» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 7585-7609 indlæg ud af 31461.   « Forrige 25       Næste 25 »

Fugt under dampspærren i loftet Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I sommers opsatte jeg nye lofter i to opholdsrum og på vores badeværelse. Dette er udført med en dampspærre øverst og med to lag gipsplader i forbandt. Desuden er kanterne ved væggen forseglet med malerakryl og loftet er efterfølgende malet i tre lag (på glasfilt). Da jeg nu synes, at det er på høje tid at få isoleret oven på de nye lofter, kan jeg desværre konstatere at der et fugt under dampsærren flere steder, værst er det dog over badeværelset. Der har ikke været isoleret før og de seneste kolde dage har naturligvis givet gode betingelser for at varm luft kan kondensere på dampspærrens kolder flade. Men hvad er konsekvensen af at der er fugt mellem dampspærren og gipspladerne? Vil det føre til råd og svamp? Jeg forstår ikke helt hvordan dampen er trængt igennem, da jeg mener at have lukket ret grundigt af ved fugning og maling, men det er ikke destop mindre tilfældet. Hvis det er et problem med fugt mellem dampspærren og gipspladerne, ville jeg sådan set vurdere, at det var en bedre løsning at undlade dampspærren. Det er vel trods alt bedre, at dampen til dels har mulighed for at fortsætte op igennem isoleringen (der er god ventilation på vores loft), dog med risiko for at noget vil føre til fugtskader i isoleringen. Jeg håber at der er nogen som har nogle gode input til sagen. På forhånd tak.
Thomas Sørensen, Solrød Strand (25-11-2008) 
Svar:
Du siger det næsten selv, Thomas.
Dit eksempel er et lærestykke i sammenhængen mellem varmeisolering og dampspærre.
Grunden til at der dannes kondens MELLEM gipsplader og dampspærre, altså på den varme side af dampspærren er netop den manglende isolering.
Gipsplader og maling er ikke dampdiffusionstætte, hvad de heller ikke skal være. Varm luft, som kan indeholde meget vand, trækker opad indtil det møder den kolde dampspærre og kondenserer.
Det er præcist det samme fænomen du ser når der dug på indvendig side af en enkeltlagsrude - også i bilen iøvrigt.
Du skal såmænd bare se at få isoleret de lofter. Kondensen vil igen blive til damp når temperaturen under dampspærren hæves.
Men du skal måske lige tjække om du har passende ventilation i vådrummet.
Frank Jensen, Lystrup (25-11-2008) 
Svar:
Hej Frank
Tak for dit hurtige svar. Det er hermed taget til efterretning.
Thomas Hvalsø Sørensen, Solrød Strand (27-11-2008) 


højglans bordplade Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej.

Er der nogen der ved hvor man kan få fat i en bordplade i hvid højglans.
Jeg ved den kan fåes i Ikea, men der er 8-10 ugers leveringstid, og det har vi ikke tid til og vente på.
Jeg har kigget nette tyndt, men uden held.

Venligst Louise.
Louise, tølløse (25-11-2008) 
Svar:
Den laver du selv.
1 Plade
2 Spartelmasse
3 grunder + maling
4 Klar lak
Værktøj.
Ole P, Svanninge (25-11-2008) 
Svar:
Hej Louise.

Det kan enhver der handler med DFI/Geisler (Herunder også jeg selv) - de har en hvid højglanslaminat - farven/produktnummeret hedder 3101 og fåes op til 4050 mm. i længden.
Med venlig hilsen
www.evald-puggaard.dk
Preben Kjær, Ribe/Esbjerg (27-11-2008) 
Svar:
Hej Preben.

kan du oplyse mig om leveingstid og meter- pris?
Du kan evt. sende mig en mail til oliver02@ofir.dk

Venlig hlse Louise

Louise, Tølløse (27-11-2008) 
Svar:
Er hermed gjort.

Hilsen

Preben
Preben Kjær, Ribe/Esbjerg (27-11-2008) 

Aftrækskanaler Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej ... jeg er ved at sætte nyt rustikloft op i hele huset som er fra 1995.
Jeg ser nu at i badeværelse - køkken - baggang ved aftrækskanaler er store skjolder efter kondens på det gamle loft. Hvordan undgår jeg at det samme vil ske med det nye loft ? Kanalerne er sort plastik med flamingo omkring.
Hvordan laves den idelle overgang mellem kanal og loft ?
Kaj Nielsen, Odense (25-11-2008) 
Svar:
med et overgangsstykke mellem kanal og klap.
Se evt hos Duka
ts, esb (25-11-2008) 
Svar:
Der skal mere til.
Hvis der er et tagrum hvor rørene er isolerede så skal de måske isoleres noget mere.
Er det direkte ud gennem tagfladen i en tagventil, så findes der isoleringsindsatse til tagventilerne.
Overgange til nye lofter finder du i Byggemarked/tømmerhandel - eller her;

http://www.dukaventilation.dk

Frank Jensen, Lystrup (25-11-2008) 

Manglende krudt i radiator Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa
Er netop flyttet i nyt brugt hus fra 70'erne. Et-strenget direkte fjernvarmeanlæg. I køkken-stue på ca. 35 m2 sidder der een radiator og den har et problem med at varme op, uden at jeg skruer for meget op for gennemstrømningen(og får bøde for dårlig afkøling). Der er kun 125 m2 isol på loftet og nu er jeg i tvivl om den ene radiator er tilstrækkelig! Det er sådan en 4 meter lang radiator, HxB 20x10 cm og både frem- og returløb i den ene ende.
Lyder det som en tilstrækkelig radiator ?
Eller er det bare mig der ikke kan indstille anlægget ?
Bjarke, Århus (25-11-2008) 
Svar:
Hej Bjarke!

Jeg tvivler på at du har et et-strengs anlæg der kører direkte på fjernvarmen. Så har du jo et ca. 1" rør der fører det varme fremløb direkte over i det kolde retur. Og så ville du ikke have mere end nogle få graders afkøling og der løber mange hundrede liter vand igennem.

Vi har også et-strengs anlæg i vores hus. Og der var vi nødttil at få en indirekte veksler på da vi skiftede til fjernvarme fra fastbrændsel. Så du har sikkert også indirekte fjernvarme. Men vi kan også have lidt af samme problem med at have for lille afkøling. Men det er nu mest når fremløbet kommer under ca. 65 gr. Nu i disse dage hvor vores fremløb kommer ind med 75-78 grader ligger vi på ca. 32-35 graders afkøling. Prøv at skriv hvad din veksler hedder så vil det måske være nemmere at komme med råd.

Ang. din radiator så tror jeg også at den er lige i underkanten. Men på den anden side hvis det har virket før hvorfor skulle det så ikke virke efter du/i er flyttet ind.
Michael, Silkeborg (25-11-2008) 
Svar:
Tak for svar.
Så skyldes det måske at jeg har 62 grader ind i huset. På enheden står Redan C12-28. JEg er ikke lige expert, men tror altså ikke at jeg har en veksler :-)
Bjarke, Århus (25-11-2008) 
Svar:
det vil være meget vanskeligt for en radiator på 4 meter med indløb og udløb i samme side at få en ordentlig afkøling af fjernvarmen. Hvis du har problemer med afkølingen ( min 30 graders afkøling kræver de her i århus) så er det første du skal kigge på sandsynligvis din trykdifferensventil som sørger for at fjernvarmevandet glider så langsomt som muligt i forhold til dit behov gennem dit radiatoranlæg. du skal osse se om der er en gulvvarme der sender for varmt vand retur og altså står for højt. og du skal se om din brugsvandsveksler/varmtvandsbeholder står rigtigt eller om den ligeledes sender for varmt vand retur
go jagt
smeden, århus (27-11-2008) 

Overfladebehandling gasbeton Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har opført en tilbygning i gasbeton-murblokke, vedr. overfladebehandling,(pudsning) kan vi vente til foråret eller skal det gøres nu inden vinter?
Lone Johansson, Helsingør (25-11-2008) 
Svar:
Massevis af gasbetonbygninger bliver aldrig nogensinde pudset.
Så I venter til foråret. Og det er også hvad H+H anfører i "Retningslinier for vinterbyggeri"
Erik Petersen, Hillerød (25-11-2008) 

kloakering Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej håber alle I skrappe gds`s kan hjælpe
jeg skal bygge en garage som ligger op til huset. spørgesmål er, må jeg bruge den samme regnvandsafløb til både huset og garagen. ment sådan at jeg graver ned til afløb og monter en vinkelstykke som få regnvand fra garagen. garagen tg areal 48m3 husets tagareal96m3.
LKL, 4200 Slagelse (25-11-2008) 
Svar:
Det må du gerne. MÅSKE
Det må du ikke selv lave såfremt dit regnvand afledes til det offentlige net. Så skal det udføres af en autoriseret kloakmester.
Hvis du afleder til en faskine eller sø på egen parcel er det bare at gå igang. Men lav det nu ordentligt, den type sammenbygninger skal laves efter bogen, osse.
Palle Pihl, Skælskør (25-11-2008) 
Svar:
...f.eks. skal "vinkelstykke" være en "forgrening"!.
Ord, Rettes (26-11-2008) 
Svar:
findes der en bog eller et link til hvor man kan finde oplysningerne om emnet, forøvrigt tak for hurtigt svar.
LKL, 4200 Slagelse (26-11-2008) 
Svar:
Du kan måske finde noget her

http://dk.wavin.com

men igen, hvis det tilsluttet off. system, så må du ikke røre det selv!
bb, horsens (26-11-2008) 
Svar:
så blev jeg så klogere og alligevel ikke. Til Palle Pihl, hva mener du med "ordenligt" hvis nu jeg vælger at aflede til en faskine, er det bestemte typer faskiner, ell.???? kan jeg bruge dem man kan købe i div. byggemarke???
der er nemlig plads til det i haven.
LKL, 4200 Slagelse (27-11-2008) 
Svar:
Næe, mere at arbejdet skal udføres "efter bogen" uanset hvem der laver det. Der skal anvendes de rigtige materialer, f.eks. overgangsstykker mellem forskellige materialer osv.
Ikke for meget gazebind, Gaffatape og silikonesprøjte.
Det skal jo virke de næste 30år uden vedliogeholdelse og tilsyn.

Men hvis dit hus er tilsluttet det offentlige afløbssystem kan det vel næbbe svare sig at lave faskine udelukkende for garagen!
Palle Pihl, Skælskør (27-11-2008) 
Svar:
...og sandfangsbrønd før faskinen.
Ord, Tilføjes (28-11-2008) 
Svar:
husk ansøgning til kommunen hvis du laver faskine på egen grund.
det må du selv lave,men der skal ansøges om det.
Hans Kingo, www.Rasgo.dk (28-11-2008) 
Svar:
tak for alle svarerne. kan man egentlig undlade at sætte tagrender op???
er det "lovlig"?? så længe regnvandet er på eget grung. desuden nogen som ca. ved hvad det koster for en aut. kloakmester at udføre opgaven...
LKL, 4200 (21-12-2008) 

Masseovn Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har bygget en finsk masseovn, som kombineret med solvarme skal opvarme hele huset. Der er lagt varmeslanger i badeværelset, som ligger lidt afsides, og det var meningen at masseovnen skulle klare opvarmningen her. Der er installeret en 280 ltr. varmtvandsbeholder. Solfangeren har jeg styr på, men varmen fra masseovnen, som er forsynet med en kobberspiral (ca. 30 mtr.)kan jeg ikke rigtigt greje styringen på. Det var planen at den vandbårne varme fra masseovnen skulle gå ind i varmtvandsbeholderen, når den overstiger 60 grader. Returvarmen ville jeg så sætte ind i en blandesløjfe, og føre ca. 30 grader ud i gulvet i badeværelset. Når det varme vand fra masseovnen (som nok ikke leverer konstant varme) kommer under de 60 grader skal der lukkes for tilgangen til varmtvandsbeholderen, og det skal så blot ind i blandesløjfen (pumpeshunt). Hvilken ventil eller ventiler skal jeg bruge til denne styring? Evt. diagram ville være velkomment.
Per Stenz, Vrde (25-11-2008) 
Svar:
Hey, jeg har en gratis hjemmeside, som har mange nyttige links til dine spørgsmål: jeg selv ved ikke noget om det, men jeg har fået hjælp fra: http://www.pejsen.com , håber det hjælper.
jrudolph, Hjørring (16-12-2014) 

Rensning af nedtagne tegltagsten Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal have foretaget en tagrenovering af et hus fra 1955 (undertag, isolering, vindskeder, rykning mv, og ønsker at genbruge de gamle tegl. Spørgsmålet er hvordan jeg bedst, mest nænsomt og hurtigst får renset dem - de har en del understrygning og en del mos/alger på sig
Ulrik, Glostrup (25-11-2008) 
Svar:
Hej

Understrygningen skal nok fjernes mekanisk med hammer/vinkelsliber, og så skal mos og alger tages med en højtryksrenser uden for stort tryk.

Efter min mening er det ikke klogt at anvende 53 år gamle tegl ved en tagrenovering, selv om de muligvis har nogle år i sig endnu.

www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (25-11-2008) 

nyetablering af afløb til bad Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej til alle VVS-intelligente.
Jeg har købt to gamle andelslejligheder, som jeg har slået sammen. de to toiletter stod op af hinanden, så det ene af de rum er jeg nu i færd med at lave til bad. Håndvask og toilet er fjernet i det rum og planen er at lave afløb ned i toilettets (som nu er fjernet) faldstamme. Jeg har ringet til en autoriseret VVS'er, som siger at jeg bare ska have en hvilken som helst vvs'er til at smide en tragt ned i faldstammen, som derefter skal have en membran, som er vådrumssikret. Men er det lovligt at gøre det på denne måde? det vil sige uden at gå ned til underboen, forhøje gulvet og få det lavet af en vvs'er, som ikke er autoriseret, men ansat i firma og gør en vennetjeneste? kan ikke finde ud af de byggereglementer og vil ikke risikere at jeg ska rive det ned og starte forfra, når først det hele er lavet....
Maria, københavn (24-11-2008) 
Svar:
Der har da, i de seneste par uger, været nogle rigtig gode "link" til
den slags proff.håndværkere, som kan effektuere sådanne opgaver, bum.bum.bum..

autoriseret at af forbrugerstyrelsen etc. bla.bla.bla.

hvad er dit problem??

>Maria, København< ???
?, ? (24-11-2008) 
Svar:
Husk lige, at afløbet skal skylles med "Propyether-naftalinoxid" førend
manchetten monteres! Det kræver at vvs´eren har den nødvendige autorisation
fra miljøministeriet´s 1.ste departement. (Det er åbentbart et led i rottebe-
bekæmpelse)? Kommunen har sikkert fornødne dokumenter.

Søg på de respektive web-sites, og du skal finde svar!
,, . (24-11-2008) 
Svar:
Hej Maria

Det er korrekt at der kan monteres en overgang i det eksisterende afløb. Det er en renoveringsovergang så du undgår at skulle banke gulvet op. Kontakt en aut. VVS-installatør og forklar ham dit ønske, så kan han snilt montere dette gulvafløb. Det SKAL være et momsregistreret firma, altså ingen vennetjenster. Lige netop denne type arbejde er ikke GDS-arbejde, det koster dyrt hvis underboen pludselig får vand ned.
Det er ikke så kringlet for en VVSér.
Peter, Frederiksværk (25-11-2008) 

reparation af spånplade !!!!! Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej... okay, måske lidt kryptisk overskrift, men her er historien...
Et nyt møbel, en skænk i fineret eg med låger i begge ender vælter, lågerne går op samtidig med det resoultat at de to øverste hængsler bliver revet af.... skruerne bliver simpelthen rykket ud sammen med lidt matriale, som altså er spånplade....

Nu står jeg med sådan en svend, med riiiimelig store kratere - huller hvor skruerne skulle sidde...

Hvordan reparerer jeg det bedst ??? har jo overvejet noget plastiktræ eller lign.

hvad vil DU foreslå ????

mvh. Lars plovmann
lars plovmann, skive (24-11-2008) 
Svar:
Nu ved jeg hvor store "rimeligt store kratere" er, men hvis der er rimeligt små kan du proppe/trykke/ slå i trætandstikkere eller tændstikker sammen med lim ned i hullet.
Hvis det er et regulært krater kan du spartle hullerne ud med "Kemisk Metal" fra Plastic Padding. Det påstås at være skruefast, men om det passer ved jeg ikke.
Endelig kan du måske bore flere huller i hængslerne, således at der bliver plads til flere skruer i "friskt træ".
Svend Madsen, Risskov (24-11-2008) 
Svar:
Nåe, Svend Madsen, hvor ved du fra, hvor store "rimeligt store krater" er? :-)

Jeg er åbenbart ikke den eneste, i hvis indlæg der forsvinder simple tillægsord.? :-)

Spånpladelåger kan ikke repareres, dersom hængslet er brækket af.







bb, horsens (24-11-2008) 
Svar:
hej med jer 2...

Tror nu godt jeg forstår hvad Svend Madsen mener :-)

BB.... det er så ikke i selve lågerne, men i selve " korpus" altså siderne af skabet.....


Kemisk metal..... tror du mon det holder godt nok fast i træet?? Måske skulle jeg simpelthen bore hullerne op, og lime et par dyvler i i hullerne, for derefter at bore dem op og montere hængslerne igen.....

men tak for svarerne
lars plovmann, skive (24-11-2008) 
Svar:
Selvfølgelig kan det voldsramte møbel repareres.
Os der er såvel fattige, nærige og fingernemme må reparere alting selv. Osse selv om det nogle gangfe ender med gennemgående bolte.
Svend Madsen, Risskov (24-11-2008) 
Svar:
Ja, det tror jeg. Det har ikke meget med metal at gøre. Det er noget 2-komponent lime/spartel som fæstner til det meste, osse beton og nogle plasttyper.
Men P.P. har osse noget de kalder Plastisk Træ, men jeg mener at det kun er farven der er forskellig fra Kemisk Metal.
Men dyvler er nok osse fint, det drejer sig bare om at der bliver nogle ordentlige limflader.


Svend Madsen, Risskov (24-11-2008) 
Svar:
Når du siger rimelige store krater, så opfatter jeg det sådan, at der er revet
en hel flage at spånpladen, hvor skruerne har været fæstet.

Det må jo bero på et forsøg om det kan holde, den metode du vil prøve.

Jeg tror det ikke. Skader i spånplade kan faktisk kun repareres rent kosmetisk.

"Sorry" Men prøv det! skaden forværres jo ikke :-)




bb, horsens (24-11-2008) 
Svar:
Fint nok, Svend, gennemgående skruer kan holde alt :-) men det var vist
ikke lige det spørgeren efterspurgte! Vel?

På hvilket hængsel er belastningen størst?

bb, horsens (24-11-2008) 
Svar:
Jeg har med held, lavet en "lus" af træ, som jeg stemmede ind i spåndpladen.

Hvis dit "krater" feks. er 5x5 cm, så laver du en klods der er 8x8 cm (gerne lidt konisk)og stemmer dit krater ud, så din klods kan isættes med lidt god snedkerlim. Vent til det hele er tørt, inden du pudser efter (og eventuelt maler klodsen, for at matche træet)inden du sætter dit hængsel fast igen.

Held og lykke med snedkeriet
Henrik, taastrup (25-11-2008) 
Svar:
Det er den rette GDS-ånd, Henrik, taastrup. Sådan skal det være.

Men jeg er alvorlig nervøs for at bb, horsens, IKKE er faglært Tømrer, (skrives altid med stort) og derfor har svært ved at forstå de mere komplicerede reparationsarbejder, herunder indsætning af lus.

Og bb, lus er ikke kun det småkravl der antræffes i hovedbund eller ved overgangen mellem ben og hængebug. (Hvor de i øvrigt kan være slemt iriterende)

Svend Madsen, Risskov (25-11-2008) 
Svar:
Svend Madsen, hvad kan du bidrage med til debatten udover at kritisere andre?


nn, nn (25-11-2008) 
Svar:
nn, humor er bare ikke din stærke side - heller ikke.
Peter Grødlund, Hasle (25-11-2008) 
Svar:
hej...

ER / SKAL det være sådan at folk bliver sure på hinnanden, hakker på hinnanden og er nedladende over for hinnanden bare fordi man skriver et indlæg her ????

Har desværre ALT for tit set det, og syntes faktisk det er pisse negativt, ærgeligt og nedbrydende for dette elles rigtige gode forum...

Jeg takker for de svar jeg har fået.... jeg vil forsøge mig med det og se....

lars plovmann, skive (25-11-2008) 

En bøn til web-master Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Kunne det ikke være muligt at ændre startsiden i dette forum, noget lignende

http://www.it-svar.dk

det ville gøre det nemmere at følge forløbet i de enkelte emner.


Spørgsmålet er sendt videre.

venlig hilsen.
Byggeri.dk

bb, horsens (24-11-2008) 
Svar:
HØRT!.
Det har længe irriteret mig at der ikke er en "senest aktiv"- sorteringmulighed, eller lign. Har bare aldrig fået skrevet herind.
Tak til bb, og på forhånd tak til web-masteren!.
Deter, Daoplagt (25-11-2008) 
Svar:
Vi er igang med at designe det nye byggeri - som bla. vil indholde en avanceret community del. Bla. er der netop focus på en meget udbygget fora system hvor der stilles mange forskellige funktion tilrådighed.

Det er jo hele byggeri.dk vi kigger på som sådan, så jeg håber der er forståelse for at det tager lidt tid inden vi får det implementeret.

Zahid
Odsgard A/S
Zahid Butt, Glostrup (26-11-2008) 
Svar:
Tak, vi venter spændt :-)
bb, horsens (26-11-2008) 
Svar:
Ja, og få fikset den fejl med jeres banner.

Link til screenshot af påtalte fejl.

http://www.koluda.com

Får samme fejl næsten hver gang jeg logger på, er jeg den eneste ???
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (20-12-2008) 

Afløb i gulv på badeværelse Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej.. Jeg er ved at renovere et badeværelse, men bliver i tvivl om hvorvidt der både skal være afløb i brusekabine og i gulvet under vasken. Eller det er nok med et afløb i brusekabine.
Evy Rich Steffensen, Korsør (24-11-2008) 
Svar:
Hvis der er overløbssikring på vasken, så er der ikke krav om gulvafløb
under vasken. Nogle vil påstå, at det er god håndværkerskik at etablere
et gulvafløb under vasken, men det er den unde per..... ikke til at komme
ind under et, som oftest, ophængt skabsarrangement og rense det gulvafløb!

Sørg for at der er rigeligt fald i brusenichen, så er der ikke noget problem.

Og noget andet er, at hvis laver opkant ind til brusenichen, så er det kun
den der er våd-zone :-)
bb, horsens (24-11-2008) 
Svar:
Hej

Gulvafløbet skal selvfølgelig placeres så der er adgang for sevicering og derfor ikke inde under et skabsarrangement, men ude hvor det er let tilgængeligt.

Det er rigtigt som bb skriver at hvis der er oveløbssikring på håndvask, badekar o.l. er der ikke krav om gulvafløb udenfor brusenichen, også selv om der bliver etableret en opkant.

Selv om der bliver etableret en opkant, er gulvet i hele badeværelset og 10 cm op ad væggene vådzone, og skal behandles som sådan.

www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (25-11-2008) 
Svar:
Jamen du har da helt ret, dbu, selvom det kan synes overflødigt at vådrumssikre
hele gulvet, "sorry" :-)
bb, horsens (25-11-2008) 
Svar:
Tak for nogle gode svar.

Mvh Evy Rich Steffensen
Evy Rich Steffensen, Korsør (26-11-2008) 

Skimmelsvamp Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Kan der opstå skimmelsvamp i en mur? Hvilken farve har det evt.?
Da nny, Hedensted (24-11-2008) 
Svar:
Ja, oftest sort
bb, horsens (24-11-2008) 

Decra tag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Jeg har købt en ejendom hvor der er mulighed for at lave op til kip. Der er lagt nyt Decra tag i 2001, men der er ikke noget undertag. Hvilke krav skal overholdes for, at dette kan lade sig gøre? Skal der nyt undertag på?
Danny Herløv, Hedensted (24-11-2008) 
Svar:
Decra påstår i deres materiale at det ikke er nødvendigt.

DUKO, Dansk Undertagsklacifivering Aps. har en lille test, hvis resultat også antyder at det ikke er nødvendigt.

Personligt kunne jeg godt være lidt bekømret for kondensdannelse og dryp/fugt i isoleringen.

http://www.duko.dk
http://www.icopal.dk
Hans Nielsen, Hedehusene (24-11-2008) 
Svar:
Ikke noget problem, Decra kan ligge uden undertag v/ taghældn. fra 12-45gr.

Det, der er vigtigt er, at din dampspærre er tæt, samt at du holder din isolering min. 45mm fra underside af lægter, og at ventilationsforholdende over isoleringen er i orden.

Du kan evt. bruge denne

http://www.icopal.dk

som tjekliste, om taget er korrekt oplagt.

bb, horsens (24-11-2008) 
Svar:
Du må ikke lægge Decra ud kondensdug/undertag , sådan er reglerne.
de fandt ud af at decra selvfølgelig kondenserer så derfor tog de beslutningen for en 5-6 år siden at det derfor skulle være et krav.

www.poulhvitved.dk, birkerød (26-11-2008) 
Svar:
Hvem er "de"
Og hvor er reglerne?
Jørhen Høst, Kalunborg (26-11-2008) 
Svar:
Ifølge Icopal´s vejledning, kan Decra stadig oplægges uden undertag!

Keramik bestrøningen gør, at kondensvand vil løbe ud i pladesamlingerne.

(Decra Classic)

Mht. Decra Elegance, kan jeg godt forestille mig, at det kunne være
nødvendigt med et undertag, idet denne plade er mere tæt i overlæggene.

I dette tilfælde ligger taget der jo, og der mener jeg ikke, der er noget
at frygte, sålænge dampspærren udføres korrekt, og at ventilationsfor-
holdende i øvrigt er i orden.
bb, horsens (26-11-2008) 

hylende gulvvarme Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej

Vores gulvvarme er begyndt at hyle. Det hyler i skabet hvor det er tilsluttet - er det pga. af luft i systemet?
henriette, sæby (24-11-2008) 
Svar:
1. Hvis det er en "elektronisk" hyletone er der fejl på styringen.
2. Det kan godt være pumpen. Hvis der sidder en stor skrue på midten af pumpen, så prøv at løsne den, derved lufter du pumpen ud. Der kan godt komme en lille smule vand, det er dog uden betydning.
3. Tjek om der er vand på anlægget. Der skal normalt være mellem 1-2 bar tryk.
4. Det kan være den ventil der styrer fremløbstemp. på vandet i gulvvarmen, prøv at åbne el. lukke den, måske lyden forsvinder.

Er det ingen af ovenstående, så må du komme med flere informationer så vi kan hjælpe.
Peter, Frederiksværk (24-11-2008) 

Tilslutning af håndvask afløb til faldstamme Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Må man tilslutte Håndvask afløb til toilet faldstamme?
På forhånd tak
Payam, KBH (24-11-2008) 
Svar:
nej, det er autoriseret arbejde
sa, od (24-11-2008) 
Svar:
nej, det er autoriseret arbejde, men man må godt fagligt.
Peter, København V (24-11-2008) 

yderdør Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har lige fået monteret 2 stk 2-fløjede yderdøre fra Rødbo og undrer mig over udformningen af dørtrinnet.Døren støder op til en metalskinne i hele dørens bredde som det eneste.Den er ikke isoleret og ikke mere end 2mm bred(ca. 2cm høj).Udover at være en kuldebro (Der er koldt ved gulvet i 1-2 meter fra dørene)er den ikke behagelig at træde på.Er det en almindelig konstruktion?
Henrik Mogensen, Søborg (24-11-2008) 
Svar:
Nu er der ikke noget, der er almindeligt, det aftaler man på forhånd.

Den løsning du har fået leveret, er en bundskinne til nedstøbning, og
anvendes normalt kun i garage-/industridøre.

En facadedør bør udføres enten med hådttræsbundstykke eller lavt
kuldebroisoleret alubundstykke (lev. også ofte med påsat hårdttræs beklædning
indvendig).

Hvad har du bestilt med?
bb, horsens (24-11-2008) 
Svar:
Jeg har ikke specificeret dørtrinnet men bestilt dem som terassedøre.

henrik, søborg (24-11-2008) 
Svar:
Hvis der kun sidder en galv. skinne på højkant i bunden af karmen, så
er det ikke den rigtige løsning til en terrassedør.


bb, horsens (24-11-2008) 
Svar:
tak for svar BB
henrik, Søborg (24-11-2008) 
Svar:
Det er en ommer til Rødbo.
En sådan metalskinne bruges ikke til private mere, er et levn fra fortiden.
På rødbos hjemmeside vises alene billede af dør med hårdttræsbundkarm, og det er det du skal forlange, intet mindre.
Forudsat at du naturligvis ikke har accepteret en ordre med metalskinnen.

En, tømrer (25-11-2008) 
Svar:
Det var noget vi lærte som lærling for 40 år siden. Det med den skinne :-))
den, gamle (25-11-2008) 
Svar:
Som direktør for Rødbo kan jeg oplyse, at dørene er leveret med et hårdtræsbundstykke og i dette er der monteret en galvaniseret jernskinne som danner fals mod tætningslisten.

Christian Smidt, Haderselv (28-11-2008) 
Svar:
Dirktør Christian Schmidt /Rødbo, har ret i sin beskrivelse af dørtrinnet.
Jeg har fået leveret døre der er anderledes end jeg havde forventet med en ,for mig, ualmindelig konstruktion når man betænker at det er en terrassedør med livlig sommertrafik i bare fødder; en metalkant på 2 mm i bredden er ikke behagelig at træde på.Mit spørgsmål har været/og er om dette er en normal konstruktion til dette brug?Det er det iflg. Christian Schmidt.
Henrik Mogensen, Søborg (28-11-2008) 
Svar:
hvordan hulen kan der være så vidt forskellige syn på en bundkarm.
den skal være af hårdttræ hele stykket, eller aluminium, også hele stykket.
jernskinnen er fortid, direktør, få den ud af produktionen.
kurt, - (28-11-2008) 

Kan der etableres et varmelager i e n krybekælder? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej!
Jeg har et gammelt stuehus fra 1924 på ca 300 kvm i to etager. Der er dobbeltmur, men mellemrummet er ca. 3 - 5 cm, så det er ikke realistiskt at hulrumsisolere.
Derimod har jeg overvejet at fylde krybekælderen under huset op med sand og lave et "varmelager". Samtidigt også at isolere op mod selve gulvet så der ikke kommer for store varmespændinger og udtørring i dette.
Varmen vil jeg hente via solfangere eller varmepumper (jord- eller luft-).
Min tanke er at det varme sand vil opvarme hulmurens luft og at man samtidigt vil kunne tappe varme til resten af husets forbrug når der er kapacitet til rådighed i sandlageret.
Er der nogen der har erfaringer med ovenstående og/eller en ide om hvordan det gøres korrekt?
Mvh
Jan Nyboe

Jan Nyboe, Brønderslev (24-11-2008) 

Ny rude til VELUX vindue Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej...
Jeg har et 70ér hus med VELUX vinduer i. Den ene rude er punkteret og jeg har derfor besluttet at sætte ny lavenergirude i. Har forespurgt hos VELUX og ved den lokal glarmester - den lokale er KLART BILLIGST...
Derfor har jeg brug for det præcise glasmål til bestillingen - kan du hjælpe!! Fået oplyst at ruden hedder IPN2 0059 C og er 16 mm, vinduer måler 78 x 140 cm, indvendig glasmål (altså det der kan ses inde fra) er 53,4 x 108 cm.
Kan du oplyse præcise mål, for den rude jeg skal bestille??
På forhånd tak :-)
Per Sørensen, Aabybro (24-11-2008) 
Svar:
Hvis den lokale virkelig er KLART BILLIGERE, så må han jo selv finde ud
af glasmålet, et komplet sæt fra velux koster kr. 652,00 + moms, det er
i mine øjne svært at være "klart billigere" her, uden at man får en ringere
rude. Veluxruden er bla. m/hærdet glas udv. det tror jeg ikke den lokales er,
hvis han gøre det "klart billigere"
bb, horsens (24-11-2008) 
Svar:
Der bliv monteret almindelige termoruder i Veluxvinduer fra 1972 til 1994, (som standard).
Det er ikke så svært at finde målene. Øverste og nederste glasliste skal afmonteres.
Gunnar Glar, Skødstrup (24-11-2008) 

fasekompensering Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hej hvad er fasekompensering, hvad bruger men det til??
kenneth, nærum (23-11-2008) 
Svar:
Når man sender vekselstrøm gennem en spole ( lysstofrør, motorer mm) sker der en forskydning mellem spænding og strøm. Disse elementer forløber som sinuskurver og det er disse kurver der ligger forskudt.
I en spole er spændingskurven forud for strømkurven, mens det modsatte er tilfældet ved en kondensator.
Derfor fasekompenserer man ved at koble kondensatorer på kredsløbet så deres forskydninger ophæver hinanden.
En parallelkreds af kondensator og spole giver en meget stor modstand ved en bestemt frekvens ( resonansfrekvensen) Dette princip benyttes ved stationsindstilling af radioer.
Bliver spole og kondensator serieforbundet, kortslutter kredsløbet ved en bestemt frekvens, til gengæld vokser spændingen over hvert element til høje værdier.
Alt dette kan bedst vises ved hjælp af trigenometri. Betegnelsen cos fi er netop et udtryk for faseforskydning.
HCJ, Odense (24-11-2008) 
Svar:
det var da lidt tekniske svar jeg har fået, jeg er ikke sådan elektriker, kan du for klarer så "kort", hvorfor man skal bruge det, og kan jeg bruge det der hjemme :-)? tak for svaret
kenneth, nærum (24-11-2008) 
Svar:
Det er lidt tungt stof og ikke let at forklare med få ord.
Hvis du har et lysstofrør sidder der sikkert en kondensator i serie med kredsløbet. Det er en fasekompensering. Det bevirker at netstrømmen bliver mindre for den samme effekt.

Større anlæg er forsynet med to målere, en KVA måler og en KW.
Effekt måles i Watt og er lig spænding gange strøm.( den effektive strøm)
Det samme er VA men her måles også den strøm der ikke bidrager til effekten.
Selvom de to målere sidder ved samme tilslutning ved en virksomhed vil de ikke vise det samme. Forskellen mindskes med fasekompensering.
HCJ, Odense (24-11-2008) 
Svar:
okay, dvs. at man får simpelthen ikke mindre el-regning, men mindre netstrøm??
har jeg forstået ret?
kenneth, nærum (24-11-2008) 
Svar:
Ja hvis du betaler efter KWh.
HCJ, Odense (25-11-2008) 
Svar:
P = U x I x cos fi.
Effekt = spænding x strøm x vinkel (cos fi) mellem spænding & strøm.
Ligger spænding & strøm i samme retning (det gør de i en el-radiator), er vinklen = 0, og cos fi er = 1.
Effekten bliver derfor U (230V) x I (10A) x cos fi (1) = 2300 Watt.
Ligger spænding og strøm f.eks. 45 grader forskudt fra hinanden( det kan de gøre f.eks. i en motor), bliver cos fi = 0,707.
Effekten bliver derfor U (230V) x I (10A) x cos fi (0,707) = 1771 Watt.
Da kablet i vejen skal kunne holde til de 10A, er forsyningsselskabet interesseret i at kunne få fuld betaling (2300 Watt), og derfor forlanger de cos fi rettet op til 1. Det gøres med en kondensator, og kaldes fasekompensering.
Håber ikke det er for teknisk.


xx, xx (26-11-2008) 
Svar:
Lidt svært var det nu.
Så hellere Einsteins generelle relativitetsteori, det ved man da hvad er.
N. Bord, Måløv (26-11-2008) 

Brandhæmning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er der en der kan fortælle mig hvad man fylder op med rundt om hanebåndene i en isoleret gipsvæg, skal det være noget specielt brandhæmmende eller kan man bare bruge almindelig byggesilicone.


Erik Nielsen, Kalvehave (23-11-2008) 
Svar:
Almindelig.
Det er jo hanebåndene der er det brandbare!
Kalle L, Hørby (23-11-2008) 
Svar:
brug acrylfuge, silicone er ikke til at male på
sa, od (23-11-2008) 
Svar:
I "Klamphuggerne" på DR1 forleden fremgik det fra en fagperson at der skal anvendes en speciel fuge-masse, med en hvis modstandsdygtighed over brand.
Hensigten er at brand ikke skal kunne udbredes gennem sprækken efter at have brændt/smeltet fugemassen væk.
I.L.D., Ogvand (24-11-2008) 
Svar:
Branddrøj fugemasse eller brandskum.

Det var vist brandskum de brugte i klamphuggerne.


Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (24-11-2008) 
Svar:
Ja, men det kommer jo an på om det er en brandklacificeret væg - eller ej. BD30 f.eks. Men der må vel ikke gå træværk helt igennem en BD30 væg.
En almindelig skillevæg er der ingen krav til.
Kalle L, Hørby (24-11-2008) 

Fugt i hjørnerne i helårsisoleret fritidshus Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vores helårsisolerede fritidshus består af et 40 m2 grundhus og to tilbygninger af ca 15m2 per styk. Det er i tilbygninger problemet er opstået. Hjørnerne bliver fugtige, nærmest våde og har fået mørke plamager. Vi prøver at lufte ud så hyppigt som muligt, men det er stadig svært at komme problemet til livs. Huset står på støbt
fundament, og er steder blevet hævet med lecablokke , jeg endnu ikke har fået
pudset op. Jeg har gravet ud omkring huset ca. 30 cm ud fra fundamentet og
ca 30 cm i dybden.

Mit spørgsmål er om problemet kommer udefra , og er det et stort og dyrt kirugisk
indgreb for at komme problemet til livs, eller kan det simpelthen løses ved at få installeret klimaanlæg?

Info:
I grundhuset har vi en brændeovn som varmer op, men varmen når ikke altid
ud i tilbygningerne. Derfor har vi elvarme til at supplere i tilbygningerne. Husets temperatur er svingende da temperaturen falder i dagtimerne når vi er på arbejde.
- Kan dette være problemet?
Lasse K, kbh (23-11-2008) 
Svar:
Når det kun er hjørnerne den er gal med har det med ventilation, opvarmning, kondens, og for lidt isolering, at gøre.
Luftcirkulationen er for dårlig ude i hjørnerne.
Det kan gøres forskelligt: Bedre varmeisolering, lavere luftfugtighed, højere temperatur, mere effektiv ventilation.
Nu ved jeg ikke hvilken type klimaanlæg du tænker på, men alt andet lige ville jeg da bruge pengene på efterisolering. Det det er der nemlig profit i.
Hans Larsen, Greve (23-11-2008) 
Svar:
Nemlig, Hans Larsen, mere profit for isoleringsfabrikanterne!!

Næe, se at få pudset den sokkel, lecablokke er utætte som en si, og derfor
vil vindbelastning kunne presse vand ind i konstruktionen!. Og husk, pudset
skal min. 5 cm under lecablokkene!

Nu siger det, at du har gravet 30x30cm ud, ikke ret meget om undergrundens
beskaffenhed, men måske der skulle have været etableret omfangsdræn??


bb, horsens (24-11-2008) 
Svar:
Måske har du ret - eller osse har du ikke.

Det er i hvertfald påfaldende at det kun er i værelsernes hjørner, der er problemer.

Men det er da rigtigt at det kan være udmærket at få afsluttet murearbejderne - nu hvor der ikke er særlige varmeproblemer :o)
Hans Larsen, Greve (24-11-2008) 
Svar:
Jeg ved om jeg har ret eller ej :-) men der også lige noget , der lige ringer!

Gad vide om vindskærmen bag klima-skærmen er udført korrekt?

Nu fortæller spørgeren ikke noget om, hvad klima-skærmen består af, men
da det er et fritidshus, vil jeg umiddelbart tro, at det er udført med
en let beklædning?

En sådan er på ingen måde vandtæt, og skal heller ikke være det!

Det er den bagvedliggende vindskærm, der skal sikre at vand/fugt ikke kan
trænge ind-/op i den bagvedliggende konstruktion.

bb, horsens (24-11-2008) 
Svar:
PS: I disse konstruktioner er det oftest v/hjørner og dør/vinduestilslutninger,
at der er problemer! Jeg må formode, at der de nødvendige papindlæg v/sokkel, og at disse er udført korrekt.
bb, horsens (24-11-2008) 

MDF plade som vinduesplade Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er det en ok løsning at bruge MDF plade, 40 mm. tyk, som vinduesplade?. Vil fræse den ene side af pladen så der fremkommer en fer der passer ind i vinduets not.

Spørgsmålet er om pladen skal behandles mod fugt - specielt undersiden af pladen der vil ligge på legakuglerne i hulmuren.

Hvordan med dampspærre?.
K.P., Viby (23-11-2008) 
Svar:
Ja, det er okay.

Husk dog damspærre på bagsiden af MDF pladen, læg et stykke plastic ud på væggen klæb den evt. fast i kanterne og under vinduet med butyltape , og klods så vindues pladen op.


Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (23-11-2008) 

titan olietankinstallation Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har købt en titan plasttank og foreskriftmæssigt gravet kobberrør ned i grus. Men jeg kan ikke finde info om, hvordan jeg skal montere 10 mm røret henne ved tanken. Stikker man bare røret ned via bøsningen og hvor langt skal røråbningen -indtaget - være hævet over bunden af tanken?
Tilsyneladende skal der ved tanken monteres en hane/ventil - men hvilken type skal det være -og er der særlige ting man skal være opmærksom på ved samlingen?
Når jeg skal slutte min nye tank til, kommer der uundgåeligt luft ind i systemet - sker der noget ved det?( har nyt fyr og fyrkedel)
en tegning eller lidt vejledning ville være rart!
ole S.
ole S., ølsted (22-11-2008) 
Svar:
Mon ikke levereandøren af den Titan plasttank kan levere den vejledning.
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (23-11-2008) 
Svar:
Prøv at google "Titan plasttanke" og du får en masse links med brugsforvirringer og dvs. andre hjælpende links.
GDS'er, Sønderborg (24-11-2008) 

Tilstoppet toilet/afløb Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Mit afløb fra toilettet og udtil brønd er mere eller mindre stoppet til. I hvert fald har vi hele tiden problmer med at trække ordenligt ud. Den brønd hvortil afløbet fra toilettet fører ud til er dækket af fliser. Inden jeg river fliserne op og får en kloarkmester ud vil jeg prøve alternativer. Jeg har prøvet med kausisk soda, helde store mænder vand i toilettet for at få så meget tryk på som muligt, og meget mere.... intet af dette har hjulpet synderligt.

.....Er der nogen der et godt forslag?
Erik, Køge (22-11-2008) 
Svar:
Af med fliserne, spule fra brønden mod toilettet.
Inden du lægger fliserne på igen hæver du dækslet til niveau med fliserne.
Kurt, Kom Forbi (22-11-2008) 
Svar:
Nu skriver du ikke noget om, hvor gamle installationerne er?

Du er nødt til at få foretaget en TV-inspektion af anlægget.


bb, horsens (22-11-2008) 
Svar:
hvis du har hældt fast kaustisk soda ned i rørene, har dette sikkert bidraget til yderlig tilstopning. Perlerne kan danne en stor klump hvis der ikke er tilstrækkelig vand til stede.
Men ærlig talt: Vi har lige fået efterset og renset vores udendørs kloakrør, til under 300 kr. En utrolig sympatisk og venlig kloakmester brugte over 1 time på matriklen med spuling og med at efterse vores rør (tæthed mv). Det er vist en overkommelig pris. Og det er endda en Københavner pris.
Så kontakt din kloakmester, det er ikke umagen værd selv at "pille rundt" med rørene.
Hansen, Glostrup (23-11-2008) 

Her vises 7585-7609 indlæg ud af 31461.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »