» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 26137-26161 indlæg ud af 31366.   « Forrige 25       Næste 25 »

Gesims? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal til at mure en gesims / fremspring under tagudhænget, der skal være 6 skift ialt og det øverste skift skal rage 7,5cm ud fra facaden.
Der er bindere i bagmuren, men der er nogen som påstår at det ikke er nok og derfor mener de skal støbes / mures ud bag de skift som som rager længere ud end facaden, dette skulle gøres for at murværket ikke skal slå revner ved overgangen fra facaden til gesimsen?
Hvad er korrekt??
J.S.Ødum, (10-12-2003) 
Svar:
Hej J.S
Du bør - som foreslået - mure ud bag de skifter, der etableres som udkragende gesims.
Det gøres eksempelvis ved, at du vil kunne vende stenene 90 grader rundt, hvorved din stenlængde nu bliver 11 cm i lænden. Stenene kan du jo skære eller hugge til i flugt med bagkanten af den oprindelige facademur. Det er nødvendigvis ikke alle 6 skifter, der behøver at blive muret på angivne måde. Men uanset din metode, så skal stenene mures i forbandt så du opnår en naturlig sammenhængende og stabil konstruktion.
Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens (28-12-2003) 
Svar:
du skal murer en del kontravægt på alle skifter så skulle det ikke give problemer
john, 4293 (14-03-2004) 


Placering af tagrender? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal til at montere tagrender på et nybyggeri, nu er jeg så kommet i tvivl om i hvilken afstand fra kanten af tagstenen skal jeg placere tagrenden? hvorstor bør afstanden være fra vægen og ud til tagrenden?
Der er tale om zinktagrender i størrelse 11 og dobbelt falsede tagsten.
J.S.Ørum, (10-12-2003) 
Svar:
En gylden regel er at "Nederste tagsten = midt af rende"
Afstand fra væggen og ud i tagrende kommer an på udhænggets bredde.
CEJ, HOLBÆK (17-12-2003) 

flise-trægulv Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
kan det lade sig gøre at lægge et flisegulv med varme oven på et eksisterende trægulv? dette er i forbindelse med nyt badeværelse så det eksisterende trægulv er faktisk stue nu.. Der er fuld kælder under badeværelset.

på forhånd tak, allan
allan hansen, højby sj. (09-12-2003) 
Svar:
Hvis du vil lave gulvvarmen som en el baseret løsning, skulle det ikke være noget problem.
Sæt dine skillevægge hvor de skal stå, montér el måtten, læg ca. 10 mm Ardex FA 20 på gulvet.
Når dette er tørt kan du roligt lægge dine fliser på, uden at skulle være bange for ar fugerne revner.
Dansk Gulvteknik & Montage, Rønnede (11-12-2003) 
Svar:
Hej Allan
Når du udfører det nye badeværelse, skal du rette dig efter "BY- og BYG anvisning 200 - VÅDRUM". Ifølge denne må du ikke udføre et flisegulv ovenpå et EKSISTERENDE trægulv. Du bliver nødt til at fjerne dine gamle gulvbrædder og lægge en plade af typen konstruktionskrydsfinér. Herved kan du også inspicere træbjælkelagets tilstand inden du lukker igen med et nyt vådrumsgulv. Hvis bjælkeafstanden er over 60 cm (hvad den højst sandsynlig er!), skal du bruge følgende pladetykkelser: 20 mm = max 50 cm, 22 mm = max 60 cm, 25 mm = max 70 cm, 28 mm = max 90 cm, 31 mm = max 100 cm. Disse pladetykkelser skal du være opmærksom på idet en flisebelægning er en ufleksibel belægning, der kræver et fuldt stabilt undergulv. Sørg også for at pladetypen er den rigtige og forsynet med kontrolmærker mv. Sørg endvidere for at membraner og vandtætningssystemer bliver udført korrekt og ved vandtætningsSYSTEM skal forstås at HELE systemet kommer fra den samme godkendte leverandør og at man ikke må sammensætte forskellige fabrikater til sin egen opbygning. Hvis du etablerer gulvvarme baseret på vand, skal der udstøbes et betonlag med mindst 30-50 mm over rørerne. Ved elvarme kan denne tykkelse mindskes betydeligt afhængig af hvilket produkt du bruger - jvf.svaret fra Dansk Gulvteknik & Montage.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (12-12-2003) 
Svar:
Svar til arkitekt Thorsten Rasmussen.

B&B anvisningen er som navnet siger en anvisning, ikke en lovsamling... Du kan hvis du bruger materialer som er godkendt til vådrum, faktisk lave din konstuktion som du ønsker. Dette er ikke hentet fra en anvisning, men fra loven.
Klart skal det forstås at når man laver en let konstruktion, skal der være en form for vandmembran under fliserne, dette kunne være vinyl eller en færdigt lavet fugtmembran. Vinyl bruges stadigt meget som vandsikring under flisebelægning.
Dansk gulvteknik og montage, Rønnede (14-12-2003) 
Svar:
Undskyld jeg blander mig i diskussionen men Thorsten har ret. By og Byg anvisninger, tidligere SBI anvisninger, skal opfattes som en forlængelse af bygningsreglement og der henvises direkte til disse anvisninger i bygningsreglementerne. Dér hvor der i anvisningerne står "skal" kan disse krav sammenstilles med lovkrav. Der hvor der står "bør" i anvisninger kan det sammenstilles med god håndværksmæssig skik. Udfører man et nyt badeværelse som ikke opfylder kravene i anvisningerne og sælger man huset/ lejligheden efterfølgende, vil man være erstatningspligtig i tilfælde af at der senere opstår problemer. Jeg vil lige bemærke at min erfaring er, at kombinationen af lette gulve(krysdfiner, o.lign.), gulvvarme og fliser som regel går galt og medfører revnede fliser og fuger. Lette gulvkonstruktioner egner sig bedst til vinyl og vil man have fliser og gulvvarme anbefaler jeg støbte betongulve.
Steven Grut, bygningssagkyndig, Charlottenlund (15-12-2003) 
Svar:
Jeg er også af "den gamle skole" der jo helst kun monterer flisebelægninger på et støbt betongulv(altså en tung konstruktion).
Men disse 10mm spartelmasser med fiberforstærkninger kan jo i princippet være lige så formstabile som 10cm beton kan være, såfremt underlaget er rimeligt trædefast (jvf. Thorstens fine pladedimensionering).
Jeg tror lidt på idéen med et kemisk baseret fiberprodukt, bare tænk på glasfiberprodukter: Tynde og lette og vandfaste. Og f.eks. 10mm glasfiber, det er da utroligt formstabilt. Så den rette kemisk sammensatte spartelmasse med fiberarmering kunne vel i teorien være god nok ovenpå et fast let underlag, eller hvad er holdningen til dette - for mig - nye produkt?
Michael Thomsen, Bygningskonstruktør, Horsens (16-12-2003) 
Svar:
til M Thomsen
Jeg syntes du vakler lidt i geledet, ved mit indlæg (klinker på trægulv), var fiberarmeretspartelmasse ikke noget du ville "anbefale", men her i dette indlæg er du nærmest blevet en varm tilhænger, eller har jeg misforstået noget......
Jan Thulstrup, Slagelse (17-12-2003) 
Svar:
Nu vil jeg også blande mig lidt i debatten om fliser på pladegulve.
Det der blev skrevet om at vinyl blev brugt som det vandtætte lag under fliser, håber jeg ikke er sandt.
Der står i BR 95 (som ikke er en anvisning) kapitel 7 stk. 2 "Til vandtætning af skeletvægge samt gulv- og vægkonstruktioner, der indeholder træ eller andre organiske materialer, skal flisesystemer og fugefri belægningssystemer, som påføres i flyende form, udføres i overensstemmelse med vilkårene i Boligminiserets godkendelse af de enkelte fabrikater." (MK-godkendelse)
Der er ikke nogen pt. der har en godkendelse på flisebelægning med vinyl som det vandtætte lag.
Løsningen med fiberspartelmassen er en udemærket løsning (dog ikke i overensstemmelse med Anvisning 200) men en støbt konstruktion er altid at anbefale i vådrum med gulvvarme.
Jimmy Kahl, teknisk rågiver hos Ardex, Herlev (18-12-2003) 
Svar:
Jan, rigtigt observeret! Jeg vakler, og er faktisk blevet lidt varm på idéen med en "tynd" konstruktion ovenpå et bjælkelag. Det løser jo faktisk et stort problem med indbygningshøjden, såfremt(vigtigt) spartelmassen kan holde.
Jeg vil gerne understrege at jeg ikke selv har praktiske erfaringer med produktet, men støtter mig udelukkende til udtalelserne fra gulveksperterne der jo siger at der er gode erfaringer med løsningen. Det respekterer jeg at de siger.
Jeg har jo - som nævnt tidligere - til dato haft "den gamle skoles" opfattelse af at tunge konstruktioner til klinkegulve altid bør respekteres. Den løsning er jo gennemprøvet og har vist sig at holde.
Den opfattelse har jeg i princippet endnu , især når det gælder vådrum som badeværelser. Men løsningen med 10mm spartelmasse kunne vel være udemærket i rum hvor gulvet ikke er klassificeret som vådrum, eks. en entré eller et køkken i en ældre ejendom med bjælkelag. Her er der jo ikke de store følgevirkninger ved et svigt, andet æstetisk.
Men mit spørgsmål gik også lidt på at høre andre byggefolk om løsningen i teorien ikke kunne være fornuftig, såfremt spartelmassen i praksis holder hvad den lover.
Michael Thomsen, Horsens (18-12-2003) 
Svar:
Hej allesammen
Hvor er det dog dejligt at se hvordan der kan skabes en rigtig debat på et kvalitativt niveau. Det er noget vi alle kan have glæde af.
Jeg vil dog godt vende tilbage til det oprindelige spørgsmål som gik på at udføre et nyt vådrum med flisegulv med varme ovenpå et eksisterende trægulv.
Jeg vil også godt fastholde mit oprindelige svar mht. at bygge det nye vådrumsgulv op med en STABIL konstruktionskrydsfinér i en given tykkelse afhængig af bjælkeafstanden.
De ubesvarede spørgsmål er typen af varme: el eller vand? - men hvorvidt der skal beton ovenpå eller ej, så skal flisegulvet have en ubevægelig fast underkonstruktion, og det tror jeg ikke man opnår med et eksisterende trægulv.
Hvis vi skal nærlæse BY og BYG Anvisning 200, står der på side 64 et afsnit om gulvvarme: bl.a. at i gulve med undergulv af træbaserede plader må der ikke anbringes et gulvvarmeanlæg så der kan ske en udtørring af træpladerne, og at de bør derfor kun benyttes hvis der kan indstøbes et afretningslag anbragt over på en membran/glidelag.
Af ovennævnte grund er det derfor betænkeligt hvis afretningslaget ikke udføres eller er for tyndt.
I anvisningens side 27 er der et afsnit om træbjælkelag, hvor der bl.a. redegøres for at man ved etablering af baderum i eksisterende ejendomme skal fjerne de gamle gulvbrædder og bygge gulvet op fra bunden.
Da fliser i sig selv ikke kan betegnes som vandtætte, skal der være et vandtæt lag bagved. Der er iht. anvisning 200 (side 32), 3 muligheder for at lave dette vamdtætte lag: 1) tagdug af EPDM, butyl eller pvc med en tykkelse på mindst 1 mm.
2) Pvc-banevare 2 mm, der klæbes og svejses og kun bør pålægges af håndværkere med svejsecertifikat.
3) Et vandtæt MK-godkendt flisesystem i form af en membran påført i flydende form, hvorpå fliserne kan klæbes. Her kommer det krav ind at man ikke må sammensætte sit flisesystem med materialer fra forskellige leverandører.

Jeg kan dog næppe forestille mig at der er nogen der lægger en fin fuldsvejst vinylbelægning ud for derefter at lægge fliser på den!

Med hensyn at Anvisning 200 kun skal betragtes som noget man egentlig ikke behøver at rette sig efter men at man i princippet kan gøre som man vil, bare BR er opfyldt, er jeg dybt uenig i.
Det er nemlig korrekt som Steven Grut skriver, at By & Byg's anvisninger knytter sig til bygningsreglementet og er "dets forlængede arm". Anvisningerne er forfattet efter et dybt grundigt forskningsarbejde udført i samarbejde med mange involverede parter som bl.a. Byggeskadefonden, GSO mv. Anvisningerne er derved gjort til alment fælleseje og dermed også anerkendte metoder i forbindelse med evt. forsikringsskader mv.



Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (18-12-2003) 
Svar:
Hej

Det er dejligt at se nogle flere blande sig i debatten så man kan få sagerne belyst grundigt fra flere sider.

Fortsæt med dette!


www. tømrermesteren.com, Jebjerg (26-12-2003) 
Svar:
Hej,
Jeg finder ovenstående diskution yderst interessant fordi jeg skal til at lægge fliser i entre og toilet (uden afløb).
Der er derfor ikke tale om et vådrum, men debatten om anvendelse af konstruktionskrydsfiner contra fiberforstærket spartelmasse er alligevej relevant i mit tilfælde.
Det eksisterende gulv er et trægulv hvilende på bjælker med ca. 70 cm afstand. Gulvet er naturligvis en smule ujævnt, som trægulve nu er (ca. 2 mm udsving). Krybekælderen under er utilgængelig (for mig). Der skal ikke nedlægges varme. Det er ikke muligt at brække gulvet op på grund af eksisterende vægge og skabe.
Jeg er af fliseleverandøren blevet anbefalet at skrue 18mm vandtætte krydsfinerplader fast til gulvet med 10 cm mellemrum. Vil det være tilstrækkeligt?
Kan jeg alternativt udlægge et udglatningslag på f.eks. 6 mm og derover lægge en 12 mm krydsfinerplade? Jeg formoder at det vil blive meget tungt, at udlægge et 18mm afretningslag??

AV, Bagsværd (27-12-2003) 
Svar:
Hej AV
I "gamle dage", altså før BY & BYG Anvisning 200, var definitionen på et vådrum at det var et rum med et gulvafløb. Der var på daværende tidspunkt altid meget stor uenighed om hvorvidt et gæstetoilet skulle være et vådrum eller ej. For det meste blev disse rum altid udført som almindelige rum.
Nu er definitionen blevet strammet idet der nu er tale om rum der har påvirkning af vand eller en høj relativ luftfugtighed. Dog har man ikke KRÆVET at gulvet i et toiletrum uden gulvafløb skal udføres som et vådrum, men man ANBEFALER at det gøres.
Det er altså din egen beslutning om du gør det ene eller det andet.
Det er lidt ærgeligt at du ikke har mulighed for at fjerne det gamle bræddegulv, dels af hensyn til inspektion af krybekælder, inspektion af gulvbræddernes underside samt en evt. etablering af isolering under gulvet, dels en mere stabil gulvkonstruktion med en tykkere plade. Du skal også sørge for at ventilationen af din krybekælder er i orden.
Hvis du stadig fastholder at skrue en konstruktionskrydsfinér (den plade egner sig til opbygning med fliser) ovenpå det eksisterende gulv, vil jeg anbefale dig at gå op i en lidt tykkere plade, f.eks. 25 mm.
Skrueafstanden som din fliseleverandør anbefaler, er nok i overkanten. Brug 15 cm langs kanterne og 30 cm øvrige steder. Skrue 4,5 x 55 mm fladhovedet og undersænket 1-2 mm. Ovenpå dette kan du benytte den fiberarmerede selvnivellerende Ardex spartelmasse FA20 med en tykkelse på max 10 mm. Efter 24 timer er den afhærdet og klar til flisebelægning. Ardex kan råde dig til hvilken fliseklæber der er velegnet til den type flise du vælger.
Jeg forstår ikke helt hvad det er for et udglatningslag du mener. Jeg vil under alle omstændigheder ikke udføre den opbygning på 6 og 12 mm du beskriver til sidst.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (06-01-2004) 
Svar:
Til arkitekt Thorsten Rasmussen, vi har valgt efter alle de her debatter, at lægge vores statiske beregninger på brug af fiberforskærket spartelmasse, op på vores hjemmeside. Det kunne jo være at du en dag for brug for en løsning, som lettest og bedst løses med fiberarmering.
Dansk Gulvteknik & Montage, Rønnede (11-01-2004) 

"fugning! af tegsten Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg er ved at lave en carport med tilhørende isoleret værksted. Jeg har fået et par paller med Benders betonsten, og har brug for at få af vide, hvordan jeg sikre at det ikke kan fyge ind mellem tagstenene. Findes der en form for fugebånd eller lign. ?
Kim, København (09-12-2003) 
Svar:
Hej Kim
Der skal ikke lægges fugebånd imellem stenene, når der er tale om de svenske Benders betontagsten. Hvis du vil sikre dit tag imod evt. fygesne, må du udføre et undertag der kan optage evt. utætheder og kondensdryp fra dit tag. Der ligger en meget udførlig anvisning på lægning af Benders tagsten på www.bmc-danmark.com
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (10-12-2003) 

Eksisterende gulvvarme Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I et gammel badeværelse, vi vil til at sætte i stand, er der et eksist. gulvvarmesystem (fj.varme) - Hvis vi vil have flyttet saniteten i forhold til nu, er der så en metode, hvorpå vi kan "finde" de eksist. rør i gulvet, så vi undgår at bore igennem dem ned til kælderen - eller skal betonlaget på etagedækket hugges op?
Susanne, Varde (09-12-2003) 
Svar:
Det kommer an på hvor gammelt badeværelset er hvis det stod til mig ville jeg lægge en ny gulvvarme da man må formode at det nye badeværelse skal holde i mange år.man skal også udskifte de gamle rør i væggene da man skal følge bygningsreglement á 1995
jimmi, frederiksberg (09-12-2003) 

Isolering af trappeopgang? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I et tidligere 2-familieshus fra 1954 har vi en trappeopgang som er ret kold. Vi er i øjeblikket ved at renovere den.

Huset er isoleret med noget skum, men vi agter at efterisolere med granulat (flamingo eller RockWool).

Spørgsmålet er om det er nødvendigt at isolere indvendigt i trappeopgangen også (f.eks. med Danogips varmvægge), eller om vi kan nøjes med at sætte alm. gipsplader på væggene?
Torben Lange, Valby (09-12-2003) 
Svar:
Det er et spørgsmål om temparement. Nogle er modstander af hulmursisolering, og personligt tror jeg mere på indvendig isolering i form af batts og gipsplader. Det er sundere for huset. Du må under ingen omstændigheder ioslere indvendig på væggene samtidigt med hulmursisolering.
Kunta Manibo, Løgstør (10-12-2003) 

Filt/glasvæv Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal til at sætte filt op og i den forbindelse har jeg undersøgt priser på forankringsgrunder, vævfyld m.v. hos Harald Nyborg og Silvan. Der er store prisforskelle men er der forskel på kvalitet på disse produkter ?
Finn B. Lauritzen, Randers (09-12-2003) 
Svar:
JA tænkt dig dog om. Gå til din farvehandler og køb tingene. De er langt bedre og holder meget længer. Tro mig, jeg ved hvad jeg taler om.
Børge jensen, Århus (26-01-2004) 
Svar:
Røverkøb har en udemærket vævfylder, og den koster ca. 170,- for 10 liter.

Peter Kinnerup, Bygningskonstruktør, København NV. (31-01-2004) 
Svar:
Du sparer ikke noget ved at købe en billig maling - de dækker meget bedre, rækker længere og holder sig længere pæne at se på
Løgstrup, Århus (03-05-2012) 

greb/håndtag til køkkenlåger i specialmål. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har et ældre køkken hvor flere af håndtagene er i stykker. Afstanden mellem hullerne til skruerne er 90 mm. Lågerne er masive og i meget god stand og der skal derfor ikke bores nye/spartles. Hvor køber man håndtag i denne størrelse.
Thomas, Nivå (06-12-2003) 
Svar:
Carl-Ras eller Carl-F kunne være en mulighed, men jeg tvivler på at du kan finde nogen, der har et centermål på 90 mm - standard i dag 96 mm. Men måske kan du finde nogen, hvor grebet er udformet, så det dækker på en fiks måde.

prøv www.carl-f.dk eller www.carl-ras.com. begge har on-line katalog (carl-ras også med priser)

Kristian Lyk, Vanløse (09-12-2003) 
Svar:
Beslagfirmaet Smedbo
Laver et justerbart bøjlegreb.
Jeg tror ikke der er nogen der er lagerførende, men prøv Byggekram eller Råd&dåd
Peter Eriksen, Tørring (04-02-2004) 

tagpap - et eller to-lags? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvad forstås ved 2-lags tagpap. Skal det lægges 2 gange eller det produktet i sig selv 2-lags? Top 400 P - er det så 1-lags eller 2-lags?
Christian Svane, Haslev (06-12-2003) 
Svar:
Hej Christian
Ved et tag med en 2-lags tagpapdækning skal der forstås, at der ligger 2 lag tagpap på taget. Det er altid 2 forskellige typer tagpap: en underpap eller basepap der klæbes til trædækningen (brædder eller specielle krydsfinérplader) og fuldsvejses på overlæggene. Dernæst lægges der en overpap eller toppap som har en overside der er bestrøet med fine sten. Denne overpap fuldsvejses på det underste lag.
Icopal Top 400 P er udelukkende beregnet som overpap. Den kan bruges alene, hvis der er tale om et tag med kun 1 lag tagpap eller den bruges som overpap/toppap sammen en en underpap/basepap.
Prøv at se på www.icopal.dk

Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (08-12-2003) 
Svar:
1 lagsløsning bruges i princippet kun ved renovering, dvs. 1 lag tagpap ovenpå gl. tagpaptag. I de tilfælde bruges en Mono 550 P fra Icopal eller en PF/A 5000 SBS M fra Phønix. En Top 400 anbefales ikke til en 1 lags løsning, da det vil give dampbuler med skade til følge, desuden skal man holde nøje øje med brandregler for det er ikke lige meget hvilket underlag man bruger de forskellige typer tagpap på. Derudover er der retningslinjer for underlag f.eks kan en Top 400 kun lægges på bræddeunderlag hvis der ligger et lag 411 under på nye tage ved renovering skal der lægges en Base 450 P først på gl. tagpaptag
servicemanden, nordsjælland (05-01-2004) 

gulv af glas Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I et et stort rum med loft helt i kip vil jeg gerne lægge et glasgulv ind på en del af de synlige spær i 1. sals højde, således at jeg får et opholdsareal uden at rumvirkningen mistes. Hvor køber jeg glas i og hvilken dimension?
Finn Heintzelmann, Skanderborg (06-12-2003) 
Svar:
Hej Finn
Jeg kan ikke fortælle dig tykkelsen på dit glas, da det er afhængig af størrelse, antal bærepunkter mm., men jeg kan sige dig at dit glas formentlig skal være et 3-lags lamineret floatglas, hvor det øverste lag er et slidlag. Glasset må ikke være hærdet da det så kan sprænge.
Glasset skal leveres af en glarmester. Du kan evt. kontakte Pilkington Danmark for at få noget mere at vide omkring belastninger og tykkelser. Det er tlf. 43967202.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (09-12-2003) 

Lewis svalehaleplader Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er der nogle der ved hvor man kan købe Lewis svalehaleplader,og hvad prisen er.
Michael, Falster (05-12-2003) 
Svar:
Hej Michael
Prøv at tage kontakt til importøren af pladerne: Firmaet EFTEX A/S, tlf. 86662000.
www.eftex.dk

Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (05-12-2003) 

Behandling af nyt udendørs verandagulv Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har i sommer, p.g.a. store skævsætninger, fjernet den knap en meter høje "betonklump", der udgjorde fundament og gulv til en udendørs veranda. Verandaen er overdækket af et skråtag, der hviler dels på husvæggen, dels på tre solide træsøjler. Mellem søjlerne er der rækværk af træ. Søjlerne understøttes af gulvet. I stedet for "betonklumpen" har jeg støbt 6 punktfundamenter og derpå udlagt et bjælkelag, som så er forsynet med et 28 mm tykt trægulv af fyrrebrædder, lagt tæt med not og fjer, og med samme niveau som det gamle betongulv. Søjler, rækværk og tag genbruges. Spørgsmålet er nu: Hvad bør jeg behandle det ny gulv med for at beskytte det? Selv om gulvet er under et halvtag og ganske godt beskyttet mod f.eks. regn, så er det dog udsat for vejr og vind, såsom indblæsende sne og sne der smelter og fryser til igen, og der er også ganske meget trafik af mennesker på vej ind og ud af huset. Kan jeg bruge kogt linolie, eller er der noget andet og bedre jeg bør bruge? Hvad med pigment, så der kommer noget farve på, eller bør det undgås? Jeg vil være glad for alle råd og tips.
Knut, Oslo (tidligere Allerød) (05-12-2003) 
Svar:
Hej Knut
Det er ikke en nem opgave at løse. Jeg vil aligevel prøve at hjælpe dig.
Linolie som behandling kan næppe anbefales. Olien er ikke direkte svampedræbende eller -bekæmpende, men linolien mindsker vand- og fugtoptagelse i træet. Behandling alene med linolie danner tillige grobund for skimmel og alger i træets overflade, som ikke er noget prægtigt syn.

Skult træværk som bjælker vil jeg anbefale, at dette behandles og stryges med trætjære, som er et naturprodukt og velegnet til imprægnering af træ.

Hvad angår tægulvet kunne du eksempelvis forbehandle med træolie (imprægneringsvædske)med eller uden farvepigmenter. Det skal nødvendigvis indeholde fungicider for at hindre mug og skimmelvækst.

Som afsluttende behandling og kontinuerlig vedligeholdelse fremover, kunne du eksempelvis give en afluttende oliebehandling med teaksealer, som netop hindrer, at træet unødigt optager fugt fra nedbør.
Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens (28-12-2003) 

pudslag på kalksandsten Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej - mit hus er beklædt med kalksandsten (slået kanter). Jeg vil gerne have det pudset op og afsluttet med maling eller evt. indfarvet mørtel. Giver det nogle problemer med pudslaget på kalksandsten ? og er der noget specielt jeg skal tage højde for?
Ole, Søborg (05-12-2003) 
Svar:
Hej Ole!
Jeg har faktisk samme spørgsmål som dig !!
Så jeg vil høre om du vil have ulejlighed med at vidersende det svar du evt. måtte få, til vores mail adresse.. På forhånd tak !!
Venligst
Eva Schrøder
mail: eva-bo@dsa-net.dk
Eva Schrøder, Odense (10-12-2003) 
Svar:
Min nabo har gjort det med godt resultat. Pudsning/filsning m. kalkmørtel + cement + en anelse fliselim.
Overfladebehandlingen bør være silikatmaling. Indfarvet puds er umuligt at få pænt.
Peder Bennedsen, Vejle (10-12-2003) 
Svar:
Du skal bruge Scalflex - pudsning med mørtel - derefter en gang Vandglas og 24 timer efter maling med Scalflex cementmaling - det giver et perfekt resultat
Asger Kjærgaard, Rygård Strand (28-08-2006) 

Blød fuge mellem gulv og væg? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej!

Jeg har netop fået lavet badeværelse, hvor gulvet har været hugget op og lagt nyt, mens væggene er de gamle, dog med gummimembram og nye fliser.
Mureren har anvendt en hård fugemasse mellem gulv og væg og i hjørner.
Jeg har ellers hørt fra venner og kollegaer, at der skal bruges en blød fugemasse i hjørner og mellem gulv og væg.
Mureren siger dog, at det kun er et krav/nødvendigt, når der er tale om gipsvægge. I min lejlighed er der murede vægge, så her er der ikke et krav.
Jeg bor på en 3. sal i en bygning (godt vedligeholdt) fra 30'erne. Jeg er klar over, at en blød fugemasse kræver udskiftning ca. hvert 2. år, men hellere det end at gulvet revner, fordi det ikke kan få lov at 'sætte' sig.

Er der nogen, der kan fortælle mig, hvad der er rigtigt og forkert med hensyn til brug af blød/hård fugemasse?
Jane Petersen, Vanløse (05-12-2003) 
Svar:
Ved en tung gulvkonstruktion og en tung vægkonstruktion i murværk, er det minimalt hvad der kommer af bevægelser mellem væg/gulv. Men der er altid lidt bevægelse, enten i form af varmeudvidelseskoefficienterne er forskellige for forskellige materialer. Beton og teglsten har f.eks. ikke samme udvidelseskoefficient, så der er en lille risiko for revnedannelse. Men bevægelsesrevner tror jeg ikke du får problemer med i et sådant gammelt velholdt hus.
Du skriver ikke noget om din gulvkonstruktion, men jeg vil tro det er støbt betongulv. Så tror jeg ikke du får problemer med mørtelfugen, men hold øje med den og kontakt straks mureren hvis der sker noget med den inden for det 1. år, så skal han nemlig udbedre uden beregning for dig.
M.T., Horsens (05-12-2003) 

Stige til loft Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvor finder jeg en stige til mit loft? Min adgang til loftet er gennem en dør i gavlen. Problemet er at jeg gerne vil have en stige i samme stil som findes standard til en loftlem og jeg vil gerne have stigen til at ligge på gulvet i loftet.
Brian Kjellerup, Mårslet (04-12-2003) 

Dinesen gulv fra Jels Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal til at lægge gulv i vores soveværelse. Kan jeg ligge det direkte ovenpå spånpladerne eller skal der være en slags underlag oven på spånpladerne, som gør at det ikke for gulvet til at "larme".
klaus nissen, askov (04-12-2003) 
Svar:
Hej Klaus,

Du kan gå ind på deres hjemmeside og se deres anbefalinger.
Dansk Gulvteknik & Montage, Rønnede (10-12-2003) 

Varmetabsramme Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvad er en varmetabsramme og hvilke oplysninger skal denne indeholde?
Og, i den forbindelse, er det korrekt opfattet, at vinduesarealet i en helårsbolig max. må udgøre 22% af gulvarealet?
C. Jensen, Holbæk (04-12-2003) 
Svar:
Hej Jensen
Der er 3 metoder til at overholde bygningsreglementets krav om at undgå unødigt energiforbrug:
1) Overholdelse af U-værdi krav til de enkelte bygningsdele og samtidig begrænsning af arealet af vinduer og yderdøre til højst 22% af det opvarmede etageareal.
2) Overholdelse af varmetabsrammen for bygningen med ændrede U-værdier og arealer for vinduer og yderdøre.
3) Overholdelse af energirammen vedrørende bygningens varmebehov til opvarmning og ventilation.

Vedrørende punkt 1, har man fra myndighedernes side opstillet en lille tabel med krav til diverse bygningsdeles U-værdi baseret på rum der er opvarmet til mindst 18 grader. Denne tabel forudsætter at det samlede areal af vinduer og yderdøre mod det fri højst er 22% af bygningens opvarmede etageareal.
Tabellen indeholder følgende U-værdier:
Ydervægge med vægt under 100 kg/m2 = 0,20
Ydervægge med vægt over 100 kg/m2 og kældervægge mod jord = 0,30
Skillevægge mod rum der er uopvarmet eller opvarmet til en temp. der er mere end 8 grader lavere end temp. i det aktuelle rum = 0,40
Etageadskillelser mod rum der er uopvarmet = 0,30
Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over ventileret kryberum eller fri luft = 0,20
Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge = 0,15
Flade tage og skråvægge direkte mod tag = 0,20
Vinduer og yderdøre, herunder ovenlys, glasvægge mm. = 1,80

Vedr. punkt 2 - Varmetabsrammen: Ud fra ovenstående tabel beregner man derpå den aktuelle bygning og der vil for hvert enkelt punkt fremkomme et varmetab (w) af en vis størrelse.
Ved at forbedre en eller flere bygningsdele, forbedrer man også derved U-værdien og formindsker dermed varmetabet.

En eller flere bygningsdele må gerne have større U-værdi end anført i tabellen, ligesom det samlede areal af vinduer og døre mod det fri, gerne må være mere end 22% af arealet, hvis det samlede varmetab ikke overstiger varmetabsrammens samlede varmetab beregnet i watt.

Vedr. punkt 3 - Energirammen: Her fastlægger man bygningens varmeisolering på grundlag af energirammen og en beregning af bygningens samlede varmebehov til rumopvarmning og ventilation. Energirammen angiver det maksimalt tilladte samlede årlige nettovarmebehov til opvarmning og ventilation pr m2 opvarmet etageareal.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (04-12-2003) 
Svar:
Hej Rasmussen!

Tak for det fine tekniske svar.
Men hvordan påviser jeg over for kommunen, som skal godkende mit byggeprojekt, at varmetabet er indenfor lovens rammer? Eksisterer der evt. et eksempel på en udført varmetabsramme på nettet?
C. Jensen, Holbæk (05-12-2003) 
Svar:
Hej Jensen
Det er normalt de rådgivende ingeniører der udfører varmetabsberegningerne og de har ofte selv udviklet deres EDB-programmer til det formål.
www.rockwool.dk findes der et beregningsprogram. Hvis du går ind i menuen projektering og beregningsprogrammer finder du bl.a. "Rock U-værdi".
Hos Rockwool fås også skemaer til manuel beregning.
Endvidere ved jeg at flere radiatorfabrikanter, bl.a. Rio, har programmer til beregning af varmetab.

Jeg kender ingen eksempler fra nettet på en udført varmetabsberegning, men ddet er da muligt at det findes hvis man søger med de rigtigt ord - og længe nok!

Som grundlag for hele problematikken omkring varmetab skal man have fat i Dansk Standard DS418 - Beregning af bygningers varmetab.

Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (06-12-2003) 

Skridsikring af nyt granitgulv(poleret) Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Har nogen erfaring med efterbehandling af polerede granitgulve så de ikke er så glatte når de bliver våde? Jeg har lige lagt et nyt granitgulv i badeværelset, og har endnu ikke fuget det og heller ikke behandlet det med kokosolie eller hvad det nu er man skal imprægnere det med.
M.Thomsen, Horsens (04-12-2003) 
Svar:
Prøv evt. Rocol-produktet. Det er en stærk syre der dog kan misfarve en mørk flise lidt.
Hans Larsen, Hjørring (15-12-2003) 

Indervægge Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er der nogen der ved hvordan inder væggene er lavet på et HØM typehus. Jeg er ved at kigge på sådan et, men der skal moderniseres noget i det. Derfor vil jeg gerne hører om der er problemer med disse såkaldte "pap vægge".
thomsen@home2.gvdnet.dk
98180215
Henrik Thomsen, Aalborg sv (03-12-2003) 

HØM HUSE Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er der nogen som ved noget om hvordan,
Høm huse er bygget. Jeg er ved at kigge på sådan et hus, men inder væggene ved jeg ikke rigtigt hvordan er lavet. Er der nogen som kan hjælpe mig.
thomsen@home2.gvdnet.dk
98180215
Henrik Thomsen, Aalborg sv (03-12-2003) 
Svar:
Hej Henrik
Desværre kender jeg ikke hustypen. Jeg synes du skal prøve at rette henvendelse til kommunens tekniske forvaltning indenfor det område, hvor huset er beliggende.
Pågældende bør ligge inde med et materiale der anskueliggør, hvordan huset er opført og af hvilke materialer.
Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens (28-12-2003) 
Svar:
HØM huse har en indervæg af elementer af træfibermasse, som er et sted mellem 70 og 100 mm tyk, her efter er der 20-30 mm luft, og til sidst skalmur.


C. W. Jensen, Holstebro (12-01-2004) 
Svar:
Høm Huse Benyttede et Materiale til Bagvægge og Skillevægge, som de kaldte 'FIBERPLANK'
Helge Weirum, Slagelse (27-04-2005) 

Tjæreborg typehus fra 1967 Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
VI skal bygge om - nyt køkken - nyt badeværelse i et ellers meget fint Tjæreborg hus - men nu er spørgsmålet: Findes der stadigvæk et eller andet sted tegninger over materialerne til et Tjæreborg hus? I så fald ville vi gerne hae oplysninger om det.
Venlig hilsen
Elisabeth & Kai Julian Skou, 7660 Bækmarksbro (03-12-2003) 

håndværkerpris Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
blot et lille spørgsmål, jeg har fået lavet vvs i nyetableret badeværelse, mesteren i firmaet var ude og gav en ca. pris på 12000,-
nu hvor der stadig mangler at blive sat diverse amaturer op samt alle rør mangler at blive tilsluttet er prisen kommet op på 19000,-
mit bud er at slutprisen kommer op på ca 23000,-
er det normalt at en meter skyder så meget forkert, og er det rimeligt - jeg har selvfølgelig ikke fået et bindende skriftligt tilbud.
Jesper Larsen, Nexø (03-12-2003) 
Svar:
Hej Jesper
Ja, det er desværre ret almindeligt at "prisudviklingen" går et pænt stykke i den forkerte retning, når der kun foreligger et overslag (måske ovenikøbet kun et mundtligt overslag) og ikke et skriftligt tilbud. Et overslag er "kun et slag på tasken" og det må man ALDRIG tage for gode varer med mindre der er tale om MEGET kortvarige- og MEGET simple opgaver og man måske har et relativt godt kendskab til den pågældende håndværker. Når byggesummerne bevæger sig op i det leje som du nævner, burde du have fået et detaljeret skriftligt tilbud som du kunne give en skriftlig accept på og samtidig bedre dække dig dig ind ansvarsmæssigt mv..
Nu skriver du ikke så meget om selve sanitetsprodukterne og jeg ved ikke om du måske har ændret noget efter han har afgivet sin pris. Men som sagt, du kan ikke gøre så meget ved det ud over at brokke dig til ham og se hvad han siger til det!
Se venligst også mit svar til Mette i Svendborg samt de tidligere svar jeg henviser til hos hende - det ligger pt. som det første under "Døre & Vinduer".
Alle de pågældende svar omhandler i princippet det samme: nemlig at der ikke er lavet en ordentlig aftale med håndværkerne omkring et stykke bygningsarbejde.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (03-12-2003) 
Svar:
Hej Jesper!

Du er havnet i en grim knibe, der er nok ikke meget at gøre.
Men for en god ordens skyld burde Du lige skrive hvem den pågældende håndværker er, så der ikke er nogen af vi andre som bliver udnyttet lige så groft af ham.
Madsen, (05-12-2003) 
Svar:
At fortælle hvem håndværkeren er vil være en dårlig ide, der er jo også en anden side af historien, den får vi bare ikke at høre her. Derfor syntes jeg ikke at mesteren skal hænges ud, uden at hans side af historien er blevet hørt.
Peter, Frederiksværk (05-12-2003) 
Svar:
Jeg mener at hvis du giver et overslag skal du ligge omkring + - 10% men det kommer også an på hvad i har aftalt
jimmi, Frederiksberg (10-12-2003) 
Svar:
MIT RÅD TIL ALLE DER SKAL LAVE OM ER :
FÅ ET SKRIFTELIG TILBUD MED DATOANGIVELSE PÅ ALTSÅ HVOR LÆNGE GÆLDER TILBUDDET :
OG HOLD DIG TIL TILBUDDET ? ?
LAD VÆRE MED AT ÆNDRE VILKÅRENE/OPGAVERNE UNDERVEJS :
HVIS TILBUDDET SKAL ÆNDRES: FÅ DET PÅ SKRIFT, SÅ ALLE PARTER VED HVAD DE HAR AT RETTE SIG EFTER !

JEG TALER AF ERFARING
CEJ, HOLBÆK (20-12-2003) 

Flisefuge slipper flisen Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har opsat fliser (travertino fliser) i bryggers og badeværelse og efterfølgende fuget disse. Mit problem er at fugen slipper langs flisekanten på ca 20-30% af fliserne. Eksperter har været på sagen, og det er konstateret at "undergrunden", lægningen og vedhæftningen + efterfølgende fugning og afvaskning af fugerne intet har med revnerne at gøre. Derimod er man inde på at det kan have noget at gøre med et lille støvlag der lægger sig på flisen. støvet der lægger sig på flisen kan være fremkommet ved/efter produktion eller under transport. Er der nogen der kender tilsvarende situation??
Kent, Sorø (02-12-2003) 

Savsmuldstarpet ned fra gipsvæg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg vil gerne have fjernet noget savsmuldstarpet fra gipsvæggene i min stue. Kan det gøres og hvordan? Jeg syntes løsningen med at sætte en ny gipsplade udenpå er en lappeløsning, som medfører andre problemer ved vindueskarme, dørkarme mm. Tapetet skal NED. Hvem kan hjælpe?
Søren Andersen, Aalborg (30-11-2003) 
Svar:
Damp det forsigtig af, hvilket tapetklister er der brugt før?
Familie Huse, Ubberød (01-12-2003) 
Svar:
Jeg kender ikke noget til tapetklisteret eller hvad der evt gemmer sig indenunder. Jeg har kun haft huset et års tid.
Søren Andersen, Aalborg (02-12-2003) 
Svar:
Hej Søren
Problemet er, at gipspladerne højst sandsynligt er forlimet/grundet med det man kalder en plastgrunder, mikrodispers og ikke en alkydgrunder, vandig, som p.g.a oliemolekylernes lille størrelse trænger væsentligt længere ind i gipskartonen end plastpartiklerne i mikrodispersionen gør. Herved opnås ikke den "forankring" til gipskartonen, som er nødvendig for, at du skal kunne afrense et eller flere tapetlag på et senere tidspunkt.

En mikrodispersions partikler kan i forstørret udgave forholdsmæssigt i størrelse sammenlignes med fodbolde i stedet for knappenålshoveder (oliemolekylet), og vil derfor typisk lægge sig uden på overfladen, i stedet for at trænge ind i denne. Fint nok på fx et grov pudslag, men skidt på en finporøs gipskarton!

Når du afdamper det malede savsmuldstapet, så går der selvfølgelig en rum tid, inden dampen når igennem malinglaget ovenpå tapetet. Og dette også selv om du måske indledningsvis perforerer den malede overflade med en "Fakir" eller en akustikrulle (specielt stykke tapetværktøj med små pigge, der ved rulning prikker små huller i den malede overflade).

Der kommer derfor ofte for meget fugt til kartonen på gipsens overflade, og den spalter/bliver ødelagt når du efterfølgende skraber tapetet af.

"Redegørelsen" blot for at orientere dig om hvad problemstillingen er. Du har nemlig kun to muligheder efter min mening:

1. At afrense savsmuldstapetet med "klistermetoden". Alm. billig celluloseklister, der oprøres i svær konsistens og påføres overfladen i et noget fyldigt lag, hvorefter der umiddelbart efter opsættes en gang plastfolie (tyndt afdækinigsplastik) som børstes let fast i den våde klister. Efter et døgns virketid løfter du plastfolien fra i et hjørne, og checker om malinglaget/tapetet er blødgjort nok til at du forsigtigt kan skrabe laget af. Er det ikke det venter du yderligere noget tid og prøver igen. Kunsten er at tapetet blødgøres lige akkurat det der er nødvendigt - hverken mere eller mindre - og afrensningen finder sted inden gipskartonen også er blevet blød. Prøv derfor metoden indledningsvis på fx en enkelt kvm, og opnå herved erfaringen med metoden.

Alternativt kan det vise sig nødvendigt, at fuldspartle den malede overflade i stedet. Fx med en såkaldt letspartelmasse, se mere herom på www.husetoghaven.dk hvor du bruger søgeordet "spartelmasse", så kommer artiklen frem.

Held og lykke med resultatet!
Søren Bach, www.farvebasen.dk, Herlev (03-12-2003) 
Svar:
Tak for det lange og fyldige svar til Søren Bach fra Farvebasen.
Søren Andersen, Aalborg (03-12-2003) 
Svar:
Velbekomme, men det var desværre ikke fyldigt nok!
Der findes faktisk en opskummet type glasfilt, der kan anvendes som en type udglattende grundpapir ovenpå savsmuldstapet. Filten har fået navnet "problemløseren" og kan leveres via alle Farvebasens butikker.
Så hvis du ikke er færdig med at spartle allerede er der her endnu en mulighed til samlingen!
Med venlig hilsen
Søren Bach, www.farvebasen.dk, Herlev (17-12-2003) 

Indervægge i huset Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg er ved at se på et hus, men jeg har et problem, som jeg ikke ved så meget om. Huset er bygget af mursten udvendigt, men af letvægge (gips) indvendigt. Jeg ved ikke hvordan man har lavet disse vægge, men spærene må vel bæres af ydermuren eller hvad. Der ligger godt nok en rem hele vejen rundt.Er det noget jeg evt. vil få froblemer med. Og hvad gør jeg hvis jeg gerne vil isolerer lidt mere med isoleret belagt gipsplader.
mvh
Henrik.
Henrik Thomsen, Aalborg sv (29-11-2003) 
Svar:
spærrene ligger på remmen, så de løber ingen steder !
Opbyg af skillerumslægter eller tykkere tømmer(alt efter ønske på isoleringstykkelse) en ny forskalling indvendig, kom isolering i, og ny gips udenpå
CEJ, HOLBÆK (11-12-2003) 

Her vises 26137-26161 indlæg ud af 31366.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »