» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 7585-7609 indlæg ud af 31594.   « Forrige 25       Næste 25 »

& kældervinduer - hvad med energien? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg overvejer at få udskiftet 6 gamle kældervinduer - de er med ét lag glas og er i øvrigt ret utætte.

Men jeg vil jo gerne have så god en energimæssig effekt som muligt.

Jeg har fået anbefalet Outtrup vinduer. De er sikkert fine, men hvordan finder man u-værdier på hele vinduet? Jeg kan ikke finde den oplysning hos Outrup.

Hvad kan man forvente at 6 kældervinduer koster med montering (der er ca. 150*50, med små variationer melllem de 6 vinduer)?
Brian, NoSpam1@elgaard.com (16-12-2008) 
Svar:
Ja, hvad mon sådan nogle vinduer kan koste?
Kunne man forestille sig at de viste noget om det henne på den pågældende vinduesfabrik.
Ja, man kunne jo prøve at ringe til dem og spørge ad.
Hvad er prisen incl. maling, hvad er prisen med super-duper-lavenergi-glas, hvad er prisen hvis de skal være lysrøde, hvad er mon leveringstiden.
Det er helt så fantastisk så meget man kan få at vide hvis man spørger på rette sted.
Men bortset fra det vil jeg skyde på at de koster ca. 4000,- kr/stk, incl. moms, excl. montering.
Frank Jensen, Åbyhøj (17-12-2008) 
Svar:
Gå dog ind på en vinduesproducents hjemmeside hvor der gives priser, u-værdi, og monteringsoverslag.
Det er da mange gange nemmere, i stedet for at bruge vores tid her.
Men hvorfor Outrup, når de ikke oplyser noget???????
Gynther, the great snitter (17-12-2008) 
Svar:
Maybe Günther can snit some windowsrammer til you, når han er finshed med the propel.
A., Tip (17-12-2008) 
Svar:
Nono, he kan not, because he is a very fæmos trakdok from dysseldorf, and nows ingenting about vinduer.
Fritz, - (17-12-2008) 
Svar:
vi har lige skiftet 3 kældervinduer, ved et tilfælde faldt vi over Dansk Vinduesrådgining som tilbød os træ-aluminumsvinduer fra IdealCombi, vi har fået dem med energiruder og vi gav ca 2700,- pr vindue, min mand og en af vores venner skiftede dem på en eftermiddag, vi er syntes bare det er rigtig flot og kan kun anbefale dem.
jeg ved ikke om man må reklamere her men dres hjemmeside www.davir.dk er også rigtig god
Birte T Jensen, Skuldelev (20-12-2008) 
Svar:
Du må ikke reklamere her, står i betingelser for brug af siden.

Er du i familie med en af deres sælgere, jeg mener han hedder Bruno?
Børge, Børgesen (21-12-2008) 
Svar:
Til Børge
nej, jeg er ikke på nogen måde i familie med nogen fra firmaet, den sælger jeg handlede med hed Preben - han var faktisk utrolig grundig i sit arbejde og det var med til at afgøre valget, det var faktisk også ham der foreslog at det skulle være med aluminum udvendigt
Birte T Jensen, Skuldelev (21-12-2008) 


Åben ekspansion Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
En vvsér har monteret min åbne ekspsntion på fremløbet, og lade det gå ind i bunden.
overløbet og udløbet i toppen er samlet med et T stykke, og det går til kælderen ved et afløb.
Han siger at T stykket vil forhindre at anlæget tømer sig selv for vand, jeg mener at studsen midt på tanken skal til kælderen eller andet afløb, og det udløb på toppen skal være frit/åben.

Vær venlig at undlade tumpet svar.

på forhånd tak Bruno

Bruno, nakskov (16-12-2008) 
Svar:
Prøver lige igen.
En vvsér har monteret min åbne ekspsntion på fremløbet, og lade det gå ind i bunden af tanken. Overløbet og udløbet i toppen er samlet med et T stykke, og det går til kælderen ved et afløb.
Han siger at T stykket vil forhindre at anlæget tømer sig selv for vand, jeg mener at studsen midt på tanken skal til kælderen eller andet afløb, og det udløb på toppen skal være frit/åben.

Vær venlig at undlade tumpet svar.

på forhånd tak Bruno

bruno, n (16-12-2008) 
Svar:
Det lyder som det er lavet lige eftr bogen, det vil sige der er afløb fra T stykket og der hul oven ud til evt. damp.
Bent, Odense (16-12-2008) 
Svar:
Det er godt nok, så undgår du hæverefekten så anlæget ikke tømmer sig selv, men hvis du ikke er tilfreds og mener det skal laves på en anden måde kan du jo bare selv lave det om efter dit hovde.men det er fint nok det der er lavet.
Peter, Karlslunde (17-12-2008) 
Svar:
man kan fristes til at sige,,, tumpede spørgsmål, kræver tumpede svar,,,
julemanden, grønland (18-12-2008) 
Svar:
Jeg takker.

Jeg troede bare, at den studs i toppen skulle være fri, Evt en lille stump rør på,
Den på midten skulle til afløb
Og tilgangen skulle på i bunden.

Jeg takker, hvis julemanden vil pakke sine gaver, og dele ud i en lind strøm.

hilsen Bruno
bruno, n (18-12-2008) 
Svar:
hey bruno.. jeg vil personeligt komme og give dig en jule( ekspansionsgave )
julemanden, grønland (18-12-2008) 
Svar:
oooohhh

God jul
bruno, n (19-12-2008) 
Svar:
Citat: "Jeg troede bare, at den studs i toppen skulle være fri, Evt en lille stump rør på,"
Dét har du HELT RET I, og det er jo også tilfældet så længe der er trykløst luft i røret til kælderen. Hvis der kommer kogning i anlægget kommer vandet HURTIGT op i toppen af beholderen og det er ikke sjovt, hvis der sprøjter vand ud på "loftet", så løsningen er "top dollar". På grund af det lange rør ned til afløbet vil der ikke være nogen luftudskiftning (ilt) i røret, hvorved rustangreb minimeres.

evp, Gentofte (31-12-2008) 
Svar:
MEN mit anlæg tømmer sig selv for vand, der er ca 10 meter ned til kælderen, og bliver røret fyldt med vand er der vel ikke plade til den luft som skal forhindre hævert virkningen.
Godt nytår, og pas på fingerne
hilsen bruno
bruno, n (31-12-2008) 

Automatisk udlufter på centralvarmeanlæg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har et ældre centralvarmeanlæg som er sammenbygget af to systemer.
Det ene system er med åben ekspansion i tagrum. Dette system kører på en gammel kombikedel(olie/brænde). Systemet er placeret i vores stuehus og kører i sommer, forår og efterårsmånederne.
Dette fungerer for så vidt fint.
MEN når jeg forbinder dette med mit andet system (åbner for ventilerne) som kører på en pille/flis kedel med lukket ekspansion med automatisk udlufter kommer der luft i systemet. Det virker som om der i dette system kommer luft ind et sted? Stopper jeg dette system, lufter ud, fylder efter, lufter ud osv. er der ikke luft nogen steder. Når jeg starter pumpe og kedel igen "vælter" der luft rundt i systemet igen.

Kan det være min ekspansion eller automatudlufter der er noget galt med?
Jeg har prøvet at finde en vejledning på hvorledes udlufteren skal stå. Skal skruen/ventilen i toppen være lukket(strammet) eller åben?
Thomas Christensen, Svaneke (16-12-2008) 
Svar:
Man kan ikke bare koble et åbent og et lukket system sammen. Så bliver begge systemer jo åbne. Der må da rende noget vand ud af overløbet på din åbne ekspansions beholder når du kobler de 2 systemer sammen.

Så vidt jeg ved skal et pillefyr køre under tryk - Altså lukket system. Det sikre at vandet kan klare en højere temperatyr inden det koger i din kedel. Og hvis først det koger så har du luften i systemet.
Michael, Silkeborg (16-12-2008) 
Svar:
Nu er jeg ikke VVS mand, men vil da mene at det kan lade sig gøre at kombinere de 2 systemer via en veksel.

Smut et tur ind til din lokale VVS mand, så kan han sikkert forklare dig hvordan.
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (19-12-2008) 
Svar:
Er din trykekspansionsbeholder ikke snart tømt for luft? Utæt? ???? Luften kan komme ind, hvis din autoudlufter sidder højere end den åbne ekspansion og der ikke er vand i ekspansionstanken, hvilket sker når du åbner til det åbne system.
Du kan anskaffe dig en pladevarmeveksler fra vvs-grossisten eller vvs-eksperten (16 kW for mindre end en tudse).
Alternativt kan du jo sætte en sikkerhedsventil på det "åbne" system. Kedlen kan sagtens tåle det, og dit radiatorsystem forhåbentlig også. Skulle det ikke være tilfældet kan du glæde dig over at du opdagede utæthederne inden det bliver til siveskader forsikringen ikke dækker.
evp, Gentofte (31-12-2008) 

Åben ekspantion Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
En vvsér har monteret min åbne ekspsntion på fremløbet, og lade det gå ind i bunden.
overløbet og udløbet i toppen er samlet med et T stykke, og det går til kælderen ved et afløb.
Han siger at T stykket vil forhindre at anlæget tømer sig selv for vand, jeg mener at studsen midt på tanken skal til kælderen eller andet afløb, og det udløb på toppen skal være frit/åben.

Vær venlig at undlade tumpet svar.

på forhånd tak Bruno
På forhånd tak
bruno, nakskov (16-12-2008) 
Svar:
Selv tak.
Jydsk Automatsvar Aps, Bogense (18-12-2008) 

Elsparepærer tænder ikke samtidigt Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I køkkenet har jeg siddende 3 indbygningsspot Gu10- 230V. For nylig skiftede jeg til energisparepærer men konstaterer så at de ikke tænder samtidigt. De to tænder mens den sidste halter ½-1 sekund. De er monteret direkte i isoleringen (jeg har ikke gjort det) Har selvfølgelig byttet pærer og det har ingen effekt. problemet er tilsyneladende den ene spot. Med glødepærer var der ingenting.
Hvad kan dette skyldes. At der iøvrigt går ca. 10 sek. inden de lyser helt er ikke problemet - så lyser de alle fint.
Carsten, Odense (16-12-2008) 
Svar:
Det er jo derfor det hedder sparepærer.
Jo længere tid der går inden de tændes, jo mere besparende er de.

Nå men jeg har for nylig læst en artikel om sparepærer og disses kvalitet, som kan være meget svingende. Elendig faktisk.

http://politiken.dk
Nå, Men (16-12-2008) 
Svar:
"Fejlen" ligger sandsynligvis i pæren. Prøv at bytte pærene rundt, så flyttes "fejlen" sikkert med.
Husk på at en sparepære er lig med et lysstofrør og tænder du 2 ens lysstofrør på samme tid , starter de sjældent samtidigt.
mvh
Vagn El-Installatør, Horsens (17-12-2008) 
Svar:
Jeg har prøvet at bytte pærene rundt men det er samme resultat. Kun den ene spot er "langsommere" i forhold til de 2 andre. Kom til at tænke på en løsning. Når de har været tændt et stykke tid og man tænder/slukker så er der ingen forsinkelse. Der er skåret et hul i soleringen hvor de sidder men kan det være at den ene spot er "koldere" end de andre - altså at isoleringen ikke lukker helt så tæt omkring den ene - Kan det gøre at den ene spot tænder langsommere?
Carsten, Odense (18-12-2008) 
Svar:
det kan du let kontrollere, ved at undersøge under lamperne. Er der en lille pøl gammel strøm underneden? Så er der hul på isoleringen, og der kommer ikke strøm nok til pæren.
.-), ;-) (18-12-2008) 
Svar:
For lysstofrør og sparepærer gælder at jo varmere de er jo hurtigere tænder de.
HCJ, Odense (18-12-2008) 

Vedr. sensor/afbryder. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej. Jeg har fået installeret spots i a udhæng. Jeg har fået det lavet sådan at der sidder en bevægelsesensor(pir) og at jeg kan tænde/slukke dem via en afbryder. Nu er det sådan at det virker fint på afbryderen, altså tænd/sluk manuelt. Sensoren skal naturligvis virke når afbryderen er afbrudt. Dette er ikke altid tilfældet for, denne afbryder(til spotsene) sidder under afbryderen til lyset i gangen. Denne kører på korrespondance. Det kommer nu an hvordan vi får slukket på disse korresp. afbrydere i gangen om sensoren vil virker. Hvis nu lyset i gangen er tændt og vi skal evt. pakke bilen er lyset i indkørelsen tændt via sensoren. Det er fint. når vi så vil slukke lyset i gangen slukker den sommetider for spotsene altså som om korresp.afbryderen virker som en afbryder til spotsene. Kan det laves rigtig eller er det bare sådan? Jeg kan jo ligeså godt lade a lys brænde når vi kører for jeg ved jo ikke om spotsene vil tænde via sensoren. Håber I forstår mit spærgsmål.
John, Albertslunds (16-12-2008) 
Svar:
At der er monteret en afbryder foran sensor er korrekt. Det er lov. Du skal blot have flyttet fasen og nullen over fra korrespondance til en anden "fødestrøm". Hvis der er en stikkontakt placeret nederst, kan du hente strømmen fra den. Desuden skal du vide, at visse sensorer går i "konstant-lys", hvis du kipper med afbryderen. Den kan bringes tilbage til "sensor-brug" ved at slukke på afbryderen, tælle til 5 og tænde.
Duelund Hansen, Grinsted (16-12-2008) 
Svar:
Der skal være en afbryder i enhver installation. Men gruppeafbryderen eller fejlstrømsafbryderen er en ganske udmærket afbryder, og andet er ikke krævet.
giraffen, kbh (16-12-2008) 
Svar:
Hej. Der er en stikkontakt nederst. Altså afbryder/korrospondance til gang. Afbryder/sensor til spots og så er der en stikkontakt. Er det noget jeg selv vil kunne magte? At flytte fasen og nullen? Der er vel en brun og blå(N) ledning, så det skulle være lige ud af landevejen eller vans?
John, Albertslunds (30-12-2008) 

konstruktion af gelænder/trappe Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal til at lave ny trappe og gelænder til vores hus - men har svært ved at finde lovkravene til gelænder ved trappe og trappehul.

Vi vil gerne have et gelænder der består af få lodrette balustraer med ca. 1 m afstand og minimumskravet af vandrette - så gelænderet er så let som muligt.

Vi kan se at kravet til de lodrette er 1,2 - men hvad er kravet til de vandrette?

Venligst

Jørgen & Christina
Christina Klaustrup, ck@idetjek.dk (16-12-2008) 
Svar:
Jeg ved ikke hvor de lodrette på 1,2 kommer fra.

For det er sådan at der ikke længere er nogle krav til gelændere og rækværker sålænge det er indendørs i bolig.
I må gerne lave en trappe helt uden gelænder.

Klavs K, Nykøbing M (16-12-2008) 
Svar:
Sludder klaus...

Link til bygningsreglementets krav til værn/trapper:
http://www.ebst.dk

Der er altså lovkrav om personsikring med værn. I højre kolonne er en vejledende tekst der beskriver udfaldskravene til en given konstruktion.
Der står bl.a. at børn ikke skal kunne bruge værnet som klatreredskab, og derfor er vandrette balystre ikke at anbefale.
M.Thomsen, Horsens (16-12-2008) 
Svar:
Nu bare ikke så hovski-snovski Thomsen.

Det du henviser til er Bygningers indretning
Pkt. 3.2 Adgangsforhold/tilgængelighed,
Boligens indretning er Pkt. 3.3

Og ydermere, hvis du læser boligmagasiner vil du se at trapper uden gelænder osv. ofte ses.
(Jeg vil tro at når man er trimlet ned af en sådan trappe et par gange så monterer man nok noget gelænder, men noget krav er det ikke)
Klavs K, Nykøbing (16-12-2008) 
Svar:
Uden at jeg som spørger vil gøre mig klog på det - så har jeg et hus til salg uden gelænder og det har givet en K3 i tilstandsrapporten. Selvom det frie fald er under 2 m.

Så måske ikke et krav - men dog en mangel iflg. tilstandsrapporten :-/

Har talt med kommunen og de henviser også til at det ikke må bruges som klatre stativ for børn - og at vandrette derfor ikke er specielt gode - men at de ikke kan stille direkte krav iflg. bygningsrelementet i private hjem.


Christina, Aalborg (16-12-2008) 
Svar:
Jeg forstår dog reglementet således at det der evt. måtte stå under "krav for boliger" i hvert kapitel enten er lempelser eller skærpede krav ift. forudgående afsnits krav;altså tilføjelser til forudgående afsnits krav.

Såfremt "bygningers indretning" ikke omfatter boliger har du ret Klaus.
Og jævnfør Christina''s indlæg med komunehenvendelsen, så tyder det derpå...



M.Thomsen, Horsens (16-12-2008) 
Svar:
Så foreslår jeg dig Christina at du beder den byggesagkyndige præcis at pege på det punkt i Bygningsreglementet som berettiger til en K3-er for et manglende gelænder.
Og det kan han/hun ikke.
(Om der måske kan gælde anden lovgivning, f.eks. arbejdsmiljølovgivning, tvivler jeg på, men så må den samme byggesagkyndige dokumenteret det, nemlig)
Og hvis du lige finder ud af den sag i en ruf, Christina, og kommer her tilbage med et svar :o)
Klavs K, Nykøbing (16-12-2008) 
Svar:
Der stilles ikke særlige krav til interne trapper i den enkelte bolig. Af hensyn til komforten anbefales dog, at interne trapper har en bredde på mindst 0,8 m og en fri højde på mindst 2,1 m. Hemsetrapper og lignende trapper med begrænset trafik, kan dog være smallere.

Se også kap. 3.2.3 om værn og afskærmning ved trapper.
Se hele teksten her:

http://www.ebst.dk

Den indbyrdes afstand mellem alle typer af balustre, herunder lodrette og vandrette, skal være udformet, så de ikke giver anledning til personskader.

Der skal i særlig grad tages hensyn til, at børn ikke kan klatre på dem eller komme i klemme mellem dem.



Michael, Thisted (16-12-2008) 
Svar:
Første afsnit : Godkendt, bortset fra at jeg ved hvor du har den anbefaling fra, oog selv om jeg er enig i den. (Så vidt jeg husker var der i gamle dage krav i bygningsreglementet om disse ting, bla. husker jeg kravet om en frihøjde på 200 centimeter)
Men kap. 3.2.3 gælder kun fælles adgangsveje, og altså ikke inde i boligen.
Og et manglende gelænder, som i spørgerens tilfælde, kan aldrig berettige til en K3.
Klavs K, Nykøbing (17-12-2008) 
Svar:
Fælles adgangsveje er også gældende inde i boligen de steder hvor der opbæres krav til at de skal opfyldes.

Som jeg har forstået det efterspørges "lovkrav" til balustreafstand ved rækværk.

"normal" gelænderhøjde vi kører efter i vores firma til private er 900 mm. (til overkant håndliste) - max. balustreafstand C - C 120 mm.

Michael, thisted (17-12-2008) 
Svar:
Det er en god politik at lave tingene så de fungerer mest hensigtsmæssigt. Der er vi nok alle enige.
Debatten drejer sig lige præcist om kravene til fælles adgangsveje (pkt. 3.2 i BR-08)også gælder inde i private boliger(Pkt. 3.3 boliger). Altså om pkt. 3.3 s u p p l e r e r 3.2 eller om 3.3 er en s e p e r a t regel kun for boliger. Jeg tror det første, men Christinas forespørgsel hos kommunen tyder på det andet.

Uanset hvad, så er det fornuftigt at de også gælder inde i private boliger.
M.Thomsen, Horsens (17-12-2008) 
Svar:
Tråden her er ved at blive lidt lang, men jeg syntes lige der skal tilføjes:

Ingen har ret, alle har ret!

BR-08 bygger på funktionskrav, med visse undtagelser! Primært tilgængeligheds-
krav, som nøje er præciseret i BR-08. Der er idag, og var heller ikke i BRS-98
nogen som helst krav til interne boligtrapper. (Jeg ved godt, der tidligere var
et minimums-frihøjdekrav på 2 mtr, og krav om værn etc.)

Det er ikke muligt for lægfolk, at tolke bygningsreglementet, og mange bygge-
sagsbehandlere ved kommunerne, kan sgu´heller ikke. Jeg oplever sågar at arkitekter går forkert i tolkningen. Og håndværkerne har da også problemer.

Nu er alt, igen, lagt sammmen i ét reglement. Det skete jo også i 1995, med BR-95, og hva´skete der? Vi fik BRS-98. Jeg tror det samme vil ské igen.

SBI-216 gi´r da visse eksempler me..n.

Er jeg forkert på den?











bb, horsens (17-12-2008) 
Svar:
Nej jeg syntes ikke du er forkert på den. Jeg er helt enig i din konklusion, og os der arbeder med trapper til daglig har også svært ved og rådgive 100 %
Michael, Thisted (17-12-2008) 
Svar:
Tak Michael, det er rart ikke at være alene i verden!
bb, horsens (17-12-2008) 

valg af toilet Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej. Jeg står og skal have et nyt toilet, men er i tvivl om, hvilket eeet, jeg skal vælge: Jeg synes det der IFØ CERA med sensor er et interessant valg, men er der eet, er er bedre? Det skal være med s-lås. På forhånd tak fra
Pernille.
Pernille Laursen, København; Frb.C. (16-12-2008) 
Svar:
Et toilet er dybest set et hul med avanceret vandbeholdning i. Resten er ren design og æstetik.
Enkelte producenter laver kummer med ekstra rengøringsvenlig overflade.

PS: Hvad er den der censor til i et WC?
M.Thomsen, Horsens (16-12-2008) 
Svar:
Lad vær med at købe med censor, du skal tit skifte batterier og der er til at blive idiot af
Peter, Stævns (16-12-2008) 
Svar:
Ja føj da, så står man der med fregner i hovedet og tilmøjede hænder og skal ned i brugsen efter batterier...
;,, ) (16-12-2008) 
Svar:
sidst jeg købte toilet blev jeg lidt skuffet over den lille kumme i ifø cera. Men nu er der jo kommet et ifø sign og det kan være den er lidt større. Jeg ville tjekke gustavsberg nordic ud som den første hvis jeg skulle have nyt toilet.
smeden, århus (16-12-2008) 
Svar:
Vi har et Gustavsberg Nordic med Ceramic+ - Det er ski.. godt. Nemt at rengøre og et pnær design(syntes vi). Koster ca. 2500 kr incl. et hvidt brædt der matcher.

Ihvertfald skal man kigge sig for inden man køber et billigt "no name". Min svoger købte et i deres lokale byggemarked. Efter ca. 1½ år begyndte det at løbe. Da han ville købe nogle nye stumper kunne disse ikke fåes. Så han måtte købe et nyt igen. Og købte så et Gustavsberg.
Michael, Silkeborg (16-12-2008) 
Svar:
Hvis jeg lige må indskyde en ulatrinær bemærkning.
Næsten alle WC-skåle, som de kendes i Europa, er fejlkonstruerede.
Hvodan skal en l... ramme den lille vandpyt ned i bunden - uden at glide de meste af vejen på porcelænet?
Og hvorfor skal noget så uhygiejnisk som en toiletbørste være tvunget og absolut standardudstyr på enhvert dansk lokum.

Det er absolut på tide at der introduceres nogle udskyldningsteknologi som virker - hver gang.

Walther-Carlo, Lorteland (17-12-2008) 
Svar:
Jeg takker for Jeres svar og kommentarer, hi! Er blevet lidt klogere, så dét er da rart! Glædelig jul og efterflg. et godt toiletbesøg-hej fra Pernille.
Pernille Laursen, Frederiksberg C (17-12-2008) 
Svar:
...og vælg endeligt et brædt med soft-close. Det er endnu mere behageligt end man forestiller sig.
K., Omfort (17-12-2008) 
Svar:
Jeg er enig med Walther-Carlo i, at wc-kummerne kunne trænge til at blive udsat for lidt produktudvikling. Dog mener jeg ikke, at man skal gå i retning af de i varmere lande anvendte kummer med Pølle-hylde. Godt nok har man her mulighed for at studere efterladenskaberne mere grundigt, men problemet med slæbespor undgås ikke.
vel, bekomme (17-12-2008) 
Svar:
... med undtagelse af, når man står og skriver sit navn, og "soften" synes den skal lukke.
*-(, kbh ø (17-12-2008) 
Svar:
Jeg har prøvet nogle af de prisbillige toiletter og har erfaret at skylningseffekten ikke er særlig god. Kræver for tit arbejde med toiletbørsten.
Med mindre man køber et brunt toilet.
Addd...
Tidligere lokumsrenser, Rent bæ (17-12-2008) 
Svar:
Nu går spørgsmålet jo på, om det er smart, " lige at føre hånden over en sensor" når man skal skylle ud!
Du slipper ikke for at vaske hænder af den grund, Pernille!


miljøkontrollen, kbh.k (17-12-2008) 
Svar:
- Hvis man er træt af "slæbespor" så er her alså een ganske god idé, som jeg gerne vil bringe videre: Put lidt toiletpapir i kummen inden du "bummer", så trækkes det hele ud, og der er normalt ikke behov for wc-børsten i auktion.
Og nu får jeg, mit nu endelig valgte toilet,på fredag! Og valget blev: et Ifø Sign med KeraClean. Hej hej fra Pernille.
Pernille Laursen, Frederiksberg (18-12-2008) 
Svar:
Tusind tak for den gode ide Pernille - den vil jeg forsøge at bringe i anvendelse ved næste aflevering. Papir i kummen har jo desuden den fordel at man undgår rekyl-vand. Så der er tale om to fluer med et smæk.
Vel, bekomme (18-12-2008) 
Svar:
KeraClean er fis i en hornlygte, da det holder max 6mdr, den behandling det har fået er bliver slidt af.....øv bøv
Tage, Greve (18-12-2008) 
Svar:
Ok, og hvad er så lige "rekyl- vand"??? Og til Miljøkontrollen-jeg har nu altid været af dén opfattelse, at vasken-hænder er vigtigt for mænd !!!! og ikke så meget for quinder, alså vel at mærke, hvis der forefindes toiletpapir, hi...
Og KeraClean og fis i en hornlygte: ok, meget muligt, men det er da lidt sjovt med de dér toilet- nogen, man kan fylde i. Og anyway- eet halvt år´s længere holden sorte kanter væk- det er da vær at tage med... håber jeg.... hej fra Pernille, igen igen.
Pernille, Frederiksberg (18-12-2008) 
Svar:
" rekyl-vand " er når du dumber en stor bruno og vandspejlet brydes så der opstår en tsunami der klaskes op af din gulvvases indersider.......
børge, møgstrup (19-12-2008) 
Svar:
Rekyl-vand kan undgås ved at lave den (bruno''en) så lang at den når vand-overfladen, før du napper den over. Populært kaldet en "touch-down".
Nyttige, Tip (19-12-2008) 
Svar:
I det vestlige Jylland kaldes touch-down for jubilæum. Sikkert fordi det er så svært at opnå, at der gerne går 25 år i mellem.
Vel, bekomme (19-12-2008) 
Svar:
nu hved jeg ikke med jer nærige jyder.? men herovre på djævleøen, æder vi så godt, at den sagtens kan nå en dimension af en halv meter og lidt til, så jubilæet indtræffer ca hver weekend.
fækaliehans, djævleøen (20-12-2008) 
Svar:
På sydhavsøerne har vi altid haft følgende motto; har du lagt en ordentlig muggert, så giv trygt børsten en dukkert.....

Go´ jul
Elektrikeren, Nyk. F (23-12-2008) 
Svar:
Man kan jo indføre de amerikanske toiletter.
Første gang jeg så sådan et var på Bali.
Jeg så en kumme helt fuld af vand. Åh.. nej, tænkte jeg, det er stoppet.
Jeg fandt dog hurtigt ud af at det skulle være sådan.
Sidste år opdagede jeg så at den toiletkonstruktion benyttes i USA.
Det plasker ikke ret meget da vandspejlet står meget højt.
Så med USA toiletter undgår man brune sider. Desuden kan de benyttes som Bidet, men husk at skifte vandet før dette brug.
HCJ, Odense (25-12-2008) 
Svar:
Det hele startede med, at jeg skulle have et råd om, hvilket toilet der er anbefalelsesværdigt, og nu er toilettet, for et stykke tid siden, indkøbt.Jeg takker for rådene, desangående!
Imidlertid er der, i ikke kølvandet, men toiletvandet, kommet en ret så livlig debat om afføring, hvilket da må siges at være et "varmt" emne, og mange giver deres besyv med. Man kan vel deruda´ konkludere, der må være et behov for en afførings-hjemmeside. Måske ligefrem een, hvor man også kan sætte fotos ind. Og måske videoer!!! Det var måske værd at overveje for en driftig afførings-interesseret. Glædelig jul fra Pernille.PS! Og til de, der ikke er klar over det, så er der kommet en lokumsbog, ja, den udkommer vist engang om året... Hej hej.
Pernille, Frederiksberg (25-12-2008) 
Svar:
jamen jamen jamen,,, den hjemmeside findes skam allerede,,, "www.ratemypoo.com" med billeder og hel pivtøjet, god fornøjelse.
fækaliehans, bærup (28-12-2008) 
Svar:
www.ratemypoo.com
hansemand, hønserup (28-12-2008) 

stikkontakter Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Må man male sine stikkontakter med almindelig hvid maling det man bruger til dørkarmene, da de er grå?
MVH. Trine, randers (16-12-2008) 
Svar:
Jo, men det holder ikke. Hvorfor ikke bare skifte rammer og tangenter?
??, ?? (16-12-2008) 
Svar:
Nej, men de må skiftes til hvide hvis du ved hvordan.
Henrik, KBH S (16-12-2008) 
Svar:
Selvfølgelig må man da male sine stikkontakter - også selv om malingen ikke holder. Hvad skulle forhindre mig og dig i det.

Men skal kontakterne males så det holder skal de afmonteres, afrenses, spraymales med først grunder, dernæst acryllak i valgt kulør og slutteligt klar acryllak. Alt på dåse som kan købes i alverdens farver i de fleste autoudstyrsforretninger eller hvor Plastikote forhandles.
S. Pray, Nemlig (16-12-2008) 
Svar:
Du bør læse i stærkstrømsbekendtgørelsen SBEi 6, §510.3
POE, Kolding (16-12-2008) 
Svar:
510.3 - Du skal bruge den maling fabrikanten foreskriver?...
Jakob Steinaa, Hvidovre (16-12-2008) 
Svar:
Nu må det være nok. Er detr da ingen grænser for overformynderiet i dette ellers så fredelige land.

Jeg kan ikke finde SBEi 6, §510.3, men forklar mig lige hvorfor nogen skulle have noget imod at jeg maler mine stikkontakter.
(Det kan vel kun være LK, for så behøves jeg ikke at købe nye)

S. Pray, Næstved (16-12-2008) 
Svar:
Jeg er helt enig!
I §510.3 står der:
510.3 Sikkerhedsmæssige anvisninger.
Materiellet skal monteres, tilsluttes og anvendes i overensstemmelse med anvisninger af sikkerhedsmæssig betydning, f.eks. fabrikantanvisninger. Anvisninger skal være affattet på dansk.

- Og hvadher det med malning af stikkontakter at gøre - absolut intet.
Men - Ja - du må gerne male dine stikkontakter!
Elektriker - BT, Juelsminde (16-12-2008) 
Svar:
Jacob har ret.
I teorien vil man kunne påføre en overfladebehandling som nedbryder/opløser stikkontaktens plast, og dermed ændrer på dens funktion og dermed også på dens sikkerhed.
J.U., Risteri (17-12-2008) 
Svar:
Det var nu ment i spøg... Skulle malingen af uransagelige årsager nedbryde tangenterne på kontakterne er der jo ikke andet for end at skifte dem, så som der før er skevet, bare mal løs!
Jakob Steinaa, Hvidovre (17-12-2008) 
Svar:
Har du lyst må du også gerne indgravere dit navn i tangenterne :)
Eller tage tangenterne , smide dem ud i regnvejret og trampe på dem.
Gør ingen forskel. (så længe vi snakker IP20)
Mvh
Vagn El-Installatør, Horsens (17-12-2008) 

Gulvafløb og vådrumszone i badeværelse Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I forbindelse med udskiftning af faldstammer og vandrør i køkken og badeværelse i vor ejerlejlighed (er sket i hele ejendommen), har vi alle haft besøg af en "bygningskonsulent". Hos os var gulvafløbet under vasken tilsyneladende ikke lavet korrekt, idet det gamle støbejernsrør ikke var "forhøjet" i forbindelse med at den tidligere ejer havde fået lavet gulvvarme, og fået lagt klinker på gulvet og sat fliser på væggene. Dette plus andre fejl fra andre lejligheder fremgår af en rapport, som er uddelt til beboerne. Vores underbo er faldet over påtalen vedr. gulvafløbet, og har overfor bestyrelsen og ejendomsadministrationen forlangt, at vores badeværelse lovliggøres. "Kloge" medlemmer af bestyrelsen har besigtiget badeværelset, og det er nu nærmest endt med at hele badeværelset skal rives ned, da jeg ikke kan bevise at den forrige ejer har fået foretaget vådrumssikring af vægge og gulve. Det skal her siges at den forrige ejer var en ældre dame på 75 år uden børn, så jeg tvivler på at hun selv har lagt gulvvarmen og klinkerne, men hun har formodentlig haft en professionelt firma til at udføre arbejdet. Bestyrelsen siger som danskbygningsundersøgelse.dk (28.11.08), at hele badeværelset, som er under 3,5 m2, er en vådrumszone, selvom der er en opkant til bruser, og at vådrumssikringen bag f.eks. toilet, skal trækkes 200 cm op af væggen, og ikke kun 10 cm fra gulv? En af os tilkaldt aut.VVS installatør, siger både og, og påpeger at man ikke længere kan få en "indsats/forhøjer" til det gamle støbejernsrør ved gulvafløbet, hvorfor HELE GULVET omkring gulvafløb med vandlås skal hugges op, hvorefter man kan montere nyt gulvafløb, som så samtidig skal flyttes ud fra væggen, idet man af hensyn til vådrumssikring af gulv, skal have plads til en "smøremembram"? Der skal naturligvis udstøbes igen, lægges klinker osv. Pris i Københavnstrup ca. 25.000 - 30.000 danske kroner. Jeg synes det er rigtig mange penge, for stort set ingenting, og har gjort administartionen opmærksom på, at de andre gulvafløb i ejendommen så også må være "ulovlige", idet de alle har samme placering som vores! Det korte af det lange, findes der ikke en nemmere og billigere måde at løse dette "problem" med gulvafløbet på. Kan man trykke et plastrør med krave ned i det gamle støbejernsrør, og slutte af med en rustfri rist, der naturligvis skal fuges osv.?? Jeg hører gerne hvis nogen har gode ideer, eller andre løsningsforslag.
Lars Myrup, København (15-12-2008) 
Svar:
Uha, det var da en ordenligt smøre alligevel og temmelig problematisk, men altså prisen for at lave den ombygning/udbedring vil da aldrig løbe op i 25.000-30.000. Det er vel kun omkring afløb der skal hugges op og så skal afløsskålen m.v. udskiftes og der skal støbes - vådrumssikres og lægges fliser?

Væggene er selvfølgelig mere omfattende, men fliserne kan nok hives ned på en dag, vægge tilrettes, vådrumssikres og nye fliser på. Jeg vil tror det ligger på max 15.000 for den omgang.

Med venlig hilsen
AB Handy - bertilsson@mail-online.dk
Bertilsson, København (16-12-2008) 
Svar:
Ejerforeningen har intet at skulle have sagt i din lejlighed... Du skal snakke med kommunen og fremlægge dem sagen som den er! Du har købt en lejlighed indeholdende et ulovligt gulvafløb - har kommunen noget direkte krav om at du udbedre dette (hvilket de nok ikke har hvis det virker) så skal ejerforeningen stoppe deres lille politistat og komme videre i livet.

Ellers syntes jeg i skal hyre en aut. elinstallatør, vvs installatør, bygningssagkyndig og en bygningsingeniør.

Bygningsingeniøren vil sikkert fortælle at taget holder MEN det er stærkt underdimensioneret! osv..

Den bygningssagkyndige vil sikkert fortælle at der ikke er niveaufri adgang til huset osv...

Vvs installatøren vil sige at ALLE de gulvafløb med støbte betonsider skal skiftes med det samme..

El installatøren vil stge at der flere elinstallationer der er uden jord...

Kort fortalt - I kan godt rive hele lortet ned :)

At der i tidernes morgen er set med andre øjne på hvordan man byggede gør ikke at alle nu med øjeblikkelig virkning skal rette fejl og mangler.

Du kan sikkert ikke finde ET eneste badeværelse i din ejendom der er 100% lovligt iht. div. elbekendtgørelser/ by og byg anvisning 200 eller div. vvs bekendtgørelser.

Så bed dem få et liv og sig de kan henvende sig hvis og KUN hvis at din underbo ser tegn på at dit gulvafløb er utæt.

Hvis du skal lovliggøre dit badeværelse til nuværende krav skal du regne med 20.000 pr. kvm


Phaslebo, Frederiksberg (17-12-2008) 

revner i gipsvægge Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
vi har købt et meget gammelt hus, som skulle totalrenov. og det skulle taget også. Taget er konstrueret af hanebåndsspær og belagt med B7 Eternit. I forbindelse med renovering er både spær-fod/hoved blevet styrket uden at der er rørt ved de gamle, dvs. de sidder der, hvor de er altid har siddet, men hanebånd er blevet løftet lidt højere op for at gøre 1. sal højere og skunkstolpene blevet flyttet lidt tilbage for at gøre arealet lidt større. Indvendigt er væggene belagt med dobbelt lag gips dækket med glasvæv og malet derefter. Nu er jeg begyndt at se revner i væggene, de fleste er lodrette men der er enkelte vandrette, højst sandsynligt, der hvor gipspladerne er samlet sammen. er det farligt? kunne det tænkes at det nye træ, der er brugt skulle lige arbejde sig fast og derfor sætter sig? eller står jeg med et alvorligt problem? hvad gør jeg? Hjælpppppppppppppppppppp
Spiralen, roskilde (15-12-2008) 
Svar:
Kan være flere ting.
Træ arbejder jo, specialt når der byggers nyt træ ind i konstruktionen.

De lodrette kan være fordi der ikke er brugte pladebånd eller T-skinner i samlingerne, det kan også være fordi der ikke er brugt sparteltape i samlingerne, men måske bare brugt selvklæbende væv.

hvis eller spærhoved er forstærket som du selv siger, så er der normalt ikke de store problemer i at rykke hanebånd og skunke ud, specielt når det er et "gammelt" hus som du skriver, det er sikkert oprindeligt dimensioneret til tegl, eller overdimensioneret i forhold til de b7 der i dag ligger på huset.

Nej, tror ikke det er farligt og det hele kommer ned i hovedet på dig.
Men bliver det værre, skulle du måske få en tømrer eller anden bygningssagkyndig til at kigge på det for dig.
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (15-12-2008) 

Hvordan placeres dampspærren når der skal isoleres oven på betongulv Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi vil isolere et gulv i en lejlighed, hvor der oprindelig ligger beton (der er plads til 220 mm. gulvisolering ovenpå betongulvet.

Planen er at lægge spærtræ ud som det kommende trægulv kan ligge på og lægge isolering herimellem.

Vi er nu i tvivl om vi skal lægge vindpap mellem beton og isolering?
eller
Byggeplast/dampspærre mellem beton og isolering

eller bør byggeplaste op og ligge mellem isolering og gulvbrædder?

Bør vi tage konsekvensen og hugge betonen op og starte på en frisk?

NB! der skal ikke gulvvarme i.
Lisbeth, tidselkroggaard@hotmail.com (15-12-2008) 
Svar:
Nu skriver du lejlighed..
Er det ikke i stueetagen så skal der IKKE monteres damspærre i gulvet.

Er det dog mod uopvarmet rum, så skal fugtspærre (Min. 0.20 pe folie) lægges mod gulvet.
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (15-12-2008) 
Svar:
Enig med Koluda.
Og så en tilføjelse : HUG IKKE BETONEN OP MEDMINDRE DET ER TERRÆNDÆK !
M.Thomsen, Horsens (16-12-2008) 
Svar:
Uenig med Thomsen i Horsens.

Hvis det ikke er terrændæk vil det være nemmere at hugge betonnen NED.
Beton I, Hovedet (16-12-2008) 
Svar:
He he - eller ho-ho... øhhh...
M.Thomsen, Horsens (16-12-2008) 
Svar:
Iøvrigt fuldstændig uenig med "Beton-I-Hovedet" at han er uenig med mig, idet jeg jo udtrykkeligt skriver at betonen IKKE skal hugges op hvis det er et etagedæk, men KUN hvis det er et terrændæk...

Tænk lidt over den BIH ;-) Og glædelig jul.
M.Thomsen, Ho-ho (17-12-2008) 
Svar:
Uenig med Thomsen i at jeg er enig med nogen som helst.
Men skal der hugges skal det være til julegåsen.
Og selv glædelig jul.

Og husk, det er bedre at have Beton I Hovedet end øhhe... lære en nøgen kvinde at spinde, i et glashus. Hvor David købte øllet.
Ja, sådan er det!
BIP, Båt (17-12-2008) 

Forøgelse af gammel betonsokkel med en fundablok Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvordan får man den optimale vedhæftning mellem den nye støbning og den gamle. Betonsoklen danner grundlag for et kommende plankeværk, hvori der bliver boret huller til stolpebæringer. Vedhæftningen er vigtig for at den nye støbning ikke skal knække af, p.g.a. vindtrykket på plankeværket.
Uffe Nilsson, Korsør (15-12-2008) 
Svar:
Det får du ved at afrense toppen af eksisterende fundament. Bla. fjerne evt. puds.
Hvis det var rigtig byggeri ville man så sandblæse eller højtrykssand/vandspule eller ruhugge.
Ruhugning sikrer den størst mulige kontaktflade mellem gammel og ny beton.
For at sikre effektiv sammenhæng mellem blokke og eks. beton nedbores pløkke, f.eks. armeringsstål 12mm, mindst 1 stk. pr fundablok, længde ialt 2* fundablokkens højde. Klæbes fast i eksisterende beton med specialklæber.
Fundablokkene bør henmures i cementmørtel og når de fyldes med beton skal det dels sikres at der er forvandet og dels at der vibreres, med meget lille stavvibrator eller håndkraft. For ikke at ødelægge murearbejdet.
Det skal siges at samlingen ikke bliver vandtæt, og at der muligvis vil opstå en meget tynd revne mellem ny og gammel beton.
Men til et plankeværk går det an.

Frank Jørgensen, Svendborg (16-12-2008) 

For stort hul i spånplade Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har et almindeligt toiletskabssæt med låger, hvor hullerne til det ene beslag er blevet for stor og derved er maskinskruerne faldet ud. Hvad kan jeg sætte det fast med igen, så det holder ?
Kim, (15-12-2008) 
Svar:
Maskinskruer?
Er det beslag et hængsel eller et greb?

Du kan fylde de for store huller op med f.eks. tændstikker eller trætandstikkere, sammen med lim. Dernæst borer du nye passende små huller og skruer fast.
Men pas på at du ikke flækker/beskadiger spåndpladen undervejs.
Frank Frederiksen, Vejen (15-12-2008) 
Svar:
Hej Frank,
Og mange tak for dit svar.
Jeg har forsøgt med tændstikker/tandstikker, men holdte desværre ikke så længe. Jeg har godt nok ikke fyldt lim i, men vil forsøge. Det var mere om der fandtes en anden metode man kunne anvende, da lågen desværre tit åbnes og ja, måske smækkes i.

Skruerne sider i et beslag der holder lågerne.
Det er dælme noget være skralleværk sådan noget spånplade. Men sådan er det !!!
Kim, (16-12-2008) 
Svar:
Lim skal der til.
Jeg forstår ikke helt din konstruktion, men som vi siger i lågereperationsbranchen, gennemgående bolte, så holder det.
Vælg selv mellem brædde- eller maskinbolte
Frank F., Ivejen (17-12-2008) 

oliefyr eller gasfyr Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa,

Jeg har brug for et godt råd, vi skal have nyt bad/bryggers og i den forbindelse skal vi have gulvvarme, og have udskiftet vores oliefyr, jeg er ikke glad for at få gasfyr, har du et godt råd,
mange hilsner marianne,
marianne pedersen, 3550 slangerup (15-12-2008) 
Svar:
Ja, prøv at uddybe hvad du vil have råd om ???????????????
Nasser, Khader (15-12-2008) 
Svar:
Et godt råd, skift olie og gas ud med en luft til vand varmepumpe.
Jens, Kolding (20-12-2008) 
Svar:
Hej Igen,,
sagen er den jeg ville gerne have oliefyr igen men min håndværker fraråder det, siger det er dyrer en et gasfyr, er det korekt, jeg kan heller ikke så godt lide gasfyr er sku lidt bange for det, men vi skal have noget der kan varme huset op jo, Jens hvad er et luft til vand varme pumpe har ikke lige hørt om??????
med venlig hilsen Marianne, tak for råd,
marianne pedersen, 3550 slangerup (21-12-2008) 
Svar:
Luft til vand kan absolut ikke anbefales. Det vil kræve mere el-energi; end
hvis du etablerer el-baseret gulvarme i badeværelset.

Gasfyr behøver du ikke frygte, der er minimal vedligeholdelse. Eftersyn max.
2 gange på 3 år. Oliefyr, lovbestemt eftersyn 1 gang pr. år, og så skal du jo også ha´en skæmmende olietank opstillet! Næe, hvis der ikke er mulighed for jordvarme/træpillefyr/fjernvarme (i visse områder er det faktisk billigst),
så ville jeg helt klart vælge gasfyr, i mangel af bedre.(fussionsenergi)


opti, misten (21-12-2008) 
Svar:
Marianne,
En luft til vand varmepumpe er en elektrisk anordning lidt som dit køleskab med en kompressor, som ved at putte lidt strøm ind kommer der varmt vand ud som så kan opvarme dit brugsvand og dit hus.
Optimisten,
Jeg kan godt forstå man skal være optimist med den indstilling. Det er absolut IKKE billiger at opvarme et gulv med el-varmekabler !, det skulle da også væer mærkeligt hvis gulvet var det eneste fyret/varmepumpen skulle opvarme. Der er flere beregninger der viser at den effekt du får ud af en varmepumpe er billiger end både gas og olie. Og med udsigt til stigende oliepriser og gassen som er opbrugt i nordsøen om nogle år, ja så syntes jeg valget er klart.


Jens, Kolding (22-12-2008) 
Svar:
Skrot alt om GASFYR - det er for dyrt i drift, da reklamefiset med 109% er løgn i lange baner. Kondensvandet ætser så man tror det er løgn, og med betonkloakker i nærheden går det helt galt i en nær fremtid. Hvis du absolut skal have et gasfyr, så lad være med at anskaffe et Vaillant produkt, da det er alt for dyrt i vedligehold. En Viessmann 300 kedel KAN kondensere korrekt og er billig i vedligeholdelse. Det er ret dyrt at få gassen ind nu, og dertil kommer selve installationen, som VVS-erne hurtigt skal tjene ca. 20.000 kr. på (for 8 timers arbejde).

Nyt oliefyr (VVS-eksperten.dk) støbejernskedel og en god brænder => ca. 93% i vrkningsgrad, og du har vel en godkendt olietank. 1 sept. 2008 skulle alle ståltanke uden årstal være skiftet (en 30 års regel).

Træpillefyring er KUN ca. 25% billigere end oliefyring, selv om rygterne siger 50%. Der er også en del arbejde forbundet dermed.

Det ER en god idé med en luft/vand varmepumpe, men hvis der er plads, så behold oliefyret til ekstrem kulde (<-5 grd). Det er vigtigt at se på energipriserne og hvilken COP-værdi man kan arbejde med.
Olie energi koster ca. 0,70 kr./kWh EL-prisen 1,75 (afh.af selskab) hvilket betyder at varmepumpen bør slukkes når dens COP-værdi kommer ned på 2,5 d.v.s. giver 2,5 kWh for hver 1 kWh man køber i strøm. Så starter man oliefyret i stedet.

Det kan være godt med gulvvarme (35 grd) i badeværelset, men resten af huset skal have den høje varme (ca. 45 grd) så luft/vand systemet kommer på lidt arbejde - også når det skal lave varmt brugsvand.

Se på priserne hos VVS-eksperten.dk - overvej eventuelt noget vacuumsolfanger opvermning der også virker om vinteren (det er garanteret uden statsafgifter på energien)
evp, Gentofte (31-12-2008) 

Kondensvand bag varmvæg ved vandledning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har etableret badeværelse i et kælderrum, der ligger ca. en meter under terræn. Tømrer har etableret en isolering af ydervægge med stålreglar og 2 lag vådrumsgips. På den ene ydervæg har jeg vandledningen siddende med måler og stophane. Rundt om disse er der foretaget isolering med rockwool og opsæt samme vådrumsgips. Nu kan jeg konstatere at der er en del kondensvand i hulrummet ved måleren, og sorte pletter på muren som jeg antager er noget svamp af en art. Hvordan slipper jeg af med det problem?
Lars Thoning, Ølstykke (15-12-2008) 
Svar:
Er det kondens skal der jo isoleres mod den kolde flade, evt. flamingo eller isolering som klæbes på den kolde flade, eller du kan måske lukke af foran med en "kasse" der er isoleret, så vandledning og måler stadig er nemt tilgængelig.

Er det dog fugt der kommer ude fra gennem sokkel, så skal der etableres omfangsdræn rundt om huset.
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (15-12-2008) 
Svar:
Tak for svaret. Jeg tror det er kondensvand der dannes af vandledningen. Da jeg gravede ud til gulvvarmen fandt jeg dog drænrør i jorden. Dem turde jeg ikke fjerne så de ligger der stadig, men måske er det ikke tilstrækkeligt dræn?
Lars Thoning, Ølstykke (16-12-2008) 

Tilslutning af gulvarme Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa.

Jeg er lidt i tvivl om hvor meget jeg selv må lave ved mit gulvvarmeanlæg.
Må jeg selv lave flg.
1. Tilslutte gulvslanger til fordeler.
2. Tilslutte fordeler til fyret.
F.hansen, Tibirke (15-12-2008) 
Svar:
1.: Ja
2: Ja, da jeg går ud fra at du ikke har fjernvarme.
Preben, Århus (15-12-2008) 
Svar:
Nej jeg har oliefyr.

Takker for svaret
F.Hansen, Tibirke (15-12-2008) 

Fuga Pir Sensor10 A Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Har en pir sensor som skal sættes istedet for afbryder, har derfor sat fase i L og mellemleder til lampen i midten der hvor der er en pil på sensor, der sidder en 0 ved lampe udtag og desuden tilkoblet en 0 i sensor i N
Hvorfor virker skidtet ikke?? Er det samlet helt forkert??
Klaus Døring, Stokkemarke (15-12-2008) 

Nikotin-genemslag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I min stue er væggene af spånplader med glasvæv, behandlet med vævfylder- engang for lang tid siden.
Der er/var kraftig nikotinafsmitning - som det i nogen grad er lykkedes at vaske bort.
Efter afvaskning har jeg "grundet" med en glans 10 acrylvægmaling,(billig). Nikotinbelægningen er ikke synlig mere.
Nu mangler jeg at give 1 gang i den rette kulør.

Ogf her er 64.000$ spørgsmålet:
Vil der forekomme nikotingennemslag når jeg ruller sidste lag på - eller på et senere tidspunkt?

Hans Poulsen, Egå (15-12-2008) 
Svar:
nej, men lugten af gammel tobak slipper du nok ikke for.
jan petersen, Fredericia (15-12-2008) 
Svar:
Om der kommer gennemslag fra nikotinen, finder du først ud af i løbet af en måned, måske kortere tid.

Gennemslag behøver desværre ikke komme dagen eller få dage efter, men skulle det komme, må du have fat i en spærergrunder og så om igen.

Frank Larsen, København (15-12-2008) 
Svar:
Tak for de svar.
Nu ved jeg af erfaring at begge de herre normalt leverer gode svar her på siden.
Jeg er mest tilbøjelig til at tro på Jan P. Fordi jeg tror/troede at det der bevirkede/aktiverede nikotin-gennemslaget var vandet i malingen.

Hvad er det der gør at gennemslaget evt. først viser sig om en uge eller måned?
Hans Poulsen, Egå (15-12-2008) 
Svar:
Hermed et lille bidrag til debatten de herrer imellem kan være, at spørger skal bl.a. være opmærksom på, at man idag kan købe forsegler/spærrende maling, som man også kan bruge som afsluttende maling. Altså man slipper for at skulle overmale igen efter man har brugt en spærrende maling.

Den med at nikotin gennemslag først viser sig efter nogen tid har jeg aldrig oplevet eller hørt om - sædvanligvis viser denne sig fra eks. 1 time - 24 timer, altså meget hurtigt. Det vil også være svært at være forbruger med en reklamations frist på 8 dage.

Det er også korrekt at vandigt maling (acryl) ikke har samme spærrende effekt, som f.eks. terpentin baserede produkter (alkyd produkter). Oplysningsmidlet terpentin spærrer meget mere end vand, der påvirker i negativ retning ("fremkalder" nikotinen). Med henyn til lugtgener fra nikotin, tror jeg begge produktgenre har samme effekt eller mangel på samme.


www.raad-mal.dk
Ib Abildgaard, RÅD & MAL, 4180 Sorø (15-12-2008) 
Svar:
Det, der "slår igennem" er jo tjæren i nikotinen, akkurat som løbesod. Hvis du har vasket væggene rigtig, rigtig godt af og bruger en o r d e n t l i g grunder, skulle der ikke ske noget. Men at gennemslag ikke sker efter 24 timer er noget sludder. Dårligt indeklima kan bringe gennemslag frem efter år.
jan petersen, Fredericia (16-12-2008) 
Svar:
Jeg takker for svarene.
Som jo antyder en vis uenighed iblandt eksperterne.

Som et kompromis har jeg overvejet at begynde at ryge igen, (selv om 10 cigarer omdagen bliver hård kost). Ja for så sætter der sig et nyt nikotinlag på den nymalede væg og så kan det jo være ligemeget om der kommer nikotingennemslag. :o)

Nej, men jeg har fundet et produkt som er såvel spærrende- som finish-maling.
Det bruger jeg.
Hans Poulsen, Egå (16-12-2008) 
Svar:
Tillykke til Hans Poulsen med sit valg af maling. Sandsynligvis en god løsning. Held og lykke med denne.

En spærrende/forsegleren maling har intet med grunder af gøre, man grunder kun en gang,nemlig når det der skal males ikke har fået nogen form for maling. Ellers mellemmale man.

Jeg ved ikke om uenigheden er så stor. Den går i så fald på tiden.

Jeg skriver ikke, at er der først kommer gennemslag efter 24 timmer - tværtimod skriver jeg, at et gennemslag vil vise sig hurtigt man behøver ikke at vente længe (hellere ikke månedsvis). Og fordi man bruger spærrende maling, er dette ikke en garanti for at man undgå gennemslag. Det afhænger helt af situationen. Nemlig hvor meget nikotin påvirkning har pågældende emne været udsat for. Men også hvad det er for et underlag der er tale om, nogle er mere påvirkelige end andre.

Dårlig indeklima og nikotin påvirkning er 2 forskellige situtioner. Ligesom løbesod og nikotin hvis hellere ikke kan kategoriseres som være det samme.


www.raad-mal.dk
Ib Abildgaard, RÅD & MAL, 4180 Sorø (18-12-2008) 
Svar:
Kære Ib, du læser vi andres svar som Fanden læser Biblen.
Tjære-gennemslaget fra nikotin-belagte vægge kan sammenlignes med løbesod derhen, at begge dele er aggressive produkter, nemlig tjære.
Begge dele udmærker sig ved, at de kan ligge i dvale årevis. Hvis/når lokalets indeklima ændrer sig ved FOR EKSEMPEL dårlig udluftning, høj luftfugtighed som sådan osv., trænger fugten ind i en vægmaling og kondenserer i/under malingen. Membranvirkningen er brudt.
Risikoen minimreres ved at anvende en kvalitetsmaling, hvor man er sikker på et højt indhold af pigmenter, der isolerer bedre end den billige vægmaling, hvor pigmentpladerne nærmest står på højkant.
jan petersen, Fredericia (19-12-2008) 

Skorsten Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg vil gerne have sat en brændeovn op i det hus jeg har. Det er et ældre hus men el-varme.
Ved at der er skorsten men ikke om den er ok.
Kan man lave et udtag/ny skorsten og hvordan er reglerne for dette?
Kan man bede en skorstensfejer om at komme ud og guide en før opsætning?

Marianne Schønebeck, Sjunkeby (15-12-2008) 
Svar:
det giver faktisk sig selv, idet du slet ikke må sætte en brændeovn op, uden en skorstensfejers godkendelse af tilslutningen. Desuden skal han jo komme 3-4 gange årligt og inspicere + feje. Ring til den lokale og få retningslinier, så er du godt på vej. Han kan godkende/kassere din skorsten på kort tid.
daugaard svendsen, lyngby (15-12-2008) 
Svar:
Tak for svaret men for mig giver det ikke sig selv, da jeg aldrig har stået i denne situation før.
Ved godt at det er skorstensfejeren der skal godkende en opsat ovn men det er også det.
Marianne Schønebeck, Sjunkeby (15-12-2008) 
Svar:
Et bygge marked vil kunne skaffe opsætnings vejledning. Ellers kan et firma hurtigt sætte den op for dig. Skortens fejeren skal rigtigt nok godkende den, men det med at han skal komme 3 - 4 gange om året er vist kun for dem der fyrer meget forkert. jeg for selv besøg en gang pr. år og det er rigeligt til at holde det hele rent.
GDS'er, Sønderborg (17-12-2008) 
Svar:
Jeg takker dig GDS''er for dit svar. Ja det var noget jeg kunne bruge.
Marianne Schønebeck, Sjunkeby (17-12-2008) 

Opsætning af fliser på væg i bruseniche Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa,

Vores bruseniche er i dag beklædt med glasvæv og vådrumsmembran indenunder. Der er nu gået hul på både glasvæv og membran, efter at ungernes badekar har skrabet op ad kanten utallige gange. Nu påtænker jeg at rive glasvæv og membran af, og opsætte fliser på væggen i stedet for. Råvæggen bagerst er af beton, så jeg forestiller mig følgende :

1) Fjerne alt materiale helt ind til betonen
2) Slibe og evt. lappe betonen, således at denne er helt lige og glat
3) Opsætte fliser / klinker direkte på betonen uden først at påklæbe vådrumsmembran

Lyder dette som en holdbar løsning eller ?

Behøves jeg vådrumsmembran når væggen er af beton, og i givet fald, er det til at have med at gøre ?

Venlig hilsen Carsten

Carsten, Næstved (14-12-2008) 
Svar:
Du er inde på det helt rigtige:

ad. 1) ja, og gør det grundigt
ad. 2) korrekt
ad. 3) nej, der SKAL påføres vådrumsmembran under
flisebeklædning, uanset underkonstruktionens
beskaffenhed.

Hvem i alverden har dog været så "genial" at opsætte glasvæv i en
bruseniche? (sorry, sidebemærkning).

Bliv klogere, gå på biblioteket og lån "Byg og Bo anvisning 200 vådrum"
heri er alle anvisninger om, hvordan du skal udføre arbejdet.






bb, horsens (14-12-2008) 
Svar:
OK, tusind tak.

Så har jeg lidt til min juleferie
Carsten, Næstved (15-12-2008) 

gulvisolering Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hej jeg har overvejet at isolerer mit gulv ihele huset.
så jeg ville gerne om man må gøre det med flamingo kugler

hilsen stuivenberg
daniel van stuivenberg, lgk (14-12-2008) 
Svar:
Øhe..., er det en krybekælder, du påtænker at fylde op?
?, ? (14-12-2008) 
Svar:
ja det kan man godt kalde det men jeg kan ikke komme der ned
hilsen stuivenberg
daniel van stuvienberg, lgk (15-12-2008) 
Svar:
Hvis hulrummet er for lille til at du kan krybe dernede, så kan det tænkes at det er en slæbekælder du har.
M., Roskilde (16-12-2008) 
Svar:
Meget morsomt Roskilde, men hvor skulle spørgeren slæbe kælderen hen?

Nej men det med at fylde en krybekælder op med isoleringsmateriale er sjældent muligt. Hovedsageligt fordi ingen vil tage ansvaret for risikoen for for høj fugtighed og efterfølgende svampeangreb.

Hvis der forefindes betonbund i krybekælderen og undersøgelser viser at der er tilstrækkeligt tørt og at der etableres overvågning af fugtforholdene i det færdige projekt og man ved hvad der skal gøres hvis fugtigheden alligevel stiger - ja-så kan det lade sig gøre



Kalle J, Jyderup (16-12-2008) 
Svar:
Til information: En slæbekælder er en hvor "lofthøjden" er så lav at man ikke kan krybe, men skal slæbes igennem, med reb eller lignende.
M., Roskilde (16-12-2008) 
Svar:
Nå på den måde - så hellere en ølkælder til mig.
Kalle J, Jyderup (16-12-2008) 

våd isolering Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har lige fået lagt 20 mm ny isolering i forb. med nyt tag. Uheldigvis har det regnet ind gennem en utæt pressening. Vi er usikre på om det tørrer af sig selv eller hvad vi skal gøre.
else Jensen, Aabenraa (14-12-2008) 
Svar:
Det kommer jo ganske an på hvor meg vand der er kommet ind.
Hvis isoleringen er pladervåd skal den skiftes.
Hvis den ikke er gennemvåd, men bare føles våd så bør den "hænges til tørre"
Enten ved at den lægges til tørre - i carporten?.
Eller ved at der opstilles varmekanoner relevandte steder.
(Men pas på med sidstnævnte, de er dels særdelse brandfarlige og der kan ske en alt for kraftig udtørring af omgivne konstruktioner)
Kurt Holmgreen, Skive (14-12-2008) 
Svar:
Er det et gds´arbejde, eller har i haft en tømrervirksomhed til at udføre
opgaven. ?
?, ? (14-12-2008) 

spartling Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg er ved at få lavet mit badeværelse af håndværkere. Nu kan jeg se, at de har spartlet alle væggene og loftet med en spartelmasse til tørre rum. Hvad kan der ske ved det? skal spartelmassen evt. fjernes igen?
steen dragsted, roskilde (14-12-2008) 
Svar:
Polsk system
Peter, København V (14-12-2008) 
Svar:
Er det på gips eller hvad?

bb, horsens (14-12-2008) 
Svar:
det er på almindelig mur og på betonloft
steen dragsted, roskilde (14-12-2008) 
Svar:
Hvordan kan du se, at spartelmassen er til tørre rum?

Du behøver ikke være nervøs. Det betyder i praksis intet, idet der
under alle omstændigheder skal påføres vådrumsmembran i de vandbelastede
områder, og vådrumsmembranen er ligeglad med, om der står "Lip-/gullspach H
dana-sandspartel etc." (prisbillig) eller "Ardex-vådrumsspartel" (pi...dyr)!
på spanden!. De er alle fremstillet af uorganiske materialer, så det er lidt
af en "fis i en hornlygte" at det skal være noget specielt, fordi det er et
badeværelse.
realisten, danmark (15-12-2008) 
Svar:
Det kan sagtens betyde noget i praksis at de ikke anvender korrekt spartelmasse til dit badeværelse.

Den med at påføre vådrumsmembran er ikke helt holdbar - da den ikke påføres på hele dit badeværelse med mindre det er under 4 kvm. med en loft højde på 2.25cm.

At det er uorganiske materiale betyder ikke at der ikke dannes skimmelvækst eller anden svampevækst og det derfor at man anvender vådrumsspartel som netop er udviklet til at modstår sådanne noget.

Men det er meget svært at udtale sig om en sådanne ovenstående problematik uden at have set indretningen af badeværelset.

Jeg syntes du skulle tage kontakt til en bygningsagkyndig i dit lokal område og betale ham for 2 timer konsulance hjemme i dit badeværelse.

Du SKAL gøre det hurtigt - da det jo er svært at stoppe arbejde - når de er færdige.
Phaslebo, Frederiksberg (17-12-2008) 

Udvendig isolering af tagpaptag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg kunne tænke mig at isolere mit tagpaptag udvendig. Hvad er der af fordele og ulemper ved henholdsvis glasuld og styroporskum? Hvordan er økonomien i det? Kan man gøre det selv?
Svend Erik Sokkelund, København (14-12-2008) 
Svar:
Tror ikke der er videre forskel på de to isoleringstyper. Bortset fra at jeg personligt helst er fri for et relativt brandbart materiale som styropor hængende over hovedet.
Hvilke muligheder der findes afhænger jo osse af om det er et build-up tag eller et tag med fald.
Hvor god økonomien vil være er jo ikke nemt at sige, men kik på disse links;
http://guiden.rockwool.dk
http://sparpenge.rockwool.dk
Du kan jo begynde med at indhendte forslag og tilbud fra div. tagfirmaer i lokalområdet, f.eks. Icopal, Dansk Tagteknik og/eller andre.

Frank Sunesen, Køge (14-12-2008) 
Svar:
Det er ikke gds´arbejde. Der skal foretages nogle fugttekniske beregninger, der
bla. skal synliggøre om det er forsvarligt, at have 2 dampspærre indbygget.
(Min vurdering er, at det er noget skidt) Det kan blive meget dyrt på sigt.

Som jeg forstår dit spørgsmål, så ønsker du at efterisolere et buildt-up tag,
og gerne vil undgå indgriben nedefra, ikke sandt? Man skal være YDERST varsom
med at ændre en koldt-tagskonstruktion til en varmt-tagskonstruktion, hvis du
forstår hvad jeg mener.Det kræver lidt mere indsigt end man forestiller sig!










bb, horsens (14-12-2008) 

Her vises 7585-7609 indlæg ud af 31594.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »