» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 649-673 indlæg ud af 923.   « Forrige 25       Næste 25 »

Savsmuldstarpet ned fra gipsvæg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg vil gerne have fjernet noget savsmuldstarpet fra gipsvæggene i min stue. Kan det gøres og hvordan? Jeg syntes løsningen med at sætte en ny gipsplade udenpå er en lappeløsning, som medfører andre problemer ved vindueskarme, dørkarme mm. Tapetet skal NED. Hvem kan hjælpe?
Søren Andersen, Aalborg (30-11-2003) 
Svar:
Damp det forsigtig af, hvilket tapetklister er der brugt før?
Familie Huse, Ubberød (01-12-2003) 
Svar:
Jeg kender ikke noget til tapetklisteret eller hvad der evt gemmer sig indenunder. Jeg har kun haft huset et års tid.
Søren Andersen, Aalborg (02-12-2003) 
Svar:
Hej Søren
Problemet er, at gipspladerne højst sandsynligt er forlimet/grundet med det man kalder en plastgrunder, mikrodispers og ikke en alkydgrunder, vandig, som p.g.a oliemolekylernes lille størrelse trænger væsentligt længere ind i gipskartonen end plastpartiklerne i mikrodispersionen gør. Herved opnås ikke den "forankring" til gipskartonen, som er nødvendig for, at du skal kunne afrense et eller flere tapetlag på et senere tidspunkt.

En mikrodispersions partikler kan i forstørret udgave forholdsmæssigt i størrelse sammenlignes med fodbolde i stedet for knappenålshoveder (oliemolekylet), og vil derfor typisk lægge sig uden på overfladen, i stedet for at trænge ind i denne. Fint nok på fx et grov pudslag, men skidt på en finporøs gipskarton!

Når du afdamper det malede savsmuldstapet, så går der selvfølgelig en rum tid, inden dampen når igennem malinglaget ovenpå tapetet. Og dette også selv om du måske indledningsvis perforerer den malede overflade med en "Fakir" eller en akustikrulle (specielt stykke tapetværktøj med små pigge, der ved rulning prikker små huller i den malede overflade).

Der kommer derfor ofte for meget fugt til kartonen på gipsens overflade, og den spalter/bliver ødelagt når du efterfølgende skraber tapetet af.

"Redegørelsen" blot for at orientere dig om hvad problemstillingen er. Du har nemlig kun to muligheder efter min mening:

1. At afrense savsmuldstapetet med "klistermetoden". Alm. billig celluloseklister, der oprøres i svær konsistens og påføres overfladen i et noget fyldigt lag, hvorefter der umiddelbart efter opsættes en gang plastfolie (tyndt afdækinigsplastik) som børstes let fast i den våde klister. Efter et døgns virketid løfter du plastfolien fra i et hjørne, og checker om malinglaget/tapetet er blødgjort nok til at du forsigtigt kan skrabe laget af. Er det ikke det venter du yderligere noget tid og prøver igen. Kunsten er at tapetet blødgøres lige akkurat det der er nødvendigt - hverken mere eller mindre - og afrensningen finder sted inden gipskartonen også er blevet blød. Prøv derfor metoden indledningsvis på fx en enkelt kvm, og opnå herved erfaringen med metoden.

Alternativt kan det vise sig nødvendigt, at fuldspartle den malede overflade i stedet. Fx med en såkaldt letspartelmasse, se mere herom på www.husetoghaven.dk hvor du bruger søgeordet "spartelmasse", så kommer artiklen frem.

Held og lykke med resultatet!
Søren Bach, www.farvebasen.dk, Herlev (03-12-2003) 
Svar:
Tak for det lange og fyldige svar til Søren Bach fra Farvebasen.
Søren Andersen, Aalborg (03-12-2003) 
Svar:
Velbekomme, men det var desværre ikke fyldigt nok!
Der findes faktisk en opskummet type glasfilt, der kan anvendes som en type udglattende grundpapir ovenpå savsmuldstapet. Filten har fået navnet "problemløseren" og kan leveres via alle Farvebasens butikker.
Så hvis du ikke er færdig med at spartle allerede er der her endnu en mulighed til samlingen!
Med venlig hilsen
Søren Bach, www.farvebasen.dk, Herlev (17-12-2003) 


Indervægge i huset Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg er ved at se på et hus, men jeg har et problem, som jeg ikke ved så meget om. Huset er bygget af mursten udvendigt, men af letvægge (gips) indvendigt. Jeg ved ikke hvordan man har lavet disse vægge, men spærene må vel bæres af ydermuren eller hvad. Der ligger godt nok en rem hele vejen rundt.Er det noget jeg evt. vil få froblemer med. Og hvad gør jeg hvis jeg gerne vil isolerer lidt mere med isoleret belagt gipsplader.
mvh
Henrik.
Henrik Thomsen, Aalborg sv (29-11-2003) 
Svar:
spærrene ligger på remmen, så de løber ingen steder !
Opbyg af skillerumslægter eller tykkere tømmer(alt efter ønske på isoleringstykkelse) en ny forskalling indvendig, kom isolering i, og ny gips udenpå
CEJ, HOLBÆK (11-12-2003) 

Isolering af massive murstensvægge Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg er ved at gennemrenoverer et gammelt byhus fra 1880érne. Mine ydervægge er massive murstensvægge, dvs. at jeg bliver selvfølgelig nød til at isolerer disse vægge. Jeg gør det med stålskelet, Rockwools A-batts, dampspærre og gipsplader. Mit spørgsmål er isoleringstykkelsen. Væggene er er både 2 og 3 sten-tykkelse. Kan jeg nøjes med at isolerer med 50 mm, eller vil det have en for dårlig effekt. Skal jeg op på 75 mm eller 100 mm. Mit "problem" er jo at jeg gør rumene mindre. Skal jeg holde 20 mm fri luft mellem murstensvæggen og isoleringen eller kan jeg isolerer helt ud til stenene? Jeg vil meget gerne høre om der er nogle der har nogle meninger, kommentarer eller gode råd og erfaringer. På forhånd tak.
Lars Andersen, Odense (26-11-2003) 
Svar:
Hej Lars
Før man isolerer - med ca. 50 mm. afstand til eksisterende bagmur - er der nogle undersøgelser, der forinden skal være afklaret.
Forudsætningen for et godt resultat er, at der ikke må kunne forekomme opstigende grundfugt i murværket. En sikring mod fugt kan være udført med pap, stålplader eller via injektionsfugning ved overgangen mellem fundament og facademur.
Det skal bemærkes, at sålænge muren ikke er isoleret, vil eventuel opstigende fugt fordampe og blive optaget af den varme rumluft. Er der først isoleret, vil fugten let kunne føres videre op i murværket for efterfølgende at kunne medføre svampeangreb i ovenliggende bjælkekonstruktioner.
Vækst af skimmelsvampe vil tillige kunne opstå på et relativt tidligt tidspunkt. Det nedbryder ikke direkte bygningskonstruktionerne - men vil kunne skabe basis for et dårligt og sundhedsskadeligt indeklima. Eksempelvis kan det nævnes, at alle organiske materialer vil kunne angribes af skimmelsvamp.
Jeg vil anbefale, at du tager kontakt til et specialfirma der analyserer og rådgiver omkring disse fugt-problematikker inden isoleringsarbejdet startes op. Eksempelvis kan nævnes: http://www.bmd.dk

Med venlig hilsen
Ivan Bloch Harpsøe
Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens (27-12-2003) 

Ikke opvarmede sommerhus vægge Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg er ved at ombygge og isolere et sommerhus som ikke opvarmes om vinteren. Det betyder, (iflg. Rockwool) at der ikke skal opsættes dampspærre, da der ellers vil kunne dannes damp invendigt. Derfor er det vigtigt at væggene kan ånde.

Jeg isolerer og opsætter gipsvægge.

Spørgsmålet er så, hvordan jeg afslutter. Kan jeg opsætte glasvæv el. filt og male med en diffusionsåben maling? Hvis jeg maler med plastikmaling lukker jeg væggen, og danner I princippet en dampspærre?



Lars Møller, Rørvig (18-11-2003) 
Svar:
Hej Lars

Med dit spørgsmål bidrager du formentlig til den myte; at en plastikmaling skulle være diffusionstæt.

Det er malingtypen imidlertid langtfra, vi er nede i en såkaldt PAM-værdi på ca. 2-5 (en lille PAM-værdi er = en stor vanddampgennemtrængelighed), og sammenligner du med fx en svær plastfolie (dampspærren), så er du oppe omkring de ca. 1200 i PAM-værdi, så det er som nat og dag.

Med andre ord kan du roligt bruge en plastikmaling til dine vægge, det er vi mange sommerhusejere der har gjort før dig, og det uden "at tabe pusten" af den grund.

Filt- og eller glasvæv opsat i vævlim er heller ikke noget problem i denne retning, men gør dig selv en tjeneste ved at være særlig omhyggelig med spartelarbejdet på gipspladerne - det er næsten det der bestemmer om resultatet bliver vellykket eller ej.

God arbejdslyst!
Søren Bach, www.farvebasen.dk, Farum (18-11-2003) 

fugt i ydervæg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har i mange år haft et pudset hus med kælder uden fugtproblemer. I forbindelse
med den varme sommerperiode er der pludselig
blevet fugtige indermure, hvad skyldes dette?? og hvad kan man gøre?? Huset er malet med Flyger murmaling.


Lise Nielsen, Horsens (10-11-2003) 
Svar:
Hej Lise
For at du vil kunne bedre dit indeklima på sigt, vil jeg gerne nævne nogle karakteristiske forhold omkring problematikken - fugt.
Generelt skal man (næsten altid) lufte ud for at borteliminere overskydende fugt fra boligen. Samtidig skal man også være opmærksom på at sensommeren - omkring august - kan frembyde en kombination af høj temperatur og en relativ høj luftfugtighed. I nævnte tidsrum vil en tilførsel af udeluften til et kælderrum med lav rumtemperatur ofte resultere i, at fugten kondenserer på de noget koldere vægge, som oftest er forekommende i kælderetagen.
I dette tidsrum kan man måske indskrænke tilførslen af udeluft.
Man lejer eksempelvis en affugter på forsøgsbasis i byggemarkedet - fx Silvan. Når man kender den affugtningskapacitet der skal til, vil man være bedret rustet til at vide, hvilken affugter man på sigt bør erhverve sig.
Når der er tale om en kondenseringsaffugter, virker affugteren ved, at denne suger rumluften gennem et kølegitter, hvorved rumfugten nu forvandles til flydende vand, som opsamles i en spand eller medfølgende beholder. Husk at lukke døre og vinduer mv. sålænge affugteren kører, idet, det alene drejer sig om at affugte dit hus.
Vil du borteliminere risikoen for skadelig skimmelvækst på fx. kældervægge, må disse alene være overfladebehandlet med u-organisk maling eller kalk. Ikke noget med plastikmaling eller andre materialer af organisk oprindelse. Malingen skal være silikatmaling.
Ivan Bloch Harpsøe (håndværker / arkitekt), Assens (28-12-2003) 

Hesian væk fra gasbetonvæg, Hvordan? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Min mnd og jeg har lige købt et hus, med det famøse Hesian i stuen. Det sad selvfølgeligt "løst" i det hjørne vi startede, men det gjorde det ikke hele vejen rundt. Så mit spørgsmål er så:
Hvordan får vi resten af tapetet af uden at skade gasbetonvæggen? Det er muligt at skrabe noget af det væk, men en af væggene sidder hele bagbeklædningen tilbage. Er der ikke nogle der har en masse gode råd, for det er lidt for sent af leje en dampmaskine.
Please hjælp os.
Tine Gudmand, Espergærde (05-11-2003) 
Svar:
Hej Tine

Hessian er sat op med en vævlim, så det kan være lidt vanskeligt, at få blødgjort bagpapiret nok inden du renser det af. Og det er blødgøringen der er nødvendig for at du ikke ødelægger underlaget/gasbetonen for meget ved afskrabningen.

Tapetafdamperen er derfor det mest effektive middel til afrensning. Men også flere/mange gange påføring af vand - gerne tilsat et tapetopblødningsmiddel (fordampningshæmmende middel)- er en mulighed, og her er kunsten, at du ikke skraber laget af før det virkelig er blødgjort nok.

Får du alligevel et par sår i væggen klarer du let disse ved en pletspartling med en sandspartelmasse.

Held og lykke med huset og resultatet!
Søren Bach, www.farvebasen.dk, Farum (06-11-2003) 

Let skillevæg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal lave et let skillevæg i et rum med profilbrædder på loftet. Skillevæggen skal gå paralelt med profilbrædderne.
Er der noget jeg skal være opmærksom på?
Michael Jensen, Ringsted (30-10-2003) 
Svar:
Ja, du skal lige se efter om brædderne sidder ordenlig fast.
Det ville osse være smart at gå skillevæggen til at flugte profilbrædderne.
Mogens Larsen, Skillingested (01-12-2003) 

Krydsfiner på væg i bad Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Mit badeværelse skal renoveres og i den forbindelse skal jeg have en indbygget cisterne. Den står i modsatte hjørne som brusekabinen og er derfor udenfor det våde område.
Jeg skal have bygget en "kasse" omkring cisternen.
Der skal fliser på gulvet med en kant rundt langs væggen og rundt om "kassen" på ca. 7cm.
Resten af "kassen" skal spartles, filt pålimes og derefter males.
Må jeg anvende vandfast krydsfiner til at opbygge "kassen" omkring cisternen ?

Bjarne Jørgensen, Tranbjerg (24-10-2003) 
Svar:
Hej Bjarne
Ja, du må gerne bruge en vandfast krydsfinér til at opbygge kassen omkring din cisterne, men måske ville jeg prøve kigge på en kalciumsilicatplade som jeg mener vil have en bedre overflade for din filt og maling samt det er en uorganisk plade der ikke optager fugt. Denne pladetype fås også med en færdig overflade med laminat som kunne være en mulighed for dig. I så fald ville jeg nok lade sokkelflisen køre igennem som en slags fodspark der ligger en smule tilbage i forhold til selve kassen.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (24-10-2003) 

Pudse plastmalet murstensvæg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvordan bærer jeg mig af hvis jeg ønsker at pudse /vandskurre en plastmalet murstensvæg med rimelig dybe fuger
Poul Erik Nielsen, Sæby (13-10-2003) 

Pudsning af væg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har et hus fra 1893 med pudsede vægge, der skal til og ha' glasvæv på. Nogle steder er pudsen faldet af i store bider, nogle steder helt ind til murstenene. Hvordan pudser jeg det op igen? Er det nok med sandspartel?
Christian, København (05-10-2003) 

Leca- blokke på murstens væg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg er ved renovere en gammel stald bygning, som støder op til stuehus. Jeg skal have hævet ydervæggene som er i mursten, båd for og bagmur. Er det hensigtsmæssig at murer lecablokke oven på mursten. ? og er det praktisk, når remmen skal hvile på lecablokkene ? Når projektet er færdig, skal staldbygningen pudses op ligesom stuehuset
Claus Olsen, Slagelse (21-09-2003) 

MULTIFUNKTIONEL VÆG Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Lige nu har vi et køkken og et værelse der ikke er adskilt af nogen væg.
Vi kunne godt tænke os at lave en væg der kan slåes ned så det bliver et bord inde i værelset, således at man får et køkken alrum.

Findes der en god løsning på dette?
John, Århus (18-09-2003) 

glasvæv/filt i loftet plus væg - men i hvilken rækkefølge Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej forum,

så er jeg ved at være færdig med at spartle/pudse mine gipslofter, og væggene er også ved at være helt plane efter at have renset dem helt ned, spartlet huller m.m. Nu mangler den sidste del, nemlig at sætte glasfilten op på loftet og væggene.

Mit spørgsmål: hvordan sikrer jeg en god og pæn overgang mellem loft og væggene? jeg ville helst sætte filten i loftet først og tage væggene senere (evt flere uger senere), men har en ide om at det bliver pænere hvis jeg kører banerne lidt ned af væggene og ikke laver afslutninger lige i overgangen mellem vægge og loft...

Hvad siger I? hvordan griber "proff'erne" dette an?

Tak for hjælpen



René Nielsen, Vanløse (16-09-2003) 
Svar:
Hej René

Som du selv er inde på, sætter du selvfølgelig først glasfilt på loftet, og lader det gå et par centimeter omkring hjørnet, så du får armeret overgangen/revnen mellem loft og væg.

Vægfladen kan du godt vente med til senere. Blot pas på med at få for megen vævlim ud på væggen ved overgangen og spartel måske også denne med gipsfiller, før du senere sætter filten på væggen, da stort set alle ujævnheder fra underlaget kan ses efter en gang maling.
Søren Bach, www.farvebasen.dk, Farum (16-09-2003) 

Sokkel til indvendige skillevægge ? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I forbindelse med et evt. boligkøb påtænker jeg at bygge en ny stald.

Jeg har i forbindelse med projekteringen / beregning på overslag til kredit
foreningen nogle spørgsmål.

Der skal laves nogle hestebokse, og jeg regner med at halvmurene (1½m høje)
skal lave i smalle fundblokkke fyldt med beton og armerede.
Skal sokklen under disse også støbes ned i frostfri dybde ligesom den udvendige sokkel ?

Hvordan finder man ud af om der skal støbes sokkel til en væg, eller om den kan laves oven på
betondækket, som bliver lagt på bæredygtig jord, stampet og afrettet sand, Sundolitt S80 150 mm
og 120 mm beton armeret med 6/150 ?

mvh

Christian

Christian, Hinnerup (16-09-2003) 
Svar:
Hej Christian
Hvis du skal mure med armerede fundablokke, fyldt med beton, vil jeg uden tvivl råde dig til at lave en sokkel iht. Leca's anvisninger. Fundamentet behøver ikke at gå ned i frostfri dybde, men kan f.eks bestå af 20 cm beton i bunden og 2 leca-blokke, hvor den øverste blok har samme bredde som væggen ovenpå. Derpå murer du dine hestebokse.
Dit spørgsmål nr. 2: Det har dels noget at gøre med hvordan terrændækket er udført og hvad der skal stå ovenpå - men som hovedregel skelner man imellem tunge og lette vægge - mur og gips. Mur på et fundament og gipsvæg på terrændækket. Så kan der komme noget ind omkring brandskel mv. Her skal du altid lave en opdeling i gulvet og det er fornuftigt at udføre det som væggen står på, på en sikker måde.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (17-09-2003) 

maling af filtsede vægge?? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg kunne rigtig godt tænke mig et kvalificeret råd om, hvad det er fornuftigt at male filtsede vægge med... Har talt med mange og fået mange forskellige bud; nogle sværger til plastikmaling, andre siger det er en dårlig ide fordi man ikke kan f.eks. pudse på plastikmalingen senere. Nogle siger cempexo, andre at det udelukkende er til udendørs brug, og direkte sundhedsfarligt indendørs.. Jeg er forvirret og hvis nogle kan hjælpe, vil jeg være meget taknemmelig!
Mette Clausen, Holbæk (15-09-2003) 
Svar:
Hej Mette
Som udgangspunkt er der ikke noget speciel maling til indvendige filtsede vægge. Med den rette bundbehandling kan du benytte hvilken som helst nomal vægmaling.
Hvis du så er ude på ikke at vil benytte plasticmaling vil jeg foreslå at du evt. starter med at læse indlægget længere nede: "Råt look". Jeg kan så supplere med at tilføje at en 100% mineralbaseret silikatmaling også vil være en god idé at bruge. Denne malingstype går i "kemisk forbindelse" med den filtsede overflade og giver en smuk overflade. Der påføres en grunder og afsluttes med 2 gange maling. Der findes mange produktnavne men jeg sværger til Keims produkter. Nærmere oplysninger fås hos www.keim.dk
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (15-09-2003) 
Svar:
Hej Mette,

jeg fik en rigtig fin vejledning af Thorsten da jeg stod i samme situation som dig (se tidligere korrespondance). Men jeg endte faktisk med et helt andet resultat end oprindelig planlagt og påførte forankringsgrunder og dernæst en alm. vægmaling med glans 10.

Jeg er ikke i tvivl om, at en silikat maling eller anden murmaling med meget lav glans ville give et meget flot resultat, men hørte fra flere sider at den slags behandlinger er temmelig følsomme mht berøring og svære senere at "klat-reparere" på. Med små børn med beskidte fingre m.m. valgte jeg dermed disse løsninger fra, men endte faktisk med rigtig flotte (og lyse) vægge som jeg kun har fået meget positivt feedback på.

Min pointe: tænk ikke kun på det kosmetiske, men også på det praktiske i den løsning du vælger!

Håber du kan bruge det til noget...


Ole, Ballerup (16-09-2003) 
Svar:
Hej Ole (og Mette)
Jeg er rigtig glad for at læse dit indlæg. Det er jo netop det der meningen med denne form for "ping-pong" - at vi får så mange erfaringer som muligt, som alle kan have glæde af. Fordi der en række byggefolk der besvarer spørgsmål fordi vi synes at det er sjovt, behøver vi jo ikke at være "alvidende guruer" med forkromede løsninger. Vi prøver at gøre det så godt som muligt ud fra de forudsætninger der gives.
Tak for dit indlæg Ole.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (16-09-2003) 
Svar:
Hej Ole og Thorsten!
Tak for gode råd! Jeg synes silikatmalingen lyder som om det er noget voldsomt kemisk stads.. Jeg ved ikke omdet er rigtigt, men at det er ætsende lyder da som om det er ubehageligt at omgive sig med. Selv hælder jeg måske mest mod en alm. vægmaling, men min kæreste er absolut pro-cempexo. Mest fordi han er bange for om man kan arbejde oven på plastikmalingen, hvis man senere skulle ønske en anden overflade. Har I noget kendskab til det?
Igen, tak for responsen
Mette, Holbæk (17-09-2003) 
Svar:
Hej Mette
Der er absolut ikke tale om noget "kemisk stads" når vi taler om silikatmaling. Det er netop hensigten at man benytter naturlige materialer som kvartssand, potaske, vand og mineralske farve- og fyldstoffer.
Man kan selvfølgelig godt kalde det kemi når også naturlige ting går i forbindelse med hinanden. Det er jo også kemi når man kommer gær i brødet - men det er naturlig kemi. Det er først når der er nogen der begynder på at tilsætte acryl at jeg opfatter det som "rigtig kemi".
Cempexo er jo lige så meget kemi - eller måske mere, da cementfremstillingen jo også har sine svage side hvad sundhed angår.
Her i landet skal al maling være kodemærket og det kan så bl.a. være en rettesnor for hvad du skal kigge på. Koden består af 2 tal med en bindestre imellem. Tallet foran bindestregen er et udtryk for sundhedsrisikoen ved indånding af dampe - jo højere tal op mod 5, jo flere opløsningsmidler. Tallet efter bindestregen angiver sundhedsrisikoen hvis man kommer i fysisk kontakt (hud, øjne, indånding, indtagelse). Jo højere tal op mod 6, jo flere forholdsregler skal man tage mht. værnemidler. Hvis tallet hedder 0-0 skal det selvfølgelig ikke tages som givet at produktet kan spises. Linolie hedder f.eks. 0-0 pg plastvægmaling hedder f.eks. typisk 00-1. Jeg plejer gerne at sige det på den måde, at hvis man satte en malkode på akvavit, ville den have en rimelig høj værdi i forhold til at det er en "slags fødevare".
Keim's silikatmaling har malkode 0-3.
Nå, det var en lang smøre om malkoder, jeg håber at du kan bruge det til noget!
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (17-09-2003) 
Svar:
En lille tilføjelse:
Både Cempexo og alm. hvidtekalk har malkode 00-4.
Jeg skal også lige pointere at malkoden absolut intet har med produktets kvalitet eller færdige resultat at gøre, men udelukkende er en kodning til gavn for dem der skal arbejde med produkterne.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (17-09-2003) 
Svar:
Hej begge to,

jeg havde den samme bekymring som dig (Mette) mht senere behandling af væggene ved anvandelse af plasmalingen. Jeg fik dog at vide hos farvehandleren, at sålænge underlaget var fornuftig "primet" (med forankringsgrunder) skulle det være muligt at fuldspartle eller lgn uden først at skulle fjerne plastmalingen. Jeg ville dog liiiiige dobbel-tjekke det inden du kaster dig ud i det.

Personligt kommer en fuldspartling ikke på tale for mig lige med det samme - jeg fik nogle rigtig fine vægge ud af min indsats ;-)

Held & lykke med det!

Ole, Ballerup (18-09-2003) 
Svar:
Vi kan tilslutte os Thorstens anbefaling af silikatmaling. Vi har filtset indervæggene i hele huset og malet med Keims Biosil. Det er både flot, holdbart og miljøvenligt. Og så kan man nemt pudse på det og male igen...
Peder Bennedsen, Vejle (20-09-2003) 

Ydervægskonstruktion Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal til at bygge til, og vil i den forbindelse godt høre om der er nogen kommentarer til denne konstruktion:
108 mm skalmur
30 mm uventilleret mellemrum
vindpap
150 + 50 mm isoleret træskeletkonstruktion
dampspærre 50 mm inde i konstruktion.
12 mm x-finer
13 mm gipsplade

På forhånd tak
C. W. Jensen, Holstebro (12-09-2003) 
Svar:
Hej

Hvorfor bruge 12 mm x-finer og 13 mm gipsplade ??
Jeg ville bruge en 15 mm fermacell fibergips istedet, prøv at kigge på www.fermacell.dk
Vindpappen kan erstattes af 9 mm RV plade fra danogips.
Ellers ser det fornuftigt ud.
Allan Boje, Odense SØ (14-09-2003) 
Svar:
Hej
Tja, hvorfor x-finer? Fordi jeg ikke gider noget bøvl med ophængning af diverse ting og sager, og gips fordi den har den fine spartelkant.
Såvidt jeg kan se, så skal der stadig bruges specielle plugs ved befæstigelse i fermacell-pladerne, men jeg er ikke sikker.
Dybest set, så var det også mest det med det 30 mm uventillerede mellemrum og vindpappen, som jeg ikke var helt sikker på, da det ikke er den slags konstruktioner jeg opererer i til hverdag.
C. W. Jensen, Holstebro (15-09-2003) 
Svar:
Hulrummet mellem skalmur og vindpap skal være ventileret både foroven og forneden.
Forneden kan ventilationen ske gennem åbne studsfuger i nederste skifte - min. 2 pr. meter.
Opmuringen skal ske uden nedfaldende mørtel i hulrummet, der kan lukke for hullerne.
Susanne Fast, Varde (15-09-2003) 
Svar:
Hej C.W. Jensen
Hvorfor murer du ikke hele væggen op på god gammeldags manér som en 36 cm hulmur. Det er jo en konstruktion man ikke går galt i byen med og du slipper for alle betænkelighederne omkring vindpap, isolering, dampspærre, dugpunkt, føring af elinstallationer mv., og du ender med en smuk væg som du kan pudse, filtse eller lade stå blank.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (15-09-2003) 
Svar:
Til Susanne, det tænkte jeg nok, men var ikke sikker, tak for det.
Til Thorsten, tja, af mange grunde og det er ikke sikkert alle er lige velbegrundede.
1. Jeg kan ikke mure selv, og skal derfor have håndværkere på. Jeg er bange for det bliver for dyrt i forhold til budget, ikke undersøgt endnu, men det bliver det.
2. Jeg er ikke bange for det andet med isolering, vindpap, dampspærre, installationer m.v. det har jeg prøvet før, og det rækker min egen uddannelse også til. Hvad jeg ikke skrev til konstruktionen er, at skeletkonstruktionen fylder ud mellem en søjle-/bjælkekonstruktion af stål, som jeg har nem adgang til, og så giver det nogle friheder rent konstruktionsmæssigt, som ellers ville være svære at løse (ikke umulige, men svære)
Ellers mange tak for inputtet.

Nu jeg er ved det, der er ikke længere begrænsning på mængden af underhåndsbud man kan indhente, eller hvad?
C. W. Jensen, Holstebro (16-09-2003) 
Svar:
Hej C.W
Det forstår jeg altsammen godt - så vil jeg også gøre det samme som dig.
Susanne har ret mht. ventilation af skalmuren.
Nej, som privatmand må du indhente så mange underhåndsbud som muligt. På et tidspunkt talte jeg med en person i Byggestyrelsen netop om dette spørgsmål og fik svaret: "Man må gøre lige hvad f..... man har lyst til".
Du skal blot være opmærksom på at du ikke angiver noget bestemt afleveringstidspunkt for dit udbudsmateriale, men blot skriver at du ønsker at få prisen INDEN en eller anden dato. Det er det faste klokkeslet der bl.a. giver definitionen på en licitation.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (16-09-2003) 

Finpuds af indervægge Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Kan man finpudse på Gipsplader med et godt resultat ? Vi vil gerne have vægge med et glat og rå udseende. Hvis nogen kender til måden at få det på, da venligst svar tilbage.
Lene, Voel (20-08-2003) 
Svar:
"glat og råt..." Det glatte kan du få med glasvæv - giver samme dybdevirkning som en nypudset væg.
Det rå...tjah, en af mine bekendte (butiksindretter) blander ovntørret sand i malingen, det giver en helt fed, rå effekt - og den holder! Man skal bare huske at røre meget i malingen (blandes nemmest i en stor spand i små mængder). Rulles på væggen med grov rulle.
Jan R., Holstebro (24-08-2003) 
Svar:
Jeg har prøvet med vandskuringsmørtel (købes færdigblandet). I stedet for kun at bruge vand til blandingen, har jeg erstattet noget af det med alm. hvid PVA lim - f.eks. et par dl til en halv spand. Med lidt øvelse kan man lave en udmærket vandskuring, som hænger godt fast i underlaget.
Bemærk at mørtlen er meget hård. Det betyder at samlinger mellem gipsplader skal være ekstra godt armerede - med glasfiberstrimmel o.s.v. Kommer der en lille revne alligevel, kan den fyldes ud med acrylfugemasse, der presses ind med en finger før det males.
Peder Bennedsen, Vejle (26-08-2003) 

find tronholm vægflise Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
jeg mangler lys gul tronholm flise 10*20 til mit badeværes.
wwwwwwwwwwwwww, æææææææææ (02-08-2003) 

trævæg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hvordan skal en trævæg opbygges fra inderst til yderst bygges som let væg med 45*150 skelet 38*56 lægter vindgips udv beklædning lærk som klink 150mm isol. 50mm kryds isol.indv beklæ. gips.
mikael marker, flemming (27-07-2003) 

Fra malet flisevæg til glasvæv Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa,

Hvad er den korrekte fremgangsmåde, hvis jeg skal have lagt glasvæv på en malet flisevæg (der er ikke tale om bruseniche)?

Skal malingen slibes væk (hvilket nok bliver svært i fugerne)?
Hvordan skal væggen behandles inden vævet kan sættes op? Hvilke materialer skal evt. bruges?

Hvis nogen kender en god fliselægger i Århus, vil jeg være meget interesseret i et telefonnummer eller lign.

På forhånd tak.
Jesper Møller, Århus (19-07-2003) 
Svar:
Jeg synes dy skulle fuldspartle væggen flere gange, med mellemslibning.

Brug en bred spartel 40 cm, og mellem til fin spartel, evt. til vådrum.

Efter sidste slibning, maler du med en gummimembran og derefter gkan glasvæv opsættes. Husk at male med vådrimsmaling.
Ole Sandner, 2670 Greve (09-08-2003) 

Spejl (og andre tunge ting) i gipsvæg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har været nede og få fat i et par "Expander" ravpluks med tilhørende skruer som er beregnet til gipsvægge. Problemet er bare at den roset der er bag på først udvider sig når man har strammet skruen fuldstændig...-Og så kan jeg ikke hænge et spejl op på skruerne.... -Nogen der har et råd.?
Ronnie La Cour, Holbæk (13-07-2003) 
Svar:
Hej Ronnie
Expandet har en slags skive med krog der
afhjælper det problem du har.
få hjælp i fks. Byggekram
PWE, Tørring (14-07-2003) 
Svar:
Kan du ikke skrue skruen i til rosetten har udvidet sig, og herefter skrue lidt ud igen?
Thomas Henckel, Nykøbing Falster (22-07-2003) 

Vægpanel til køkkenet Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I flere nyindrettede køkkener har jeg bemærket en tendens til at sætte et'vægpanel' op over bordpladen på ca. 60 meter højde i stål eller slebet grønt glas eller plast. Jeg synes, at det vil være et smart pift til mit gamle køkken, men jeg ved ikke om det er en glas plade der skal anvendes eller om det er plast og i så fald, hvor man finder sådan en? Og om det koster en bondegård?
L. M., Århus (27-06-2003) 
Svar:
Plast/acryl dur ikke, der bliver ridset. Glas kan være en almindelig 6 mm glasplade som du får din glarmester til at slibe på kanterne, sandblæse på bagsiden og bore 4 huller i til montering.
Jørgen. Køkken Atelier, Næstved (01-08-2003) 
Svar:
jeg kan da forresten også skaffeden - på individuelle mål se www.koekkenatelier.dk
Jørgen. Køkken Atelier, Næstved (01-08-2003) 

Istandsættelse - gulv, loft og væg i kælder Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal sætte to kælderværelser i stand. Pt. er der det bare gulv (beton/cement?), gamle gipsvægge, vi vil skifte ud, og gipslofter, vi vil dække med nye gipsplader.
Men hvordan griber man det an ?
Vi regner med at rive de gamle vægge ned først, få lavet el derefter og derefter sætte vægge, loft og gulv op. Vi har dog ikke prøvet nogle af delene før, så vi er i tvivl om:
- Hvordan sætter man gipsplader op på væg og loft ?
- Hvordan lægger man et plankegulv og er det til at finde ud af selv ?
- Hvad med isolering - det er jo lidt køligt, fordi det er i en kælder, men der ser ikke ud til at være nogen fugt ?
- Kan man evt. finde vejledning om ovenstående i bøger eller tidsskrifter ?

Tak for hjælpen!
G. Jørgensen, København (15-06-2003) 
Svar:
Hej Jørgensen
Det var en ordentlig mundfuld du spørger om, og du får ikke noget entydigt svar. Det kræver en noget mere grundig undersøgelse af din kælder.
Du spørger bl.a. om hvordan man sætter gipsvægge og gipspladelofter op. Her vil jeg henvise dig til www.danogips.dk, hvor du kan gå ind i et "gør det selv" afsnit.
Du skriver at der ikke ser ud til at være nogen fugt. Det vil jeg generelt nok ikke tro på. En kælder er som udgangspunkt mere fugtig end andre rum der er beliggende over jordniveau. Du skriver godt nok ikke noget om hvor gammelt huset er og i hvilken højde gulvet befinder sig under jordniveauet, men pas på med at ændre fugtens vandring igennem gulv- og ydervægkonstruktioner ved brug af plasticmaling og diverse (forkerte) placeringer af membraner mv. Det kan være årsag til at der opstår skimmelangreb samt at gulvet kommer til at ligge som Kong Volmers ..., og det var jo ikke just meningen.
Fugtisolering af kældre bør som hovedreget ske fra den udvendige side så fugten ikke kommer ind i bygningskonstruktionerne.
Med hensyn til lægning af trægulve vil jeg generelt henvise dig til TOP-41 og 47 fra træbranchens Oplysningsråd samt fabrikanternes lægningsanvisninger.
Ellers er der SBI-anvisning nr. 178 "Bygningers fugtisolering" samt SBI-anvisning nr. 189 "Småhuse" (med tillæg/rettelser) der kan være nyttig læsning inden du går i gang med projektet.
Når der skal males vil jeg anbefale at der benyttes en meget diffusionåben maling - f.eks. en silikatmaling.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (16-06-2003) 

Kalkning af gasbetonindervægge Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Kan der umiddelbart kalkes på rå indervægge af gasbetonelementer. Hvad skal der anvendes til spartling af samlinger/huller.
Leif Knudsen, Odense (03-06-2003) 

væg, isolering af væg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har et hus fra 1850 med masive vægge (30cm). Da huset er meget smalt er der ikke mange muligheder. Derfor har jeg tænkt mig at tjære væggen indvendigt, derefter vindpap, så 2-3cm hulrum, så stålskilet med 75mm flexi Abatts, så 2 lag gips hvorimellem jeg ophænger dampspæren. Er dette den korekte måde? Eller findes der en bedre løsning?
Morten, Rødekro (25-05-2003) 
Svar:
Hej

Du må ikke tjære væggen, da det vil virke som en ydeligere dampspærre, og vindpappen skal du heller ikke anvende.

Så din konstruktion er følgende set udefra;

Mur
Så lidt hulrum som mulig (kun nok til at rette væggen op)
Stålskelet med isolering
13 mm gips
dampspærre
13 mm gips
www.tømrermesteren.com, Jebjerg (25-05-2003) 
Svar:
Grunden til at jeg ville bruge tjære og vindpap er, at ydervæggene er fugtige. Huset har aldrig før været isoleret.
Morten, Rødekro (31-05-2003) 
Svar:
Hvis dine ydervægge er fugtige ville jeg være varsom med at isolere helt op mod muren. Den fugt der er i muren kan ikke komme væk, og du risikerer nogle rigtigt grimme skader.

Raadvadcentret (og SBI?) anbefaler at der er et hulrum på 5 cm mellem isolering og ydermur - og at dette hulrum ventileres (kan gøres ved at fjerne nogle studsfuger øverst og nederst på muren. I alle tilfælder skal du ikke tjære muren - den skal kunne ånde.

Vil anbefale dig at læse den vejledning raadvad centret har lavet om isolering af bindingsværkmure (det er samme princip) - kan findes på www.raadvad.dk og ringe til Rockwools tekniske service (find tlf. på www.rockwool.dk). De er ualmindeligt hjælpsomme og vidende om hvordan du skal gribe det an.

Jeg har selv isoleret en lignende konstruktion, gjorde det uden hulrum - men muren er knastør, så Rockwool mente, at det nok gik an når muren var absolut tør - og pudset udvendigt (ikke så modtagelig for slagregn) og med velfungerende murpap mellem fundament og murværk, men Rockwool ville dog ikke anbefale det.

Da dit hus er fra 1850 er det meget tvivlsomt om der er murpap mellem fundament og murværk, så alene af den grund skal du passe på.

Kristian Lyk, vanløse (02-06-2003) 

Her vises 649-673 indlæg ud af 923.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »