» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 26137-26161 indlæg ud af 31561.   « Forrige 25       Næste 25 »

låger med stort hul Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej jeg har lige købt et hus fra 71 med et godt brugt køkken , Mit spørgsmål er om kan få nye greb til lågerne , det er den model hvor der er et stort hul "55 mm " med brun plastic indsats .
Karsten paaske, HOU (03-02-2004) 
Svar:
Hej Karsten
Hvis dit køkken er et Tectum-køkken, som var/stadig er et af de køkkener der benytter det runde skålgreb, kan det renoveres med nye greb mv.. I 60erne og 70erne fandtes det i bl.a. brunt og orange plastic, i dag fås det bl.a. i børstet rustfrit stål. Prøv evt. at kigge på www.tectum.dk

Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (03-02-2004) 


Barakker Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej, Er der nogle der ved om hvor man evt. kan købe gamle el. nye barakker som kan renoveres/ombygges til bolig?
Charlotte Pedersen, Stenløse (03-02-2004) 
Svar:
tjek evt. skurby.dk der er en masse barakker som bliver brugt til bolig..

en mulig producent er f.eks. bilsby
jes, hadsten (20-02-2004) 
Svar:
prøv at se på www.dba.dk under flytbare huse der er de i alle prisklasser og kvaliteter
Karsten, Brøndby (18-05-2004) 

Krav til lamper i badeværelset Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er der særlige krav til lamper, der skal hænge i et badeværelse eller kan alle lamper bruges ?.
IP, Frederiksberg (03-02-2004) 
Svar:
Ja der er nogle krav der skal opfyldes.
Firmaet Nordlux Har lavet en supergod lille bog om emnet. Fåes i Byggekram.
(er den ikke på lager kan de skaffe den til dig)

Peter Eriksen, Tørring (04-02-2004) 
Svar:
Her kan den downloades i PDF.
http://www.nordlux.dk
Peter Cort Larsen, Kbh (17-03-2004) 

Limtræsbjælke Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg håber meget at i kan hjælpe mig med et kort og konkret spørgsmål.

Vi skal igang med at rive en bærende væg ned imellem vores køkken og spisestue. Hullet vil være ca. 250 meter langt. Det er en rødstensvilla fra 50'erne uden udnyttet loft. Derved vil jeg høre om i kan hjælpe med at fortælle mig hvor stor en limtræsbjælke jeg skal bruge, for at bære konstruktionen. Jeg går ud fra at en længde på 3 meter skulle være tilstrækkeligt og at den ikke skal være dybere end 10-12 cm (da den skal være sammen bredde som en alm. murstensvæg. Men hvor høj (og stærk) skal bjælken være for at bære konstruktionen. Jeg forestiller mig en tykkelse på alt imellem 15-30 cm?

Kan i hjælpe mig med en vejledning?

På forhånd tak
kevin bendtsen, Søborg (03-02-2004) 
Svar:
....hullet vil selvsagt kun være på 250 cm :-)
kevin, søborg (03-02-2004) 
Svar:
Dit uudnyttede loft skal nok medregnes som potentielt udnytteligt, så derfor bør man nok udregne din bjælke så den kan klare en udnyttelse af tagetagen senere hen.
Jeg vil råde dig til at snakke med en ingeniør(statiker) der meget hurtigt vil kunne regne den ud for dig, såfremt du kommer med en snittegning og en plantegning samt angiver hvilke materialer dit hus består af. Hans honorar er minimalt(500-2.000 kr vil jeg tro).
Og pengene er godt givet ud, for så sover du sikkert meget bedre om natten når du ved at bjælken holder...;-)
MT, h (09-02-2004) 

Trykmærker i parketgulv Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har 16mm parketgulv som er lakeret 3-4 gange fra fabrik, efter at have lagt gulvet i sin tid lakerede i det en ekstra gang med junkers silkelak( mener jeg det hedder),og efter en fest er der nu kommet stillethælemærker i gulvet, hvordan får jeg dem "hævet" op igen.
Kjeld Andresen, Viby Sj. (03-02-2004) 
Svar:
Et gammel trick til at rette "buler" ud med i træ, er at hælde vand på. Så rejser træet sig til sin normale højde.
PS. Du kan jo prøve at lægge en gennemvædet klud på et af stederne, og se om det hjælper.
CEJ, HOLBÆK (13-02-2004) 
Svar:
PS : Jeg glemte at nævne at du kan eventuelt lade kluden ligge natten over, og se om ikke hjælper, eller så prøv med noget mere vand.
CEJ, HOLBÆK (13-02-2004) 
Svar:
Vand på lakeret gulve er i sig selv en dårlig kombination, og hvis vand får lov til at lægge for længe f.eks. natten over dannes der spækker og vand skader som kun kan slibes væk, men hvis du allerede har givet gulvet vand og skal til at slibe gulvet så olie behandle det det bliver 100 gange mere slib stærkt og SÅ kan man bruge tricket med et fugtig klud dyppet i trip trap sæbe.

med venlig hilsen

www.ab-gulvservice.dk, Lindum (06-03-2004) 

Sikring mod opstigende kloakvand Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal igang med at renovere min kælder og vil gerne sikre den mod opstigende kloakvand ved skybrud og lign..
Er der nogen der har gode / dårlige erfaringer eller råd med forsk. former for ventiler, enten i forbindelse med gulvafløb i kælderen, eller i afløbsbrønden udenfor.
Jeg har også et afløb i kælderhalsen udenfor kælderdøren, som helst skal sikres på en eller anden måde - her har jeg overvejet om man på en eller anden måde kan sikre døren, hvis der f. eks. skulle stå 5-10 cm vand udenfor i en kort periode.
Jeg ville være glad for nogen input`s inden jeg henvender mig til kloakmester.
Per, Køge (03-02-2004) 
Svar:
Der findes en anordning med en bold (jeg kan ikke huske hvad den hedder) som vil stige op og lukke for afløbet hvis der presses vand op nedefra, dette er fint nok, problemet er bare at så kan vandet i din kælderhals heller ikke løbe væk. Du skal også være opmærksom på at den ikke er VA-godkendt. Jeg har monteret et par stykker med et okay resultat.
Peter, Frederiksværk (04-02-2004) 
Svar:
du kan osse montere en højvandslukker i din brønd hvis det er minimum en 1 meter betonbrønd eller en 1,25 meter betonbrønd denne højvandslukker bliver monteret i banketten (løbet i brønden)
RBH, Næstved (05-02-2004) 
Svar:
Hvad med bare en pumpebrønd
Carsten J, Greve (10-02-2004) 
Svar:
TH kontraventil
Brøderne Dahl nr.
15 3970.000
til
15 3977.000
Afhængig af rør diameter

Se evt. www.bd.dk
Mogens, Hellerup (21-04-2004) 

Centrum Vinduer Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har et hus fra 1988, der har vinduer og døre fra hedengangne Centrum Vinduer. Mit problem er at de falder fra hinanden i samlingerne.

Havedøren åbnes udad og hænger i den side, der vender ud og væk fra hængslerne. Den er blevet vind og skæv, så den kun kan åbnes og lukkes med stort besvær.

Vinduerne har et typisk mål på 150 x 120, og er dermed ikke specielt store. Alligevel er vinduesruderne ved at falde nedenud af rammerne, fordi de nederste lister går fra i samlingerne. De kan tilsyneladende ikke bære vægten af termoruderne.

Jeg har forhørt mig hos en lokal tømmer, der ikke mener der er noget at gøre ved problemet. Centrum Vinduer var ganske enkelt for dårlige.

Kan det virkeligt passe, at 16 år gamle termovinduer ikke kan repareres og allerede skal kasseres? Kan man ikke gøre et eller andet for at holde bunden af vinduesrammen på plads, og holde på formen af havedøren?
Christian, Hornslet (03-02-2004) 
Svar:
Det kræver meget viden at tage ud ruder og limme om rammer sætte forstærkning mv men er rammerne ikke rådne kan de saktens repreres,uden problemer.
WWW.Billnikolajsen.dk
Tømrermester bill nikolajsen, Give (05-02-2004) 
Svar:
Det er sikkert rigtigt at viden kræves... til gengæld behøver man ikke at kunne stave...
Prøv at kontakte en ældre snedkermester, som ved, hvad reparation og vedligeholdelse indebærer. De unge håndværkere er jo reduceret til montører, og kan ikke tilbyde andet end udskiftninger. Kraftige, varmgalvaniserede hjørnebånd vil nok kunne holde sammen på døre og vinduer nogle år frem.

Venligst, com@teliamail.dk
Flemming Rasmussen, Hørsholm (08-04-2004) 

pudsning af betonvægge Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg er i gang med at skrabe al maling af betonvæggene i et kælderrum mhp. at pudse væggene op igen og derefter male rummet. Rummet skal benyttes til børneværelse. Problemet er at arbejdet er utrolig hårdt og tidskrævende, jeg bruger murhammer, brækjern, forskellige spartler og lign. til at fjerne malingen. Grunden til at jeg gør dette, er at jeg har fået at vide, at man ikke kan pudse væggene op, når det gamle maling sidder på væggene, idet det nye puds så ikke vil hæfte ordentligt. Er dette rigtigt? Findes der en lettere måde at fjerne malingen på?
Thomas Folsø, Hjørring (02-02-2004) 
Svar:
Du kan også overveje, at sætte stållægter på vægen, isolering, dampspærrer, gipsplader og glasvæv. Eller købe en færdig varme væg. Hvis du bor i et radon-område, vil jeg ikke lave mine børn sove i kælderen!
Søren, Hadsten (02-03-2004) 

Betongulv med gulvarme over kælder Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,

Jeg er ved at renovere mit badeværelse. Det ligger over kælderen hvor der er et ca. 15 cm tykt jernarmeret betondæk.
Jeg har slået det gamle gulv i badeværelset op så jeg nu er nede ved betondækket. Der er nu 10cm fra klinkernes overside til betondækket.
Da der skal gulvvarme i gulvet vil jeg gerne have lagt 2 cm flamingo mellem dækket og betonlaget som jeg regner med at støbe i et lag. Der er altså plads til ca. 7cm beton ved døren og ned til 6cm ved gulvristen. Jeg regner med at lægge rio-net i hvorpå jeg vil binde gulvvarmeslangerne - 20mm pex. Der bliver så omkring 3 cm fra overkant slanger til overkant færdigt gulv, hvilket er nok jvf. Wirsboes vejledninger.
Mit spørgsmål er nu: Er det realistisk at lægge flamingo mellem gulv og dæk? Vil gulvet knække og slå revner?
- og endelig - hvis det ikke går - er der så alternativer til at støbe direkte på betondækket (så varmen vil trække ud i dække og ned i kælderen hvor den ikke er nødvendig)?

På forhånd tak
Thomas Augustinus
Thomas Augustinus, Kolding (02-02-2004) 
Svar:
Du kan bruge Lewis plader over flamingo´en,trapezformede stålplader som fyldes af betonen og derfor bliver afstivet.De er beregnede til at lægge på strøer og spænde over 1m, så det burde være ok.
rs, odense (16-02-2005) 

køkkenbordplade af planker/gulvbrædder Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi vil gerne lave en køkkenbordplade af planker, gl. gulvbrædder el.lign. Men er meget i tvivl om hvordan vi skal gribe det an... vil nye planker ikke slå sig for meget, skal bordpladen limes sammen.... er der nogen der har gode råd?
christine, hundested (02-02-2004) 
Svar:
Hej Christine !
Jeg kan ikke helt fange hvorvidt dit indlæg er lavet som en spøg ? Hvis ikke, må jeg sige at der nok næppe findes et ringere materiale end gulvplanker til brug som køkkenbordplade. Det vil være stort set fysisk umuligt at lave en stabil plade af dette materiale. Hertil kommer problemer med samlinger, der ganske enkelt vil være umulige at lave på en forsvarlig måde. Moderne limtræsplader laves efter de strengeste kvalitetskrav, og med mindre I er på et ekstremt stramt budget må jeg på det kraftigste advare mod den løsning du spørger på. Skal I have en billig bordplade der kan holde et par år eller tre, så køb et par stanglaminater i tømmerhandlen og skær dem til. Ikke en specielt god løsning men trods alt mere forsvarlig end gulvbrædderne. Men dit spørgsmål var måske ment som en joke ??? Held og lykke med projektet !
Thomas, Aalborg (04-02-2004) 
Svar:
Hej Thomas
Nej, mit indlæg er bestemt ikke en spøg!!! :) Jeg har set flere bordplader lavet af planker, både fyrretræ men også et enkelt af Teak. Det var vildt flot. Det har intet med økonomi at gøre, jeg kan bare ikke lide de der bordplader, af småbitte sammenlimede stykker træ :) Gulvbrædder var bare et gæt, som jeg skrev er jeg næsten på bar bund, har dog lige læst et interessant indlæg et andet sted, der stort set handlede om det sammen http://cph.ing.dk
Christine, Hundested (04-02-2004) 
Svar:
Hej Christine
Jeg tror faktisk godt at det kan lade sig gøre at lave en bordplade af brede planker. Jeg tror til gengæld heller ikke at det er billigt hvis du skal ende med et kvalitetsprodukt og jeg vil nok råde dig til at lade en snedker lime plankerne sammen (med den rigtige lim) og færdigslibe/pudse overfladen så den er klar til oliering.
Prøv at gå ind på www.dinesen-jels.dk
Her kan du få kvalitetsplanker i bredder på op til 35-40 cm hvor samlingen udføres med en not og fer. Feren kan så enten være løs eller fræset i planken.
Tag evt. en snak med Dinesen om dit ønske - det kan helt sikkert lade sig gøre. du skal nok være lidt opmærksom på hvilken træsort du vælger. Jeg vil umiddelbart mene at fyr vil være for blødt som køkkenbordsplade.
I gamle dage var køkkenborde altid udført som tykke brædder/planker der var limet sammen og efter mange års brug havde pladen fået en hel hvidlig sæbeludsoverflade ofte med en lidt rillet overflade efter skurebørsten der havde fjernet den bløde del af træet.
Hvis du alligevel ender med at vælge en "traditionel" massiv træplade, finder du dem under www.spekva.dk

Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (04-02-2004) 
Svar:
Til Thorsten og Christine !
Jeg benægter ikke muligheden for at lave et sådant produkt. Men jeg betvivler kvaliteten af samme produkt. Moderne limtræ (som også fåes med gennemgående stave) laves jo både med korrekte samlinger (samt udfræsninger herfor) og hvis man køber den "gode" vare, kan man få den trykolieret med naturolie, (IKKE LINOLIE !!!) således at man får et produkt der er ekstremt let at vedligeholde. Jeg anerkender naturligvis eksistensen af "gulvbordpladerne" men har endnu ikke set dem forsvarligt lavet. Hvad med monteringen af en vask i sådan en plade ? Den kan med garanti ikke planlimes forsvarligt, og en almindelig overlimning tror jeg bliver svær at holde perfekt ren, da jeg er alvorligt bange for, at en gulvbrædde-løsning vil kunne arbejde mere end en moderne limtræsplade. Husk at en moderne bordplade bør kunne holde i de næste 20-30 år. Og det tvivler jeg meget på jeres løsning kan ! Men stadig held og lykke med projektet!
Thomas, Aalborg (05-02-2004) 
Svar:
Vedrørende fyrtræplank som bordplade.
Det kan lade sig gøre at få fyrtræsplanker som bordplade. Jeg har via Dinesen gulve fået leveret guldplanker som så BoForm limede sammen som traditionelle plankegulve. Ønsket var ikke at indføre endnu en træsort i køkkenet nu hvor gulvet var fyrplank. Jeg har behandlet dem med lud (som gulv) hvorefter de har fået en bordolie med hvidpigment. De fremstår pæne og ikke mindst ens med gulvet i rummet. Det eneste minus er som tidligere diskuteret at det er en blød træsort og derfor vil den blive mærket over tid ved brug. Hakker vil kunne ses men vi er ikke så negative da den var billig i produktion og så har vi indsat en større stålpladedel omkring vasken for at mindske slid i vådzonen.
Henrik Skouboe, København (08-02-2004) 
Svar:
Hej Christina og Henrik Skouboe,
Jeg synes ideen med plankerne er vildt god og vil nu overveje det samme. Henrik, du har vel ikke et billede af dine bordplade, et elektronisk et, som du kunne sende. Jeg ville blive rigtig rigtig glad og jeg kan se hvordan det ser ud. Adressen er nielsen2000larsen@hotmail.com

rune, Amager (30-04-2004) 
Svar:
Ville lige melde tilbage. Vi har nu fået lavet en fyrretræsbordplade af gulvplanker. Bejdset den og givet den olie, og den er superflot! Det er lige nøjagtigt den gamle rustikke stil jeg havde ønsket. Det var lidt dyrt, men de penge er givet godt ud!
Christine, Hundested (18-08-2004) 

arkitekthjælp Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal igang med en tilbygning af nogle ekstra værelser til vores eksisterende hus. I den forbindelse har vi indhentet tilbud fra 2 byggefirmaer og et arkitektfirma. Alle 3 firmaer har fået stillet målfaste tegninger tilrådighed af os, og de har alle tre afgivet tilbud på baggrund at disse tegninger. Dog har arktikten været behjælpelig med oplysninger omkring arealberegning og skelregler. Arktikten har også lavet nogle målfaste skitser, som dog ikke er blevet brugt. Arkitekten har ikke lavet myndighedsprojekt eller endelige tegninger af tilbygningen. Vi har haft 3 møder af ca. 2 timers varighed med arkitekten.

Vi har valgt et af byggefirmaerne til at lave tilbygningen bla. pga. pris, omfang af ydelsen. Den endelige udformning af tilbygningen har vi selv arbejdet os frem til.

Nu har arkitekten dog sendt os en regning på hvad der svarer til ca. 6% af byggesummen, idet han vil tage sig betalt for møder, udformning af tilbud mv.

Hvad er rimeligt i denne sammenhæng, og er det kotume for arktikter modsat entreprenørbranchen at de tager sig betalt for udformningen af tilbud.
Madsen, Aalborg (02-02-2004) 
Svar:
Arkitekter tilmeldt foreningen PAR, er i princippet underlagt honorarreglerne fra PAR.
I disse regler er det udspecificeret hvad honoraret bør være i forskellige byggesagstyper og i forskellige faser mht. programmeringen, projekteringen, tilbudsudregninger m.v.

Man skelner mellem et skønsmæssigt løst OVERSLAG og et fast TILBUD. Overslaget bør ligge indenfor 15% af hvad arbejdet kommer til at koste dig, mens TILBUDDET er en fast pris som afgiveren hænger på i henhold til udbudsmaterialet hvorpå der er givet tilbud.

Selve OVERSLAGsberegningen er som hovedregel indeholdt i procentsatsen for hver enkelt fase, hvori der er overslagsregler for hvor præcist et overslag skal være uden at det får konsekvenser for rådgiveren/arkitekten. Det kunne være i dispositionsforslagsfasen hvor overslaget bør ligge indenfor +/- 15% af de faktiske omkostninger.

Men udarbejdelse af et fast prisTILBUD der er bindende for rådgiveren er normalt ikke indeholdt i honoraret i henhold til PAR´s honorarregler. Derfor kan han i princippet, og set i lyset af at han ikke "fik sagen", efter min mening godt sende en regning på det arbejde han jo har ydet i forbindelse med sagen.
Du skal ikke tro at byggefirmaet leverer deres tilbudsberegning gratis, de implementerer den blot i din samlede pris til dem som "administrationsomkostninger" der er en del af deres samlede avance.

M.Thomsen, bygn.konst., Hosrsens (09-02-2004) 
Svar:
Hej
Jeg vil ganske kort gerne korrigere for det svar der er givet. Medlemmer af PAR er IKKE underlagt nogen honorarregler. De honorarregler der ENGANG fandtes er kendt ugyldige og ulovlige af Konkurrencestyrelsen, så det er frit marked. Arkitekterne må altså ikke have en fælles "prisliste" for deres ydelser.
Den øvrige redegørelse vedr. overslag og tilbud kan jeg fuldt tilslutte mig.
Man må jo også sige at det er en noget uligevægtig konkurrence at sætte et byggefirma og et arkitektfirma i. Byggefirmaet kan levere det færdige hus og "skjule" honoraret i byggeomkostningerne. Arkitekten kan derimod "kun" levere et projekt til et hus og han har jo ingen andre steder han kan skjule sit honorar, men han skal jo også have smør på bordet. Man betaler jo også sin advokat og sin tandlæge for de ting de yder -og argumentet med at Madsen ikke har brugt arkitektens tegninger er jo ikke ensbetydende med at han har et gratis projekt.
Tværtimod må det da være i alle bygherrers interesse at alle honorarer og fortjenester er åbne tal og ikke skjult i andre ydelser.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (10-02-2004) 
Svar:
Hej Thorsten.
Tak for oplysningen om at honorarreglerne er annulleret, det var jeg ikke klar over.
Dvs. at man så bruger samme praksis som advokaterne: Ingen faste regler for honorar?
Michael T., Horsens (11-02-2004) 
Svar:
Vedr. honorarregler
Når honorarreglerne blev forbudt, var det ud fra Konkurrencestyrelsens ønske om at der ikke må forekomme en fælles prisliste for arkitektarbejde da man i princippet sidestiller en sådan prisliste - selvom den er offentlig - med en form for karteldannelse. Man ønskede at der skulle være "frit slag i bolledejen" og at de frie markedskræfter skulle have lov til at florere. Alså konkurrence imellem arkitektfirmaerne samt tilbudsgivning på arkitektarbejdet ligesom hos håndværksfirmaerne. Resultatet er selvfølgelig at der konkurreres hårdt og nogle firmaer bukker under som følge af for lave priser, dårligt udførte projekter da tiden ikke tillader et reelt stykke arbejde mv.
Jeg håber ikke at der benyttes samme praksis som hos advokaterne - Arkitekter og ingeniører har dog stadig ydelsesbeskrivelserne som kan fortælle hvad der skal laves, kontraktskrivningen med klienten som fastlægger ydelsen og honoraret samt "Almindelige Bestemmelser for Teknisk Rådgivning og Bistand" (ABR 89) der regulerer det juridiske forhold imellem arkitekt/ingeniør og klient.
I kontrakten kan honoraret fastsættes på 3 måder: enten som timebetaling, betaling med fast procentsats af håndværkerudgifterne eller som et fast honorar. Hvad der er den bedste metode kan være vanskelig at vurdere, da det er afhængig af den givne opgave. personlig vil jeg helst være ærlig overfor klienten og bruge en fast timebetaling, da det er den mest reele afregning, både for arkitekten og for klienten - begge får noget for pengene!
Jeg vil også gerne i dette forum slå et slag for at DER SKRIVES EN KONTRAKT MED RÅDGIVEREN. Rigtig mange tvister kunne have været undgået hvis kontrakten var blevet skrevet. Det er desværre tilfældet at det meget ofte er klienterne der ikke ønsker at skrive kontrakten fordi de føler at de bliver bundet op på en rådgiver fordi "man skal jo bare lige ha' et par skitser", og desværre følger rådgiveren alt for tit trop fordi en tabt opgave er mistet smør på brødet!
Arkitekt thorsten Rasmussen, Hellebæk (12-02-2004) 
Svar:
Advokater har en sætning i deres fælles beskrivelser der hedder noget lignende: "Honoraret skal ligge indenfor rimelighedens grænser".
Advokaterne har så en klageinstans (advokatrådet) der så individuelt vurderer om honoraret er "rimeligt" set ud fra opgavens karaktér og honorarets størrelse. Altså faktisk noget der ligner faste honorarer eller anslået timeforbrug.
Jeg er enig med dig i at fri konkurrence kan føre til underbydning og inflation på ydelserne, og at der derved er mange rådgivere der knækker nakken eller helt vælger at gå ud af branchen som selvstændig, fordi det jo kræver en ret kraftig kassebeholdning at skulle konkurrere med de tunge drenge i branchen. Men sådan er det jo også for håndværkerne og andre fagfolk.
Din hovedregel med at tilbyde timebetaling er helt fint. Så er der balance i tingene, men det kræver jo at kunden har tilliden til dig og at kunden ikke bagefter føler sig snydt fordi du måske har udført arbejde der ikke umiddelbart er synligt for kunden i form af opsøgende arbejde eller andet lignende usynlig rådgivning du udfører...
M.Thomsen bygningskonstruktør, Horsens (17-02-2004) 
Svar:
Hej
Klienter der benytter arkitekter der er medlemmer af Akademisk Arkitektforening og dermed kalder sig Arkitekt MAA, kan benytte Arkitektforeningens Retsudvalg til løsning af tvister af den ene eller anden art. Kan tvisten ikke løses i dette forum, kan sagen fortsætte i retten.
Det er klart at der i forbindelse med en sag udført med timeløn også skal være rimelighed i tingene og derfor lægges der også ofte et "loft" på honoraret, ligesom der indgås nogle aftaler om hvad man skal gøre når "loftet" er ved at være nået. "Loftet" aftales ofte også i samråd med arkitekten, og der skal gå ret meget galt og virkelig ske uforudselige ting hvis "loftet" ikke holder.
Det er også rigtigt at samarbejdet med en arkitekt i meget høj grad bygger på en GENSIDIG TILLID, en GENSIDIG KEMI og et GENSIDIGT SAMARBEJDE for at få det rette projekt op at stå. Jeg har selv været ude for at måtte afvise en sag fordi jeg efter det første møde ikke mente at den gensidige kemi var til stede.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (17-02-2004) 

Isolering af hulrum under trægulv Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg bor i et gammelt hus,men det er meget fodkoldt er det lovligyt og en god ide at fylde dette hulrum med polystyrenkugler,bunden er tør
P. Boutrup, Nyborg (02-02-2004) 

Fodpaner til at skjule ledninger?? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har set, at man kan få fodpaneler og dørgerigter som kan skjule ledninger, men hvordan er kvaliteten?? Er der nogle som har erfaringer med den slags eller kender noget til emnet? Jeg har nemlig hørt at de ikke er nær så "gode" som de "normale"?
Dennis Bjørn, Frederiksberg (02-02-2004) 

letboton element armeret med jern Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal sætte en skillevæg op mellem køkken og badeværelse. Da jeg gerne vil kunne pudse denne væg på den ene side, havde jeg forestillet mig at købe et letbeton element armeret med jern, er der nogen der ved hvor sådan et element kan købes?
Ann-Kirstine Nielsen, Frederiksberg (02-02-2004) 
Svar:
Hvis det en skillevæg i almindelig forstand, er der ingen grund til at den er armeret med jern. Multiplader er fine. Hvis du derimod tænker på etagehøje elementer i gasbeton, er de fra fabrikken armeret med en lille smule jern, men dette er, så vidt jeg ved, kun for at styrke dem under transport og håndtering.
Multiplader er lette at pudse, blot skal man huske at "kaste ud" inden man pudser, for at sikre en god bund. Hvis de er muret pænt er de lige til at spartle, dog skal samlingerne være fyldt pænt.
Hvis jeg ikke har forstået spørgsmålet korrekt, eller hvis det er en anden type skillevæg, så skriv lige :-)
btw: Letbetonelementer kan købes i de fleste velassorterede (ikke Silvan) tømrerhandler.

Venlig Hilsen
Kasper!
Kasper, Frederiksberg (02-02-2004) 

Gipsvæg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Kan man på nogen som helst måde pudse en gipsvæg?
Ann-Kirstine Nielsen, Frederiksberg (02-02-2004) 
Svar:
Uden at ville stå til ansvar for noget som helst :-) kan jeg fortælle, at min svoger har udført dette med en hvis succés. Der blev først trukket et lag fliselim f.eks Lip Multiklæb, med en tandspartel (6mm) ud over hele væggen, der derefter blev pudset. (husk at prime væggen inden). Der blev kun trukket et tyndt lag puds på. Jeg ved ikke hvor meget det kan bære, men det skal jo bare dække fliselimen.
Håber du kan bruge svaret :-)

Venlig Hilsen
Kasper!
Kasper, Frederiksberg (02-02-2004) 
Svar:
Med et lag glis filt opnåes samme effekt.
Lars Pedersen (civilingeniør), Hjørring (03-02-2004) 
Svar:
Der er jeg ikke helt enig :-)
Jeg mener ikke filt ligner en pudset væg. Og jeg har set en del filt. Det mangler pudsens spil og "vilkårlighed". Ingen tvivl om at der findes mange pæne glasfilttyper, der kan minde om puds, men de har ikke samme effekt.
Kasper, Frederiksberg (03-02-2004) 
Svar:
Hej Kasper, Tak for hjælpen, jeg tror vi prøver den med fliseklæb, da det kun er en ganske lille væg.
Ann-Kirstine, Frederiksberg (04-02-2004) 
Svar:
Bilka har en maling der ligner puds. 199,- for 10kg. Brug en kalkkost til påføring.
Søren, Hadsten (02-03-2004) 

Hulmursisolering Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvad sker der med de murbindere, som har siddet i muren i 50 år, ved hulmursisolerin, kan de ruste over og væggen vælte.
Jan Nielsen, 6760 Ribe (02-02-2004) 

Kalmar tag/sten Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg ser på et hus som har hvad sælger kalder et Kalmar tag/sten. Hvem forhandler dette tag? Det kommer lys ind ved samlingerne i de 4 hjørner. Skal der kunne det? Huset er fra 1996.
Frank W. Jensen,, Køge (02-02-2004) 

"Utæt" Betonloft. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har et armeretbetonloft i min garage, som drypper med kondensvand, heri den kolde tid, er der mulighed for at gøre det tæt, eller kan man isolere med et eller andet på det. Taget er monteret med nyt tagpap for 2-3 år siden..
Jan Askebjerg Nielsen, 6760 Ribe (02-02-2004) 

knirkende trægulv på 1.salen Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi påtænker at købe et hus, hvor der er bygget 1.sal på i 1984. Der er plankegulv som knager temmelig meget - måske ekstra meget når brændeovnen er tændt - iflg ejer har det ikke altid været sådan - hvad kan man gøre ?
Lone Ipsen, Hvidovre (01-02-2004) 
Svar:
Prøv at lav en søgning med ordet "knirkende" i søgefeltet under "Tips og ideer". Så får du 7 tilsvarende spørgsmål frem, med tilhørende svar. Håber det kan bruges.
Jesper Winther, Herning (13-02-2004) 
Svar:
Giv mig lige et ring. Jeg helbreder knirkende gulve på fuld-tid.

Bjarne Pedersen 4068 5292


Bjarne Pedersen, Kolding (03-11-2004) 

Gulvvarme fra masseovn ? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi vil bygge masseovn og vil gerne trække gulvvarme fra denne ovn !!! Kan det lade sig gøre ?
Jan & Ditte, kisserup (01-02-2004) 
Svar:
Ja, prøv at se på:
www.masseovn.dk
C. W. Jensen, Holstebro (02-02-2004) 

Isolering af stue Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har et hus fra starten af år 1900, som for godt 10 år siden blev hulmursisoleret med glasuld, men synes stadig, at huset virker koldt og derfor ønsker vi at isolere det indvendigt. Hvor meget isolering skal der bruges? Og skal der evt. bruges dampspærre?
Anna Mikkelsen, Aalborg (01-02-2004) 

Stramit Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
I forbindelse med huskøb er vi stødt på et hus, hvor det af diverse papirer fremgår at ydermurerne er i 20 cm stramit. Det materiale har jeg aldrig hørt om og har ikke været i stand til at finde en forklaring noget sted. Endvidere, at der udover de 20 cm stramit er 100 mm isolering. uden nogen kan fortælle mig om det er en hulmursisolering eller hva'. Er der nogle der kan hjælpe.
Martin Nielsen, København (01-02-2004) 
Svar:
Dette burde kunne hjælpe lidt:
www.stramit-int.com
C. W. Jensen, Holstebro (02-02-2004) 
Svar:
hej ...

jeg er Hulmursisolatør.
det er ikke i solering der er tætningen på den yderste væg, så du ik får fugt

steffen voss, snertinge (01-02-2009) 

Utæt karnap Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
HJÆLP, jeg har et gammelt hus med en karnap i stuen , hvor der er en balkon ovenover.
Når det regner drypper det ned fra loftet.
Jeg har forsøgsvis belagt bulvet på balkonen med glasfiber, men lige lidt har det hjulpet. Jeg har haft pillet gipspladerne ned indvendigt, og her kan jeg se at det drypper ned igennem furerne på murstenene som balkonens gulv er bygget af.
Hvad er løsningen: zink, tagpap, træ, eller simpelthen nedlægge balkonen, og få bygget et zingtag med fald ovenover ?



Ole, Haderslev (31-01-2004) 
Svar:
Du kan få svejst 2 lag membrane fra Icopal ovenpå, derefter kan du lægge et lag beton evt. fliser. sørg for at der laves ordentlige inddækninger op af evt. mur og husk fodblik mod tagrende. Dette har jeg lavet en del gange med det ønskede resultat.
servicemanden, nordsjælland (04-02-2004) 
Svar:
fodblik mod tagrende.?? .Mener du at gulvets afslutning ind mod husmuren, skal afsluttes med en aluliste a.la. løskant-profilet fra ICOPAL.
Ole, Haderslev (04-02-2004) 
Svar:
prøv disse link der er nogle detaljer

fodblik ved evt. tagrende:
http://www.icopal.dk

mur inddæknings løsning:
http://www.icopal.dk

hvis du ikke har tagrende, men indvendigt nedløb:
http://www.icopal.dk

hvis du kigger på icopal.dk så led under parkeringsdæk
servicemanden, n (05-02-2004) 

overskydende silicone fyge Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har købt en ejerlejlighed, hvor en af de tidliger ejerer her været meget glad for silicone og ikke særlig god til at glatte dem pænt ud, hvilket har resulteret i klumper og silicone helt op til en cm udenfor hvor det skulle være.
jeg har prøvet rensebenzin og knofedt, men det hjælper ikke særlig meget, det skal lige siges at mine badeværelses fliser er lidt ru så man ikke bare skrape med en kniv.
Er der en god og nem måde af fjerne det overskydende på??
Bjarke, Ølholm (31-01-2004) 
Svar:
Hej

DANA-LIM laver et produkt der hedder: Siliconefjerner.

Jeg mener det føres i : Råd & Dåd
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (01-02-2004) 

Slagregn trænger ind gennem skorsten? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har en forholdsvis nyopmuret skorsten(3 år), der sidder i kip - det hele, inkl. inddækning, er lavet af en prof.
Mit problem er, at der ved kraftig regn og blæst trænger vand ind, som så drypper dels fra murstenene, men også fra de bjælker der "bærer" skorstenen, idet vandet siver ned over dem.
Kan det være slagregnen, der trænger ind og ned gennem murværker, eller er det mere sandsynligt at der er inddækningen der ikke er god nok?
Hvis det kan være det første, hvilke muligheder har jeg så for at gøre noget ved det?

vor der ved
Jacob Dall, Aabenraa (31-01-2004) 
Svar:
Hvis hældningen på dit tag er lav, kan der i princippet godt blive "presset" vand tilbage op ad taget og ind under inddækningen. Jeg tror dog ikke dette er tilfældet, der skal meget til. Det kan også være, at mureren ikke har fyldt studsfugerne(de vandrette) ordentligt, da han murede skorstenen. Skorstene er jo ekstremt udsatte. Dog tror jeg det mest sandsynlige er at det er inddækningen den er gal med.
Kommer vandet ind, inde i skorstenspiben eller løber det uden på?
Kasper, Frederiksberg (01-02-2004) 
Svar:
Hældningen er ca. 45 grader. Jeg et ½ glaseret keramik/tegl-rør lagt omvendt oven på skorstenen for at lukke af, og har fået en ide om, at probelemt måske opstår fordi dette rør ikke dækker skorstenens bredde fuldt ud, og der derfor er ca en halv stens bredde hele vejen rundt, hvor regnvand kan stå, og evt. trænge ned i stenene?
Hvor vandet kommer ind, er jeg lidt usikker på, men der er helt klart uden på skorstenspiben - det virker som om den "sveder" - nærmest hele fladen den første halve meter under taget er fugtig/våd, og vandet nærmest drypper ned derfra
Jacob, Aabenraa (02-02-2004) 
Svar:
Den er svær :-)

Hvis den er lige våd hele vejen rundt er det nok ikke indækningen, da den i så fald ville være mere våd det sted den var utæt. Så hælder jeg mere til den "afdækning" du beskriver. Hvad med at få lagt en rigtig betonafdækning på?? 3 års regn, der suger ned i stenene bliver jo til nogen liter indvendig.
Kasper, Frederiksberg (03-02-2004) 
Svar:
Et bud kunne være at skorstenen skal smøres med en overfladeforsegler ct 14 fra Cerecit henkel.
Kan kontaktes på tlf.75 825333.

Peter Eriksen, Tørring (06-02-2004) 

Her vises 26137-26161 indlæg ud af 31561.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »