» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 7585-7609 indlæg ud af 31409.   « Forrige 25       Næste 25 »

flex- og masseovnindtag af luft. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er det lovligt at lave et luftindtag (sekundært) til en flex- eller masseovn, som bliver brugt som udluftning fra det rum hvori oven står og / eller fra badeværelse og andre rum?

Udluftningshullet / -hullerne befinder sig i 200 til 230 cm. over gulv.

Skulle det være lovligt, hvor stor skal indsugningskanalernes samlede tværflade i cm^2 være?

Skal arealet være samme størrelse som skorstenens lysningsareal?

Grunden til, at jeg spørger, er fordi jeg har tænkt mig at kunne lufte ud i boligen samtidig med at jeg har gang i ovnen og når ovnen ikke bruges om sommeren, kan jeg tænke mig at bruge den som udsugning, uden at jeg behøver at have en åben dør eller vindue og om muligt som udsug fra badeværelse. Der er normalt et kraftigt sug i ovnen, hvorfor det vil være fint at bruge dette sug, om sommeren - ikke om vinteren, da det ellers vil trække varmen ud af varmebænk og ovn, med mindre den er i funktion.

Med venlig hilsen
Lars kristensen
Lars Kristensen, Den Selvforsynende Landsby (19-11-2008) 


limtræsbjælke Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Stueloftet er begyndt at sveje.hvad dimension skal en bærende bjælke være for at bære mit loft i stuen på 5m.*5m.? der er 3 tværgående bjælker i loftet, disse bjælker er begyndt at sveje, første sal er fuldt udnyttet,de omtalte 3 bjælker påtænkes at boltes op i den ny bærende bjælke. Hvad er prisen på sådan en bjælke?

Helge Veflinge, Veflinge (19-11-2008) 
Svar:
Du tager dine mål med hen i tømmerhandlen, der har de en tabel mage til vedhæftede.
Men jeg forstår ikke helt hvordan du vil få plads til bjælken og var det ikke snedigere med en stålbjælke som formodentlig kan skjules i bjælkelaget?

http://www.lilleheden.dk
Søren Heden, Brabrand (19-11-2008) 

hvad er forskellen Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal have nyt tag og dermed undertag.
Der var en reklame for Lamintek i trælastens annonce, men det var Tyvek supro 2506b de solgte til den billige pris.
Hvad er forskellen
Keld Svendsen, 3650 (19-11-2008) 
Svar:
Valget af undertag afhænger af hvilken tagbelægning man ønsker, samt
tagkonstruktionen i øvrigt.

Hvis det absolut skal være en banevarer, så vælg udfra dette

http://www.duko.dk

hold dig fra banevarer, der ikke er Duko-klassificeret.
bb, horsens (19-11-2008) 
Svar:
Vælg hellere et fast undertag feks. huntonit.
Nogenlunde samme pris , men MEGET mere holdbart og blafrefrit.
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (20-11-2008) 
Svar:
Hvad er den af Koluda Byg.
Hvorfor er Huntonit ikke DUKO-klassificeret?
Peder Hammer, Svendborg (20-11-2008) 
Svar:
Duko klassificerer, endnu, kun banevarer, huntonit er at betragte som
et fast undertag, og det er et hamrende godt undertag !
bb, horsens (20-11-2008) 
Svar:
SOM bb skriver så er kun de ringe banevarer Duko klassificeret.

Det er som bb skriver et hamrende godt undertag, vi bruger mere eller mindre ikke andet undertag.
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (22-11-2008) 
Svar:
Hej alle
Tak for svarene
Hvis jeg skal udlede noget af dette, skal jeg holde mig fra banevarer og sørge for at det jeg køber er Duko klassifiseret.
Bare for en ordens skyld, hvis det ikke er banevarer (ruller) hvordan er målene så.
Keld Svendsen, 3650 (22-11-2008) 
Svar:
Det kan du ikke, det er KUN banevarer der bliver Duko klassifiseret.

En standard Hunoit plader måler 2100 x 1600 mm , men fåes også i andre størrelser.
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (22-11-2008) 
Svar:
Tak Koluda
Nu faldt tiøren, har i mellemtiden set bl.a. deres hjemmeside.Det ser ud til kvaliteten er væsentlig bedre både m.h.t. holdbarhed og handling under arbejdet.
Keld Svendsen, 3650 (22-11-2008) 
Svar:
Tø-hø, Koluda, der findes faktisk banevarer, der er meget tæt på at være
"fast undertag" , men de er hamrende dyre, og ikke umiddelbart nemme at
arbejde med.

Vi kan hurtigt blive enige om, at Huntonit besidder nogle af de bedste
egenskaber for et undertag :-)og, ikke mindst, til en rigtig fornuftig pris.

"De kan sgu´ , de nordmænd" :-)
bb, horsens (22-11-2008) 
Svar:
Helt enig, der er enkelte banevare som er okay men.. de er
dyrere , mere besværlige at arbejde med specielt hvis der er lidt vind , skotrender , men derudover forventer jeg langt fra samme levetid som huntonit.

Og når man er vant til at bruge dem, er det faktisk meget hurtigere end banevarer... også er vi specielt glade for det er trædesikkert undertag, ingen efter reperationer pga. tegl osv. laver huller i det under oplægningen.
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (22-11-2008) 
Svar:
:-) Koluda, "Tø-hø´en" var, som du også opfattede, ment muntert :-)

Den proffessionalisme, du gi´r udtryk for i dine svar, siger mig at du
driver en virkelig god tømrer-virksomhed, hvor kunderne kun kan være tilfredse.

Den slags forretninger, er der (desværre) langt i mellem.!!




bb, horsens (22-11-2008) 
Svar:
Så har du vist brugt hele rosekvoten for denne week-end.
Niels Olsen, Fåborg (22-11-2008) 
Svar:
( bb )
Takker...:)

( Niels Olsen )
Ja, du har nok ret... så gode varer burde næsten sælge sig selv jo...;)
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (22-11-2008) 
Svar:
>Niels Olsen<, Fåborg, jeg er ikke stødt på dig tidligere i dette Forum?

Kender du "A.C. Thomsen, Hirtshals" ?

Jeg kender ikke René Koluda personligt, men hans svar gi´r udtryk for en
rigtig indgang til faget. Om det så skal opfattes, som ros eller ris, rager mig end papand.



bb, horsens (22-11-2008) 
Svar:
A.C. Thomsen i Hirtshals. ja hende kender jeg udmærket. Det gør du måske også, bb.? Hvis du kender hende på samme måde som jeg , så er vi næsten i familie.
Nej, det er H.C. Andersen i Lønstrup jeg ikke kender.

N. Olsen, Fåborg (22-11-2008) 
Svar:
bb og koluda... hæ hæ

Koluda byg du skal blive bedre til at skjule at du rent faktisk roser dig selv og skriver som 2 personer...

Men kom du bare med hele svadaen om at du ikke er bb og bb ikke er dig og alt det der. lol. Der findes langt bedre og mindre tidskrævende/kostbare metoder at skaffe god omtale og nye kunder på.
Hr. Hansen, Odense (23-11-2008) 
Svar:
Mon ikke Admin kan se på IP , at der skrives fra Gørlev vestsjælland og Horsens, bare for at mane den udtalelse i jorden.
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (23-11-2008) 
Svar:
Søde venner
Jeg er meget tilfreds med dialogen omkring mit "undertag".
Jeg bliver selvfølgelig glad hver gang jeg modtager en mail der fortæller at der er et nyt svar i forb. med mit spørgsmål.Men de sidste 14 "skriver fjorten"
indlæg har været mig uvedkommende.Det er selvfølgelig hyggeligt men jeg kender ingen af omtalte personer.
Tak for denne gang.
keld svendsen, 3650 (23-11-2008) 

lysstofrør Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har lige købt en lampe med sådan et lysstofrør-ting. Men den lyser bare alt for kraftigt. Er det muligt at dæmpe sådan en lampe, eller hvad er der af forslag?
Ole Andersen, Nyrup (19-11-2008) 
Svar:
u kan måske finde et rør med mindre effekt (Watt), ellers er det normalt ikke muligt at dæmpe almindelige lysstofrør, men der findes typer der kan dæmpes.

Hilsen Aksel
Aksel, Hørning (19-11-2008) 

Hvor meget dækker stern?? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Skal til at have nyt stern på huset. Skal lige have fundet ud af hvilken kombination jeg skal bruge.
Nogen der ved hvor meget en 125mm top, mellem og bund dækker hver for sig. Det samme med 150mm top, mellem og bund??
Kan man godt kombinere 125mm stern og 150mm stern, altså samles i fer og not.
Håber der er et klogt hovede til stede.
Simon Petersen, Junget (19-11-2008) 
Svar:
Det kan de da svare på i din trælast

Men en 125mm dækker cirka 110mm og 150 cirka 135mm.

Du kan godt kombinere 125 & 150mm hvis det vel og mærke er fra samme savværk. Ellers passer fer/not måske ikke
m, dk (19-11-2008) 
Svar:
Lyder okay, tak for det. Min pindhandel har lukket for idag, og skulle bruge info her i aften.
Er det ikke noget med at top, mellem og bund ikke dækker det samme.
Simon Petersen, Junget (19-11-2008) 
Svar:
Alle brædderne er jo lavet af samme størrelse brædt og det er klart at dem hvor der kun fræses profil i den ene ende dækker lidt mere.

Ellers gå ind på froeslev.dk og se deres FT profil oversigt - der kan du sikekrt se det men det er jo ikke sikkert det lige er fra dem din trælast får det fra.

Frøslev styrer :-)
m, dk (19-11-2008) 
Svar:
125mm stern: 150mm stern:
Bund = 112mm Bund = 137mm
Mellem = 112mm Mellem = 137mm
Over = 120mm Over = 145mm
bb, horsens (19-11-2008) 
Svar:
Blærerøv bb...... :-)


m, dk (19-11-2008) 

Må man isolere/tillukke et understrøget tegltag? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Må man ved en ombygning af sin tag etage renovere den eksisterende understrygning på teglene og derefter isolere - dampspærre - og beklæde? Er det ens forsikringsselskab der skal godkende det og i fald man beslutter sig for at være selvforsikret er der nogle regler omkring det? Hvis der er, hvor kan jeg se det?

Hilsen JM
Jonas M, Glostrup (19-11-2008) 
Svar:
Du må gerne understryge og efterfølgende isolere mv. Men du skal jo være nogenlunde sikker på at understrygningen kan holde indtil tagstnene skal skiftes. (Dog er det vist muligt at "overstryge" udefra)
Og du må ikke isolere helt ud mod lægterne. Der skal være en ventilationsspalte på 5cm.
Benny Guldager, Herning (19-11-2008) 

isolering af trævæg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hvordan isolerer, jeg trævægge i kolonihavehus
Lone, København (19-11-2008) 
Svar:
Du downloader "Den Lille Lune", eller henter et eksemplar i tømmerhandlen eller Silvan.
http://www.rockwool.dk
Rock Wollesen, Randers (19-11-2008) 

Vand der drypper ned indvendigt i vinduesåbninger Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har 2 høje gavle mod syd, når det regner og blæser fra den retning sker det, at der begynder at dryppe vand indvendigt i vinduesåbningerne, vi har fået skiftet murpappet over vinduesåbningerne med TP render, og vi har fået lagt de yderste rækker tagsten om med ny opmuring mellem mursten og tagsten, og fået kontrolleret tagsten for revner, og fået Monarfol lagt imellem, helt ud på muren, og alligevel drypper det ned. Mureren har nærmest givet op. Jeg har tænkt på om der virkeligt kan presses vand ind igennm furer og mursten ? Furerne er grove men hårde - også studsfurerne - , selv tror jeg ikke på det, og mureren siger, at der ikke kan presses vand ind de 11 cm, som ydermuren er tyk. Er der nogen der har et bud på hvor vandet kommer fra, eller hvordan man finder ud af, hvor vandet kommer fra.
Poul
Poul H. Fackmann, 3400 Hillerød (19-11-2008) 
Svar:
der kan godt trænge vand ind gennem en mursten - specielt de første år indtil de bliver mættet med støv og andet skidt.
Din tp rende burde tage det vand, der så vil løbe på indersiden af formuren.
ts, esb (19-11-2008) 
Svar:
Der kommer vand ind i en hulmur det er der ikke tvivl om.
Det der evt. kan være problemet i jeres tilfælde er hvis der ligger mørtel pølser imellem et par batts så kan de lede vandet ind til bagmur, det samme kan bindere med fald mod bagmur også.
mureren, odense (20-11-2008) 
Svar:
hej,
tak for svarerne. Da vandet kommer længere ind i hulrummet end de indmurede TB render går ind i hulmuren, ellers kunne det ikke dryppe ned - så er det nok det, med enten mørtelbro eller bagfald på murbindere. Men for at løse disse problemer, skal man jo nærmest rive hele ydermuren ned - og de er altså høje, eller er der en anden løsning der hedder imprænering af muren ? der er tale om ydermur i røde blødstrøgne sten.

Poul
poul H., Hillerød (20-11-2008) 
Svar:
Til Poul: jeg har samme problem som dig (og tilmed også røde blødstrøgne sten). Jeg har også selv overvejet imprægneringen, men vil dog ikke acceptere den løsning da jeg gætter på at muren ellers farvemæssigt vil patinere anderledes end de andre steder.
Pt. afventer jeg om udskiftning af Ilmod-båndet over vinduet har hjulpet.
T.P., Vejle (21-11-2008) 
Svar:
Er dine gavle med halvvalme, således at taget ender i en tagfod over
vinduerne, eller er det med spidsgavle, hvor yderste rækker tagsten er
påmuret?
bb, horsens (21-11-2008) 
Svar:
hej igen, tak for respons.
T.P Vi har selv Il-mod bånd rundt om vinduerne, det er til stor fryd for fuglene, der elsker at pille i det, så det bliver skiftet med mørtelfuge, men vandet kommer heller rigtigt derfra - det troede jeg opringeligt, det gjorde - men jeg er blevet klar over, at problemet er meget længere oppe i muren.

til bb, der er tale om gavle, hvor de yderste rækker tagtegl er påmuret, og der er ikke udhæng på taget.
Poul H., Hillerød (22-11-2008) 
Svar:
Hvis ikke afslutningen er udført som her vist

http://www.randerstegl.dk side 26,

så vil der uværligt blive problemer.

Undertaget må ALDRIG føres ud i facademuren!! Og hvorfor i alverden er
der brugt monarfol?
bb, horsens (24-11-2008) 
Svar:
Hej bb,
tak for dit svar og linket til Randers Tegl, jeg kravlede simpelthen op og vippede et par sten for at se, hvordan det i grunden var lavet -det lignede ikke så meget beskrivelsen på fig 34 -35, og undertaget er ført ud til midt på ydermur, så nu er der noget at tale med murerfirmaet om. Gad vide om der er bagfald på murbindere også. Alt i alt lidt utroligt, når der er tale om et gammelt velkendt murerfirma.

Poul H., Hillerød (26-11-2008) 

Egefinere Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er det muligt at du/I kunne fortælle mig hvordan jeg skal behandle et par skabe jeg har der er i egefiner, jeg tror de er lakeret.

Mange tak på forhånd.
Lise Sonne Hansen, 8500Grenaa (19-11-2008) 
Svar:
Støvsug dem hver uge og så en opvredet klud 1 gang om måneden.
Støvmiden., Uldsborg. (19-11-2008) 

Udfræsning i gulvpaneler Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har fået lagt et nyt trægulv i vores stue. Det ligger på de gamle strøer.
I de gamle gulvpaneler (huset er 35 år gammelt)var der nogle steder udfræsninger i ca. 70mm bredde i hele panelets højde mod muren.
Vi skal selv sætte nye paneler op og har kigget på paneler i byggemarkederne. Disse har ikke udfræsninger.
Er udfræsningerne i panelerne noget man brugte i.f.m. nybyggerier for at være sikker på at alt fugt kunne komme ud. Er sådanne udfræsninger i gulvpaneler stadig relevante? Husets fundament er fra nyt fuldstøbt og i hulrummet er der damspærre med 50mm isoleringsmåtter. Dette er der ikke ændret på.

Venlig hilsen
Bente Lund Rasmussen
Bente Lund Rasmussen, Brønshøj, København, (19-11-2008) 
Svar:
Ja, det bør I måske gøre igen.
Jeg tror at "dampspærren" er en fugtspærre som ligger direkte på betonnen med isoleringen ovenpå.
Gulvpanelerne, også kaldet fodlister, kan ikke købes "klar til brug" Enten kan I lave udfræsningerne med en overfræser eller lign. eller I kan skrue 5-6 mm lister bag på fodlisterne i passende længder.
Det skal siges at det var noget man tidligere anbefalede, (SBI-Anvisning 72, Terrændæk, d.h.å 1972) og hvor nødvendigt der er vides ikke, men det skader absolut ikke.
Frank Holst, Farum (19-11-2008) 

Hardieplank som udbygning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal til at starte en udbygning men vi har i sidst øjeblik lavet om på hele projektet, gik fra at mure dethel op til at lave et træskelet og beklæde dette med hardiplank. I sort til et rødstens hus med sort skiffer på taget.
Ville gerne vide om nogle havde billeder af lign. projekt og igen om der er nogen der kan anbefale gode håndværkere i Haderslev som er godt kendt med hardiplank.
Kan lige nævne at vi har selvfølgelig kigget på begge typer af fibercement planker Hardiplank og ivarplank, det må under ingen omstændigheder være ivarplank til vores hus. Selvom den kunne vi købe lidt billigere.

Håber at nogle har billeder vi kan se, og hører fra håndværkere.

Thomas Sørensen, acent_ab@yahoo.om (19-11-2008) 

Problemer med skorstenstræk med oliefyr og brændeovn Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har fornyligt installeret en Aduro 1 brændeovn i vores stueetage.
I forvejen har vi et Riello 40 oliefyr, som er monteret på en ældre Salamander A kedel, som står i vores kælder.
Når vi fyrer i brændeovnen og fyret er slukket fungerer ovnen godt og der er fint træk, MEN når fyret starter presses røgen fra ovnen tilbage og røgen kommer ud i stuen.

Når fyret kører og brændeovnen er slukket fornemmer man et tryk i brændeovnen og røgrøret, og når fyret slukker lyder et lille pift. Røgrøret bliver også varmt tættest ved skorstenen

Jeg har tætnet muffetilslutningen i kælderen og en inspektionslem i bunden af skorsten med tape for at sikre at der ikke er falsk luft, men jeg kan se at der ikke er tætningsbånd i den overste låge i kedlen (skal der være det?) og der er muligvis lidt luft ved oliebrænderens tilslutning på kedlens nederste låge - kan det spille en rolle?

Der er en isokern i skorstenen, Ø 150
Der er ca 3,50 meter (lodret) mellem røgrørstilslutningerne fra henholdsvis fyr og ovn
Skorstenen er ca 10 meter høj og går ca 80 cm over tagets rygning.

VH Claus Behrendsen
Claus Behrendsen, Vejle Ø (18-11-2008) 
Svar:
Du har forhåbentlig haft en snak med din lokale skorstensfejermester,
det er alligevel ham, der skal kassere det, hvis det ikke er lavet rigtigt.
bb, horsens (19-11-2008) 
Svar:
Jeg ved ikke om reglerne er ændret de sidste 40 år, siden jeg byggede hus, men dengang skulle man have 2 helt seperate skorstene, hvis man havde oliefyr og også ønskede mulighed for kamin/brændeovn. Jeg har 2 skorstene ved siden af hinanden, 1 for oliefyret på ca. 15x15 cm. i hullet og 1 for brændeovnen på ca. 15x25 cm. Jeg tror det er det samme i dag, men ring til skorstensfejeren, han skal jo alligevel komme og syne din nye brændeovnsinstallation.
Husk, sådan noget skidt som giftig røg og ildebrand er faktisk noget man kan dø af.
Per M., 2950 Vedbæk (19-11-2008) 
Svar:
Hej begge to,

Skorstensfejeren er på sagen og det tyder på at at der sidder et tykt sodlag i lysningen - han rensede i dag, men der er stadig problemer.
Nu vil han forsøge at rense med en "granat" som har samme diameter som min lysning og dermed skraber alt sod af - håber det hjælper

/Claus

PS: Ifølge reglementet må man gerne have en brændeovn og oliefyr på samme skorsten, men hvis du har et åbent ildsted (pejs) skal den have egen skorsten.





Claus B, Vejle Ø (19-11-2008) 
Svar:
... de store sodaflagringer tyder på, at skorstensfejeren ikke har gjort sit arbejde godt nok gennem lang tid.
kaj mortensen, glyngøre (11-12-2008) 

Blandingsforhold Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er det nødvendigt at blande cement i 6,6% bakkemørtel ved opmuring af indvendige skillevægge som ikke er bærende?
Klaus, Gelsted (18-11-2008) 
Svar:
Ja
bb, horsens (19-11-2008) 
Svar:
Tak for svar.

Ok, ja jeg vidste det egentlig godt, men kom bare til at tænke på at vores hus er fra 1860, og at de gamle skillevægge i huset er opmuret uden cement, men sikkert nok ikke med 6,6% mørtel.
Er det noget i nærheden af at mure med 1:10 efter rumfang.
Hilsen Klaus
Klaus, Gelsted (19-11-2008) 
Svar:
Blandingsforhold 1:8 (svarer til ca. 5 ps cement pr m3)

Det gamle murværk er sikkert muret i en hydraulisk kalkmørtel
bb, horsens (19-11-2008) 
Svar:
OK tak for svar.
Klaus, Gelsted (19-11-2008) 
Svar:
Generelt er gamle huse bygget dengang sand var billigere end cement, derfor er det ikke et godt udgangspunkt at bruge samme blanding som oprindeligt, men selvfølgelig må der ikke bruges en mørtel der er alt for stærk.
Aksel, Hørning (19-11-2008) 
Svar:
Sand var nu kun billigere end cement fordi sidstnævnte slet ikke var opfundet endnu.
Eller ja, det blev opfundet allerede i romertiden, som et middel mod tynd mave. Men da maven fik det bedre, blev fabrikken nedlagt.
Bent Beton, Ganløse (19-11-2008) 

For stort et vindue ! Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Nu sidder de der vinduerne - men når pudsklappet kommer på det nystøbte betongulv - kommer det op og ramer halvdelen af karmen - på nogle store vinduer fra loft til gulv - hvilket vil være rigtig synd.
Det kommer sig af at vinduerne er 2 cm. for høje.

Vi vil have vinduerne ud igen (vi har skåret 1 cm af fra soklen - hvor de sidder i nu)- huset skal pudses til allersidst - men hvis vi fjerner en sten - hvad så med karmen ndenunder ?
Kan vi bare pudse det op fra soklen til karmens nederste vindue ?
Kan det holde ?


Hvad gør vi for oven ?
Charlotte, 4520 (18-11-2008) 
Svar:
Her er vi vist ude i det lidt petitesseagtige detaljer.
Det er iøvrigt meget nemmere at bruge med en tommestok end at sætte hele vinduet i hvergang der skal måles.
Løsning: Gulvet hugges op og sænkes det nødvendige antal cm.
Alternativt udlægges ikke slidlag, men noget tyndspartelhaløj.
Pædagogen, Søllerød (18-11-2008) 
Svar:
jeg gør ud fra at du selv har målt op til vinduerne - ellers bør du nok lige kontakte leverandøren og aftale hvem der har "aben".
du kan jo ikke blive ved med at skære af vinduerne, hvad sker der når du lægger gulv ovenpå pudslaget ??
Jeg tror den bedste løsning er at tage fat i den lokale murermester og få ham til at lave huldet lidt større for oven. hvis du er heldig kan det skæres med en vinkelsliber, er du knap så heldig skal der ny overligger i
bruno, davir.dk (19-11-2008) 
Svar:
køb nye vinduer der passer, sælg de andre på restmarkedet, og vær en oplevelse rigere
kurt, - (19-11-2008) 
Svar:
Hvorfor stiller du det ca. samme spørgsmål under facade kategori?
Mangler overblikket, eller kommer der også et ? i have kat.
Et godt, ? (20-11-2008) 
Svar:
Hvad er det for noget åndsvagt pladder.
Det er da fuldstændigt uden betydning hvor spørgsmålet stilles.
Svar på ? istedet for.
Pædagogen, Søllerød (20-11-2008) 
Svar:
Det er ikke noget åndsvagt pladder!!

Det er P.... irriterende, at folk ikke kan blive
i samme tråd :-(

Læg da for fi... de vinduer op på skærebord, og ta´ 1 cm af top- og bundkarm
så er problemet løst en gang for alle!!
:-(, :-( (20-11-2008) 
Svar:
Giv bare en eneste god god grund at folk "skal blive i den samme tråd"
Svar på spørgsmålet der hvor det fremkommer - eller lad være med at svare. Hvad er problemet?
Pædagogen, Hillerød (20-11-2008) 
Svar:
Problemet er, at folk spørger og svarer i øst og vest, men deet kan
en "pædagog" sikkert ikke forstå!!
:-(, :-( (20-11-2008) 
Svar:
Kære alle.

Jeg takker for alle svarene. Korrekt - det sikkert er stillet under en anden blok tidligere på ugen. Som "Kvinde" er man frustreret - for man vil bare så meget forstå tingene ... panik ... ja - når man står i det !!!
Nu er det sådan - til den person der skriver - læg da for fi ... de vinduer
op på et skærebord, og ta 1 cm. af top og bundkarm. Det kan desværre ikke lade sig gøre, idet der er alu. kanter på og ventilen sidder lige præcis der også !!!
Hvis du føler at det er så p...... irr..., at folk ikke kan blive i samme tråd
- hvad fanden læser du det så for ? Du skal huske at passe på dit blodtryk ! Det er usundt, at skrive på den måde du skriver !!!
En pædagog forstår i hvertfald, at svare høfligere end du nogensinde kommer til !!!
Når ikke du har en pænere tone - så vil jeg råde dig til ikke, at svare.
Det mindste man kan gøre er da, at svare folk pænt og ordentlig !!!
Skriver du også sådan til din chef/medarbejdere/kollegaer !
Det håber jeg da ikke !

Mange hilsner
- en god aften til dig.
Charlotte, 452 (20-11-2008) 
Svar:
Er dette en "Pædagogisk" høflig måde at tale på ?

Svar:
Hvad er det for noget åndsvagt pladder.
Det er da fuldstændigt uden betydning hvor spørgsmålet stilles.
Svar på ? istedet for.

Pædagogen, Søllerød (20-11-2008)


:-(, :-( (20-11-2008) 
Svar:
Dette er igen et typisk eksempel på GDS´r der først søger råd, NÅR det er
gået galt, istedet for at søge vejledning inden man går i gang.

Langt den billigste løsning er at bestille nogle nye partier, i de rigtige
mål. Indgriben i teloverliggerne bliver hurtigt en kostbar affære.

Måske ikke et særligt "Pædagogisk svar" men ikke destomindre det rigtige!!
:-(, :-( (21-11-2008) 
Svar:
Anvendt pædagogik.
Men nu gider jeg ikke at snakke med dig mere - surmule
Pædagogen, Lyserød (21-11-2008) 
Svar:
Alle tiders med en ordentlig omgang debat.
Kunne spørgeren selv løse problemet hjemme, kom der ikke disse rigtig gode forslag.
Derfor - gode GDS folk, lad os få flere selvskabte dilemmaer, det skaber dialog.
Til spørgeren - hvad er der galt i at købe nye vinduer fremfor at hugge op her og der, eller skære i kanter og sider.
En, krisepsykolog (21-11-2008) 

Tilbygning af garage Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej

Jeg har en garage der ligger i skel 8x3,5
Jeg er lidt i tvivl om hvad der kan lade sig gøre, mit ønske er
udbygge den med yderligere 6x8 meter
Så en samlet bliver ca 72m3

Højde i skel forbliver uforandret.
Kan dette lade sig gøre og skal der beregnes på disse tal.

vh
Jesper Olsen






























































































































































































jesper olsen, ølstykke (18-11-2008) 
Svar:
For det første, så skal du søge byggetilladelse når arealet
efter tilbygning overstiger 50m2.

For det andet må længden skel max. være 12 mtr


bb, horsens (18-11-2008) 
Svar:
For det 3. er der ingen grund til at bruge så meget plads til sådant et lille spørgsmål.
hans C. Andersen, Hitrshals (18-11-2008) 
Svar:
Jeg tror ikke bb har ret. Hvis du påtænker at udvide din carport med blot
1m2. skal du søge byggetilladelse og hvis den så også ligger i skel kommer der en nabohøring oveni. Gældende for Rudersdal Kommune.
Per M., 2950 Vedbæk (19-11-2008) 
Svar:
En bygning der ligger nærmere skel end 2,5 m må ikke være større end 50m2, også selv om det kun er en enkelt lille m2 af bygningen der ligger indenfor de 2,5m.
Hvis du vil bygge 72m2 skal der søges dispensation. Og der er kommunen der bestemmer, uanset om naboerne mener det er en god ide eller ej.
G. Nielsen, Hornslet (19-11-2008) 
Svar:
Du må jo tro hvad du vil!

Reglerne er her

Stk. 1 Følgende byggearbejder kan udføres efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen:

1) Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger samt teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester på højst 50 m².

2) Tilbygninger til garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger samt til teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester, når arealet efter tilbygningen højst er 50 m².


Er man over de 50m2, som spørgeren jo er her, SÅ skal der byggetilladelse.

Forhold i skel er normalt bestemt af lokalplan.

Ellers som her

Stk. 1 Følgende bygninger skal overholde bestemmelserne i kap. 2.7.2 og 2.7.3 og bygningerne kan opføres i eller nærmere vej, sti og skel end 2,5 m:

1) Garager og carporte.

2) Overdækkede terrasser, som ikke er hævet over terræn.

3) Drivhuse, skure og lignende mindre bygninger til udhusformål.

4) Lagertanke for fyringsolie og lignende installationer, som er nødvendige til selve bygningens drift.

5) Teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester.
(2.7.6, stk. 1) Bestemmelsen omfatter bygninger til udhusformål, herunder fyrrum, samt lagertanke for fyringsolie og lignende installationer, som er nødvendige til selve bygningens drift og andre udhusbygninger, der normalt vil kunne opføres som fritliggende bygninger.

Bestemmelsen omfatter ikke bygninger, der anvendes til beboelse, køkken, WC og bad.

Stk. 2 Opføres bygningen nærmere vej, sti og skel end 2,5 m skal betingelserne i nr. 1-4 være opfyldt:

1) Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv eventuel brandkam, må inden for en afstand af 2,5 m fra skel være højere end 2,5 m over terræn eller det for bygningen fastsatte niveauplan.

2) De sider, der vender mod skel, må ikke have en større samlet længde end 12,0 m. Kun bygningernes længste side mod skel medregnes.

3) Der må ikke udføres vinduer, døre eller lignende åbninger imod skel.

4) Tagvand skal holdes inde på egen grund.





bb, horsens (19-11-2008) 

flytbart hus Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har fået tilbudt at få et Jeppesen hus flyttet ud på min kolonihave grund. Det er ca. 45 kvm. Manden jeg køber det af siger det bliver sat på sokkelsten, som bliver gravet lidt ned. Han mener ikke det er nødvendigt at grave ned i 90 cm, fordi jorden på grunden er hård og leret.
Kan jeg være tryg ved det?

Til selve huset er der lave to tilbygninger (inkl i de 45 kvm), hvor gulvet i dag er støbt.
Det vil sige de bliver flyttet uden gulv.
Manden har tilbudt mig at lave gulvet for en merpris. Men den ene tilbygning indeholder toliet og bruseniche. Er det her fint nok at han bare lægger trægulv, og jeg så selv efterfølgende lægger vinyl på? Eller er der regler om at gulvet skal være støbt i badeværelser og skråne i afløbsretning?

Huset er som sagt bare et kolonihavehus som jeg skal bruge i sommer halvåret.
Stine Jensen, København (18-11-2008) 
Svar:
ang. dybde på sokkel er det ikke de 90 centimeter der giver dig en solid og bæredygtig sokkel. Så hvis det er god, fugtig ler jord skal det nok bære. MEN hvis det ikke bliver gravet længere ned vil frosten få jorden til at arbejde og dette vil rokke ved soklen og hele huset. Så de 90 centimeter gør altså, at frosten ikke kommer under sokkel niveau og derved rykker på huset.
GDS'er, Sønderborg (18-11-2008) 
Svar:
Et Jepsen hus af træ kan nok tåle at stå på "et par blokke"
(Men ikke oven på muldjorden, jo, der skal graves ned til "uberørt" grund.
Men projektet forekommer mig lidt luftigt.
Efter hjemmesiden at dømme er der tale om bjælkehuse, som måske kan punktfunderes.
Du kan måske kontakte Jepsen om flytningen.
Der gælder ifølge bygningsreglementet kun to krav til kolonihavehuse:
Detteher:
For kolonihavehuse, der i øvrigt er tilladt, og hvis størrelse og placering er fastlagt i en lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst deklaration godkendt af en offentlig myndighed, gælder alene bestemmelserne om ildsteder, skorstene og vand- og afløbsinstallationer i kap. 8.
Og dennerher: 0,0. Der er frit slav for gulve i badeværelser, du må endda undlade gulvet - og loftet. (Men skal der være gulv er det nok bedst at lave det rigtigt)

http://www.msh-huse.dk
http://www.ebst.dk


Karl B, Søhøjlandet (18-11-2008) 
Svar:
Tak for kommentarer og råd - det gjorde mig lidt klogere. Det er jo lidt af en jungle, når man ikke ha haft med byggeri at gøre før.
Jeg har besluttet mig til at stole på manden og se hvad der sker ... og få skrevet ind i kontrakten at han komme og justere, hvis det synker ...
Stine, København (20-11-2008) 

Skabsdøre Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Har købt brugt 2stk.skabsdøre,50x236,spånplader med finer på begge sider. Ved montering opdaget jeg de bøjer ud for oven, den ene mer end den annen. De har stået opbevaret i et kælderrom og sikkert stået i lengre tid op af en vægg.
Kan de kan rettes op med at lægge dem i press eller lignende?
K. Rude, Dragør (18-11-2008) 
Svar:
Næppe ved at presse dem, men du kan jo prøve at stille dem op
ad væg modsat, hvordan de stod før (krumningen udad), og lade dem
stå et stykke tid, gerne et lettere fugtigt rum, måske de så retter sig op.

bb, horsens (18-11-2008) 

ændring af køkken Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Ved opsætning af nyt køkken har vi fjernet en væg.
Må der være adgang fra køkken til badeværelse?
Lene Bach, Sorø (18-11-2008) 
Svar:
Tidligere måtte der ikke være udgang til badeværelse.

Men er vist lavet om for et par år siden.

Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (18-11-2008) 
Svar:
Det må der gerne, og sådan har det været i flere år, meen
det fremmer jo ikke ligefrem appetitten, hvis der sidder
en og puster grise, lige på den anden side af døren :-), og
da især ikke, hvis reglementets krav om en 100cm2 luftspalte
under døren er opfyldt!

bb, horsens (18-11-2008) 
Svar:
Mors brune, klumpede millionbøf serveres mens farmand sidder og prutter.. Den holder altså ikke :o)
GDS'er, Sønderborg (18-11-2008) 
Svar:
Hold op med jeres fisefornemme fis.
Det har været "lovligt" altid, i fritidshuse og siden 1985 i helårsboliger.
Hvad der kommer godt ind skal skidt ud.

Gårdsanger, Okum (18-11-2008) 

Ind køb af hårde hvidevarer fra England Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej Byggeri.dk

Jeg planlægger at indkøbe forskellige hårde hvidevarer fra England. Jeg vil gerne vide, om I har nogen erfaring med dette om om følgende er det samme i Danmark og England.
Har de samme hertz som her.
Har de også 220/380 volt med 3 faser?
Vil man uden problemer - selvfølgelig efter skift at stik - sætte disse indkøbte ting til det danske strømnet?
Hanne Groth, Gelsted (18-11-2008) 
Svar:
Jeg mener ikke de har tre faser til privatboliger.
Jeg har lige googlet det og der siges 240V 50 HZ.
De har et noget anderledes system end os. Bl.a sidder der sikringer i stikpropperne.
Du skal være meget opmærksom på den opmærkning på spændings og effektangivelser.

Det er da også meget lettere at købe i Tyskland hvis det er et must at det ikke er dansk.
HCJ, Odense (18-11-2008) 
Svar:
Hej
Hvorfor vil du købe det i england ?
Tjekkede lige , og ser ikke nogen prisgevinst.
mvh
Vagn El-Installatør, Horsens (19-11-2008) 
Svar:
Hej Vagn.
Jeg har kigget på et komfur, som jeg kan få en besparelse på kr. 14000,00 i forhold til DK - og dette gælder også køleskab, opvasker m.v., hvor prisbesparelsen er den samme procentvis. Priserne i Tyskland er også gunstige i forhold til DK - men slet ikke å dette niveau. (Ikke på de varer, som jeg har pristjekket).


HG, Gelsted (19-11-2008) 
Svar:
Er det et komfur med guldbelagte kogeplader.
Det må være noget af et komfur.
Hvis du sparer 14000 koster det vel i nærheden af 50000 herhjemme.
Jeg er sikker på du kan købe et ganske udmærket komfur til 10000 og så har du sparet 40000.
Der er så lidt mindre at vise frem, men der kan sagtens laves god mad på det.
HCJ, Odense (19-11-2008) 
Svar:
HCJ. Du har ikke forstået noget som helst. Misundelse er en grim ting, husk det.
Dernæst handler køkkenindretning anno 2008 ikke om madklavning, men om at få omsat friværdien til synlig rigdom.
Endelig er der ingen grund til at moppe folk der vil spare penge - mange penge.
K. Thorsen, Her & Der (19-11-2008) 
Svar:
Kære HCJ og K. Thorsen fra Her & Der.
Det er interessant hvad et spørgsmål om vekselstrøm kan udvikle sig til. Komfuret jeg gerne vil have har ikke guldplader eller diamantknapper - og jeg vælger ikke komfuret for at komme til at udstråle rigdom, for det besidder jeg ikke som jordisk gods - ej heller for at vise det frem til venner. Jeg køber det komfur, jeg ønsker mig fordi jeg skal lave mad (meget mad) på det og fordi jeg skal bage brød til mine børn. Den er bare ikke længere. Og - ja, hvis jeg kan spare nogle penge, så ville det da være dumt ikke at gøre det!!!?


Hanne, Vestfyn (19-11-2008) 
Svar:
Det har intet med misundelse at gøre. Jeg ønsker blot at gøre opmærksom på at man nøje skal vurdere sådanne indkøb, når man ikke kender effektforbrug og spændingskrav.
Du kan risikere at du slet ikke kan tilslutte komfuret. Når du sparer 14000 kr må det være et meget dyrt komfur og sandsynligvis stort. Skal du til at bygge din EL-installation om bliver de 14000 i besparelser nok væk.
Dit sidste indlæg kunne tyde på at det er i erhvervsmæssig øjemed og så er prisen mere forståelig.
Men undersøg dit EL behov grundigt.
For nogen tid siden var der et indlæg fra en der havde købt et spa bad i udlandet. Det skulle bruge 40A 230V og det er ikke nemt at få tilladelse til så vidt jeg ved. Det giver en meget skæv belastning på ledningsnettet.
HCJ, Odense (19-11-2008) 
Svar:
Skal vi ikke bare konkludere svarene derhen at man ikke udelukkende bør fundere vidtrækkende økonomiske beslutninger på svar fra/på nærværende debatforum.
Men man bør sikre sig mindst ”a second opinion” fra nogle som har indgående kendskab til ”engelsk strøm”
Der som HCJ siger er noget særegent i forhold til fastlandets systemer.

K. Thorsen, Hist & Her (19-11-2008) 
Svar:
Jeg har boet i England af to omgange og jeg kan bekræfte at man i private boliger benytter een fase til hele boligen. I begge tilfælde havde jeg en forsikring i tavlen på 100A og selvfølgelig de åndssvage stikpropper med sikringer i.

Afbryderen til komfuret/ovnen var en stor kluntet 40A sag, der skulle have et ordentligt tryk for at tænde og slukke.
Mark L, Kbh Ø (20-11-2008) 
Svar:
Hej alle.

Tak for jeres inslag. Jeg har fundet en løsning - og har fået købt de ting, jeg skal bruge.
Hanne, Vestfyn (20-11-2008) 

Nyslebet plankegulv skal være lysere... Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har fornylig fået slebet gulv i gang og køkken, fyrretræ (mener jeg) der efterfølgende er lakeret. Men jeg vil gerne have dem i samme farve eller tilsvarende som mit gulv i stue, der er noget lysere end den originale "let gulige" træfarve. Hvilke midler skal jeg bruge hertil; hvidpigmenteret olie eller lak og hvilke mærker herunder kan anbefales?
Det skal siges at der kun er slebet en enkelt gang da der var malet gråt og der er ikke lagt fuger imellem.
Jesper Regel, Århus (18-11-2008) 

bone gulv Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hvor kan man købe god bone voks? vi har prøvede flere farve handler men uden resultat.
Mange tak
Maria
Maria Sousa, København (18-11-2008) 
Svar:
Her. De har så meget at de sælger af det.

http://www.sterlingpolish.dk
To Bone, Or Not To Bone (18-11-2008) 
Svar:
Matas - måske!
Lone Andersen, ÅbenrÅ (18-11-2008) 

Fordelerkasse Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er ved at istandsætte to værelser i et hus fra 1860, vandforsyningen kommer ind under gulvet i PEL rør som ender midt i huset i en gammel kælder som fyldes op, så nu skal jeg have lavet en kasse hvor forsyning og fordelerstykkerne er monteret. Planen er at lave den under gulvhøjde ca. 250mm med en lem og så isoleret ned mod jord og i siderne med 225mm poly. Kassens mål bliver 0,6m x 0,6m. Tænker her på om kassen skal have afløb, da det kolde vand jo kondenserer på rørene...eller? Er det helt hen i skoven at have fordelersystemet liggende under gulvet? eller skal det op over gulvet? Forsyningerne til køkken og toiletter er trukket under gulvet af tidligere ejer i 15mm PEX/RIR er det tilstrækkeligt?
Klaus, Gelsted (18-11-2008) 
Svar:
Hvis det er offentlig forsyning af brugsvand, så må du overhovedet ikke
røre ved det selv!! Din VVS-installatør kan fortælle dig om mulighederne.


bb, horsens (18-11-2008) 
Svar:
Dine 15mm pexrør i rør skal have tommerøret (yderrøret) ført minimum 200mm over gulv, så at lægge fordelerrørene under gulvet vil være ulovligt. Ligeledes er det ulovligt at placere vandmåleren nede i gulvet i en kasse.
15mm pex-rør som forsyningsledning vil normalt ikke være tilstrækligt, desværre.
Peter, Frederiksværk (18-11-2008) 
Svar:
Nå for s...., jeg ved godt at jeg ikke må pille med forsyningen selv, det var også kun i forbindelse med udgravning og lægning af gulv at jeg ville gøre plads til fordelerkassen.
Men jeg var ikke klar over at man ikke måtte have RIR under gulvet, vil det sige at de skal rilles ind i væggen? evt. føres over loft og ned til tapstederne?
Klaus, Gelsted (18-11-2008) 
Svar:
Det er enden af røret der ikke må være under gulvet.
Peter, Frederiksværk (19-11-2008) 
Svar:
Ja selvfølgelig, det kan jeg godt se når jeg tager mig sammen, de rør der allerede er lagt under gulv kan jeg trække ud af yderrøret og sætte længere i og så montere det hele over terræn for derefter at gå ned under terræn igen med ubrudte rør ud til tapstederne.
Klaus, Gelsted (19-11-2008) 

Kobberør forbundet med jernrør Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg håber jeg kan få hjælp med et spørgsmål ang. et gasfyr jeg har fået lavet for ca. ½ år siden.

Problemet er (ifølge en vvs-mand der var forbi i anden forbindelse) at der sidder kobberrør i forbindelse med jernrør.
Jeg fik vvs-manden der installerede fyret til at komme og kigge på det, og han siger at det er rigtigt at man ikke sætter kobberrør før jernrør,
men at i mit tilfælde kunne man godt fordi kobberrøret sidder længere nede end jernrøret og de ioner der ødelægger jernrøret ikke kan løbe op og derfor ikke når jernet!
Er det virkeligt rigtigt at ionerne ikke løber med vandet?
Jeg håber på at få en forklaring eller evt. en henvisning til et sted hvor jeg kan få det afgjort 100%, så jeg ikke får ødelagt mine vandrør, for det virker som om at vvs-manden måske giver mig en sludder for en sladder for at undgå ekstra-arbejde.

Vicki Sandnes, Fredensborg (18-11-2008) 
Svar:
Man samler normalt ikke kobber før jern pga. spændingsrækkefølgen i metallerne.
Dog er det også korrekt at ionerne vil samle sig nederst i kobberrørene når vandet i disse er stillestående, og vil derfor sansynligvis ikke danne tæring i jernrørerne.
Derfor er det korrekt (sådan som jeg læser det) hvad din VVS mand siger.

Men kunne han da ikke bare have skiftet det stykke kobberrør da han satte nyt fyr ind?

M.Thomsen, Horsens (18-11-2008) 
Svar:
Vandet er vel ikke stillestående i disse rør, da det er brugsvandet!?
Løber ionerne ikke med vandet?
Vicki Sandnes, Fredensborg (18-11-2008) 
Svar:
Hvis vi taler om bade/drikkevandet så har du har ret, ionerne løber med vandet, så det er absolut ikke korrekt udført. Hvis det derimod er varmerør vi taler om, så er sagen en helt anden, så er det lovligt. Uanset hvordan man vender og drejer en brugsvandinstallation, så må der ikke være kobberrør før galvaniseret jernrør. Jeg formoder det har været nemt for VVS-manden at sætte 4 stykker kobberrør på da han monterede kedlen, problemet er bare de stålrør der kommer efter kedlen, de vil tærer væk i løbet af få år.
Jeg håber du får løst problemet.
Peter, Frederiksværk (18-11-2008) 
Svar:
Jeg har været med til at lave en hjemmebygget solfanger (assisteret af en meget erfaren smed, Ernst Drastrup) og i den forbindelse kom emnet op. Som jeg husker svaret afhænger det helt af om vandet er iltet eller ej, brugsvandet er iltet, men det vand der løber til radiatorer og lign løber i et lukket system, hvor det mister sin ilt og der ikke tilføres nyt ilt, og uden ilt ingen tæring.
Peter Krogsbak, Eskilstrup (25-11-2008) 
Svar:
Når der ikke tappes brugsvand, står vandet stille i rørerne. Ionerne vil falde ned i laveste rør og ligge her og tære. De vil ikke tære kobberrøret idet der er tale om kobberioner.
Løsningen kan også udføres med en pex-løkke/ionfælde/grisehale, hvilket har samme funktion.
M.Thomsen, Horsens (29-11-2008) 

isolering af vægge Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har et ejendom fra 1900 hvor jeg skal isolere. 2 af væggene er ydervægge en 3 er gammel bindingsværk hvor bjælkerne er godt fugtige. Vil isolere med flamingo også bygge en ny leca mur op. Hvor meget isolering skal jeg bruge og hvor tyk en leca blok??. Gulvet er der et fri rum på 22 cm hvor jeg vil isolere og støbe et beton gulv med gulv varme. Vil isolere med 15 cm flamingo og 6 cm beton også slutte af med træ gulv. Kan jeg dette???
Søren Larsen, ejby (18-11-2008) 
Svar:
Min. 300 mm isolering ved gulvvarme.
Og 8-10 cm beton ovenpå isoleringen.
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (18-11-2008) 

Isolering af garage under huset Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har garage i en del af kælderetagen under huset. Kælderen har støbt betonloft. Over kælderen er der 2 værelser med trægulv hvor der er temmelig fodkoldt om vinteren så jeg vil gerne isolere kælderloftet nedefra. Jeg forestiller mig noget med 50 eller 75 mm rockwool og gipsplader, men jeg er usikker på hvordan pladerne skal monteres for at opfylde sikkerheds og brandkrav.

Frank Christensen, Brabrand (17-11-2008) 
Svar:
Der er ingen særlige brandkrav fordi det er en garage.
Du kan ganske rigtig isolere som du selv foreslår. Men allerførst skal der være en dampspærre fastgjort/opklæbet på undersiden af betondækket. Hvis det altså er rigtig forstået at du har trægulve på strøer ovenover. Og det fordi din garage kan sammenlignes med en krybekælder, sådan rent ventilationsteknisk.
Men dernæst kan du skrue regler op i dækket, på den ene led og forskallingsbrædder på den anden. Slut af med gipsplader. Mere præcist hvordan kommer an på hvor "fint" det skal være.


Palle Madsen, Søsterhøj (17-11-2008) 

Her vises 7585-7609 indlæg ud af 31409.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »