» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 26137-26161 indlæg ud af 31070.   « Forrige 25       Næste 25 »

Betonlag over gulvvarme Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa

Jeg er ved at få lavet en tilbygning, hvor der skal være gulvvarme. Mit spørgsmål er i den forbindelse - hvor tykt et lag beton skal der være over varmeslangerne, for at sikre en jævn spredning af varmen?
Du må i svaret meget gerne oplyse, hvorvidt tykkelsen er incl. fliser/klæb der skal lægges øverst.

På forhånd tak
Dan
Dan Kjær dan_dk@hotmail.com, Ejby ved Køge (15-09-2003) 
Svar:
Hej Dan.

Du skal have 5-10cm beton over slangerne, dette anbefales af førende fabrikanter.
Hvis det er muligt vil jeg anbefale at du kommer 7 cm beton over slangerne (incl. fliseklæb og fliser), dette vil give et godt resultat.
Smedefirmaet Zangenberg, Frederiksværk (15-09-2003) 
Svar:
Tak for det kompetente svar.

Et lille tillægsspørgsmål - hvad er den maksimale afstand man må lægge varmeslangerne med?
Dan Kjær dan_dk@hotmail.com, Ejby ved Køge (16-09-2003) 
Svar:
Hej Dan.

Du bør lægge slangerne med en afstand af 300mm.
Smedefirmaet Zangenberg, Frederiksværk (16-09-2003) 
Svar:
Kan man ikke lægge slangerne tættere når bare man opfylder kravet om mindste bukkeradius? Hvor langt skal de normalt ligge fra væggen?
,, , (17-09-2003) 


Dug på termoglas Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har fået monteret en ny dør med et stort termovindue.
I denne tid dannes dug på den udvendige side om natten - i modsætning til de gamle vinduer.
Hvad kan forklaringen være?
Jan Svanevik, Haderslev (15-09-2003) 
Svar:
Jeg går ud fra det er lavenergi-ruder der er monteret i døren.
Der kan af og til dannes kondens på den udvendige side af ruden. Dette sker efter klare kolde nætter især i forår- og efterårsmåneder. Det kan også forekomme om sommeren, men da det hovedsagelig er ved solopgangs tide, vil de fleste mennesker ikke bemærke det. Årsagen til fænomenet er, at det udvendige glas kan blive koldere end omgivelserne på grund af rudens gode isolering, hvorved der kan dannes dug udvendig på ruden. Det er i øvrigt det samme der sker når der dannes dug eller is på bilruderne.
Check evt: www.glas.dk (Under dialog)
B.S., Randers (15-09-2003) 
Svar:
Tak for svaret.
Jan Svanevik, Haderslev (16-09-2003) 

Pris på en tilbygning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg overvejer at købe et hus, men det er for lille og vil derfor gerne spørge hvormeget en tilbygning på ca 30 m2 ca. vil koste (lavet af en entreprenør). Hovedbygningen er lavet af gule mursten og taget er fladt. Der skal selvfølgelig trækkes el og naturgas ud til det ekstra rum, samt have en 2-3 vinduer.
Tak for et hurtigt svar da jeg snart skal afgive et bud på huset.
Steve Klein, København (14-09-2003) 
Svar:
Hej Steve
Du skal nok regne med at det koster ca. kr. 10-12.000 + moms pr m2 for et byggeri i Københavnsområdet. For dette beløb får du en "normal" god standard. M2-prisen kan selvfølgelig stige hvis du benytter mere eksklusive materialer, men jeg vil til gengæld ikke råde dig til at gå på kompromis med en "normal" kvalitet for at opnå billigere pris. Det vil du kun blive utilfreds med på langt sigt. Prisen er selvfølgelig også meget afhængig af hvorvidt tilbygningen skal indeholde bad/toilet eller køkken, da disse rum alene har en væsentlig højere m2-pris.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (14-09-2003) 

arkitekthjælp Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har fået tegnet tegninger hos en arkitekt unden mål på,må jeg selv sætte mål på tegningerne,jeg har betalt 4500 kr for skitserne.
Kent, Hinnerup (14-09-2003) 
Svar:
Hej Kent
Det du har fået hos din arkitekt er et skitseforslag og ikke nogen form for arbejdstegning eller udbudstegning til prisindhentning. Derfor er tegningerne ikke målsat.
Tegningerne kan muligvis bruges til at indhente prisOVERSLAG. For god ordens skyld skal du dog være opmærksom på at det viste projekt på de leverede tegninger i al fremtid er arkitektens ejendom iht. ophavsretsloven. det betyder i praksis at tegningerne elle dele heraf ikke må videregives/sælges til andre uden arkitektens godkendelse.
Du har selvfølgelig lov til at udføre ændringer i det som arkitekten har tegnet, men hvis du sætter tekst og mål på disse tegninger er du selv fuldt ansvarlig for hvad der måtte opstå af fejl og mangler i forhold til en byggeproces, og dit ansvar er efter gældende lovgivning 20 år. Det skal også fremgå af tegningen at det ikke er målsat eller beskrevet af arkitekten, men af dig selv.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (14-09-2003) 

Kan det støbte badeværelsesgulv på 1. sal fjernes igen? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi er ved at nedlægge et badeværelse på 1. sal og vil gerne reetablere gulvet til parketgulv. Betongulvet på ca. 2 x 2 meter er jernarmeret og støbt direkte på/mellem bjælkelaget, der iøvrigt er afhugget for at minimere højden.

Kan betongulvet fjernes igen, og hvordan undgår man afledte skader på huset/det pudsede loft nedenunder?
Hansen, Holte (14-09-2003) 

Paneler med struktur??? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har blændet et par døre i min lejlighed og derved opstår nogle meter hvor der er hul i gulvpanelerne. Jeg ønsker at udskifte mine gamle paneler og skal finde nogle med flot struktur og relativt høje (min 300 mm høje). Det har jeg fået at vide at man ikke kan købe, men at det skal laves specielt til formålet, hvilket jo ikke er billigt.
Spørgsmålet er om man virkelig ikke kan købe flotte paneler nu om dage???
Erik Madsen, København (14-09-2003) 
Svar:
Hej Erik Madsen
Jeg synes at du skal prøve at besøge Chr. P. Dreiager Trælast, Holger Danskes Vej 87 på Fredeiksberg eller på Nyager 5 i Brøndby. Det er nok et af de steder hvor udvalget er størst for fodpaneler.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (14-09-2003) 

Gør Det Selv Spær, en fuser eller hvad? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er der nogen som har kendskab til et firma som hedder Gør Det Selv Spær i Ringsted?
Er det et seriøst firma eller bør man finde en anden leverandør af spær?
Jeg hører gerne om andres erfaring med dette firma, da det jo er en del penge man sætte i indkøbet af spær, så må man jo forvente at alt er ok.
Benny B, (13-09-2003) 
Svar:
Hej Benny
Jeg tror at du har fået "noget galt i halsen" mht. graden af gør-det-selv. Der er formentlig tale om Ringsted Spærfabrik som også LEVERER SPÆR TIL GØR-DET-SELV-FOLKET. Levering og fremstilling af spær er underlagt kontrol og prduktet skal fremstilles på grundlag af en statisk beregning. Derfor udfører spærfabrikken såvel beregning som færdig produktion af spærene. Den statiske beregning skal ligge som bilag til en ansøgning om byggetilladelse hos kommunen. Kig evt. på www.ringstedspaer.dk

Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (16-09-2003) 

Isolering af aftræksrør Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa!
Er der nogen der kan fortælle mig, hvad man isolerer aftræksrør fra emhætte og udsugning på badeværelse med. Og hvordan?
Peter, Horsens (13-09-2003) 

Isolering af aftræksrør Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa!
Er der nogen der ved hvad man isolerer aftræksrør fra emhætte og fra udsugning i badeværelse med???

Peter, Horsens (13-09-2003) 
Svar:
Hej

Jeg plejer at bruge en 30 mm Måtte 2 fra rockwool.

Skær den af i rørets længde + ca. 10 cm.
Fold den omkring røret og bind galv bindetråd (på pind) omkring (ej for stramt), og sørg for at isoleringen er tætsluttende både ved tag og loft.
Hvis du starter forneden med tråden, afslutter du med at binde omkring en lægte foroven, så isoleringen fastholdes.
www.tømrermesteren.com, jebjerg (13-09-2003) 
Svar:
Hej Peter
Ud over kondensisolering skal du også opfylde etageadskillelsens krav til brandisolering. Hvis du bor i et enfamiliehus og røret skal trækkes op igennem et ikke udnyttet tagrum, skal etageadskillelsens overflader udføres med klasse 2 materialer (K D-s2,d2) og isoleringen skal være i klasse A materialer (B-s1,d0). Betegnelserne i paranteserne er de ny europæiske brandklasser som trådte i kraft 1. marts 2002. Mineraluldsisolering overholder klasse A.
Jeg vil mene at kanalerne skal isoleres med 50 mm aluarmeret rørskåle der fastholdes med henholdsvis specialtape og varmforzinket ståltråd eller 50 mm mineralulds-trådvævsmåtte der fastholdes med varmfozinketståltråd. Det er også vigtigt at påpege at selve røret skal have en brandmodstand og udføres af min. 0,5 mm zinkplade. Det dur altså ikke med flexslanger som man ofte ser på mange lofter!
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (14-09-2003) 

Ydervægskonstruktion Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal til at bygge til, og vil i den forbindelse godt høre om der er nogen kommentarer til denne konstruktion:
108 mm skalmur
30 mm uventilleret mellemrum
vindpap
150 + 50 mm isoleret træskeletkonstruktion
dampspærre 50 mm inde i konstruktion.
12 mm x-finer
13 mm gipsplade

På forhånd tak
C. W. Jensen, Holstebro (12-09-2003) 
Svar:
Hej

Hvorfor bruge 12 mm x-finer og 13 mm gipsplade ??
Jeg ville bruge en 15 mm fermacell fibergips istedet, prøv at kigge på www.fermacell.dk
Vindpappen kan erstattes af 9 mm RV plade fra danogips.
Ellers ser det fornuftigt ud.
Allan Boje, Odense SØ (14-09-2003) 
Svar:
Hej
Tja, hvorfor x-finer? Fordi jeg ikke gider noget bøvl med ophængning af diverse ting og sager, og gips fordi den har den fine spartelkant.
Såvidt jeg kan se, så skal der stadig bruges specielle plugs ved befæstigelse i fermacell-pladerne, men jeg er ikke sikker.
Dybest set, så var det også mest det med det 30 mm uventillerede mellemrum og vindpappen, som jeg ikke var helt sikker på, da det ikke er den slags konstruktioner jeg opererer i til hverdag.
C. W. Jensen, Holstebro (15-09-2003) 
Svar:
Hulrummet mellem skalmur og vindpap skal være ventileret både foroven og forneden.
Forneden kan ventilationen ske gennem åbne studsfuger i nederste skifte - min. 2 pr. meter.
Opmuringen skal ske uden nedfaldende mørtel i hulrummet, der kan lukke for hullerne.
Susanne Fast, Varde (15-09-2003) 
Svar:
Hej C.W. Jensen
Hvorfor murer du ikke hele væggen op på god gammeldags manér som en 36 cm hulmur. Det er jo en konstruktion man ikke går galt i byen med og du slipper for alle betænkelighederne omkring vindpap, isolering, dampspærre, dugpunkt, føring af elinstallationer mv., og du ender med en smuk væg som du kan pudse, filtse eller lade stå blank.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (15-09-2003) 
Svar:
Til Susanne, det tænkte jeg nok, men var ikke sikker, tak for det.
Til Thorsten, tja, af mange grunde og det er ikke sikkert alle er lige velbegrundede.
1. Jeg kan ikke mure selv, og skal derfor have håndværkere på. Jeg er bange for det bliver for dyrt i forhold til budget, ikke undersøgt endnu, men det bliver det.
2. Jeg er ikke bange for det andet med isolering, vindpap, dampspærre, installationer m.v. det har jeg prøvet før, og det rækker min egen uddannelse også til. Hvad jeg ikke skrev til konstruktionen er, at skeletkonstruktionen fylder ud mellem en søjle-/bjælkekonstruktion af stål, som jeg har nem adgang til, og så giver det nogle friheder rent konstruktionsmæssigt, som ellers ville være svære at løse (ikke umulige, men svære)
Ellers mange tak for inputtet.

Nu jeg er ved det, der er ikke længere begrænsning på mængden af underhåndsbud man kan indhente, eller hvad?
C. W. Jensen, Holstebro (16-09-2003) 
Svar:
Hej C.W
Det forstår jeg altsammen godt - så vil jeg også gøre det samme som dig.
Susanne har ret mht. ventilation af skalmuren.
Nej, som privatmand må du indhente så mange underhåndsbud som muligt. På et tidspunkt talte jeg med en person i Byggestyrelsen netop om dette spørgsmål og fik svaret: "Man må gøre lige hvad f..... man har lyst til".
Du skal blot være opmærksom på at du ikke angiver noget bestemt afleveringstidspunkt for dit udbudsmateriale, men blot skriver at du ønsker at få prisen INDEN en eller anden dato. Det er det faste klokkeslet der bl.a. giver definitionen på en licitation.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (16-09-2003) 

Vandlås i regnvandsbrønd ? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi planlægger at lave en regnvandsløsning med faskine for 4 afløbssteder på hus og garage. Planen er at lave to regnvandsbrønde under de to afløb og to tørledninger der tilsluttes de to brønde. Fra brøndene er der selvsagt forbindelse til faskinen. Skal der være vandlås på afgangene fra brøndene ?
Ulla Thomsen, København (11-09-2003) 
Svar:
Hejsa Ulla

Prøv at kigge på www.wawin.dk
De har en okay installationsvejledning.
Erik Andersen, Råd&Dåd, Skibby. (12-09-2003) 
Svar:
Hejsa Igen Ulla

Dit spørgsmål blev egentlig ikke rigtigt besvaret....sorry !
Hvis kassetterne bliver fyldt op, er der simpelthen for få.
Du skal selvfølgelig også være sikker på at den omkringliggende jord kan opsuge vandet, selv med "stødlageret", i form af kassetter.
Erik Andersen, Råd&Dåd, Skibby. (12-09-2003) 
Svar:
Hej

Som jeg forstår det vil du etablere 2 stk tagbrønde med sandfang og vandlås hvor der tilsluttes 2 stk tørledninger.

Det er ikke tilladt at lave anboringer på alm. tagbrønde, så jeg vil forslå at der laves fælles ø 315 mm sandfangsbrønd med vandlås, udfør så alle 4 ledninger som tørledninger.
www.tømrermesteren.com, jebjerg (12-09-2003) 

Udluftning i badeværelse Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vores badeværelse er uden vindue, men med udluftning gennem rør til tag.
Jeg vil nu montere en dukavent B10 fugt-ogtidsstyret ventilator.
der er 3 monterings steder benævnt SL-N-L, men der er kun 2 ledninger.
Må jeg sætte en lus imellem SL og N ?
James R. Vesterlund, Bjæverskov (11-09-2003) 
Svar:
Hej James,
N: Neutral(nul) normal blå ledning. L: Fase normal brun eller sort, SL: anvendes til konstant strøm. Der må IKKE monteres en lus imellem SL og N. I øvrigt bør du være påpasselig med hvad du selv monterer af elartikler, der er klare regler for hvad man må og ikke må.
B.S., Randers (11-09-2003) 
Svar:
Hej B.S
Tak for dit svar.
Jeg ved godt at der er regler, som du nævner.
Der er bare sket det,at det er ventilator no 2 som skal monteres. Den første blev monteret af en elektriker, men kun med blå og brun ledning altså intet i SL.
Ventilatoren virkede fint et stykke tid, dog uden der var lys i den lille røde diodelampe.
Så pludselig kørte den konstant og jeg regnede med at det var pga af en monteringsfejl.Nu har jeg så købt en ny og tænkte at jeg selv kunne montere den, med lidt råd fra denne gode adresse.
Det gør jeg nok ikke alligevel da jeg ikke ved hvor jeg skal tage denne"konstant strøm" fra.
James R. Vesterlund, Bjæverskov (11-09-2003) 
Svar:
Hej James,
Det er ikke nødvendig at have konstant strøm, du kan godt nøjes med 2 ledninger, nul og fase. Dog vil ventilatoren så kun virke når der er strøm på fasen, hvis denne er "taget" fra f.eks. lyset i badeværelset, vil ventilatoren således kun køre når dette er tændt.
B.S., Randers (11-09-2003) 

Hældning på carport Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg overvejer at bygge en carport. Men på den udvalgte areal falder terrænet stærkt ind mod en ladebygning (jeg vil have carporten vinkelret på bygningen).
Er der en tommelfingerregel om maksimal hældning.
Kresten Hartvig Klit, Frederiksværk (10-09-2003) 
Svar:
Hej Kresten
Jeg går ud fra at det er terrænets hældning som du efterlyser en maksimal hældning på.
Der er ingen regler for nogen hældning. Det er alene en vurdering fra din side på hvor meget hældning du synes din bil kan stå parkeret med. Hvis jeg skulle give dig et fingerpeg på et eller andet ville jeg vælge en hældning på max 1:20, altså 5 cm stigning pr meter. Denne hældning er den maksimale hældning når vi taler om regler for niveaufri adgange og ramper for kørestolsbrugere. Det kan jo være et praktisk udgangspunkt for dit forehavende.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (15-09-2003) 

Betalings " regler" Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej !!!

Da vi skulle bygge vores hus bredere, har vi fået en entreprenør til at lave vores kloark og funderment. Udover at hans slut pris er 26.000 ekskl moms. dyrere end det oprindelige tilbud ( har bla.brugt rigtig mange timer på at flytte rundt på muld, på et arial 10X 15 meter)Så har han ikke sat kloark og regnsvands brønd i højde med det aftalte niveau. Har ikke støbt afretterlag i bad og bryggers. Og har heller ikke støbt efter indlæggelse af kloark til køkken. I hans tilbud står NYT kloark , men han har genbrugt en del fra det gamle, uden at trække det fra i tilbudsprisen. Regningen er forfalden men vi har ikke lyst til at indbetale over 100.000 kr. før han har udbedret det manglende......( kan nogen forstå det ?)
Har vi ret til at tilbage holde pengende indtil tingene er bragt i orden???

Entreprenøren siger at han først vil lave det når vi har indbetalt...?!!!

Hva`gør en klog???
Holgersen, Køge (10-09-2003) 
Svar:
Hej Holgersen
Du er desværre havnet dér hvor mange selvbyggere gør (og for den sags skyld også professionelle byggefolk) og det jeg skriver til dig kan meget let gå hen og blive noget "bedrevidende" og "set i bakspejlet" osv., men jeg er nødt til at gå lidt systematisk frem fra starten og stille dig en række spørgsmål som du så kan svare på for dig selv.
Har du givet din entreprenør noget skriftligt materiale på hvad han skal udføre? Beskrivelse, tegninger, mængder mv.?
Har din entreprenør besigtiget din grund inden han afgav tilbud?
Er det et overslag eller et tilbud du har modtaget?
Har du modtaget hans tilbud skriftligt og er det fyldestgørende i forhold til det aftalte samt er det opdelt i forskellige arbejder?
Har du accepteret hans tilbud skriftligt?
Er der nogen betingelser knyttet til hans tilbud - brancheforening, BYG eller lign. og hvad står der her?
Har du bedt om de ting han afleverer?
Har du bedt om andre ting undervejs i byggeriet? Hvis du har ændret en masse (ikke tillægsarbejder!), annullerer du i princippet det afgivne tilbud.
Når entreprenørens arbejde er færdigt og klar til aflevering laver man en mangelgennemgang med ham (skriftligt!) og de ting der ikke er udført som aftalt skal rettes inden en bestemt dato.
Har han fået penge undervejs eller er det en samlet slutregning?
Har entreprenøren stillet nogen form for garanti og er arbejdet aftalt udført i henhold til AB92?
Hvis du kan svare med et fornuftigt svar på de fleste af disse spørgsmål, vil jeg simpelthen skrive et brev til ham og gøre ham opmærksom på alle de ting han har udført anderledes end det aftalte - evt. et bilag i form af en mangelliste. Samtidig vil jeg også skriftligt gøre ham opmærksom på at hans faktura ikke stemmer overens med det aftalte/accepterede tilbud og at den ikke kan accepteres som følge deraf. Du skal også fastsætte en dato for hvornår tingene skal være rettet. Hvis han er medlem af en brancheorganisation, vil jeg rette henvendelse til dem og forelægge dem problemet.
Men jeg vil under alle omstændigheder ikke udbetale mere end hvad tilbuddet lyder på, men kun på betingelse af at de lovede ting er udført. Det er muligt at din entreprnør vil forsøge sig med incasso på det resterende beløb, og i så fald vil jeg gå til en advokat for at få råd.
Jeg håber at din entreprenør er en fornuftig mand der er til at tale med om tingene. Forholdet skal nødig gå hen og blive til aggresive modsætninger der kun kan kommunikere igennem en advokat.
Jeg håber at du i første omgang kan bruge dette - ellers skriv igen.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (10-09-2003) 
Svar:
Hej Igen!

Tak for dit svar Thorsten Rasmussen.

Til dette kan jeg svare : Han har ikke besigtiget grunden før han gik i gang med arbejdet. Han har kun i sit skriftelige tilbud skrevet : i forhold til tegninger der er udleveret. Tilbudet er ikke udspecificeret ud i del arbejde mm. Han har fået et sæt tegninger med kloark beskrivelse osv. Hvor vidt han er en fornuftig mand er ikke til at sige men da vi telefonisk gjorde ham opmærksom på vores synspunkter, lagde han røret på med beskeden : vi har ikke mere at tale om før beløbet er indbetalt , og ellers kun skrifteligt. !?!!!!
Så vidt jeg ved er det vel ham der har bevis byrden eller hvordan ???

Men som det er nu, har vi heller ikke lyst til at have en " aggresiv" entreprenør til at komme igen !

Vi må vel skitsere et brev og sende til ham...
Holgersen, Køge (10-09-2003) 
Svar:
Hej
Ja, skriv et brev til ham og lad det være en slags "Afleveringsforretning" med et bilag af den omtalte "Mangelliste" hvor du remser de ting op som ikke er udført efter aftalen.
Lad være med at nævne hans faktura, men focuser udelukkende på det aftalte tilbud og den ydelse der er udført i henhold til dette.
(Jeg håber at det er tilfældet at han ikke har udført andet end det du har bedt om i henhold til tilbuddet - altså ingen ekstraarbejder eller ændringer hen ad vejen i det aftalte).
Det er rigtigt at det er ham der skal bevise at han har udført arbejde, som du har bestilt, for det ekstra beløb.
Ring evt. til mig, hvis der er detaljer vi skal tale om 49708053.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (10-09-2003) 
Svar:
Tak for dit tilbud Thorsten Rasmussen.

Jeg vil gerne høre din mening i forhold til afretterlag.! Entreprenøren siger at det ikke er almindeligt at lave afretterlag !!
Men dette har han gjort i nogle af rummene bare ikke i bad og bryggers. Da han bliver konfroteret med vores undren - svarer han at det ikke er almindeligt og at man da ikke gør det når der er trukket rør/ vand/ kloark i gulvet!!! Har han ret ???? I at det ikke er almindeligt ?
Holgersen, Køge (11-09-2003) 
Svar:
Hej Holgersen
Din entreprenør har både ret og uret, set ud fra den betragtning at det ikke er ham (betonentreprenøren) der skal udføre badeværelsets og bryggersets færdige gulvbelægning. Det er noget sludder når han begrunder det med rørtrækning osv.
I de pågældende rum udføres der altid et afretningslag af en eller anden form, men da begge rumtyper betragtes som vådrum, hører afretningslaget sammen med vådrumsmembransystemet og den færdige flisebelægning.
Afretningslaget er et "mørtellag" med faldopbygning mod afløb, der udlægges ovenpå betonlaget og danner dermed underlag for den membranopbygning der skal udføres i henhold til "By & Byg" Anvisning 200.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (11-09-2003) 
Svar:
Hej!
Du har i skyndingen "glemt" at skrive hvad den pågældene entrepenør hedder, så andre ikke falder for fristelsen til at bruge den samme som Dig, har Du prøvet med den gratis advokathjælp som findes, det kan værre at Du kan få et godt råd her, held og lykke med sagen.
Benny B., (13-09-2003) 

støbt gulv Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har en krybekælder og vil ha støbt gulv istedet og lagt gulvvarme over fjernvarmen, hvordan skal vi gå til det? hvad lægger man lag for lag?
Rasmussen, Horbelev (09-09-2003) 
Svar:
Hej Rasmussen
Hvad består din nuværende gulvopbygning af, og jeg går ud fra at du stadig vil beholde din krybekælder?
Hvor stort areal taler vi om? Er det nogle enkelte rum eller f.eks. kun vådrum?
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (11-09-2003) 
Svar:
jeg er ikke helt sikker på selve opbygningen men mener at vores trægulv viler på strøer og ikke andet, der er ikke isoleret under. Nej vi vil ikke beholde krybekælderen men isolere og så støbe op og lægge gulvvarme der kører over fjernvarmen. Det gælder alle rum dvs ca 150m2.
Rasmussen, Horbelev (22-09-2003) 

Badeværelsesgulv på 1. sal Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal lave badeværelse på 1. sal. For ikke at forøge gulvhøjden, har vi tænkt os at skære 6 cm. af bjælkelaget. Bjælkerne er 170 mm. tykke og bliver dermed reduceret til 110 mm. For at kompencere for dette forestiller vi os at lægge 100 mm.I jern i parrelt med bjælkelaget. Det drejer sig om 4 bjælker. Spændet er på 3.60 m.og bjælkerne vil hvile på bærende mure. Gulvet i badeværelset bliver ca. 2 meter bredt, lavet af Svalehaleplader med varme og beton.
En anden løsning vi kunne forestille os var et spænde U jern på siden af de afskårne bjælker + 50 cm. i hver ende.
Er nogen af de 2 forslag mulige? Alternative løsninger er velkomne.
Tony Tim, Hesselager (09-09-2003) 
Svar:
Hej Tony
Det du er i gang med vil jeg ikke på nogen måde kommentere rigtigheden af. Det vil være alt for risikabelt at sige god for løsningen. Det er et rent statisk problem som du bør gå til en rådgivende ingeniør med og få ham til at beregne. Han kan ret hurtigt sige dig om dit forehavende kan lykkes når han ser en tegning af etagen og ved hvilke vægge der er bærende og kender bjælkeretning mv. Få hans svar skriftligt i tilfælde af evt. fremtidige problemer. Det er værd at ofre penge på en sådan ingeniørforespørgsel, da dit hus og kommende badeværelse formodentlig skal kunne holde i rigtig mange år. Jeg kan sige dig at ikke engang en arkitekt vil tage stilling og ansvar for det - også han vil spørge en ingeniør til råds! Du skal jo også være opmærksom på at du øger din vægtbelastning en hel del indenfor et relativt lille område.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (10-09-2003) 

Dørgreb til indvendige døre Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg er på jagt efter nogle dørgreb fabrikeret af HEWI.
Kan i oplyse mig om eventuel producent-, grossist- eller forhandler adresse?
Niels Søltoft, Svendborg (09-09-2003) 
Svar:
Hej Niels
Hewi er et tysk fabrikat, og meget udbredt i Tyskland, så der kan du stort set få det allevegne. I Danmark er det mindre udbredt, men der findes en importør af det: MariTeam A/S med telefon 39186644
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (18-09-2003) 

Hulmursisolering Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vores hus fra 1936 er hulmursisoleret med glasulds granulat. Dog har vi set, under diverse ombygninger i huset, at der kan mangle isolering nogle steder. Vi har ikke de store problemer med at holde varmen, når alt er taget i betragtning. Det er jo et ældre hus, som ikke bare kan/skal "pakkes ind" i alverdens isoleringsmaterialer. I et værelse mod nordvest, kommer der fugt/skimmel i hjørnet af værelset, ved gulvet og loftet af rummet. Vi tror det kan skyldes, at hulmursisleringen måske er faldet sammen eller er mangelfuld, men et af vores familiemedlemmer mener, at det kan skyldes at ydermuren trækker fugt fra ydersiden af muren og ind på værelses-siden af indermuren, med isoleringen som mellemled. Vi står derfor i den situation, at vi kan vælge at lave nogle huller i muren, for at se, hvordan det ser ud, der inde bagved. Men hvad skal vi så gøre?, skal vi vælge at få hulmuren fyldt med ny isolering, eller skal vi fjerne den isolering, der måtte være i dette hjørne. Hvor brugt var det i 1936 at anvende fugtspærre i ydermuren, hvor muren står ovenpå soklen? Vores familiemedlem mener, at det kan være en mangelfuld fugtspærre, ved murens sokkel, der er årsagen. Og hvad gør vi så? Håber der er nogen, der kan give os et givigt svar, så vi kan komme fugten til livs.
Peter Christensen, Farsø (09-09-2003) 
Svar:
Hej Peter
Sådan som jeg ser det, har du 2 problemer du skal løst/undersøgt og du bliver her nødt til at gå lidt systematisk til værks.
For at få et overblik over situationen, synes jeg at du skal kontakte et firma der udfører termografering, for at få taget billeder af dine facader så man her kan se varmeudstrålingen/infrarøde stråling fra dine facader. Med dette overblik kan du bedre vurdere om din eksisterende isolering er ok, om der er huller og hvad der så skal gøres.
Fugtproblemet er typisk for ældre huse hvor man ikke tog særlige forholdsregler for den slags, men blot byggede et fundament. I 1936 kendte man også til at indlægge en fugtisolering imellem fundament og murværk, men den kan meget vel være mere eller mindre forsvundet efter næsten 70 år.
Fugten i fundamentet og dermed fugtopstigningen i murværket er forårsaget af vandtryk fra jorden og dette kan delvis fjernes ved at grave fri omkring fundamentet og isolere/dræne fundamentydersiden samt lægge en drænrørsledning der føres til regnvandsbrønden. Dernæst skal man have retableret fugtspærren imellem fundament og murværk. Der findes forskellige metoder for dette: udfræsning af fugen og ilægning af nyt murpap, indskydning af tynd rustfri stålplade vha trykluft, injicering af fundamentet med silicone/vandglas, vha elektro-osmose mv. Jeg kan anbefale dig arkitekt Søren Vasegaards bog "Bogen om Huset" hvor disse metoder er beskrevet.
Men start med en termografering.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (15-09-2003) 
Svar:
Hej Peter
Du skriver at der på væggen optræder fugt/skimmel. Dette er en indikator på at der optræder for høj fugtighed i rummets luftfugtighed, og dermed også i væggens organiske materialer (tapet eller lignende). Skimmelsvampevækst optræder på organiske materialer der har et fugtindhold på 20% eller derover, og formerer sig bedst ved temperaturer mellem 22 og 32° C. Der er ikke fare for at der trænger fugt ind fra formuren, med isoleringen som "mellemled". Glasuld er ikke et "sugende" materiale. Derimod kan der være flere andre grunde til at der optræder høje fugtforhold.
1. Du skriver at huset er blevet efterisoleret med granulat. Hvis der enkelte steder i hulmuren optræder hulrum uden isolering, vil der her opstå "kuldebroer". Her vil der opstå kondensdannelser. (Den varme bagmur vil møde kold luft, og der vil inde i hulmuren dannes kondens) Disse kondensdannelser vil være værst når der er størst forskel mellem indetemperaturen og udetemperaturen. Der vil ved sådanne kondensdannelser normalt også opstå "dug" på indersiden af vindues ruder i rummet?!
2. Hvis der er huller gennem bagvæggen direkte ind til hulrummet, vil "indeluften" trænge direkte ud i de koldere omgivelser, og der vil her ske en kraftig kondensdannelse. (kan måles i liter vand!!!) Så hvis du har tænkt dig at lave nogle huller i jeres bagmur, så husk at lukke dem grundigt til igen!!
3. Som Torsten Rasmussen nævner, kan opstigende grundfugt også være problemet, pga. manglende fugtspærre mellem sokkel og murværk.
4.Eventuelle utætte installationer kan også have betydning!?
5. Utæt tagkonstruktion, tagrende eller nedløbsrør???
Midlertidige foranstaltninger, ved kondensdannelse, kan være at sænke temperaturen i det pågældende lokale, således at forskellen i inde- og udetemperaturen ikke er så høj. En nedbringelse af rummets luftfugtighed, bla. ved at øge ventilationsforholdene. En rumaffugter kan også være en midlertidig løsning. For at løse problemet kan i som nævnt i tidliger svar af Thorsten Rasmussen, få foretaget en "termofotografering" af ydervæggens isoleringsforhold. Dette vil give jer de ønskede oplysninger om hulrumsisoleringen. Hvis dette ikke løser problemet, vil jeg råde jer til at søge professionel hjælp, f.eks hos et arkitektfirma.
Mads Søndergaard, Bygningskonstruktør Stud., København (16-09-2003) 

udskiftning af tag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal ha ny tag på mit hus.
Det gamle tag er bølgeetanit, men jeg vil gerne have sort betontagsten.
Der skal også udskiftes tagrender,gerne til galvaniseret stål render.

Spørgsmålet er nu: Hvad koster det?
tagfladen er ca.100m2 uden skotrender, men med 2 udluftninger (køk og bad), og 1 skorstens inddækning.Tagrender er ca.2*12 meter,der skal også ny vindskede og underbrædder på. Der skal bruges stilas da der er høj kælder. På¨forhånd tak.

John Mikkelsen, Grundfør (08-09-2003) 
Svar:
Hej John,
En bekendt af mig har lige fået udført tilsvarende til en samlet pris af ca. 160.000. Der var dog en del forhold, der skulle rettes op, hvilket anslået har fordyret projektet med 30-40.000.
MEN du skal være opmærksom på, at du går fra let tag til tungt tag, så dine spær er muligvis ikke dimensioneret til dette!!! Og i givet fald taler vi helt andre priser...
Jan R., Holstebro (09-09-2003) 
Svar:
Hej John
Jeg vil også anslå at dit nye tag vil komme op på ca. 160-200.000 incl. moms. Det er jo ikke bare et nyt tag der skal udføres - det gamle tag incl. lægter skal jo først tages af og skaffes af vejen, og da det formodentlig er asbestholdige plader, kan de ikke bare kastes ned i en container, så stilladsopstilling, nedrivning, bortkørsel og deponering på affaldsdepot er ikke uvæsentlige udgifter.
Men, som Jan R. skriver: vær opmærksom på om din tagkonstruktion kan bære det nye tag.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (10-09-2003) 
Svar:
Hej John.En ven af mig har lige fået udført samme arbejde som dig og arbejdet var af 1.klasses arbejde. Han fik fjernet det gamle tag, lægter, spærene blevt retet op, der blev lagt undertag, nye lægter, 4 nye indskud, opsat stillads m.m. til en pris af kr. 1.100,- pr. kvm incl moms. Send en mail til mig hvis du vil videre med dette tilbud.
Michael Christensen, Frederiksværk (24-09-2003) 

Kitning af gamle vinduer Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I forbindelse med renovering af et sommerhus fra 1925 vil vi bevare de gamle sprossevinduer. For at få de mange lag maling af vinduesrammerne, bliver det nok nødvendigt at tage glassene helt ud.
Jeg har fået fortalt, at de skal kittes fast igen. Er det noget, man selv kan binde an med, eller skal det overlades til professionelle??
Lars R., Vejle (08-09-2003) 
Svar:
Det kan du sagtens gøre selv, bare du er lidt omhyggelig med det.
Du skal bruge linoliekit, du kan blande lidt kridt i, hvis du synes det er meget vådt/blødt. Ellers bruges kridtet til at rense de fedtmærker væk, som kittet efterlader.
God arbejdslyst
C. W. Jensen, Holstebro (09-09-2003) 
Svar:
Du skal for øvrigt huske, at glasset skal stiftes fast inden kitning påbegyndes, så kan du nemlig hænge vinduesrammerne på plads efter endt kitning, men det er noget du skal være påpasselig med, hvis du ikke har de specielle kobberstifter, som glarmestre bruger. I værste fald skal du skære nyt glas.
C. W. Jensen, Holstebro (09-09-2003) 
Svar:
I boghandlen kan du finde denne bog "Gør-Det-Selv gamle vinduer": www.byggeri.dk
Lotte Nielsen, Albertslund (16-09-2003) 

Hånd strøgne teglsten Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har lige købt et gammelt hus fra 1840 som er muret i gamle hånd strøgne teglsten. Enkelte sten er nedbrudte og bør derfor udskiftes.
Er det muligt at finde nye/brugte sten, som er magen til de gamle sten, således reparationerne ikke kan ses?
Palle, Ribe (08-09-2003) 
Svar:
Prøv www.gamlemursten.dk
Jettie Nielsen, Egernsund (09-09-2003) 

Blænding af dør Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
jeg vil gerne fjerne en dør, - sætte en plade i og brue den modsatte side til skoskab. Hvordan undgår jeg at pladen kan ses på den side hvor der ikke er skab? En gipsplade, eller andet? Hvordan sættes den fast?
T.P.Nielsen, Valby (07-09-2003) 
Svar:
Gipspladen er ret genial, idet den er nem at forarbejde (og dermed kan tilpasses ret præcist til dine - formodentligt - pudsede vægge). Du kan få gips i 10 og 12,5 mm.
Har gjort det flere gange og det plejer at passe ret godt med tykkelsen, hvis man ikke fjerner karmen.
Hvis du bor i lejlighed skal du være opmærksom på flugtveje - kontakt evt. brandmyndigheden.
Jan R., Holstebro (08-09-2003) 
Svar:
Fint nok, men jreg vil tage karmen af så det ikke kan ses at der var en dør, - hvordan undgår man at gipspladen kan ses gennem tapetet? Og hvordan sætter man den fast?
T.P.Nielsen, Valby (08-09-2003) 

hvordan bygger man en trappe? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej.
Vi skal til at bygge om, og så ville jeg høre om der er nogen, der har erfaring med selv at bygge trapper?
Det skal være en 1/4 svings trappe med et repos et stykke oppe. Selv har jeg tænkt mig at bruge limtræ til siderne og noget mørk træ (måske Nyaton,eller mahogni) til trin og repos, men hvordan gør man den stærk nok til at kunne bære? Hvilke dimensioner skal træet være? Og hvilke skruer og lim skal man bruge?
Martin Pedersen, Aalborg (07-09-2003) 
Svar:
Hej Martin
Du er nu ved at bevæge dig ud på ganske dybt vand hvis du ikke i forvejen er håndværker og jeg vil som det allerførste råde dig til at få fat i en lærebog for tømrere om trappebygning - Du kan sikkert få fat i noget materiale på tømrerskolen på teknisk skole i Ålborg. Prøv at kontakte den pågældende faglærer.
Dernæst skal du have målt op på det pågældende sted hvor din trappe skal være, og have den tegnet op på et stykke papir.
Så kommer tømrerens arbejde: Optegning af trappen med de enkelte dele i mål 1:1 i "sand størrelse" på en stor krydsfinerplade på gulvet. Sand størrelse betyder at vangerne er tegnet op således at det er den rigtige længde og bredde man ser, og ikke som arkitektens plan set fra oven.
De enkelte trappedele: vanger og trin produceres nu efter planet på gulvet og trappetrin samt stødtrin stemmes (stemmejern eller håndoverfræser) stramt ind i vangerne. Det er meget vigtigt at det passer perfekt sammen.
Hvis der er tale om flere vanger samt et hovedstykke, samles dette med trappebolte.
I en 1/4 svingstrappe udlægges trinene efter en ganglinie ligesom trin der drejer optegnes efter en trappeskala. Vangerne har jo også et svung alt efter hvordan trinenes vinkel rammer ind på fladen. Hvis trappen skal have et svunget hovedstykke, skal dette udføres på en lidt speciel teknisk måde ved skæring af underside og overside med en svejfsav.
Du kan selvfølgelig også vælge at udføre trappen som 2 lige løb med en repose på det sted hvor du skifter retning. Det er selvfølgelig væsentlig nemmere, men det fritager dig ikke for optegning på papir i f.eks. mål 1:20 og derefter i sand størrelse.
Jeg håber ikke at jeg har skræmt livet helt af dig - det er dejligt selv at kunne præstere så vanskelige ting. Jeg vil regne med at vangetykkelse og trin skal være min. 45-50 mm i tykkelse og bredden er afhængig af din trappes grund og stigning, men "tømrerbogen" giver dig svar på mange af disse ting.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (07-09-2003) 
Svar:
Hej Thorsten.

Tak for dit svar. Du løser mange af mine spørgsmål, jeg har netop sendt en forspørgsel på bogen til teknisk skole.
Jeg regner men at lave trappen som 2 lige løb, med firkantet repos.
Martin Pedersen, Aalborg (08-09-2003) 
Svar:
Hej Martin
Det lyder godt hvis du kan få fat i noget fra Teknisk Skole. Hvis du så får yderligere spørgsmål eller problemer må du skrive igen, så skal jeg prøve at hjælpe dig så godt jeg kan. Måske har du allerede fulgt lidt med i de tidlegere indlæg her på stedet, der har været en del om trapper.
Iøvrigt skal du vel også have lavet et hul i dit etagedæk, eller det der i forvejen? Hvis ikke, kan det også godt give dig noget arbejde, især hvis du skal til at lave udvekslinger i et bjælkelag mm.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (08-09-2003) 
Svar:
Hej Martin
Er det lykkedes for dig at få noget materiale om trappebygning? Ellers er du velkommen til at ringe til mig 49708053.
Mvh.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (24-09-2003) 

Ventilation på hanebåndsloft Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Da der i tilstandsrapporten står beskrevet at der på grund af efterisolering er utilstrækkelig ventilation på hanebåndsloft skal jeg have sat nogle riste i begge gavle, jeg er i tvivl om hvor de skal sidde, så højt oppe som muglig ? eller lige over loftet ?
Karl Andreassen, Søllested (07-09-2003) 
Svar:
Hej Karl,
Der er ingen krav om hvor højt riste skal sidde. Men den bedste udluftning fås ved at placere dem så højt som muligt, endvidere undgår man problemer med vandindtrængning. En løsning kunne også være ventilationshætter/tagrumsudluftning monteret i taget.
Benny S., Randers (09-09-2003) 

Køkkenvask i glasfiber Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har en køkkenvask i glasfiber. Problemet er at vasken efterhånden er blevet temmelig ru og svær at holde ren. Kan man give vasken en eller anden form for overfladebehandling, så den igen blever glat?
Benny Hansen, Vejle (06-09-2003) 
Svar:
Vil anbefale dig at gå ned i det "lokale" bådebyggeri og forhøre dig der - eller kontakte firmaet Hempel, der producerer lakker til bl.a. glasfiber.
Jan R., Holstebro (08-09-2003) 

Her vises 26137-26161 indlæg ud af 31070.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »