» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 26137-26161 indlæg ud af 31086.   « Forrige 25       Næste 25 »

Hvilken maling? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Skal vinduer behandles med en diffusionsåben maling på indvendig side eller kan de males med en alm. interiørfarve? Hvad er egentlig bedst?
Tom, Taastrup (17-09-2003) 
Svar:
Hej Tom

Vanddampe vi udskiller i boligen vil arbejde sig ud igennem vinduestræet. Og så har du sådan set svaret på, hvad der kan ske, hvis den indvendige malebehandling er mere åben (vanddampgennemtrængelig) end den udvendige. Der vil kunne forekomme en skadelig fugtophobning i træet.

Så fint med en interiørmaling eller lak for den sags skyld og gerne en terpentinfortyndbar, hvis du er i tvivl om fugtbalancen i træet, da denne type sædvanligvis er tættere end vandige malinger.

Søren Bach, www.farvebasen.dk, Farum (17-09-2003) 


rem-ender Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg søger efter en definition på rem-ender?
Har prøvet diverse ordbøger.
Thomas Damholt, Kokkedal (17-09-2003) 
Svar:
Hej Thomas,

En "rem" kan indgå flere steder i et byggeri. Det er et stykke tømmer som fx. ligger øverst på bagmuren hvorpå spærerne hviler. I nogle typehuse stikker remmene synligt ud i gavlen, herved har man en rem-ende.
Thomas Flindt Hjerrild, Algestrup (18-09-2003) 

Træhus eller Gasbeton? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I forbindelse med at vi skal have opført et hus på vores grund er vi stadig i tvivl om hvilket hus det skal være samt hvordan det billigst kan gøres.

Vi har længe været interesseret i et svensk træhus, da vi synes at disse er meget charmerende. Problemet med disse huse er at de bliver leveret fra en fabrik med standard køkken og bad. Billige gulve og mærkelige svenske stikkontakter osv...
Vi har derfor overvejet at få et hus leveret uden køkken, bad, gulv, loft, men er der nogen som har en erfaring som siger at vi måske hellere skulle overveje at få en lokal tømmer til at bygge huset så vi selv kan vælge vores inventar, eller kan de ikke bygge de lige så billigt?

Vi har været i forbindelse med en akitekt som har foreslået os at bygge i gasbeton og så få det pudset. Vi synes også at et pudset hus kunne være en idé, men flere af vores venner af frarådet os at bygge i gasbeton da det bl.a kan være svært at sælge igen og at det ikke er så pænt, men hvis det bliver pudset, kan det vel gøre lige meget om det er i mursten eller i gasbeton???

Jensen, København (17-09-2003) 
Svar:
Hej Jensen
Som arkitekt vil da råde dig til at få tegnet et hus hos en arkitekt, men jeg vil også godt indrømme at jeg heller ikke har den store fidus til gasbetonhusene. De kan efter min mening ikke tåle at "stå ude om natten" og er alt for påvirkelige overfor vores elendige klima hvad angår fugt og isolering. I starten af 60'erne havde vi den samme mani i Danmark med at bygge huse af gasbeton - og efterfølgende også mange skader med både fugt og holdbarhed. Dengang overholdt murtykkelsen også de gældende krav til varmeisolering. Nu er væggene så blot blevet en smule tykkere - men nej, byg dig et "rigtigt hus". Hvad er så et rigtigt hus. Det er efter min mening et fuldmuret hus med ydervæg og indervæg der er muret. Hvad angår økonomien, så ved jeg godt at det er dyrere.
Hvad angår træhuse, så er der også mange gode eksempler på arkitekttegnede træhuse her i landet, men hvis du hellere vil have et "typehus" kan jeg anbefale dig f.eks. et Trelleborg-hus. Det er mere eller mindre et dansk firma og du kan udstyre huset nøjagtig som du selv ønsker. Der er ikke noget med svenske stikkontakter. Du kan medvirke ved byggeriet på forskellige niveauer. F.eks lade råhuset opføre og så selv (eller dine egne håndværkere) udføre resten.
Jeg skal også i samtidig sige at det ikke er min hensigt at gøre nogen form for reklame for nogen, og jeg vil til enhver tid anbefale at en byggesagkyndig, som du har valgt, følger byggeriet undervejs.
Det gode ved at få en arkitekt til at tegne et hus er altid at han skal være bygherrens rådgiver og ikke stå i et modsætningsforhold til bygherren, således som en typehusfabrikant gør. Læs iøvrigt mine svar angående AB92 mv. til andre der har spurgt om noget sådant.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (17-09-2003) 
Svar:
Nej ikke Trelleborg...jo det kommer an på om man har lyst til at have en bærende støjle midt i stuen. Vi valgte derfor Myhlenberg træhus med personligt og frit valg af grundplan.
Familie Huse, Ubberød (17-09-2003) 
Svar:
Tak for jeres svar.
Vi ønsker IKKE et traditionelt typehus, hvorfor vi ønsker at bygge i træ og have mulighed for at sætte vores eget præ på huset.
Jensen, København (18-09-2003) 
Svar:
Hej Jensen
Nu kan jeg ikke se om du skal have arkitekten til at tegne dit hus eller du selv vil give dig i kast med det. Under alle omstændigheder kan jeg anbefale dig en meget fin bog i A4 format, 300 sider, med tiltlen "TREHUS - Håndbok 45" fra Norges Byggforskningsinstitutt. Det kan økonomisk absolut betale sig at få den sendt direkte fra Norge ved henvendelse til telefon 0047 22965555. Pris 460 N.kr. Det er en fantastisk god bog som ikke har sin lige indenfor dansk "træ-litteratur". Rigtig mange gode detaljer og beskrivelser. Norsk byggeforskning har mange års erfaring med træhusbyggeri.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (19-09-2003) 
Svar:
Jeg har med intereasse læst debatten vedrørende jeres tanker omkring valg af hustype, jeg har et lille byggefirma som opfører boliger på sjælland, nettop med en bagvæg i træ (træhus), derefter murer vi en skalmur som facade, derved for I alle træhusets gode egenskaber, ønsker I en facade i træ er dette ikke noget problem, hvordan der ellers skal bygges vælger I, i samarbejde med vores arkitekt som kan lave et udkast sammen med jer. Selve disignet af huset overlader jeg til jer..... Med venlig hilsen Kenneth Danielsen
Bolig Nordisk, 4000 Roskilde, Herslev (19-09-2003) 

Brusehjørne/niche Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har to badeværelser med karbad og vil gerne lave det ene om så der kommer brucheniche. Men i begge badeværelser er der et vindue i hele badeværelsets længde, der hvor haner og afløb befinder sig.

Findes der løsninger hvor man har bruchenicher hvori der indgår vinduer ?
N. Arndal, Frederiksværk (17-09-2003) 
Svar:
Spændende med et bruseniche med "vinduemulighed" Hvad med at opbygge et bruseniche af glassten som skillevæg og glassten i stedet for en del af vinduet
Familie Huse, Ubberød (17-09-2003) 
Svar:
Tak for den ide, det yder umiddelbart som en god mulighed.


Niels Arndal, Frederiksværk (21-09-2003) 

Opsætning af fodpaneler Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,

Jeg skal til at sætte fodpaneler + indfatninger op. Jeg har hørt at fodpaneler ikke bare skal skæres i 45 grader i hjørner, men på en speciel måde. Hvad er det smarteste at fastgøre dem med, for gipsvæg, trævæg og murstensvæg. Jeg har hørt om sømplugs til murstensvægge skulle være smarte. Karmskruer er vel for overdrevet at bruge ? Der er også nogen som siger at når man køber træet ind, skal det ligge i 3 uger og tørre inden man monterer det. Andre siger at man helst skal montere med det samme, inden træet slår sig!

Ved nogen noget om dette ?
Anders, 2880 (16-09-2003) 
Svar:
Jeg har selv haft samme overvejelser. Jeg købte fodpanelerne formalet og i bundter. Dem har jeg haft liggende over en måned i huset og pakker dem ud som jeg skal bruge dem - så holder de hinanden rette.

Jeg selv ville bruge 5*50 skruer i plugs sat i forborede huller ( ø6).

Min bekendt, der er tømmeruddannent,
sagde "monta-flex"-skruer. Dem, jeg har købt, er 5,6*70. De er til at sætte i ø4 huller og skærer sig så selv på plads.
Sådan som jeg har forstået det bores der for i midten af fodpanelt - også et lidt større hul til skruehovedet og så borer man det omtalte ø4 hul med betonbor igennem panelet ind i væggen. Jeg vil sætte en skrue for hver ca 1 m.
Peter K. Nielsen, Vammen (11-12-2004) 

glasvæv/filt i loftet plus væg - men i hvilken rækkefølge Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej forum,

så er jeg ved at være færdig med at spartle/pudse mine gipslofter, og væggene er også ved at være helt plane efter at have renset dem helt ned, spartlet huller m.m. Nu mangler den sidste del, nemlig at sætte glasfilten op på loftet og væggene.

Mit spørgsmål: hvordan sikrer jeg en god og pæn overgang mellem loft og væggene? jeg ville helst sætte filten i loftet først og tage væggene senere (evt flere uger senere), men har en ide om at det bliver pænere hvis jeg kører banerne lidt ned af væggene og ikke laver afslutninger lige i overgangen mellem vægge og loft...

Hvad siger I? hvordan griber "proff'erne" dette an?

Tak for hjælpen



René Nielsen, Vanløse (16-09-2003) 
Svar:
Hej René

Som du selv er inde på, sætter du selvfølgelig først glasfilt på loftet, og lader det gå et par centimeter omkring hjørnet, så du får armeret overgangen/revnen mellem loft og væg.

Vægfladen kan du godt vente med til senere. Blot pas på med at få for megen vævlim ud på væggen ved overgangen og spartel måske også denne med gipsfiller, før du senere sætter filten på væggen, da stort set alle ujævnheder fra underlaget kan ses efter en gang maling.
Søren Bach, www.farvebasen.dk, Farum (16-09-2003) 

Nyetablering af gæstetoilet/badeværelse Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I forb. med køb af ny bolig ønsker vi at kende omkostninger ved etablering af wc/bad.
Hvad vil det ca. koste at lave et nyetableret
gæstetoilet/bad i et værelse?
Hvad koster det at få omlagt kloak og vandrør til dette formål? (Der er fyrrum og bryggers få meter fra værelset.)
Hvad kan man forvente at det koster i arkitekthjælp?
Gerne hurtig besvarelse. På forhånd tak.
MV, Helsinge (16-09-2003) 
Svar:
Hvis der er omfattende installationsarbejde m. til- og fraløb kan der løbe mange dyre håndværkertimer á 300 kr. på. Derudover betyder valget af materialer også meget. Et armatur f.eks. koster fra 250 kr. til flere tusind. Men et overslag på 100.000 kr. vil være en god rettesnor.
Jens-Peter E. Knudsen, Ribe (16-09-2003) 

Messing Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal bruge nogle messinglister til at afslutte et gulv ved døre.
Hvor køber man f.eks 3x 30 mm messing i hele længder ?
Bo, Århus (16-09-2003) 
Svar:
Hej Bo
Du kan enten finde et gulvbelægningsfirma i Århus med speciale i linoleum eller/og trægulve - her burde det være til at få. Du kan også prøve at kontakte Gefion-profiler i Silkeborg eller Kjeldgaard A/S i Randers.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (16-09-2003) 
Svar:
Hej Bo
En ekstra oplysning til dig: Hvis du vil bevæge til Københavnsområdet, kan du få din skinne hos Chr. Fode A/S. De sender sikkert tilÅrhus. 3x30 mm er en standarskinne. Kig på www.chr-fode.dk

Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (18-09-2003) 

Nybyggeri Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal igang med et nybyggeri på 170m2. Vi har indhentet mange tilbud og har egentlig også fundet en god lokal bygmester til at udføre hele prjektet. Men jeg har gået og spekuleret på om det kan betale sig, at man selv går ud og udbyder de enkelte dele i kontrakten. fundament, el, vvs osv. Vil der være en stor prisforskel frem for at få én entrepenør til at lave det hele????
Nicolai Rasmussen, Ølsted (16-09-2003) 
Svar:
Hej Nicolai,

Jeg vil ikke udelukke, at i kan stykke det billigere sammen ved at undersøge mulighederne til bunds, men men men, du skal regne med et betydeligt stykke arbejde for at koordinere de enkelte faggrupper, og det skal man bestemt ikke undervurdere. En samlet entreprise vil klart være at foretrække.
Thomas Flindt Hjerrild, Algestrup (16-09-2003) 
Svar:
Hej Nicolaj
Hvis jeg var dig ville jeg sørge for at lave en kontrakt med 1 hovedentreprenør som så har ansvaret for alle fag under hele byggeriet. Ellers vil du, som Thomas skriver, få et kæmpearbejde med at styre, koordinere, lede og fordele det samlede arbejde. Det kan du let få meget bøvl med hvis du ikke er byggemand. Så bliver man tit og ofte hængt op på ventepenge fordi den ene faggruppe ikke kan komme til pga. den anden faggruppe ikke er færdig.
det vil også være en god idé hvis du gennemfører et ugentligt/pr 14.dag byggemøde MED SKRIFTLIGT REFERAT om arbejdets stade, bemanding, aftalte ekstraarbejder, tidsplanoverskridelser mv.
Mht. kontrakten med byggefirmaet vil jeg råde dig til (bl.a. pga. beløbets størrelse) at det er dig der styrer dette - at det er DIN kontrakt som entreprenøren underskriver og ikke hans tilbud som du skal underskrive. Du skal også stille krav om at AB92 er gældende ligesom entreprenøren skal stille 15% sikkerhed for den samlede entreprisesum incl. moms. I forbindelse med afleveringsforretningen skal der udarbejdes en mangelliste med udbedring inden en bestemt dato som DU sætter. Når manglerne er udført nedskrives entreprenørens sikkerhedsstillelse til 10% og dette bliver stående indtil 1 år's gennemgangen. Hvis denne gennemgang godkendes kan sikkerhedesstillelsen nedskrives til 2% som så står i ejendommen i de næste 4 år. Kun på denne måde har du den bedste sikkerhed for at entreprenøren gør sit arbejde - og det er med AB92 i hånden at normalt byggeri i dette land bliver til. Landets typehusfirmaer ønsker IKKE at benytte AB92 og typehuskunderne er ofte på "Herrens mark" når byggeriet afleveres. Her er det bare at betale ved kasse 1 senest 14 dage efter indflytning.
Du skal også lave en ratebetalingsplan der skal hænge sammen med en tidsplan for byggeriet. Raterne skal du foreslå udbetalt hver måned under byggeriet. På denne måde betaler du "kun" for udført arbejde. Efter afleveringen foreligger slutfakturaen.
Lad være med at stå med hatten i hånden - det er dig der bestemmer og det er dig der skal udført arbejdet. Det er ikke entreprenøren der skal bestemme hvordan arbejdet skal se ud, men han skal levere håndværket og know-how + han skal være glad for at du har spurgt netop ham.
God fornøjelse med projektet - og jeg håber at du vil printe AB92 ud og læse den grundigt igennem. Det er det værd. Ellers spørg igen!
Det kan også være en god idé at hyre en arkitekt til mange af disse praktiske ting - de penge kan nemt tjene sig ind i forhold til store ekstraudgifter pga. uforudsete ting!
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (16-09-2003) 
Svar:
Hej Nicolai!

Jeg kan kun give arkitekten ret - følg endelig AB92 - men sørg for at entreprenøren stiller en bankgaranti for hele entreprisen.
Jeg har selv været bygherre på et hus, hvor entreprenøren nægtede at udføre mere arbejde, såfremt han ikke modtog flere penge for arbejde, som endnu ikke var udført. Vi blev så nødt til at "fyre" ham, han gik efterfølgende konkurs - og vi skulle ud og finde nye håndværkere til en pris der ikke kunne holdes inden for de rater, der var tilbage til betaling. Huset endte med at blive 300.000 kr. dyrere end beregnet incl. ekstra finansieringsomkostninger p.g.a. længere byggetid.
Vær også opmærksom på, at selv om du vælger en totalentreprise, vil du alligevel skulle bruge en del tid på projektet i form af møder og tilsyn. Vi hyrede en bygningskonstruktør, som vi kendte i forvejen, til at holde øje med byggeriet - de penge var godt givet ud.
Held og lykke med projektet!
Janne Alm, Køge (17-09-2003) 
Svar:
Hej Igen,

Tak for alle svarerne. Mht. betalingen af huset så er det et nøglefærdig hus og vi skal ikke betale en krone før end 7 dage efter indflytning. Da det er en lokal entrepenør har jeg selvfølgelig forhørt mig hos hans tidligere kunder rundt om i området og alle er kun positive. Men han nævner ikke AB92, så det kunne jo være at jeg skulle putte den ind i kontrakten. Til orientering kan jeg nævne at vi har fået 8 tilbud på hele byggeriet, og tro mig det er tiden værd. Der var over 600.000 kroner imellem den dyrerste og billigste. Og de har alle fået udleveret det samme materiale. Men det er f.eks. utroligt i mine øjne at det ene firma tager op til 16.000 kroner for køreplader til grunden og andre tager ingenting!!! Hvis nogen ønsker oplysninger om firmaerne eller vores projekt er i velkommen til at kontakte mig på:

nicolai.rasmussen@diesel-gaarden.dk
Nicolai Rasmussen, Ølsted (18-09-2003) 
Svar:
Hej Nicolai
Jeg skal ikke forsøge at pille alle illusionerne ud af dig MEN når du beskriver en prisforskel på over kr. 600.000,- bliver jeg lidt skepptisk. Er det materiale du udleverer til prisgivning entydigt og godt nok beskrivende? Og får du delpriser på hvert enkelt arbejde og entreprise tilbage fra entreprenørerne? Det dur altså ikke med en samlet pris på bundlinien - den er ikke gennemskuelig nok. Mht. til kørepladerne er det tit at posten for byggepladsindretning kan variere meget alt efter om firmaet selv har skure, stilladser, køreplader mv. eller de skal leje disse ting. Hvis de selv har tingene er de ofte afskrevet og de kan derfor være konkurrencedygtige på det samlede arbejde ved at have en absolut bundpris på byggepladsetablering og driften heraf.
Men som sagt: De billige priser du er i besiddelse af. Kig en gang mere på dem og find ud af om ALT er med i tilbuddet. Det dur jo ikke hvis halvdelen mangler og dette så skal udføres til overpriser.
- Og læs så stadig AB92 igennem!
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (18-09-2003) 
Svar:
Hej Torsten,

Jeg har udleveret meget specifikt materiale til firmaerne. En meget nøjagtig grundplan som viser mål, tagkonstruktion osv. (er lavet på Autocad) Udover dette har vi udleveret en specifik beskrivelse af huset. Vi har på forhånd selv sat m2 pris på klinker & trægulve. Vi har bedt alle firmaerne om at udspecificere hver enkelt del så godt som de kunne så vi her havde nogle valgmuligheder. F. eks. ville vi vide hvad skrå lofter i alrum kostede, kiplofter i stue, 25 ekstra halogenspots m. valgfri placering, Velfac 200 vinduer, carport osv. Så tilbuddene skulle være reelle nok. Og igen er der i de enkelte priser meget stor forskel. Tillæg for kip/skrå lofter koster hos det dyrerste firma 33.000 og det billigste 21.000. begge 5" afhøvlede og malede fra fabrik. Den store prisforskel skyldes selvfølgelig også at mange af de store typehus firmaer har arkitekter, administration, kontruktører, sagsbehandlere, egen bilflåde & sælgere ansat. Og det koster altså at have disse folk ansat. Jeg sidder selv til daglig og forhandler store indkøbskontrakter, men det overrasker mig meget at der kan være den store forskel alligevel.
Nicolai Rasmussen, Ølsted (18-09-2003) 

fuger Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har i køkken og bryggers lagt glaserede klinker med råhvid fuge imellem.Da fugen er 1 cm og ca 1mm.under klinkehøjden er den umulig at renholde.Vi renser med klorin og neglebørste hver 3 mdr.Hvordan gøres det lettere. Kan fugen evt males med noget der holder???
Joan Bylov, Borup (16-09-2003) 
Svar:
hej
jeg ved der er noget der hedder fuge frisker, kan tones i mange farver, måske var det en ide at giv den en lidt mere rengøring venlig tone.
claus, københavn N (15-10-2003) 
Svar:
Hej Joan
Vi har samme problem med vore flisefuger.
Vi har fået anbefalet et produkt som man maler fugerne med - vi har dog ikke fået det gjort endnu.... Produktet er købt hos KFN-Keramik, tlf. 74650316. I øvrigt er det anbefalet af CC Vejle som er en af Danmarks største flise grossister - så det skulle være godt nok. Eneste hage ved det er prisen : ca. 200,- pr 1/2 l.


Søren Poulsen, Løsning (08-02-2004) 

Sokkel til indvendige skillevægge ? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I forbindelse med et evt. boligkøb påtænker jeg at bygge en ny stald.

Jeg har i forbindelse med projekteringen / beregning på overslag til kredit
foreningen nogle spørgsmål.

Der skal laves nogle hestebokse, og jeg regner med at halvmurene (1½m høje)
skal lave i smalle fundblokkke fyldt med beton og armerede.
Skal sokklen under disse også støbes ned i frostfri dybde ligesom den udvendige sokkel ?

Hvordan finder man ud af om der skal støbes sokkel til en væg, eller om den kan laves oven på
betondækket, som bliver lagt på bæredygtig jord, stampet og afrettet sand, Sundolitt S80 150 mm
og 120 mm beton armeret med 6/150 ?

mvh

Christian

Christian, Hinnerup (16-09-2003) 
Svar:
Hej Christian
Hvis du skal mure med armerede fundablokke, fyldt med beton, vil jeg uden tvivl råde dig til at lave en sokkel iht. Leca's anvisninger. Fundamentet behøver ikke at gå ned i frostfri dybde, men kan f.eks bestå af 20 cm beton i bunden og 2 leca-blokke, hvor den øverste blok har samme bredde som væggen ovenpå. Derpå murer du dine hestebokse.
Dit spørgsmål nr. 2: Det har dels noget at gøre med hvordan terrændækket er udført og hvad der skal stå ovenpå - men som hovedregel skelner man imellem tunge og lette vægge - mur og gips. Mur på et fundament og gipsvæg på terrændækket. Så kan der komme noget ind omkring brandskel mv. Her skal du altid lave en opdeling i gulvet og det er fornuftigt at udføre det som væggen står på, på en sikker måde.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (17-09-2003) 

Knaster på fædigmalede vinduer Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har i juli måned fået monteret færdigmalede (hvide) vinduer og døre. Allerede nu har disse mange gule knaster, der bryder igennem malingen. Byggefirmaet der har lavet tilbygningen siger at dette er ganske normalt og at den gule farve kan fjernes med sprit. Men er det korrekt at man i dag ikke giver knasterne lak før maling ? For så syntes jeg faktisk at det er spild af penge at købe malede vinduer.
Kirsten Pedersen, Hvidovre (15-09-2003) 
Svar:
Hej

Det er ganske korrekt at der kan ske gule gennemslag i malingen.

Hvis du havde købt umalede vinduer var du nok blevet træt af alt det arbejde der er med at male dem første gang, og iøvrigt er vinduesfirmaerne med en særlig miljøvenlig vacumimprægnering nødt til at male vinduerne i eget regi, for at overholde DVC certificeringen.

Dine vinduer er vel DVC certificerede?


www.tømrermesteren.com, jebjerg (15-09-2003) 
Svar:
Hos GUNSTIs anvisninger kan du se mange af de svar du søger ordret fortalt.
abcdef1410@hotmail.com, Jylland (26-09-2003) 
Svar:
Hos Rødbo ApS er der ingen knastgennemslag på de lyse farver, som følge af en speciel maling. Bare en idé til næste gang...
Sofie, Haderslev (16-07-2004) 

Kloak og afløb Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I forbindelse med et evt. boligkøb påtænker jeg at bygge en ny stald.

Jeg har i forbindelse med projekteringen / beregning på overslag til kredit
foreningen nogle spørgsmål. Der er offentlig kloak på ejendommen. Lige for at få det på det rene, jeg vil alliere
mig med en aut. kloakmester når tiden kommer.

Hvor meget fald skal et kloakrør have ?
Det er planen at der skal være et gulvafløb fra vaskepladsen, et afløb fra en håndvask.
Må man selv grave den rende som kloaken skal føres fra staldbygningen til hovedledningen på grunden ?
Jeg har fået af vide at jeg skal have et sandfang, hvor kan jeg se noget om det ?
Skal der tagrender på et tag ?
Skal det vand der kommer fra taget ledes i en kloak eller i en faskine ?


mvh

Christian


Christian, Hinnerup (15-09-2003) 
Svar:
Hej Chrestian
Jeg ved ikke om du har fået løst dit problem men her er ihvertfald nogen af svarene:

1. Kloakrør har en hældning på 20%
2. Jeg ville mene at du godt må grave selv
hvis altså du ved hvor dybt rørene skal
ligge og så behøver kloakmesteren ik og
gøre det - men spørg ham lige først.
3. Der skal være sandfangsdræn hele vejen
rundt om dit hus - det er for at lede
vandet ned i faskinen og det ligger lige
opad fundamentet. Jeg ved ikke hvor du
kan læse mere om det.
4. Ja ellers ødelægger du dit tag og vandet
som falder ned på jorden springer op på
muren og sviner den til.
5. Det kommer an på hvor du bor. Men som udgangspunkt vil jeg svare ja da alle ny huse som bygges i dag SKAL have faskine.

Mv. Hilsen Lennart
Lennart, Greve (08-12-2004) 
Svar:
20 % fald på kloak. Det er 20 cm pr. meter. Holder det råd mon ?
Gert R.R., Skanderborg (21-07-2008) 

El ins. i nybygning af stald Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I forbindelse med et evt. boligkøb påtænker jeg at bygge en ny stald.
Da der jo er risiko for gnaverangreb skal inst. være udført med PAPJ kabel.
Der skal graves et kabel fra huset og til staldbygningen.

Jeg har i forbindelse med projekteringen / beregning på overslag til kredit
foreningen nogle spørgsmål. Lige for at få det på det rene, jeg vil alliere
mig med en aut. elektrikker når tiden kommer.

Skal et nedgravet kabel også være PAPJ ?
Hvor tykt skal det være ?
Må man selv grave kablet ned men lade det tilslutte af aut. inst. ?
Skal armeringsjern i sokkel jordes ?
Skal armeringsjern i gulvet jordes ?
Kan man fræse ud til inst. i Lecablokke ?
Må man selv fræse ud og montere flexrør og indmuringsdåser ?
Skal kontakter og lign være af en speciel IP klasse i stalde ?
Må man føre det nedgravede kabel i i en tavle uden måler men med automatsikringer
og HPFI afbryder og videre derfra som PAPJ kabel ?
Skal lamper være at en speciel type i staldbygninger ?

mvh

Christian

Christian, Hinnerup (15-09-2003) 
Svar:
Kontakt først din installatør!
Mange inst. er villige til at samarbejde lidt.
Dvs. at du fx. selv montere rør og dåser i vægge/gulv, så han kommer og syner det og laver resten.
Morten, Nakskov (14-12-2003) 

Skabelon til ny dør ! Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Min kone og jeg står for at skal udskifte en dør på udhuset, er der nogen som har en nem skabelon til en "Gør-det-selv" dør fra bunden af ?

Mvh LIP
Lasse I Petersen, Viby J (15-09-2003) 
Svar:
Hej Lasse
Nu er jeg ikke helt klar over hvad du mener med en "skabelon" til en dør, men da det er en udhusdør vil jeg foreslå dig at lave en revledør.
Du kan lave den med eller uden skrårevle på bagsiden, men hvis den har skrårevle vil den være stærkest. Dørpladen laver du af 5/4"x5" høvlede, pløjede brædder med affasning af bræddekanterne på dørens forside. Hvis døren er 2 meter høj placeres de vandrette revler på bagsiden ca 25 cm fra henholdsvis overkant og underkant. Revlerne udføres af 2"x5" høvlet og affaset på forkanterne. Den skrå revle placeres fra hængelsside forneden til forkant foroven ca 5 cm fra de vandrette revlers kant. Der udføres en indskæring i de vandrette revler med et "bryst" på skrårevlen. De hele skrues sammen med galvaniserede/forzinkede skruer. Der påsættes 2 stalddørshængsler med bolte og skruer. Hængslerne må gerne have en længde på ca ½ af dørens bredde. der kan monteres forskellige former for greb og låsetøj alt efter hvad du har lyst til. Stalddørsgreb, overfald eller et pænere greb med rukolås.
Sørg for at døren sættes i en ordentlig stabil karm der kan holde til vægten.
Døren kan males eller behandles med træbeskyttelse.
Jeg håber at du kan bruge dette - ellers prøv at kigge godt efter hvordan diverse revledøre er udført.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (16-09-2003) 

maling af filtsede vægge?? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg kunne rigtig godt tænke mig et kvalificeret råd om, hvad det er fornuftigt at male filtsede vægge med... Har talt med mange og fået mange forskellige bud; nogle sværger til plastikmaling, andre siger det er en dårlig ide fordi man ikke kan f.eks. pudse på plastikmalingen senere. Nogle siger cempexo, andre at det udelukkende er til udendørs brug, og direkte sundhedsfarligt indendørs.. Jeg er forvirret og hvis nogle kan hjælpe, vil jeg være meget taknemmelig!
Mette Clausen, Holbæk (15-09-2003) 
Svar:
Hej Mette
Som udgangspunkt er der ikke noget speciel maling til indvendige filtsede vægge. Med den rette bundbehandling kan du benytte hvilken som helst nomal vægmaling.
Hvis du så er ude på ikke at vil benytte plasticmaling vil jeg foreslå at du evt. starter med at læse indlægget længere nede: "Råt look". Jeg kan så supplere med at tilføje at en 100% mineralbaseret silikatmaling også vil være en god idé at bruge. Denne malingstype går i "kemisk forbindelse" med den filtsede overflade og giver en smuk overflade. Der påføres en grunder og afsluttes med 2 gange maling. Der findes mange produktnavne men jeg sværger til Keims produkter. Nærmere oplysninger fås hos www.keim.dk
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (15-09-2003) 
Svar:
Hej Mette,

jeg fik en rigtig fin vejledning af Thorsten da jeg stod i samme situation som dig (se tidligere korrespondance). Men jeg endte faktisk med et helt andet resultat end oprindelig planlagt og påførte forankringsgrunder og dernæst en alm. vægmaling med glans 10.

Jeg er ikke i tvivl om, at en silikat maling eller anden murmaling med meget lav glans ville give et meget flot resultat, men hørte fra flere sider at den slags behandlinger er temmelig følsomme mht berøring og svære senere at "klat-reparere" på. Med små børn med beskidte fingre m.m. valgte jeg dermed disse løsninger fra, men endte faktisk med rigtig flotte (og lyse) vægge som jeg kun har fået meget positivt feedback på.

Min pointe: tænk ikke kun på det kosmetiske, men også på det praktiske i den løsning du vælger!

Håber du kan bruge det til noget...


Ole, Ballerup (16-09-2003) 
Svar:
Hej Ole (og Mette)
Jeg er rigtig glad for at læse dit indlæg. Det er jo netop det der meningen med denne form for "ping-pong" - at vi får så mange erfaringer som muligt, som alle kan have glæde af. Fordi der en række byggefolk der besvarer spørgsmål fordi vi synes at det er sjovt, behøver vi jo ikke at være "alvidende guruer" med forkromede løsninger. Vi prøver at gøre det så godt som muligt ud fra de forudsætninger der gives.
Tak for dit indlæg Ole.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (16-09-2003) 
Svar:
Hej Ole og Thorsten!
Tak for gode råd! Jeg synes silikatmalingen lyder som om det er noget voldsomt kemisk stads.. Jeg ved ikke omdet er rigtigt, men at det er ætsende lyder da som om det er ubehageligt at omgive sig med. Selv hælder jeg måske mest mod en alm. vægmaling, men min kæreste er absolut pro-cempexo. Mest fordi han er bange for om man kan arbejde oven på plastikmalingen, hvis man senere skulle ønske en anden overflade. Har I noget kendskab til det?
Igen, tak for responsen
Mette, Holbæk (17-09-2003) 
Svar:
Hej Mette
Der er absolut ikke tale om noget "kemisk stads" når vi taler om silikatmaling. Det er netop hensigten at man benytter naturlige materialer som kvartssand, potaske, vand og mineralske farve- og fyldstoffer.
Man kan selvfølgelig godt kalde det kemi når også naturlige ting går i forbindelse med hinanden. Det er jo også kemi når man kommer gær i brødet - men det er naturlig kemi. Det er først når der er nogen der begynder på at tilsætte acryl at jeg opfatter det som "rigtig kemi".
Cempexo er jo lige så meget kemi - eller måske mere, da cementfremstillingen jo også har sine svage side hvad sundhed angår.
Her i landet skal al maling være kodemærket og det kan så bl.a. være en rettesnor for hvad du skal kigge på. Koden består af 2 tal med en bindestre imellem. Tallet foran bindestregen er et udtryk for sundhedsrisikoen ved indånding af dampe - jo højere tal op mod 5, jo flere opløsningsmidler. Tallet efter bindestregen angiver sundhedsrisikoen hvis man kommer i fysisk kontakt (hud, øjne, indånding, indtagelse). Jo højere tal op mod 6, jo flere forholdsregler skal man tage mht. værnemidler. Hvis tallet hedder 0-0 skal det selvfølgelig ikke tages som givet at produktet kan spises. Linolie hedder f.eks. 0-0 pg plastvægmaling hedder f.eks. typisk 00-1. Jeg plejer gerne at sige det på den måde, at hvis man satte en malkode på akvavit, ville den have en rimelig høj værdi i forhold til at det er en "slags fødevare".
Keim's silikatmaling har malkode 0-3.
Nå, det var en lang smøre om malkoder, jeg håber at du kan bruge det til noget!
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (17-09-2003) 
Svar:
En lille tilføjelse:
Både Cempexo og alm. hvidtekalk har malkode 00-4.
Jeg skal også lige pointere at malkoden absolut intet har med produktets kvalitet eller færdige resultat at gøre, men udelukkende er en kodning til gavn for dem der skal arbejde med produkterne.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (17-09-2003) 
Svar:
Hej begge to,

jeg havde den samme bekymring som dig (Mette) mht senere behandling af væggene ved anvandelse af plasmalingen. Jeg fik dog at vide hos farvehandleren, at sålænge underlaget var fornuftig "primet" (med forankringsgrunder) skulle det være muligt at fuldspartle eller lgn uden først at skulle fjerne plastmalingen. Jeg ville dog liiiiige dobbel-tjekke det inden du kaster dig ud i det.

Personligt kommer en fuldspartling ikke på tale for mig lige med det samme - jeg fik nogle rigtig fine vægge ud af min indsats ;-)

Held & lykke med det!

Ole, Ballerup (18-09-2003) 
Svar:
Vi kan tilslutte os Thorstens anbefaling af silikatmaling. Vi har filtset indervæggene i hele huset og malet med Keims Biosil. Det er både flot, holdbart og miljøvenligt. Og så kan man nemt pudse på det og male igen...
Peder Bennedsen, Vejle (20-09-2003) 

Betonlag over gulvvarme Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa

Jeg er ved at få lavet en tilbygning, hvor der skal være gulvvarme. Mit spørgsmål er i den forbindelse - hvor tykt et lag beton skal der være over varmeslangerne, for at sikre en jævn spredning af varmen?
Du må i svaret meget gerne oplyse, hvorvidt tykkelsen er incl. fliser/klæb der skal lægges øverst.

På forhånd tak
Dan
Dan Kjær dan_dk@hotmail.com, Ejby ved Køge (15-09-2003) 
Svar:
Hej Dan.

Du skal have 5-10cm beton over slangerne, dette anbefales af førende fabrikanter.
Hvis det er muligt vil jeg anbefale at du kommer 7 cm beton over slangerne (incl. fliseklæb og fliser), dette vil give et godt resultat.
Smedefirmaet Zangenberg, Frederiksværk (15-09-2003) 
Svar:
Tak for det kompetente svar.

Et lille tillægsspørgsmål - hvad er den maksimale afstand man må lægge varmeslangerne med?
Dan Kjær dan_dk@hotmail.com, Ejby ved Køge (16-09-2003) 
Svar:
Hej Dan.

Du bør lægge slangerne med en afstand af 300mm.
Smedefirmaet Zangenberg, Frederiksværk (16-09-2003) 
Svar:
Kan man ikke lægge slangerne tættere når bare man opfylder kravet om mindste bukkeradius? Hvor langt skal de normalt ligge fra væggen?
,, , (17-09-2003) 

Dug på termoglas Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har fået monteret en ny dør med et stort termovindue.
I denne tid dannes dug på den udvendige side om natten - i modsætning til de gamle vinduer.
Hvad kan forklaringen være?
Jan Svanevik, Haderslev (15-09-2003) 
Svar:
Jeg går ud fra det er lavenergi-ruder der er monteret i døren.
Der kan af og til dannes kondens på den udvendige side af ruden. Dette sker efter klare kolde nætter især i forår- og efterårsmåneder. Det kan også forekomme om sommeren, men da det hovedsagelig er ved solopgangs tide, vil de fleste mennesker ikke bemærke det. Årsagen til fænomenet er, at det udvendige glas kan blive koldere end omgivelserne på grund af rudens gode isolering, hvorved der kan dannes dug udvendig på ruden. Det er i øvrigt det samme der sker når der dannes dug eller is på bilruderne.
Check evt: www.glas.dk (Under dialog)
B.S., Randers (15-09-2003) 
Svar:
Tak for svaret.
Jan Svanevik, Haderslev (16-09-2003) 

Pris på en tilbygning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg overvejer at købe et hus, men det er for lille og vil derfor gerne spørge hvormeget en tilbygning på ca 30 m2 ca. vil koste (lavet af en entreprenør). Hovedbygningen er lavet af gule mursten og taget er fladt. Der skal selvfølgelig trækkes el og naturgas ud til det ekstra rum, samt have en 2-3 vinduer.
Tak for et hurtigt svar da jeg snart skal afgive et bud på huset.
Steve Klein, København (14-09-2003) 
Svar:
Hej Steve
Du skal nok regne med at det koster ca. kr. 10-12.000 + moms pr m2 for et byggeri i Københavnsområdet. For dette beløb får du en "normal" god standard. M2-prisen kan selvfølgelig stige hvis du benytter mere eksklusive materialer, men jeg vil til gengæld ikke råde dig til at gå på kompromis med en "normal" kvalitet for at opnå billigere pris. Det vil du kun blive utilfreds med på langt sigt. Prisen er selvfølgelig også meget afhængig af hvorvidt tilbygningen skal indeholde bad/toilet eller køkken, da disse rum alene har en væsentlig højere m2-pris.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (14-09-2003) 

arkitekthjælp Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har fået tegnet tegninger hos en arkitekt unden mål på,må jeg selv sætte mål på tegningerne,jeg har betalt 4500 kr for skitserne.
Kent, Hinnerup (14-09-2003) 
Svar:
Hej Kent
Det du har fået hos din arkitekt er et skitseforslag og ikke nogen form for arbejdstegning eller udbudstegning til prisindhentning. Derfor er tegningerne ikke målsat.
Tegningerne kan muligvis bruges til at indhente prisOVERSLAG. For god ordens skyld skal du dog være opmærksom på at det viste projekt på de leverede tegninger i al fremtid er arkitektens ejendom iht. ophavsretsloven. det betyder i praksis at tegningerne elle dele heraf ikke må videregives/sælges til andre uden arkitektens godkendelse.
Du har selvfølgelig lov til at udføre ændringer i det som arkitekten har tegnet, men hvis du sætter tekst og mål på disse tegninger er du selv fuldt ansvarlig for hvad der måtte opstå af fejl og mangler i forhold til en byggeproces, og dit ansvar er efter gældende lovgivning 20 år. Det skal også fremgå af tegningen at det ikke er målsat eller beskrevet af arkitekten, men af dig selv.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (14-09-2003) 

Kan det støbte badeværelsesgulv på 1. sal fjernes igen? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi er ved at nedlægge et badeværelse på 1. sal og vil gerne reetablere gulvet til parketgulv. Betongulvet på ca. 2 x 2 meter er jernarmeret og støbt direkte på/mellem bjælkelaget, der iøvrigt er afhugget for at minimere højden.

Kan betongulvet fjernes igen, og hvordan undgår man afledte skader på huset/det pudsede loft nedenunder?
Hansen, Holte (14-09-2003) 

Paneler med struktur??? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har blændet et par døre i min lejlighed og derved opstår nogle meter hvor der er hul i gulvpanelerne. Jeg ønsker at udskifte mine gamle paneler og skal finde nogle med flot struktur og relativt høje (min 300 mm høje). Det har jeg fået at vide at man ikke kan købe, men at det skal laves specielt til formålet, hvilket jo ikke er billigt.
Spørgsmålet er om man virkelig ikke kan købe flotte paneler nu om dage???
Erik Madsen, København (14-09-2003) 
Svar:
Hej Erik Madsen
Jeg synes at du skal prøve at besøge Chr. P. Dreiager Trælast, Holger Danskes Vej 87 på Fredeiksberg eller på Nyager 5 i Brøndby. Det er nok et af de steder hvor udvalget er størst for fodpaneler.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (14-09-2003) 

Gør Det Selv Spær, en fuser eller hvad? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er der nogen som har kendskab til et firma som hedder Gør Det Selv Spær i Ringsted?
Er det et seriøst firma eller bør man finde en anden leverandør af spær?
Jeg hører gerne om andres erfaring med dette firma, da det jo er en del penge man sætte i indkøbet af spær, så må man jo forvente at alt er ok.
Benny B, (13-09-2003) 
Svar:
Hej Benny
Jeg tror at du har fået "noget galt i halsen" mht. graden af gør-det-selv. Der er formentlig tale om Ringsted Spærfabrik som også LEVERER SPÆR TIL GØR-DET-SELV-FOLKET. Levering og fremstilling af spær er underlagt kontrol og prduktet skal fremstilles på grundlag af en statisk beregning. Derfor udfører spærfabrikken såvel beregning som færdig produktion af spærene. Den statiske beregning skal ligge som bilag til en ansøgning om byggetilladelse hos kommunen. Kig evt. på www.ringstedspaer.dk

Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (16-09-2003) 

Isolering af aftræksrør Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa!
Er der nogen der kan fortælle mig, hvad man isolerer aftræksrør fra emhætte og udsugning på badeværelse med. Og hvordan?
Peter, Horsens (13-09-2003) 

Isolering af aftræksrør Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa!
Er der nogen der ved hvad man isolerer aftræksrør fra emhætte og fra udsugning i badeværelse med???

Peter, Horsens (13-09-2003) 
Svar:
Hej

Jeg plejer at bruge en 30 mm Måtte 2 fra rockwool.

Skær den af i rørets længde + ca. 10 cm.
Fold den omkring røret og bind galv bindetråd (på pind) omkring (ej for stramt), og sørg for at isoleringen er tætsluttende både ved tag og loft.
Hvis du starter forneden med tråden, afslutter du med at binde omkring en lægte foroven, så isoleringen fastholdes.
www.tømrermesteren.com, jebjerg (13-09-2003) 
Svar:
Hej Peter
Ud over kondensisolering skal du også opfylde etageadskillelsens krav til brandisolering. Hvis du bor i et enfamiliehus og røret skal trækkes op igennem et ikke udnyttet tagrum, skal etageadskillelsens overflader udføres med klasse 2 materialer (K D-s2,d2) og isoleringen skal være i klasse A materialer (B-s1,d0). Betegnelserne i paranteserne er de ny europæiske brandklasser som trådte i kraft 1. marts 2002. Mineraluldsisolering overholder klasse A.
Jeg vil mene at kanalerne skal isoleres med 50 mm aluarmeret rørskåle der fastholdes med henholdsvis specialtape og varmforzinket ståltråd eller 50 mm mineralulds-trådvævsmåtte der fastholdes med varmfozinketståltråd. Det er også vigtigt at påpege at selve røret skal have en brandmodstand og udføres af min. 0,5 mm zinkplade. Det dur altså ikke med flexslanger som man ofte ser på mange lofter!
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (14-09-2003) 

Her vises 26137-26161 indlæg ud af 31086.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »