» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 409-433 indlæg ud af 6207.   « Forrige 25       Næste 25 »

Isolering under gulv i kolonihave. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har fået bygget et nyt kolonihavehus i sommer, og i den forbindelse fået isoleret under gulv og i ydervægge (uden vindpap) med rockwool. Tømreren rådede os til denne isolering, så vi kunne bruge huset om vinteren.

Gulvet er et 29 mm plankegulv. Herunder er ophængt et lag rockwool i ståltrådsbaner med ca 60 cm mellemrum.

Da huset allerde nu ved dagtemperaturer på 10 C og nattemperaturer over frysepunktet er meget fodkoldt, vil jeg spørge, om denne form for isolering er tilstrækkelig, eller er den ineffektiv til formålet - at kunne bruge huset i dagtimerne om vinteren?

Med venlig hilsen -

og tak for tidligere, gode svar -

Sarah Cohn
Sarah Cohn, København (16-11-2011) 
Svar:
Det er dybt kritisabelt.
Jeg ved ikke om du mener kyllingetråd i 60 cm bredde eller blot en enkelt tråd af en slags.
Der er risiko for at isoleringen over tid synker og overskæres af enkelttråde.
Der udføres normalt en form for vindspærre ligesom understøtningen af isoleringsbatsene skal være langt tættere.
Ofte ophænges eller udlægges 50mm hårde batts som vindspærre. Derovenpå udlægges alm. bygningsisolering.
Benny Højholdt, Roskilde (16-11-2011) 


Kondens bag rottesikring. Bundramme våd Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har fået bygget et nyt kolonihavehus med rottesikring hele vejen rundt. I rottesikringen er sat små runde ventiler, 4 på langsiden (7.5 m) og 2 på endevæggen (4.5 m)

Da vi skruede en plade af for at lukke for vandet (haner under huset) opdagede jeg, at bundrammen er helt våd.

Tømreren siger, at det bare er kondensvand og at det ikke skader bundrammen, men eg er bange for, at den vil rådne.

Er det et tegn på, at ventileringen ikke er god nok?

Med venlig hilsen
Sarah Cohn
Sarah Cohn, København (16-11-2011) 
Svar:
Bare kondensvand! :o)

Så må din tømrer jo forklare hvorfor der opstår kondensvand under dit hus.

Det skal siges at der den forgangne uge stort set har været vindstille samtidig med megen tåge.
Hvilket kan betyde at opdstigende fugt fra undergrunden ikke har kunnet bortventileres i den periode.
Bundrammen er formodentlig trykimprægneret og kan ikke rådne.
Det er svært at sige om antallet af ventiler er ok når du ikke opgiver størrelsen. Men det er vigtigt at de placeres korrekt. Altså første og sidste ventil i rækken helt ude i hjørnerne. (Således at der ikke opstår uventilerede områder nogetsteds.
Der er blot at holde øje med situationen - om nødvendigt isætte nogke flere ventiler.



Bent skov , Brønshøj (16-11-2011) 

Gulvvarme i etageadskillelse Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal have lagt vandbåret gulvvarme i hele min stueetage. Dækket er 22cm og der er fuld kælder under hele stueetagen. Jeg har planer om at fræse pexrørerne ca 5cm ned i dækket er dette muligt?? Eller bør jeg slå noget af dækket og bruge varmefordelingesplader?
Thomas, Ikast (14-11-2011) 
Svar:
Det er det rene vrøvl.

Hvis der er betondæk så kommer det jo ganske an på typen. Om det er Leca eller huldæk eller stedstøbt med dobbltarmering eller hvad.

Hvordan har du tænkt dig at slå noget af dækket? Med en brændeøkse?

Og hvad skal varmefordelingspladerne gøre i et betondæk?

Dit spørgsmål kan opfattes som fremsat af en komplet tåbe/idiot.
Torbem Sølvdahl, Greve (15-11-2011) 
Svar:
Hvis der er kælder under - og kælderen er opvarmet til stort set samme temperatur som stueetagen, så er det vel også tvivlsomt hvor meget effekt du vil få af gulvvarme ?
Henrik, nn, nn, (16-11-2011) 

Nyt isoleret gulv i stald Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej, vi skal have lavet 30 m2 isoleret gulv i vores gamle stald (det gamle skal fjernes), hvor vi også skal have en yderdør og en indvendig dør samt 12 meter isoleret gipsvæg.
Hvad vil sådan et projekt koste?
Ole, 5900 Rudkøbing (13-11-2011) 
Svar:
Vil du lave det selv eller vil du bare betale dig fra det ?
Hvor meget isolering skal der under ?

Ellers kunne et løst bud bære at materialer udgør ca. 50 kr/m2 til isolering og ca. 1100 kr/m3 beton.
Henrik, nn, nn, (13-11-2011) 
Svar:
Hej, er ude efter en pris, hvor vi ikke selv skal lave noget af arbejdet selv. Der skal så meget isolering under som loven siger samt isolering af 30 m2 loft også. Også her som loven siger. Lokalet skal være brugbart hele året.
Ole, 5900 Rudkøbing (13-11-2011) 

opvaskemaskine i lejlighed uden jord Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har netop købt en lejlighed, og har nu fundet ud af, at der ikke er jordforbindelse fra hpfi relæet. Jeg ville meget gerne have en opvaskemaskine, men er det lovligt?
Christian, København Ø (11-11-2011) 
Svar:
Det kommer an på hvor gammel lejligheden er og om den er blevet renoveret.
Der er ikke krav om beskyttelsesleder (Jord) hvis installationen er fra før 1974, heller ikke i forbindelse med en opvaskemaskine. Men hvis du er bange for at få stød skal du nok kontakte en aut. elinstallatør.
Det skal lige siges, at mange lejligheder i kbh slet ikke har forbindelse til jord. Man bruger i stedet et princip, der kaldes "nulling". Men tal med en elinstallatør.
SKS, København Ø (11-11-2011) 
Svar:
Mange tak for det hurtige svar, det var lige det jeg gerne ville høre.
Christian, Kbh ø (11-11-2011) 

Kan man selv tilpasse en indvendig dør i målene? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej.
Mit spørgsmål går ikke så meget på om det kan lade sig gøre eller ej, men mere om det er relativt "nemt" selv at gøre? Vi skal have sat 4 nye døre (alm. glatte døre) i vores gamle karme. Jeg påtænker én af de øverste her på siden her: http://www.tldoors.dk

Kan man finde en step-by-step guide el.lign?

På forhånd tak,
Michael, Hurup (11-11-2011) 
Svar:
Det kan ikke anbefales at forsøge at tilpasse celledøre.
Tilpasning af massive døre kan måske bedre lade sig gøre.
Henrik, nn,nn, (11-11-2011) 
Svar:
trin et ring til en god tømrer / snedker
trin to vurder hans råd og vejledning
trin tre bestil tømren til at klare det med garanti
Peter, Silkeborg (15-11-2011) 
Svar:
Lige noget i evt. skal være obs på.. Der en del "ældre" huse hvor dørene er på 35 mm tykkelse. Vi har ikke kunne finde andre døre end 40 mm. Bare så I ikke går ud og køberne nogle der passer i brede og højde, for at finde ud af de ikke er den rigtige tykkelse.

http:/www.lesemann.dk
Tømrer firma Lesemann, Horsens (20-11-2011) 
Svar:
www.lesemann.dk
Tømrer firmaet Lesemann, Horsens (20-11-2011) 

Vandskade og udbedring Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Grundet et ikke ordentligt afproppet afløb hos min overbo (jeg bor på 1. sal i en almen boligforening) opstod der vand-/fugtskade i mit køkken.

Jeg meddelte det selvfølgelig til viceværten og få dage efter kom der en glarmester som undersøgte problemet og fik afløbet lukket korrekt af.

Væggen stod opfugtet ca 3 måneder, før boligforeningen tog initiativ til at opstarte udbedring.

Siden midt i september har jeg haft en tydelig jordslået lugt i køkkenet og der er stadig en jordslået lugt.
Jeg tog efter eget initiativ kontakt til Teknisk Forvaltning, da jeg havde mistanke om/bekymret for evt. skimmelsvamp.
Mistanken var bl.a. baseret på: Jordslået/muggen lugt, den lange opfugtningstid og fysiske gener.
Teknisk Forvaltning konstaterede at der ikke var skimmelsvamp.
Væggens fugtighedsprocent var over 90 % !.
Tapet/glasvæv og det meste puds blev rykket af/skrabt ned og der blev sat en affugter op.

Den stod i rummet 1 uge før væggen blev konstateret helt tør og klar til udbedring.
Den jordslåede/mugne lugt var minimal/ikke registrerbar den første ½ uge af affugtningen, men den vendte meget tydeligt tilbage igen og den er der stadig.

Væggen er nu blevet spartlet op, glasvæv sat op og malet med 2 lag maling med glans 5 og loftet (hvor der grundet vandet var opstået 2 pletter (misfarvninger) blev også malet.
Et sted på den nymalede væg slutter tapetet ikke tæt med væggen (kan høres når jeg slår let på tapetet med fingeren) og et enkelt sted, er der et område, der er synligt ujævnt/virker fortykket og de 2 pletter i loftet er stadig lettere synlige trods maling.

På grund af den stadig tilbageværende jordslåede/mugne lugt, fjernede jeg derfor selv ét af skabsmodulerne og på bordpladens underside var der et smalt brunt/sort lag og skjolder efter vandskaden.
Det – antageligt – indtørrede lag blev forsøgt tørret af (er dog stadig synligt) og nu er der så kommet noget hvidt noget – der minder om vat - på det misfarvede lag ind mod væggen.

1 af skabsmodulerne (hjørnemodul/overskab) har været synligt skadet (misfarvet) næsten allerede fra starten (synligt efter 4 dage fra skadens opståen) og der er en bule i bordpladen, hvis omfang er blevet større med tiden.
Bulen kan mærkes både ovenpå bordpladen og på undersiden af bordpladen og mellem bordplade og væg sidder der stadig resterne af det gamle tapet, fordi det iflg. maler ikke kan fjernes.
Når jeg sætter næsen ned til den smalle revne der er mellem væg og bordplade, kan jeg tydeligt lugte den mugne/jordslåede lugt.

Der er INGEN i hele forløbet, der udbedringsmæssigt har villet forholde sig til noget som helst fra oversiden af bordpladen og nedad.
Dvs. at fugtmåling og visuel vurdering kun er baseret på væggen over bordet og loftet.
Jeg tænker…Vand stopper jo ikke bare ved bordpladen overkant !.
Der er ikke på noget tidspunkt taget prøve for skimmelsvamp på væg, loft eller fast inventar.

Det skal lige tilføjes, at inden udbedringen nåede at blive igangsat, løb der over en 2 dages perioden igen vanddråber nedad væggen. Den stoppede dog igen.
Jeg har selvfølgelig gjort de rette vedkommende opmærksom på denne hændelse.

Spørgsmålet er nu….Er der grund til bekymring ? ...

Jeg kan bare ikke forstå, at der stadig skal lugte muggent og at der stadig ”gror ting” (som jeg ikke engang ville have set, hvis jeg ikke selv havde valgt at fjerne underskabsmodulet og kigge efter).

Som jeg oplever det, er boligselskabet er kun interesseret i at få gjort udbedringen færdig og få sagen lukket så hurtigt og billigt som muligt (de vil f.eks. kun udskifte 2 af de 3 overskabsmoduler ekskl. låger, hylder og beslag)- trods det faktum, at hele væggen bag disse skabe var opfugtet - og skurelisten får jeg søreme også lov til at beholde ! – beklager det sure opstød -, men det er rigtigt svært at få noget konkret information som jeg oplever at kunne have tillid til, da jeg står ene lejer op mod en boligforening.
Og det er især en frustrerende situation fordi vand/fugtskaden er uforskyldt.

Jeg har naturligvis forsøgt det bedste jeg kan, for at finde oplysninger her på internettet der kan give mig konkret information, men kan ikke finde noget der giver et helt klart svar.

Og er der nogen der kan henvise til lovgivning eller fakta om korrekt og forsvarlig udbedring af vandskader af ovenstående art, vil jeg være meget taknemmelig.

Håber der er nogen, der kan hjælpe med et svar.


Den bekymrede, Østjylland (06-11-2011) 
Svar:
Hvis du har mistanke om skimmelsvamp skal du som lejer kontakte din udlejer, som skal undersøge forholdende!

Han har pligt til at reagere, og gør han ikke det, eller er du uenig i hans konklusioner, kan du klage til huslejenævnet.

Læs lidt om det her!

http://www.sm.dk
Ingeniøren, Kbh (06-11-2011) 
Svar:
Tak for dit svar og din henvisning til information.

Jeg tog kontakt til Teknisk Forvaltning fordi jeg oplevede at udlejer ignorerede/tilsidesatte min udmelding mht mistanke om skimmelsvamp (den lange opfugtningstid, fysiske gener og muggen/jordslået lugt).

Teknisk Forvaltning konstaterede at der ikke var skimmelsvamp (på det tidspunkt stod køkkenet stadig intakt med overskabe, tapet og lister).

Jeg tvivler - desværre ud fra tidligere erfaring - på at jeg vil blive hørt/taget alvorligt når jeg inden for ganske kort tid, meddeler udlejer (almen boligforening), at den før omtalte lugt stadig er til stede og samtidig forventer yderligere skadet fast inventar udskiftet.

Jeg har til intention, at være på forkant med begivenhederne, da jeg sikkert vil få et svar eller en afvisning begrundet med nogle fakta, som jeg som almindelig lejer ikke har en levende chance for at gennemskue eller modargumentere, da jeg ikke er håndværker og heller aldrig tidligere har været udsat for – eller haft kendskab til - vandskade, håndtering og udbedring heraf.

Det skønneste ville naturligvis være, at det kan undgås at der skal blandes flere instanser ind i denne sag om vandskaden, men det kan måske desværre gå hen og blive nødvendigt.

Den bekymrede, Østjylland (06-11-2011) 
Svar:
Måske du skulle sende en prøve ind til analyse hos teknologisk institut, på den måde kan du finde ud om der er et reelt svampeangreb. Det kræver selvfølgelig at du kan udtage en prøve!

prøv evt at ring og snak med dem!
Ingeniøren, Kbh (06-11-2011) 
Svar:
Det vil nok være en god idé, at tage en sådan prøve på eget initiativ.
men det bliver nok noget sværere med tilgængeligheden under bordpladen, da det kun er det ene modul, jeg kan få ud uden at ødelægge noget.

Jeg vil tage dit råd til efterretning og tage kontakt til dem imorgen og få et kyndigt svar og en uvildig vurdering af situationen.





Den bekymrede, Østjylland (06-11-2011) 
Svar:
Ved du hvad "Den bekymrede, Østjylland"

Du fremstår som et rigtigt offer, en stakkel, med rigtig god tid.

Hvorfor lod du 3 måneder gå inden der blev gjort noget ved sagen.
Hvis der blev aflukket korrekt for det utætte afløb kan væggen umuligt have været opfugtigt i 3 mdr. Almindelige temperaturskift og sommervarme vil udtørre væggen langt hurtigere.
Der er ikke konstateret skimmelsvamp.
Der kan ikke være en fugtighedsprocent på 90% i en væg.

Selvfølgelig er der ingen der gider høre på et brokkehoved i længere tid af gangen. Du virker forurettet, konfliktsøgende, forsøger at indblande myndigheder. Det typiske tegn på en person der ikke ønsker løsninger.

Indkøb dog diverse rengøringsmidler og gør det skide køkken ordentlig rent. Slut af med en døgnlang udluftning. Derved forsvinder muglugten efter al sansynlighed.
Og hvis ikke bliver du i meget bedre humør. :>)


Mogens Mukkenhørver, Brabrand (06-11-2011) 
Svar:
Jeg har henvendt mig i dette forum, udelukkende for at indhente konkret information eller henvisninger baseret på faglig eller saglig viden om vand-/fugtskader og udbedring heraf.

Personlige bedømmelser er sagen uvedkommende og frabedes venligst men bestemt.

Mht til fugtighedsprocenten: Den er målt og oplyst af både Teknisk Forvaltning og af en autoriseret maler.


Den bekymrede, Østjylland (07-11-2011) 
Svar:
Men den personlige bedømmelse er langt den mest interessante.

Og du får de svar som synes mest relevante i situationen.

Mogens Mukkenhørver, Brabrand (08-11-2011) 

Dampspærre mellem krydsisolering Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har forstået en del men vil godt have det præciseret:
Jeg vil isolere bjælkelaget over et loftsværelse. Der er plads til 150mm mellem bjælkerne og så ville jeg for nemheds skyld rulle dampspærren ud henover og lægge 100 mm isolering mellem på tværs opsatte reglar ovenpå.

Er jeg virkelig nødt til at lægge dampspærren under de 150 mm, og rundt over alle bjælker osv.?
Flits, nørrekorupsør (03-11-2011) 
Svar:
Ja, dampspærren må ligge max. 1/3 del inden i isoleringen, dvs. ca. 70mm ved 250mm isolering.

Den anbefales dog aldrig at lægge længere end 100mm inde i isoleringen, med mindre man også laver en dugpunkt beregning på konstruktionen også.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (03-11-2011) 

Dørkarm Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
her kommer min historie, for et stykke tid siden vil le vi skifte vores dørkarm til gæstetoilet. ikke døren kun karm. En ven sagde at han kan sagten klare det men det endte med at han har lavet en helt grim dørkarm plus indatning. nu vil vi have en håndværker til at rette op på det dvs. at tage det han har lavet ud og lave en ny en. det skal siges at den er ikke pæn lavet men det er ikke så svært at tage det hele ud. væggens tykkelse passede ikke med dørkarmen så istedet for at tage den ud mm. valgte han at bla bla. men hvor meget koster hvis man få en tømrer til at lave dørkarm og infatning og materialer fra ham selv og ikke os? inkl. dør.og vi har det fint med at det er en alm. dørkarm til en billig pris.
Pedrum, Ishøj (27-10-2011) 
Svar:
1500 - 2000,- incl. moms skal du nok regne med.

Ny karm, tilsætninger i form af lister, samt gerichter.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (27-10-2011) 
Svar:
Hvis du vil finde billige karme, der fortsat er i god kvalitet, så prøv Bango - http://www.bango.dk - de har et kæmpe udvalg og skaffer gerne det de ikke måtte have på lager.
Steen, Silkeborg (29-10-2011) 
Svar:
Mon ikke transporten fra Bango (Midtjylland) til Ishøj spiser den gevinst :-)
nn, nn (02-11-2011) 
Svar:
Indvendige døre fra TlDoors.dk er ganske fine. Levering tror jeg ca. ligger på de der 150,-, hvis det kun er en enkelt dør. Se deres indvendige døre her: http://www.tldoors.dk
Jens, Aalborg (11-11-2011) 
Svar:
Nye dørkarme kan altså findes billigere.

Tag et kig her:

http://online-doere.dk
Sasa Kovacevic, Aarhus (18-12-2011) 

Plastik maling ude og inde på træhus? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Mit kommende kolonihavehus er sikkert malet med plastik maling ude og inde.Huset er i træ. Er det et problem siden hen,med at træet ikke kan ånde?
Kirsten, 3000 (27-10-2011) 
Svar:
Kort og godt JA...
,, , (27-10-2011) 
Svar:
Overhovedet ikke.

Det kommer fuldstændig an på hvilken type maling der er anvendt. Og hvorfor tror du at det er malet med plastikmaling.
Kutr Ovesen, Sønderborg (28-10-2011) 
Svar:
Plastic har aldrig været diffusionsåbent, og derfor kan træ ikke ånde igennem. Hvis der er anvendt plastic-maling på udvendig side, svarer det til at placere en dampspærre på den forkerte side, og man får fugtophobning på bagsiden. Nu er det jo ikke sikkert kolonihavehuset er malet med plastic, både inde og ude, om overhovedet. Hvis det kun er indvendig har det ingen betydning, men hvis det er udvendig, bør det slibes væk og ny maling påføres.
K.M., . (28-10-2011) 
Svar:
En gang fordrukken sludder KM.

Plastikmaling er mange ting og plastmaling kan f.eks, være vandbasseret akrylmaling som er meget diffusionsåben.

Men når konen ovenstående reelt ikke aner noget om hvilken maling der er anvendt og blot er bekymret for en sikkerhedsskyld og af gammel vane og iøvrigt tror at en kolonihavehus kan trække vejret.
Ja, så er svaret uden den store betydning.
Kurt Ovesen, Sønderborg (28-10-2011) 
Svar:
Om en malign er åndbar eller ej, måles ved PAM værdien. Måles på en tal skala. Jo lavere talværdi jo mere åndbar og jo højere jo mindre åndbar. Husk også at en maling både skal ånde indefra og udefra.

Det som oppe over kaldes plastikmaling bruges næsten ikke mere og er som reglen lavere kvalitetsmalinger (PVA produkter).

Det meste maling laves bl.a. som det også oppe over nævnes som f.eks. akrylmaling, olieemulsion m.m.

Vandig træbeskyttelse er et yderst godt produkt til udendørs malerarbejde. Også meget åndbar – ”lav” PAM værdi.

Se de enkeltes malingstypers produktblade og tekniske specifikationer (datablade)

www.raad-mal.dk

Kunderne siger www.raad-mal.dk/referencer

Fair priser www.raad-mal.dk/private

Facademaling http://raad-mal.dk

Træbeskyttelse http://raad-mal.dk

Godt malertilbud ? http://raad-mal.dk

Ib Abildgaard, Råd & Mal, Dalmose (28-10-2011) 
Svar:
Akryl er ikke plastic
.., .. (29-10-2011) 
Svar:
Akryl er i den grad omfattet af fællesbetegnelsen plast eller plastik.
Og hører under gruppen amorf plast som bla. omfatter bla. PMMA osse kendt som plexiglas.

Akryl er termoplastisk og anvendes også som bindemiddel i maling og som lim. Til disse formål findes polymeren enten i vandig emulsion eller opløst i et organisk opløsningsmiddel. Når væsken fordamper, danner akrylet en gennemsigtig, fleksibel film.


Kurt Ovesen, Sønderborg (30-10-2011) 

Åben pejs Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej jeg er ved at åbne en restauration, og vil gerne have liv i bygningens gamle skorsten. Det er ret stor skorsten der måler ca 80cm x 80 cm på indersiden, men den har ikke været brugt til pejs før. Jeg skal derfor have muret en pejs op, og tænker at der i den sammenhæng nok er nogle specifikke ting man skal vide om pejse -jeg er derfor betænkelig ved at lade en 'tilfældig' murer bygge pejsen -men hvor finder man en murer der er pejseekspert?
Rasmus Lomborg, Kbh K (26-10-2011) 
Svar:
Snak med din skorstensfejer !
Han/hun kan sikkert anbefale en murer
Henrik, nn, nn, (26-10-2011) 
Svar:
ring til skorstensRamus 20877777 han har bygget mange pejseindsatse i gentofte
, (09-11-2011) 

gulvvarme Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hej. må man lave gulvvarme med almindelig grøn haveslange (købt i jem og fix) jeg kører med direkte fjernvarme. det er kun i et lille badeværelse.
øjvind, køge (24-10-2011) 
Svar:
Hej - ja helt sikkert du kan, men det er en temmelig dyr løsning. Du kan spare en del, hvis du selv laver slangen af sugerør. Du kan hente dem gratis på enhver Mc Donald resturant. Husk at tage dem med knæk, for så er det meget nemmere at lave svingene på slangen.
Rigtig god arbejdslyst.
Ronald, Mc Donald (25-10-2011) 
Svar:
Du mener det forhåbentligt som en joke for selvfølgelig må du IKKE bruge haveslange til gulvvarme.
clarke, kbh (25-10-2011) 
Svar:
Man kunne godt ønske sig der blev indført matrikel-oplysninger, når man ser hvad der nogle gange er gang i, bare så man vidste hvilke huse man IKKE skulle købe.
H., Oved Rysten (26-10-2011) 
Svar:
hej. mener det som en joke ??? nej det er ikke en joke. nu har jeg jo lavet alt vandet i grøn slange rillet ind i væggene spartlet og sat fliser på. så nu var det kun fjernvarmen jeg lige var i tvivl om. Da jeg bor i en ejerlejlighed på 3 sal. kan jeg vel selv bestemme hvor mange penge jeg vil bruge på det nye badeværelse. da lejligheden snart bliver sat til salg skal den da bare lige shines lidt op.
øjvind, køge (26-10-2011) 
Svar:
Det helt vilde er at der rent faktisk findes folk ude i den der virkelighed der tænker sådan.
Svenning, Kbh (26-10-2011) 
Svar:
ha ha ha næsten alle, kan da se at det er en god joke.... gulvafløbet er jo nok også lavet af en spand og afløbsrørene af gamle udstødningsrør og alt er tætnet med god tape samt tyggegummi.
en der forstår en joke, cirkus glad (27-10-2011) 
Svar:
ok. det var bare en joke. vi må ikke glemme hyggen. tak for en god og ellers seriøs side. Men det kan være at jeg dukker op med nye useriøse spørgsmål på et andet tidspunkt.
øjvind, køge (27-10-2011) 
Svar:
HAHA! Jeg har sjældent grinet så vildt :D
Tak!
Rune, Søborg (06-12-2011) 

Et hul med gevind Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Jeg vil gerne have nogle huller i min væg med gevind ligesom en samlebøsning. Desværre er en samlebøsning ikke mere end 2cm dyb. Findes der alternativer, som benytter samme princip, men som er dybere (gerne omkring 10 cm)?

Med samme princip mener jeg et gevind på inder og ydersiden, således at jeg får et hul med gevind. Jeg er ikke interesseret i fx. en ansatsskrue, der stikker ud fra væggen.

Tak
CH, Købnehavn (24-10-2011) 
Svar:
http://www.e-vaerktoej.dk måske noget der minder om denne, den fås i mange størelser.
hw, kbh (24-10-2011) 
Svar:
Det ser rigtig fornuftigt ud. Jeg skal bruge den i træ og den skal kunne holde til at jeg skruer ting ind og ud af den jævnligt. Skal den sættes fast med epoxy eller kan den sagtens holde til det i sig selv?

Tak for svaret.
CH, Kbh (24-10-2011) 
Svar:
Det der vises på e-værktøj er et indslagsanker, beregnet til beton.

Der findes mange typer, osse længere end den viste.

Navnet kommer af at der inde i ankret ligger en slags slagstift som bankes i bund med en dorn + en hammer. Derved ekspanderer ankeret ud imod hulsiderne.

De kan nok bruges i massivt træ osse, men skal muligvis tillige limes fast.

Selv om hullet skal være 10 cm dybt behøves der vel ikke at være gevind hele vejen!
Peter Møller, Odense (25-10-2011) 
Svar:
Nej. Jeg tror jeg har besluttet mig for at bore et 10cm hul og så installere en samlebøsning bagerst i hullet, for derefter at fylde resten af hullet med et metalrør, der kan holde skruen på plads.
CH, kbh (25-10-2011) 

Træbeklædning udenpå et pudset hus Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har planer om at beklæde vores pudsede hus med klinkbeklædning sat på et skelet af lægter, for på denne måde at få plads til 50 mm isolering, og så selvfølgelig vindpap.
Nu har jeg fået at vide at man skal have lister udenpå vindpappet for at skabe 25 mm. luft til klinkbeklædningen. Det ville jeg helst undgå da det jo gør væggen endnu tykkere.
Kan det være rigtigt ?
John Christiansen, Nykøbing Mors (24-10-2011) 
Svar:
Ja, det er for at sikre træbeklædningen optimale formål til udtørring.

Men den kan godt udelades, selvom det måske så nedbringer levetiden på træbeklædningen.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (24-10-2011) 
Svar:
50mm isolering ekstra, svarer til at p.... i havet, men prøv lige at
kontakte dem her

http://www.traeinfo.dk

mvh hilsen

PS: Koluda, hvis du er den ægte, metoden kender du også.
engammelkending, østjylland (24-10-2011) 
Svar:
Hvis beklædningen er tilpas utæt, f.eks gammeldags klinkebeklædning eller 1 på 2 er det unødvendig med ventilationsspalte.

Derimod er det korrekt at 50 mm er at p...e i havet.
200 mm er der langt mere go-da i. Benyt lejligheden til at nydesigne din facade.
Arki-Arne, Andebølle (25-10-2011) 

Køb af VVS i udlandet Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I forbindelse med renovering af vores badeværelse, skal jeg have købt nogle vvs-artikler. Jeg har fundet nogle forskellige ting, fra en svensk hjemmeside http://www.vvsochbad.se . Det er blandt andet et gulvvarmesystem. Men er det en dum ide, mht. til garanti osv? Er der nogle der har erfaring med køb af sådanne ting fra udlandet?

Med venlig hilsen
Ole
Ole Hansen, Aalborg (23-10-2011) 
Svar:
Du skal også være opmærksom på at en del komponenter skal være VA godkendte.
http://www.ebst.dk
Henrik, nn, nn, (23-10-2011) 
Svar:
Det må jeg hellere lige få kigget lidt nærmere på. Mange tak Henrik.
Ole Hansen, Aalborg (23-10-2011) 

vindpap / hvilken betydning for isolerings effektivitet_ Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har faet ombygget et lille kolonihavehus og i den forbindelse faet isolering med rockwool i vaegge og under gulv.
Efter arbejdets udfoerelse fortalte toemreren mig, at han ikke havde opsat vindpap, dels for at spare, dels for at hindre fugtighed i at opstaa.
Jeg spekulerer nu paa, hvor effektiv isoleringen egentlig er uden vindpappet.
ER der nogen, som har en mening/viden om dette, gerne i procenter, f.eks. 50 pct el. l.

Med venlig hilsen

Sarah Cohn

Sarah Cohn, Koebenhavn (23-10-2011) 
Svar:
Vindspærre har selvfølgelig en stor effekt i at forhindre kold luft i at trække forbi/igennem isoleringen.

Der er som sådan ikke nogen procentsats for hvor meget det nedsætter isoleringsværdien, men jeg plejer at sige omkring 50mm af den yderste isolering, vil isoleringsværdien være lavere, pga. nedkølingen af ventilationen.

De fleste vindspærrer er diffusionsåbne, så kan ikke helt forstå hans forklaring med at forhindre fugten i at hobe sig op.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (23-10-2011) 
Svar:
Hvis der f. eks. ikke er en dampspærre indvendigt, er beslutningen rigtig, men som tommelfingerregel skal vindpappen have en fugtgennemtrængelighed (z-værdi eller pam-værdi)der er 10 gange dårligere en dampspærrens.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (23-10-2011) 

Gummifuge ved indvendig dør Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
jeg skal have lavet gummifuger omkring mine indvendige døre for at undgå gerigter. Er der et link, med en arbejdsgang hvor man kan se et mål eller afstand imellem karm og væg og en dybte på den gummifuge jeg vil have lagt omkring mine døre,
Danny Siem, Esbjerg (22-10-2011) 
Svar:
Du har en standardfuge her:

http://www.bostik.dk}
Svend Falster, Køge (22-10-2011) 
Svar:
Eller her:

http://www.danalim.dk
K.L., Svendborg (22-10-2011) 

hvordan isolerer jeg? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har en badeværelsesvæg som ikke er isoleret. Den er dog ikke en rigtig ydervæg, men til et uopvarmet og uisoleret rum. Væggen består af bindingsværk, lerklinet og puds. Jeg har ikke lyst til at isolere indefra, altså badeværelsessiden, men jeg vil isolere udefra, altså det kolde rum... Gør jeg mig forståelig? Mit spørgsmål er som følger... i hvilken rækkefølge skal jeg bruge isolering og dampspærre og hvilken beklædning vil I anbefale yderst? Gipsplader som jeg ville have brugt inde i selve huset? eller kan man bruge sådan nogle træplader (hedder de noget med douglas..) som man fx kan beklæde en gavl med... Jeg ser frem til nogle gode råd :-) På forhånd tak, mvh Pia
Pia, Aakirkeby (22-10-2011) 

Solfangere Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej Har set Bilka har solfangere på tilbud. Er de mon prisen værd? Er der nogen som har gode erfaringer med solfangere. Jeg kunne godt tænke mig at montere en sådan i mit vinterkolde kolonihavehus. Håber I kan hjælpe.
Leif Jensen, Århus (21-10-2011) 
Svar:
De er sikkert fine og med al sandsynlighed prisen værd.
Men så vidt jeg kan læse mig frem til er der stort set tale om en varmepumpe der drives at den el som panelerne producerer.

En ting du skal undersøge inden du køber panelerne er om de er for tunge til dit tag.

Er de det er der masser af ander typer af varmepumper som fint vil kunne bruges i et kolonihavehus.


clarke, kbh (22-10-2011) 
Svar:
Hvorfor ikke bare købe det originale produkt.
http://solarventi.dk
Henrik, nn, nn, (22-10-2011) 

Jens Villadsen´s Specifikation nr. 20 a Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa
Jeg står over for at skal have renoveret mit tag med efterisolering og nyt tagpap men, kan kan ikke rigtig finde ud af hvordan min konstruktion er opbygget. Det er et fladt build-up tag og huset er fra 1968. Jeg har de gamle tegninger hvor der er beskrevet at det er udført som et "4-lags build-up som Jens Villadsen´s Specifikation nr. 20 a." Er der nogle der har et bud på denne opbygning.
Håber der er nogen der kan hjælpe.

M.v.h.
Bjørn
Bjørn, Silkeborg (17-10-2011) 
Svar:
Firmaet hedder i dag Icopal
m, orten (17-10-2011) 
Svar:
det er formodentlig ligemeget med den gamle tagpap. Den skal af inden der kan isoleres ovenpå.

Men ellers en luxusdækning: 4 lag!!! Gad vist om dety 4. lag er raldækning?
Lars Mortensen, Greve (18-10-2011) 

Male ovenpå mørk farve Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vores bryggers har en hæslig postkasserød farve, og denne vil jeg selvfølgelig gerne have dækket med en anden farve. Problemet er at jeg ikke helt ved hvordan jeg skal gribe det an.. Kunne godt tænke mig en mellem-lysgrå, kan den males direkte ovenpå? Det er malet filt... Tak for svar!
Britt, Ringsted (17-10-2011) 
Svar:
Hej Britt !

Kraftige farver som bla. er vores 3 grundfarver: Gul - Rød og Blå.
Som kraftig/pigmenteret er også din postkasserød.

Disse dækkes bedst med grundmaling i lys/mellemgrå (muse), uanset hvad farve den tilsidst skal have.
Det gælder også selvom du igen vil have din gamle postkassefarve igen.

Det er bl.a. en fejlopfattelse at 2 eller flere gange rød dækker bedre. End 1 gang af ovenstående kulør.

Held og lykke med Bryggerset.

Information om Råd & Mal: http://raad-mal.dk

Se også vores rimelige priser: http://raad-mal.dkprivate

Råd & Mal sælger også billig maling: http:raad-mal.dk/

Hvad siger kunderne: http://www.raad-mal.dkr

Modtag gratis og uforpligtende tilbud: http://raad-mal.dkgratis-og-uforpligtende-malertilbud
http://raad-mal.dkgratis-malertilbud

Hos Råd & Mal få du også prisgaranti: http://raad-mal.dkprisgaranti

Spar masser af penge på dit malerarbejde – sidste frist 31. december 2011: http://raad-mal.dktilskud-malerarbejde

Råd & Mal laver også malerarbejde for kommuner: http://raad-mal.dkmaleropgave-slagelse-kommune








Malermester Ib Abildgaard, Råd & Mal, Dalmose (17-10-2011) 
Svar:
Jeg skal bare lige være helt sikker, jeg vil jo rigtig gerne af med min røde farve..
Hvis jeg maler med mellemgrå ovenpå den røde, så vil den røde farve ikke skinne igennem?
Jeg har absolut ingen intentioner om at skulle have den røde farve igen, den er et levn fra vi købte vores hus ;-)

Tak for svar!
Britt, Ringsted (18-10-2011) 
Svar:
Hej igen !

Du slipper af med den røde farve, ved at følge forslaget oppe over. Altså det "grå" valg.

Venlig hilsen

Ib Abildgaard
Råd & Mal
www.raad-mal.dk
www.raad-mal.dk/referencer
www.raad.mal.dk

P.S. Du kunne måske efterfølgende fortælle herinde omkring dine erfaringer ?
Ib Abildgaard, Dalmose (18-10-2011) 
Svar:
Hvis du skal male dit bryggers lysegråt, så giver du det bare 2x maling i god kvalitet, prøv nordsjö farvers mester 10, den kvalitet egner sig glimrende til et bryggers idet den er knap så smudsmodtagelig som mat vægmaling.

Glem alt om dækkende grundere og andre heksetricks, det bruger man kun når man bryger lysegul eller bordeauxrød eller andre farver med dårlig dækkeevne.

Man kan heller ikke bare sige at man skal bruge en mellemgrå som grunder uanset hvad farve man skal have.

Generelt kan man sige at lysegrå farver som du gerne vil have dækker godt og har ikke brug for hjælp i form af grundere.
thomas, jyderup (28-10-2011) 

Dim. af spær. let ell. tungt tag? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej alle sammen. Vi har lige købt en kolonihave hvor jeg gerne vil ha lagt nyt tag til foråret. Jeg vil gerne ha bjælkespær, så jeg kan få et højt skråt loft. Hvilke dimensioner af spær skal jeg bruge og hvor langt skal de sidde fra hinanden? mener selv det er 45 x 245 t1. og 0,4 m fra hinanden. og hvordan ved man om det er et let eller tungt tag? taget er ca 12 x 6 m. mvh mads
mads, dragør (16-10-2011) 
Svar:
Se her om dimensioner:
http://www.ringstedspaer.dk

Let eller tung tag afgøres af vægten nemlig.

I ovenstående tabel er "let tag" f.eks. bølgeeternit eller stålplader.

"Mellemtungt tag" tagsten - beton eller tegl
Peter Sørensen, Vandløse (17-10-2011) 
Svar:
Og tungt tag er 110% lavet af bly??? "Mellemtungt tag", den var ny...
Få de rette dimensioner beregnet i dit byggemarked(Ikke silvan vel...)
T.Ungsten, Ogtungtvand (17-10-2011) 
Svar:
Hvad skal der på af tag ?
Og et det med enkeltsidet fald eller ?

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (17-10-2011) 
Svar:
Nu er det ikke undertegnede, men Ringsted spær der benævner tagene på den måde,med baggrund i den i branchen anvendte terminologi.

Men hvis det er tydligere for læseren så er egenlasten hhv. 300 kN/m2 og 600 kN/m2 for de to tagtyper.

Meget let tag er 15 kN/m2 og tungt tag en del tungere.


Peter S., Vandløse (17-10-2011) 
Svar:
Hej igen. Der skal være enkeltsidet fald og jeg vil gerne have tagpap på.
Mvh mads
Mads, Dragør (17-10-2011) 
Svar:
Jamen så er det jo let tag, så er der ingen problemer med at anvende 45 x 245mm spærtræ til opgaven, de kan endda spænde over 6m med 600mm c/c afstand.

http://www.koludabyg.dk
Tømrermester René Koluda, Gørlev Vestsjælland (17-10-2011) 
Svar:
Peter, dine tal og enheder er forkerte med en faktor 1000. Du skal undlade k'et i dine enheder ;-)
Træbranchen har hidtil omtalt tages egenlast som enten "let tag" eller "tungt tag". Hverken mere eller mindre.
Et "let tag" regnes hos spærproducenter og ingeniører som et tag der vejer 25-30kg/m2 = 0,25-0,3kN/m2 = 250-300 N/m2.
Et "tungt tag" regnes typisk som et tag der vejer 90-100 kg/m2 = 0,9 - 1,0 kN/m2 = 900-1000 N/m2, men de kan naturligvis variere alt efter hvad der lægges op på taget.
Man kan kalde tagtyngderne lige hvad man vil, ligefra "fjerlet tag" til "blytungt græstørvsbelagt 2m tykt betontag" og også alt muligt midt imellem, men den korte af den lange er at hvis noget skal bære det skal der regnes egenlaster på konstruktionen.

Enhederne er:
1 kg svarer nemlig til ca 0,01 kN(0,00980665 præcist).
1 kN svarer dermed til ca 100 kg(101,97 kg præcist).
1 N svarer til ca 0,1 kg.

De 300-600 kN/m2 du nævner et tag med egenlast på 30-60 tons/m2 må derfor betegnes som uegnet læsning for alle læsere, ikke ? ;-)

Få derfor regnet dimensionerne der hvor du køber dine træspær.
M.Thomsen, Horsens (17-10-2011) 
Svar:
1000 tak for hjælpen. Så er der styr på det.
Mads, Dragør (17-10-2011) 
Svar:
Nu er der jo stort set ingen der ved hvad kN/m2 betyder så hvis man lige ser bort fra den petitesseagtige forkerthed så fremmer overdrivelse generelt forståelsen.
Peter S., Waterloose (18-10-2011) 
Svar:
Vel kan 45x245 mm spærtræ ikke spænde 6 meter med en c/c på 60 cm for et let tag.
Tabellernes værdi skal iøvrigt reduceres såfremt taghældningen er over 15 gr.

Se ordentligt efter i tabellerne.
Endnuengang Sørensen , fra stambordet på Vandløse Bodega (18-10-2011) 
Svar:
Nu ved jeg ikke hvor du kigger, men i træ 59 fremgår det af tabellen af 45 x 245 kan spænde over 5,02 meter med c/c afstanden 600mm med en nedbøjning på max. 1/400.

Kan man leve med nedbøjning på spærene, kan denne afstand øges op til 6.31m i henhold til tabelle, hvor styrken af spæret, stadig overholder normkravene.

Da det er en kolonihavehus ville jeg nok kunne leve med en smule nedbøjning.

Vælger men dog 45 x 295 spærtræ i stedet for, så kan denne spænde 6m med c/c afstanden 600mm.

Så har set ordentligt efter i tabellerne...;)
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (18-10-2011) 
Svar:
Ja OK Peter det er helt klart for langt ude at gå op i N eller kN når tallene alligevel kun kan forståes "af stort set ingen"... Godt synspunkt der... Men hvis "stort set ingen" forstår forskellen eller tallene, hvorfor så skrive dem ? Jeg er enig med dig i at tal kun er for fag-tosser som mig og dem der sidder på spærfabrikkerne og regner spær til kunderne - derfor skal tal og enheder man nævner altid passe.

Mht min tidligere spidse kommentar omkring de nye navne som "mellemtungt tag":

Ringsted Spærfabrik skal efter min mening lade være med(heldigvis som de eneste i Danmark ifølge hjemmesiden) at opfinde nye navne til diverse laster og udbrede disse via hjemmesiden, såsom "mellemtungt tag" og "meget let tag" da det forvirrer mere end det gavner da det kun kan anvendes til tommelfingeropslag.
Alle tagspær skal nemlig regnes ud fra tegningsmateriale og materialebeskrivelser, og at begynde at navngive diverse typer bliver skruen uden ende - og der er ingen målgruppe for disse nye navne, for "stor set ingen" forstår diversiteten alligevel i en given ny navngivning.

Derfor holder man(alle andre i Danmark der beskæftiger sig med spær) sig udelukkende til "let tag" og "tungt tag" i diverse trænorms-opslagsværker som bygningskonstruktører, arkitekter, tømrer og byggemarkedspersonale benytter til tommelfingeropslag ifm. mindre byggerier. Og som Koluda siger, så vurderer man om nedbøjningen kan accepteres i et givent byggeri, og kan herefter sagtens bruge spærnormernes tabeller som vejledning.

M.Thomsen, Horsens (18-10-2011) 
Svar:
lige for at være helt sikker. Så kan jeg godt vælge 45 x 245 spær, som skal spænde over 5-6 m. og sætte dem med 60 mellemrum. Og så forvente en nedbøjning på 1/400? er der så regnet snepåvirkning med?
mvh Mads
mads, dragør (18-10-2011) 
Svar:
Ja, med 5 meters mellemrum og 600mm c/c afstand er det max. 1/400 del nedbøjning på spærene.

Øger du den til 6 meter vil der selvfølgelig være en smule mere.


http://www.tømrermester-rk.dk
Tømrermester René Koluda, Gørlev Vestsjælland (18-10-2011) 
Svar:
Jeg kikker naturligvis i den tabel jeg referer til - altså Ringsted Spærfabrik-'S

Nu var det sådanset en fejl 40 med de kN-er og ikke et forsøg på at overliste den samlede ingeniørstand i dronningeriget.
Selv om noget tder på at det er lykkedes.
Sørensen, Vandløse (19-10-2011) 

Bruserarmatur stopper til med gult snask? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I vores godt 2 år gamle badeværelse er der noget gult "snask" der sætter sig i filteret til bruserarmaturet. Med et par måneders mellemrum bliver jeg nød til at skrue armaturet af for at fjerne snask fra filteret, for at få tryk på vandet igen. Det der sætter sig i filteret føles voksagtigt? Et organisk materiale af en art. Først troede jeg at var rester af rørgarn, men det tror jeg ikke mere.

Jeg kan også se på varmt vands pexrøret at det er misfarvet.

Lejligheden er en andelsbolig i København.

Kommer det mon fra vores nye rørføring eller udefra? Hvis det kommer udefra, skulle alle lejligheder have problemerne.
B.Nielsen, København (15-10-2011) 
Svar:
Det kan være en kombination af at varmtvandsbeholderen ikke udslammes ugentligt, at elektrolyseanlægget er indstillet forkert og/eller at temperaturen på det varme brugsvand er for lav (min 55 grader).

Da det var værst i vores ejendom måtte jeg rense filteret hver uge. Vi er enige om at det kun er filteret på det varme vand?
giraffen, kbh (17-10-2011) 

Tagrygning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal have vingetegl på - ønsker cement mellem tagrygningen - men vores murer siger at det ikke er godt for ventilationen - er det rigtigt!!!!
V. Hansen, København (15-10-2011) 
Svar:
Ja, det er bedre med ventileret rygning.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (15-10-2011) 
Svar:
Det er korrekt at ventileret rygningskonstruktion er bedre
men næsten alle fabrikater har en ventilations sten der kan anvendes istedet, så det kan lade sig gøre.

Husk det er kunden der bestemmer og håndværkeren der rådgiver
Peter Nielsen, www.vinduessnedkeren.dk (16-10-2011) 
Svar:
Enig, men det er noget dyrere at benytte ventilationssten og forskellet rygning, som også skal vedligeholdes fremover.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, g (17-10-2011) 
Svar:
Det er vel egentlig ikke helt afdækkende det som specialisterne her skriver idet det fremgår af Tegl 36, s 13 om vingetagsten nemlig at "For tage med vingetagsten, hvor rygningssten er lagt i mørtel, kan ventilation af hulrum mellem tagsten og undertag ved kip og grater regnes for at være overholdt uden tudtagsten"
Det kan da godt være at ventilationen er bedre ved en ventileret rygning, men ellers må de åbne samlinger ved vingetagsten antages at give tilstrækkelig ventilation, uden brug af tudtagsten.
Lars, Hjørring (18-10-2011) 
Svar:
Koludabyg: ja vi er enige

Lars: jeg tillader mig at tolke v hansens indlæg som:
"er det ok at få rygningssten lagt i mørtel, som er det vi ønsker"
. Og svarer ja, jeg anbefaler en ventilationssten.
vi ser flere tage hvor der kunne have været ventileret bedre. (skimmelsvamp overholder ikke altid BR, kun naturloven)

så hvis i ønsker rygning lagt i mørtel kan det laves
Peter Nielsen, www.Vinduessnedkeren.dk (18-10-2011) 

Havelampe installation Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har en havelampe,der skal stå ved en sti,som er ca. 15m. lang fra yderdør tilhavelåge.
Jeg vil gerne sætte kontakter op begge steder,så jeg både kan slukke og tænde lampen,om jeg er det ene sted eller det andet.

Jeg ved man kan lave inden døre.Hvad hedder den slags forbindese?.
Peter Nissen, Århus (14-10-2011) 
Svar:
hej

dertil skal du bruge en korrespondance tænding...

har du overvejet at sætte en sensor op til at styre belysningen, så det selv tænder hvis der kommer nogle forbi når det er mørkt, evt. i kombination med en afbryder.

hygge, sover (14-10-2011) 

Her vises 409-433 indlæg ud af 6207.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »