» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 26137-26161 indlæg ud af 31178.   « Forrige 25       Næste 25 »

Maling af garage gulv, hvordan ?? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej med jer

Jeg overvejer at male mit garagegulv, støbt beton m isolering under, ret nyt og i god stand. Da jeg gerne vil have en gulvbelægning der er let at holde og ikke støver, overvejer jeg at male gulvet i min garage, eller evt ligge klinker.
Der vil jo blive spildt lidt olie ved olieskift på bilen osv. så gulvet skal være ret solidt.

Hvilken type maling skal man anvende !! Kan det holde eller skal jeg tage tyren ved hornene og ligge en frostfast klinke der tåler stort slid ??

Gode råd efterlyses !
Thomasen, Vejle (17-10-2003) 
Svar:
Hej Thomasen
Du kan selvfølgelig godt støvbinde, prime og male dit gulv med en stærk maling der kan modstå en hel masse slid, men altid vil kræve en jævnlig vedligeholdelse med en forudgående afrensning af olierester mv.
I stedet for at lægge fliser, vil jeg dog anbefale dig at få udlagt en kunststofbelægning som f.eks. Acrydur eller lign. Detr er en bælgning der benyttes på steder med meget slid og transport med gaffeltrucks mv. Prøv at kigge på www.ulfcar.dk eller www.vesla.dk
Begge de nævnte firmaer har en række typer gulve og kan råde dig til en type der passer til dit behov.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (19-10-2003) 
Svar:
Hvis du bruger en god betongulvmaling vil du komme langt. Den kan jo altid repareres og er let at tørre af for olie. Mit malede garagegulv har nu holdt fint i 4 år. Jeg kender ikke de gulvbelægninger der er nævnt i det andet svar, men de vil formentligt være væsentligt dyrere at få lagt.
Jeg vil bestemt ikke anbefale at bruge klinker hvor der skal køre biler. Der er stor risiko for at de vil knække, ligesom fugen vil være meget vanskelig at holde pæn.
Thomas, Århus (20-10-2003) 
Svar:
Tak for svarene. Det ser ud som om det kunne være en god løsning. Men endnu er jeg ikke kommet videre, der er også andet at lave... konens lange liste osv.... Jeg har tidligere malet et betongaragegulv med en oliemaling. det holdt i nogen tid men er klart nok ikke det mest slidfaste men kan forestille sig. Så det bliver nok en lidt bedre løsning da jeg ikke har lyst til at male i tide og utide. Og netop at man nemt kan fjerne lidt olie osv. tiltaler mig jo meget. Så derfor er klinkeløsningen sikkert kun kønnest i den første tid.

Thomasen, Vejle (22-10-2003) 
Svar:
Hej Thomasen-Vejle.
Jeg har med godt resultat lagt klinker på mit garage gulv.
Jeg spurgte først en fagmand til råds,og fik den besked, at klinkerne skulle være frostsikre og ikke over 20*20cm.
Helge Pedersen, Esbjerg (06-03-2004) 


Hvor meget larmer ståltag? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Vi overvejer at købe et gammelt hus fra 1879. Der er lige blevet lagt et nyt tag af mærket "Profil Metal", det er et ståltag. Det gamle tag ligger ikke nedenunder og mit spørgsmål er nu, hvor meget det larmer på 1. sal når det regner, når det gamle tag ikke er under det nye ståltag?
Kamilla K. Rasmussen, Roskilde (17-10-2003) 
Svar:
Hej Kamilla
Ja, du kan godt regne med at larmer når regnen slår på tagfladen, ligesom når du sidder i en bil når det regner på taget. Iøvrigt er jeg ikke velbekendt med det nævnte produkt og synes at du skal undersøge nærmere hvad det er for nogle plader. Er der undertag og hvad med kondensafgivelse fra pladernes underside som ofte er et problem fra metalplader? Jeg synes at det (udover larmen fra regnen) er vigtigt at få analyseret anvendeligheden af den nævnte plade til det tagdækning på en bolig. Hvad siger tilstandsrapporten om det? - og selvom tilstandsrapporten ikke siger noget, behøver det jo ikke at være rigtigt! I Danmark er der iht. til Bygningsreglementet for Småhuse 98, krav til at tagbelægninger skal overholde klasse T (brandmæssigt egnet) - gør de det?
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (19-10-2003) 
Svar:
Hej Thorsten.
Mange tak for dit svar. Det sætter jo tingene lidt i perspektiv - især for et par 1. gangs købere som os.
Hilsen Kamilla
Kamilla, Roskilde (20-10-2003) 
Svar:
Hej Kamilla
Et enkelt godt råd mere til jer som 1. gangs-huskøbere: Når I mener at have fundet "HUSET", så alliér jer med en arkitekt, som kan gennemgå huset teknisk og funktionelt sammen med jer, bl.a. på baggrund af den foreliggende tilstandsrapport. De penge vil være givet godt ud.
Som det måske skinner lidt igennem i mit første svar, så giver jeg ikke så meget for de lovpligtige tilstandsrapporter og slet ikke for enkelte ejendomsmægleres såkaldte "udvidede tilstandsrapport". Sikkerheden ligger nok mere det forsikringsmæssige, som man jo også skal betale for.
Jeg har selv tidligere været beskikket bygningssagkyndig, men stoppede med det, da det dels er et stort arbejde at gøre tingene grundigt og rigtigt for en minimumsbetaling fra en ejendomsmægler/forsikringsselskab der også vil have "en bid af kagen" pga. anvisning af arbejdet, og jeg dels ikke havde lyst til at være "bonkammerat" med de lokale ejendomsmæglere på den bekostning. Med den holdning bliver der (måske naturligt nok)ikke tildelt nogen rapporter.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (20-10-2003) 
Svar:
Hej Kamilla, jeg kan kun juble endelig en der er ærlig omkring tilstandspapir! jeg ser dem næsten hver dag og er lige chokkeret hver gang, de holder ikke i byretten, har været ude for der stod tjæret tagpap, men det var folie som der var smurt med tjære uha uha det opløser folien, Det burde være opdaget. SÅ TAG ALTID JERES EGEN RÅDGIVER MED VED HUSKØB
servicemanden, nordsjælland (11-11-2003) 
Svar:
hej Kamilla. Jeg vil gerne indskyde en bemærkning i debatten. Når I har fundet huset, har I altså også muligheden for at få jeres egen ejendomsmægler med ud sammen med en håndværker og mægleren er gratis. På den måde får du både byggeteknisk, men også en mæglerfaglig gennemgang. Mægleren herefter forhandle pris m.v. på dine vegne. Prøv det - det kan anbefales!
Charlotte, Ringsted (13-11-2003) 
Svar:
Hej
Jeg vil godt advare lidt imod at den "byggetekniske gennemgang" foretages af en håndværker - ikke fordi håndværkeren ikke ved noget om byggeteknik, tværtimod ved de meget om deres eget fagområde, men måske ikke nok om andre fagområder og nok ikke så meget om hvilke evt. muligheder der ligger i at få huset til at fungere ved evt. ombygninger o.lign.. Min erfaring er også at håndværkere desværre i mange tilfælde ikke er omhyggelige nok med udførelse af de mange problematikker omkring varme, fugt, isolering, dampspærre, div. fuger mv., måske også pga. stor uvidenhed på disse områder.
Mht. ejendomsmægleren er det fint at kunne forhandle en salgspris ned, men jeg vil egentlig hellere bruge advokaten til det. Og så vil jeg gerne slå fast at en ejendomsmægler absolut ikke ved noget som helst om byggeteknik - se blot de mange Hammerslags-udsendelser i TV. Det er i mange tilfælde nogle rystende almindelige dagligdags kommentarer de medvirkende kommer med - såsom hvor er det dog romantisk med det blomstrede tapet.
Det er en vanskelig sag at begå sig i byggeriets verden!
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (14-11-2003) 

Hjælp til parketgulv. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej. Vi har netop købt vores første hus og skal rigtig til at smøge ærmerne op. I stue og soveværelse har vi parket gulv. Vi synes at det gamle slags parket ligner for meget en gymnastiksal og ville gerne have et hyggeligt gulv der ligner mere et planke gulv. Jeg er med på det skal slibes, men hvad gør man så ?? Gulvet skal helst være nemt at holde og ikke tage for nemt mod snavs, samtidig må det gerne have den der lidt ru overflade som en gammelt planke gulv - kan det overhovedet lade sig gøre ??
Christian, Glostrup - snart Køge *s* (16-10-2003) 
Svar:
Det lyder som om, at i skal have et olieret gulv.
Som du beskriver det, lyder det som om at det er et blankt lakeret massivt bøge parketgulv fra Junckers der ligger i jeres nye hus. Efter afslibning kan i behandle med en gulvolie fra Junckers. Derved får det en mat og knap så glat overflade som lakken. Jeg har lige set det gjort på et 30 år gammelt tilsvarende gulv, og det blev rigtig flot.
Thomas Flindt Hjerrild, Algestrup (17-10-2003) 
Svar:
Du kan forskellige olier, jeg anbefaler ikke junkers fordi du betaler for deres navn, ikke kvalitet.
Dansk Gulvteknik & Montage, Rønnede (29-11-2003) 

Laminat låger Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal til at forbedre mit køkken,med et par nye skabe, ligeledes hvide laminatlåger med bøgekant, som de eksisterende. Er der nogen, som kender et godt råd vedr. opfriskning af de "gamle" låger, som ikke ødelægger overfladen?
Charlotte, Helsingør (16-10-2003) 
Svar:
Du kan bruge grundrens. Hæld lidt ufortyndet grundrens på en skuresvamp og skrub lågen. lad det sidde lidt, og vask så af. Husk at bruge gummihandsker, for det er rimelig giftigt for huden, men lågerne bliver med garanti hvide igen. Fås i malerforretninger.
Helle Møller, Vejle (22-01-2004) 

dampspærre i kælderloft/etageadskillelse Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal til at isolere etageadskillelsen over kælderen. Jeg er i tvivl om der skal dampspærre ovenover isoleringen, da der er ca 10-15 grader varmere i stueetagen end der er i kælderen, og dampspærren skal jo vende mod den varme side. På den anden side så er kælderen ret fugtig, så der kan muligvis trænge fugt ind i konstruktionen nedefra. Vil det måske være bedre helt at undlade dampspærre?
Et tillægsspørgsmål: eftersom der er fugtigt i kælderen, skal jeg så ikke beklæde isoleringen med vådrumsgipsplader?
Det skal lige nævnes at jeg på et tidspunkt vil lave omfangsdræn for at gøre kælderen mere tør, men det bliver nok ikke de første par år.
Det var en ordentlig smøre, men jeg håber der er nogen der kan hjælpe mig.
Dennis, Bornholm (16-10-2003) 
Svar:
Jeg ville betragte kælderen som en ventileret krybekælder og derfor placere en dampspærre, som du selv skriver, på den varme side af isoleringen, altså oven på bjælkelaget. Umiddelbart ville jeg anvende alm. gipsplader.
Under alle omstændigheder vil det være sundt for din kælder med ventileringsmuligheder til det fri.
Thomas Flindt Hjerrild, Algestrup (16-10-2003) 

Glasbyggesten Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej. Jeg vil gerne opbygge min brusekabine i glasbyggesten, med rund facon (som to rundinger ud fra væggen). Findes der glasbyggesten med runding eller er der kun mulighed for at runde den med større furer.
Gitte Erichsen, Glostrup (16-10-2003) 
Svar:
Prøv at tage på en byggemarked og tage nolge almindelige glassten ned på gulvet i en halvcirkel (pyt med at folk glor på dig) og bedøm så hvor store "åbninger" der bliver på ydersiden
Familie Huse, Ubberød (18-10-2003) 
Svar:
Hej Gitte
Du kan faktisk godt få glasbyggesten som har en kurvet overflade. Det er glasfirmaet Saint-Gobain der laver dem, og deres glasbyggesten hedder Solaris (alle typerne).
Importør er firmaet CC-Vejle, tlf 75827633, hvor du kan få brochurer på alle typer glasbyggesten.
Den type sten jeg har set, har dog en radius på omkring 20 cm, så de er nok mest beregnet for runde hjørner og er sikkert rasende dyre. Ellers kan jeg anbefale dig at benytte en glasbyggesten der er mindre, f.eks. med et mål på 115 mm i bredden. Denne fås både som kvadratisk og som rektangulær med en længde på 240 mm. Med den mindre bredde på stenene kan du sagtens bygge en runding op uden at få den meget synlige "kantede" overflade, som du gerne vil undgå. I systemet findes også diverse afslutningssten, overflader og farver.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (19-10-2003) 

Frem- og returløb Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvad er den optimale tilslutning af frem- og returløb på en radiator. Jeg mener at det naturligvis er varmt i toppen og returvandet i bunden diagonalt modsat fremløbet. Men er det ok at tilslutte returvandet i samme side af radiatoren som fremløbet ?
Thomas Flindt Hjerrild, Algestrup (16-10-2003) 
Svar:
Det afhænger af radiatorens opbygning og størrelse. Hvis radiatoren ikke er for lang, har jeg ladet mig fortælle at det ikke er det store problem. Ellers kan man vist få lavet radiatorer med tvungen gennemløb, så vandet ledes den rigtige vej gennem radiatoren - uden mulighed for at "skyde genvej".
Jesper, Virum (26-10-2003) 
Svar:
Som VVS fingerregel tilsluttes en radiator kun frem og retur i samme side hvis radiatoren er mindre en 1 meter lang.
Hvis du har en Hudevad, Rio eller Silvanradiator er der stor sandsynlighed for der ikke er indsat en indjektor som gør mand selv kan bestemme rørenes tilslutning
S.E.M, Svendborg (01-02-2004) 

isoleret dør Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej!
Jeg mangler en isoleret dør som skal bruges til et rum i forbindelse med min garage!
Døren skal helst line en invendig dør!
Manfred Heinrichs, Herning (16-10-2003) 
Svar:
Hvis det rum du har adgang til fra din garage er beboelse, skal du bruge en BD60 dør. Du må ikke bruge en hvilken som helst isoleret dør. Søg på de links som du finder til højre på siden og se om du ikke kan finde lidt nyttig information der!!
Lasse, Ålborg (20-10-2003) 

Velux vinduer i tag med understrygning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej, Jeg har netop sat et velux vindue i mit tag som er understøget. Vinduet er placeret mellem to spær hvor det lige kan være med 2 cm fri luft til hver side. I den ene side af vinduet, går tagstenenes bue (Den side af tagstenen der normalt ligger lidt ind over næste sten) lige ind over den skumgummi fidus der sidder på inddækningen. Jeg er ikke sikker på at det er godt nok. Jeg kan se lidt ud indefra. Hvad gør man?? Som jeg ser det er det næsten umuligt at få en stump tagsten til at hænge inde under buen.

Spørgsmål to: Hvor meget sollys kan skumgummi fidusen egentligt tåle??
Karsten Hjerrild, Sønderborg (15-10-2003) 

isokern Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er der nogen, der kender een, der har lyst til at afgive tilbud på mont. af isokern i 7m skorsten uden knæk.

toni.nadal@invensys.com, birkerød (15-10-2003) 

Kalk-spalter Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej

Er der nogen der har erfaring med Activ-antikalk "mega" fra miljø-og vandteknik i Vordingborg.

Kan en sådan anbefales!
toni nadal, birkerød (15-10-2003) 
Svar:
Vi har sådanne en, jeg ved ikke om det kan anbefales. Kalkem fjernes jo ikke, men omdannes, og er løs hvidt pulver når vandet er fordampet kan man tørre det væk. Det er vigtigt at få det væk med det samme ellers sætter det sig fast og bliver ligesom det almindelige kalk. Tager man emnet op i venne- eller familie-kredse kan man ikke blive enige om effekten.
Familie Huse, Ubberød (17-10-2003) 

varmeflytter Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
jeg har et stort rum hvori jeg har en kraftig brændeovn, nu ønsker jeg imidlertid at få flyttet varmen fra det det store rum til en tilstødende fordelingsgang. Jeg havde tænkt mig evt. at montere en evt. elektrisk termostatstyret ventilator. Men jeg er blevet usikker på hvorvidt det er rentabelt ifht. elforbrug, fremfor min alternative opvarmning, fjernvarme, i de tilstødende ca. 30 kvadratmeter? Og jeg er ligeledes usikker på hvor meget en ventilator larmer. Jeg har ikke mulighed for at gemme den væk i skunkrum el. lign.
Jeg håber at der er nogen der kan give mig nogle svar og/eller alternative gode råd.
På forhånd tak

Christensen, Jyderup (14-10-2003) 
Svar:
SE: "TIPS OG IDEER" / FLYT VARMEN
CEJ, HOLBÆK (11-12-2003) 

Pexrør Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
De fleste steder er der kun omtalt 15 og 18 mm rør til centralvarme, 20 mm er ikke omtalt selvom den er noget billigere pr.meter, men den er måske kun til gulvvarme. Da man ikke kan få 20 mm rør i rør.
Da jeg er ved og renovere overtagen vil jeg gerne bruge 20 mm da jeg har en hel rulle til at ligge fra et tidligere projekt.
Er det lovligt at bruge 20 mm hvis rørerne løber i skunke og paneler på værelserne.??
Bay, Silkeborg (14-10-2003) 
Svar:
dub skal bare være opmærksom på at rørerne er 20*2 mm, så det vil sige du skal have conex´er med fast støttebøsning hvis du bruger 20 mm rør
Casper Christensen, Børkop (09-11-2003) 

Frostvejr Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej

Jeg er i gang med et større mure-projekt, hvor murværket bliver dobbelt-muret i hårdt-brændte mursten. Vi er blevet en del forsinket og nu nærmere vi os den kolde vintertid og jeg er i den forbindelse usikker på, ved hvilke temperaturer man skal begynde at tage forholdsregler mod evt. frost, samt hvad der skal gøres, f.eks. additiver og isoleringsmåtter.

På forhånd tak
Dan
Dan Kjær, Lille Skensved (14-10-2003) 
Svar:
Hej Dan
Den officielle vinterperiode indenfor byggeriet går fra 1- oktober til 30 april.
I denne periode er der en række rettigheder og pligter som entreprenører og deres folk skal udføre såfremt vejret er til det. Det betyder også at der i tilbud på byggearbejderne er indkalkuleret en række "standardforanstaltninger" og at der kan gøres brug af de "udvidede vinterforanstaltninger" mod økonomisk tillæg fra bygherren.
Alt dette kan studeres nærmere på www.vinterkonsulenterne.dk
Når det så er sagt og hvad du konkret kan gøre, kan du læse en del om i SBI-anvisning 64,"Mørtel, muring og pudsning", kapitel 10.
Kort går det ud på at murværk og de materialer der bruges skal beskyttes mod vejrliget. Alt murværk skal på toppen beskyttes med vintermåtter. Da mørtel og mursten skal arbejde sammen, er det vigtigt at de kemiske processer ved opmuringen ikke bremses af kulde og frost. Derfor er man i langt højere grad begyndt at indse fordelene ved at overdække og opvarme murerens arbejdsplads når arbejdet skal foregå i vinterhalvåret. Det er vigtigt at der ikke mures med våde sten, da våde og kolde sten hurtigere leder varmen væk fra mørtelen og forøger isdannelsen og forøger risikoen for frostsprængninger. Da en stor del af mørtelen består af vand, er det vigtigt at der ikke dannes is i den. Der kan som regel mures med ren K-mørtel ned til -4 til -5 grader. Jo mere cement der kommes i mørtelen, jo mere modstandsdygtig er den overfor kulden. Der kan i frostperioder tilsættes denatureret sprit (ethanol) med mindst 1 liter og højst 3 liter pr 80 liter mørtel (ca. 1 balje). Cementindholdet må dog højst være 50% af bindemidlernes tørvægt, svarende til en mørtel KC 50/50/750. Med hensyn til fugningen, vil jeg anbefale at den udsættes til en frostfri periode. Det samme gælder pudsearbejder, som jeg ikke kan anbefale udført i frostperioder, med mindre arbedsstedet overdækkes og opvarmes.
Selvom arbejdsstedet overdækkes bør der afdækkes med vintermåtter.
Det vigtigste er som sagt at holde arbejdsstedet og materialerne godt beskyttet, Det fremmer håndværkernes velbefindende og dermed også arbejdet på byggepladsen ligesom resultatet får en væsentlig højere kvalitet.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (19-10-2003) 
Svar:
Hej Thorsten

Tak - som sædvanligt er du i stand til at levere et fyldestgørende svar på spørgsmålene.
Dan Kjær, Lille Skensved (20-10-2003) 

projekt om betonafløb-kloak af og til løb Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
jeg skal lave et projekt om af og tilløb i beton hvor kan jeg finde svar og data. på forhånd tak.
allan, birkelse (13-10-2003) 

Pudse plastmalet murstensvæg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvordan bærer jeg mig af hvis jeg ønsker at pudse /vandskurre en plastmalet murstensvæg med rimelig dybe fuger
Poul Erik Nielsen, Sæby (13-10-2003) 

lægning af fliser Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg vil lægge fliser i en lille gang, hvor der nu ligger et ækelt kokostæppe. Når jeg fjerner tæppet, er der en høj kant op til fliserne i den tilstødende gang, som jeg må bringe op i niveau, inden jeg lægger fliserne. Hvad kan jeg bruge til dette? Jeg søger desuden information om hvad jeg derudover skal bruge af materialer til lægning af fliserne.
britta Møller, Århus (13-10-2003) 

Sømning af lægter? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvor lange søm skal jeg bruge, når jeg skal sømme lægterne fast på afstandslisterne, til mit nye tag? en siger 90mm en anden 100mm en treide siger 125mm, hvem har ret?
Skal det være blanke eller galvaniserede søm som skal bruges?
Buller, (13-10-2003) 
Svar:
Hej

For at være sikker vil jeg anbefale dig at anskaffe dig: "BB26 Lægter på tage" udgivet af "Træbranchens Oplysningsråd"

http://www.top.dk

Eksempelvis kan du anvende 4,5 x 110 mm galv. søm ved klemlister op til 35 mm forudsat at klemlisterne er sømmet korrekt.

Husk at lægtesamlinger skal forskydes mindst 2 spærfag ved hver 3. lægterække.
www.orla-nautrup.dk, jebjerg (14-10-2003) 

Skorstenspibe Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej Vi har et hus fra 1936 hvor vi gerne vil have installeret en brændeovn der er indvendig skorsten i huset som på forhånd er godkendt af skorstensfejeren der mangler bare den udvendige del af skorstenen "piben".
Skal den være muret op ligesom den øvrige del eller må man godt sætte en stålskorsten op,skorstenen er med isokern
Thomas Christensen, Fredericia (12-10-2003) 
Svar:
Hej Thomas
Sådan som jeg forstår din situation, er din eksisterende skorsten plaaceret inde huset og slutter et eller andet sted på loftet, og herfra vil du gerne forlænge skorstenspiben ud igennem tagfladen eller tagrygningen.
Jeg kan godt forstå at du spørger om placeringen af en stålskorsten da det er "den letteste løsning" og måske den løsning der mest til at overskue. Arkitektonisk ville jeg dog nok vælge at genopføre den skorsten der engang har hørt til din "murermestervilla" fra 1936 (jeg går ud fra at det er et af de ofte meget smukke tidstypiske huse fra denne byggetekniske gode periode?)
Selve bygningsreglementet BR-S98 afsnit 8, giver ikke nogen bud på dit spørgsmål, men der henvises til gengæld til SBI-Anvisning 187, som har et grundigt kapitel om ildsteder og skorstene (side 96-100). Udover brændeovnes frie åbninger og skorstenes lysningsarealer, beskrives skorstenens udførelse med diverse materialer. Alle skorstene skal have en MK-godkendelse. Afsnittet beskriver desværre ikke noget om en blanding af flere typer skorstene. Der stilles krav til at der til en skorsten anvendes materialer der er modstandsdygtige over for røggasser, ild, varme og korrosion, ligesom der er krav til højder, afstande til brændbart materiale, rensemuligheder, isolering og korrekt dimensionering så løbesod udgås. I dit tilfælde skal du være særlig opmærksom på en overgang imellem den murede del og ståldelen - MEN jeg vil råde dig til at spørge din skorstensfejer til råds, da det er ham der er den udøvende myndighed på området. Han skal i sidste instans godkende dit forehavende.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (12-10-2003) 

Fjerne Fernis Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har tidligere fjernet fernis på trappe, med godt resultat. Jeg brugte gammeldags kærnemælk og krystal soda, men jeg kan ikke huske blandingsforholdet.
Blandingen blev smurt på trappetrinene og fernisen blev skrabet af efter et stykke tid. Behandlingen blev gentaget til trinene var rene. Herefter blev de vasket af og lod tørre godt igennem, renslebet med rystepudser og derefter vasket. Sluttelig stod det rå træ til tørring for efter nogle dage at blive lakeret.

Spørgsmålet er: har nogen opskriften på blandingsforholdet mellem gammeldags kærnemælk og krystalsoda.
Kirsten Christensen, 2100 Ø (12-10-2003) 
Svar:
Hej, Vi kan lave det for dig for 150 ecxl. moms pr. trin incl. 5 års garanti.
Dansk Gulvteknik & Montage, Rønnede (29-11-2003) 

Støbning af trappe? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal til at støbe en halvrund trappe med to trin.
Nu er mit spørgsmål så, hvordan f..... bærer jeg mig ad med at støbe det øverste trin, uden at betonen vælter ud over kanten på forskallingen ved det nederste trin?
Skal jeg først støbe det nederste trin, lade det størkne og derefter støbe det øverste trin, dette vil jo efter min bedste overbevisning medføre et støbeskel, og det er vel ikke hensigtsmæssig i en trappe, eller hvad?
Håber at der er en som er i besidelse af et par vise ord om dette.
På forhånd tak for hjælpen.
P.S. er der nogen bøger/hjemmesider hvor man kan læse om støbning af trapper?
Nielsen, Brædstrup (11-10-2003) 
Svar:
Hej Nielsen
Når din trappe ikke er større end 2 trin, burde det ikke være noget problem at støbe den ud i en arbejdsgang, hvis du vel at mærke har den rette betonblanding, der ikke bare flyder afsted, samt en smule armering i bunden. Du kan prøve at gå ind på Aalbor-portland's side med en pdf fil, der giver en anvisning på de mest simple støbearbejder:
"gør det lettere at gøre det selv - med beton og mørtel"
http://www.aalborg-portland.dk.

Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (12-10-2003) 
Svar:
Tak for hjælpen!
Nielsen, Brædstrup (13-10-2003) 

Tapesering på malet hesian Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Kan det lade sig gøre at tapesere me savsmuldstapet på malet hesian ?

(det er temlig svært at få en sådan hesian af)
N.A, Lyngby (10-10-2003) 
Svar:
Hejsa N.A
Alt kan jo lade sig gøre, men min anbefaling til dig vil være af fjerne det gl. lag, inden du montere noget nyt.
Når du skal fjerne gl. hessian, trækker du det yderste lag af, dette kan næsten altid gøres i "hele baner".
Bagpapiret skal du fjerne med en tapetafdamper.
Du kan risikere spændinger så det hele begynder at "boble", hvis du ikke kommer ind til ren væg.
Erik Andersen, Råd&Dåd, Skibby. (11-10-2003) 

Trækning af (forlænger-) ledning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har et lille pulterkammer (2 m2) ved siden af mit soveværelse. Der er ingen lys i pulterkammer (bruges til opmagasinering) og ej heller en stikkontakt. I soveværelset har jeg en stikkontakt placeret i et indbygget skab lige inden for døren.

Spørgsmålet: må jeg trække en forlængerledning fra stikkontakten i skabet, gennem væggen og ind i pulterkammeret, sådan at jeg kan få lidt lys i pulterkammeret?
Henrik Hougaard, Søborg (10-10-2003) 
Svar:
Nejt.
Du må ikke føre ledninger gennem vægge, men du føre ledningen langs gulvet gennem døren og ind i pulterkammeret. Kan du lukke døren uden at klemme ledningen?
Familie Huse, Ubberød (10-10-2003) 
Svar:
Dette er absolut en dårlig løsning, ej heller lovlig!!.Få det laver som en fast inst. af en elektriker.
Morten, Nakskov (14-12-2003) 

Radiator temperatur fremløb - returløb Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvor stor en forskel der skal være på fremløbs og returløbstemperaturen når vandet har være gennem radiatorerne.

I mit tilfælde er fremløbs temp = 77 grader og returløbs temp = 43 grader. Jeg ville forvente at forskellen skulle være større ?
N. Arndal, Frederiksværk (09-10-2003) 

"Bruse-liste" Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej.

Er der nogle som kan fortælle mig hvor jeg kan få fat i en liste som er beregnet til at forhindre vandet i at løbe ud på mit badeværelsesgulv. Der er forkert fald på mit gulv, så når jeg bader løber vandet over til døren. Jeg har engang set en liste som man kan skrue eller "klister" på gulvet som så forhindre vandet i at løbe væk fra brusehjørnet. Min lokale blikkenslager kender ikke den pågældende liste.
På forhånd tak.
Peter, Frederikssund (09-10-2003) 
Svar:
Hej

Jeg har ganske vist ikke set det selv, men er sikker på, at der tidligere er blevet henvist til Silvan. Prøv dér.
Michael, Odense (10-10-2003) 
Svar:
Hej
Prøv dette link.
http://www.insekta.com
Ken Egholm, Tølløse (19-10-2003) 

Her vises 26137-26161 indlæg ud af 31178.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »