» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 7585-7609 indlæg ud af 31924.   « Forrige 25       Næste 25 »

Sikringer og spots i badeværelse ? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Vi har 8 spots i loftet af badeværelset - og i dag gik lyset pludselig i dem alle. Udenfor badeværelset på væggen sidder der et lille skab hvor der er en transformer som deles ud til 8 flad-sikringer (7,5 A står der på dem) og herfra herfra går der så ledninger til de enkelte spots (antager jeg). Det er første gang jeg oplever dette - og jeg kan simpelthen ikke se om nogle af flad-sikringerne skulle være sprunget. Er der nogen her der ved om det er sandsynligt at hvis én af disser sikringer springer så vil alle 8 spots holde op med at lyse ? Jeg ledte efter en sikring i transformeren men kan ikke finde nogen.

Tusind tak for input hvis nogen kan hjælpe.
Anders Blauenfeldt, Hillerød (02-02-2009) 
Svar:
Prøv med en anden trafo
jan petersen, Fredericia (03-02-2009) 
Svar:
Tak for svar - men mener du virkelig jeg skal skifte transformeren fordi den er gået i stykker (i så fald må jeg have en elektriker til at se på det).

Jeg har lagt et billede af installationen her: http://blauenfeldt.dk/byggeri/ - måske det kan hjælpe.

/AB
Anders, Hillerød (03-02-2009) 
Svar:
Efter du har slukket for spændingen, kan du prøve at løsne dækslerne i enderne af trafo''en. I højre side (på billedet) skal der være 12V, og her er der størst mulighed for fejl, i venstre side er der 230V, og her kan der sidde en sikring.Hvis du skal have fat i elektrikeren, så få ham lige til at gøre installationen færdig.
B.C., Aars (03-02-2009) 


Gummifuge Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvor stor mellemrum skal der være mellem væg og gipsplader i loftet når der skal lægges en gummifuge.
Er der en tommelfinger regel, eller et mål der skal overholdes.
Det drejer sig om en vandskuret væg og et loft i gipsplader
ynwa, hørning (02-02-2009) 
Svar:
3-4 mm ellers er det ikke muligt at lægge en fornufig fuge.




Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (02-02-2009) 
Svar:
ok
Tak for svaret

Men er der en standard der skal overholdes, og evt et link til dette.
Problemet er at dem jeg har haft til at sætte gipsplader op ikke kan finde ud af noget, der er mellem 0mm og 16mm og det er jo helt umuligt at lave noget ordenlig. Derfor kunne det være fint med et krav fra branceforeningen eller ligende.

ynwa, hørning (03-02-2009) 
Svar:
Hvis det er lydfuger forskriver producenterne 5-10mm.

Er det bare afslutningsfuge mellem loft og tilstødende bygningsdele vil jeg mene at max. 6mm kan accepteres, men kunne ikke lide det nogle steder nu.

0-16mm er sku ikke for godt nej, kan jeg godt forstå du klager over.

Dette står der på gyproc´s side.

Skader og samlinger
Ved skader og mellemrum større end 4 mm
mellem tilstødende bygningsdele er det
gipspladeentreprenørens ansvar inden aflevering
at fjerne beskadigede områder samt
at spartle disse beskadigelser/samlinger
med hærdende spartelmasse eller gipsmørtel.

Så 4 mm er max. afstand mellem gipspladerne og tilstødende bygningsdele.

http://www.gyproc.dk/Gyproc/Files.nsf/0/0914A02C7B5EA131C1257359003D34A7/$FILE/Hvor-Gaar-Graensen-3-udg.pdf


Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (03-02-2009) 

Den forb...... dampspærre!! Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej forum.
Jeg skal igang med at renovere en eksisterende overetage.
Jeg har i grove træk undersøgt de fleste ting - herunder også forhold omkring dampspærre (DS) og dens placering.
Jeg regner med 250 mm isolering imellem spærrene (med de 50 mm vent. imellem top af iso. og underside lægter) og vil så isolere helt ned til spærfod, altså med varm skunk.
Jeg ved hvorledes dampspærren monteres i loft, vægge, skråvægge og skunkvægge, men ET STED kan den virkligt få "hovedpinen" frem.
DS løber jo ned langs isoleringen hele vejen ned lang undersiden af tagkontruktionen og på et tidspunkt møder DS jo de bærende bjælker (etageadskillelsen). Her fik jeg at vide af en tømrer at jeg bare skulle montere en reglar ell.l. til fastgørelse af DS. Det finder jeg bare ikke helt korrekt - måske tager jeg fejl eller er overhysterisk. På denne måde er DS jo ikke tæt på nogen måde - hverken mod fugt fra overetagen eller underetagen for den sags skyld. Fugt fra underetagen vil jo sagtens kunne komme op i den nye isolering (bag DS som er fastgjort til reglar monteret på bjælker) og videre op i tagkonstruktionen.

Mit forslag er som følger.
DS køres ned langs isolering under tagkonstruktionen og ned til bjælkerne OG DERFRA VIDERE IND UNDER DEN NYE ISOLERING (på overside af bjælkerne) OG IND OG FASTFUGES TIL YDERVÆGGEN.

Tager jeg fejl. Hvorledes er reglerne, når vi taler om renovering. Hvad er eksperternes mening om dette spørgsmål.

Jeg håber jeg har forklaret mig forståeligt.

Jeg har været inde at kigge på alverdens hjemmesider, men har ikke kunnet finde noget som kan anvendes ved renovering.

Jeg ser frem til nogle gode svar.
Hjemmebyggeren, Ejby (02-02-2009) 
Svar:
Istedet for at fuge det fast findes der tape, til den slags samlinger - det er ganske let at bruge og hæfter på næsten alt.
JL, Odense (02-02-2009) 
Svar:
Hvis vi tager udgangspunkt i Rockwools løsning
"Hanebånd med stålpladetag/tung ydervæg med varmt skunkrum"
Se he; http://guiden.rockwool.dk/konstruktioner/tag/hanebaandog-bjaelkespaer?page=2147

Skitsen viser principperne for isolering af varm skunk.

Det er klart at du skal uden om bjælkerne i bjælkelaget og der må du tape eller klistre dampspærren til omgivende materialer.

Men du skal udføre en energirammeberegning for hele hytten og jeg vil tro at du skal op på min. 350mm isolering for at opfylde BR08''s krav til minimumsisolering.

Frank Jensen, Solrød (02-02-2009) 
Svar:
Hej Frank.
Nej, jeg mener ikke at der skal foretages en energirammeberegning for hele hytten. Der er tale om en opfriskning af en allerede eksisterende overetage.
Men spørgsmålet kører også på dampspærren. Jeg var inde at kigge på http://www.guiden.rockwool.dk/konstruktioner/tag/hanebaandog-bjaelkespaer?page=2147
Det ser jo rigtigt fint ud, men det er jo ikke fysisk muligt at få dampspærre rundt om bjælkerne og ud til ydermur. Vi skal jo have rodet underetagens loft ned for at få dampspærren på plads!!! Derfor mener jeg at løsning med DS hen over bjælkerne måtte være den bedste og mest tætte løsning der mulig at lave. Jeg kan ikke se problemet i at DS er over bjælkerne. Det svarer vel egentligt bare til at bjælkerne befinder sig i etageadskillelsen, som jo heller ikke har DS under bjælkerne. Der sker vel ingen ophopning af fugt i bjælkerne ved at benytte min løsning ??
Tegningen som du linker til, må jo formodes at være i forbindelse med nybyggeri og ikke en EFTERISOLERING af en eksisterende skunk????
Hjemmebyggeren, Ejby (02-02-2009) 
Svar:
http://guiden.rockwool.dk/media/147765/hanebaandssper.gif

Det er vel bare sådan her du vil udføre det ?
Altså ved at afslutte damspærren oven på murkronen eller toppen af indvæggen ?
Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (02-02-2009) 
Svar:
OK. Det du mener er at du ikke kan få dampspærren ned gennem etageadskillelsen, fordi brædderne sidder i vejen - eller andet.

Det forstår jeg ikke helt.
Vi er enige om at du kan få dampspærren ned til overside bjælkelag.
Dernæst skal den ned til overside loft.
Vandret ud mod ydervæggen hvor den fastgøres.

Kan det lade sig gøre? Det er ihvertfald princippet.

Den løsning du foreslår efterlader en kuldebro i etageadskillelsen.
F. Jensen, Solrød (02-02-2009) 
Svar:
Hej

Herligt at møde en "hysterisk" hjemmebygger der tænker over tingene.

Lad mig først sige at det er ikke nemt at få en hermetisk tæt dampspærre i et ældre byggeri men man kan da i hvert fald forsøge som du gør.

Frank Jensen har fat i det rigtige, og da vi ikke kan se din konstruktion er det nok vanskeligt at komme nærmere.

Brug speciel folieklæber (eksempelvist fra Dana Lim) til at klæbe dampspærren fast på andre bygningsdele og tape (eksempelvist den blå fra DAFA) til samlinger i dampspærren.

I mange tilfælde kan det være en god ide at montere en krydsfinerplade, der hvor dampspærren er udsat for tryk fra isolering o.l. ved gennemførsel i bjælkelag m.m.

De allerbedste samlinger er, hvor man kan komme til at klemme en fuget samling ved mur eller lignene fast med påskruet liste/planke.

Den bedste tæthedsprøvning jeg har lavet til dato, var hos en selvbygger i et 1½ plans hus.

www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (03-02-2009) 
Svar:
Hej igen,
først vil jeg sige tak for jeres svar - rart med noget respons.
Ja,
I har ret, det er meget svært at forklare hvorledes konstruktionen ser ud.

Min ydermur i skunken er ca. 50 cm højere end oversiden af bjælkelaget (etageadskillelsen).
Så det jeg mener er (sidste forsøg :>)
Mine 250 mm isolering kører ned på underside af tagkonstrution og rammer jo så min ydermur i skunken og der forsætter isolering jo ned langs med indtil den rammer mit bjælkelag. Så kommer den famøse Dampspærre jo ned langs iso. indtil til møder oversiden af bjælkelaget. På oversiden af bjælkerne (etageadskillelsen) køres DS så ud til ydermur hvor den fuges og klemmes på med liste ell. lign. Denne løsning holder jo konstant DS på den varme side og det burde kunne gøres helt tæt.
Jeg kan ikke få øje på nogen kuldebro i etageadskillelsen.
Jeg har forsøgt at ændre lidt på et billede som kan ses her. http://www.gdsforum.dk/viewtopic.php?f=11&t=39&p=66#p66

Jeg håber dette forklarer mig lidt bedre.
På forhånd tak.
Hjemmebyggeren, Ejby (03-02-2009) 
Svar:
Hej igen

Hvis der er en isoleringsværdi i den del af ydermuren der er over bjælkelaget, er det perfekt, ellers ville det måske være bedst at føre dampspærren ned til loftet (mellem bjælkerne), og så ud til ydervæggen.


www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (03-02-2009) 
Svar:
Fin skitse.

Men det kunne du jo bare have sagt.
Hvis ydermuren er en isoleret dobbeltmur er sagen jo klar.
Så vedtager vi her på siden at dit løsningsforslag kan "godkendes uden yderligere bemærkninger" :o)
Frank Jensen, Solrød (03-02-2009) 
Svar:
Tak for jeres svar.
Hjemmebyggeren, Ejby (03-02-2009) 
Svar:
Hej igen

Det er vedtaget :-)
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (03-02-2009) 

Fugt i kælder Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har en kælder hvor fugtigheden på hygrometeret står på ca. 40. Vi vil gerne vide hvor stor fugtigheden er på væggen ved gulv, fordi tapetet nogle steder buler lidt. Findes der et billig måde at foretage denne måling på? Hvor høj fugtighed vil være normalt og ok på en 35 år gammel kældervæg?


Nielsen, 4000 Roskilde (02-02-2009) 
Svar:
40 % luftfugtighed i en kælder er okay.

Er kælderen opvarmet eller ?
Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (02-02-2009) 
Svar:
Mon det hygrometer måler rigtigt?
40% RF er jo nærmest knastørt.
Men derfor kan der jo godt være en smule fugtindtrænger gennem kældervæggen.
Men hvad er problemet egentlig? Vil I tapetserer igen?

Lasse Johnsen, Skive (02-02-2009) 
Svar:
Kælderen er opvarmet og i åben forbindelse med stueetagen via en spindeltrappe. Væggene også forneden virker knastørre, men alligevel buler tapetet lidt nogle steder. Vi vil gerne vide om det skyldes fugt og er derfor interesseret i at få målt fugtigheden nederst på væggen. Det kan vel også fortælle hvordan de gamle drænrør har det.


Nielsen, 4000 Roskilde (02-02-2009) 
Svar:
Har du kun 40% rf i kælderen, har du i hvertfald ikke problemer med fugt.
Efter så mange år, er det vist ormalt at tapeten buler lidt hist og her.

Prøv evt af tape noget plastic på væggen et par dage, opstår der kondens på bagsiden, så har du måske et problem.

Ellers skal du have fat i nogle der kan måle fugt i beton/puds.
Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (02-02-2009) 
Svar:
Mon ikke det, der får tapetet til at lette er kondens = dårlig udluftning
jan petersen, Fredericia (03-02-2009) 
Svar:
Prøv at læse indlægget "Hygrometer" længere nede. Man kan åbenbart ikke stole på et almindeligt hygrometer. Måske har du faktisk 45-50 % RF i din kælder!.
A.K., Ja (03-02-2009) 
Svar:
Nu skal I huske på at det ikke er så vigtigt om den relative fugtighed måles mere eller mindre præcist.
Det handler mere om at risikoen for "fugtrelaterede" gener og skader stiger jo højere relativ fugtighed. Og der er det selvfølgeligt bedre at den ligger under 50% RF end over 90 ditto.
Det handler i høj grad om at "opservere". Altså lugter der af svamp, (kælderlugt) er der konstant dug på nederste indvendig side af ruderne, er der kondens på vandrørene osv.

http://www.bolius.dk/soegning/?cx=009369819009152160521%3Abek5qcwsyhy&cof=FORID%3A11&ie=UTF-8&q=luftfugtighed&sa.x=20&sa.y=9#1074
Ole Westergaard, Rønne (03-02-2009) 
Svar:
Jo, det er da vigtigt med et nogenlunde præcise målinger. I en søgen efter årsager og sammenhænge er det da interessant og nyttigt at vide om den RF man har kan forbedres, eller man må søge andre virkemidler.
A.K., Ja (03-02-2009) 

Minimumshøjde på lampested Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej

Er der en minimumshøjde til et lampested, jeg tænker iforbindelse med en Hems.
gert, 8700 (02-02-2009) 
Svar:
50 mm over gulv til underkant materiel.
giraffen, kbh (02-02-2009) 

gulve over krybekældre Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
spørgsmålet er gulv i et sommerhus med krybekælder hvor det nuværende gulv er træ men jeg vil gerne fylde op helt nede fra bunden af inden det nye gulv skal ligges ovenpå isolering. der er ikke mere end ca. 3/4 meter ned til grundvand, så jeg tænker først små sten så en god fugtspærre inden støbning og isolering og nyt gulv.der er en god sokkel på huset.
John nielsen, Grenaa (02-02-2009) 
Svar:
Altså: Enten støber du et normalt terrændæk eller også skal det overvejes om grunden i det hele taget er egnet til terrændæk.

Hvis grundvandsstanden på 75 cm er den højeste på året er der ingen problem.
Gulvets overside skal være min. 15cm over terræn og underside isolering vil blive ca. 40cm under terræn.

Hvis der rent faktisk er vandtryk skal dækket udføres som vandtæt konstruktion, som en vandtank eller et svømmebasin eller lign.
Normalt vil man sænke grundvandsstanden under og omkring huset.


S. Poulsen, Tilst (02-02-2009) 

Diverse råd ved montering af gipvæg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej Forum.
Jeg har nogle spørgsmål til montering, spartling og fugning ved montering af gipsplader på skunk- og skråvægge.

1. Ved overgang fra skunkvæg til skråvæg.
Affaser man gipspladerne og udfører en sparling med papirstrimmel? Man anvender vel ikke acrylfugen i denne forbindelse.
Ved opsætning af filt i overgang fra skunk til skråvæg - skal filtet brydes, eller køres den ubrudt hen over denne overgang?

2. Indvendige hjørner gipsvæg/gipsvæg
Skal man lave et "blødt" hjørne med en acrylfuge og derefter opsætte filten ubrudt rundt i hjørnet?
Eller hvad er den bedste løsning her?

3. Liggende eller stående gipsplader
Har det nogen betydning om gipsplader står op eller ligger ned på skunkvægge og skråvægge? (forskalling skal selvfølgeligt passe til situationen)

På forhånd tak
Hjemmebyggeren, Ejby (02-02-2009) 
Svar:
1. nogle spartler også hjørne op med spartelbånd.
Jeg skærer dem dog sammen med et par mm luft mellem plader, også fuger mellem pladerne.
Filten skæres i hjørner og samlinger.

2.Filten opsættes også fuges der normalt efter grundingen.

3.Helt op til en selv, det er dog nemmest af ligge dem ned på ved skråvæggene, og rejse dem op ved gavle og skunk og skillevægge.

Tjek evt. denne guide for mere info.

http://www.gdsforum.dk/viewtopic.php?f=23&t=14

Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (02-02-2009) 

Håndklæderadiator Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Vi er en famile der skal i gang med at bygge et nyt badeværelse i et alm 70'er parcelhus.
Alt skal laves ny inkl. gulvvarme osv. Vi vil gerne have en væghængt håndklæderadiator, men er i tvivl om vi skal vælge en vand-opvarmet eller
en til el. Jeg tænkte om der måske er en stor forskel på energiforbruget
vand kontra el.

Hvis det bliver til vand, hvilken ventil skal der så vælges. En der føler
på luften eller en der føler på vandtemperaturen. Jeg forestiller mig at den ud over at tørre håndklæder også skal gøre det ud for en radiator.

Rummet størrelse er 5,5m2

På forhånd tak.
JB, Aulum (02-02-2009) 
Svar:
Det må da være det samme energiforbrug hvis det er det samme antal håndklæder der skal tørres.
Men prisen for energien er lidt forskellig. El koster mest pr. kWh
Klåge Kurt, Kalunborg (02-02-2009) 
Svar:
Strengt taget, kan du undvære varme i håndklædeholderen, når du monterer gulvvarme. Den opstigende varme tørrer dine håndklæder. Men ønsker du varme i, er vand lige ved hånden. El er for dyrt. Men det kan den AUTORISERDE installtør oplyse dig. Få nu ikke holderen hængt på gulvvarmen!
jan petersen, Fredericia (03-02-2009) 
Svar:
En håndklæderadiator uden varme i, den var ny... Det ville i givet fald være bedre med en krog på væggen til at hænge det våde håndklæde på.

Nej der skal naturligvis varme i for at tørre håndklædet hurtigst muligt og derved undgå jordslåede håndklæder.
Og bedst med vandbårent anlæg ud fra driftsøkonomien.
M.Thomsen, Horsens (03-02-2009) 

vandet i bruseren veksler mellem koldt og varmt Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hej vi har købt et nyt blandings batteri,men vandet skifter stadig. er der nogen der hved hvad der kan være galt. mvh brian
brian, brønshøj (02-02-2009) 
Svar:
har du en apv-veksler så er det den
smeden, århus (02-02-2009) 
Svar:
tak for dit svar smeden. jeg ved ikke hvad en apv-veksler er, vi bor i lejlighed. Det er en andelslejlighed, varmemesteren siger at det må være inde i lejligheden, der er noget galt. Men hvor ??. Der er ikke noget galt med tilførsel, af det varme eller kolde vand. trykket er også iorden. Det er en gåde ?? mvh brian
brian, brønshøj (02-02-2009) 
Svar:
hej problemet løst, det var blandingsbatteriet i vores køkken som var defekt. mvh brian
brian, brønshøj (03-02-2009) 

Genbrug af mursten Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Jeg skal igang med at lave en tilbygning, og skal i den forbindelse rive en terrassemur med ca. 1500 sten ned, for at få plads til nybygningen. Det er planen at stenene fra denne mur skal bruges som indemur i tilbygningen og så vandskures bagefter. Jeg er allerede igang med nedrivningen, men har tænkt på, om de brugte sten, der har været i brug i ca. 10 år kan indeholde for meget fugt til at blive brugt til indedørs byggeri. Kan der være svamp eller lignende "utøj" i stenene, man ikke kan se, eller er det sikkert nok at bruge dem?
Nogen der kan hjælpe mig?
Palle A, Aabybro (01-02-2009) 
Svar:
Hej

Hvis der ikke er mos/alger på dem, er det en udmærket læøsning, men de skal stå tørre et stykke tid, inden du murer med dem (i garagen eller lignende).

www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (02-02-2009) 

gulv/varme i badeværesle på 1. sal Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej.
Må der i et nyrenoveret badeværelse på 1. sal etableres gulv med varme og anvendes Fermacell system i trægulv, eller skal underlaget være beton, og i givet fald er det lovligt at lægge fliser på nævnte løsning.

Kaj Jensen, Sønderborg (01-02-2009) 
Svar:
Ny er der godkendte løsninger med gulvgips fra gyproc.
Så kan godt laves som let dæk ja.
Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (01-02-2009) 
Svar:
Hej

Jeg kender ikke lige Fermacells godkendelser men har selv lige bestilt Knauff/Danogigs'' løsning med Fibergips GF 25 til et badeværelse med gulvvarme og klinker.

GF 19 kan buges ved en understøtning på max 25 cm og GF 25 ved en understøtning på max 60 cm. men husk at bjælkerne skal være stabile.

I mit tilfælde er understøtningen varierende fra 25 - 40 cm og der sker jo ikke noget ved at overdimensionere en smule i stedt for at køre lige på grænsen :-)

www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (01-02-2009) 

grundvandspumpe Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har set på hus, og i tilstandsrapporten står der at der er grundvandspumpe i kælderen som skal efterses løbende. Gulvet i stuen er eftergivende, men ikke tegn på fugt eller lignende. Ejendomshandleren siger at bygninger 1910 tit er med krybe kælder og med gyngende grund. ? hvad skal jeg være opmærksom på.? Kan det være nødvendig at dræne ? Er det dyrt at lave. Er det nødvendigt ? Kan jeg kræve prisnedsættelse.Er der mulighed for at få en fagperson til at kikke på huset, uden det koster en hel bondegård.
Birthe Christensen, 6700 Esbjerg (01-02-2009) 
Svar:
At grundvandspumpen skal eftersees og vedligeholdes er jo naturligt nok. Det skal et oliefyr jo også.
Der må være en misforståelse mht. den gyngende grund.
Det er gulvet der gynger, forhåbentlig ikke huset.

Det er rigtigt at man skal være særlig opmærksom ved krybekældre, men hvad vil du vide mere end der står i tilstandsrapporten?

Du kan jo tegne en ejerskifteforsikring og viser det sig at bjælkelaget over krybekælderen er pilråddent så betaler forsikringen et nyt - dog minus selvrisiko.

Du bør få en til fagperson til at hjælpe dig med handlen - f.eks din advokat. Sådan en person kan nemt finde en masse gode grunde til prisnedslag.

Og så skal du huske på at du evt. køber et 100 år gammelt hus. Der vil under alle omstændigheder komme uforudseelige udgifter.
J. Dahl, Hvidovre (01-02-2009) 

Manglende understrygning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har et tag af betontagsten fra 1978(Døllevælde, dobbelt S tegl (ligner nuværende B&C tegl)) .
Det regner ind, der hvor tagstenene mødes på de lodrette overlæg. Der er kun understrøget med Bitumen i toppen af tagstenene, ikke hvor de mødes i de lodrette samlinger.
Var det almindeligt i 1978 at man ikke lavede understrygning i de lodrette samlinger, eller har mit tag en konstruktionfejl? Har uden held forsøgt at skaffe oplægningsvejledninger fra dengang.
J. Petersen, Næstved (31-01-2009) 
Svar:
Det er en klar fejl. Der burde være understrøget min. 10 cm op i lodrette
samlinger jvf. datidens gældende foreskrifter, for understrygning med bitumenmasse. Er det et hus du nyligt har overtaget? Er taget vedligeholdt
mht. afrensning af mos-/alger/-skidt etc. Det er noget "stort set alle" glemmer. Taget skal vedligeholdes, i lighed med andre bygningsdele. Mosbegroninger på et tag er = med kapillarsugning, og det gi´r vand ind i underliggende konstruktioner, det har umiddelbart ikke noget med slagregn at gøre.
Betontagsten fra,(ikke døllevælde) men "Dønnevælde" var hverken ringere eller
bedre, end de fra B&C´s værk i Osted.
Hvis dit tag er vel vedligeholdt, så vil jeg vurdere du skal ofre en 8-12.000
kr. på at få fuget de lodrette samlinger, og så "pris dig lykkelig over" , at dine tagsten ikke er indklistret i rødt skum!! Dit tag kan reddes:-)






:-), :-) (01-02-2009) 
Svar:
Tak for dit svar. Jeg har haft huset i ca. et år og har afrenset mos på dele af taget, men der er ikke nogen klar sammenhæng mellem hvor der er mos og hvor vandet kommer ind. Altså at mosset skulle "løfte stenene". Det er meget tydeligt at vandet gradvis arbejder sig ind fra den lodrette samling, hvor det må formodes at understrygning vil hjælpe. Du skriver noget om kapillarsugning - betyder det at vandet som er opsuget i mospuderne trænger igennem tagstenene - på grund af øget søjletryk eller lign?? Har tænkt mig at vise min ejerskifte forsikring sagen. kan vel betragtes som en konstruktionsfejl, der ikke direkte har med vedligeholdelse at gøre - eller hvad?? Vil have resten af taget afrenset for mos kemisk, her når vejret i foråret tillader det.

Tak igen og venlig hilsen. (og ja selvfølgelig Dønnevælde, ikke Dølle...)
J.Petersen, Næstved (01-02-2009) 
Svar:
"Dølle-fjælle musse" la´det ligge:-), jeg staver sgu´ ikke heller ikke rigtgt!
Vandet trænger ikke igennem tagstenen, men ind i overlæggene, via kappilarsugning, vhja mospuderne.

En komplet uddybende analysering, vil være for omfattende i dette forum.

Jeg tror ikke, umiddelbart, at ejerskifteforsikringen går ind og dækker
noget her, "Uden at din selvrisisko, egentligt, skal dække ?")

"hvis du forstår, hvad jeg mener"




:-), :-) (01-02-2009) 
Svar:
OK - jeg forstår det sådan, at en kemisk afrensning vil fjerne mosset og dermed kapillarsugningen og den del af problemet, som den udgør. Jeg må lige se på forholdet mellem min selvrisiko og et tilbud på udbedring fra en tømrer.
Tak for svar. Jeg fortsætter herfra- Med venlig hilsen
J.Petersen, Næstved (01-02-2009) 
Svar:
Netop, du er på rette spor. Det er dog ikke tømrer-arbejde at afrense et tag,
her findes specialister til netop den opgave. I og med det er betontagsten, så vil jeg vurdere, at en proff. afrensning, incl. afdækning i loftrum, (Der vil uværligt trænge vand ind i forbindelse med afrensning), vil koste en 6-8000 kr. max. incl. efterfølgende alge-/mos forebyggelse.


:-), :-) (01-02-2009) 
Svar:
OK. Det er jeg med på. Det var understrygningen jeg tænkte var tømrerarbejde. Jeg har talt med et tagfirma om noget anti-mosbehandling, hvor de lægger noget mosfjerner på, men først når vejret er mere tørt til foråret. Ikke en egentlig afrensning. Det siger de er for risikabelt når der ikke er undertag, men måske kan man dække af som du skriver. Er dog helst fri for at risikere vand på loftet. Det virker som om de har tjek på det.

Med venlig hilsen
J.Petersen, Næstved (01-02-2009) 
Svar:
Vi fik i efteråret sprøjtet vores 8 år gamle betontag med algefjerner,
kostede kun 1200,- for ca. 330 m2, incl. alt

Her godt ½ år efter er det næsten rent igen, de meste mos/alger kom af inden for et par uger, og resten kommer så løbende når det regner.
Er der meget mos på taget, så gentages behandlingen et par gange.

Kan klart anbefales.
Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (02-02-2009) 
Svar:
Har ligeledes et parcelhus bygget i 1978 med samme type betontagsten.

Mine tagsten er ej heller understrøget i de lodrette samlinger men kun i toppen af tagstenene. Problemet med vandgennemtrængning er dog ikke så stort. Fik taget afrenset, algebehandlet samt malet for 4-5 år siden ved indflytning.
C. M. Henriksen, Jyllinge (23-03-2009) 

Dampspærre Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I mit badeværelse er der listeloft, som er skruet fast i det gamle pudslag. Lodrette vægge er fliser og skråvæg er ligeledes lister et stykke ned til fliser.
Jeg vil gerne fjerne listerne, lægge en dampspærre på pudslaget(der er hullet)og afslutte med vådrumsgips, vådrumsklæber, filt og vådrumsmaling og silikonefuger i samling mod flisevæg.
Har læst lidt hist og pist - virker dette som den rigtige løsning? skal der bruges 2 lag gips (hvorfor?).
Er det ok at der er et par centimeter luft mellem gips og dampspærre? Efter dampspærre er der som sagt pudslag, træskelet og 15cm rockwool.

PA, nærum (31-01-2009) 
Svar:
Din opbygning er okay.
Og så længe der ikke opbygges vådrumsmembran på skråvæggen, kan dampspærre også monteres som du skriver.

Et par cm luft mellem gips og dampspærre er også okay.

Nej, du behøver ikke montere 2 lag gips, efter min vudering.
2 lag gips er for at få en stiv væg, hvilket du jo allerede har ved at det er en tætforskallet væg, med mindre den er direkte udsat for vand ville jeg nøjes med det ene lag.
Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (02-02-2009) 

GULVVARME OG MARMOLEUM CLICK Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Har planer om at ligge marmoleum click (forbo) i mit køkken, men der forfindes gulvvarme. Er der nogle der har erfaringer med hvad indflydelse det har på pladerne, eller om det tager meget af gulvvarmen
jan christensen, 6600 vejen (31-01-2009) 
Svar:
Tror du vil have samme effekt som hvis det var et trægulv.
Du vil stadig have en effekt af gulvvarmen.

Husk dog lige at tjekke producenter om de har forbehold vedr. gulvvarme under deres gulv.
Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (02-02-2009) 

Zoneventil indstilling Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I vores nye hus fra 2005 med gasfyr har jeg en zoneventil (tror jeg det hedder) fra Orkli som fordeler det varme vand mellem brugsvand og gulvvarmen. Indtil for nylig har den altid stået i position (AUTO) og fordelt vandet ok. Men forleden opdagede jeg at fremløbstemperaturen på vandet til gulvvarmen var faldet væsentligt. Til sidst fandt jeg ud af at hvis jeg flyttede zonevetilen til position MANU (manuelt) så steg fremløbstemperaturen på gulvvarmen igen til det normale og holdt sig der. Så snart jeg flytter den tilbage til AUTO falder gulvvarme fremløbets temepratur. Umiddelbart rørte jeg ikke ved andet.

Spørgsmålet er: har I en idé om hvorfor den nu ikke virker mere i AUTO position ?


Jan, Silkeborg (30-01-2009) 
Svar:
Jeg har selv i sin tid haft gasfyr der også var tilsluttet en varmtvandsbeholder.
Når varmtvandsbeholderen kaldte på varme tændte den fyret og der blev kun ført varme til beholderen mens resten var lukket af.
Det er nok ikke på den måde dit anlæg virker, men hvis der er elektronisk styring af din ventil ligger fejlen måske der.
Hvis der er computer involveret kan det måske hjælpe at tage strømmen helt fra ( for at resette)

HCJ, Odense (31-01-2009) 

meget stærk lugt far afløb i bad Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vores ny bygget ejelejlighed, boet her 1 år. hele tiden har der lugtet meget op af afløbet i bruseren. vi har fået skiftet den, (der skal tages op og renses) 2 gange. der er blevet fuget i afløbet, fordi man mente der var huller. men i perioder er, gasarterne så vi får hovedpine og bliver dårlige. Bygherren kender godt til vores problem, men gør ligesom ikke noget. hvad kan det skyldes, at der lugt og hvad kan vi forlange der bliver gjort?

Karen Rosenkilde, Hadssund (30-01-2009) 
Svar:
Karen, bliv i samme tråd!!
Dit første spørgsmål var jo "skrukke fliser" ikke sandt?, Hvorfor fa...n
opretter du så et nyt spørgmål?






realisten, danmark (30-01-2009) 
Svar:
Lille Realist
Kom tilbage når du bliver ædru.
Søren Lund, Silkeborg (30-01-2009) 
Svar:
Nyt spørgsmål ny tråd...
Det er vel ikke så svært at forstå vel... ?

Kontakt en VVS mand eller kloakmand der kan tjekke det afløb for dig.

Lyder som om at vandlåsen ikke slutter tæt, eller noget andet er utæt, måske længere nede end vandlåsen.


Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (30-01-2009) 
Svar:
ja det var en ny tråd.mange tak for svaret til
Koluda Byg, Gørlev
karen, hadsund (31-01-2009) 

skruk fliser Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
vi har en ny ejerlejlighed , boet her 1 år. Ved et års gennemgang fandt man mange skruk fliser. Bygherren sagde den dag, at de skulle sætte om. Men nu siger bygherren , at skruk fliser ikke skal laves om.
Hvad skal vi tro???
Der er 3 revnede fliser, som de vil komme og skifte.
Er der en lov om skrukfliser i nyt byggeri og i vådrum
karen rosenkilde, pejtersborgvej 7,3. Hadsund, Hadsund (30-01-2009) 
Svar:
Fliser må ikke være skrukke, det er byggesjusk i højeste grad.
Der kun en vej, det skal laves om! Fliser revner ikke, hvis arbejdet
er udført korrekt, så simpelt er det. Er I alene om problemet? Der må
givetvis være andre i ejendomskomplekset, som oplever lignende fejl.

Har I adgang til kvalitetssikringsrapporterne etc. (Udførelse heraf er
faktisk lovpligtigt) Jeg kan uddrage af spørgsmålet, at byggeriet er foretaget
i den periode, hvor det "gik rigtigt hurtigt, og smarte bygmestre skulle lave
hurtige penge". Det er i hvertfald ikke et seriøst firma, der påstår at skrukke
fliser ikke skal laves om. Hvordan ser det så ud, med den underliggende konstruktion, er der udført priming, vådrumsikring etc. jvf. gældende regler?

Det kan I ikke være sikre på er tilfældet. Lidt flere oplysninger, tak.






realisten, danmark (30-01-2009) 
Svar:
Fliserne må ikke være skruk, naturligvis.

Men det er sådan set, rent juridisk, iorden at entreprenøren ikke vil udbedre fejlene.

Det er nemlig bygherren der indkalder til 1-års eftersynet og fremviser de skader og fejl som bygherren måtte mene skal registreres og udbedres.

Bygherren skal således pålægge entreprenøren, inden for et vist tidsrum, at udbedre fejelene.
Tilbageholdelsen skal ikke frigives førend arbejdet er udført.

Svaret er lidt efter hukemmelsen, men der står meget på nettet om emnet; start her. http://www.leandesign.dk/sw/frontend/show.asp?parent=178995&layout=3

Men som det siges ovenstående, der må jo være en ejerforening el. lign.


Per Sørensen, Århus (30-01-2009) 
Svar:
Hvad fa... er det for noget sludder, Per Århus??????




realisten, danmark (30-01-2009) 
Svar:
Uden at være sikker, men er der ikke noget med, at der må være en lille procentdel af det samlede areal der må ligge skruk?
Jesper, Odense (31-01-2009) 

Montering Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej derinde.
Jeg står på et tidspunkt at skulle isætte en havedør på første sal i soveværelset,istedet for et vindue,der er ca.130 cm i bredden. Til den havedør har jeg et sideparti så de tilsammen passer på de 130cm, hertil vil jeg gerne spørge om hvad jeg sætter imellem havedør og sideparti, jeg havde tænkt på at sætte et bagstop imellem, men ved ikke om dette er korrekt????
Jesper, Haarby (30-01-2009) 
Svar:
Hvis de sættes helt sammen, så giver du samlingsfladen en stribe silikone inden de skrues sammen.

Sætter du dem med en fuge imellem, så er det nemmeste af montere 2 12 mm krydsfinerklodser mellem de 2 partier, så de holder afstanden.

Efter montering stopper du mellem partierne med glasuld, også et fugebagstop.

Indvendigt fuges så med overmalbar fugemasse eller acrylfuge, og udvendigt med fugemasse eller bygningssilikone.
Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (30-01-2009) 
Svar:
Tak for det Koluda,det er fint.
jesper, Haarby (30-01-2009) 

tilbygning træhus Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hejsa..

jeg har et træhus på 68 kvm og har planer om at få lavet en tilbygning på 20 kvm med 2 rum...
skal have håndværkere til at lave det hele og er interesseret i at høre om nogen kan give mig en ca pris på hvad det vil komme til at koste alt i alt og om det evt kan betale sig at bruge polske håndværkere

winnie
winnie, esbjerg (30-01-2009) 
Svar:
Hej.
Jeg vil bare lige sige at har du ingen forstand på byggeri ja så skal du holde dig meget langt væk fra alt hvad der har med polske håndværker at gøre også selvom at der påståes at der er dansk ledelse der holder opsyn med dem.

Har selv prøvet og har dårlig erfaring med dem og det er ikke kun 1 firma men fler, samtidig med har jeg hørt og set til fler eksempler på det samme.

MVH. Preben Pedersen

Redigeret af,
Byggeri.dk

Aktiventreprise, Ebeltoft (30-01-2009) 
Svar:
Aktiventreprise er åbentbart flyttet fra Risskov til Ebeltoft, hvorfor??

At dømme "Polske håndværkere" over en kam, det kan man ikke.

Så skal vi også til at bedømme "danske håndværkere" jvf. "klamphuggerne",
hvilket forøvrigt ikke er et korrekt udtryk, for en dårlig håndværker!!

I mit daglige virke oplever jeg "SÅ meget sjusk" udført, primært af danske
håndværkere, der ikke har en sk.. respekt for faget (Mest øst for storebælt)?

Der er mange smukke bygninger, både i Polen og de andre tidliglere øst-stater.
De er jo udført af lokale håndværkere, med respekt for faget!? Den respekt mangler her!! Polske håndværkere er MINDST lige så dygtige, som danske håndværkere.!!.

Til Winnie, hvis kriteriet er "lav pris" så vent til økonomien er lidt
bedre!


















realisten, danmark (30-01-2009) 
Svar:
"I mit daglige virke oplever jeg"

Hvilket er ? ( bag anonymt brugernavn kan du jo være hvad som helst )
For med de udtalelser skal det sku være godt, for at virke troværdigt...!
Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (30-01-2009) 
Svar:
ok tak for svarerene vil lige overveje det med de polske håndværkere en ekstra gang hvis det bliver aktuelt.... ved ikke helt om det er "lav pris" da jeg ikke har en ide om hvad sådan en tilbygning kunne rende op i.. har ca 100.000 til det hele men er meget i tvivl om det er nok. tænker bare at måske er en tilbygning på et træhus billigere end et murstenshus
winnie, esbjerg (31-01-2009) 
Svar:
Det er billigere med træ end mursten.
Og dit budget er ikke helt ved siden af, alt efter hvordan det skal bygges.

Tjek hellere referencer fra de hændværkere du evt. vælger at hente tilbud fra, i stedet for at kaste dig ud i en eller anden tilbuds portal på nettet.

Så finder du sikkert en håndværker der kan sit kram, og levere et godt stykke arbejde.
Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (31-01-2009) 
Svar:
det lyder godt og tak for det.. så kan jeg godt arbejde videre på projektet. godt råd mht referencer fra håndværkerne

winnie, esbjerg (01-02-2009) 
Svar:
Med 100.000 kommer du aldrig i mål når du skal have håndværkere til det hele. Så kan de være polakker, kinesere eller danskere.
Jan, Danmark (01-02-2009) 
Svar:
Altså 100.000,- for 20 m2 tilbygning til et træhus.

Er da helt klart muligt, også med danske håndværkere.

Hvis altså det bygges i fornuftigt materialer og fornuftige løsninger.



Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (01-02-2009) 
Svar:
Hej
Skal vi ikke for en sidste gangs skyld gøre det klart at der selvfølgelig findes gode håndværkere i alle lande og der samtidig findes dårlige uhæderlige håndværkere i alle lande ?.

Det samme kan man sige om håndværkere inde for landets grænser, både øst og vest for storebælt !.

Man skal altid undersøge om dem der skal lave ens hus har prøvet det før. Der skal under byggeriet selvfølgelig foretages tilsyn af en der har forstand på at bygge huse, f.eks. en arkitekt. Nogen tror at det kan betale sig at spare denne del væk, men de bliver klogere (måske..... ).

Det koster penge at få lavet ting ordentligt, lige meget om det gælder huse eller andet,- så vær på vagt overfor bemærkelsesvis billige tilbud.

Ellers kan jeg kun sige en ting til slut, og det er at rådføre sig FØR og UNDER byggeriet,- og få lavet skriftlige aftaler.

Hilsen Murermester Helge R. Jørgensen, Herfølge
Helge, Herfølge (01-02-2009) 
Svar:
En tyk streg under det faktum at man ikke bør besvare prisspørgsmål her på siden.
DET ER ALT FOR USIKKERT

Så således belært vil jeg mene at ovennævnte tilbygning vil komme til at koste 200000,00 kr., hvilket er 10.000 kr./m2.
Den skal vel ikke bygges af sideskasser, selv om det er i Esbjerg.
Egon Olsen, herstedvester (01-02-2009) 

Hul i gulvet til en trappe Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Da jeg skal have sammenlagt mine lejligheder med en trappe, har jeg brug for et hul i gulvet på min førstesals lejlighed ned til stue etage lejligheden. Så jeg ville høre om der er nogen der kan svare på, hvor meget det vil kost mig og hvem der kan gøre det? Jeg takker på forhånd og håber på at der nogen der kan svare på mit spørgsmål..
Huseyin, København (30-01-2009) 
Svar:
Det kan et tømrerfirma. Hullet skal være mellem to spær og længden af hullet er meget vigtig. Ligesom det er vigtigt at trinene er beregnet rigtigt, ellers vil du ærgre dig i mange år med en trappe der f.eks. enten har for korte t rin eller ikke "falder" naturligt. Få en tømrer til at lave tingene, med mindre du vil have en jerntrappe - den må du google efter - men hullet skal stadigvæk være rigtigt!
john krabbenhøft, grimstrup (30-01-2009) 
Svar:
hej.
da vi sidste år skulle lave trappehul til tørloftet over vores lejlighed tog vi kontakt til trappefirmaet Top Wood Industri, de lavede en præcis trappetegning over hvor meget plads og trappehul vi skulle bruge for at få plads til en god trappe.

http://www.top-wood.dk


A.Sørensen, KBH (30-01-2009) 

Blænde yderdør Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,

Vi har et kontor hvor der udover almindelig dør til resten af huset, også er en yderdør. Vi vil gerne blænde denne yderdør helt, så vi får lidt mere vægplads.
Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal "lukke hullet". Hvad med f.eks. 10 cm. gasbeton (eller hvad det nu hedder), isolering, dampspærre, og gips. Materialevalget er ikke vigtig mht. til udseende udefra, da huset er beklædt med træ, og derfor sættes bare træ uden på, der gemmer blændingen.
Søren, København (29-01-2009) 
Svar:
Jeg ville lave et skelet af træ i hullet. Beklæde det med vindpap udvendigt + naturligvis beklædning. Indvendig isolering, dampspærre og en gipsplade. Finito.
Duelund Hansen, langstrup (30-01-2009) 
Svar:
Enig med Duelund Hansen - Næsten. Jeg ville sætte 2 lag gips. Det gør det hele meget mere stift og ikke så "hul" og banke på.
Michael, Silkeborg (30-01-2009) 
Svar:
Hej,

jeg fik vist ikke forklaret det helt ordentligt. Huset er oprindelig bygget i mursten og til bygninger i gasbeton. Derpå er det pudset. Men engang i tidernes morgen, blev huset beklædt med træ. Da jeg gerne vil have mulighed for at engang i fremtiden at kunne fjerne træ-beklædningen, vil jeg gerne lukke hullet med noget man kan pudse på. Men som det er nu, vil vi bare beklæde det med træ, men i fremtiden ombestemmer vi os måske, og vil have huset er pudset.

En anden detalje er, at i det rum hvor dørhullet er, er der dobbelt murstensmur., men da jeg ikke er murer, vil jer ikke kaste mig ud i at mure med mursten, og tænkte derfor på gasbeton. Gasbeton har jeg prøvet før, og det er jo ret nemt. Men er ikke klar over om man kan/må/egnet bruge tynde (10cm) gasbeton sten, så kan der pudses på dem, og de giver rigelig med plads til isolering.
Søren, København (30-01-2009) 
Svar:
Du kan mure udvendigt med gasbeton og indvendigt med multiblokke (H+H) de er nemme at arbejde med, skal blot limes sammen. Men når du engang rykker træet ned, får du måske under alle omstændigheder en overraskelse (læs: Måske skal hele hytten pudses om)
Duelund Hansen, langstrup (31-01-2009) 
Svar:
Er multiblokke ikke det samme som gasbeton? Du skriver gasbeton udvendigt, og multiblokke indvendigt. Forestillede mig at bruge gasbeton multiblokke udvendigt. I den forbindelse vil jeg høre om det er nødvendigt at pudse gasbetonen op. Jeg beklæder det jo med træ, så udseendet mæssigt er det ligegyldigt, men ved ikke om gasbeton kan tåle at stå udenfor i det danske vejr? Vil upudset gasbeton f.eks. suge unødigt meget fugt ind udefra?

- Søren
Søren, København (01-02-2009) 
Svar:
hej skal netop til det samme, blænde en yderdør. Havde tænkt mig at kaste mig ud i at mure en mur op udvendigt og bruge multiblokke indvendigt. men ved ikke rigtig hvordan jeg skal gribe det an.
Skal der være hult imellem? skal jeg begynde inde eller ude? Ydermuren er pudset, hvor meget skal jeg pille væk? Hvor langt inde skal muren mures i forhold til pudset? Har mange spørgsmål, så håber at der er et klogt hoved jeg kan plukke;)
mette, frederikssund (19-11-2009) 

SKAL der være afbryder stikk. i køkken.? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej allesammen

Jeg fik foretaget et el-tjek i forbindelse med salg af min andelslejlighed.

Alt var fint, men elektrikeren meddelte mig mig at der ikke var afbryder på stikkontakterne i køkkenet. (Installationen blev udført i juni 2001). Er der nogen som har hørt om denne regel, evt. paragraf i StærkstrømBekendgørelsen?
Henrik C, KBH S (29-01-2009) 
Svar:
Hej Henrik

§801.53
Står at der skal være 3 STIKKONTAKTER i et køkken.

Og hvordan definere man stikkontakter...? Det står ikke i Del 2 i stærkstrømsbekendtgørelsen.

Men hvis man slår op i hvilket som helt katalog under stikkontakter, står der ALTID stikkontakt m/ afbryder eller u/ afbryder.

Jeg tror ordet "stikkontakt" stammer fra gamledage, da der ikke fantes andet, end dem med afbrydere. Idag burde man bruge fx. "230V udtag" eller noget andet. Men det er ikke tilfældet, i stærkstrømsbekendtgørelsen. (det skal jeg heller ikke gøre mig klog på

Min konklusion, er at; der behøves ikke afbryder på dine stikkontakter.


MBO, .... (29-01-2009) 
Svar:
Hej MBO

Jeg er selv elektriker, og er helt enig i din konklusion. Jeg bad elektrikeren om en paragraf og håber på at få den oplyst, når regningen for el-tjek kommer.
Henrik C, KBH S (29-01-2009) 
Svar:
Hvis bare stikkontakterne er med krave er der ikke krav om afbryder. Er det derimod af den ældre type 1 modul stikkontakt uden krave (findes også i fuga) skal der være afbryder foran.
giraffen, kbh (29-01-2009) 
Svar:
Ok, men når du skriver "krave" hvad mener du så helt præcist?
Mener du at der skal være et form passet hul, til en rund stikprop, i udtaget?
MBO, ... (30-01-2009) 
Svar:
Stikkontakterne skal være med jord
Og det er minimum 3 tilgængelige. Feks tæller køleskabet ikke med.
Derudover skal det føres i to kredse.
Mvh
Vagn El-Installatør, Horsens (30-01-2009) 
Svar:
6 mm krave. Det står beskrevet i LK produktkatalog vedr. stikkontakter uden afbryder - side 86 i katalog 2009
giraffen, kbh (30-01-2009) 
Svar:
Der er monteret 5 tilgængelige opus 66 stikkontakter(stikdåser) uden afbryder, men med krave og jord. De sidder ca 10 cm over bordpladen, så jeg ser intet problem. Skulle bare sikre mig at ikke var en regel som jeg ikke er klar over.
Henrik C, KBH S (31-01-2009) 
Svar:
På SIKs hjemmeside under spørgsmål og svar findes svaret på spørgsmålet med stikk. uden afbryder.

http://www.sik.dk/Professionelle/El/Spoergsmaal-og-svar-om-el/El

giraffen, kbh (31-01-2009) 
Svar:
Tak giraf

Fra www.sik.dk:

Berøringssikre stikkontakter uden afbryder kan frit anvendes i både nye og eksisterende installationer. Som hovedregel skal der altid fremføres og tilsluttes beskyttelsesleder. Kravet gælder dog ikke installation af et par stikkontakter i eksisterende installationer, udført før 1. april 1994, og som er beskyttet med HFI- eller HPFI-afbryder.

Jeg kan hermed konkludere at min løsning uden afbryder er fuld lovlig.

Tusind tak
Henrik C, KBH S (01-02-2009) 

BD-60 Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har fået tilladelse til at benytte et tidligere skur til beboelse. et krav er dog, at ydermurene opfølder BD-60.

De er opført i gasbeton i 25 cm gasbetonblokke, der indvendigt er beklædt med 1 lag gipsplader (tykkelsen tror jeg er 11 mm). Gipspladerne sidder på et skelet af lægtetræ.

Jeg forestiller mig, at det opfylder kravene.

Er det rigtigt?
Søren Kordt, Brønshøj (29-01-2009) 
Svar:
Ork ja. De 25cm gasbetonblokke er alt rigeligt.

Men der må ikke være døre, vinduer eller f.eks. gennemgående træspær el. -bjælker. Eller huller iøvrigt.
Kaj Frandsen, Ikast (29-01-2009) 

JUNO-seng(Lilleper seng) Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvordan renovere jeg bedste en gammel JUNO seng så den stadig beholder sit originale look..? Skal al den gamle maling af inden der kommer nyt på? Skal den lakeres?
På forhånd tak Tine, 6400 Sønderborg
Tine, 6400 Sønderborg (29-01-2009) 
Svar:
Du skal matslibe lakken og derefter male med en god maling i en passende glans.

Hvis der er slået skaller af den gamle lak sliber du glat og dækker med grundmaling og sliber igen.

Der er mange der får Juno senge lakeret hos en autolakerer.
Aksel, Hørning (06-02-2009) 

Her vises 7585-7609 indlæg ud af 31924.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »