» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 649-673 indlæg ud af 909.   « Forrige 25       Næste 25 »

maling af filtsede vægge?? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg kunne rigtig godt tænke mig et kvalificeret råd om, hvad det er fornuftigt at male filtsede vægge med... Har talt med mange og fået mange forskellige bud; nogle sværger til plastikmaling, andre siger det er en dårlig ide fordi man ikke kan f.eks. pudse på plastikmalingen senere. Nogle siger cempexo, andre at det udelukkende er til udendørs brug, og direkte sundhedsfarligt indendørs.. Jeg er forvirret og hvis nogle kan hjælpe, vil jeg være meget taknemmelig!
Mette Clausen, Holbæk (15-09-2003) 
Svar:
Hej Mette
Som udgangspunkt er der ikke noget speciel maling til indvendige filtsede vægge. Med den rette bundbehandling kan du benytte hvilken som helst nomal vægmaling.
Hvis du så er ude på ikke at vil benytte plasticmaling vil jeg foreslå at du evt. starter med at læse indlægget længere nede: "Råt look". Jeg kan så supplere med at tilføje at en 100% mineralbaseret silikatmaling også vil være en god idé at bruge. Denne malingstype går i "kemisk forbindelse" med den filtsede overflade og giver en smuk overflade. Der påføres en grunder og afsluttes med 2 gange maling. Der findes mange produktnavne men jeg sværger til Keims produkter. Nærmere oplysninger fås hos www.keim.dk
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (15-09-2003) 
Svar:
Hej Mette,

jeg fik en rigtig fin vejledning af Thorsten da jeg stod i samme situation som dig (se tidligere korrespondance). Men jeg endte faktisk med et helt andet resultat end oprindelig planlagt og påførte forankringsgrunder og dernæst en alm. vægmaling med glans 10.

Jeg er ikke i tvivl om, at en silikat maling eller anden murmaling med meget lav glans ville give et meget flot resultat, men hørte fra flere sider at den slags behandlinger er temmelig følsomme mht berøring og svære senere at "klat-reparere" på. Med små børn med beskidte fingre m.m. valgte jeg dermed disse løsninger fra, men endte faktisk med rigtig flotte (og lyse) vægge som jeg kun har fået meget positivt feedback på.

Min pointe: tænk ikke kun på det kosmetiske, men også på det praktiske i den løsning du vælger!

Håber du kan bruge det til noget...


Ole, Ballerup (16-09-2003) 
Svar:
Hej Ole (og Mette)
Jeg er rigtig glad for at læse dit indlæg. Det er jo netop det der meningen med denne form for "ping-pong" - at vi får så mange erfaringer som muligt, som alle kan have glæde af. Fordi der en række byggefolk der besvarer spørgsmål fordi vi synes at det er sjovt, behøver vi jo ikke at være "alvidende guruer" med forkromede løsninger. Vi prøver at gøre det så godt som muligt ud fra de forudsætninger der gives.
Tak for dit indlæg Ole.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (16-09-2003) 
Svar:
Hej Ole og Thorsten!
Tak for gode råd! Jeg synes silikatmalingen lyder som om det er noget voldsomt kemisk stads.. Jeg ved ikke omdet er rigtigt, men at det er ætsende lyder da som om det er ubehageligt at omgive sig med. Selv hælder jeg måske mest mod en alm. vægmaling, men min kæreste er absolut pro-cempexo. Mest fordi han er bange for om man kan arbejde oven på plastikmalingen, hvis man senere skulle ønske en anden overflade. Har I noget kendskab til det?
Igen, tak for responsen
Mette, Holbæk (17-09-2003) 
Svar:
Hej Mette
Der er absolut ikke tale om noget "kemisk stads" når vi taler om silikatmaling. Det er netop hensigten at man benytter naturlige materialer som kvartssand, potaske, vand og mineralske farve- og fyldstoffer.
Man kan selvfølgelig godt kalde det kemi når også naturlige ting går i forbindelse med hinanden. Det er jo også kemi når man kommer gær i brødet - men det er naturlig kemi. Det er først når der er nogen der begynder på at tilsætte acryl at jeg opfatter det som "rigtig kemi".
Cempexo er jo lige så meget kemi - eller måske mere, da cementfremstillingen jo også har sine svage side hvad sundhed angår.
Her i landet skal al maling være kodemærket og det kan så bl.a. være en rettesnor for hvad du skal kigge på. Koden består af 2 tal med en bindestre imellem. Tallet foran bindestregen er et udtryk for sundhedsrisikoen ved indånding af dampe - jo højere tal op mod 5, jo flere opløsningsmidler. Tallet efter bindestregen angiver sundhedsrisikoen hvis man kommer i fysisk kontakt (hud, øjne, indånding, indtagelse). Jo højere tal op mod 6, jo flere forholdsregler skal man tage mht. værnemidler. Hvis tallet hedder 0-0 skal det selvfølgelig ikke tages som givet at produktet kan spises. Linolie hedder f.eks. 0-0 pg plastvægmaling hedder f.eks. typisk 00-1. Jeg plejer gerne at sige det på den måde, at hvis man satte en malkode på akvavit, ville den have en rimelig høj værdi i forhold til at det er en "slags fødevare".
Keim's silikatmaling har malkode 0-3.
Nå, det var en lang smøre om malkoder, jeg håber at du kan bruge det til noget!
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (17-09-2003) 
Svar:
En lille tilføjelse:
Både Cempexo og alm. hvidtekalk har malkode 00-4.
Jeg skal også lige pointere at malkoden absolut intet har med produktets kvalitet eller færdige resultat at gøre, men udelukkende er en kodning til gavn for dem der skal arbejde med produkterne.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (17-09-2003) 
Svar:
Hej begge to,

jeg havde den samme bekymring som dig (Mette) mht senere behandling af væggene ved anvandelse af plasmalingen. Jeg fik dog at vide hos farvehandleren, at sålænge underlaget var fornuftig "primet" (med forankringsgrunder) skulle det være muligt at fuldspartle eller lgn uden først at skulle fjerne plastmalingen. Jeg ville dog liiiiige dobbel-tjekke det inden du kaster dig ud i det.

Personligt kommer en fuldspartling ikke på tale for mig lige med det samme - jeg fik nogle rigtig fine vægge ud af min indsats ;-)

Held & lykke med det!

Ole, Ballerup (18-09-2003) 
Svar:
Vi kan tilslutte os Thorstens anbefaling af silikatmaling. Vi har filtset indervæggene i hele huset og malet med Keims Biosil. Det er både flot, holdbart og miljøvenligt. Og så kan man nemt pudse på det og male igen...
Peder Bennedsen, Vejle (20-09-2003) 


Ydervægskonstruktion Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal til at bygge til, og vil i den forbindelse godt høre om der er nogen kommentarer til denne konstruktion:
108 mm skalmur
30 mm uventilleret mellemrum
vindpap
150 + 50 mm isoleret træskeletkonstruktion
dampspærre 50 mm inde i konstruktion.
12 mm x-finer
13 mm gipsplade

På forhånd tak
C. W. Jensen, Holstebro (12-09-2003) 
Svar:
Hej

Hvorfor bruge 12 mm x-finer og 13 mm gipsplade ??
Jeg ville bruge en 15 mm fermacell fibergips istedet, prøv at kigge på www.fermacell.dk
Vindpappen kan erstattes af 9 mm RV plade fra danogips.
Ellers ser det fornuftigt ud.
Allan Boje, Odense SØ (14-09-2003) 
Svar:
Hej
Tja, hvorfor x-finer? Fordi jeg ikke gider noget bøvl med ophængning af diverse ting og sager, og gips fordi den har den fine spartelkant.
Såvidt jeg kan se, så skal der stadig bruges specielle plugs ved befæstigelse i fermacell-pladerne, men jeg er ikke sikker.
Dybest set, så var det også mest det med det 30 mm uventillerede mellemrum og vindpappen, som jeg ikke var helt sikker på, da det ikke er den slags konstruktioner jeg opererer i til hverdag.
C. W. Jensen, Holstebro (15-09-2003) 
Svar:
Hulrummet mellem skalmur og vindpap skal være ventileret både foroven og forneden.
Forneden kan ventilationen ske gennem åbne studsfuger i nederste skifte - min. 2 pr. meter.
Opmuringen skal ske uden nedfaldende mørtel i hulrummet, der kan lukke for hullerne.
Susanne Fast, Varde (15-09-2003) 
Svar:
Hej C.W. Jensen
Hvorfor murer du ikke hele væggen op på god gammeldags manér som en 36 cm hulmur. Det er jo en konstruktion man ikke går galt i byen med og du slipper for alle betænkelighederne omkring vindpap, isolering, dampspærre, dugpunkt, føring af elinstallationer mv., og du ender med en smuk væg som du kan pudse, filtse eller lade stå blank.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (15-09-2003) 
Svar:
Til Susanne, det tænkte jeg nok, men var ikke sikker, tak for det.
Til Thorsten, tja, af mange grunde og det er ikke sikkert alle er lige velbegrundede.
1. Jeg kan ikke mure selv, og skal derfor have håndværkere på. Jeg er bange for det bliver for dyrt i forhold til budget, ikke undersøgt endnu, men det bliver det.
2. Jeg er ikke bange for det andet med isolering, vindpap, dampspærre, installationer m.v. det har jeg prøvet før, og det rækker min egen uddannelse også til. Hvad jeg ikke skrev til konstruktionen er, at skeletkonstruktionen fylder ud mellem en søjle-/bjælkekonstruktion af stål, som jeg har nem adgang til, og så giver det nogle friheder rent konstruktionsmæssigt, som ellers ville være svære at løse (ikke umulige, men svære)
Ellers mange tak for inputtet.

Nu jeg er ved det, der er ikke længere begrænsning på mængden af underhåndsbud man kan indhente, eller hvad?
C. W. Jensen, Holstebro (16-09-2003) 
Svar:
Hej C.W
Det forstår jeg altsammen godt - så vil jeg også gøre det samme som dig.
Susanne har ret mht. ventilation af skalmuren.
Nej, som privatmand må du indhente så mange underhåndsbud som muligt. På et tidspunkt talte jeg med en person i Byggestyrelsen netop om dette spørgsmål og fik svaret: "Man må gøre lige hvad f..... man har lyst til".
Du skal blot være opmærksom på at du ikke angiver noget bestemt afleveringstidspunkt for dit udbudsmateriale, men blot skriver at du ønsker at få prisen INDEN en eller anden dato. Det er det faste klokkeslet der bl.a. giver definitionen på en licitation.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (16-09-2003) 

Finpuds af indervægge Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Kan man finpudse på Gipsplader med et godt resultat ? Vi vil gerne have vægge med et glat og rå udseende. Hvis nogen kender til måden at få det på, da venligst svar tilbage.
Lene, Voel (20-08-2003) 
Svar:
"glat og råt..." Det glatte kan du få med glasvæv - giver samme dybdevirkning som en nypudset væg.
Det rå...tjah, en af mine bekendte (butiksindretter) blander ovntørret sand i malingen, det giver en helt fed, rå effekt - og den holder! Man skal bare huske at røre meget i malingen (blandes nemmest i en stor spand i små mængder). Rulles på væggen med grov rulle.
Jan R., Holstebro (24-08-2003) 
Svar:
Jeg har prøvet med vandskuringsmørtel (købes færdigblandet). I stedet for kun at bruge vand til blandingen, har jeg erstattet noget af det med alm. hvid PVA lim - f.eks. et par dl til en halv spand. Med lidt øvelse kan man lave en udmærket vandskuring, som hænger godt fast i underlaget.
Bemærk at mørtlen er meget hård. Det betyder at samlinger mellem gipsplader skal være ekstra godt armerede - med glasfiberstrimmel o.s.v. Kommer der en lille revne alligevel, kan den fyldes ud med acrylfugemasse, der presses ind med en finger før det males.
Peder Bennedsen, Vejle (26-08-2003) 

find tronholm vægflise Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
jeg mangler lys gul tronholm flise 10*20 til mit badeværes.
wwwwwwwwwwwwww, æææææææææ (02-08-2003) 

trævæg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hvordan skal en trævæg opbygges fra inderst til yderst bygges som let væg med 45*150 skelet 38*56 lægter vindgips udv beklædning lærk som klink 150mm isol. 50mm kryds isol.indv beklæ. gips.
mikael marker, flemming (27-07-2003) 

Fra malet flisevæg til glasvæv Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa,

Hvad er den korrekte fremgangsmåde, hvis jeg skal have lagt glasvæv på en malet flisevæg (der er ikke tale om bruseniche)?

Skal malingen slibes væk (hvilket nok bliver svært i fugerne)?
Hvordan skal væggen behandles inden vævet kan sættes op? Hvilke materialer skal evt. bruges?

Hvis nogen kender en god fliselægger i Århus, vil jeg være meget interesseret i et telefonnummer eller lign.

På forhånd tak.
Jesper Møller, Århus (19-07-2003) 
Svar:
Jeg synes dy skulle fuldspartle væggen flere gange, med mellemslibning.

Brug en bred spartel 40 cm, og mellem til fin spartel, evt. til vådrum.

Efter sidste slibning, maler du med en gummimembran og derefter gkan glasvæv opsættes. Husk at male med vådrimsmaling.
Ole Sandner, 2670 Greve (09-08-2003) 

Spejl (og andre tunge ting) i gipsvæg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har været nede og få fat i et par "Expander" ravpluks med tilhørende skruer som er beregnet til gipsvægge. Problemet er bare at den roset der er bag på først udvider sig når man har strammet skruen fuldstændig...-Og så kan jeg ikke hænge et spejl op på skruerne.... -Nogen der har et råd.?
Ronnie La Cour, Holbæk (13-07-2003) 
Svar:
Hej Ronnie
Expandet har en slags skive med krog der
afhjælper det problem du har.
få hjælp i fks. Byggekram
PWE, Tørring (14-07-2003) 
Svar:
Kan du ikke skrue skruen i til rosetten har udvidet sig, og herefter skrue lidt ud igen?
Thomas Henckel, Nykøbing Falster (22-07-2003) 

Vægpanel til køkkenet Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I flere nyindrettede køkkener har jeg bemærket en tendens til at sætte et'vægpanel' op over bordpladen på ca. 60 meter højde i stål eller slebet grønt glas eller plast. Jeg synes, at det vil være et smart pift til mit gamle køkken, men jeg ved ikke om det er en glas plade der skal anvendes eller om det er plast og i så fald, hvor man finder sådan en? Og om det koster en bondegård?
L. M., Århus (27-06-2003) 
Svar:
Plast/acryl dur ikke, der bliver ridset. Glas kan være en almindelig 6 mm glasplade som du får din glarmester til at slibe på kanterne, sandblæse på bagsiden og bore 4 huller i til montering.
Jørgen. Køkken Atelier, Næstved (01-08-2003) 
Svar:
jeg kan da forresten også skaffeden - på individuelle mål se www.koekkenatelier.dk
Jørgen. Køkken Atelier, Næstved (01-08-2003) 

Istandsættelse - gulv, loft og væg i kælder Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal sætte to kælderværelser i stand. Pt. er der det bare gulv (beton/cement?), gamle gipsvægge, vi vil skifte ud, og gipslofter, vi vil dække med nye gipsplader.
Men hvordan griber man det an ?
Vi regner med at rive de gamle vægge ned først, få lavet el derefter og derefter sætte vægge, loft og gulv op. Vi har dog ikke prøvet nogle af delene før, så vi er i tvivl om:
- Hvordan sætter man gipsplader op på væg og loft ?
- Hvordan lægger man et plankegulv og er det til at finde ud af selv ?
- Hvad med isolering - det er jo lidt køligt, fordi det er i en kælder, men der ser ikke ud til at være nogen fugt ?
- Kan man evt. finde vejledning om ovenstående i bøger eller tidsskrifter ?

Tak for hjælpen!
G. Jørgensen, København (15-06-2003) 
Svar:
Hej Jørgensen
Det var en ordentlig mundfuld du spørger om, og du får ikke noget entydigt svar. Det kræver en noget mere grundig undersøgelse af din kælder.
Du spørger bl.a. om hvordan man sætter gipsvægge og gipspladelofter op. Her vil jeg henvise dig til www.danogips.dk, hvor du kan gå ind i et "gør det selv" afsnit.
Du skriver at der ikke ser ud til at være nogen fugt. Det vil jeg generelt nok ikke tro på. En kælder er som udgangspunkt mere fugtig end andre rum der er beliggende over jordniveau. Du skriver godt nok ikke noget om hvor gammelt huset er og i hvilken højde gulvet befinder sig under jordniveauet, men pas på med at ændre fugtens vandring igennem gulv- og ydervægkonstruktioner ved brug af plasticmaling og diverse (forkerte) placeringer af membraner mv. Det kan være årsag til at der opstår skimmelangreb samt at gulvet kommer til at ligge som Kong Volmers ..., og det var jo ikke just meningen.
Fugtisolering af kældre bør som hovedreget ske fra den udvendige side så fugten ikke kommer ind i bygningskonstruktionerne.
Med hensyn til lægning af trægulve vil jeg generelt henvise dig til TOP-41 og 47 fra træbranchens Oplysningsråd samt fabrikanternes lægningsanvisninger.
Ellers er der SBI-anvisning nr. 178 "Bygningers fugtisolering" samt SBI-anvisning nr. 189 "Småhuse" (med tillæg/rettelser) der kan være nyttig læsning inden du går i gang med projektet.
Når der skal males vil jeg anbefale at der benyttes en meget diffusionåben maling - f.eks. en silikatmaling.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (16-06-2003) 

Kalkning af gasbetonindervægge Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Kan der umiddelbart kalkes på rå indervægge af gasbetonelementer. Hvad skal der anvendes til spartling af samlinger/huller.
Leif Knudsen, Odense (03-06-2003) 

væg, isolering af væg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har et hus fra 1850 med masive vægge (30cm). Da huset er meget smalt er der ikke mange muligheder. Derfor har jeg tænkt mig at tjære væggen indvendigt, derefter vindpap, så 2-3cm hulrum, så stålskilet med 75mm flexi Abatts, så 2 lag gips hvorimellem jeg ophænger dampspæren. Er dette den korekte måde? Eller findes der en bedre løsning?
Morten, Rødekro (25-05-2003) 
Svar:
Hej

Du må ikke tjære væggen, da det vil virke som en ydeligere dampspærre, og vindpappen skal du heller ikke anvende.

Så din konstruktion er følgende set udefra;

Mur
Så lidt hulrum som mulig (kun nok til at rette væggen op)
Stålskelet med isolering
13 mm gips
dampspærre
13 mm gips
www.tømrermesteren.com, Jebjerg (25-05-2003) 
Svar:
Grunden til at jeg ville bruge tjære og vindpap er, at ydervæggene er fugtige. Huset har aldrig før været isoleret.
Morten, Rødekro (31-05-2003) 
Svar:
Hvis dine ydervægge er fugtige ville jeg være varsom med at isolere helt op mod muren. Den fugt der er i muren kan ikke komme væk, og du risikerer nogle rigtigt grimme skader.

Raadvadcentret (og SBI?) anbefaler at der er et hulrum på 5 cm mellem isolering og ydermur - og at dette hulrum ventileres (kan gøres ved at fjerne nogle studsfuger øverst og nederst på muren. I alle tilfælder skal du ikke tjære muren - den skal kunne ånde.

Vil anbefale dig at læse den vejledning raadvad centret har lavet om isolering af bindingsværkmure (det er samme princip) - kan findes på www.raadvad.dk og ringe til Rockwools tekniske service (find tlf. på www.rockwool.dk). De er ualmindeligt hjælpsomme og vidende om hvordan du skal gribe det an.

Jeg har selv isoleret en lignende konstruktion, gjorde det uden hulrum - men muren er knastør, så Rockwool mente, at det nok gik an når muren var absolut tør - og pudset udvendigt (ikke så modtagelig for slagregn) og med velfungerende murpap mellem fundament og murværk, men Rockwool ville dog ikke anbefale det.

Da dit hus er fra 1850 er det meget tvivlsomt om der er murpap mellem fundament og murværk, så alene af den grund skal du passe på.

Kristian Lyk, vanløse (02-06-2003) 

afskalning på nymalet vandskurede vægge Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa. Vi er igang med en større renovering af kælder. Derer blevet drænet og ydermurisoloeret. Indvendig er der vandskurede og pudsede vægge. Disse vægge har vi malet med en plastmaling og visse steder er det begyndt at skalle af. Er der nogen, der kan komme med en løsning på dette problem?
Rasmus Ladefoged Jensen, Århus (09-05-2003) 

loftrum, isolering af skråvæg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal til at udnytte loftsrum ca. 25 kvm over min lejlighed. Da jeg ikke er en håndværksørn kan jeg ikke helt gennemskue isoleringsmarkedet. Hvilket mærke er bedst + lettest at arbejde med som ufaglært.
Endvidere: i de vejledninger jeg har læst sættes stålprofiler (og gipsplader) udenpå spærrene på skråvægge. Jeg vil gerne bevare spærrene og isolere imellem, er der nogle forholdsregler?
Til sidst: Må jeg lave væg af profilbrædder (på skråvæg så det går i ét med loft) istedet for gips?
Lars S, København V (30-04-2003) 

Kalket væg.... bearbejdning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal have mosaik stifter sat op i ny bruse niche på en kalket væg, hvordan fjerner man nemmest kalken, eller skal man det ?
Tonni H. Nørgaard, Aalborg (24-04-2003) 

Rep. af Pudset væg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg er ved at lave badeværelse i vores kælder og der har jeg banket pudset væk i de områder hvor det var løst, jeg skal nu til at pudse det op igen, men er lidt usikker på hvordan jeg skal behandle det inden pudsning.

det er en murstens væg

Jeg havde tænkt mig at lave små huller med bor/hammer i de områder hvor der stadig sidder gammelt puds, således at det nye puds har noget at binde på, er det korrekt ?

Skal jeg prime murstens væggen inden jeg kaster nyt puds på ?

Hvad er det bedste materiale/blanding dette ? det skal glasvæv på dele af væggen, og fliser på andrer dele af væggen.

På forhånd tak for svar
Erik, Vedbæk (23-04-2003) 

Mellemrum mellem gulv og væg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har lagt gulvspånplader på 1. salen.
Men da det er en gammel egendom med skæve vægge er der nogle steder kommet et større mellemrum mellem plade og væg. De fleste steder er der ca. 1 cm, men nogle steder er der op til 5-7 cm.
Hvad kan jeg fylde mellemrummet med.
Det skal jo nok være noget elastisk, eller hvad?
Jacob D. Pedersen, Skæve (22-04-2003) 
Svar:
Sjovt nok, du bor i Skæve. Er der hulrum nedenunder eller gammelt plankegulv? Hvis førstnævnte, så kender jeg ingen anden udvej end "om igen". Hvis plankegulv eller anden belægning nedenunder, ville jeg skære pladestykker til, lime dem ned og fuge mellemrummet (og så håbe på, at det ikke giver sig for meget).

Jan R., Holstebro (22-04-2003) 

Renovering af vægge i kælder Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har en kælder, som ikke ser særlig pæn ud. Væggene er ujævne og fyldt med huller. Jeg går ud fra at væggene skal pudses, men hvordan gør jeg. Hvilke materialer skal anvendes og hvilken teknik?
Christian Pedersen, Århus (31-03-2003) 

Skurelister og væg til væg tæpper Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi vil udskifte de gamle fejelister der er 6-7 cm høje, med nogle lavere skurelister med en højde på ca. 3 cm. I de rum hvor der er væg til væg tæpper, vil man så placere listerne oven på tæpperne eller som normalt direkte på gulvet?
Peter Hansen, Hundested (26-03-2003) 

Bærende vægge Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi går og overvejer at bygge 1.sal på vores hus. Huset er et vinkelhus fra 1977 og der er piloteret - 12 pæle af 13 meter. Hvem skal man rette henvendelse til for at få oplyst/beregnet om væggene kan holde?
Såfremt de ikke kan holde, hvad koster det så at få piloteret?
Jens Pedersen, Kr. Hyllinge (02-03-2003) 
Svar:
Hej Jens P.
Måske skulle du overveje en anden form for udbygning, da jeg tror, at den eksisterende pilotering ikke er bæredygtig nok for en overetage.
Jeg har lige lavet et byggeri, hvor den bæredygtige bund var i 3,5 mtr. her udførte vi en tilbygning til det eksisterende hus, da den eksisterende pilotering ikke kunne bære en overetage.
Du skriver om beregning på ydervægge for bæreevne, det er i sidste ende piloteringen som bære hele byggeriet, så hvis fundamentet ikke i orden, holder ydervæggene ikke til trykket.

Du er velkommen til at kontakte mig på e-mail for yderligere oplysninger.
pev@email.dk, Pandrup (03-03-2003) 

skillevæg & spartling af gipsplader Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hejsa

jeg har 2 spørgsmål......

jeg har spartlet mine gipsvægge med noget universalspartelmasse, mit spørgsmål er, kan jeg slutte af med en fin sandspartel, eller skal jeg også bruge universalspartelen anden gang også ? ...........

jeg skal lave en skillevæg på loftet, er det en dårlig ide at indbygge hanebåndsbjælken i væggen, det ville gøre det lidt nemmere syntes jeg ?. hvad er fremgangsmåden ellers.


Jan Thomsen, Guldborg (02-03-2003) 

dørhul i muret væg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
jeg skal etablere et dørhul i en indendørs muret væg. Hvordan laver man en understøtning til stenene over hullet, når man skal fjerne mursten og montere en overlægger?????
anders s, veflinge (14-02-2003) 

Malede puds væge... Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har en ville fra 1927, hvor jeg er ved at renovere og sammen lægge 2 stuer, her har jeg et problem hvor der på nogle af vægene i den ene stue har været malet direkte på pudsen med en maling der har en meget glat overflade (i små området skaldet malingen af). Nu er det sådan at jeg vil have glasvæv på vægen i stedet for. Skal jeg have den maling af, eller kan jeg få vævet til at holde på den glatte overflade? Hvis maligen skal af, hvordan gør jeg så lige det?

Det kan da heller ikke være sundt for sådan en væg at være malet på den måde? Malingen virker næsten som en form for "plastik" maling (skaler i store "hårde" flager) kan vægen ånde igennem det?
Kasper Kirkeby, Hedensted (11-02-2003) 
Svar:
Kære Kasper Kirkeby

Jeg er lidt i tvivl om du med ”glat overflade” mener ”udfyldt mættet” eller ”blank”. Men uanset hvad, er den eneste forskel i viderebehandlingen ovenpå, at du skal bruge en ”bedre vævlim” til opsætningen af vævet. Prøv dig derfor frem, med en lille stump væv du sætter op indledningsvis. Lad vævstumpen tørre, og forsøg efterfølgende at hive eller skrabe den af igen. Sidder den fast, har du fundet nøjagtig den metode og den vævlim, som er velegnet til opgaven.

Plastikmaling er ikke tæt. Malingtypen hører til i den meget diffusionsåbne ende, og væggene vil kunne ”ånde” – komme af med en god del vanddampe, selv om der ikke er tale om det maksimale. Værre er det imidlertid, hvis malingens vedhæftning generelt er dårlig. Så jeg håber det kun er stedvist og i små områder den er gal, for i såfald er behandlingen ret enkel.

1. Afrens løstsiddende malinglag ved tør afskrabning med en spartel og slib overgange mellem puds/maling med slibepapir nr. 80 -100.

2. Rengør fastsiddende malinglag med Grundrens (alkalisk grundrengøringsmiddel).

3. Spartel/udfyld revner, huller og ujævnheder med PolyFilla (gipsfiller) og glat kanter ud med en fugtet pensel umiddelbart efter spartling eller slib dem glatte med den samme type slibepapir efter tørring.

4. Pletreparer afrensede og spartlede områder med Scanox Microdispersgrunder (plastgrunder, mikrodispers). Tørring.

5. Opsæt glasvæv ved stødning kant-mod-kant i Dalapro Ekstra Vævlim. Tørring til dagen efter.

6. Grund/mellemmal med en gang Vævfylder. Tørring.

7. Og slut af med 1-2 gange færdigmaling (afhængig af kulør) med fx Lady 10 (silkemat akrylplastvægmaling).

Held og lykke med projektet!
Søren Bach, Profa Farver - www.profa.dk, Farum (17-02-2003) 
Svar:
vi har haft samme problem med blank maling på pudsede vægge - hvor vi af hensyn til den videre behandling skulle have malingen af. Vi købte i Biltema i Sverige (leverer vist også i Danmark via postordre - check www.biltema.se) en "Tapetskrapa" - en skraber til 30 sv.kr. med udskiftelige blade (skarpe!). Den var uforlignelig til formålet - har også været fremragende til at få tapet ned - langt bedre end en almindelig spartel. Kan virkelig anbefales - i min ganske omfangsrige værktøjssamling, er det et af de allerbilligste og mest nyttige stykker.

I øvrigt er biltema et ekstremt billigt sted at købe skruer (f.eks. 1000 spånskruer til ca. 100 kr.), beslag mv. - og også noget værktøj (det er ikke alt, der af lige god kvalitet).

Kristian Lyk, vanløse (17-02-2003) 

lave skydedør i ydervæggen Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Vi har et 60'er hus med trægavle, og en gennemgående limtræsdrager langs ydermuren, til at bære spærerne, kan vi fjerne ca 2 m mur og lave en skydedør, så længe drageren forbliver indtakt.
Eller skal vi have en ingeniør ud og beregne det, hvad mon det koster, altså beregningen?
Mads, midtsjælland (11-02-2003) 
Svar:
Hej

I princippet skal du have den beregnet, men hvad er dimensionen på den og hvordan er tagkonstruktion/beklædning?
www.orla-nautrup.dk, Jebjerg (12-02-2003) 
Svar:
Hej Orla
Drageren der er gennemgående er ca 10*20 cm
måske lidt større, jeg har faktisk ikke målt den endnu, men jeg kan poste svaret her i morgen
Taget er 25grader bølge eternit, med gitterspær.
Mads, (12-02-2003) 
Svar:
Hej

Uden at regne på det (det har jeg nemlig ingen forstand på) vil jeg sige at Remmen godt kan bære over 2 m

Uden ansvar.
www.orla-nautrup.dk, Jebjerg (13-02-2003) 
Svar:
Tak orla,
jeg vil bruge dit svar som en retningslinie for at det kan lade sig gøre, jeg vil kontakte en ingeniør for at få papir på det, det kan vel ikke tage endet en end time eller to!
Iøvrigt tak for dine mange svar her på siden
Mads, (14-02-2003) 

Fjernelse af linolie løbemærker på malet væg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har i badeværelset behandlet mine mahogni bordplader med rå linolie. Efter et par dage opdagede jeg at noget af olien var løbet ned af væggen. Desværre var den allerede hærdet, hvorfor den ikke var til at tørre af. Hvordan får jeg olien af væggen, uden at malingen ryger med af??
Søren A. Glavind, Kgs. Lyngby (05-02-2003) 
Svar:
Jeg har ikke prøvet det, men mon ikke det forsvinder, hvis du smører lidt brun sæbe på og lader det sidde nogle timer før du skyller af med vand.
Peder Bennedsen, Vejle (09-02-2003) 

Spartelmasse på trævægge ? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I forbindelse med renovering af et børneværelse med trævægge (profilbrædder)vil jeg have tapet på, men hvad gør man ved furene på trævæggen.

Kan man spartle furene ud med en eller anden masse ? og hvilken spartelmasse skal benyttes?
Michael Nymand, Brøndby (02-02-2003) 
Svar:
Hej

Du kan skrue en gipsplade direkte oven på din bræddebeklædning og så lave din malerbehandling derfra.
Kontroller fastgørelsen af bræddebeklædningen inden du går i gang og søm/skru dem evt bedre fast.
www.orla-nautrup.dk, Jebjerg (02-02-2003) 

Her vises 649-673 indlæg ud af 909.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »