» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 26137-26161 indlæg ud af 31311.   « Forrige 25       Næste 25 »

selvgjort Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej, hvor meget VVS må jeg lave på mit gamle hus det er fra 1900 og er tilsluttet offentlig vandledning men ikke kloak ligger i landsone.
René, Rødding (18-11-2003) 
Svar:
Hej René
Prøv at gå ca. 20 spørgsmål længere ned i denne rubrik og se mit svar til spørgsmålet om "autoriseret VVS" - det skulle meget gerne give dig et svar på hvad du konkret må udføre. Alt kloakarbejde skal udføres af en autoriseret kloakmester og det er altid et krav fra kommunen ifm. byggetilladelser at der foretages en besigtigelse af rørlægningen (det er dog ikke altid at de så gør det).

Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (19-11-2003) 


Ikke opvarmede sommerhus vægge Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg er ved at ombygge og isolere et sommerhus som ikke opvarmes om vinteren. Det betyder, (iflg. Rockwool) at der ikke skal opsættes dampspærre, da der ellers vil kunne dannes damp invendigt. Derfor er det vigtigt at væggene kan ånde.

Jeg isolerer og opsætter gipsvægge.

Spørgsmålet er så, hvordan jeg afslutter. Kan jeg opsætte glasvæv el. filt og male med en diffusionsåben maling? Hvis jeg maler med plastikmaling lukker jeg væggen, og danner I princippet en dampspærre?



Lars Møller, Rørvig (18-11-2003) 
Svar:
Hej Lars

Med dit spørgsmål bidrager du formentlig til den myte; at en plastikmaling skulle være diffusionstæt.

Det er malingtypen imidlertid langtfra, vi er nede i en såkaldt PAM-værdi på ca. 2-5 (en lille PAM-værdi er = en stor vanddampgennemtrængelighed), og sammenligner du med fx en svær plastfolie (dampspærren), så er du oppe omkring de ca. 1200 i PAM-værdi, så det er som nat og dag.

Med andre ord kan du roligt bruge en plastikmaling til dine vægge, det er vi mange sommerhusejere der har gjort før dig, og det uden "at tabe pusten" af den grund.

Filt- og eller glasvæv opsat i vævlim er heller ikke noget problem i denne retning, men gør dig selv en tjeneste ved at være særlig omhyggelig med spartelarbejdet på gipspladerne - det er næsten det der bestemmer om resultatet bliver vellykket eller ej.

God arbejdslyst!
Søren Bach, www.farvebasen.dk, Farum (18-11-2003) 

Isokern Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har en murermestervilla fra 1935 og skal have installeret brændeovn, i den forbindelse skal jeg have moteret isokern. Er der nogen der kan henvise til en fagkyndig der kan afgive tilbud på dette. ca. 6 mtr. med 1 knæk.

På forhånd tak.
Henrik, Rødovre (18-11-2003) 
Svar:
Skorstensfejeren i Hvidovre er autoriseret Isokern-installatør.
Han nævnte en pris på ca. 10.000 for en ca. 7m høj skorsten med to knæk.
Men han havde ikke tid til at lave min skorsten. Så jeg gjorde det selv, efter hans råd og vejledning.
Materialepris ca. 2500 hos Jakobsens Lavpristømmerhandel. (Deres skorstensekspert hedder Jean)

Evt. spørg Isokern.
www.isokern.dk


Per, Hvidovre (05-12-2003) 

Sandspartel Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har købt et hus fra 1936, som vi er ved at renovere. I stuen vil vi have sat filt/glasvæv op og har nu fået pudset muren op.
Vi skal nu til at sandspartle men har ikke prøvet det før - findes der nogle gode tips når vi skal have sat filt/glasvæv op bagefter ?
Er der ligeledes en tommelfinger regl om hvor meget sandspartel der skal bruges pr. kvm ?
Finn B. Lauritzen, Randers (17-11-2003) 
Svar:
Har sandspartlet hele mit hus (200 m2) fra 1943 med råd og vejledning fra en maler. Jeg brugte en bred gummispartel (køb nogle stykker, de slides hurtigt) og var over det to gange (med mellemslibning) for at få det tilstrækkeligt jævnt. Lån/køb en slibeklods på stang med et knokkelled - det sparer meget tid.
Har efterfølgende opsat glasfilt. Husk at give forankringsgrunder inden!
Mht. forbrug - afhænger helt af underlaget. Mener jeg har brugt ca. 25-30 spande.
Jan R., Holstebro (18-11-2003) 

Penselstrøg i maling på vindueskarme Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg er igan med at male mine vindueskarme. Jeg har slebet dem ned så de er matte og har prøvet at male dem med akrylmaling glans 50, men det efterlader nogle uskønne penselstrøg i overfladen. Jeg har prøvet at bruge en meget fin rulle, men det resulterer i en nupret overflade. er der nogen der har råd for dette ?
Martin Rasmussen, Brøndby (17-11-2003) 
Svar:
Anvend aldrig rulle til vindueskarme.
Brug en pensel, der hedder 45" og så lav nogle lange træk, så skulle det kunne lade sig gøre. Det kræver en del øvelse at male vindueskarme. Malingen kender jeg ikke noget til, men ville selv anvende en plastmaling til det med den glans jeg ønsker.
Susanne Christensen, 9870 Sindal (29-11-2003) 
Svar:
Hej Martin.
Jeg har et lille trik du kan benytte. Hvis du putter en teskefuld opvaskemiddel i ca. 1/2 liter maling vil det give en meget bedre flydeevne og dermed et bedre resultat. Du skal stadig bruge en pensel til at tilføre det dine karme. Det er ikke en joke, jeg har selv brukt det op til flere gange.
Lasse, Aalborg (02-12-2003) 
Svar:
Matslib overfladen med korn 240, vask af.
Brug en syntetisk børste str 75.mm, tag først kanterne, derefter lange lige strøg på hele fladen.
Jo koldere des bedre sammenflydning af lakken.
Altenativt, så brug en oliemaling....
D.Andersen, Hvidovre (28-12-2003) 
Svar:
Bruger du for billig maling ??
Jeg har tit malet vinduskarme med rulle,og med et yderst godt resultat.
Hvorfår aldrig male karme med rulle ???
per jensen, Farum (27-01-2004) 

Sålbænke, skiferplader Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I forbindelse med udskiftning af vores vinduer har vi også skiftet de gamle sålbænke(som var lavet af hårdtbrændte klinker på 15x15 cm.) ud, og erstattet dem med skiferplader på 15 cm. bredde, som passer i længde med de nye vinduer. De nye sålbænke er lagt i universalmørtel ovenpå gasbetonblokkene, med et udhæng på ca. 7,5 cm og en hældning på ca. 15-20 grader, men de nye glatte skiferplader kan ikke hæfte på universalmørtlen. Nu er spørgsmålet: har jeg brugt det forkerte produkt, skal de lægges i fliseklæber eller hvad gør jeg??
Morten Sørensen, mls@tdcadsl.dk, 8800 Viborg (17-11-2003) 
Svar:
Hej Morten
Du skal sikre dig, at den "nødvendige" mørtelpude du placerer din skiferplade på er udlagt på en strimmel murpap, så skiferpladen til sammenbinding med mørtlen alene udgør en sammenhængende hele. For sammenhæng mellem mørtel og skiferplade, kan du eksempelvis sikre vedhæftning ved påføring af et jævnt lag fliseklæber på skiferpladen umiddelbart før denne placeres på den jordfugtige mørtel.
Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens (28-12-2003) 
Svar:
du skal smører lidt fliseklæb på bagsiden af skiferpladen så hænger den meget fast, det bruger murerne
john, 4293 (14-03-2004) 
Svar:
Jordfugtig mørtel???.Fliseklæb er den rigtige løsning.
Flemming, Herlev (21-05-2004) 

Karnapvindue Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg tænker på at sætte en (måske)trekantet karnap på min stue. Jeg vil evt. gerne have den i aluprofiler. Den skal blot have almindelig vindueshøjde. Hvilke firmaer laver det?
POP, Svendborg (17-11-2003) 
Svar:
Det gør Skanska alufacader bl.a., og det ligger i Svendborg.
C. W. Jensen, Holstebro (19-11-2003) 

pris tilbygning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi vil gerne have lavet en tilbygning. Det skal være 2 værelser med gulvvarme(fjernvarme)i forlængelse af huset. Det drejer sig om ca. 25 kvm. Huset er et længehus i mursten med eternittag. Der skal blot bygges i enden heraf. Vi ordner selv al tømre/male arbejde samt evt. udgravning til fundament. Er der nogle der kan give et godt bud på hvad det koster?
Bo, nordjylland (17-11-2003) 
Svar:
Hej Bo
Jeg har et par gange givet et ligenende svar til Steve Klein - prøv at gå længere ned i rubrikken til spørgsmål ca. nr. 12 og ca. nr. 24 og se om du kan bruge noget af det.
Jeg kan ikke umiddelbart give dig en konkret beregning på det fradrag der vil være, hvis du selv udfører enten det ene eller det andet arbejde. Det kræver et lidt større tidsforbrug til en økonomiberegning end jeg har mulighed for at give dig her på nettet.
Men jeg vil tro at en evt. besparelse pr m2 kan ligge på ca. 15-25% afhængig af egen indsats.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (21-11-2003) 

At forlænge en skorsten Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Kære debatforum
Jeg er den heldige ejer af både en brændeovn og en pejs. Brændeovnen og tilhørende skortsen fungerer perfekt. Det gør derimod pejsen og tilhørende skorsten ikke. Fra optændingstidspunkt og langt ind i brændetiden fungerer alt som det skal. Når bålet i pejsen er ved at dø hen kommer der store skyer af røg i sruen. Det er ret træls. Pejsens skorsten er kortere (ca.½m.) end brændeovnens og jeg har tænkt at det måske handler om dette. Derfor har jeg brug for nogle idéer til hvorledes jeg kan "prøveforlænge" skorstenen inden jeg murer ½ m. skorsten på. Endvidere har jeg set at man kan sådan nogle særlige "ventileder´de" sten der monteres lige over røghullet. Gad vide hvilket formål de tjener og gad vide hvor man kan købe sådanne sten. Det var lige det - lige nu!!!
Ole Thisgaard, Kolding (17-11-2003) 
Svar:
Dit problem skyldes, at der ikke er nok træk i skorstenen. Dette opnår du ikke ved at forlænge skorstenen. Trækket opstår i kraft af, at den varme luft stiger til vejrs og på den måde suges ud af skorstenen. Dit problem skyldes formentligt,at der ikke er nok varm luft i skorstenen til at skabe træk, når der kun er gløder tilbage. Løsningen er, at få sænket et skorstensrør ned i skorstenen og få isoleret omkring dette rør. På den måde vil den varme luft forblive varm i skorstensrøret, og trækket fastholdes.
Thomas, Hobro (21-11-2003) 

Stolpesko / belastning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal have bygget en overdækket terrasse på 23 kvm, hvor gulvet skal være ca. 1 m over jord (flugte med stuegulv/hus med høj kælder). Kan støbte stolpesko anvendes, eller fordres en støbt sokkel? Jeg tænker på om stolpeskoene kan klare belastningen. Der skal være et undergulv med hældning, ovenpå et plant gulv (terrassebrædder). Loft i klar plast (Rias el. lign.). Under gelænder afdækning i form af ruder i glas.
Rummet under terrassen skal være lukket ved plader og låber. Skal bruges til opbevaring (trailer, haveredskaber, børnenes legetøj, havemøbler o.lign.). Derfor "undergulv", så rummet kan forblive tørt.
Bjarne Madsen, Rødovre (16-11-2003) 
Svar:
Bare en tanke: Vil terrassetaget ikke holde rummet under terrassen tørt, så et "dobbelt"gulv kan udelades. Eller har jeg misforstået det. Hvis stolpeskoene sættes i frostfri dybde på fast jord, vil det alene være antallet af sko der bestemmer om det kan holde.
Thomas Flindt Hjerrild, Algestrup (17-11-2003) 

udendørs lakering Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
JEG HAR EN MEGET FLOT HOVEDØR,
DET EN EGETRÆSDØR IRUDE MØNSTER
JEG ER I TVIV L OM HVILKEN LAK JEG SKAL BRUGE
JEG HAR FORGÆVES SPURGT FLERE BYGGE MARKER
MEN ER ENDNU STØDT PÅ DEN RIGTIGE LØSNING?
E.ØSTERGAARD JAKOBSEN, ODENSE (16-11-2003) 
Svar:
Ring til Je-træ døre
86434155

Med venlig hilsen
Preben Onsberg, Byggeudstillingen
Preben Onsberg, 2700 Brønshøj (27-11-2003) 

Bad nyt Gulv Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
skal til at renovere badeværelset og kunne godt tænke mig klinker på gulvet, men huset er fra 1975 med krybekælder på ca 80 cm højde, problemet ligger i at jeg godt kunne tænke mig at støbe en kant hele vejen rund om badeværelset i krybekælderen og fylde med sand og så lave et rigtigt gulv med varme og som er holdbart til klinker og en opmuret brusekabine.
spørgsmålet lyder på om løsningen er go da der jo skal være en vis cirkulation i sådan en krybekælder har denne løsning nogen problemer med dette ???
må man dette ???
er jo også nød til at fjerne eksisterende gulvspær hvor badeværelset er og understøtte de spær som skal blive
Thomas, Kolding (16-11-2003) 
Svar:
Jeg kan ikke se at der skulle være nogle problemer i dit spørgsmål !
Med hensyn til cirkulation,skal du blot sørge for at de cirkulationshuller du måtte blænde af (på grund af støbningen) eventuelt flyttes eller laves om, så samme ventilation opnås som før.
Du er selvfølgelig nød til at skære gulvtømmeret over de steder hvor badeværelset skal laves.Og understøtte gulvtømmer som du selv skriver
CEJ, HOLBÆK (20-12-2003) 

Glaspyramide tag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Kan det lade sig gøre at lave et pyramidetag i glas på ca. 4x5 m, dvs. i hele huset bredde. Vi har fladt tag (built up). Hvad vil det ca. koste?
Jimmi, Værløse (15-11-2003) 
Svar:
Ja - det kan godt lade sig gøre
MEN DET ER MEGET DYRT !!
jeg har engang lavet et sådan tag. og mener at det kom til at koste 55.000 Kr
CEJ, HOLBÆK (17-12-2003) 

Gulvafløb Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har lige overtaget en nyere træhus, med klinkegulve i hele stueetagen. I et af værelserne er der etableret et gulvafløb, som under gulvet støder til et rør imellem 2 andre gulvafløb.
Spørgsmålet er så: Kan/må man blænde et sådan gulvafløb -og hvordan skal det gøres? Vi vil nemlig gerne lægge et 15mm parket ovenpå klinkerne.
Michael Jensen, Ringsted (15-11-2003) 
Svar:
fyld evt op med sand i gulvafløbet og slut af med beton.
georg gearløs, hillerød (15-11-2003) 

p-lås Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvad gør man, når man skal montere et toilet med p-lås, men hullet i væggen ikke har samme høje som udgangen fra toilettet?
Det drejer sig om 2-3 cm (over en afstand på kun 12-15 cm fra væg til toilet), men heldigvis er det hullet i væggen der er lavest.
Bjarne, Karlslunde (15-11-2003) 
Svar:
Jeg mener, at man i de fleste byggemarkeder kan købe en tilslutningsmuffe, der er i stand til at udligne den opgivet højdeforskel.
Thomas Flindt Hjerrild, Algestrup (17-11-2003) 

Støbning af sokkel Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Jeg skal til at lave en tilbygning til mit hus og har derfor gravet ud til støbning af sokkel. Jeg har gravet ned til fast bund og mindst 90 cm, hvor soklen skal stå. Grunden skråner ca 30 cm i byggeområdet. Mit gulvniveau vil derfor ligge fra 30 cm over terræn til 60 cm over terræn ved laveste punkt i byggeområdet. Jeg har tænkt mig at bygge soklen op i støbebeton efterfulgt af legablokke.
Mit spørgsmål er: hvor meget (hvor højt) beton skal jeg komme i min udgravning inden jeg starter på legablokkene og må højden variere med terræn?

Mvh John

John, Århus (13-11-2003) 
Svar:
Hej John
Du skal op i niveau med det gamle hus.
DVS. at du skal bruge det antal lecablokke der er nødvendig for at komme ned under terræn, da det er lidt for besværligt at støbe op over terræn (ikke umuligt).
Du kan kigge på Aalbor Portlands Hjemmeside under Brugerservice og gør det selv.
Allan Boje, Odense SØ (13-11-2003) 

vinduesmål der tilgodeser flugtmulighed Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er der lovmæssige krav til at et vindue skal have en åbning på 60 cm. som flugtvej(på 1. sal) ? Vores er noget smallere i den del der kan åbnes og der er et bredere vindue ved siden af
laila johansen, rynkeby (12-11-2003) 
Svar:
Hej Laila
Prøv at gå i rubrikken "Ny- og tilbygning" og se mit svar til Claus fra Svendborg om redningsåbninger. Der finder du svar på dit spørgsmål.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (13-11-2003) 

bekkasin brændeovn Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
jeg har købt et hus med en dejlig stor bekkasin brændeovn i baghuset..men...den er meget rusten...hvad gør jeg ???
åse nørgård, nibe (12-11-2003) 
Svar:
renser rusten af og giver den ovnsværte
bent, bolleby (15-11-2003) 

Redningsåbninger Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,

Skal der være 2 redningsåbninger i hvert rum ? Jeg bygger en førstesal med en dør i hvert rum, og mener derfor ikke at der behøver at være vinduer med redningsåbning også.

Har jeg ret ?

På forhånd tak.
Claus, Svendborg (12-11-2003) 
Svar:
Hej Claus
Nu skal vi lige have sat begreberne på plads:
FLUGTVEJ er den vej personen selv kan flygte ud af.
REDNINGSÅBNING er den vej hvor personen kan blive reddet ud af.
Beboelsesrum og køkken (køkken i et selvstændigt rum) i en enfamiliebolig SKAL have REDNINGSÅBNING direkte til det fri enten som dør, vindue eller lem. Denne REDNINGSÅBNING kan dog udelades hvis der igennem 2 døre fra rummet er redningsmulighed gennem andre rum, der ikke er i åben forbindelse med hinanden.
Den (ene) dør der er til de pågældende rum, er FLUGTVEJEN.
Et andet krav, som ikke har noget med redningsåbningen at gøre, er at beboelsesrum SKAL have et vindue.
ALTSÅ vinduet er et krav og redningsåbningen er et krav udover adgangen til rummet. Det ghar selvfølgelig noget at gøre med risikoen for at flugtvejen ud igennem døren kan være spærret og der derfor skal være en alternativ redningsåbning direkte til det fri. Minimumsmålene for disse redningsåbninger skal overholdes: fri højde og bredde skal tilsammen være mindst 150 cm. Hverken højde eller bredde må være mindre end 50 cm. Hvis underkanten af redningsåbningen er over 2 meter fra terræn, skal højden mindst være 60 cm. Højden fra gulv til underkant af redningsåbning må ikke være over 120 cm. Redningsåbningen skal være nem at betjene og kunne holdes i en fast stilling så der er fri passage udefra og indefra.
Du har altså ikke ret!
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (12-11-2003) 
Svar:
Hej Thorsten,

OK - jeg kan se jeg ikke har forumleret mig korrekt. De døre i hvert rum jeg taler om, er døre ud til det fri med hver en fransk "altan". Udover disse yderdøre er der fra det ene rum en dør til andet rum, hvor der så er en trappe til stueetagen.

På denne har jeg vel så både en flugtvej og en redningsåbning i begge rum ?


Claus, Svendborg (12-11-2003) 
Svar:
Hej Claus
Sådan som du skriver det i dit svar, ser det ud til at være i orden.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (13-11-2003) 

dampspærre over 1. sal ? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har netop overtaget en murermestervilla fra 1960 med udnyttet 1. etage. Taget er understrøget tegl med en del ventilationskanaler.
Der er nu 100 mm batts + en 20 mm "rulleglasuld i papir" henover hanebåndsbjælker. Ingen eksisterende dampspærre. Vi vil nu efterisolere med yderligere 10-20 mm glasuld.
mit spørgsmål er: tjener det overhovedet noget formål at lave en dampspærre helt nede ved hanebåndsbjælkerne ? Man kan jo ikke komme på den varme side af hanebåndsbjælkerne/brædderne og beskytte dem og over isoleringen er rummet meget åbent/ventileret. Sådan som jeg har forstået ideen med dampspærre er jeg bange for at gøre mere skade end gavn ved at lave en dampspærre, som lukker evt. kondens inde nede ved hanebjælkerne/brædderne fremfor at lade den stige op til det godt ventilerede loftsrum.
Esben, København (12-11-2003) 
Svar:
Hej Esben
Du skriver desværre ikke noget om hvad dit loft er lavet af?
Hvis loftet på din 1. sal er udført som et pudset loft, som man jo stadig udførte i starten af tresserne, har dampspærren ingen betydning og kan således udelades.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (12-11-2003) 
Svar:
Hej Thorsten
Loftet er af rørpuds på brædder. Skal jeg forstå det sådan at pudsen fungerer som dampspærre ?
Betyder det også at jeg ude i skunkene, hvor der jo er meget lidt ventilation,kan undlade dampspærren, når blot loftet er pudset ?
Det var i øvrigt 200 mm glasuld vi lægger ovenpå de eksisterende lag - og ikke kun 20 mm.

VH
Esben
Esben, københavn (13-11-2003) 
Svar:
Hej Esben
Det er rigtigt at dampspærren generelt kan undlades når loftet er pudset. Ifølge BYGERFA-blad 970704 kan pudsede lofter betragtes som lufttætte, hvis de er intakte. Er de derimod revnede eller beskadiget under ombygning, f.eks. ved perforering i forbindelse med opsætning af listelofter under dem, skal der indlægges en dampspærre for at sikre lufttætheden.
Hvis der er fare for at dit skunkrum ikke er udluftet, vil det det være klogt at etablere en dampspærre på dette dette sted for at forhindre evt. fugtvandring fra de beboede rum til skunkrummet. Er der ikke ventilation igennem revner ved tagbelægningen? (tagsten?).
En dampspærre fungerer i princippet som en slags plasticpose hvor vi mennesker opholder os inde i. Inde i denne plasticpose produceres der fugt - dels ved at hvert menneske afgiver ca. 2-3 liter vand i døgnet og dels ved påvirkning fra luftens generelle fugtighed. Vi opvarmer plasticposen dels ved at vi mennesker afgiver kropsvarme og dels ved at vi har apparater til at producere varme. Det er altså en hårfin balance af fugt, kulde/varme, luft/ilt, støj mm. der gør at vi er raske og sunde uden ondt i hovedet og en masse andre sygdomme der kan henføres til vores indeklima. Går der utilsigtet hul på denne plasticpose mødes den varme, fugtige luft med den koldere udendørsluft og kondenserer i vores bygningskonstruktioner - så går det galt med råd, svamp og skimmel.
Derfor betyder det så meget hvordan vi bygger vores huse og hvilke materialer vi bruger - materialer der er fri for div. kemiske stoffer og afdunstninger.
Det var en lille prædiken som egentligt ikke har så meget at gøre med dit spørgsmål, men nu var "ånden over mig!"
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (13-11-2003) 
Svar:
Mange tak for svarene Thorsten. Selvom jeg godt har læst anbefalignerne i "den lille lune", vil jeg jo gerne forstå principperne bag før jeg hopper på hvad som helst.

VH
Esben
Esben, københavn (17-11-2003) 

Gulvarme i badeværelse Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har i et helt nyrenoveret badeværelse forberedt for både en radiator og gulvarme. Der er fjervarme.
Kan jeg koble gulvvarmen i serie med radiatoren så jeg bruger det sidste varme fra radiatoren til gulvet ?
Skal jeg have en fremløbsventil på radiatoren og en returløbsventil på gulvvarmen ?.
Michael, Gråsten (11-11-2003) 
Svar:
lad være med at koble de to ting sammen. Hvis du har direkte fjernvarme, kan du med fordel bruge returventil på både radiator og gulvvarme
CC, v (19-11-2003) 

Etageadskillelse /loft i bad Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Jeg vil indrette et badeværelse i min kælder men jeg er meget i tvivl om hvordan jeg skal sikre loftet. I kælderen er der ikke varme og loftet består af et tykt bjælkelag med et indskud som er luft. Nederst mod det som skal være badeværelse er der 100 mm rockwool.
Min tvivl går på hvor der skal være dampspærer og hvordan jeg skal konstruere loftet ?
Jens B., Jystrup (11-11-2003) 
Svar:
Jeg forstår ikke dit spørgsmål ?
Du siger at loftet består af rockwool -
som er synlig nedefra ?
CEJ, HOLBÆK (18-12-2003) 

Isolering af karnap Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Tak for debatforum, der er mange gode spørgsmål og svar.
Vi har et hus fra 1932, hvor karnaptaget af zink, er utæt og skal skiftes. Hvordan isoleres taget? taget er fladt, så der er ikke meget plads. Skal der dampspærre nederst og være de 50 mm over isoleringen til zinktaget? Underliggende er der forskaldningsbrædder og pudset loft.

Under vinduespartiet er der dobbeltmur. Nu hvor vinduesrammen er faldet af, kan jeg så lægge noget isolering ned mellem murene(vel uden dampspærre) og skal der være luft til den indvendige side af ydermuren?
Tak
Ole Kristensen, Odense (11-11-2003) 
Svar:
Hej Ole
Det lyder som om du har et af gode murermesterhuse fra en periode hvor der blev brugt kvalitetsfulde og holdbare materialer.
Det er dejligt at du så vedligeholder og stadig fastholder den oprindelige arkitektur.
Når loftet i karnappen er et pudset loft med formentlig rørvæv opsat på foskallingsbrædder, behøver du ikke at montere nogen form for dampspærre. Den isolering du lægger op skal have luft på oversiden. Jeg går ud fra at zinktaget ligger på brædder. Som en ekstra tætning, vil jeg foreslå at du lægger et lag tagpap under zinken.
Sørg også for at der udføres en tæt samling imellem zinktag og murværk - og helst ikke den type hvor der lægges en "blød fuge" på toppen af afdækningen. Brug en god gammeldags zinkindskud og en kapsel, og lad undertagspappen gå med op i zinkindskudet eller i det mindste lade den være klæbet fast på kanten. Betragt dit zinktag som "pynten" der evt. kan tåle at blive utæt.
Du kan godt fylde hulrummet i brystningsmuren ud med murbatts og på dette sted er det uden betydning om der er luft imellem isolering og sten.

Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (12-11-2003) 

Støvsuger/slibemaskiner Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvor finder man et mellemrør, således at man kan sætte støvsugerslangen på en slibemaskine (excenter-, trekantsliber eller rystepudser)?
Jeg har endnu ikke set nogen kombination, hvor diameteren passer.
Lars F, Køge (11-11-2003) 
Svar:
Hej Lars
Har du prøvet hos "Støvsugerbanden"? De har næsten alt hvad der skal bruges. Den nærmeste fra dig ligger i Valby eller i Roskilde. De har www.stovsugerbanden.dk

Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (16-11-2003) 

Forlængelse af læmur? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I forbindelse med at jeg til foråret agter lægge min minimale have om, påtænker jeg at forlænge naboens læmur, således at jeg får en tilsvarende mur i min del af haven. Denne mur skal have et knæk undervejs og derefter afsluttes i ydervæggen i mit hus.
Findes der vejledninger på nettet som kan redegøre for teknikken i forbindelse med fortsættelsen af en læmur og samtidigt afslutningen af denne i eksisterende byggeri?
Er der evt. andre i dette forum som har gjort sig erfaringer med dette ?

Det reele spørgsmål er: hvordan bryder jeg de eksisterende mure op?
Ingolf, Valby (11-11-2003) 
Svar:
Hej Ingolf!

Du kan bruge et bor til at fræse fugerne ud med, så du kan få forbandt i den gamle mur til at passen ind i den nye.
Men pas på det er ikke sikkert at en ny mur og sokkel arbejder godt sammen med den eksisterende, og så vil der opstå revner.
Jeg vil foreslå at Du murer dem op mod hinanden og fuger imellem dem med elastisk fugemasse.
Jyden, (16-11-2003) 
Svar:
Hej Ingolf
For at få forbandt skal du lave en fortanning.Det gøres lettest med en bajonetsav og en klinge spesielt til murværk.
Flemming, Herlev (21-05-2004) 

Her vises 26137-26161 indlæg ud af 31311.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »