M. Thomsen: tak for dit svar. Isoleringen er øget fra ca. 50mm til ca. 200mm. Og ja, helt sikker på at der både er etableret dampspærre, isolering og undertag (i nævnte rækkefølge).

Vedr. dobbelt dampspærre: dette bliver vel kun et problem, hvis den ene er "koldere" end den anden, så der kan opstå kondens? Med mit forslår kommer der dampspærre på hver sin side af væggene og loftet men både den "rigtige" dampspærre (plastik) og malingen/gummihuden ville sidde på den varme side af isoleringen. Det kan vel ikke give problemer, eller hvad ?
Peter K, Hillerød (07-12-2009) 
Svar:
Risikoen for problemer med dobbelt dampspærre er - indrømmet - i dit tilfælde meget lille, men det frarådes generelt at man ukritisk udfører dobbelte dampspærrer af hensyn til risiko for ophobning af damp i konstruktionen.

I vådrum er der direkte forbud mod dobbelte dampspærrer som du foreslår, hvor man lukker dele af konstruktionen(vægpladerne i dit tilfælde)inde mellem to dampspærrer. I vådrum er temperaturer og luftfugtighed jo også meget større.



M.Thomsen, Horsens (07-12-2009) 

Er det hele normalt ??? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er det helt normalt og bare mig der der har misforstået noget... ?

Ridser lige situationen op engang.

En kunden ønsker at få monteret nye vinduer i sit hus, valget bliver desværre plast mahognie vinduer.

Disse bestiller han så har KGJ vinduer, som kommer og måler op til vinduerne, samt skaber kontakt til en håndværkere til at montere dem, kunden får dermed et tilbud fra håndværkeren som sender det direkte til kunden.

Efterfølgende lukker håndværkeren så sin forretning, og kunden står uden montør, producenten vil dog gerne af med sine vinduer, så finder en ny håndværker til at montere dem, blev i dette tilfælde mig.

Han sender tilbuddet til mig, så jeg kan se hvad den anden håndværker havde med i sit tilbud i forhold til aftaler med kunden, og laver det tilsvarende til hans.

Hermed hvad der står i hans tilbud...

Tilbud på isætning og fugning :
Udtagning af gamle vinduer og døre.
Isætning og fugning af nye vinduer og døre.
10 vinduer + 2 døre
Fugning indv. ved lysningspaneler.

Pris: 14.500,- + moms

Indv. arbejde ikke i tilbud. Herunder nye
lysningspaneler og bundstykker.


Vinduerne ankommer til pladsen, og vi starter med at tage den første vindue ud.

Da den første vindue så er udtaget, henter vi det nye vindue der skulle sidde i, men ak nej, vinduet passede langt fra i hullet, var ca. 3 cm for høje, og 1 cm for breden for at kunne komme i hullet efter det gamle vindue, udover dette var de nye vinduer 12 cm mod de 9cm de gamle vinduer havde.

Problem nummer 1.

De gamle vinduer havde 2-3 cm fuge i toppen af vinduet, og ca. 15-18 mm i siderne.

De nye havde kun ca. 10-12 mm efter min kontrolmåling, og 10-12 mm i siderne, dvs. var faktisk ca. 1 cm bredere end de eksisterende, og op til hele 3 cm højere end de eksisterende.

Problem nummer 2.

De gamle vinduer var kun 9 cm brede med ca. 2 cm. fals til vinduesplader, dvs. fra front vindue til vinduespladerne er der ca. 5 cm, de nye vinduer var 12 cm UDEN fals til vinduesplader, og her skal jeg lige minde om det er plastvinduer vi snakker om.

Problem nummer 3.

Da vinduer nu kun har ca. 10-12 mm fuge i siderne, mod ca. 15 mm på de gamle vinduer, samt de nye vinduer er 30 mm dybere, kan disse vinduer jo ikke komme længere ind end de pudsede lysninger, dvs. de kan kun står 3 cm længere ude i facaden.

Problem nummer 4.

De gamle vinduer havde ikke kun fals til vinduespladerne, man også fals under vinduerne til sålbænkene i teglklinker, og her må jeg endnu engang minde om at dette er plastvinduer vi snakker om.


Jeg kunne kun se en løsning på dette problem, nemlig at starte vinkelsliberen op, og skære 3 cm af i siderne af lysningerne samt i toppen.

Vinduespladerne bestod af betonplader som er støbt på stedet, hvorefter der er lagt mosaikfliser, dvs. de kan IKKE sådan lige fjernes, og da der ikke kan ændres på vinduerne, dvs. falses ud i vinduerne til vinduspladerne, så er der kun 1 ting tilbage, nemlig at skære i disse vinduesplader også.

Dvs. der skal ikke kun skæres/hugges puds af alle siderne, men disse betonsælbænke skal også skæres, samt der skal hugges af dem UDEN at flække pladerne, eller få brækket yderligere mosaikfliser af.

Dette blev klaret ved at dække af med plastic i vindueshuller indvendigt, og derefter skæres med diamantskive samt feincutter med diamandklinger i hjørnerne, hvorefter det hele blev hugget af i hånden, så yderligere skader indvendigt begrænses.



Ja det var lidt af en lang smøre, men nu kommer spørgsmålet så, er det normalt at man kan forvente alle disse ekstra arbejder, samt efter reperationer når vinduerne er opmålt og leveret af KGJ vinduer selv.

Jeg mener at disse problemer nemt kunne være løst, eller i det mindre oplyst til kunden ved opmålingen, som blev foretaget af KGJ vinduer.

Jeg ville da klart have oplyst dette til kunden, eller bestilt vinduerne de ca. 3 cm lavere samt en 1cm smallere, for de så kunne være blevet monteret uden noget som helst skære arbejde, i min verden forgår det sådan her.


Jeg mener klart at det er KGJ der har et problem her, de har målt vinduerne op på stedet, og leveret vinduer der krævede alt dette ekstra arbejde, uden at oplyse til kunde, at de nye vinduer IKKE kunne monteres uden disse indgreb, frem for at benytte min ovenstående løsning på problemet.


KGJ mener dog at det er da helt normalt, og det da er en selvfølge for alle håndværkere at disse indgreb skal til, fordi vinduerne jo er 30 mm dybere som er standard i dag, og det derfor må forventes når man skifter vinduerne.

KGJ mener endda også at den forrige håndværker da var klar over dette, hvilket jeg ikke lige syntes hverken fremgår af hans tilbud, eller prisen for den sags skyld.


Så mit spørgsmål er simpelthen er det normalt at dette kan forventes, og er det bare mig der er helt forkert på den.... ?


Kunden står jo nu med en ekstra regning på godt 10.000,- + moms for alt dette ekstra arbejde, samt en masse indvendige reperationer samt færdiggørelser, og ikke mindst rengøring... , denne vil KGJ ikke betale noget som helst af, men mener derimod at det er mit problem, fordi det burde jeg da have vidst, KGJ mener det er en selvfølge for ALLE håndværker, at der da skal skæres i vægge og lysninger for at montere vinduer der er dybere end de eksisterende vinduer... kunden er dog helt forviret af den udtalelse fra KGJ vinduer, og ved ikke hvordan de skal forholde sig, jeg har dog allerede fra start af, forklaret at alt dette arbejde ikke var med i tilbuddet, hvilket de godt kunne forstå, det kom jo lige så meget bag på dem, som det gjorde på mig, at vinduer opmålt af KGJ ikke kunne monteres i deres hus, uden alle disse indgreb.

http://www.lav-det-selv.dk

Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (03-12-2009) 
Svar:
Det er i hvertfald ikke normalt med så lange spørgsmål, Koluda.
Nu er det jo nemt at være bagklog, men hvorfra satte du ikke bare det gamle vindue i igen og lod det være op til kunde og vinduesleverandør at bestemme hvad der evt. skulle gøres.
Som jeg opfatter det er du gået igang med noget ekstraarbejde uden at have sikret dig at nogle vil betale.
Endvidere har du vel de normale standardforbehold med i dit tilbud. (Mesterforeningens standardforbehold - eller hvad det hedder nu om dage)
Efter dine mange svar her på siden at dømme tror jeg simpelt hen at du er for flink.
Søren Poulsen, Risskov (03-12-2009) 
Svar:
He he, det kunne godt have været længere, men måtte lige koge det lidt ned...;)

Har sikret mig i tilbuddet, at dette er ekstra arbejde som afregnes med timeløn + materialer, så ingen problemer der.

Kunden ved også at det koster ekstra, og ved også at han kommer til at betale, og kan så tage kampen op med KGJ derefter.

Men ja, jeg er helt klart for flink, det er der heldigvis også en del af mine tilfredse kunder der mener...:) , og har derfor forståelse for forsinkelser der nogle gange kommer, fordi man lige hjælper en kunde med ekstra arbejde, som ellers ikke var med i kalenderen.

Manden i huset havde taget ferie denne uge, netop fordi han skulle have monteret vinduer også gerne ville være hjemme, så derfor valgte jeg at montere dem, frem for at forlade pladsen og passe mine andre kunder, så hans ferie ikke var helt forgæves, også selv det tog 4 dage at montere dem, frem for 1½ dag som beregnet.

Dette ødelagt dog noget min i forvejen alt for stramme tidsplan, så det koster mig lige et par weekenders arbejde samt overarbejde i hverdagene, for at få det indhentet igen....:(

Så konklusionen må være at jeg har været for flink, og burde have ladet vinduerne stå, også lade KGJ og kunden tage den indbyrdes... hvilket de så kommer til nu.

Uanset hvad så er dette nok stadig billigere for KGJ, end at skulle levere nye vinduer og døre til hele huset, så for mig er det åbentlyst at dette havde været min beslutning til hvordan det skulle udredes, men KGJ mener slet ikke at de har et ansvar i denne sag.

www.koluda.com
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (03-12-2009) 
Svar:
Hvis andet ikke fremgår af ordrebekræftelsen, er køber ansvarlig for måltagningen.

Sådan fremgår det i betingelserne hos KGJ.
Og så er det vel blot at kigge i bekræftelsen.

Hvorfor mon håndværkeren lukkede forretningen? Kan det have noget med KGJ at gøre? Forretningsmetoderne osv.
KGJ har vel blot tørret problemerne af på dig, byggefirma.

Montageprisen på 14.500 + moms er vel også for billigt, de 2 yderdøre monteres så gratis, efter prislisterne at dømme.

Om disse problemer kan forventes, spørger du, så er svaret vel både ja og nej.
Måltagningen kan gå skævt for uerfarne, men bør ikke ske for proffer.

Og så burde du have løbet langt bort, da det gik galt med det første vindue, og ladet problemerne blive hvor de hørte til - ved producenten og køberen.

Du er sikkert for god af dig, - det er sandelig også en god kvalitet at besidde, men ikke altid noget der er "penge" i.
en, tømrer (04-12-2009) 
Svar:
af din historie kan man lære meget:

1) man afgiver aldrig et tilbud på basis af en kollegas pris - tænk hvis han har regnet forkert !
2) Man opmåler og kontrollere altid selv !
3) når man laver arbejdet for billigt opstår der problemer !!
4) 12 elementer kan ikke monteres (ordentligt) på 1½ dag

5) Koluda kan også lave fejl - og her er det så kunden der skal betale !!??

Kære Koluda, du er en erfaren rotte, bid det i dig, betal regningen og lær af den - det har vi andre måtte gøre !
Ølmanden, Roskilde (07-12-2009) 
Svar:
1. 10 vinduer + 2 døre kan jeg sagtens skifte på 1½ dag...:)
2. Vinduer var bestilt og målt op at vinduesfabrikken, så så ingen grund til at kontrolmåle.
3. billigt og billigt, så er jeg altid billig...;)
4. her er vi ikke helt enige men pyt med det, måske jeg bare skulle sætte hastigheden lidt ned så, eller mine konkurrenter skal måske ruppe neglene lidt.
5. Jep, det sker og spørg alle mine forrige kunder, ingen har betalt for mine fejl.

Meeeen her er det altså ikke min fejl, jeg har ikke målt op til vinduerne, eller solgt manden vinduer der er dybere end eksisterende, jeg mener klart at KGJ har udladt at fortælle kunden om alle de problemer der ville komme i dette tilfælde, ved at vælge billige plastik vinduer, frem for kvalitets vinduer i træ.

Derudover mener jeg også KGJ som har målt partierne op hos kunden, har et ansvar, så de fuldstændigt løber fra...!!!

Men kan se, jeg står alene med den opfattelse.

www.koludabyg.dk

Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (07-12-2009) 
Svar:
Koluda, du skulle og burde have kontrolleret, at mål osv passede inden du gik i gang - dette er vel forstået.
Du påtager dig jo et ansvar, når du går i gang med en opgave.

Du står dog ikke alene med opfattelsen at det hele er dit problem, kunden har
vel en ordrebekræftelse fra producenten, eller hva'' ??

Men kan du virkelig montere til den pris, og vel at mærke aflevere et stykke godt arbejde, så kan jeg sikkert bruge dit firma til montageopgaver, vel at mærke med elementer i de rigtige mål, og aldrig i plastic. Interesseret??
en, tømrer (08-12-2009) 
Svar:
Ja, er godt klar over jeg burde bare have målt hullerne, og forladt pladsen igen.

Dette havde helt klart været nemmere, og mindre stressende for mig, da jeg ikke lige have de 2 ekstra dage i kalenderen, så skal hentes på overarbejde og weekend arbejde nu.

Jep, kunden har bekræftet ordren, og hæfter derfor selv for disse forkerte mål.

Ja da, kan vi godt hjælpe dig med, specielt hvis det ikke er plastvinduer, og de ellers passer i hullerne...;)

Du kan bare kontakte mig via mail eller telefon, så finder vi sikkert ud af noget...:)

www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (08-12-2009) 
Svar:
ja man kan altså fortsat lære af din historie...

man bør altid handle med et firma der indestår for sine kontrolmål, og skal man have monteret er det en god ide at anvende samme firma som har kontrolmålt vinduerne, så ved man hvem der har ansvaret - og der kommer ingen uventede udgifter !

når man afgiver et tilbud som håndværker bør man sikre sig at man ved hvad det er man giver tilbud på, ellers kommer man ud i utilfredse kunder !


Ølmanden, Roskilde (09-12-2009) 

Skorsten som toilet-udluftningskanal? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg bor på øverste etage i en lejlighedsbygning fra 1883, og har netop købt loftsrummet, for at integrere en stor ”hems” i lejligheden. Midt i lejligheden er der en stor skorsten, placeret i forbindelse med badeværelset, som ikke bliver brugt længere. Jeg vil gerne have skorstenen fjernet, men ifølge min arkitekt er det ikke muligt pga. toiletterne. Ifølge ham løber udluftningsrøret fra toiletterne inde i skorstenen. Hvis man derfor ønsker at fjerne skorstenen og man dermed skal etablere nyt rør til toiletterne, er de nuværende regler åbenbart at hvert toilet i bygningen skal have et individuelt rør (og så vinder man jo meget lidt plads… i øvrigt vil det blive meget dyrt).

Min tvivl går på, om skorstenen virkelig bliver brugt som toilet-udluftningsrør. Der er et tyndere plastikrør lige ved siden af skorstenen, og så vidt jeg kan se, er det dette rør som sørger for udluftning til toiletterne. Man kan endvidere se, at skorstenen er direkte forbundet til dette plastikrør i min lejlighed (altså på etagen under loftet), og derfor bør skorstenen vel ikke have nogen funktion på loftet! På denne måde må det være muligt at bevare plastikrøret, som allerede er her, og dermed ikke etablere nye individuelle toilet-udluftningsrør, selvom skorstenen fjernes.
Jeg har desuden kigget ind i skorstenen via lemmen på loftet og der er ingen rør eller andet derinde.

Mit spørgsmål er, om nogen ved, hvordan det oftest forholder sig med gamle bygninger, skorstene og toilet udluftningskanaler? Om det lyder sandsynligt, at skorstenen kan fjernes uden en kompliceret ombygning af hvert enkelt toilets udluftnings-rør.

Det skal endvidere tilføjes, at arkitekten har lavet sin vurdering uden en fysisk undersøgelse af skorstenen.

Merete, København (03-12-2009) 
Svar:
Jeg tror at din arkitekt ikke kan forklare sig ordentligt.
Der er ingen tvivl om at han mener at der er indbygget et plastrør i skorstenen og at to toiletter naturligvis kan ventileres op gennem det samme rør.
Der er ikke noget problem i at nedbryde skorstenen og etablere en ny ventilationsløsning for toiletterne.
Per Jørgensen, Åbenrå (03-12-2009) 
Svar:
Afhængig af udførelsestidspunktet kan denne "skorsten" i virkeligheden være et antal aftrækskanaler sammenmuret og pudset så det ligner en skorsten.

Hvis du kan se murstensmønstret er det dog nok en rigtig skorsten...
giraffen, kbh (06-12-2009) 

Spartling af gips i vådrum FØR eller EFTER vådrumsmembran? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej! Vi er i gang med at bygge nyt badeværelse, og har i den forbindelse monteret vægge med 2 lag vådrumsgips efter de normale forskrifter. MEN, jeg kan ikke blive klog på, om gipsplader og skruehuller skal spartles med vådrumsspartel FØR eller EFTER at der er påført vådrums-membran. Kan nogen hjælpe mig?

Ved nogen også om det er lovligt (og med hvad) at pudse væggene omkring håndvask i stedet for at sætte fliser op. -Det skal jo stadig være godkendt til fugtzone/vådzone. (Vi sætter fliser op i bruser og omkring badekar, men vil gerne have pudsede vægge på resten). Har hørt noget om at fliseklæb blandet med et eller andet er lige så fugtsikkert som andet. Nogen erfaringer?
Dorthe, Langå (02-12-2009) 
Svar:
Der skal ikke laves noget som helst ved vasken bare puds og mal som du lyster, det er kun nødvendigt hvis der er monteret bruser sammen med vasken.
mureren, odense (02-12-2009) 
Svar:
Der skal spartles før vådrumsmembranen.

Og i fugtig zone som en håndvask uden bruser er, kan du godt pudse væggen.

www.1sal-renovering.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (02-12-2009) 
Svar:
Hvis du skal have din væg jævn/plan, er du nødt til at spartle med vådrumsspartel, efter du har påført vådrumsmembranen, da man ikke kan udføre en vådrumsmembran plan nok.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (04-12-2009) 

isolering under tagrende til havestuen Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
jeg byggede sidste sommer en udestue oven på min terasse, taget lade vi hælde ind mod den tagrende der bruges af huset. nu er min problem at der drypper vand ind under tagrenden og ind i udestuen. for mig at se kan det skylles kondensvand mellem varm og kold luft. hvad kan jeg gøre ved det. så det ikke kan dryppe mere
kurt pedersen, 7430 IKAST (02-12-2009) 
Svar:
op på stigen og kig efter om ikke din tagrende er fuld af blade og bare løber over
gunna quistbo, karlslunde (07-12-2009) 

vandskuring Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Landet ligger sådan, at jeg gerne vil have vandskuret min patrica villa fra 1919.
Den har desværre bare en masse dårlige fuger.
Så her kommer mit spørgsmål så.

Skal man krasse alle fugerne ud og fuge dem om inden man vandskurer det eller kan man godt vandskure oven på de dårlige fuger?

Håber i kan hjælpe mig?
Henrik Mathiesen, Herning (01-12-2009) 
Svar:
du skal få det sand blæst først for ellers holder det ikke og så vand skuring og evt. fave fils eller maling bag efter. reng evt. for yderlig info og evt. for tilbud er fag lært murer
ACA BYG v/ amdi ammundsen, holbæk (01-12-2009) 
Svar:
Hvis huset ikke allerede er pudset bør du tænke dig godt om før du ændrer på facaden.

Enhver form for pudsning er svagere end blank mur og kræver jævnlige reparationer.

Hvis murstenene er sunde er det bedst at få fugerne repareret.
Aksel, Hørning (02-12-2009) 
Svar:
De skal kradses ud og rep. inden du gør mere ved det.
mureren, odense (02-12-2009) 
Svar:
Det kommer helt an på hvor dårlige fugerne er... Nu kan jeg se din villa er fra 1919 og den er højst sandsynlig muret op i ren mørtel... Fordi fugerne er bløde, behøver de ikke være dårlige... og er de dårlige enkelte steder kan man evt reparere det... alt det med sandblæst er fint nok, men mange gange unødvendigt... hvordan ser din sten ud?

Med venlig hilsen
Mureren

Jimmys-murerfirma@hardworking.dk
Jimmy, Århus (17-03-2010) 

Hvad betyder "skrive for" Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej. Jeg overvejer at renovere min 1.sal, og skal i den forbindelse have lavet noget el, vvs og kloakarbejde. Disse 3 ting må selvfølgelig kun udføres af eller i samråd med en autoriseret installatør. Jeg har så hørt nogle snakker om at installatøren blot skal skrive for det. Lyder på mig som om det ikke er helt efter reglerne, men kan nogen forklare hvad der menes med det og hvordan det forholder sig (jeg gætter på at det er noget med forsikring eller lign). PS. min ombygning kræver IKKE byggetilladelse.
Søren, Dk (01-12-2009) 
Svar:
I dit tilfælde betyder det "tage ansvaret for"
Hvis du laver alt elatbejdet og en aut. installatør skriver under på at arbejdet er udført efter ALLE gældende forskrifter så er arbejdet at sidestille med pågældende Aut Installatørs eget arbejde.


Søren Hansen, Grenå (01-12-2009) 
Svar:
NEJ, NEJ og atter NEJ! Ændringer i El-installation og kloak/vvs er underlagt
lovgivning, det kræver ikke den store tekniske eksamen, at læse sig frem til de pågældende regler på områderne.
"citat" I dit tilfælde betyder det "tage ansvaret for"
Hvis du laver alt elatbejdet og en aut. installatør skriver under på at arbejdet er udført efter ALLE gældende forskrifter så er arbejdet at sidestille med pågældende Aut Installatørs eget arbejde."
"citat slut"

Sikke da noget sludder, Søren Hansen,Grenå :-(









bb, horsens (02-12-2009) 
Svar:
Jeg er mest tilbøjelig til at bb''s forklaring må være mest rigtig, idet at det skal være mester selv (eller nogen af hans ansatte) som udfører arbejdet, da man (loven) betragter dem som værende en garanti for at tingene er lavet ifølge gældende forskrifterne. Nu tager jeg måske ordlyden meget bogstaveligt, men i forbindelse med ombygninger (hvor der ikke kræves byggetilladelse) er der jo ikke nogen der skal skrive under på nogle papirer eller hvad?. Køber man et hus ved man jo heller ikke hvem der har lavet elarbejdet. Er der en eller anden kontrolenhed som håndhæver at tingene skal være lavet af en aut. installatør for ellers giver det vel ikke mening?
Søren, Dk (02-12-2009) 
Svar:
Du kommer til at præcisere helt præcis hvad du mener bb.

1. Mener du at enhver svigermor kan udføre elarbejder?
2. Eller finder du det moralsk eller juridisk forkert at en kloakmester "skriver for" noget arbejde han ikke selv har udført, ensige set overhovedet.

Autorisationer vedr el, kloak og VVS har for såvidt ikke noget med nogens ombygning at gøre. De tre ovennævnte type arbejder skal ALTID, (principielt), udføres af auteriserede firmaer.
I gamle dage var det f.eks. elværkerne der autoriserede el-instalatørene.
Frede Mogensen, Bogense (02-12-2009) 
Svar:
At en autoriseret skriver at alt er OK, selvom han ikke selv har udført arbejdet, er snyd og bedrageri for han kan ikke kontrollere alt det der er lavet 100% uden at skille alt ad og checke materialene.
Han skriver under på at alle regler og krav til materialer og opbygninger er opfyldt, og det kan han ikke med god samvittighed hvis en ufaglært privatperson selv har udført arbejdet.
El, VVS, kloak, Brandinstallationer, sprinkleranlæg og meget andet kræver autorisation og at arbejdet er UDFØRT af den der er autoriseret.
M.Thomsen, Horsens (02-12-2009) 
Svar:
Ja, også selvom det tit er en ansat hos den autoriseret der udfører arbejdet...;)

www.tag-etage.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (02-12-2009) 
Svar:
Man kunne nemt tro at du havde ret Thomsen, men det er pivforkert. Ihvertfald når det gælder kloak.

Den autoriseredes pligt er;
"Kloakmesterens pligt:

Inden der iværksættes installationsarbejder, skal den autoriserede kloakmestervirksomhed indhente tilladelse fra kommunen eller ejeren af hovedkloakledningen.

Den autoriserede kloakmester har ansvaret for, at arbejdet er udført i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser, og at installationen er i forsvarlig stand. Inden arbejdet afleveres til brugeren, skal funktionen af installationen afprøves.

Kloakmesteren skal ved afleveringen af en ny installation gøre brugeren eller ejeren bekendt med betjeningen samt informere om vedligeholdelse.

Autorisationsloven kræver, at alle autoriserede kloakmestre enten anvender et godkendt kvalitetsstyringssystem eller tilslutter sig en særlig tilsynsordning."


Se her; http://www.dankloak.dk

En aut. kloakmester må gerne lade en underentreprenør udføre alt arbejdet og efterfølgende indsende fornødne dokumenter til kommunen, (eller hvad det nu handler om)
Han må osse lade sin svigermor udføre arbejdet uanset at hun kun er uddannet hjernekirug.

En bygherre/husejer overholder loven ved at overdrage arbejdet til en autoriseret kloakmester.

En husejer må gerne få en aut. kloakmester til "at skrive for sig". Det er hverken snyd eller bedrag.
Det er muligvis teknisk uforsvarligt, men det er dårlignok forargeligt. Hvis installationen virker er det fint. Hvis den ikke gør er ansvaret jo helt klart placeret.


Søren Hansen, Grenå (02-12-2009) 
Svar:
Jeg er måske en smule fatsvag. Der er vist noget om at kloakarbejde samt udvidelse af eksisterende kloak skal meldes til kommunen. Men kommer det til el og VVS, så mener jeg da ikke at det skal meldes nogle steder. Hvis du f.eks. skal have sat nogle nye stikkontakter op, må du ikke gøre det selv, men skal overlade det til en elektriker, men hvad sker der hvis du laver det selv????? (under forudsætning af at du laver det rigtigt)
Søren, Dk (02-12-2009) 
Svar:
På et eller andet punkt har det vel også noget at gøre med erstatningsansvar/forsikring i forbindelse med en fejl forårsaget af dårlig udført arbejde. Men hvordan lige fungererer det rent praktisk?. Fungere regningen fra elektrikeren, som bevis for at det er ham der udført installationen? Og elektrikeren kan da ikke gøres til ansvar for alle opsatte kontakter, for han eller andre aner jo ikke hvem der har lavet hvad??
Søren, Dk (03-12-2009) 
Svar:
Der skal anmeldes til kommunen både hvad angår el, VVS og kloakarbejder. Det skal den autoriserede sørge for sker, evt. via bygherren.
Se evt. dette link der beskriver forholdene for el, VVS og kloakfirmaer.
http://www.sik.dk
Klik under "Færdiggørelser".

Søren Hansen, Grenå.
Du er forkert på den...vil jeg mene.
Hvis en aut. kloakmester skriver under på at alle forhold er iorden, skal han sikre sig at han enten selv har stået for udførelsen(og dermed er ansvarlig for hele anlægget samt at det er lovligt) eller han kan overtage et delvist færdigt kloakanlæg som er udført af andet firma MED autorisation. I dette tilfælde vil den autoriserede kloakmester indsende skema til kommunen om at han har færdiggjort og tilsluttet anlægget, og at alle tilslutninger og funktioner er iorden(han er dog ikke ansvarlig for forudgående anlægsarbejder udført af det 1. firma).
Han må IKKE skrive at alt er iorden, hvis den dygtige svigermor(hjernekirug eller ej) uden autorisation har lavet forudgående arbejde på kloakanlægget !
Link til side hvor det står sort på hvidt (klik på "erklæringslinket"): http://www.sik.dk
M.Thomsen, Horsens (03-12-2009) 
Svar:
Til M.Thomsen
Det link du henviste til omkring færdiggørelser på http://www.sik.dk beskriver noget omkring gas installation og overdragelse af færdiggørelse af arbejde som andre har startet på. Jeg ledte under punktet om el, men fandt intet.

Mener du at hvis en elektriker sætter en ny stikkontakt op hos fru. Hansen, skal han indsende et eller andet til kommunen som præcist fortæller hvilket kontakt han har sat op.
Søren, Dk (03-12-2009) 
Svar:
Elarbejde kræver egenkontrol (SKS system) der bliver kontrolleret udefra. Men VVS og kloakarbejde kræver indberetning hvis der skal overtages arbejder fra andre autoriserede firmaer.
Men der må ikke udføres el, VVS eller kloakarbejde uden autorisation - bortset fra lempelser i loven der giver alle lov til f.eks. at skifte stikkontakter og vandhaner hvis der er balofix-ventil.
Kort sagt: Det er ikke for sjov at det tager lang tid at uddanne sig til elektriker/VVS med kloakautorisation. Og som BB skrev: Der er lovgivning der helt klart definerer dette. Niks pille for svigermor eller andre hobby-arbejdere.
M.Thomsen, Horsens (03-12-2009) 
Svar:
Hvis vi nu holder os til det rent juridiske.
Det er rigtigt som du skriver Thomsen at ved f.eks. en konkurs skal den aut. kloakmester der overtager entreprisen registrere de allerede udførte på den måde som det fremgår af "Erklæribngen" og denne registrering SKAL udføres af en aut. kloakmester.
Men de fleste kloak-arbejder afsluttes jo heldigvis uden indlagt konkurs.
Og en almindelig ombygning af en kloak eller en helt ny for så vidt må gerne udføres som ovenfor nævnt.
Alt andet ville osse være i strid med den måde vi normalt gør tingene på her i dk. Ansvaret er klart placeret når Aut. kloakmester F. Kalie "skriver for" en eller anden husejer.
Personligt forstår jeg slet ikke at han tør, men grådighed er jo en væsentlig drivkraft her i tilværelsen.
Søren Hansen, Grenå (04-12-2009) 
Svar:
Søren Hansen, du er forkert på den. Her er uddrag fra loven :
"§ 5. Afløbsinstallationer og afløbsanlæg i jord til og med gennemføring i gulv, fundament eller ydermur mod jord må kun udføres af virksomheder, der har opnået autorisation som kloakmester."

Dette betyder at det KUN er aut. kloakmestre der må UDFØRE arbejder omkring afløb i jord. Tydeligere kan det ikke siges. Hvis der kvitteres for noget andre har lavet er det altså ulovligt.
At et aut.kloakmesterfirma kan overtage arbejde påbegyndt af anden aut.kloakmester indebærer ikke ubetinget konkurser, men kan være af mange andre grunde. Her kommer erklæringen ind i billedet, fordi den således ansvarsfraskriver den sidste kloakmester for forudgående arbejder på kloakanlægget.


M.Thomsen, Horsens (04-12-2009) 
Svar:
Så må der være en fejl i loven. :o)

Den teknisk ansvarlige person behøver ikke at være ansat i pågældende firma, som det fremgår af nedenstående §7.

§ 7. Autorisation som vvs-installatør, vand- og sanitetsmester og som kloakmester gives af Sikkerhedsstyrelsen, når ansøgeren har dokumenteret, at følgende betingelser er opfyldt:
1. Virksomheden har tilknyttet en person, der er godkendt som teknisk ansvarlig person, jf. stk. 2.

Så hvis du, Thomsen, havde en kloakmesterautorision og iøvrigt opfyldte ovennævnte lovs betingelser, kunne du sagtens være "teknisk ansvarlig person" for et antal "kloakbyggefirmaer" i Horsens & Omegn. Og iøvrigt osse en privat husejer som køber en ydelse, din ekspertise. Og altså knytter dig til sin kloakinstallation. (Som hans svigermor har lavet i sin fritid) Ha-ha.

http://www.kloakviden.dk_

Det er næppe tilfældigt at loven taler om en tilknyttet person, (og ikke ansat ditto). Det har nogen med at hindre konkurenceforvridning og arbejdskraftens frie bevægelighed og hvad ved jeg.
Ansvaret er i hvert fald placeret helt entydigt.
Søren Hansen, Grenå (04-12-2009) 
Svar:
he he, øhhh ja det er næsten sjovt det her. Men en teknisk ansvarlig person kan du ikke mene kunne være omtalte svigermor som er "GDS i kloakvidenskab"?
Den holder ikke i retten! Jeg kan godt se dit praktiske sysnspunkt, og kan sagtens føle det, men det ændrer ikke på lovens mening og rammer.
Det handler om at princippet i loven siger at kun aut.kloakmestre må udføre arbejder i jordafløb.
Jeg har ganske rigtigt ikke teoriprøven for kloakmesteruddannelsen, men "kun" gennemført den praktiske del. Du er måske aut.kloakentreprenør i Grenå og omegn(østlige havområder og Hjelm inkluderet)så ???
Slut på denne tråd for mit vedkommende.
M.Thomsen, Horsens (04-12-2009) 
Svar:
Hele den praktiske del? Hvad er det nu for noget småtteri?
Næe du, jeg er dumpet til BÅDE den teoretiske OG den praktiske del.

Men ellers enig i at debatten bør slutte uden yderligere afslag.


S. Hansen, Grenå (04-12-2009) 

isolering i kip (tror jeg det hedder) Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hej jeg har bygget mig et haveskur som jeg vil have isoleret. Det er med tagltag og under teglen har jeg lagt undertag sådan noget man køber i ruller. mit spørgsmål er så om jeg må sætte isoleringen helt op ad undertaget eller skal der være luft imellem?
B.K.C, Assens (24-11-2009) 
Svar:
Det kommer an på hvad slags undertag du hat købt.
Om det er diffusionsåbent eller diffusionstæt.
Måske står det på selve dugen.
Uanset hvad så er det vigtigt at du sætter en dampspærre under isoleringen. (På den varme side af isoleringen)
Gerner Pedersen, Odense (24-11-2009) 
Svar:
Jeg ville nok pe den damspærre, den skal kun opsættes i opvarmede rum, hvilken sikkert ikke er tilfældet i dette haveskur...;)

www.tilbudsportaler.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (24-11-2009) 

våde spær med svampeudtræk Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
HEj

Vi er ved at få lavet en tilbygning. Spærene er rejst, men er blevet meget våde pga massivt regnvejr. Vi har nu overdækket spærene med presenning.
Men har nu opdaget at der fremkommer svamp på spærene. Vi regner med at skulle have en affugter sat på, når byggeriet er helt lukket (Taget på).
Skal vi være nervøse mht. svampen eller vil den tørre ud når vi har affugteren sat til ?
Og hvor lang tid skal vi regne med at vi skal have affugteren sat til. Tilbygningen er på 45 m2.


Torben, Sønderborg (22-11-2009) 
Svar:
Hvor længe har de stået udafdækkede ?

Det plejer ikke at være det store problem, da det meste af vandret jo render af dem, det er kun ved tagfoden, de kan stå og syppe lidt i vandet.

Men spærtræ vil altså sætte overflade skimmel, hvor de bliver våde, dette er dog i så lidt omfang, at det mere eller mindre er væk ved udtørringen, derudover er det jo også skærmen af bag ved en dampspærre senere hen, så ingen yderligere risiko ved det.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (22-11-2009) 
Svar:
Det har stået åben i ca 14 dage. Men har nu været i tørvejr i 10 dage.

Torben, Sønderborg (22-11-2009) 
Svar:
Så skulle det ikke give de store problemer.

Bare lad det står åbent så længe som muligt, eller få sat affugtere på, og hold dem kørende til i har et fugtindhold under 15% i træet.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (22-11-2009) 
Svar:
Tak for dit svar !!!

Så er der lidt mere ro på.
Torben, Sønderborg (22-11-2009) 
Svar:
Det er overhovet ingen problem. Hvis der kommer svamp er det ikke styrkereducerende.
Lars Pedersen, Hjørring (22-11-2009) 
Svar:
Næe, den type svamp der omtales her er ganske rigtigt ikke styrkereducerende.

Men ellers kan jeg forsikre dig om at alm. forekommende svampeangreb af f.eks. Ægte Hussvamp og Gul el. Hvid Tømmersvamp nemt nedbryder en meter træværk på et par uger.

Per Thorsen, Greve (22-11-2009) 

Nye gammaldags køkkenlåger? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi bor i lejelejlighed og vil gerne have nye køkkenlåger pga. slitage...
Men kan man købe de gammeldags tynde skabslåger i nye og mere moderne design så vi slipper for at skulle skifte hele køkkenet og hænglser ud??

Jeg spørger lidt ud i luften da det er mit første besøg på siden her... Og krydser fingre for lidt hjælp:)

På forhånd tak.
vase, Randers (20-11-2009) 
Svar:
Du kan helt sikkert ikke købe låger der passer hos din køkkenlågehandler hvis det er det du mener.
Men en snedker kan jo fremstille lige det design du ønsker dig.
Frank Jensen, Lystrup (21-11-2009) 
Svar:
Nå øv det var da en skam:/ Det må være fordi at de tynde låger er udgået af produktion? En snedker koster nok mere end at vælge andre låger og så hængsler der passer til.....

Men mange tak for dit hurtige svar:)

Vh
Vase, Randers (21-11-2009) 
Svar:
Rettelse:
Ikke alt håb er ude.
Jeg ved ikke præcis hvad du mener med tynde låger, men der er bla. køkkenets alder der måske afgør sagen. Hvis det er alm. spånpladeelementer er det da muligt at du kan finde nogle låger der passer.

Og alt efter type behøver snedkerfremstillede låger ikke at blive særligt dyre. Om du kan klare dig med pladelåger, spånplade eller MDF, og selv flytte hængsler og greb samt maling, (som dog nok ikke lkan flyttes :o)) så kan det gøres ganske billigt.

Iøvrigt kan de eksisterende låger vel renoveres.
Frank Jensen, Lystrup (21-11-2009) 
Svar:
Ok;) Køkkenet er det oprindelige fra da boligblokkene blev bygget. Husker ikke lige årstal-men rødt murstensbyggeri (Vorup over for vorup skole).

Havde jeg råd ville jeg vælge et nyt køkken, men nu et par af lågerne er i stykker, har jeg muligheden for at skifte dem udtil noget bedre både kvalitet og design. Problemet er at jeg ikke ved om man kan montere "nutidens" køkkensskabslåger op det gamle l... (selve skabene).

Hvis der fandtes disse tynde låger med den "frise" der er fræset ned i langs lågernes "sider" i nye flotte udgaver ville jeg havd jeg skulle stille op.

Måske kan man bare montere nye låger på uden problemer..(det kan man da håbe). Jeg kan ikke fordrage de gamle spån/masonit låger!

Mange tak for din respons og for din indsats for at hjælpe mig.

Vh Vase
Vase, Randers (22-11-2009) 

lugt af kloak Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
jeg har givet mit badeværelsegulv klinkeolie og mit toilet står på en boton/cement sokkel den har jeg også giver olie. pludselig lugter det af kloak henne ved falstammen, skyldes det min olie eller er problemet et andet? før var det ingen dårlig lugt? håber virkelig at i kan hjælpe mig snarest ellers skal jeg have fat på min udlejer og jeg er dybt bekymret for om jeg har gjort noget forkert
p.risbank, vester skerninge (17-11-2009) 

Hvilken målerramme? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal have lavet ny el-tavle og vil i den forbindelse have fat i en ny målerramme, så det hele bliver nyt. Der er skiftet måler til en elektronisk af typen Echelon. Vil den ikke passe i en ny LK målerramme (MÅLERRAMME GRÅ UM-L F/LEDNINGSMÅLER)? Under måleren sidder "kassen" hvor jeg går ud fra at klemmerne til stikledningen sidder. Den er plomberet, vel fordi det er umålt strøm. Men på selve "kassen" står der "stikledningssikring 35A". Beskriver dette ikke størrelserne på sikringerne ude i kabelskabet ved vejen? For der kan vel ikke sidde tarif-sikringer skjult inde bag et plomberet dæksel?

På forhånd tak.
CL, Torup (16-11-2009) 
Svar:
Ja
Ja
Nej

Men det kunne den el-installatør der skal lave det også kunne have fortalt dig.

DET ER IKKE GØR-DET-SELV !!!!!!!!!
C. Aut. El-installatør, Odense (17-11-2009) 
Svar:
Tak for svaret. Jeg laver det ikke selv, men det er vel ikke forbudt at bestille delene til det :-)
CL, Torup (17-11-2009) 
Svar:
Hvem regner du så med at få til at lave det?
Thomas - Aut. elinstallatør, Midtjylland (17-11-2009) 
Svar:
Jeg regner med selv at opsætte en færdigbygget tavle og målerramme. Og så får jeg en autoriseret til at forlænge stikledning og flytte måleren.
CL, Torup (17-11-2009) 
Svar:
Tror lige du skal høre din installatør om han er med på den først?
R, J (18-11-2009) 
Svar:
Ja, held og lykke.

Jeg håber da han skal køre en ekstra gang, fordi du har glemt at indkøbe en lille ting !!!, og så er fortjenesten jo ligesom gået fløjten.
C. Aut. El-installatør, Odense (19-11-2009) 
Svar:
En autoriseret el installatør kan ikke "lige" sætte et par stikledninger til i bunden og så sige god for den. For det første skal der laves varmetabs beregninger på skidtet, og dernæst mener jeg den skal være konstruret sådan, at der er plads til udvidelse, 20 % ekstra.
Da du nu selv vil samle den, har du så undersøgt hvor mange watt de enkelte tavler kan aflede, hvor mange watt de enkelte komponenter afgiver, hvilken mm2 de enkelte ledninger inden i skal være, både vandret og lodret og om den efter færdig udbyggelse KAN godkendes ud fra varmetabs beregning? Den kan elektrikkeren lave men ikke gratis. Langt fra :o)
Held og lykke med dit projekt
GDS'er, Sønderborg (19-11-2009) 
Svar:
Jeg skrev nu om en færdigmonteret tavle. Hvis man køber sådan en, så går jeg ud fra at der er lavet beregninger på varmetab, dimensionering af interne ledninger osv, osv :-) Jeg ved godt det er en masse ting at tage hensyn til, men er der ikke mange elektrikere som smækker sådan op sammen uden at lave beregninger på den?
CL, Torup (19-11-2009) 
Svar:
"men er der ikke mange elektrikere som smækker sådan op sammen uden at lave beregninger på den?"

Ham den anden kørte også for stærkt - så må jeg også.

Jo - der skal laves beregninger af tavler, uanset hvem der laver den, men elektrikeren har den faglige baggrund, der gør at han kan vurderer, hvilken konsekvens en given ændring vil medføre.

Mit råd er, få nu din elektriker til at se på det - i sidste ende er det så lidt du spare, da han nok bare vil tage en højere timeløn, når du leverer materialerne.
Kenneth, Give (19-11-2009) 

mursten Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
HJÆLP. Vi har et O C hus der er 2 1/2 gammel og nu vil vi godt lave en tilbygning men vi kan ikke finde murstenen ( gul sandfarvet)http://www.kongehaven33.dk/mursten.JPG. Har talt med NCC,randers tegl,egernsund tegl,m.m.

kenneth, næstved (15-11-2009) 
Svar:
Så er sagen jo klar!
Lav tilbygningen med en udv. højkvalitetstræbeklædning.
F.eks. fyr, gran, lærk, thuja, mahogni, teak eller basralocus

Den glade tømrersvend, Tømmerby (15-11-2009) 
Svar:
Eller også med "Japansk Åndenød". :-)

Nu ved jeg ikke lige hvorfor, spørgeren ikke er i besiddelse af kvalitetssikringsmappen, men af den vil det jo fremgå, hvilken facadesten, der
er anvendt til pågældende byggeri.

I og med huset ikke er ældre end 2½ år, så burde det da være en smal sag, for
entrepenøren, at oplyse stentypen.

Nu skriver spørger jo ikke, om han har været bygherre, eller om huset er erhveret efterfølgende.
bb, horsens (16-11-2009) 
Svar:
hvis du ikke har kvalitetsikrings mappen så tag et foto og gå ned i madin eller stark og få dem til at finde lige din sten har jeg lige gjordt med en sten der var pubulær i 1970 så må kunne lykkes desuden det med et træskur uden på får mange gange huset til at falde i værdi. vilket nok ikke er mening så sør for at bygge i samme stil meget vigtig
ACA BYG v/ Amdi Ammundsen 61753914, Holbæk (01-12-2009) 

Kompaktlaminat Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg overvejer at købe en kompaktlaminat bordplade til pantry'et (køkkenet) i min båd. De overordnede mål er 1200 mm x 400 mm, men jeg skal have tilpasset på alle kanter, da der ingen rette vinkler er i min båd. Herudover skal jeg have lavet udskæring til vask, blandingsbatteri og kølebox.

Kan man med sædvanligt hobbyværktøj (stiksav, rundsav, boremaskine, slibepapir etc) bearbejde kompaktlaminat, eller skal der professionelt udstyr til?

Mvh Steen
Steen Andreasen, København (14-11-2009) 
Svar:
Det er fandens hårdt.
Har skåret kompaktlaminat med dyksav, med skarp fintandet klinge. det gik fint. kan også slibes med sandpapir. Ville nok ikke bruge stiksav til huller, men istedet en overfræser med skabelon.

Kristian, Vanløse (16-11-2009) 

Installation af skumringsrelæ Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,
Jeg har været ved at opsætte nogle havelamper og skal have tilsluttet et skumringsrelæ.
Men jeg er lidt i tvivl om, hvordan ledningsførelsen skal være i skumringsrelæet.
Jeg har 3x2 ledninger i mit kabel, brun, blå og grøn/gul, hvor grøn/gul er jord.
På nedenstående link (åbnet PDF fil) kan I i fig 4A se hvordan skumringsrelæet ser ud. Der er i alt 6 "huller" 2 til L, 2 til N og 2 øvrige.

Jeg er i tvivl om, hvordan det hele skal føres sammen?
Og har det noget betydning, om det er enten ledningen fra lamperne eller stikkontakten, der sættes i den ene fx L eller den anden L?

På forhånd mange tak for hjælpen.

http://www.servodan.dk=
Anders Andersen, Viborg (13-11-2009) 
Svar:
Du behøver ikke være tvivl. Arbejdet du ønsker udført, er omfattet af stærkstrømsreglementet, og som sådan skal du bare holde "snaldrene" fra det,
og så få en autoriseret el-installatør til at udføre opgaven. Den udgift er
meget lille, i forhold til det ansvar du pådrager dig selv. Tænk lige over det!
bb, horsens (13-11-2009) 
Svar:
Hvis vi nu starter med at kalde klemmerne fra 1-6 i fig 4 A.

Tilgangen til skumringsrelæet monteres som følger:
Brun = monteres på klemme 4
Blå = monteres på klemme 6
Gul/grøn = samles med anden gul/grøn

Kablet til lamper monteres som følger:
Brun = monteres på klemme 1
Blå = monteres på klemme 5

Husk at lægge en lus mellem klemme 2 og 3.

Som nævnt er dette arbejde IKKE gør det selv.

C. Aut. El-installatør, Odense (14-11-2009) 

Kampstensvæg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi er i gang med at renovere et gammelt hus med kampstensvægge. Mit spørgsmål til panelet er : Hvor tyk lag isolering skal vi bruge for at være sikker på at der ikke kommer fugtskjolder på væggene. Hvad skal vi bruge til "skelet" - træ eller metal. Hvis træ, skal det så have et eller andet Gori produkt, eller tilsvarende, måske trykimprægneret. Jeg går ud fra at metal er galvaniseret, men det er da ikke en garanti for at det ikke tærer væk. Mange murbindere i galvaniseret er tæret væk. Vi vil helst undgå at skelettet kommer til at røre kampstensmuren, men bliver det nødvendigt, så lægger vi et stykke tagpap imellem. På forhånd tak.
K. Andersen, Nørager (13-11-2009) 
Svar:
Det handler ikke så meget om fugtskjolder som om at forsatsvægen, som den kaldes, ikke bliver fugtig overhovedet.
Isoleringstykkelsen først: Det kan ikke svare sig at lave væggen mindre end 50m tyk, men det optimale, rent økonomisk er 20cm.
Om man bruger træ eller stål er lidt af en smagssag, jeg foretrækker træ, gerne trykimp. fordi det er billigere og isolerer bedre.
Væggen bør holdes en 10-20mm fra ydervæggen. Om du fastgør den til ydervæggen med et vinkelbeslag hist og her betyder ikke det store, men osse her er træ bedst.
Det er ganske afgørende at en korrekt og tæt dampspærre monteres korrekt.

Du skal endvidere være opmærksom på at din kampestensvæg nu ikke længere bliver opvarmet som før, med deraf følgende risiko for frostsprængninger og kondens på indersiden.
Det er nok ikke noget stort problem, men kampesten/granit kan jo ikke opsuge og afgive vand på samme måde som mursten.
Når galv. murbindere rustrer bort har det at gøre med den anvendte kalkmørtes, som bliver ganske aggresiv sammen med fugt.
Erik Hansen, Holstebro (13-11-2009) 
Svar:
Rettelse:
Mindst 200 mm isolering er det økonomisk forsvarlige.

Der bliver ikke problem med kondens såfremd din dampspærre er helt tæt.
Derimod kan det blive problematisk hvis din kampestensmur ikke er tæt for regn.
Om nødvendigt etableres huller således at vand kan ledes ud i bunden af væggen.
For en sikkerheds skyld skal der pap under bundskinnen/reglen og er den af træ bør den bære trykimprægneret.
Erik Hansen, Holatebro (13-11-2009) 
Svar:
Fra spørger. Tak for svarene - jeg er også mest opsat på at bruge træ til skelet og jeg kan oplyse at bundskinnen bliver sat på gulvpladen med varmeslanger i. Selv om varmeslangerne ikke går helt ud til kanten, må det have sin virkning. Alle vinkelbeslag og skruer vil være af rustfrit stål.
K. Andersen, Nørager (13-11-2009) 
Svar:
Det er ikke nødvendigt at bruge trykimpregneret træ i bagvægge.
En imprægneret træstolpe er f.eks. ikke mindre modtagelig for skimmelvækst og lignende men har kun funktion i meget opfugtede områder - og det skulle en forsatsvæg ikke gerne have.
Se evt. her : http://www.tryktrae.dk

Mht risikoen for kondens på indersiden af den kolde ydermur, så er risikoen der primært kun hvis dampspærren er utæt og der den vej trænger varm fugtig luft ind i hulrummet til den nu endnu koldere kampestensmur. Ellers er en kampestensmur i praksis tæt for slagregn og andet udefrakommende fugt.
Dampspærren skal derfor monteres m e g e t omhyggeligt og præcist og udføres så den er 100% tæt mod vinduer osv.
Eventuelle gennembrydninger i denne bør undgåes, og det bedste er at placere den 1/3 inde i isoleringen vha krydsforskalling. El-føringer mv føres så på den varme side af dampspærren, der jo så ikke bliver gennembrudt.

Sagen ville være en helt anden hvis der var tale om en teglstensmur, der er meget mere åben for vandindtrængning udefra end kampesten er. Her kunne der komme alvorlige frostsprængninger og svampeskader pga. vandindtrængning i hulrummet mellem denne og den isolerede forsatsmur.

Pga. den krævede præcision omkring dampspærretætheden, er det ikke gør-det-selv arbejde for folk der ikke er vant til at montere dampspærrer.


M.Thomsen, Horsens (13-11-2009) 
Svar:
Lige mine or, M.Thomsen. .o)
Man hvad nu hvis mørtelen mellem kampestenene er svag, gammel, nedbrudt og utæt. li''som mig?
Erik hansen, Holstebro (13-11-2009) 
Svar:
Ja så er der formodentlig tydelige vandskader allerede i dag i boligen... Hvis den er tæt idag overfor slagregn, så tror jeg også den er det om 50 år - hvis fugerne ellers holdes vedlige på udvendig side.
M.Thomsen, Horsens (16-11-2009) 

Her vises 1009-1033 indlæg ud af 6186.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »