» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 7585-7609 indlæg ud af 31940.   « Forrige 25       Næste 25 »

etablering af gulvvarme Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hej

skal ha fjernet mit gamle gulv med krybekælder under og i stedet ha støbt gulv med simpel gulvvarme. er der nogen som har et godt bud på hva det vil koste pr kvm - og det er kun isolering, montering af rør, tilslutning til varmesystem og støbning. der bliver ca 20 cm isolering og rummene er 7 og 12 kvm.
kn, esbjerg (04-02-2009) 


maling af træ på badeværelse. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Til Byg-tek.
Vi skal male vores badeværelse som er i træ.
Hvilken maling er den bedste at bruge..?? Der er ikke træ i selve brusenichen.

Katja, Slagelse (04-02-2009) 
Svar:
Sort maling er bedst at bruge, det giver en dejlig intim stemning.

Nej du, det er ikke seriøst.
Er det gulve + vægge + lofter og hvad slags træ, limtræ, teaktræ eller pæretræ?
Endvidere stilles der jo forskellige krav til et gulv og et loft ligesom nem rengøring kan være et tema.

Endelig er der jo den Beam''ske metode, nemlig eksplosionsmalemetoden.

Så lidt flere detaljer, selvtak. :o)


P. Ava, Dinitrol (04-02-2009) 
Svar:
Er det profilbrædder der skal males hvide ?

Det nemmeste er faktisk at i forhører jer nede hos flugger på sorøvej.

Så får i lige det i skal have.
Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (04-02-2009) 
Svar:
Grund træværket med en vandig stopgrunder 2 gange, mal herefter 2 gange med en god træmaling i ønsket glansgrad.
MC, Fredericia (05-02-2009) 

Skifer Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvordan får jeg maling af naturskifer. Det kan ikke tages med en spartel.
Juelsminde Boligforening BSB, 7130 Juelsminde (04-02-2009) 
Svar:
Varmluftblæser eller bruntsæbe + folie.
Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (04-02-2009) 

Ventilator i brusekabine Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej..
Jeg har et problem med kanalhøjden i brusekabinen. Underkanten af kanalen sidder i 2,10m over gulv, altså i område 1. Ifølge Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, skal højden minimum være 2,25m for at kunne opsætte en almindelig 230volt ventilator.

Der kan ikke benyttes en kanalventilator, da det ikke kan lade sig gøre at komme til kanalventilatoren efter færdig installation pga. flad loft.

-Så er alternativet vel at bruge en 12volt ventilator og sætte transformeren udenfor område 2 i badeværelset, altså område 3?
-Er der nogle som har erfaringer med 12volt ventilatorer og hvor disse kan købes?
-Er der nogle som har erfaringer med hvad de siger til denne form for installation ved 10% eftersyn, altså el-eftersynet? Efter min overbevising burde det jo være lovlig.
Nielsenn, Århus (04-02-2009) 
Svar:
der findes også taghætteventilatorer, der kan sidde udvendig.
B.C., Aars (04-02-2009) 
Svar:
Skal den ventilator absolut være inde i brusekabinen?
Ud med den, sæt den et andet sted!
Kontant, Melding (04-02-2009) 
Svar:
Smeden har allerede lavet aftrækskanalen til ventilatoren, så den bliver nødt til at sidde i de 2,10m over gulv. Der kan ikke laves om på højden eller placeringen af ventilatoren.
Nielsenn, Århus (04-02-2009) 
Svar:
Ja, så bliver det ikke nemt.
Bortset fra at du kan forlænge røret ud i eller op i rummet, men det er jo en lidt søgt løsning.
Er det overhovedet nødvendigt med en eldrevet ventilator. Naturlig ventilation virker fint.
Du kan lave en indspektionslem i loftet, således at du kan inspicere en kanalventilator.
Kontant, Melding 2.0 (04-02-2009) 

beton i vådrum Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvordan bygger jeg et vådrum med støbt betonoverflade på både væg og gulv?
Frederik Agdrup, Nørrebro (04-02-2009) 
Svar:
Du bygger dit vådrum i en forladt beskyttelsesbunker fra krigens tid. Der er endda betonloft - og vådt er der sikkert også.

Hvad er det egentlig du vil med de der betonoverflader?
Kaj Clunns, Vipperød (04-02-2009) 
Svar:
Er det pudset eller vandskuret du mener...?
Tømreren, . (04-02-2009) 
Svar:
Det er hverken pudset eller vandskuret - det er støbt beton - ligesom terrazzo er et støbt materiale! Derefter evt. en overflade behandling..
..Og Kaj - dig gider jeg ikke bruge mere tid på. Brug dine kræfter på noget andet.
Frederik Agdrup, Nørrebro (05-02-2009) 
Svar:
Du skal lave vægforskallinger som du støber dine vægge i.
Samme måde som en in-situ støbt kælder laves.
M.Thomsen, Horsens (05-02-2009) 
Svar:
Hej Frederik

Det lyder voldsomt - bor du ikke i lejlighed?

Prøv evt. at forhøre dig hos dem som hedder dansk gulvteknik - de er meget ok til at rådgive og jeg tror faktisk at de vil kunne give dit eksisterende bad en terazzo overflade som du ønsker uden at du skal igang med at støbe nyt. Altså jeg forstår det sådan at du vil støbe nogle betonvægge a la i hvid cement med f.eks. marmorskærver i og som du så vil polere ned til terazzo look.....pyh for en omgang
Siv, Sydsjælland (16-02-2009) 

Tilbygning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal have lavet en tilbygning på vores murstenshus fra 1950.
Huset er med kælder og 1. sal

Tilbygningen bliver foretaget i gavlen men kun i stueplan.

Her kommer så spørgsmålene:
Gulv ? Vi vil have trægulv øverst, og med gulvvarme, men hvad er det ideelle at ligge det på ?
Er det bedst at støbe et betondæk, eller kan det bygges op i et træskellet ?
Hvilken isolering er den bedste til gulv ?

Mure ? Hvordan undgår man kuldebroer mod den gamle facade ?
Hvis vi sætter et vindue i direkte op ad den gamle mur i hjørnet vil der jo opstå en kuldebro langs den gamle mur.

Tag ? Den ene del af taget vil få en hældning på 11 grader, og derfor regner jeg med at ligge tagpap her, hvad er materialeprisen ca. for et tagpaptag
fra lægterne og op ?

Kan man ligge tegl på et tag med kun 11 graders hældning ?
Normalt siger man vel fra godt 20 grader,ikke ?




Klaus Hansen, Greve (04-02-2009) 
Svar:
Det nemmeste ville jo være at støbe gulvet, også lægge et svømmende trægulv ovenpå.

Men kan også opbygges med bjælkelag hvis det ønskes.
Flamingo er bedste hvis det støbes, eller mineraluld.

Kuldebroer kan kun undgåes ved at bryge kuldebroen.
Hvis der sættes et vindue i, ville det være en ide at skære en lille bageved vindues, som stoppes med isolering.

Tagpap koster ca. 250-300,- pr. m2 i materialer ( overpap, underpap + krydsfiner )

Nogle tegl kan lægges helt ned til 10 graders hældning bla. Ravernsberger light fra CC vejle.



Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (04-02-2009) 
Svar:
Tak for svarene.

Ang. gulv hvis man skal støbe hvad gør man så for at understøtte isoleringen, der er ca 1 meter fra terræn og op til nuværende gulv.

Så det er lidt meget at fylde op med isolering.


Klaus Hansen, Greve (06-02-2009) 
Svar:
Du fylder sand i, som kompakteres omhyggeligt.
Og hvis der er muldjord i bunden af krybekælderen skal dette skovles ud allerførst.
Frederik Gronk, Næstved (06-02-2009) 
Svar:
Tak for det, er det noget specielt sand der skal bruges ?



Klaus, Greve (07-02-2009) 
Svar:
Ja, fyldsand.
Og fyldsand er ikke noget særligt. Du fortælder bare vognmanden hvad du skal bruge - og at det skal være billigt.
Husk iøvrigt at et læs sand på fortovet fylder en del og at der er mange ture frem og tilbage med en have-bør før det er på plads.




Frederik G., Næstved (08-02-2009) 

Pris på arbejde Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har fået spartlet, filtet og malet en gipsvæg på 8 m2. Væggen er ca. 2 meter høj og 3,5 meter bred med et hak. Dvs. 1 meter så et hak på ca. 40 cm hvorefter væggen fortsætter.

Jeg har modtaget en regning på kr. 1.000 inkl. moms per m2 – det virker voldsomt.

Caspar, Roskilde (04-02-2009) 
Svar:
Ja, det er vist voldsomt hvis du ser sådan på det.

Men set udfra hvor mange arbejdsgange det er, syntes jeg ikke det er så galt.

Spartles 2-4 gange
Så skal det hele slibes
Væggen skal grundes
Filtopsættes
Filt grundes - med mindre grundet filt blev opsat.
Kanter fuges
Væggen males yderligere 2 gange
Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (04-02-2009) 
Svar:
Det er nærmest rørende billigt.
1000 kr svarer knap nok til 2 timers arbejde.

K. Davidsen, Bogense (04-02-2009) 
Svar:
Jeg synes ogtså det er dyrt, havde du selv udført arbejdet kunne du have gjort det for ca kr. 1000
MC, Fredericia (05-02-2009) 
Svar:
Ahh, 1000,- er måske lige lavt nok sat.

Spartel + sparteltape
Sandpapir
Grunder
Filtklæber
Filt
Fugemasse
Vævgrunder
Maling

Alt dette i en rimelig kvalitet for 1000,-
Tvivler jeg altså på.
Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (05-02-2009) 
Svar:
Hvordan er det I tåger rundt?
Har I sniffet fortynder eller hvad?

Næe, havde jeg lavet arbejdet havde jeg gjort det gratis.
Der er nemlig altid kun brok og ingen penge med ham Caspar i Roskilde. :o)
Malermester A. N. Stryger, Sadolun (05-02-2009) 
Svar:
Læs nu hvad der står: 1.000,- per m2 dvs. i alt 8.000,-

Det er måske lige i overkanten, så mange materialer skal der trods alt heller ikke bruges. Men man kender vel prisen inden man siger JA eller ??
Jever, Sjælland (05-02-2009) 
Svar:
Ca. 250 kr. pr. m2(inkl. moms - arbejdsløn & materialer). Er "markedsprisen".


www.raad-mal.dk
Ib Abildgaard, RÅD & MAL, 4180 Sorø (06-02-2009) 

Kan maghoni vinduer f.eks. males sorte?? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Kan man f.eks skifte farve på maghoni vinduer og male dem sorte i stedet for. Og hvad skal man i så fald gøre?
Liselotte Hansen, Brønderslev (04-02-2009) 
Svar:
Ja, kan du sagtens.

Hvis det er helt nye vinduer, skal de bare grundes og males.

Er det gamle vinduer, skal de vaskes i grundrens, evt. overfalde slibes,
grundes også males i den farve du vil have.
Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (04-02-2009) 

Lægning af nyt betongulv & gulvvarme Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej.

Er der nogle der kan sige mig hvor man kan få brochure omhandlende lægning af gulvvarme(pex-rør), den skal omhandle hvordan man mest optimal udnytter gulvvarmen, hvordan det skal lægges, og i hvilken udforming.

på forhånd tak
Jan Jeppesen, Hadsten (03-02-2009) 
Svar:
Google: gulvvarme, var måske et forsøg værd.
At Søge Er At Leve, H. C. Andersen (03-02-2009) 
Svar:
Hej

Har prøvet uden held
Jan Jeppesen, Hadsten (04-02-2009) 
Svar:
Så må du prøve igen.
Jeg har lige Googlet "gulvvarme" og "Wirsbo" (som er en producent) og der kommer over en halv million hits.

FSP, Aalborg (04-02-2009) 
Svar:
Tak.
www.uponor.dk - et rigtig godt link til feks. vejledning af gulvvarme.


Jan Jeppesen, Hadsten (04-02-2009) 

Isolering af gulv Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej.

Vi har et hus med kold kælder. I stueetagen er der noget/meget fodkoldt. I mellem trægulv og kælder er der et hulrum på ca 25 cm / til gipsloft. Er der nogen mulighed for at isolerer uden at gulv eller loft i kælder skal brækkes op/ned?
evt. sprøjte kugler eller andet i hulrummet.

Tak for hjælpen!


Simon, Silkeborg (03-02-2009) 
Svar:
Ja, der kan indblæses mineraluld eller papirisolering eller andet i etageadskillelsen. Der er forskellige forhold der skal overvejes, bla. dampspærre.
I kan kontakte et indblæsningsfirma.
Start her: http://guiden.rockwool.dk/konstruktioner/gulv/etageadskillelser/etageadskillelse-af-trae?page=1872
Kaj Thorsen, Ørum (03-02-2009) 

Pudsning af vindueslysninger Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa.

Jeg skal til at pudse lysninger for at sætte nye vinduer.
Der skal pudes i flere tykkelser, lige fra 2cm. til kun et par mm. jeg har fået det råd at starte med et udkast af bastardmørtel af bakkemørtel, dette er har jeg forsøgt, men er ikke begejstret for resultatet, isæt de steder hvor der ikke er plads 4mm. sten. Jeg har fået det indtryk at bastardmørtelen er vigtig for vedhæftning af pudslaget.
Kan man lave en bastardmørtel af strandmørtel ? eller er grovpuds med ekstra god vedhæftning.
Der skal pudses på kalksandsten og et enkelt sted på gasbeton.


Hansen, Tibirke (03-02-2009) 

loftlem Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
jeg har monteret en loftlem og slået loft på så det er plant med resten af loftet i rummet, så har jeg så sat gerigter på men problemet er så når jeg skal åbne lemmen går den bagerste af gerigterne (altså den i hængselsiden imod loftet) og jeg har sat den så den KUN LIGE dækker hullet og der er ikke lavet for stort hul, det passer på det angivne mål.hvad gør jeg?
ole nielsen, horsens (03-02-2009) 
Svar:
Kan lemmen åbnes hvis du fjernede gerigterne? (Eller skal beklædningen osse væk før lemmen "ikke gnaver i hængselsiden"?)
For så har du måske mulighed for at lave en pæn ensartet og lige bred fuge hele vejen rundet.
Eller noget med små pikante plastvinkellister på kanterne af både lem og hul.
Hvad er det for et fabrikat eller hvor er den købt, måske er den slet ikke beregnet til beklædning, men skal monteres glat med loftet.

J. Pedersen, Odense (03-02-2009) 

Tørretumbler Bosch (WTA 4100) der ikke varmer mere Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej

Min tørretumbler Bosch (WTA 4100) varmer ikke mere. Jeg har tjekket aftrækket og der er fri passage. Er der nogle gode råd?
Mads Friis, Hellerup (03-02-2009) 
Svar:
Termo sikring/føler der er gået ?
Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (03-02-2009) 
Svar:
et eller andet sted sidder der sådan lille sølvdims og stikker ud - har du renset den også?
Siv, Sydsjælland (16-02-2009) 

Indtrængende vand Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Der er en utæthed et sted i mit hus, og jeg er ude af stand til selv at finde ud af hvor vandet trænger ind, findes der eksperter, der løser sådanne problemer?
Ove Jensen, Ebeltoft (03-02-2009) 
Svar:
Hej

Kommer det ovenfra, nedenfra, gennem væg/vinduer?

Hvilken type hus har du?
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (03-02-2009) 
Svar:
Jeg har et funkis-hus i to plan. Vandet løber ind i et hjørne i underetagen samt gennem loftet i samme rum. Jeg tror selv at der muligvis er en vandansamling et sted, fordi der har været et hul i taget, og nu forestiller jeg mig at der ved visse vindforhold skubbes rundt på vandpytten, der kan nemlig gå meget lang tid mellem der kommer vand, og det er ikke når det regner. Åltså kan man spore sådan en vandpyt ?
Ove Jensen, Ebeltoft (04-02-2009) 
Svar:
Kontakt en tømrer, som kan komme forbi og kigge på det..
Tømreren, . (04-02-2009) 
Svar:
Det ligger vel ikke sådan, at du har en ekspansionsbeholder på loftet? Den kan være utæt. Mister dit fyr vand, må du have fat i en lygte og op at kigge efter.
jan petersen, Fredericia (05-02-2009) 

Afstand til stikkontakt i køkken Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
- et hurtigt spørgsmål - er der en min. afstand mellem stikkontakter og vask i et køkken ? Eller er det blot fornuften som bør råde her ?
Kjeld, Stigsnæs (03-02-2009) 
Svar:
Det er fornuften. Men det er sjældent nødvendigt at placere den lige bag ved vandhanen.
giraffen, kbh (03-02-2009) 

manglende varme på 1. sal Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
På førstesalen i mit hus døjer jeg med at få 2 ud af 3 radiatorer til at blive ordentligt varme.

Der er tale om en 2-3 år gammel fjernvarme installation. Trykket på anlægget ligger lige nu på 1,5. Jeg har udluftet de pågældende radiatorer.

Skal trykket simpelthen højere op eller kan der være en anden forklaring? Der skal fyldes vand på anlægget 1-2 gange årligt - er det normalt?


jf, jf (03-02-2009) 
Svar:
1,5bar skulle være nok til 3 etager, så medmindre der er noget der blokerer rørene er eneste mulighed luftlommer eller defekte termostater.

Prøv evt. at kontrollere fri bevægelse i stifterne ved radiatorventilerne under termostaterne.
M.Thomsen, Horsens (03-02-2009) 
Svar:
Du skal hæve trykket til 2 bar, så skal du bare se.
Peter, Frederiksværk (07-02-2009) 

Sikringer og spots i badeværelse ? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Vi har 8 spots i loftet af badeværelset - og i dag gik lyset pludselig i dem alle. Udenfor badeværelset på væggen sidder der et lille skab hvor der er en transformer som deles ud til 8 flad-sikringer (7,5 A står der på dem) og herfra herfra går der så ledninger til de enkelte spots (antager jeg). Det er første gang jeg oplever dette - og jeg kan simpelthen ikke se om nogle af flad-sikringerne skulle være sprunget. Er der nogen her der ved om det er sandsynligt at hvis én af disser sikringer springer så vil alle 8 spots holde op med at lyse ? Jeg ledte efter en sikring i transformeren men kan ikke finde nogen.

Tusind tak for input hvis nogen kan hjælpe.
Anders Blauenfeldt, Hillerød (02-02-2009) 
Svar:
Prøv med en anden trafo
jan petersen, Fredericia (03-02-2009) 
Svar:
Tak for svar - men mener du virkelig jeg skal skifte transformeren fordi den er gået i stykker (i så fald må jeg have en elektriker til at se på det).

Jeg har lagt et billede af installationen her: http://blauenfeldt.dk/byggeri/ - måske det kan hjælpe.

/AB
Anders, Hillerød (03-02-2009) 
Svar:
Efter du har slukket for spændingen, kan du prøve at løsne dækslerne i enderne af trafo''en. I højre side (på billedet) skal der være 12V, og her er der størst mulighed for fejl, i venstre side er der 230V, og her kan der sidde en sikring.Hvis du skal have fat i elektrikeren, så få ham lige til at gøre installationen færdig.
B.C., Aars (03-02-2009) 

Gummifuge Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvor stor mellemrum skal der være mellem væg og gipsplader i loftet når der skal lægges en gummifuge.
Er der en tommelfinger regel, eller et mål der skal overholdes.
Det drejer sig om en vandskuret væg og et loft i gipsplader
ynwa, hørning (02-02-2009) 
Svar:
3-4 mm ellers er det ikke muligt at lægge en fornufig fuge.




Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (02-02-2009) 
Svar:
ok
Tak for svaret

Men er der en standard der skal overholdes, og evt et link til dette.
Problemet er at dem jeg har haft til at sætte gipsplader op ikke kan finde ud af noget, der er mellem 0mm og 16mm og det er jo helt umuligt at lave noget ordenlig. Derfor kunne det være fint med et krav fra branceforeningen eller ligende.

ynwa, hørning (03-02-2009) 
Svar:
Hvis det er lydfuger forskriver producenterne 5-10mm.

Er det bare afslutningsfuge mellem loft og tilstødende bygningsdele vil jeg mene at max. 6mm kan accepteres, men kunne ikke lide det nogle steder nu.

0-16mm er sku ikke for godt nej, kan jeg godt forstå du klager over.

Dette står der på gyproc´s side.

Skader og samlinger
Ved skader og mellemrum større end 4 mm
mellem tilstødende bygningsdele er det
gipspladeentreprenørens ansvar inden aflevering
at fjerne beskadigede områder samt
at spartle disse beskadigelser/samlinger
med hærdende spartelmasse eller gipsmørtel.

Så 4 mm er max. afstand mellem gipspladerne og tilstødende bygningsdele.

http://www.gyproc.dk/Gyproc/Files.nsf/0/0914A02C7B5EA131C1257359003D34A7/$FILE/Hvor-Gaar-Graensen-3-udg.pdf


Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (03-02-2009) 

Den forb...... dampspærre!! Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej forum.
Jeg skal igang med at renovere en eksisterende overetage.
Jeg har i grove træk undersøgt de fleste ting - herunder også forhold omkring dampspærre (DS) og dens placering.
Jeg regner med 250 mm isolering imellem spærrene (med de 50 mm vent. imellem top af iso. og underside lægter) og vil så isolere helt ned til spærfod, altså med varm skunk.
Jeg ved hvorledes dampspærren monteres i loft, vægge, skråvægge og skunkvægge, men ET STED kan den virkligt få "hovedpinen" frem.
DS løber jo ned langs isoleringen hele vejen ned lang undersiden af tagkontruktionen og på et tidspunkt møder DS jo de bærende bjælker (etageadskillelsen). Her fik jeg at vide af en tømrer at jeg bare skulle montere en reglar ell.l. til fastgørelse af DS. Det finder jeg bare ikke helt korrekt - måske tager jeg fejl eller er overhysterisk. På denne måde er DS jo ikke tæt på nogen måde - hverken mod fugt fra overetagen eller underetagen for den sags skyld. Fugt fra underetagen vil jo sagtens kunne komme op i den nye isolering (bag DS som er fastgjort til reglar monteret på bjælker) og videre op i tagkonstruktionen.

Mit forslag er som følger.
DS køres ned langs isolering under tagkonstruktionen og ned til bjælkerne OG DERFRA VIDERE IND UNDER DEN NYE ISOLERING (på overside af bjælkerne) OG IND OG FASTFUGES TIL YDERVÆGGEN.

Tager jeg fejl. Hvorledes er reglerne, når vi taler om renovering. Hvad er eksperternes mening om dette spørgsmål.

Jeg håber jeg har forklaret mig forståeligt.

Jeg har været inde at kigge på alverdens hjemmesider, men har ikke kunnet finde noget som kan anvendes ved renovering.

Jeg ser frem til nogle gode svar.
Hjemmebyggeren, Ejby (02-02-2009) 
Svar:
Istedet for at fuge det fast findes der tape, til den slags samlinger - det er ganske let at bruge og hæfter på næsten alt.
JL, Odense (02-02-2009) 
Svar:
Hvis vi tager udgangspunkt i Rockwools løsning
"Hanebånd med stålpladetag/tung ydervæg med varmt skunkrum"
Se he; http://guiden.rockwool.dk/konstruktioner/tag/hanebaandog-bjaelkespaer?page=2147

Skitsen viser principperne for isolering af varm skunk.

Det er klart at du skal uden om bjælkerne i bjælkelaget og der må du tape eller klistre dampspærren til omgivende materialer.

Men du skal udføre en energirammeberegning for hele hytten og jeg vil tro at du skal op på min. 350mm isolering for at opfylde BR08''s krav til minimumsisolering.

Frank Jensen, Solrød (02-02-2009) 
Svar:
Hej Frank.
Nej, jeg mener ikke at der skal foretages en energirammeberegning for hele hytten. Der er tale om en opfriskning af en allerede eksisterende overetage.
Men spørgsmålet kører også på dampspærren. Jeg var inde at kigge på http://www.guiden.rockwool.dk/konstruktioner/tag/hanebaandog-bjaelkespaer?page=2147
Det ser jo rigtigt fint ud, men det er jo ikke fysisk muligt at få dampspærre rundt om bjælkerne og ud til ydermur. Vi skal jo have rodet underetagens loft ned for at få dampspærren på plads!!! Derfor mener jeg at løsning med DS hen over bjælkerne måtte være den bedste og mest tætte løsning der mulig at lave. Jeg kan ikke se problemet i at DS er over bjælkerne. Det svarer vel egentligt bare til at bjælkerne befinder sig i etageadskillelsen, som jo heller ikke har DS under bjælkerne. Der sker vel ingen ophopning af fugt i bjælkerne ved at benytte min løsning ??
Tegningen som du linker til, må jo formodes at være i forbindelse med nybyggeri og ikke en EFTERISOLERING af en eksisterende skunk????
Hjemmebyggeren, Ejby (02-02-2009) 
Svar:
http://guiden.rockwool.dk/media/147765/hanebaandssper.gif

Det er vel bare sådan her du vil udføre det ?
Altså ved at afslutte damspærren oven på murkronen eller toppen af indvæggen ?
Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (02-02-2009) 
Svar:
OK. Det du mener er at du ikke kan få dampspærren ned gennem etageadskillelsen, fordi brædderne sidder i vejen - eller andet.

Det forstår jeg ikke helt.
Vi er enige om at du kan få dampspærren ned til overside bjælkelag.
Dernæst skal den ned til overside loft.
Vandret ud mod ydervæggen hvor den fastgøres.

Kan det lade sig gøre? Det er ihvertfald princippet.

Den løsning du foreslår efterlader en kuldebro i etageadskillelsen.
F. Jensen, Solrød (02-02-2009) 
Svar:
Hej

Herligt at møde en "hysterisk" hjemmebygger der tænker over tingene.

Lad mig først sige at det er ikke nemt at få en hermetisk tæt dampspærre i et ældre byggeri men man kan da i hvert fald forsøge som du gør.

Frank Jensen har fat i det rigtige, og da vi ikke kan se din konstruktion er det nok vanskeligt at komme nærmere.

Brug speciel folieklæber (eksempelvist fra Dana Lim) til at klæbe dampspærren fast på andre bygningsdele og tape (eksempelvist den blå fra DAFA) til samlinger i dampspærren.

I mange tilfælde kan det være en god ide at montere en krydsfinerplade, der hvor dampspærren er udsat for tryk fra isolering o.l. ved gennemførsel i bjælkelag m.m.

De allerbedste samlinger er, hvor man kan komme til at klemme en fuget samling ved mur eller lignene fast med påskruet liste/planke.

Den bedste tæthedsprøvning jeg har lavet til dato, var hos en selvbygger i et 1½ plans hus.

www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (03-02-2009) 
Svar:
Hej igen,
først vil jeg sige tak for jeres svar - rart med noget respons.
Ja,
I har ret, det er meget svært at forklare hvorledes konstruktionen ser ud.

Min ydermur i skunken er ca. 50 cm højere end oversiden af bjælkelaget (etageadskillelsen).
Så det jeg mener er (sidste forsøg :>)
Mine 250 mm isolering kører ned på underside af tagkonstrution og rammer jo så min ydermur i skunken og der forsætter isolering jo ned langs med indtil den rammer mit bjælkelag. Så kommer den famøse Dampspærre jo ned langs iso. indtil til møder oversiden af bjælkelaget. På oversiden af bjælkerne (etageadskillelsen) køres DS så ud til ydermur hvor den fuges og klemmes på med liste ell. lign. Denne løsning holder jo konstant DS på den varme side og det burde kunne gøres helt tæt.
Jeg kan ikke få øje på nogen kuldebro i etageadskillelsen.
Jeg har forsøgt at ændre lidt på et billede som kan ses her. http://www.gdsforum.dk/viewtopic.php?f=11&t=39&p=66#p66

Jeg håber dette forklarer mig lidt bedre.
På forhånd tak.
Hjemmebyggeren, Ejby (03-02-2009) 
Svar:
Hej igen

Hvis der er en isoleringsværdi i den del af ydermuren der er over bjælkelaget, er det perfekt, ellers ville det måske være bedst at føre dampspærren ned til loftet (mellem bjælkerne), og så ud til ydervæggen.


www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (03-02-2009) 
Svar:
Fin skitse.

Men det kunne du jo bare have sagt.
Hvis ydermuren er en isoleret dobbeltmur er sagen jo klar.
Så vedtager vi her på siden at dit løsningsforslag kan "godkendes uden yderligere bemærkninger" :o)
Frank Jensen, Solrød (03-02-2009) 
Svar:
Tak for jeres svar.
Hjemmebyggeren, Ejby (03-02-2009) 
Svar:
Hej igen

Det er vedtaget :-)
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (03-02-2009) 

Fugt i kælder Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har en kælder hvor fugtigheden på hygrometeret står på ca. 40. Vi vil gerne vide hvor stor fugtigheden er på væggen ved gulv, fordi tapetet nogle steder buler lidt. Findes der et billig måde at foretage denne måling på? Hvor høj fugtighed vil være normalt og ok på en 35 år gammel kældervæg?


Nielsen, 4000 Roskilde (02-02-2009) 
Svar:
40 % luftfugtighed i en kælder er okay.

Er kælderen opvarmet eller ?
Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (02-02-2009) 
Svar:
Mon det hygrometer måler rigtigt?
40% RF er jo nærmest knastørt.
Men derfor kan der jo godt være en smule fugtindtrænger gennem kældervæggen.
Men hvad er problemet egentlig? Vil I tapetserer igen?

Lasse Johnsen, Skive (02-02-2009) 
Svar:
Kælderen er opvarmet og i åben forbindelse med stueetagen via en spindeltrappe. Væggene også forneden virker knastørre, men alligevel buler tapetet lidt nogle steder. Vi vil gerne vide om det skyldes fugt og er derfor interesseret i at få målt fugtigheden nederst på væggen. Det kan vel også fortælle hvordan de gamle drænrør har det.


Nielsen, 4000 Roskilde (02-02-2009) 
Svar:
Har du kun 40% rf i kælderen, har du i hvertfald ikke problemer med fugt.
Efter så mange år, er det vist ormalt at tapeten buler lidt hist og her.

Prøv evt af tape noget plastic på væggen et par dage, opstår der kondens på bagsiden, så har du måske et problem.

Ellers skal du have fat i nogle der kan måle fugt i beton/puds.
Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (02-02-2009) 
Svar:
Mon ikke det, der får tapetet til at lette er kondens = dårlig udluftning
jan petersen, Fredericia (03-02-2009) 
Svar:
Prøv at læse indlægget "Hygrometer" længere nede. Man kan åbenbart ikke stole på et almindeligt hygrometer. Måske har du faktisk 45-50 % RF i din kælder!.
A.K., Ja (03-02-2009) 
Svar:
Nu skal I huske på at det ikke er så vigtigt om den relative fugtighed måles mere eller mindre præcist.
Det handler mere om at risikoen for "fugtrelaterede" gener og skader stiger jo højere relativ fugtighed. Og der er det selvfølgeligt bedre at den ligger under 50% RF end over 90 ditto.
Det handler i høj grad om at "opservere". Altså lugter der af svamp, (kælderlugt) er der konstant dug på nederste indvendig side af ruderne, er der kondens på vandrørene osv.

http://www.bolius.dk/soegning/?cx=009369819009152160521%3Abek5qcwsyhy&cof=FORID%3A11&ie=UTF-8&q=luftfugtighed&sa.x=20&sa.y=9#1074
Ole Westergaard, Rønne (03-02-2009) 
Svar:
Jo, det er da vigtigt med et nogenlunde præcise målinger. I en søgen efter årsager og sammenhænge er det da interessant og nyttigt at vide om den RF man har kan forbedres, eller man må søge andre virkemidler.
A.K., Ja (03-02-2009) 

Minimumshøjde på lampested Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej

Er der en minimumshøjde til et lampested, jeg tænker iforbindelse med en Hems.
gert, 8700 (02-02-2009) 
Svar:
50 mm over gulv til underkant materiel.
giraffen, kbh (02-02-2009) 

gulve over krybekældre Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
spørgsmålet er gulv i et sommerhus med krybekælder hvor det nuværende gulv er træ men jeg vil gerne fylde op helt nede fra bunden af inden det nye gulv skal ligges ovenpå isolering. der er ikke mere end ca. 3/4 meter ned til grundvand, så jeg tænker først små sten så en god fugtspærre inden støbning og isolering og nyt gulv.der er en god sokkel på huset.
John nielsen, Grenaa (02-02-2009) 
Svar:
Altså: Enten støber du et normalt terrændæk eller også skal det overvejes om grunden i det hele taget er egnet til terrændæk.

Hvis grundvandsstanden på 75 cm er den højeste på året er der ingen problem.
Gulvets overside skal være min. 15cm over terræn og underside isolering vil blive ca. 40cm under terræn.

Hvis der rent faktisk er vandtryk skal dækket udføres som vandtæt konstruktion, som en vandtank eller et svømmebasin eller lign.
Normalt vil man sænke grundvandsstanden under og omkring huset.


S. Poulsen, Tilst (02-02-2009) 

Diverse råd ved montering af gipvæg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej Forum.
Jeg har nogle spørgsmål til montering, spartling og fugning ved montering af gipsplader på skunk- og skråvægge.

1. Ved overgang fra skunkvæg til skråvæg.
Affaser man gipspladerne og udfører en sparling med papirstrimmel? Man anvender vel ikke acrylfugen i denne forbindelse.
Ved opsætning af filt i overgang fra skunk til skråvæg - skal filtet brydes, eller køres den ubrudt hen over denne overgang?

2. Indvendige hjørner gipsvæg/gipsvæg
Skal man lave et "blødt" hjørne med en acrylfuge og derefter opsætte filten ubrudt rundt i hjørnet?
Eller hvad er den bedste løsning her?

3. Liggende eller stående gipsplader
Har det nogen betydning om gipsplader står op eller ligger ned på skunkvægge og skråvægge? (forskalling skal selvfølgeligt passe til situationen)

På forhånd tak
Hjemmebyggeren, Ejby (02-02-2009) 
Svar:
1. nogle spartler også hjørne op med spartelbånd.
Jeg skærer dem dog sammen med et par mm luft mellem plader, også fuger mellem pladerne.
Filten skæres i hjørner og samlinger.

2.Filten opsættes også fuges der normalt efter grundingen.

3.Helt op til en selv, det er dog nemmest af ligge dem ned på ved skråvæggene, og rejse dem op ved gavle og skunk og skillevægge.

Tjek evt. denne guide for mere info.

http://www.gdsforum.dk/viewtopic.php?f=23&t=14

Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (02-02-2009) 

Håndklæderadiator Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Vi er en famile der skal i gang med at bygge et nyt badeværelse i et alm 70'er parcelhus.
Alt skal laves ny inkl. gulvvarme osv. Vi vil gerne have en væghængt håndklæderadiator, men er i tvivl om vi skal vælge en vand-opvarmet eller
en til el. Jeg tænkte om der måske er en stor forskel på energiforbruget
vand kontra el.

Hvis det bliver til vand, hvilken ventil skal der så vælges. En der føler
på luften eller en der føler på vandtemperaturen. Jeg forestiller mig at den ud over at tørre håndklæder også skal gøre det ud for en radiator.

Rummet størrelse er 5,5m2

På forhånd tak.
JB, Aulum (02-02-2009) 
Svar:
Det må da være det samme energiforbrug hvis det er det samme antal håndklæder der skal tørres.
Men prisen for energien er lidt forskellig. El koster mest pr. kWh
Klåge Kurt, Kalunborg (02-02-2009) 
Svar:
Strengt taget, kan du undvære varme i håndklædeholderen, når du monterer gulvvarme. Den opstigende varme tørrer dine håndklæder. Men ønsker du varme i, er vand lige ved hånden. El er for dyrt. Men det kan den AUTORISERDE installtør oplyse dig. Få nu ikke holderen hængt på gulvvarmen!
jan petersen, Fredericia (03-02-2009) 
Svar:
En håndklæderadiator uden varme i, den var ny... Det ville i givet fald være bedre med en krog på væggen til at hænge det våde håndklæde på.

Nej der skal naturligvis varme i for at tørre håndklædet hurtigst muligt og derved undgå jordslåede håndklæder.
Og bedst med vandbårent anlæg ud fra driftsøkonomien.
M.Thomsen, Horsens (03-02-2009) 

vandet i bruseren veksler mellem koldt og varmt Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hej vi har købt et nyt blandings batteri,men vandet skifter stadig. er der nogen der hved hvad der kan være galt. mvh brian
brian, brønshøj (02-02-2009) 
Svar:
har du en apv-veksler så er det den
smeden, århus (02-02-2009) 
Svar:
tak for dit svar smeden. jeg ved ikke hvad en apv-veksler er, vi bor i lejlighed. Det er en andelslejlighed, varmemesteren siger at det må være inde i lejligheden, der er noget galt. Men hvor ??. Der er ikke noget galt med tilførsel, af det varme eller kolde vand. trykket er også iorden. Det er en gåde ?? mvh brian
brian, brønshøj (02-02-2009) 
Svar:
hej problemet løst, det var blandingsbatteriet i vores køkken som var defekt. mvh brian
brian, brønshøj (03-02-2009) 

Her vises 7585-7609 indlæg ud af 31940.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »