» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 7585-7609 indlæg ud af 31245.   « Forrige 25       Næste 25 »

Nyt paptag med ny isolering Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg er tæt på at købe et ældre Johan Christensen hus med et udtjent ca. 200 m2 paptag, hvor der kun er 100 mm isolering. Taget har en rejsning på ca. 10-15 grader med en skorsten og et par udluftsningskanaler. Desuden er der nogle mindre lodrette aflange vinduer i toppen af huset, hvor husets 2 tagflader mødes.
Er der nogen, der kan anbefale en løsning til nyt paptag med ny tidsvarende isolering til et sådan hus, og vurdere hvad det vil koste?
Carsten Rasmussen, Virum (02-11-2008) 
Svar:
"Lodrette aflange vinduer i kippen"? Det lyder spændende.
Er der loft til kip eller hvad?
Spørge Jørgensen, Viborg (03-11-2008) 
Svar:
Ja - der er loft til kip!
Carsten, Virum (03-11-2008) 
Svar:
Ja, der er et par muligheder. Du kan rive eksisterende tagpap og tagbrædder af, forhøje spærene på en eller anden måde, fylde mineraluld i og slutte af med plader/brædder og nyt tagpap.
Eller du kan lægge isolering direkte ovenpå eksisterende tagpap og afslutte med nyt tagpap. Hulrummet mellem eksisterende isolering og underside eksisterende tagbrædder lukkes og der indblæses mineraluldsgranulat.
Hvad det koster? Det ved jeg ikke, men hvad med 1500 kr/m2 = 300.000kr, excl. moms.
Spørge Jørgensen, Viborg (03-11-2008) 
Svar:
Mange tak for svaret!
Carsten, Virum (03-11-2008) 
Svar:
Rent arkitektonisk var det måske værd at overveje at bygge isoleringen indad i huset fremfor at hæve stern/tagvinduer osv.
Nyt overpap ovenpå det gamle fylder jo ikke ret meget i højden, og huset vil bibeholde sit smalle tagskæg.
Inddækninger og evt. fodblik skal selvfølgelig fornyes ved samme lejlighed, så taget fremstår som nyt.
M.Thomsen, Horsens (05-11-2008) 


"Sædvanlige opmålingsprincipper" Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Når man ser på diverse web-sitets for beregnere, herunder også
byg´s beregnerservice, så optræder begrebet " sædvanlige opmålings-
principper" hvad dækker det egentligt?
?, ? (02-11-2008) 
Svar:
Det betyder at de kun kender en måde at beregne på, nemlig den sædvanlige.
Bent Frandsen, Herning (03-11-2008) 

Varmeveksler Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hvad er en varmeveksler egentlig?
hvordan virker den?
og er det en god idé?
DMSK, Greve (02-11-2008) 
Svar:
Den nærmeste varmeveksler alle har, er køleskabet! God eller dårlig idé??
?:-), ?:-) (02-11-2008) 
Svar:
En varmeveksler er - som navnet antyder - en konstruktion der kan veksle varme/kulde mellem 2 systemer. Eks. har jeg 2 veksler på min fjernvarme. Den ene laver varmt brugsvand, og den anden til mine radiatorer/gulvvarme. Fjernvarmen er tilsluttet "primær" siden og mit eget varmesystem er koblet på "sekundær" siden. Denne opkobling kaldes indirekte fjernvarme.

Virkemåden er at det kolde vand fra vanduret løber ind på den en side af varmeveksleren. På den anden side kommer der fjernvarmevand ind og det bruges til at varme det kolde vand op til varmt vand til bruser og vandhaner.
Michael, Silkeborg (02-11-2008) 

Halogenlys brummer Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har en 12V halogen installation med følgende:
- 1 stk. Halopower2 transformer, 12V/225VA
- 4 stk. Sylvania superia50, 35W
- 1 stk. LK fuga MEK-S 300LR lysdæmper

Når jeg tænder for lyset på lysdæmperen, kommer der en brumme-lyd fra lamperne.
Hvis jeg dæmper lyset, bliver lyden højere.

HVAD ER DER GALDT?

Brian J, Herfølge (02-11-2008) 
Svar:
Få fat i installatøren, der monteret det!
:-(, :-( (02-11-2008) 
Svar:
Få fat i installatøren, der monteret det!
:-(, :-( (02-11-2008) 
Svar:
Det er mig selv der har monteret det. (er udd. elektrikker, men har ikke haft det som erhverv siden ''97. Kun på hobby plan!)
Brian J, Herfølge (02-11-2008) 
Svar:
Det lyder underligt at lyden skulle komme fra lamperne, men nogle lysdæmpere og især nogle transformere brummer meget - så måske skal vi kalde det normalt...
giraffen, kbh (02-11-2008) 
Svar:
når jeg siger at lyden kommer fra lamperne, mener jeg jo selvfølgelig fra selve halogen-pæren. Transformeren sidder gemt væk oppe på loftet. Og lysdæmperen er helt stille.
Det kan sku'' ikke være helt normalt !
I så fald har jeg 21 spot og 7 transformere til salg !!!

Brian J, Herfølge (02-11-2008) 
Svar:
Jeg har en 12V halogen installation med følgende:
- 1 stk. Halopower2 transformer, 12V/225VA
- 4 stk. Sylvania superia50, 35W

Transformeren sidder gemt væk oppe på loftet. Og lysdæmperen er helt stille.
Det kan sku'''' ikke være helt normalt !
I så fald har jeg 21 spot og 7 transformere til salg !!!


"Se at komme ud af det hus! Skidtet formere sig jo :-)"

Halogen er noget fanden har skabt!!!
:-(, :-( (02-11-2008) 
Svar:
efter som jeg ingen hjælp har fået, er det lykkeds mig at finde en støjdæmper hos http://www.noratel.dk.
Spørg blot efter en støjdæmper til 12V halogen. Den koster 199,- +moms og den fjerne 95% af støjen. De sidste 5% kan kun høres i et absolut stille lokale.
Herfølge, Brian J (18-11-2008) 

Fliser ovenpå trægulv Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi er ved at totalrenovere køkken og ønsker at lægge nyt flisegulv ovenpå de gamle brædder. Er det nok at lægge en spånplade ovenpå de gamle brædder (og under nye fliser) for at forhindre flisefugerne i at revne?
Anne Hansen, Charlottenlund (02-11-2008) 
Svar:
Anne, først og fremmest, bliv i samme tråd!

Spånplader er aldeles uegnede til at lægge fliser på.

Hvis ikke du er sikker på, at underkonstruktionen er stabil (den må ikke "fjedre") så vælg en anden form for gulvbelægning.


bb, horsens (02-11-2008) 
Svar:
Her er et alternativ til rigtige klinker.

http://dk.parador.de


bb, horsens (02-11-2008) 
Svar:
Selvfølgelig kan fliser lægges på spånplader, dette kræver blot at spånpladerne har den rigtige tykkelse samt de bliver primet og ikke mindst at der bruges fleksibel fliseklæb og fugemasse.
Thomas, Kbh (03-11-2008) 
Svar:
e-byggeri har et godt indlæg vedr. klæbning på træunderlag, se den her

http://e-byggeri.dk

RE
Rene Ejlersen, Horsens (03-11-2008) 
Svar:
Det er rigtigt at der er et indlæg på e-byggeri. Men om det er godt er vel spørgsmålet.
Det er en anprisning af et firmaes produkt.
Og læg mærket til at der tages omfattende forbehold for udlægning af fliser på træunderlag.
Og under alle omstændigheder må der ikke udlægges fliser på træunderlag i vådrum. Og slet ikke spånplader.
Kalle K, Kalunborg (03-11-2008) 
Svar:
Skift spånplader ud med et svømmende gulv af gulvgips, så er problemet løst.
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (03-11-2008) 

Vådrumsmembran Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi er ved at totalrenovere badeværelse. Spørgsmålet er om vådrumsmembranen skal opsættes før fuldspartlingen af væggene eller om den skal udenpå spartlen?
Anne Hansen, Charlottenlund (02-11-2008) 
Svar:
Dine vægge skal være klargjort inden du påfører vådrumsmembranen.

Alt om dette kan du læse mere om i Byg og Bo Anvsning 200 Vådrum

Køb den eller lån den på bibliotektet

http://www.sbi.dk
bb, horsens (02-11-2008) 
Svar:
Hvis du skal have glasfilt monteret hvor der også skal være vådrumsmembran, vil jeg anbefale dig at påføre membranen først og herefter spartle, da det ikke er muligt at påføre vådrumsmembran så glat som underlag for glasfilt kræver.
giraffen, kbh (02-11-2008) 
Svar:
Vådrumsmembranen skal kun påføres der, hvor der kan forekomme direkte
vandpåvirkning, og der har glasfilt overhovedet intet at gøre!


bb, horsens (02-11-2008) 
Svar:
Det var pudsigt. Jeg har ellers læst mig frem til at badeværelser på mindre end 3,25 m2 skal påføres vådrumsmembran på alle vægflader?

På side 61 i Anvisning 200 står der endvidere:

Malebehandling må på skeletvægge og vægge, som indeholder organisk materiale, kun anvendes i fugtig zone, og bør også på uorganisk underlag undgås i vådzonen - eller i hvert fald kun benyttes i beslastningsklasse L.

Jeg har arbejdet ud fra den sidste sætning i ovenstående, men valgt at supplere med glasfilt mellem vådrumsmembranen og malebehandlingen.
giraffen, kbh (05-11-2008) 

Gunera - stor frøstand haves Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har en gunera i haven - fin plante og hen over sommeren har den lavet en flot frøstand. Kan man få denne frøstand til at blive til nye planter ? Hvordan ?
Vibeke, Lyngby (02-11-2008) 
Svar:
Måske man sgu´ så dem??? i det samme materiale hvori den gror nu??
?, ? (02-11-2008) 
Svar:
det kan lade sig gøre, men de der ved hvordan holder vist godt på hemmeligheden....
tag en stikling istedet, nøjagtigt som ved andre stauder
gunne, knowhow (02-11-2008) 
Svar:
Så frøene straks de er modne ved min. 22 grader , men bedst ved 24 til 3o graders varme. Hold dem jævnt fugtige hele tiden , ved at trække en hvid plastikpose over såkassen , må ikke tørre ud under spireperioden , som kan strække sig over en lang periode ( til tider 6 måneder).
Vær opmærksom på at det ikke er hver år , at frøene bliver modnet af , så de vil spire her i landet, men ellers god fornøjelse.
Fnug, Vejle (03-11-2008) 

sylstensfundament Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa...

Har for et par år siden købt et ældre hus på et på et sylstensfundament.
Jeg har derfor et spørgsmål angående om hvordan jeg kan lave rep af fugerne mellem sylstene. Og hvad skal jeg bruge til det?????? Mit fundament er malet med en olie maling udover sten og fuger men det er begyndt at skalle af. Hvad kan jeg bruge til at male det med i stedet?????
Peter Hansen, køge (01-11-2008) 
Svar:
Selv hejsa...
Kast lige et blik på vedhæftede, (inden du kommer for godt igang):
http://www.kulturarv.dk
Jord, småsten og mørtel siges der.
Men male et stenfundament!!!
Nu stopper festen. Det er jo nærmere hærværk end nytårsløjer, eller det der er værre. Af med det gamle maling, fylde ud med noget tilpas blødt mørtel, så holder det resten af tiden.
Den Gamle, By (01-11-2008) 

spinkel trappe Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hej
kan det lade sig gøre at bygge en trappe som denne: http://www.byggeri.dk i træ? hvordan forankrer jeg bedst trinene hvis de skiftesvis skal være på højre og vensre side omkring en midter støtte?
jack andersen, fredensborg (01-11-2008) 
Svar:
Hvad mener du med skiftevis på højre og venstre side?

Normalt er en centervangetrappe en kombination af stål og træ, for ikke
at det skal virke for klodset.
bb, horsens (01-11-2008) 
Svar:
Ja, det kan du sagtens. Det udelukkende at gøre med hvor kraftigt tømmer du anvender.
Men som det siges, en vange af stål er mere velegnet. Bla. kan du påsvejse understøtninger for trinnene.
Trip Trap, Tromsø (01-11-2008) 
Svar:
Se evt disse links

http://www.thytrapper.dk

http://www.thytrapper.dk
Michael Pedersen, Thisted (20-11-2008) 

TRAPEZ PLADER Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvor kan man købe trapez alu-plader? (Ligesom dem "Dronning Margrethe-hallerne" i Fredericia er bygget af).
Sandra, Århus (01-11-2008) 
Svar:
Det kan du ved en hvilken som helst seriøs trælasthandel
bb, horsens (01-11-2008) 
Svar:
Hej Sandra.

Jeg vil mene at pladerne på hallen i Fredericia er fra "Plannja", prøv at kigge på deres hjemmeside www.plannja.com (de laver i hvertfald sinusplader som ligner meget). Du kan ikke købe direkte igennem dette firma som privat, - der skal du hen til din lokale tømmerhandel,- men nu kender du ihvertfald et produktnavn når du henvender dig.

Hilsen Arkitekten.

arkitekthjaelp@ofir.dk




Arkitekten, ,. (02-11-2008) 

rensning af ceny bras tagsten Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Kan et 30 år gammelt ceny bras (sort) renses og males?
vagn Olesen, Odense (01-11-2008) 
Svar:
Kan godt renses, men ej males. (Men spørg Randers Tegl eller:
http://jydsktagteknik.dk
(På trods af navnet vist et seriøst firma)
Carlson, På Taget (01-11-2008) 
Svar:
Selvfølgelig kan taget males, det jo betontagsten.

Kontakt ham her

http://www.fa-tag.dk
bb, horsens (01-11-2008) 
Svar:

, (30-09-2014) 

IHC Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Kan det være rigtigt, at jeg ikke kan kommunikere med min gamle controler, bare fordi jeg nu har XP i stedet for windows 2000 på min PC ?
Egon, Stenløse (01-11-2008) 
Svar:
Har du været inde på fabrikantens hjemmeside og kigge efter opdateringer til din software?
TT, Skagen (04-11-2008) 
Svar:
det skal du kunne, det er vista det ikke kører med.
Jan, Gentofte (05-11-2008) 

Opførelse af udvendig, støbt trappe Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi bor i et ældre hus med en bagudgang, der var forsynet med en kluntet ståltrappe, da vi købte det. Den trappe har vi nu fjernet og ønsker i stedet at lave en støbt trappe med samme klinkebelægning som på fortrappen. Højdeforskellen mellem dør og udendørs niveau er 42 cm. Hvordan gør vi bedst det? Konen ønsker TRE trin, hvilket forekommer mig ét for meget - kommentar?
MHV
Karsten Bräuner
Aalborg
Karsten Bräuner, Aalborg (01-11-2008) 
Svar:
Gør du bare som kones siger!
Du starter ned et udtrin, i samme højde som det indvendige gulv. De vandrette flader på en trappe kaldes grunde og de lodrette stigninger.
Du har 42 cm og får 3 stigninger, hver på 14cm.
Trapper konstrueres efter en regl som siger at 2 stigninger + 1 grund skal give ca. 63 cm. Altså 14x2-63=35cm. Udtrinnet må ikke være smaldere end de øvrige grunde, men gerne bredere. (Ses som oftest ved hovedindgange)
Men eftersom det nu er en bagindgang kan du evt vælge at starte med udtrinnet 14cm under det indvendige gulv.
Derved har du et bekvemt kompromis. Fruen får 3 stigninger og du får to "trin"
Trappemægleren, Trapholt (01-11-2008) 

sikkerhedsventil Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hej. mange har det problem at der ikke ar noget afløb i nærheden af deres vandvarmer. mit spørgsmål er så, skal sikkerhedsventilen og kontraventilen sidde på selve beholderen eller er det i orden at placere dem f.eks der hvor det kolde vand kommer ind i huset.
henning, næstved (01-11-2008) 
Svar:
Sikkerhedsventilen skal sidde uafspærrlig fra vvb og i umiddelbar nærhed af vvb, kan ikke lige pt. huske om der er angivet max. afstandsmål. Vigtigst er dog at du ikke må kunne lukke for en ventil imellem vvb og sikkerhedsventil. Jeg har ofte selv monteret den 0,5-1m under beholderen. Når afløbet ligger i gulvet er der jo ingen grund til at den absolut skal sidde og svæve 1m oppe i luften.
Peter, Frederiksværk (01-11-2008) 
Svar:
Der findes en sikkerhedsventil som ikke kræver afløb. Den udligner simpelthen eventuelt overtryk ved hjælp af en fjederanordning og er godkendt til husinst.
Thomas ensen, Aalborg (01-11-2008) 
Svar:
den er godkendt til redan hvis det er en ave trykudligner du tænker på...er ikke sikker på den er ok til andre installationer
smeden, århus (01-11-2008) 

Saltpeterudtræk Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej. Jeg er en sand novice mht byggeri, og tænker nogen her måske kan give et råd eller et svar. Vi har (tror jeg) saltpeterudtræk på en indervæg. Hvide opblomstringer som gør puds og multiplade porøs. Rammer et område på ca 15 x 25 cm. Hvad kan man gøre for at få det væk? Er det et tegn på fugt hvis det nu ER saltpeter??
Jakob, Kastrup (31-10-2008) 
Svar:
er det en bagmur eller skillevæg? Er det midt på væggen eller for oven eller for neden. Hvis bagmuren er bygget af muliplader, kan et vel ikke være saltpeter - måske fugt?
jan petersen, Fredericia (01-11-2008) 
Svar:
De hvide udblomstninger ses på kældervægge med indtrængende fugt.
To fra den, Kælderkolde (01-11-2008) 
Svar:
Tak til de seriøse.

Det er en skillevæg, med pålimede multiplader for at få dybde. Den oprindelige væg er koks, og multipladerne er efterfølgende pudset op med mørtel. Opblomstringerne ses for neden.

Kan de hvide krystaller måske være skimmel?
Jakob, Kastrup (02-11-2008) 
Svar:
Saltudblomstringer er udtryk for at der trænger fugt gennem væggen eller i dette tilfælde gennem gulv og skillevæg.
Det kaldes salpeterudslag, men er vist kalium. (Det er præcis samme fænomen som forekommer efterfølgende, når murværk opmures i regnvejr)
Skimmel er mørkt/sort.
Saltudblomstringer er som sådan ikke noget problem, det er bare at børste dem af væggen. (Og male igen).
Men store mængder saltudblomstringer er jo selvsagt et udtryk for at der trænger relativt meget fugt ind. Som så skal bortventileres.
Hvis det kun er et lille område, som ovenstående tilfælde, kunne det være et utæt vandrør, afløbsrør eller lignende.
Se her; http://www.bolius.dk

Kældermesteren, Chateau La Fleur du Sel (02-11-2008) 
Svar:
Håndværkeren har da vel for dælen ikke på en eller anden måde boret ned i gulvvarmeslanger eller vandrør
jan petersen, Fredericia (02-11-2008) 
Svar:
Tak igen.

Det forekommer mig umuligt at det skulle være et rør el. lign. men man kan jo aldrig vide. De rør der ligger i nærheden er alle rør i rør eller gulvvarme, og der er ikke brugt nogen form for befæstning som kan tænkes at lave hul. Jeg har læst lidt på bolius, og hæfter mig ved optrængende grundfugt. Er det rigtigt forstået at, hvis kilden til fugt findes og om muligt udbedres, så forsvinder udblomstringen? Uanset kan jeg forstå at det ikke er noget man "bare" ordner.
Jakob, Kastrup (03-11-2008) 
Svar:
Jae, så svært er det nu heller ikke.
Men eftersom det er en skillevæg med pålimede multiplader må det jo enten være fugt der trænger op gennem gulvet eller et utæt rør.
Der kan pudses på eller injekseres eller hugges ned eller hvad ved jeg.
Kik lidt på VandeX: http://www.vandex.dk
Men du bliver nødt til at finde årsagen før du går i gang. Et utæt vandrør kan ikke tætnes med kemikalier.
Kældermestren, Sjato et eller andet (03-11-2008) 
Svar:
Tak for svarene.
Jakob, Kastrup (04-11-2008) 

Alm. to-lags termorude og ovenlysvindue type Velux Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej

Hvad er ca. levetiden på disse to vinduer. Alm. to-lags termorude og ovenlysvindue type Velux

Tak for hjælpen.
Louise, Aalborg (31-10-2008) 
Svar:
Hva,ba?
Er det to termoruder du vil sammenligne?
En fra hvorsomhelst og en leveret fra Velux?
Kvaliteten er der ingen forskel på.
Peter K, Hjørring (31-10-2008) 
Svar:
Du må lige uddybe hvad du mener
bb, horsens (31-10-2008) 
Svar:
Louise, jeg vil tro du kan forvente en levetid indtil et løsgående missil kommer fra oven.
Du kan også spørge Velux, hvornår dette sker.


kurt, - (01-11-2008) 
Svar:
Kommer helt an på hvilke drengestreger naboernes knægte kan finde på. Men ellers mellem 2 og 25 år. Det svinger meget.
M.Thomsen, Horsens (03-11-2008) 

trykekspansionsbeholder Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej

Hvad er ca. levetiden på trykekspansionsbeholder?



Lousie, Aalborg (31-10-2008) 
Svar:
For en lukket beholder der er billig i indkøb, 5-10 år.
God kvalitet, 10-25 år.
Peter, Frederiksværk (31-10-2008) 

bordplade af linoleum - Alto-borde Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvordan vedligeholder jeg bordplader af linoleum.
Det er sort linoleum.
Lone Olrik, Hellerup (31-10-2008) 
Svar:
afrens i sæbspånevand. Vedligehold med voks - vigtigt HVIS det er rigtig linoleum
jan petersen, Fredericia (01-11-2008) 

Bedre klima i kælder Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I en murermester villa fra 1936 med høj kælder ønsker vi at udnytte kælderen bedre. Fremstår i dag OK idet fyret står i kælderen. Planen er at fyret skal ud og der skal laves udvendig isolering derudover overvejer jeg at lave en tynd (5mm) indervæg af gasbeton med et hulrum ud til den eksistende kældervæg. Jeg vil selvfølgelig gerne lave gulvvarme over det hele men idet at væggene ingen sokkel har og at grundvandet står rimeligt højt (Jeg lavede et hul i gulvet på 30cm dyb og dagen efter var der 10cm vand deri) har jeg ikke løst til at understøbe sokkelen. Som alternativ påtænker jeg at fjerne 3x3m i midten af hver rum (rummene er 4x4m), fjerne 30-40cm og putte flamingo ned inden at grundvandet kommer frem. Sandet under gulvet var nemt at grave i. På den måde får jeg et opvarmet areal på 3x3m i hver rum. Hullet på de 3x3m i det eksisterende betongulv vil jeg skære ud, således at der er en kant på 0,5m hele vejen rundt til at holde væggene på plads. Er dette en håbløs/risikabel plan og vil klimaet blive OK??
Thomas, Jylland midt (31-10-2008) 
Svar:
Hverken håbløst eller resikabelt - bare helt ude i hegnet, og i hampen. :o)
En udvendig isolering, complet med omfangsdræn og vandtætning, er helt rigtigt.
Men så er der jo ingen ide i også at isolerer indvendigt, (5mm ???).

Det er forunderligt at folk vil gå gennem ild og vand og især tårnhøje omkostninger for at få gulvarme - og så i en kælder. Bortset fra små komfortmæssige plusser er der ingen fordele ved gulvvarme, heller ikke indeklimamessige.
Dit forslag om delvis gulvarme kan nok lade sig gøre, hvis der er styr på grundvandet, men hvad vil du opnå?
Monter hellere nogle radiatore/konvektorer og et ordentligt ventilationsanlæg, så får du indeklimaforbedring der kan mærkes.


Søren Sørnsen, Silkeborg (31-10-2008) 
Svar:
Den indvendige isolering er for simpelthen at forbedre isoleringen ud mod jorden, specielt det øverste stykke af kældervæggen, som er over terræn og som derved ikke bliver isoleret udefra. Nogle af rummene skal bruges som disp. rum så fliser på eksisterende det betongulv vil være en nem/rar løsning. Det sidste rum skal være et badeværelse og der vil jeg stadig mene at gulvvarme vil være rart at vandet ikke skal blive liggende på gulvet. Hvor kan man få et ventilationsanlæg/genveks til bare kælderetagen hvor rørene skal være synlige i loften?
Thomas, Jylland (01-11-2008) 
Svar:
Der er intet i vejen for at du kan isolerer kældervæggen udv. helt op til og med etageadskillelsen.
Det kan gøres ganske elegant, emd indfræste afdækningsplader i f.eks. zink og lodret beklædning i måske eternitplade.
Om det ser pænt ud er en smagssag. Jeg har ikke noget i mod at man udefra kan se at kælderen er isoleret.
Hvid du vælger at isolere indefra bør du vælge et bedre isoleringsmateriale, f.eks. mineraluld. Der er for lidt varmeisoleringsevne i gasbeton.
Men så godkender jeg gulvarme i badeværelset. Det har jeg forøvrigt selv. ;o)
Du kan måske overveje at fjerne eksisterende gulv helt ud til INDERVÆGGENE. Der fides forskellige metoder til at holde dem oprejste.
Det er rigtigt at ventilationsrørene er synlige. Og hvad så. Mal dem i de rette farver, dæk dem ind, træk dem langs væggene.
Når du køber øl er dåsen jo osse synlig - men det er øllet du er interesseret i.
Søren Sørnsen, Silkeborg (01-11-2008) 
Svar:
Indervæggen af gasbeton skulle placeres 5cm fra den eksisterende, så der kom et luftrum til isolering. U-værdien for luft er faktisk lavere (ca. 24mW/mK) i forhold til stenuld (ca. 40mW/mK), men lad det nu ligge;-).
Mht. gulvarmen ved jeg godt at det helst skal fylde badeværelse, men jeg har ikke løst til at skulle forlænge sokler nedad, derfor fik jeg ideen med at skære et hul på 3x3m i midten af rummets 4x4m og nedlægge flamingo ligeså hurtigt som man gravede op. Den resterende kant på 0,5m skulle så holde fast på yder- og indervægge. Sandet under den 0,5m skal så holdes på plads af flamingoen eller bør man støbe noget med nogle lecablokke eller fundablokke. Man opholder sig jo mest på midten af gulvet, så tabet i komforten er ikke så stort vil jeg mene.
Selvfølgelig må rørene i vent.anlægget godt være synlige (det er jo en kælder), men jeg har ikke kunnet findet nogen som forhandler et anlæg kun til 100m^2 (kælderen er 93m^2)
Thomas, Jylland (01-11-2008) 
Svar:
Nu er jeg blevet bortcensureret - igen.
Webbe-mester, du mangler i katastrofal grad humor!!!
Spørg under ”Diverse” hvad der kan gøres ved den skade. (Som formodentlig er en K3-er da den på ingen måde er skjult)

Søren Sørnsen, Silkeborg (03-11-2008) 
Svar:
Det forstår man ikke. Jeg synes dine svar indtil nu har været gode. En smule humor har vist aldrig skadet, normalt gavner det faktisk. Nu kan jeg heldigvis huske dit sidste svar og hvad mente du med at det skulle vandes grundigt?.
Jeg er efterhånden kommet frem til flg. plan. Jeg fjerner de midterste 3x3m betongulv, graver en rende hvori jeg sætter Leca murblokke ned og støber dem fast til resterende betondæk, hvilket skulle sørge for at sandet bliver hvor det er. Derefter kan jeg fjerne jorden i midten. Brusekabinen skal så stå i midten af rummet og sænkes yderligere 20cm ned under gulvniveau for at få lidt mere ståhøjde. Her laver jeg blot en ny kant af leca murblokke og vola så er det ingen problem. Til sidst bygger jeg brusekabinen op af multiplader eller glasbyggesten i en 6- eller 8-kantet form!!.
Thomas, Jylland (04-11-2008) 
Svar:
Ja, det lyder rigtigt.
Det afgørende er at sandlaget under gulvet, og skillevæggen forbliver uberørt.
Og som sagt, skulle det blive nødvendigt at understøbe skillevæggen, (altså en ikke bærende væg), er det til at have med at gøre. Eller man kan sige at konsekvenserne af et mislykket forsøg er til at overskue.
Det er de ikke ved en ydervæg.
Søren Sørnsen, Silkeborg (04-11-2008) 

Fastgørelse af bjælkespær Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har tænkt mig at fastgøre mine bjælkespær til remmen med vinkler, men er der ikke noget med at dette kun gøres på den ene side? og den samme i begge ender? Eller vil en vinkel på begge sider af bjælken blot hjælpe med til afstivning!
Det skulle være så godt...., DK (30-10-2008) 
Svar:
To vinkler er bedre end én. Om det er nødvendigt er så en anden sag.
M.Thomsen, Horsens (31-10-2008) 
Svar:
I bund og grund kræver det jo en statisk beregning!
bb, horsens (31-10-2008) 
Svar:
statisk beregning for at ligge bjælkespær på en garage!. Nu er det her jo et gør det selv forum, hvorfor jeg ikke farer i byen og får lavet staiske beregninger, jeg bad om et godt råd!
Prøver selv, Jylland (31-10-2008) 
Svar:
"Spørgsmål:
Jeg har tænkt mig at fastgøre mine bjælkespær til remmen med vinkler, men er der ikke noget med at dette kun gøres på den ene side? og den samme i begge ender? Eller vil en vinkel på begge sider af bjælken blot hjælpe med til afstivning!

Det skulle være så godt...., DK (30-10-2008)" "Citat slut"
Svar:
statisk beregning for at ligge bjælkespær på en garage!. Nu er det her jo et gør det selv forum, hvorfor jeg ikke farer i byen og får lavet staiske beregninger, jeg bad om et godt råd!

Prøver selv, Jylland (31-10-2008)

Det har du "fåret" klaphat


:-(, :-( (31-10-2008) 

Afstivning af garagen Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa.

Er ved at bygge garage. D:6m x B:10m ensidet hældning. Invendige højder er 2 m i den lave ende og 2,6 m i den høje. Skelettet er opbygget af 2x5" med 61 cm afstand (ingen løsholt)og bjælkespærerne er 45 x 245 oplagt med en afstand på 40,7cm. Jeg har herved ikke fået en "urokkelig" konstruktion! Jeg har ikke opsat vindkryds, men er det nødvendigt? jeg tænkte om ikke huset nok skal blive stift når der skal osb og pap på taget, indvendig på væg/loft også osb, og udvendigt klinkbeklædning.

Hvad gør jeg, kører jeg videre og satser på det bliver stift nok eller hva??
Prøver selv, Jylland (30-10-2008) 
Svar:
Som det står nu må det da dingle slemt.
Og hvordan har du fastgjort den til moder jord?
Det er muligt at det er nok med pladebeklædning, (Klinkbeklædningen bidrager ikke).
Men det er jo lidt sent at finde ud når garagen er blæst over til naboen.
Du skal have stålbånd i de tre vægge, så går det nok uden i taget. Og de bånd skal strammes ordentligt, ja.
Lasse Birk, Odder (30-10-2008) 
Svar:
Det træskelet skal laves så det er stabilt - også uden notede OSB-plader og klinkbeklædning!
Sæt dog et par skråstivere ind i træskelettets hjørner i 2x5" med hjørnesnit i rette vinkler, de bliver jo alligevel ikke at se når du lukker af med plader.

Check vindtrækbånd samt glidsikring på fundamenterne(indstøbte gevindstænger), så skal det nok holde sig ved jorden.
M.Thomsen, Horsens (31-10-2008) 
Svar:
Skelettet er fastgjort med gevindstænger nedstøbt i fundament, så det flyver ingen steder.
De omtalte vindkryds hvordan er det lige de skal sættes så de ikke ophæver hinanden? og skal det være med spændeskruer(vantskrue,) eller hvad det lige hedder, så det kan strammes helt op.

Måske er det også et problem at garagen er 10 m lang med 2 porte og uden indervægge!
Prøver selv, Jylland (31-10-2008) 
Svar:
"et par skråstivere ind i træskelettets hjørner i 2x5" med hjørnesnit i rette vinkler"
Hvad er dette for en fætter???
Onkel Sørensen, Skråvinkelvej 45 (31-10-2008) 
Svar:
Hej

Jeg mener i modsætning til M Thomsen ikke at det er nødvendigt med skråafstivning af konstruktionen ud over din OSB beklædning, men du skal blot sørge for at konstruktionen er fastholdt i lod og vage når du begynder at montere OSB-plader på tag/vægge, og det forgår typisk med midlertidige skråafstivninger.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (01-11-2008) 
Svar:
Tak til www.danskbygningsundersøgelse.dk, det var lidt det svar jeg håbede på at få :-).
Prøver selv, Jylland (02-11-2008) 
Svar:
En 2x5" = samme tømmer som skelettet er dimensioneret i skal bygges ind i træskelettet, ganske som man gør med alm. bindingsværk.
Min mening er at man stabiliserer et skelet så det er selvbærende og stabilt. Plader og bræddebeklædninger er hhv. regnskærm og vindplade.

Men bevares, som man siger i vittigheden: "Fjern ikke stilladserne før der er tapetseret!"
M.Thomsen, Horsens (03-11-2008) 
Svar:
ok lidt svært at styre køkkenet med alle de kokke :-) men alle råd er kærkomne.
Men Hr. Thomsen mener altså en skråstiver i 2x5" i det yderste felt på alle sider! Det skal vel være fra toppen af hjørnet og ned? Hvad med løsholt?
Jeg har træ nok, så det er ingen ekstra udgift.
Prøver selv, Jylland (03-11-2008) 
Svar:
Ja, det er jo så min mening om et træskelet.
Det koster jo "ingenting" at lave i denne sammenhæng. En løsholt skal imellem hvis længden gør at skråstiveren bliver vakkelvorn.

Indrømmet, OSB-pladerne vil stabilisere bygningen rigeligt når de først er monteret og bygningen(måske) er i lod og vage mens du monterer.
Men hvorfor dog ikke lave skellettet stabilt med disse måske 8 skråstivere - der næsten ikke koster noget.
M.Thomsen, Horsens (03-11-2008) 
Svar:
og når man kombinere dette får jeg jo også en særdeles stabil bygning, og for godt kan det jo aldrig blive :-)
Tak for hjælpen
Prøver selv, Jylland (04-11-2008) 

Gebvexanlæg klukkere i afløbsrør. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har haft et genvex anlæg i ca 10 måneder. Her på det sidste er det begyndt at klukke i kondensafløb. Mest om natten. Jeg kan holde en finger for hullet i 10 sekunder, så kommer der lidt vand, hvorefter der er ro et godt stykke tid.
Der er ikke monterret vandlås. kan det være årsagen.
Ulrik, Holstebro (30-10-2008) 
Svar:
JA!!! Og slangen til afløbet skal føres under vandspejlet i den pågældende vandlås!Og hvis det er dit højeste afløb skal du naturligvis sørge for en forhøjelse af afløbet og øverst placere en vacuumventil, som vil sørge for at der ikke opstår undertryk i afløbssystemet.
Læs da for P.kker den brugsanvisning!!! :-(
Hvilket mærke er anlægget?


God fornøjelse...

G. Gearløs, Billund (03-11-2008) 

Emhætte Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har en emhætte, der er fra før Koreakrigen (Adax). Den fungerer egentlig ok, men pludselig gik lyset i begge sider. (vi bruger 25w, men må bruge helt op til 50w). Jeg har prøvet at skifte pærer, men enten springer de, når jeg så tænder for emhætte - ved at trække den ud, eller også virker de bare ikke.

Vi fik aldrig en brugsanvisning til emhætten, da ejendommen blev byfornyet for 10 år siden.

Er der en slags sikring inde i emhætten, der skal skiftes? Eller er den simpelthen bare afgået ved døden, og så må vi ud og købe en helt ny?

På forhånd tak.

Gerard Harnett, København (30-10-2008) 
Svar:
du skal ind til ledningerne der forsyner hætten med strøm. Jeg kan se et er en udtrækshætte. De mange gange den har været trukket ud og ind har "slidt" en sløjfe på ledningen op. Den er simpelthen brækket halv igennem og kortslutter.
hks, grønningen (02-11-2008) 

Lys blinker Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej. hurtig spørgsmål..Hvorfor blinker mit lys i mit hus. Det er faksisk over hele huset det gør det..?? Er det normalt at det lige skal lige give et blink??
John, Brovst (30-10-2008) 
Svar:
Nej og du skal have fat i installatør allerede i dag.
Du risikerer at det er en løs nulklemme ved indføring og hvis den bliver permanent kan du komme ud for at elektriske brugsgenstande bliver ødelagt, afhængig af hvordan din installation er lavet.
HCJ, Odense (31-10-2008) 
Svar:
Eller også har du en nabo der til tider leger lidt med et kraftigt svejseapparat. Den slags KAN godt give blinkeri hos naboernes installationer...


G. Gearløs, Billund (03-11-2008) 

alukraft til isolering? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har meget store og utætte vinduer (skåvægge) i vores soveværelse og derfor bliver det iskoldt om vinteren.
Da vi ikke har mulighed for at få skiftet vinduerne må vi prøve at klare det på andre måder og jeg har hørt at man kan klistre "alukraft" alstå noget staniol-lignende op foran vinduerne og at dette så reflekterer varmen tilbage ind i rummet (og kulden ud mod ruden...?)
Ved nogen noget om dette?
Ragna, København (30-10-2008) 
Svar:
Hvis ikke i har mulighed for at få dem skiftet , så få monteret et par forsatsrammer i stedet for.
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (30-10-2008) 
Svar:
Prøv www.st-thermohus.dk. Det er vist det "alukraft" du taler om.
Jesper, Assens (04-11-2008) 

Her vises 7585-7609 indlæg ud af 31245.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »