» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 26137-26161 indlæg ud af 31130.   « Forrige 25       Næste 25 »

Skiftning af gamle vinduer i Nørrebro ejendom Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal have skiftet mine 100 år gamle vinduer i min lejlighed på Nørrebro i København og har fundet frem til at jeg kan købe nogen brugte termovindeuer der passer i størrelsen til de gamle. Jeg vil gerne vide om det er noget en tømre kan sætte på plads uden nødvendigvis at bruge 10.000 på et stillads. Og om murværket over vinduet kan holde til at det gamle vindue fjernes?
Henrik Andersen, København N, Nørrebro (01-10-2003) 
Svar:
Normalt vil svaret være ja - tømreren kan snildt montere vinduet indefra. Det kan dog være, han vil have en lift, når der skal stoppes og fuges - afhængig af pladsforhold og hvilken etage.
Murværket SKAL kunne holde, ellers bør du få det lavet først. Vinduet er ikke en del af den bærende konstruktion, og hvis det "er blevet det" er det kun et spørgsmål om tid.....
Jan R., Holstebro (02-10-2003) 


Fodblik?? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,

Jeg skal til at lægge et nyt tag op, i den forbindelse skal jeg lave en afslutning i form af et såkaldt fodblik ved underkanten af undertaget.
Nu er mit spørgsmål så, om går det at anvende fodblik af aluminium når tagrenderne er af zink, eller vil der opstå galvanisk tæring af tagrenderne, når der render vand ned over fodblikket og ned i tagrenderne?
Jeg håber at der er en af Jer som ved noget om dette, det vil jo være ærgeligt at se tagrenderne smuldre væk iløbet af kort tid.
Nielsen, Brædstrup (01-10-2003) 
Svar:
Hejsa Nielsen

Så længe ingen af de to materialer rør direkte ved hinanden er der ingen umiddelbar risiko for galvanisk tæring, da både aluminium og zink afgiver en overflade som beskytter mod netop dette.
I ekstreme tilfælde hvor der er direkte berøring eller tagrenden er stoppet og vandstanden når fodblikket kan det selvfølgelig skè, mens eller er risikoen stort set ikke til stede.
Erik Andersen, Råd&Dåd, Skibby. (02-10-2003) 
Svar:
Tak for hjælpen!
Nielsen, Brædstrup (06-10-2003) 
Svar:
Hej Nielsen
Som en yderligere lille hjælp, kan du prøve at gå ind på en internetside fra VVS-uddannelsen, som viser hvilke metaller der kan arbejde sammen, og hvilke der danner galvanisk korrosion.
www.vvsu.dk
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (06-10-2003) 

Utæthed Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa ! Vi har købt hus i april og har nu opdaget at det er utæt 5-6 steder (ikke meget men der kommer vand ind). Vi påtænker nok at skifte det næste sommer, men vil gerne tætne det indtil da. Det er et skifereternit tag fra 1965.
Jesper, Taastrup (01-10-2003) 
Svar:
Hej Jesper
Du skal få fat i din blikkenslager, som bl.a. er den faggruppe der laver eternitskifertage, og få ham til at tætne dine huller. Det er vigtigt at dit tag er tæt samt at tagrender og afløb fungerer inden efteråret og vinteren rigtigt sætter ind.
Når du skal til at lave dit nye tag til næste år, er det måske værd at overveje at lade skifertaget ligge så det kan fungere som undertag for det nye tag - altså hvis din tagkonstruktion kan bære et nyt tag ovenpå.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (03-10-2003) 

Trægulv i badeværelse Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal til at lave et badeværelse på første sal. I brusenichen (opkant) og på væggene i brusenichen skal vi have vinyl. Mens vi har tænkt os, at der skal skibsplanker på det resterende gulv. Der skal jo være en vådrumsmembran under trægulvet f.eks af vinyl, men er det også lovligt at lave vådrumsmembranen af en smøremembran fra f.eks. LIP ?
Alex Lorenzen, Esbjerg (30-09-2003) 
Svar:
Hejsa Axel

Det bedste du kan gøre er egentligt at kontakte din kommunale tekniske forv. da der desværre et par steder i reglementet står "Bør udføres med/som".
Vil du undgå problemer så kontakt kommunen og evt også dit forsikringsselskab, så du er sikker på at dit arbejde kan godkendes.
Erik Andersen, Råd&Dåd, Skibby. (02-10-2003) 
Svar:
Hej Alex
Jeg vil råde dig til at få fat By & Byg Anvisning 200, som er den "bibel" der skal lægges til grund for dit projekt.
Som udgangspunkt er gulvet i dit bad/toilet altid defineret som vådzone, men opbygningen og valget af konstruktionsopbygningen er meget afhængig af hvad din eksisterende konstruktion består af. Gulvet skal altid udføres således at det har en "bassinvirkning" - altså at konstruktionen indeholder et vandtæt lag et eller andet sted.
Hvis der er tale om en betonkonstruktion samt betonvægge, betegnes disse i sig selv som "det vandætte lag" og gulvet kan udføres uden membran hvis belægningen er et flisesystem.
Når konstruktionen indeholder organiske materialer (træ), er der anderledes krav afhængig af overfladen. Jeg vil råde dig til at kigge grundigt på skemaet i bogens side 24, og udføre dit gulv efter disse anvisninger. Dit trægulv skal du betragte som noget du i princippet lægger ovenpå det færdige vådzonegulv, idet trægulvet i sig selv ikke kan overholde kravene om vandtæthed.
Først når vi taler om vægge vil mulighederne for træbeklædning være større, idet væggene opdeles i vådzone og fugtig zone. Men som Erik skriver: Rådfør dig med teknisk forvaltning samt dit forsikringsselskab og få deres holdning til dit projekt.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (03-10-2003) 

anbefalinger til valg af plankegulv søges Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,

jeg skal have lagt nyt gulv på det eksisterende bøgeparket, som ikke står til at redde.

jeg har forelsket mig i et gulv af hvidolieret ask (plank), men aner ærlig talt ikke hvilken leverandør jeg bør vælge og har brug for at høre andres erfaring. Det skulle gerne blive ved med at se pænt ud i mange år.

er den slags hvidolierede gulve overhovet mulige at holde pæne - og hvad skal der til?

Tak for svaret/svarene
Per Møller, Rodovre (30-09-2003) 
Svar:
Hejsa Per

Spørgsmålet: "Jeg vil gerne købe et godt gulv", har jeg hørt mange gange, og vedligeholdelsen er en stor del af det spørgsmål/svar.
Dit valg på ask, syntes jeg er et rigtigt godt valg, rent holdbarhedsmæssigt.
Denne træsort er meget hård, så den daglige belastning bedre kan modstås.
En olieret overflade er meget udskældt, men mange gange skyldes det desværre at der bliver brugt den forkerte sæbe/vedligeholdelse olie.
Dette kan medføre at træet udtørrer og laver en ond cirkel hvor det bliver sværere og sværere at gøre rent.
Brug altid et vedligeholdelsesprodukt fra en producent af trægulve, disse ved hvad et trægulv har brug for, og vil ikke have deres "Brand" sat i forbindelse med hvad som helst.
Mange producenter, og mange gulve.
Kan godt forstå at det er et svært valg for dig, men se på varen og prisen.
Forlang oplysninger om gulvets hårdhed og selvfølgelig....

Tà det gulv som du syntes er pænt !

Det er forhåbentligt noget du skal kigge/gå på i mange år.
Erik Andersen, Råd&Dåd, Skibby. (30-09-2003) 

ret eller ikke ret Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
vi har fået nyt tag på, og med det har vi fået et godt rum ovenpå som skal udnyttes. Men dampspæren er nu et spørgsmål.nogle siger at man skal lægge dampspæren 50 mm inde i isolering, så man kan trække el eller ligende der i de sidste 50 mm, så man ikke bryder dampspæren. Kan det være rigtig
søren, sandved (29-09-2003) 
Svar:
Hej Søren
Man kan under normale omstændigheder lægge en dampspærre 1/3 inde i konstruktionen, men det er ikke et krav.
Det kan dog være en god ide jf. det du selv skriver, så en elektriker eller vvs'er ikke bryder dampspærren.
Så ja, det er rigtigt, men ikke et krav.
C. W. Jensen, Holstebro (30-09-2003) 
Svar:
Husk: På grund af dugpunktsproblematikken må den maksimalt ligge 1/3 inde i konstruktionen. Har du kun 100 mm isolering, må den altså kun ligge 33 mm inde, hvilket rent praktisk ikke lader sig gøre.
Thomas Flindt Hjerrild, Algestrup (30-09-2003) 

Støbning i etaper Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa

Jeg skal til at støbe gulvet i vores kommende spisestue. Af praktiske grunde er jeg nødt til at støbe halvdelen af arealet nu, og resten om en måned. Det jeg er i tvivl
om er hvorvidt gulvvarmerøret (pex) kan blive beskadiget i overgangen mellem det nye
og det tørre beton, dvs om den nye støbning kan "trække" i pexrøret. Jeg håber jeg har gjort mig nogenlunde forståelig.
På forhånd tak!

M. Pagh, Kalundborg (29-09-2003) 
Svar:
Jeg ved ikke om der er en risiko for at røret bliver beskadiget, men hvorfor løbe risikoen når Du kan dele gulvet op i to kredse, så undgå Du at der sker skade.
, (01-10-2003) 
Svar:
Hej Du

Det har jeg selvfølgelig også tænkt på, men da rummet kun er på ca. 22 m2 vil jeg helst nøjes med en kreds.

M. Pagh, Kalundborg (01-10-2003) 
Svar:
Du kan lægge ovntørret, i hvert fald tørt, strandsand omkring rørene i overgangene og støbe lidt over sandet, og støbe vidre og lade sandet være. Det skal være sådan at det støbte gulv ikke er for tyndt over sandet. Jeg kan ikke sige noget om rørene tager skade når rørene påvirkes af varmeudvidelsen og når de køles af.

Du kan også lægge et skrå støbesnit omkring rørene i stedet for en lodret afstøbning.

Jeg har fået lagt plexrør og med støbning i flere etaper uden problemer.

Er der ikke nogen proffer du kan spørge?
Familie Huse, Ubberød (01-10-2003) 
Svar:
I overgangen Mellem de 2 etaper kan du ligge pex røret inden i et lille stykke flexrør (elrør eller det fra rør i rør), laver du samtidig s form i overgangen kan de 2 betonplader give sig i forhold til hinanden, mens pexrøret har plads inden i flex røret.
Lundegaard, Brejning (20-10-2003) 

Radiator Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Skal disse males med speciel maling
Steffen Schmidt, Lyngby (29-09-2003) 
Svar:
Hej Steffen

Nej radiatorer og rør behøver ikke nødvendigvis males med "specialmalinger", men den rette type vil være en god begyndelse.

Alle alm. malinger tåler omkring 90 - 100 grader og varmere bliver en radiator ikke (så skal du i hvertfald have en trykkoger stående i kælderen). Dog vil alkydmalinger (terpentinfortyndbare) kunne gulne kraftigt allerede ved de ca. 50 grader, som ca. er normaltemperaturen for brugsvandet i radiatoren. Du skal derfor anvende en vandfortyndbar træ- og jernmaling (akrylplastmaling), som Strax 35 og altid på en kold og forbehandlet radiator - afrenset for løstsiddende lag, rengjort med en Grundrens, og pletrepareret med en rusthindrende grundmaling ved bart jern, kobberrør m.v.

Søren Bach, www.farvebasen.dk, Farum (29-09-2003) 

Kan jeg male mit beton-tegl tag? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har et ret slidt tag af beton-tegl. Det yderste sorte lag er slidt væk, så man på flere sten kan se betonen.

Jeg har renset det med Rodalon, børste og vand, men vil gerne male det - gerne blankt, hvis det kan lade sig gøre.

Hvad skal jeg bruge til at grunde og til at male med?

Og hvor rent skal taget være før maling - det er næsten ikke til at få alt grønt af.
Jakob Harder, Vanløse (28-09-2003) 
Svar:
Hej Jakob

Du skal også nok få et svar, men dit spørgsmål er langt mere problematisk end så mange andre.

Jeg tror der med dit tag er tale om malebehandlede "cementtagsten", og allerede når jeg hører det ord i forbindelse med maling, kan det give mig gåsehud.

Dette fordi overfladen på cementtagstenene er fyldt med små porer/huller, hvor der bag ved porerne gemmer sig en større stenrede/luftlomme - det man i fagsprog kalder for negative porehuller.

Man kan ved en let sandsvirpning af overfladen åbne disse negative porehuller, og hermed få en malebehandling til at holde, men bliver det - eller rettere er det gjort??

Alternativt vil der være en masse porehuller og luftlommer i betonen. Her vil luft blive komprimeret sammen, når du maler over porerne, give små bobler i malinglaget og porer/huller de samme steder i laget, når boblen brister.

Resultatet - en perforeret overflade hvor regnvand via porerne kan trænge ind betonunderlaget, og opfugte dette så meget, at en afskalning forekommer. Derfor er cementtagsten sædvanligvis ikke et godt maleunderlag!

Nu er dit tag imidlertid behandlet, og som jeg kan læse ud af dit spørgsmål, virker det som om det bare er blevet slidt med årene - ikke med afskalning af malinglagene, som kunne have været resultatet. Er dette korrekt ser det ud til, at der har været udført en nødvendig forbehandling af overfladen, og du vil naturligvis kunne vedligeholde taget med en gang maling igen.

Der må ikke være "grønt" tilbage. Midlerne du bruger skal være i en koncentration så de kan fjerne misfarvningerne ellers holder en malebehandling ikke!

Er der kun stedvise gennemslidninger, plettes/grundes disse med fortyndet plastgrunder, mikrodispers (Scanox Microdispersion etc.) og er der tale om et større areal, må du grunde hele tagfladen/siden af taget med samme type grunder.

Mellem- og færdigmal herefter taget med en mat- til halvmat akrylplastmaling som Demidekk Maling eller Aqua Træ og Facade - ikke en for blank type, som har egenskaber der kan give dig helt andre problemer.

Håber det kan være dig en hjælp her og nu, og give dig og brevkassens øvrige læsere et indblik i, hvorfor cementtagsten ikke er et så-lige-til underlag at male.
Søren Bach, www.farvebasen.dk, Farum (29-09-2003) 
Svar:
Kære Søren Bach
Tak for dit svar. Malingen er ikke skallet af, så jeg tror, at jeg vil gøre forsøget med at rense det og male det.
Men hvorfor fraråder du en blank maling? Jeg havde rent faktisk tænkt på at at male med noget grunder og så ovenpå med Iso Højblank tagmaling (se www.paint4all.dk), der er en meget blank maling (glans 80).
Venlig hilsen Jakob
Jakob Harder, Vanløse (30-09-2003) 
Svar:
Hej igen Jakob

Man skal heller aldrig sige aldrig, de vise sten kan være fundet. Så forhør du dig om referancer, så du har mulighed for ved selvsyn at se bare et par steder, hvor det er gået godt på cementtagsten.

Jeg kan selvfølgelig kun tale ud fra mine erfaringer, og de går i retningen af, at jo blankere malingen er, jo tættere er den som regel også over for såvel vanddampdiffusion (indefra kommende fugt) som slagregn.

Øges vandstrømmen imidlertid ned over taget, af samme årsag, så kan du godt forestille dig hvad der kan ske, hvis det er aktuelt med de mange porer i malinglaget.
Søren Bach, www.farvebasen.dk, Farum (30-09-2003) 

Trailer Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har en ældre 3,0 m Brenderup trailer 1300 GB, som jeg påregner at sætte i stand, men er det muligt og finde en springskitse/reservedelsliste over traileren.
John Jensen, Odense (28-09-2003) 
Svar:
ring til brenderup!
Din trailer skal være meget gammel for at de ikke har reservedele til den.
Lundegaard, Brejning (20-10-2003) 

Nye gavle Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I forbindelse med indrettelse af 1 sal af ældre landhus i gasbeton, skal vi have vinduesparti i gavlene. Jeg overvejer at fjerne gavltrekanten i gasbeton og opbygge gavlen i træ så den kan tilpasses vinduesparti. Er det en god ide ? Og hvordan skal den nye gavl så fastgøres til tagflade/hanebåndspær der er 45 gr. hældning med eternit ?
Anders, Næstved (26-09-2003) 

Borebiller Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har et gammelt hus med kraftige håndhugget spær, der er borebiller i. Der er meget tørt på loftet og en god ventilation. jeg har mættet spærene med lugtfri petrolium, ca. 1L pr. meter. findes der andre metoder ?
Henrik Nielsen, Hjerting (26-09-2003) 
Svar:
Hej

Petroleum gør ikke meget gavn i den forbindelse, men køb Boracol 20 som er på vandbasis eller Gori 22/7, og påfør dette efter medføjgende anvisninger.
www.tømrermesteren.com, jebjerg (29-09-2003) 

pære med automatisk tænd og sluk Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Jeg har hørt om en elspare pære der kan tænde af sig selv, når det bliver mørkt .
Men jeg kan ikke finde den på nettet, eller i butik.

Nielsen, Thisted (26-09-2003) 
Svar:
Silvan
Familie Huse, Ubberød (26-09-2003) 
Svar:
Det er et Osram produkt, det er en sparepære med skumringsrelæ indbygget
MAROMI EL, Albertslund (27-09-2003) 

Højde på udhus Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvor højt må man bygge et udhus i skel hvis naboens grund ligger 34 cm højere end vores egen grund? Normalt hedder det vist 2,50 m.
i skel - men må man ikke bygge højere når naboens grund ligger højere end vores egen?
Trine, Vallensbæk (26-09-2003) 
Svar:
Hej Trine
Opførelsen af dit nye udhus reguleres af Bygningsreglement for Småhuse 1998 (BR-S98).
Grundlæggende skal højden af dit udhus måles fra "naturligt terræn". Hvis der er skrånende terræn eller terræn med større niveauforskelle skal der måles fra et niveauplan som fastsættes af kommunalbestyrelsen. Konklusion: du skal spørge teknisk forvaltning om hvor højden skal måles.
Mht. den nævnte højde på 2,50 m er der 2 paragraffer i BR-S98 som gælder for dig:
Punkt 11.3 som siger at du i en afstand der er nærmere skel end 2,50 m, må intet af bygningen overstige en højde på 2,50 meter. Disse ord betyder ikke at du må bygge 2,50 meter i højden fordi du skal overholde ethøjdegrænseplan der siger at højden indenfor 2,50 meter-zonen ikke må være over 1,4 x afstanden til skellet.
Punkt 12.2 siger mere konkret om småbygninger på højst 10 m2 at højden i skel højst må være 1,80 m over terræn.
Jeg vil råde dig til at spørge din tekniske forvaltning mere konkret om hvordan de tolker BR-S98 på disse punkter set i sammenhæng med fastlæggelsen af niveauplanet.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (06-10-2003) 
Svar:
Tak for din hjælp. Vi tager kontakt til teknisk forvaltning.

Trine, Vallensbæk (08-10-2003) 

Opklodsning af trappe ved nytøgning af gulv Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal have støbt et nyt gulv med varmeslanger i og klinker på. Men jeg har lidt problemer mht. den gamle trappe som står i huset fra 1930. Hvordan skal jeg klodse den op, spænde den op når jeg skal grave væk under den, lægge flaminge og støbe uden at den gir sig eller falder ned?
Henrik C, Horslunde (25-09-2003) 

Indv. forsatsvinduer til småsprossede fag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Smuk palæ agtig villa fra 1928,.. men vinduerne har det ikke så godt.Først vil jeg gerne lave forsatsrammer med indvendige oplukkelige fag,.. så må den udvendige restaurering vente til sommer.Et stuevindue er f.eks. 170 x 170 cm (3-fags Dannebrog) med 6 oplukkelige vinduer, der hver har 6 små ruder.Hvor finder jeg arb.tegninger/ beskrivelser. Jeg har maskinerne.
Sven Gleerup, Rø, Bornholm (25-09-2003) 
Svar:
Hej Sven
Jo, dine vinduer har det sikkert bedre end du tror. Det vil du se, når du begynder istandsættelsen.

Med hensyn til forsatsrammer: De giver ofte tæthedsproblemer, så kondens vanskeligt undgås, og de tager meget af lysindfaldet, men selvfølgelig er det en brugbar løsning... men har du overvejet Optoglas ? Det er en meget smuk og teknisk fin løsning til gamle vinduer. Du kan finde Optoglas på nettet.
Flemming Rasmussen, København (07-11-2003) 
Svar:
Hej Sven
Jeg vil gerne henlede din opmærksomhed på en ny løsning til bevarelse af de gamle vinduer.
Gå ind på Yahoo og skriv alukob i søgerubrikken, du vil så få forskellige oplysninger om alukob.
Du kan også gå ind på hjemmesiden www.tegn-ag.dk og se noget om alukob.
John Lester, Frederiksberg C (03-02-2004) 

"Sildebensgulv" Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal til at have lagt nyt gulv,i en gammel trävilla.Det oprindelige gulv er egeparket,lagt i sildebensmönster.Kan man köbe det i det färdige mönster? Her i sverige siger de nej.

Krogh, Värnamo,Sverige (24-09-2003) 
Svar:
Hej Krogh
Du kan sagtens få sildebensparket i eg her i Danmark. Der findes mange leverandører. Firmaet woodfloor har også en svensk konsulent. Se www.woodfloor.dk
Se også www. horningfloor.dk samt www.gertfriis.dk
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (25-09-2003) 

Yderdør er begyndt at hænge Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har en flot yderdør m. vindue som desværre er begyndt at hænge. Jeg har høvlet til så den stadig lukker men findes der ikke en form for tværstang/beslag, der kan monteres diagonalt og derved forhindre yderligere sænkning?
Torben Ekenberg, Gentofte (24-09-2003) 
Svar:
Hej Torben
Måske kan du klare det ved at bruge en hængselbukker. Derved kan du bukke det øverste hængsel en smule bagud og trække døren tilbage. Hængselbukker og evt. dørringe er vejen frem til at begynde med.
Er det en rammedør som er gået i limningen, bliver du nødt til at gå lidt mere drastisk
til værks med at skille døren ad og lime den sammen igen. Hængselbukkeren kan fås for ca. kr. 100,- hos en velassorteret værktøjshandel. Se evt. Arkitekt Søren Vasegaards bog "Bogen om Huset" - side 86.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (24-09-2003) 

Forlimning....? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg gentager lige et spørgsmål fra emnet "Reparation af loft med glasfilt" (se længere ned i debatten), som jeg er bange for drukner lidt....

-----
Hej Søren - Forlimning, hvad mener du med det? Hvad bruger man til det?

Jeg troede faktisk, at man "bare smurte vævlim på de rå gipsplader og sidenhen kom glasfilten på....".

Jeg har ca. 10 l forankringsgrunder fra flügger stående - kan dette ´bruges til formålet?

René, Vanløse (23-09-2003)

-----

Håber på svar - enten fra Søren eller andre ;-)
René, Vanløse (24-09-2003) 
Svar:
Hej René

Man forlimer altid, så underlaget ikke suger for kraftigt, og derved får vævlimen til at suge ind i underlaget og tørre for hurtigt.

Egentlig burde det på gipsplader foregå med en alkydgrunder, vandig. I hvertfald i de tilfælde hvor man vil slutbehandle med fx tapet, og samtidig gøre sig håb om, at tapetet skal afrenses igen en dag, og uden en ødelæggelse af gipspladerne. Men i de tilfælde, hvor der er tale om en slutbeklædning med glasfilt- eller glasvæv på gipsplader, så skal man ikke gøre sig forhåbninger om andet, end at filten/vævet er et fremtidigt og blivende underlag for viderebehandlinger.

Så ja, en forlimning med en plastgrunder, mikrodispers (som forankringsgrunder etc.) er fint, og sædvanligvis en langt sikrere løsning, end hvis du bruger fortyndet vævlim. Du kan nemlig ikke tage det for givet, at alle kvaliteter af vævlim er velegnet til forlimning.
Søren Bach, www.farvebasen.dk, Farum (24-09-2003) 

Klassiske gulvpaneler Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi er ved at renovere en lejlighed fra 1930. Vi lægger nyt gulv og vil også gerne udskifte gulvpanelerne da disse er meget slidte. Vi vil gerne have nogle nye paneler i samme stil som de gamle - nogen forslag til hvem der sælger klassiske paneler i metermål?
Michael, Frederiksberg (24-09-2003) 
Svar:
Hej Michael
Jeg synes at du skal prøve hos Dreiager på Holger Danskes Vej. Det er nok en af de mest velassorterede trælaster hvad angår lister, paneler mv.. Om ikke andet kan de råde dig og gelejde dig videre til f.eks. et maskinsnedkeri med det speciale.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (24-09-2003) 
Svar:
Hej Michael.
Se lige min hjemme side jeg fremstiller paneler presis som de gamle på bestilling.
WWW.Billnikolajsen.dk
alt til fornuftig priser.
Tømrermester Bill Nikolajsen., G (27-09-2003) 

Central støvsuger ! Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,

I forbindelse med vores ombygning skal vi ( selvfølgelig) have instaleret central støvsuger. Spørgsmålet er så, kan man fræse i en 10 cm multibloks væg uden at den braser sammen ?? jeg har forhørt mig om diameter på rør og det er ca. 55,8 mm. Det er selvfølgelig det mest optimale sted at placere den, for at spare et udtag.
Holgersen, Køge (24-09-2003) 

bare for at være sikker Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
jeg skal sætte gipsplader op i et af mine værelser, gipsen skal sættes op på indervægge (eller hvad man nu kalder dem), og altså ikke ydervægge, gipspladerne skal sættes op isedet for at skulle pudse væggene op (da det er et gamle hus hvor pudsen er meget løs), men jeg er blevet lidt i tvivl om der skal dampspær op ?.
som sagt er det ikke ydervægge, så der er ingen grund til at isolere.
jeg havde tænkt mig at sætte forskallingsbrædder op, og derefter gipsplader intet andet, jo selvfølglig glasvæv samt maling, men ellers ikke andet.

er det ok uden dampspær.

på forhånd tak
Jan Thomsen, Guldborg (23-09-2003) 
Svar:
Hej Jan
Ved indvendige vægge i almindelige beboelsesrum rum hvor temperaturen er den samme på begge sider af væggen (og der ikke er tale om vådrum), behøver du ikke at sætte nogen dampspærre op. For at opnå en rimelig stabil væg vil jeg råde dig til at sætte 2 lag 13 mm gipsplade op på begge sider, ligesom jeg også vil råde dig til at fylde væggen op med mineraluld af hensyn til lydisoleringen. Du nævner forskallingsbrædder - vil du ikke lave din gipsvæg med stålrigler? Se f.eks. Danogips hjemmeside med mange gode råd. www.danogips.dk
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (23-09-2003) 
Svar:
hej Thorsten

tak for dit hurtige svar.

den væg jeg skal sætte gips op på, er en eksisterende murstensvæg, så det med stålrigler ved jeg ikke ?.
men jeg læste på Danogips hjemmeside at jeg kan lime gipspladerne op, er det godt ?, mht. til at sætte 2 lag gispplader op, er det så stadig gældene når de skal sættes op på en eksisterende murstensvæg ?.

hilsen jan
Jan Thomsen, Guldborg (23-09-2003) 
Svar:
Hej Jan
På en murstensvæg kan jeg godt se at du ikke har mulighed for at fylde op med mineraluld.
Mht. til at lime pladerne op. Du kan vælge Danogips systemet med limning af 1 lag gipsplader direkte på den pudsede væg. Hvis det var mig selv der skulle lave en gipsvæg det pågældende sted, ville jeg nok vælge et såkaldt hatteprofil (et smalt stålprofil på 25-30 mm) og skrue det fast på væggen. Derpå ville jeg montere 2 lag gipsplade forskudt for hinanden med skruer (husk spartelkant på pladerne).
Du får her mulighed for at føre div. elinstallationer bag gipspladerne og du har stabiliteten i samlingerne når der er 2 lag.
- Men det er selvfølgelig en smagssag og også lidt økonomi når vi taler om 2 lag gips. Håber at du kan bruge det til noget!
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (24-09-2003) 

Gulvklinker Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal til at renovere mit hus. I den forbindelse vil jeg lægge klinker i køkken og gangareal. Jeg har ikke tænkt mig at lægge varme i gulvet...Men!!! er det en dårlig ide?? vil der blive fodkoldt?? Er det en dårlig ide i forhold til varmeforbrug??
PS. Under betondækket er der en forholdsvis varm kælder.
Jørgen Foes, Odense (23-09-2003) 

klinke gulve Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
beskriv venligst udførsel af klinkegulve fra klaplag,pudslag til de færdige klinker
bth3e49, 0dense (23-09-2003) 

Hvor mange mm isolering Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvor mange mm isolering skal man lægge i en ydervæg af mursten. (hulmur)? og hvilken slags er best at isolere med?
bent munk, aalborg (23-09-2003) 
Svar:
Hej Bent
For at opfylde kravene til varmeisoleringen i dag - i et opvarmet hus - skal du have mindst 125 mm isolering i din ydermur. Det skal være en kl. 39 (en betegnelse for isoleringsevnen) og om du bruger Glasuld/Isover eller Rookwool er lige meget, hvad angår isoleringseffekten.
Susanne Fast, Bygningskonstruktør (29-09-2003) 

Her vises 26137-26161 indlæg ud af 31130.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »