» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 409-433 indlæg ud af 6172.   « Forrige 25       Næste 25 »

Samme lasker til gulv og loft? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej

Vi står i en renovering af førstesalen og i forbindelse med lægning af nyt gulv (22mm gulvplader og noget laminat ovenpå) skal vi have rettet bjælkelaget op, da det er rimelig ujævnt. Dette ville jeg gøre ved at skrue lasker på siderne af bjælkerne. Mit spørgsmål er: Kan man bruge samme lasker til montering af loftet i underetagen? Vi vil gerne have synlige bjælker i underetagen og på denne måde burde man rimelig nemt kunne sikre sig at hele loftet ligger i samme niveau/er i vater, men spørgsmålet er om der er ulemper i form af at loftet vil vibrere osv når man går på gulvet ovenpå?

Mvh

Claus
Claus Petersen, Slagelse (02-10-2011) 
Svar:
Ja, det kan du godt, man så vil dit loft ikke følge bjælkerne, hvilket måske ikke er så hensigtsmæssigt da du vil have synlige bjælker.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (02-10-2011) 
Svar:
Ah... altså at der skal være samme afstand fra loftsbeklædning til underkanten af bjælken hele vejen? Men kunne man ikke løse dette med kiler eller noget på undersiden af laskerne? Vi vil nemlig så vidt muligt undgå at forhøje gulvet ovenpå...
Claus Petersen, Slagelse (02-10-2011) 
Svar:
Jo, det kan man godt.
Men hvorfor ikke bare bruge kiler ovenpå dine bjælker, det vil jo give samme effekt så, det er jo samme arbejde mere eller mindre.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (02-10-2011) 
Svar:
Der er et rimelig stort spænd mellem bjælkerne - ca. 120cm - så jeg skal også have lavet mellembjælker. Så vidt jeg lige kan bedømme virker det nemmest med laskeløsningen (smukt ord...)

Hvilket træ ville du anbefale - reglar, spærtræ, forskalling eller andet?
Claus Petersen, Slagelse (02-10-2011) 
Svar:
Okay, ja så skal der veksles ud, og monteres mellembjælker.
Jeg ville benytte spærtræ til formålet.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (03-10-2011) 


Reperation af murværk på denne årstid Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi bor i en gammel villa fra 1904, hvor ydermurerne består af mursten, som er pudset op (og malet m/difussionsåben maling).
Vi har på facader samt en hovedtrappe en del frostskader (som tidl. har været repareret, hvor planen er, at mureren starter på tirsdag med at skulle udbedre skaderne - banke løst/revnet puds af - nogle steder helt ind til murstenene, banke et gulv op med udendørs klinker, skifte et afløb og derefter lægge nye klinker. På trappen afmonteres trædefladerne (Alta skifer) og trappen skal støbes op (beton ?)og trædefladerne monteres igen.
Jeg er nu blevet nervøs for, om det er blevet for sent på året - for at være sikker på, at det udførte er tørt nok til at modstå nattefrost, hvor lang tid skal det have lov at tørre inden ?? Jeg regner med, at de tidligst er færdige med arbejdet 20-25 oktober 2011.
Susanne Hemmingsen, Gentofte (01-10-2011) 
Svar:
Så længe der ikke er frost er der ingen problemer.

Skulle der blive udsigt til frost har din murermester forhåbentlig afdækning klar. Eksempelvis presenninger og vintermåtter.
(Ha-ha. For det har han nemlig ikke. Vinteren kommer som en komplet overraskelse hvert eneste år - ikke kun hos DSB)

Men det er korrekt at vinteren begynder d. 1. oktober. Når det gælder byggeri. Altså skal vinterforanstaltningsmaterialer være klar fra samme dato.
Du skal iøvrigt betale ekstra for samme vinterforanstaltninger. idet de ikke er indeholdt i tilbudet.
Svend Sommer, Roskilde. (01-10-2011) 

Isolering af terrændæk Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal have isoleret et stuegulv, som er fodkoldt om vinteren. Jeg har målt mig frem til at der ca. er 22 cm hulrum under gulvet. Der er en eller anden type fyld under gulvet. Det fylder ca. 10 cm i højden. Umiddelbart tror jeg at der er et betonlag under fyldet. Huset er fra 1958. Hvordan isolerer jeg gulvet og kan det overhovedet lade sig gøre uden at riskoen for fugtskader stiger. På forhånd tak for svarene.
Anders Borgwardt, Birkerød (29-09-2011) 
Svar:
Du risikerer at hvor fugten tidligere blev udtørret, med en ”fugtfront” for kapillarsugning, nederst på væggen nær terrænniveau, bliver fugtfronten flyttet højere op i væggen efter isoleringen af terrændækket. Dvs. at du kan risikerer at få nogle "våde" ydervægge.
Mads, København (30-09-2011) 

Blæser med sug Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er det et krav at man skal have en blæser med sug på sit badeværelse?
Eller kan man nøjes med udluftnings kanal?





http://www.ghozati-korsholt.blogspot.com
Korsholt, Nibe (28-09-2011) 
Svar:
Der er i bygningsreglementet kun krav om et vist luftskifte i timen. Som normalt kan opretholdes med et rør gennem væg eller tag. På 15x15 cm.
Hans Jensen, Finnerup (28-09-2011) 
Svar:
Hvis det er naturlig ventilation er det en min 15 x 15 cm ventil op gennem tag ført til kip og ikke gennem væg.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (29-09-2011) 
Svar:
Hvis der er ventilator er hul typisk kun Ø100 i væg eller loft. Men det anses for ok når bare der er MONTERET en ventilator, uanset om den så faktisk kører eller ej?
giraffen, kbh (30-09-2011) 

tætningslister Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal skifte ruder i mine vinduer,efter at have fjernet listerne er det nærmest umuligt at fjerne tætningslisten.Det er som sort tykt gummi .Er der noget som kan opløse den??
Ivirgo, Frederiksberg (26-09-2011) 
Svar:
Ofte kan de opløses/blødgøres med noget så enkelt som madolie og derefter skrabes af med et skrabejern.

Med venlig hilsen

Charlotte
www.maling.nu
Charlotte, Holstebro (26-09-2011) 
Svar:
Du kan også bruge et skarpt stemmejern eller hvis du er den heldige ejer af en lille bord rundsav med land kan du køre dem en tur der igennem.
ALTGLAS.DK, Jebjerg (29-09-2011) 

Glas med afskærming Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej er på jagt efter glas med solafskrærmning / indkikafskrærming.... Har set på tv og mener og kan mindes, at have læst en artikel om Glas(for år tilbage), som ved hjælp af strøm enten blev uigennemsigtig udefra når der var strøm til, og helt almindelig og klar når der ikke var strøm til. Mener også at det kunne virkede som sol afskærmning. Nogen som har hør eller kender til dette og ved hvem der evt. sælger det.
haslund, aalborg (26-09-2011) 
Svar:
En hvilket som helst større glasgrosist.

Scanglas, Pilkington?
Ib Frederiksen, Randers (27-09-2011) 
Svar:
Nu ved jeg ikke om det er til dine termoruder eller bare som enkelt glas stykker.
Man kan få noget der ser tonet ud ude fra og gennemsigtigtklart inde fra.

ALTGLAS.DK, Jebjerg (29-09-2011) 
Svar:
Og hvis ikke det er det du tænker på, men der i mod det glas uder der skifter fra klar glas til frostet glas ved at man trykker på en knap, så kan det skaffes, men det koster omkring 2000 euro pr kvadrat meter.
ALTGLAS.DK, Jebjerg (29-09-2011) 
Svar:
Du får lige et svar mere :)
Har snakket med min leverandør og de siger at der ligger et firma i Lystrup ved Århus som sælger det glas der skal sættes strøm til, det skulle være noget billigere end det tyske.
ALTGLAS.DK, Jebjerg (29-09-2011) 
Svar:
Det er både tænkt som termoruder og som sillevægge til enkelte rum indendøre.
- så tak for svar, nu har jeg noget og arbejede videre på...
Haslund, Aalborg (30-09-2011) 
Svar:
Ellers må du sige til, så kan det være vi kan hjælpe dig.
ALTGLAS.DK, Jebjerg (30-09-2011) 
Svar:
Jeg mener at have hørt om et særligt stykke papkarton som kan sættes på glasset.
Er sort udvendig og klart indvendig.
Man skulle kunne se ud indefra, - kommer vist fra østeuropa, blev tidligere brugt som glaserstatning, dengang i russertiden.
Kan limes på glasset, - spørg i jemogfix, de kan sikkert skaffe det.
værkfører hansen, A/S Pap og papir (30-09-2011) 

redskabsskur og byggesags gebyr Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har et redskbasskur på under 10 m2 og vil udvide det med ydliger 8,5 m2 da det kommer til at ligge helt over mod skæl ville jeg høre kommunen om lov først hvor jeg får svar tilbage at de først skal høre skov styrelsen om jeg må lave det skur og efter 3 mdr får jeg grønt lys til at gå i gang.
Men der står at der er byggesags omkostninger på 2000 kr som kommunen skal have noget som jeg ikke viste noget om jeg ringer og brokker mig og siger at det er mere end det ville have kostet at lave det skur og siger nu vil jeg ikke lave det skur når det skal koste så meget men der er ikke noget at gøre jeg kan ikke undgå at skulle betale de penge nu hvor det er godkendt !

Jeg spøger så bare hvad med HR. og Fru. Jensen der ikke har computer for kommunen har jo sagt at det står på deres hjemme side så der kan man bare gå ind og kikke.
Jeg syndes det var for dårligt at da de skrev tilbage om noget mere matriale at de da ikke skrev hvor meget det ville koste har også snakket med kommunen i tlf hvor de heller ikke har sagt noget ?
Kan man på ingen måder slippe for at betale de penge til kommunen jeg mener de har ikke været gode nok til at oplyse om den høje pris.

Tænk på at mange ældre mennesker der ikke har en computer i deres hus hvor skal de vide fra hvad det koster og kommunen kan godt skrive til sidst hvad det koster men ikke skrive det på forhånd når de nu aligevel har skrvet et prev til mig om nogle ekstra tegninger og det nye skur.
Henrik Plagborg, Billund kommune (24-09-2011) 
Svar:
Du er sgu'' da bare en brokkerøv Henrik.

Tror du at du kan slippe for at følge med i udviklingen bare fordi du ikke har en computer?
Hvad med avis og TV. Har du heller ikke det? Så du ikke bliver forstyrret i dine verdensanskuelser!

Selv om kommunerne gør hvad de kan for at servicere borgerne fra vugge til grav så forventes det faktisk stadig at borgerne selv yder en, omend beskeden, indsats for at holde sig orienteret om tingenes tilstand.

Hvor skal folk der ikke har computer vide fra hvad kommunen har af priser på serviceydelser.
Spørger du om.
Ja, kommunen kunne jo hver uge sende en kommuneassistent rundt til de computerløse folk og læse op af kommunalredegørelsen.
Eller kalde samme folk sammen på torvet. Eller læse op ved søndagsgudstjenesten. På samme måde som man gjorde i den tidlige middelalder.


Hvad med ældrechecken i øvrigt.

Har du husket at brokke dig over at den ikke udbetales af en kommunal ansat embedsmand i kontanter direkte ved din hoveddør.
Eller må gå den tunge gang hen i banken for at hæve den fra din NEM konto.


Palle Horst, Brande (24-09-2011) 
Svar:
Jeg synes, at det er rimeligt at kommunen oplyser om gebyrer ved sådan en forespørgsel.
Grethe Nielsen, Fjerritslev (24-09-2011) 
Svar:
Ikke det fjerneste rimeligt.

Hvorfor har spørgeren en forventning om at det skal være gratis at bruge kommunens ansatte som rådgivere?
Intet forhindre ham jo i selv at indhente oplysningerne hos Skov- og Naturstyrelsen eller lade en privat rådgiver gøre det for sig.
Og betale samme rådgiver for arbejdet.
Palle Horst, Brande (24-09-2011) 
Svar:
Alle skal have lov til at starte et sted. Da kommunen skal igennem Skov- og Naturstyrelsen er det faktisk deres fornemste pligt at meddele at det koster et bestemt beløb. Ingen har talt om at det skulle være gratis - kun at man fik valget mellem at betale et beløb og ud fra det muligvis at undlade at opføre skuret.
Grethe Nielsen, Fjerritslev (24-09-2011) 
Svar:
Kommunen har jo netop meddelt hvad taksten er.
På deres hjemmeside.
Som endda har læsop-funktion.
Men dog ikke auto-udskrift på læsletsydjysk.
Birge Bilskov, Herogder (26-09-2011) 

Ny kreds eller fra eksisterende? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,

Jeg har et par spørgsmål angående et lille prjekt jeg har med en tilbygning på vores hus.

Vi har en tilbygning på huset som er opvarmet med elradiatorer. Dem vil vi meget gerne af med.

Vores oprindelige hus er opvarmet med naturgas og systemet er lidt specielt idet det er et 1 strengs system, men radiatorene består af fodpaneler langs væggene og uden nogen form for termostater. Dvs jeg udelukkende kun kan regulere varmen ude fra fyret. Det er heller ikke en høj fremløbstemperatur på systemet, jeg kan ikke aflæse hvor høj/lav den er, men kan kun konstatere at den ikke føles mere en lunken. Men grunden til den lavere fremløbstemperatur er nok, at der er mange af de her fodpaneler og derfor er der ikke brug for en højere temperatur.

Min plan er så at trække nogle pexrør ind i tilbygningen enten ved at bryde ind på den eksisterende kreds og derved "udvide kredsen med flere radiatorer" eller trække nye rør som et 2 strengs system fra fyret og op på loftet og ned i de øsnkede rum.

Løsning 1 er nok den nemmeste og billigste, men idet fremløbstemperaturen som sagt er lav, vil det så ikke give problemer med for lidt varme på de nye radiatorer? Ellers skal man have nogle voldsomt store radiatorer for at få så stor en overflade som mulig som kan afgive mere varme.

Løsning 2 er nok den bedste med nye rør udformet som et 2 strengs anlæg, men hvordan får jeg højere fremløbstemperatur på den nye kreds og stadig kan bibeholde den lavere temperatur på den gamle 1 strengs kreds?

Håber måske der er nogen der har prøvet noget lignende?


Imad El Youssef, Hillerød (22-09-2011) 
Svar:
løsningen med to-strengsanlæg er klart at foretrække.

Løsningen til stadig at have en lav fremløbstemperatur på dit eksisterende anlæg selvom temperaturen i det nye er højere, vil være at montere en blandeventil på tilgangen til eksisterende anlæg. Temperaturen fra fyret kan så hæves. Der skal muligvis også laves andre ændringer.
Jacob, Brønshøj (24-09-2011) 

evt. husbukke Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har lige taget et par indvendige døre ud for at isætte nye, det er et typehus fra 78.
De 2 døre sidder så tæt på den vinkelrette væg, så kun lige gerigtet kan være der, det betyder man her har placeret en 70X70 stolpe i stedet for gasbeton, som ellers indervæggene er opført i.
Men i disse 2 stolper er der nogle huller, (2 til 6 mm) ikke mange men måske en 15 - 20 stykker i hver stolpe, på de sidder jeg kan komme til at se, det kunne ligne husbukke, men hvordan finder man ud af om de er aktive ?
Stolperne er lysegrønne, som om de var trykimpræneret, men så må hullerne have været der hele tiden, for jeg går ikke ud fra de går i sådan noget træ ?
Når disse stolper er lukket inde i tapet, maling, gasbeton,gerigter og dørkarm, ville de så overhoved kunne overleve og komme ud ?
Ole, Kalundborg (22-09-2011) 
Svar:
Det kan godt være huller fra før det blev monteret ja, er træet tørt, så er de dog døde for længst.

Og så længe de holdes tørt, er der ingen problemer i at have træet stående inde i væggen.

http://www.tømrermester-rk.dk
Tømrermester René Koluda, Gørlev Vestsjælland (22-09-2011) 
Svar:
Jeg mener ellers at have læst at det er husbukke som godt kan lide det tørt og borebiller der ikke kan.
Ole, Kalundborg (22-09-2011) 
Svar:
Husbukke laver ikke borestøv som f.eks. borebillen gør, så det er svært at finde ud af om der er aktivitet uden at ødelægge noget af træet.
Du kan varmebehandle eller behandle med kemi hvis du vil være sikker på at de dør.
De kan sagtens leve som larver inde i træ der er muret inde i mange år, men de kan af gode grunde jo ikke komme ud at flyve når de er klar til det.
M.Thomsen, Horsens (22-09-2011) 
Svar:
Alt levende organisme kræver vand, så er træet og dens omgivelser tørre, så har borebille og husbukke ikke vilkår for at leve videre, men som M.Thomsen skriver, så kan de behandle dem, hvis du vil være sikker på at bukkene ikke laver yderligere skader i træværket.

http://www.tømrermester-rk.dk
Tømrermester René Koluda, Gørlev Vestsjælland (22-09-2011) 

støbe sokkelsten og dimensionering af bundramme Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal til at bygge et mindre kolonihavehus på 20 m2; 550 x 360 cm. Jeg tænkte på selv at støbe sokkelsten med paprør eller lignende. Jeg forstår at jeg skal 90 cm ned, og har tænkt mig at bore huller manuelt med et hulbor (15 cm.). 1. Ved nogen hvor man får paprør og skal paprøret kun stikkes lidt ned i hullet for kun at være forskalning over jorden eller hvordan? - kan jorden om hullet være forskalning i sig selv under jordniveau? Skal jeg andet end bare fylde beton i? skal der grus i bunden osv. er der en bestemt blanding eller færdigblanding beton jeg skal bruge? 2. Har nogen et forslag til afstand mellem soklerne og dimensionering af bundramme, så jeg slipper for at lave en masse huller? Jeg skal have ca. 15 cm isolation i bundrammen. Håber at der er nogen der kan hjælpe med gode råd. Tak for jeres tid!
Flemming Tvede, København (21-09-2011) 

Siliconefuge vil ikke størkne Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har været så letsindig at købe siliconefugemasse i pose hos Biltema - den var jo billig, men vil tilsyneladende heller ikke størkne.

Fugerne blev lavet i går aftes og de er stadig så bløde, at man kan lave fingeraftryk på dem.

Skal jeg bare have tolmodighed, eller bliver det en ommer?
Morten Hansen, Skanderborg (20-09-2011) 
Svar:
Tjek udløbsdatoen på posen, er den overskredet / er den mere end to år gammel, er det sandsynligt at den ikke kan bruges mere.

Men giv den lige to døgn inden du gør noget, det kan være længere om at tørre end andre mærker.

Hilsener

Charlotte
www.maling.nu
Charlotte, Holstebro (20-09-2011) 
Svar:
Tak for det hurtige svar.

Informationen på posen er jo noget begrænset, men der står "04/11". Mon ikke det er produktionsdatoen?

Jeg må vente og se - vil nødig pille det klister ud igen.
Morten Hansen, Skanderborg (20-09-2011) 
Svar:
Normalt tørrer en silikonefuge 1-2 mm i døgnet, er det dog en dybere og bredere fuge, kan den godt først være fast efter et par dage, så prøv igen om et par dage, og se om ikke det har ændret sig.

http://www.koluda.com
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (20-09-2011) 
Svar:
Besynderligt.

Biltema sælger ikke silikone i poser.

Er du sikker på at det er silikone du har købt?
Er du sikker på at det er købt hos Biltema?
Er du overhovedet sikker på at det at det var billigt?

Find selv på flere ? Som du kan stille her i forumet. :O(
Persienne Olsen, Pustervig (20-09-2011) 
Svar:
Den er stivnet lidt nu, så jeg er begyndt at få forhåbninger.

Persienne:

Jo, Biltema sælger silikonefugemasse i poser.

Det er en ny vare som ikke er kommet på hjemmesiden, men er i deres katalog og i butikken ;-) (varenr: 36-799)
Morten Hansen, Skanderborg (21-09-2011) 
Svar:
Der kan man bare se.

Jeg skygger.
Persienne O, Solbjerg (21-09-2011) 

maling af nyt træværk Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
jeg skal male noget nyt træ jeg har sat op i min forhave, skal jeg vaske det af i noget inden jeg begynder at male, det ser ud som om der sidder noget skimmelagtigt noget man nok sku vaske af før maling, er der noget bestemt man bruger.
jenni dyrkjær, svendborg (18-09-2011) 
Svar:
Er det tørt, så børste du bare de alger af inden du maler, sidder de godt fast, må du bruge algerens først.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (18-09-2011) 
Svar:
Jeg vil anbefale en afrensning med husrens/husvask/algerens inden du maler så du ikke får lukket svampesporer inden under malingen. Det kan senere være årsag til gennemslag af mørke skjolder og afskalning af malingen.

Påfør rensemiddel og lad tørre/skyl af afhængig af produktvalg, børst efter med stålbørste/stålkardæsk og mal.

Hilsener

Charlotte
www.maling.nu
Charlotte, Holstebro (19-09-2011) 
Svar:
Det er nu rart med et svar fra en maler.

Tømrer bliv ved din "læst" (Vinduer, døre, gulve m.m.) Der en nok af andre muligheder herinde. (Ironi kan forekomme). Så lad de professionelle malere "klare" guiden "Maling"

Bedste hilsener
Ib Abildgaard
Råd & Mal
www.raad-mal.dk
Rimelige malerpriser: www.raad-mal.dk/private
Men hvad siger kunderne ? www.raad-mal.dk/referencer
Ib Abildgaard, 4261 Dalmose (19-09-2011) 
Svar:
Nu har Charlotte jo ikke påstået at hun er maler - men farvehandler, hvilket fremgår af maling.nu hjemmesiden.

Der som de fleste andre malings-webshops påstår at de leverer lavkvalitetsmaling til højpris.
Eller var det omvendt - og uden fordyrende mellemled. Selvklart.





Creme Hviid, RØDBY (20-09-2011) 
Svar:
Tak skal du have Ib.

Og du øh, Creme Hviid, ja jeg er farvehandler og er ikke uddannet maler. Derfor er jeg heller ikke god til at sætte tapet op og maler heller ikke så pænt som en maler gør, til gengæld kan jeg vejlede og rådgive fordi jeg ved hvordan og hvorfor maling virker som det gør. Det er egentlig derfor jeg er farvehandleruddannet og vejleder også malere der har tekniske spørgsmål.

Din kommentar om webshops lader jeg bare stå, du må jo mene hvad du vil, selvom jeg almindeligvis helst vil "have noget at have det i", hvis jeg udsætter noget på andre.

(Når man peger på andre, peger mindst 3 fingre på en selv)

Hav en dejlig dag.

Charlotte
www.maling.nu
Charlotte, Holstebro (20-09-2011) 
Svar:
Nu skriver hun at hun har sat træ op udvendigt, det forventer jeg så er trykket træ, skimmel og svamp, gror ikke særligt godt på trykket træ, så er sikkert bare alger, som normalt nemt kan børstes af, disse alger har jeg endnu ikke set slå igennem træbeskyttelsen, men selvfølgelig kan det jo ikke garanteres hvis der anvendes maling fra jem&fix eller harald nyborg....;)

Tak for nyhedsmail fra maling.nu, er vist på grænsen af SPAM da jeg ikke har bedt om dette, men nu er fra en fornuftig og aktiv deltager både her og på www.lav-det-selv.dk, så er det fint nok med mig, jeg ville dog ikke sende denne til alle og enhver, da alle måske ikke har samme opfattelse.

Tømrermesteren som ved om træ end maling...;)
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (20-09-2011) 
Svar:
Også mangler man lige muligheden for at redigere i sine indlæg, når man får dem postet inden de læses igennem.

Vi prøver lige igen...;)

Tak for nyhedsmail fra maling.nu, den er vist på grænsen af SPAM da jeg ikke har bedt om dette, men nu er det jo fra en fornuftig og aktiv deltager både her og på www.lav-det-selv.dk, så er det fint nok med mig, jeg ville dog ikke sende denne til alle og enhver, da alle måske ikke har samme opfattelse.

Tømrermesteren som ved mere om træ end maling...;)
Tømrermester René Koluda, Gørlev Vestsjælland (20-09-2011) 

trægulv type? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal have skiftet vores parket gulv i hele huset. Det gamle er laminal eg og vi vi gerne have et massivt planke gulv fra f.esk Junckers. Men hvilken type? Kan nogen angive fordele og ulemper ved de forskellige træsorter? Vi ønsker primært et lyst solid slidstærkt gulv og har set på f.eks eg og ask.
Lone, Brøndby (18-09-2011) 
Svar:
Hvis et gamle er laminat så har i jo et undergulv, det eksisterende gulv er dog nok kun 9mm tykt, og et nyt lamel opbygget gulv vil være 14mm, med 3-4mm massivt træ i toppen, så var lige sikker på at disse ekstra 5mm i tykkelsen ikke vil give problemer i døråbninger osv..

Jeg ville vælge ask da der normalt er mere spil i dette, i forhold til EG, men det er jo en smagssag, alternativt kunne du også kigge på bambus, som er et utroligt flot og holdbart gulv også.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (18-09-2011) 
Svar:
tak for dit indlæg, gulvet er helt væk, alt. Så det hele lægges fra nyt, ny dampspærre, isolering mv. Det tilpasses de gamle døråbninger (går jeg ud fra). Vores tømmer ved nok hvad han laver ;)
Men er holdbarheden den samme, mht ask og eg? eg er jo et materiale der er brugt i mange år, men hvad med ask. Er det noget der primært at kommet på markedet i de sidste par år? eller er der bare mig der ikke ved så meget?
Lone, Brøndby (18-09-2011) 
Svar:
Ask er et udmærket materiale, som har været på markedet i mange år.
For omkring 15 år siden anvendte jeg f.eks. ask til gulve i 54 boliger ved en boligforening.
Mig bekendt ligger alle gulvene der da endnu.
Henrik, nn,nn, (18-09-2011) 
Svar:
Ja, Ask er lige så holdbart som eg, så ingen problemer med at benytte ask gulv frem for eg eller bøg for den sags skyld.

Bambus er dog som sagt også et super holdbart materiale, og faktisk et flot og spændende gulv også, så måske væld lige at kigge på dette også, når i skal ud og vælge gulv til boligen.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (18-09-2011) 
Svar:
tak for svar. Men er bambus ikke et lidt mørkere gulv? Men jeg kigger lige på det ;)
Lone, Brøndby (18-09-2011) 
Svar:
Bambus fåes både meget mørk og lys....:)
Tømrermester René Koluda, Gørlev Vestsjælland (18-09-2011) 
Svar:
Vil bare erklære mig enig med Koluda. Bambus er helt vildt flot.
Charlotte, Holstebro (19-09-2011) 
Svar:
Jeg synes ask har et lidt gulligt skær, modsat eg som er mere neutral i sin farve. Tænk på hvilke begrænsninger du lægger på dit møbelvalg rent farveharmoni-mæssigt.
Har selv hvidolieret eg, og kan tilføje at der er MEGET stor forskel på farven fra fabrikat til fabrikat. Så kig i flere butikker.
F. Arvesen, Skrev (21-09-2011) 
Svar:
Sikke da noget fordrukkent sludder Farvesen.

En farve kan ikke være neutral.
Den er der bare.
Og ses altid i sammenhæng med de omgivende farver.

Brunhilde Grön, Solrød (22-09-2011) 
Svar:
Nu har vi kigget på Junkers gulve, og de er alle meget flotte, men hvidolieret eg gider vi ikke, det skal være det rene træ. Og lyst, her er ask rigtig flot og nordisk eg er også, da det er lysere i farven end f.eks amerikansk eg. Men ask er netop ikke gullig i farven. Vi havde selv eg før, det var faktisk blevet en del mørkere med årene. Jeg syntes ikke Ask falmer med tiden. Men jeg syntes nu også at bambus lyder spændende ;)
Lone, Brøndby (22-09-2011) 
Svar:
Sikke da noget sprogpedantisk sludder Grön.
Med "neutral" mener jeg "farvemæssigt fleksibel" eller "universel".
Hvilket betyder at der nemmere kan opnås acceptabel "sammenhæng med de omgivende farver". Dvs. man er mindre fastlåst mht. senere interiør/tæppe/møbel-valg.

Lone: nogle fabrikater af hvidolierede ege-gulve er mørkere end det andre kalder natur (=rent træ). Derudover er der stor forskel mht hvilken "sortering" man vælger. Om man gider hvidolieret eg er naturligvis ens egen sag.

En ofte overset detalje mht. til farvespil: hvis man har mange ting stående (eller mønstrede tæpper) på gulvet kan for meget farvespil give et rodet udtryk. Og omvendt.
F. Arevsen, Skrev (23-09-2011) 

Hjælp til tegning af 1. sal Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hjælp til tegning af 1. sal

Kære arkitekter og hobby- eller hjemmetegnere,

Vi overvejer (igen) kraftigt at bygge en 1. sal på vores dobbeltmurede bungalow på 83 m2, og prøver lige nu at finde ud af, hvad økonomien i det er. Huset ligger på Midtsjælland.

Der er i dag et klassisk bungalow-gitterspærstag, men vi skal have en mansard-konstruktion for at udnytte 1. salen bedst muligt. Der skal blot være alm. matte, sorte tegl på taget.

Vi har selv prøvet at tegne en skitse, men har brug for lidt mere assistance i den retning.

Selve konstruktionen er i virkeligheden meget simpel. Det skal blot være en ny ”hat” med 2 vinduer (kviste) i hver side. Der skal blot være 1. trappeopgang fra vores nuværende stue.

Der skal altså KUN tegnes tag/vinduer etc., altså skal der bare være 1 stort rum på etagen.

Derfor: Vi skal bruge nogle timers hjælp fra en, der har lyst til at bruge 1 aften eller 2 på at:

• Tegne en brugbar skitse over 1. salen, inkl. mål. Det skal være af en sådan kvalitet, at håndværkere kan give tilbud på baggrund af skitsen, og at den kan bruges til byggeansøgningen til kommunen.
• Evt. foretage statikberegninger, hvis det er nødvendigt (det burde blot være formalia, idet vi har dobbeltmurede vægge og huset har stået stabilt siden 1940).
• Evt. foretage nødvendige varmeberegninger (igen ift. byggeansøgningen).

Er du interesseret – eller kender du en, der er – må du meget gerne kontakte os på solund@gmail.com. Så kan vi fremsende tegninger på huset, som det ser ud i dag, vores grove skitser på den nye 1. sal og svare på evt. spørgsmål.

Vi vil gerne i gang hurtigst muligt ;.

Torsten, Haslev (17-09-2011) 

plastik under beton gulv Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
jeg skal til og støbe gulv i mit maskinhus.
spørgsmålet er om jeg skal have plastik under.
og hvad er formålet med plastik? er det for at betonen tørrer hurtiger?
Thomas Knudsen, Aalborg (17-09-2011) 
Svar:
Nej, ingen plastic under gulvet, dog skal der etableres radonsikring langs kanterne, og dette udføres bla. i en kraftigere plastfolie.

Er gulvet 100mm beton, som er armeret så virker betonen som radonsikring i sig selv.

http://www.murer-tømrer.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (17-09-2011) 
Svar:
Skal der radonsikres i et maskinhus?
Næppe!
Gunner Gaardmann, Lars T.S. Mark (17-09-2011) 
Svar:
Nej, det har du sikkert ret i.

Havde lige misset det med maskinhus i hans indlæg... men ikke den kan pes i dette tilfælde...;)
Tømrermester René Koluda, Gørlev Vestsjælland (18-09-2011) 

16A relæ Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej. Skal have monteret 16A 400V relæ, til eksisterende eltavle for at få noget værkstedsstrøm. På relæet er der 4 ind/udgange: 3faser og 1 stel/neutral. Ledningen er også med jord.Hvordan skal jord tilkobles relæet ?? Eller skal den bare samles uden om relæet ??
Mogens Hansen, Gadbjerg (15-09-2011) 
Svar:
Dit spørgsmål antyder at du skal bruge hænderne til at gribe telefonen og ringe efter en elektriker.
HCJ, Odense (15-09-2011) 

Manglende dræn om tilbygning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal til at male vores tilbygning fra 2007 og har nu opdaget, at ydermuren er fugtig ca. 30 cm op hele vejen rundt om tilbygningen.
Tilbygningen er bygget i skumisolerede lecasten og der er kælder - dvs. ca. 1, 5 meter jord op rundt om huset.
Vi har nu haft besøg af en kloakeringsmand, som mener, at der vist er lovkrav om, at alle nybygninger SKAL have dræn rundt langs muren. Er det korrekt?
Vi kan se ud af de billeder, vi tog undervejs i bygge-processen, at der ikke er lagt dræn.
Murermesteren (som vi ikke er bedste venner med) er med i BYGgaranti. Kan vi kontakte BYGgaranti i stedet og forlange dræn nu efterfølgende?
På forhånd tak for hjælpen.
Marianne Albeck, Odense (14-09-2011) 
Svar:
Har i bestilt dræn i forbindelse med den nye tilbygning, eller står dette i tilbuddet i modtag ?

Hvis ikke, så tror jeg ikke i kan forlange noget som helst nej, de har vel
leveret det der er givet tilbud på, og hvis det var uden dræn, som resten af huset sikkert er, så er det jo også udført sådan.

Om der er krav til dræn ved tilbygninger ved jeg ikke, men det kan i vel finde ud af, det er ikke nok at en kloakmand, som ikke laver tilbygninger til dagligt, mener at der VIST er et lovkrav om det.

Så start med at finde ud af dette, inden i kontakter BYG eller murermesteren.

http://www.tømrermester-rk.dk
Tømrermester René Koluda, Gørlev Vestsjælland (14-09-2011) 
Svar:
Svar vedr. tømrermesterens svar:

Vi har ikke decideret bestilt noget dræn - det har vi jo ikke som sådan forstand om, det er nødvendigt eller ej.
Det er også derfor, at jeg netop spørger, om der er nogen, der ved, om der er lovkrav om dræn ved nybygninger???
Marianne Albeck, Odense (14-09-2011) 
Svar:
Det er ikke på nogen måde lovkrav at der skal lægges dræn.

På samme måde som der heller ikke er krav om tagrender. Det er derimod et krav at bygningen ikke må beskadiges af fugt, herunder regnvand.

Det er noget piveri at påstå "-det har vi jo ikke som sådan forstand om, det er nødvendigt eller ej."
Det er Jer der er bygherre med det ansvar der følger med. Hvis I ikke har den fornødne ekspertice selv, så er der massevis af rådgivning at købe alle mulige steder.

Men årsagen til fugten kan simpelthen være at der trænger fugt op gennem pudslaget på ydersiden af væggen. Fordi der ikke er indlagt en adskillelse ved fundamentsoverside, der hvor murpappen er indlagt.

Hvis det er tilfældet er det en fejl som skal udbedres på garantien, som udløber 5 år efter byggeriets aflevering.

Kay Holmgaard, Bogense (14-09-2011) 

Vådrum - konflikt!!! Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej

For 18 mdr. siden solgte jeg min andelslejlighed. Jeg havde i 2002 fået lavet et nyt badeværelse (ingen toilet) - membran godkendt af kommunen, rørførfing udført at aut. VVS samt godkendelse fra daværende bestyrelse. Murerarbejdet blev udført at en god ven, som er murer og med erfaring fra etablering af badeværelser.

Ifm. overdragelse af lejligheden er det i aftalegrundlaget angivet, at badeværelset skal have opfyldt gældende bygningsreglement ved opførelsen, dvs. 2002 regler.

Køber kommer nu med et "ikke-defineret-krav" (eget krav men sikkert også underboens krav) til mig, idet der åbenbart er løbet vand ned til underboen. Det er ifølge underboen sikkert sket ved, at man ikke har rengjort det afløb/rist, som er monteret udenfor brusezonen - derved er vandet løbet ud i rummet. Afløbet samler vandet fra vaskemaskinen + brusezonen inden det endeligt ledes ud i faldstammen.

Brusezonen er afskåret med en kant på +5cm. med naturligt fald. Kanten rundt i det øvrige rum er der monteret små fliser med tilhørende fuge.

Hvad gør jeg?

Skal jeg lade køber køre en advokatsag og afvente hans udspil - eller skal jeg tage den up-front, hvis noget af ovenstående giver mig skylden.

Jeg kan ikke vide om min ven har udført murerarbejdet korrekt, dvs. udenfor brusezonen - men igen det afhænger vel også af hvilke gældende regler der var i 2002 mht. fald i denne zone eller ej.

Hvilke regler er der iøvrigt med skjulte fejl og mangler, herunder 10-års frist?

Slutteligt, måske det kan være fugen udenfor brusezonen der skal re-etableres.

Mange spm. men håber i kan hjælpe med en afklaring.

Mvh
Anders Skov
anders skov, København (13-09-2011) 
Svar:
Du har kvajet dig grundigt.
Hvorfor skrive under på at badeværelset var udført iflg. gældende bygningsreglement i 2002? Ved salget i ca. marts 2010!

Hvordan er den præcise formulering i aftalen? Er der ingen formildende forbehold. F.eks. "såvidt sælger ved" eller noget i den retning.

Men ellers tror jeg at du bare skal holde fast i at badeværelset er opført efter gældende regler. Det er jo ikke dig der skal bevise det - det er køber der skal bevise at det ikke er tilfældet.

Endvidere skal du afvise sagen med henvisning til at den er dig uvedkommende på den måde at problemet må være en sag mellem køber og dennes forsikringsselskab. Eller underboens forsikringsselskab.

Du kan osse påstå at fordi der i aftalen oplyses at gældende regler i 2002 er overholdt så betyder det ikke at der kan rejses erstatningssag.

Eller at du har været i god tro. For hvad ellers. Hvorfor skulle badeværelset IKKE være udført efter gældende bestemmelser. Du er jo ikke ekspert. Og der har ikke været problemer i de 8 år du har haft lejligheden, Hvilket underboen bliver nød til at bevidne.

Endeligt kan du sende et eventuel krav videre til muremesteren. Måske, for normalt er der kun 5 års garanti på arbejdet. Men hvis det kan bevises at arbejdet er udført forkert/sløset så er det ikke garantien der gælder, men derimod er muremesteren kriminel. :o)

Det er ukorrekt når du skriver at kommunen har godkendt membranen. De har evt. blot set at den var der. (KBH''s kommune påtager sig naturligvis intet ansvar for noget som helst i en sådan byggesag)
Tilsvarende gælder bestyrelsen. De kan naturligvis ikke gøres ansvarlige for eventuelle fejl i arbejde udført af DINE entreprenører.
Kurt Thorsen, Odense (14-09-2011) 
Svar:
Hej Kurt

Tak for din tilbagemelding.

Ifm. salget af lejligheden var der advokatforbehold, herunder at badeværelset vd fornyelsestidspunktet skulle opfylde bygningsreglementet. Det giver jo også god mening, trods alt.

Det jeg søger mere specifikt er, hvad dette bygningsreglement fra 2002 egentlig sagde, for som jeg kan forstå, så er der sket ændringer siden da. Udover fald i brusezonen (her med 5 cm høj kant) skal der så også være fald i resten af badeværelset, når der nu er påmonteret en rist i badeværelsegulvet til afløb for brus samt vaskemaskine.

Køber påråber sig tillige 10-års fristen for skjulte fejl og mangler....giver det mening her, hvis opførelsen er korrekt?

Jeg kan blive enig i, at køber må bevise det modsatte og så må sagen gå sin gang.
Anders Skov, København (14-09-2011) 
Svar:
Hej

Hvis badeværelset er udført i 2002, er det By & Bygs Anvisning 200 der er gældende.
Gulvet skal falde min 1 cm pr m mod afløb i vandbelastede områder (bruseniche) og må være vandret i resten af rummet, men må absolut ikke have bagfald nogen steder.
Der skal være vådrumsmembran i brusenichen, hele gulvet + 10 cm op ad vægge, bag/over/under badekar m.m.

Jeg forstår ikke rigtigt hvordan der kan være en 5 cm kant omkring brusezonen med et afløb fra samme udenfor brusezone??
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (14-09-2011) 
Svar:
Tak for tilbagemelding og afklaring omkring BBA200. Det er - som jeg ser - det springende punkt i sagen.

Mht. afløb er der separat afløb i brusenichen. Bruseområdet bygget op af glasbyggesten - udgangen af bruseområdet kræver "forcering" af en +5 cm. høj kant. Rørene fra bruser samt rørene fra vaskemaskine samles i et "afløb" - adgangen hertil sker via en rist i hjørnet af badeværelset.

Jeg tror det der er sket er, at køber ikke har vedligeholdt dette afløb og derved er vandet løbet ud i resten af badeværelset. Her er så tillige spørgsmålet mht. til fugerne langs gulvkanten, de kræver vel vedligeholdelse hen over tid og må påhvile køber, som almindelig vedligeholdelse - eller hvad???
Og hvad med vådrumsmembranen - holder sådan en for "tid og evighed" - badeværelset er som sagt fra 2002.
Anders Skov, København (14-09-2011) 
Svar:
Jeg forstår slet ikke at du kan mene at at det giver god mening med det forbehold.
Reelt skriver du under på noget du ikke har en dyt forstand på.
(Det svarer til at give kilometergaranti på en bil du har købt 3 år gammel og siden sælger videre)
Der findes ikke nogen 10-års frist for skjulte fejl og mangler. Derimod har entreprenørene et 5-årigt ansvar for mangler, (fejl), iflg. AB92. Derefter er det bygherres eget ansvar, hvilket normalt dækkes af en eventuel forsikring.

Jeg mener slet ikke at du kan komme nogle vejne på det tekniske område.
Pga. din underskrift på forbeholdet.
Sagen skal vindes på jurididke spidsfindigheder.

Kontakt måske en advokat nu. Som kan du kan få klarhed over dine muligheder og maximale risiko.
Det kan være godt for nattesøvnen!!!
Kurt Thorsen, Odense (14-09-2011) 
Svar:
Vedligeholdelse af de elastiske fuger er en del af den almindelige vedligeholdelse, og kan risikeres at skulle udskiftes jævnligt.

Derimod må der ikke kunne slippe vand ud af badeværelset ved hverken defekte fuger, oversvømmede gulvafløb, ved døråbninger eller lignende da vådrumsmembranen og bassinvirkningen ved døråbninger skal sikre mod dette.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (19-09-2011) 
Svar:
www.danskbygningsundersøgelse.dk

tak for svar

dvs kommunens "godkendelse" af vådrumsmembranen (= de var fysisk ud og se rummet => skriftlig godkendelse efterflg.) kan man ikke bruge til noget i en given tvist....det hele falder tilbage på mureren???

Konsekvensen af hele denne sag er den slutteligt i givet fald, at hele gulvet i badeværelset skal brækkes op og og ny vådsrumssikring skal tilsikres? Eller kan man "nøjes" med at sikre (=supplerende membran) gulvet yderligere i det område, hvor man kan identificere en mulig fejl i membranen?

Pfh tak for hjælepn indtil videre.
Anders Skov, København (19-09-2011) 
Svar:
KBH kommune har nogle mærkelige tilsynsordninger. Vist osse stadig når det gælder armeret beton og åbenbart ogsa vådrumsmembraber.
Det har man ikke i andre kommuner.
Formålet er alene at sikre beskæftigelse til til folk der kun venter på pensionen.
Det siger næsten sig selv at du kun kan garanterer en vådrumsmembran ved at hælde 10 cm vand på gulvet og kontrolerer om det drypper hos underboen.

Men som sagt - du skal holde fast i eat det overhovedet ikke er dit problem. Sorteper skal simpelt hen spilles videre.
Kurt Thorsen, Odense (21-09-2011) 

Erfaring med fugeforsegler? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal have nyt bad med hvide fliser på væggene. I butikken anbefaler de, at vi bruger en hvid fuge, der efter tørring behandles med fugeforsegler. Jeg har imidlertid hørt, at det er meget svært at holde en hvid fuge ren og fri for kalk. Er der nogen der har erfaring med brug af fugeforsegler? Virker det over en længere periode?
Anne, København (09-09-2011) 
Svar:
Nej, har ikke prøvet med fugeforsegler, men ved hvor svært det er at holde selv en lysgrå fuge pæn i længere tid, så hvid ville være helt udelukket her i huset.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (10-09-2011) 
Svar:
Hej,
En hvid fuge er flot, I STARTEN, den bliver gul med tiden, alternativt kunne du vælge en perlehvid fuge, den er meget lysgrå i en hvid flise og den markerer den hvide flise flot.
Jeg kender kun LIP fugeforsegler den bruges som følger:i Brusekabine på både flise og i fuge sprøjt fugeforsegler på hele væggen, fordel med en klud, det gør du 3-4 gange så du er sikker på at væggen er helt dækket, (pas på at der ikke kommer løbere)på gulv i brusekabine er fremgangsmåden den samme, i resten af badeværelse kan fugeforsegler påføres med en lille pensel eller hjørnet af en grydesvamp,hvis der kommer lidt fugeforsegler på klinkerne tørres dette af med det samme.
Hvis i er gode til at tørre af efter bad, kan fugeforsegleren selvfølgelig slides af, men ellers forsvinder den først hvis man påfører noget "surt" klinkerens, kalkfjerner etc.
Jesper, Odense (10-09-2011) 
Svar:
Tak for svar - vi prøver med den perlehvide og fugeforsejler.


Anne, Kbh (13-09-2011) 

Erfaring med fugeforsegler? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal have nyt bad med hvide fliser. I butikken anbefaler de, at vi får en hvid fuge, der behandles med fugeforsgler. Jeg har imidlertid hørt, at det er meget svært at holde en hvid fuge pæn. Er der nogen der har erfaring med fugeforsegler? Kan det holde fugerne hvide?
Anna, København Ø (09-09-2011) 

Er det lovpligtigt at have afløb i et bryggers Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Er der nogen der ved om det er lovpligtigt, at have et afløb i et bryggers, hvor der står en vaskemaskine og en varmtvandsbeholder
Annette, Odense (07-09-2011) 
Svar:
Der er "kun" lovkrav om gulvafløb i vådrum. men det er ikke særligt smart at ikke have det.
clarke, kbh (07-09-2011) 
Svar:
Hej
Tak for hurtigt svar.
Annette, Odense (07-09-2011) 
Svar:
Velbekommen :o)

Men for lige at være en smule mere præsis så er gulvet og mindst 10 cm opad væggene i et bryggers at opfatte som vådzone og skal derfor smøres med vådrumsmembran.
clarke, kbh (07-09-2011) 
Svar:
Jeg mener faktisk at et sådant rum er at betagne som et vådrum og skal have et gulvafløb, men er dog ikke sikker på at der kan vindes en retssag om det.

www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (08-09-2011) 
Svar:
Bryggers regnes som vådrum med kun lejlighedsvis vandpåvirkning af gulvet modsat badeværelser der er vådrum med vandpåvirkning af både gulv og væg.
Gulvet skal derfor udføres vandtæt med vådrumsmembran over hele gulvet og 10cm op ad væggene, men der er ikke krav om gulvafløb.
Som andre nævner er det dog smart at have HVIS DER ER BRUG FOR DET.
Dvs. man skal selv vurdere om vandlåsen vil stå og tørre ud og dermed give lugtgener til rummet, eller om man vasker gulvet så tit at gulvafløbet ikke tørrer ud.
M.Thomsen, Horsens (08-09-2011) 
Svar:
Uden helt at vide om der er lovmæssig dækning derfor.

Hvis der er en vandhane/vandforsyning i et rum, så skal der osse være et afløb.

Det gælder f.eks. for et toiletrum at der i nogle tilfælde ikke er krav om gulvafløb, men såfremt der er en vandhane ved/på håndvask skal der være afløb fra samme håndvask.
Det er endda mulig at afløbet kan ende i en spand, således at vandet skal bæres ud.
Det gælder præcis på samme måde at der er vandforsyning til wc''et. Og derfor skal der også være afløb fra wc''et. Osse selv om afløbet ender i en spand og du selv bærer spanden derfra.

Det helt grundlæggende krav er at vand/fugt ikke må ødelægge eller beskadige omkringstående bygningsdele.
Gunnar Drisk, Horsens (08-09-2011) 
Svar:
Lad os lige slå fast en gang for alle:

følgende kan læses på statens byggeforskningsinstitut:

"
Grundlæggende krav og anbefalingerVed vådrum forstås rum påvirket af vand eller høj relativ luftfugtighed. Vådrum hører til de mest kritiske rum, både på grund af den direkte vandpåvirkning og den fugtbelastning, der ofte forekommer i længere perioder. Desuden kan eventuelle utætheder resultere i alvorlige følgeskader på omgivende konstruktioner.

Der skelnes mellem vådrum med vandpåvirkning af både gulv og væg, fx baderum og storkøkkener, og vådrum med kun lejlighedsvis vandpåvirkning af gulvet, fx wc-rum, bryggers og laboratorierum. Som baderum regnes alle rum med bruser eller badekar. I wc-rum, bryggers, laboratorierum mv. uden vandpåvirkning (eller stor fugtpåvirkning) af væggene, regnes disse ikke som vådrumsvægge. Wc-rum uden gulvafløb regnes ikke som vådrum, men af hygiejniske grunde bør gulve i sådanne rum alligevel udføres som vådrumsgulve. "

og det betyder at i bryggers og toiletrum er der ikke noget lovkrav om gulvafløb !

Og som Michael tideligere har skrevet at i disse rum er der "kun" lovkrav om vådrumssikring af gulv og 10 cm op ad vægge.




clarke, kbh (09-09-2011) 
Svar:
Der er ikke noget lovkrav om vådrumssikring i dette rum uden gulvafløb.
MB, Odense (12-09-2011) 

hvilke alu/træ vinduer Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Skal have nye vinduer og døre i huset og vil i den forbindelse hvae dem i alu/træ. Er dog meget i tvivl om hvilke jeg skal vælge. Har haft en ide om at det skal være velfac, men har hørt de har/har haft kondensproblemer og har selv oplevet det i tidligere bolig hvor håndtagene virkede som kuldebroer.. Er dette problem løst således de ikke danner megen kondens om vinteren samt kuldebro? Alternativt hvilke andre vinder skal jeg kigge på, som er 100% i orden - vil helst at det er noget der fungerer og holder sig pæne når de først er sat i.
Lars, Aalborg (05-09-2011) 
Svar:
Rationel Vinduer kan kun anbefales herfra.

http://www.rationel.dk

Mads, København (06-09-2011) 
Svar:
Nu laver Rationel jo flere typer, så hvilke bør man gå efter?

Auraplus , Aldus , Patus+?

Er Rationel det bedste valg eller kan andre give deres råd med?
Lars, Aalborg (06-09-2011) 
Svar:
Det er religion du bevæger dig ind på. Emnet har været vendt flere gange herinde. Korrekt at Velfac har haft problemer, om det er 100% løst med nyeste generation ved jeg ikke. Jeg har selv årgang 2005 træ/alu vinduer fra Velfac og er glade for dem, de ser ud som den dag de blev sat i. Rationel har også et godt ry. Hold dig til de anerkendte mærker og betal lidt mere, det vil være min strategi.
nn, nn (06-09-2011) 
Svar:
Glemte lige: kondens har først og fremmest noget at gøre med temperaturforskellen og graden af ventilation. Vi havde også problmer med kondens i starten men efter at have fået eftermonteret ventilationsspalter blev problemet minimeret. Så jo mere tæt (nyere) dit hus er jo større potentielt problem har du, uafhængigt af valg af leverandør.
nn, nn (06-09-2011) 
Svar:
Tænk dig om en ekstra gang inden du vælger træ alu.
Mange mener det er en "smart" løsning, de tror det er helt uden vedligeholdelse,og glemmer de problemer der er med træ alu.
Kondens, fugt bag ved aluprofilen, du kan aldrig reparere på alu''en, hvis det bliver ridset eller misfarvet, osv.
Som en skriver, det er ofte et trosspørgsmål, men er du også klar til at betale op til 50% ekstra for alu''en, så gå bare videre
Men spørg dig for hos flere leverandører, så får du et bedre grundlag at afgøre på
ejnar, - (06-09-2011) 
Svar:
Ja, VIL have træ/alu - også selvom de er dyrere - synes pengene er givet godt ud i forhold til det vedligehold der kommer senere mht afslibning og maling. Har haft velfac tidligere hvor jeg boede før og havde dem i over 10 år og de var som nye udvendigt og intet vedligehold udover at vaske rammen, når vinduerne alligevel skulle pudses. Det var dog vinduer fra år 2000 og de havde kondensproblemet med at der var kuldebro ved især håndtaget, så vandet væltede fra dette om vinteren.

Det er muligt jeg vælger velfac igen, men hvis der er bedre alternativer så vil jeg meget gerne have råd. Har ikke lyst til at købe vinduer for en formue til det nye hus og så stå med kondensproblemet igen, men det kan jo være at dette problem er løst.


Lars, Aalborg (06-09-2011) 
Svar:
" Nu laver Rationel jo flere typer, så hvilke bør man gå efter?

Auraplus , Aldus , Patus+?"

Det kommer jo an på dit behov, og hvad du vil betale. Men læs da om de forskellige produkter og find ud af hvilket der dækker dit behov bedst.
Mads, København (06-09-2011) 
Svar:
Se idealcombi og STM. Det er gode alternativer til Velfac.
M.Thomsen, Horsens (06-09-2011) 
Svar:
Ja, eller KPK vinduer.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (06-09-2011) 
Svar:
Sådan et spørgsmål har nærmest religiøs karakter for mange.
MEn fakta er at aluminium er en god varmeleder.
Så jeg vil anbefale et produkt hvor størstedelen af vinduet er af træ eller kompositmateriale. Aluminiumsdelen bør kun være en "klimaskærm" for resten af vinduet.
Hvis du vil have minimal vedligeholdelse, så skulle du måske også overveje pvc vinduer ?
Henrik, nn, nn, (07-09-2011) 
Svar:
Hej Lars.
Jeg er selv igang med udskiftning af trævinduer til træ/alu. Jeg får fra TL Byg i Aalborg, og er meget tilfreds ( også prisen ). Held og lykke med projektet.
mna, Aalborg (07-09-2011) 
Svar:
mna> Hvilke vinduer får du sat i...fabrikat?

Henrik>PVC vinduer er ikke aktuelt, det er udelukkende alu/træ jeg går efter, men har behov for at høre om der er nogle fabrkater der er bedre end andre, når vi snakker alu/træ inden jeg bestiller til hele hytten.
Lars, Aalborg (07-09-2011) 
Svar:
Hej Lars.
TL byg producere selv vinduerne. Se www.tlbyg.dk
De har hjemme overfor for Bilka på gartnervej i Skalborg.
mna, Aalborg (07-09-2011) 
Svar:
indrømmet.. der kan nemt gå religion i vinduer :-)
Velfac har ændret redikalt på deres konstruktion hvormed problemerne ikke opstår. MEN som en tidligere har svaret, så er kondens jo ikke noget der opstår pga. af vinduerne men pga. mangelfuld ventilation..
kondens kan altså opstå på alle typer/producenter af vinduer.

Velfac er et godt valg, men det kunne eksempelvis Outrup også være.. dog er Velfac alene om at tilbyde meget smalle profiler, som giver ekstra lysindfald..
PVC er ikke en løsning for dig ??!!, hvad nu hvis det var den udvendige del der var i komposit og den indvendige i træ (her har Outrup netop introduceret en løsning med meget smalle karmprofiler - se den nye brochure på davir.dk)

lige til slut... køb nu en mærkevare og sørg for at forsikre dig om at producenten rent faktisk magter at løse simple servicesager når de opstår (det er der enkelte træ/aluleverandører der har meget svært ved)og køb hos en forhandler du har tillid til
Bruno, Davir.dk (07-09-2011) 
Svar:
Mit input: vi har Velfac 400 fra 2006, og masser af kondens, på trods af 23 grd. rumtemperatur, og åbne ventilationssprækker. Også når luftfugtigheden ligger på 40-50%. Håndtagene sejler i vand. 2 gange har jeg konstateret is (ja, frossen vand!) indvendigt i hjørnerne, om morgenen ved en udetemp på -10-12 grd.
Det er mig en gåde hvordan Velfac formår at snakke sig udenom med deres indiskutabelt fejlkonstruerede vinduer. Den evindelige snak om at "du udlufter for lidt" er ren bortforklaring og ansvarforflygtigelse.
Carsten P., Århus (12-09-2011) 
Svar:
Nemlig helt rigtigt, Velfac´s vinduer i træ/alu er en fejlkonstruktion, det har mange kunder måttet konstatere, og ofte uden at få medhold.
Men varemærket Velfac lyder da fremragende, og de er store nok til at kunne tryne deres kunder med urimelige bortforklaringer, og branchen som helhed med deres dominerende attituder.
ejnar, - (14-09-2011) 

Vådrum Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej, vi bor i en andel i København og vi vil gerne lave vådrum (brusenische) i en tidligere gang der er blevet lukket af. Vi skal derfor have etableret membran, fliser el. vinyl. afløbet skal trækkes ca. 2,5-3 meter under vores trægulv i gangen og ud på toiletet hvor faldstammen er. 1 væg består af mursten, en af gips og den sidste af nogen træbrædder med puds og lidt forskelligt imellem. Er der nogen der ved om det kan lade sig gøre, hvordan og hvor meget det koster? Mvh Martin
Martin, københavn (29-08-2011) 

Lakeret teaktræsdør trænger til renovering? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har en teak yderdør som nok har siddet i huset i ca. 45 år. Den er lakeret men trænger til en kærlig hånd. På den nederste del af døren er den meget grå og bleg og kedelig at se på. Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg griber det an - er der nogen som har kendskab til hvordan man renser den af og hvilken lak den skal have bagefter?
Birgitte, Esbjerg (26-08-2011) 

Støbning af ny kældertrappe Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal til at igang med at lave/støbe en ny kælderskakt/trappe nedgang til kælder fra haven, men er lidt i tvivl om jeg skal gøre den fast til eksisterende kældervæg/sokkel ved hjælp af armeringsjern eller om man skulle støbe den op til en 10-15 mm flamingo og så ligge en gummi fuge mellem eksisterende kældervæg og ny trappe skakt bagefter, mine bekymringer ved at gøre den fast til huset går på at hvis den nye trappeskakt skulle sætte sig, at den så måske ville trække husets sokkel med, hvad siger de kloge hoveder ?
Martin, fredericia (26-08-2011) 
Svar:
At de to forslag du har, vil jeg råde dig til det med fuge og flamingo. Når du bygger en ny trappe til et hus, vil der altide komme en reven et eller andet, også selv om du amerer sammenbygnineng og så er det jo at foretrække at man selv bestemmer hvor revnen bliver.
Nicolaj - Ådalens tegnestue, Nibe (27-08-2011) 
Svar:
Begge dele, såmænd.

Ihvertfald når det gælder skaktvæggene.

Du kan ilægge 10 mm flamingo heke vejen i skellet mellem trappe og eks. bygning. I de lodrette delse bør du i måske hvert andet skifte bore 10-12 mm huller ind i væggen og stikke tentorstål løst derind. I trappen indstøbes stålet. Derved er der lidt styr på hvor skakten bevæger sig hen. Fugen mellem væg og trappe skal være absolut førsteklasses. Og skal kunne holde til salt, og frost og slid. Om nødvendigt skal den afdækkes i ganglinierne.
Gerner Foged, Grenå (28-08-2011) 

Her vises 409-433 indlæg ud af 6172.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »