» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 26137-26161 indlæg ud af 31413.   « Forrige 25       Næste 25 »

TRÆLOFT EL. GIPS I KÆLDER Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er der nogen regler eller forbehold omkring opsætning af trælofter i kælderen? Her tænker jeg evt. på brandhensyn. Er der forskel på privat eller udlejningsbolig.
Kælderen er opvarmet, så isoleringen på loftet er unødvendigt(varmen bliver udnyttet i stuen ovenpå).Er der et krav om der skal isoleres.
Håber på et svar hurtigst, da jeg sidder og venter på at komme igang.
M.v.h henrik
Henrik Pedersen, Åbyhøj (08-01-2004) 
Svar:
Mit forsikringsselskab har frarådet mig at bruge træ som byggemateriale i min kælder også i de tilfælde, hvor der er lovligt. Dette skyldes, at der ofte er forbehold skrevet med småt i forsikringspolicerne. Du risikerer derfor, at du ingen erstatning får ved et uhæld.

Jeg har derfor valgt at bruge stållægter, gips, glasuld, glasvæv, klinker, plastiklister (kan skjule ledninger ved samme lejlighed), samt muret skabssokler i min kælder. Dette fungere meget fint, og der er ikke noget, der kan tage skade af fugt etc. – og forsikringen dækker!

God fornøjelse
Søren Bøgh, Hadsten (02-03-2004) 


Vådrums gíps? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej.
Er der lovkrav om at der skal monteres vådrums gipsplader i et badeværelse eller kan man "nøjes" med 2 lag alm. gipsplader og derefter en vandtæt gummilaminering?
MVH
Chresten Jørgensen, Skanderborg (08-01-2004) 
Svar:
Hej Chresten
Ja, der er absolut krav til hvilke materialer du må anvende ved opbygning af et vådrum og du må under ingen omstændigheder bruge alm. gipsplader.
Du kan bruge fibergipsplader, vådrumsgipsplader eller kalciumsilikatplader og jeg vil til enhver tid råde dig til at bruge den sidstnævnte plade, da den giver mulighed for lidt større variation i hvilken overflade du ønsker at bruge. Du kan opsætte 2 x 12 mm plade med forskudte samlinger.
Jeg vil råde dig til at anskaffe dig BY & BYG Anvisning 200 - Vådrum.
Her finder du, efter en systematisk gennemgang af hvilken type vådrum der er tale om, frem til hvilke materialer der i givet fald så kan benyttes. Undervæggens materialer er afhængig af hvilken overflade du vælger samt hvilken vand/fugtbelastning dit rum er påvirket af.
Det du kalder en "gummilaminering" er det vandtætningssystem der kan være tale om at bruge. Du skal her være opmærksom på at der er tale om et "system", dvs. at det er MK-godkendte materialer fra den samme leverandør, der skal benyttes som vandtætning og opklæbning af fliser.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (08-01-2004) 

udskiftning af enkelte klinker i klinkegulv Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej Jeg har nogle revnede klinker i stuen. Kan man skifte dem ud enkeltvis. Hvis man kan hvordan gør man
jaa, kokkedal (08-01-2004) 
Svar:
Hej jaa
Du skærer først fugen op med enten en fugefræser, en vinkelsliber eller en rundsav med en caborundumklinge der kan skære i beton. Pas på ikke at skære for dybt hvis der er varmeinstallationer i gulvet. Derpå hugger du den revnede flise op med en mejsel. Du kan evt. skære et spor midt i flisen så du hugger flisestumpen op fra midten og udad mod fugen. Derved kommer du ikke til at beskadige de omkringliggende fliser. Når bunden er ren kan du lægge den nye flise ned i flisemørtel/fliseklæber og til sidst fuge rundt om den. I ethvert byggemarked kan du få en brugsanvisning samt de produkter du skal bruge til at lægge de nye fliser ned. Ellers kig her på nettet hos firmaerne MIRA, LIP, ALFIX eller ARDEX.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (10-01-2004) 

fugt langs gulvkant Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej Jeg har fugt langs nogle af gulvkkanterne i mit hus. Jeg har fået at vide at det kan være fordig der ikke er drænet udenfor. Jeg har også hørt noget om at man kan grave 1 m. ned langs huskanten og lægge nogle plader på langs fundamentet. Er der nogle der ved hvilke plader man skal bruge ?. Er det ene bedre frem for det andet eller skal man gøre begge dele ?. Måske der er noget helt 3. galt´?.
jaa, kokkedal (08-01-2004) 
Svar:
Hej jaa

Det er ikke utænkeligt, at dine fugtproblemer vil kunne bortelimineres ved etablering af dræn.

Angående det med pladerne - fx drænplader af mineraluld eller polystyren - vil de kunne have en dobbeltfunktion - forhindre fugttilgang til fundament samt bedre varmeisoleringen i relation til din gulvkonstruktion.
En udvendig isolering har muligvis en begrænset effekt fordi der over terræn hyppigst vil forekomme en kuldebro som herved reducerer den varmeisolerende effekt væsentligt.

Etablerer du et dræn og forhindrer unødig fugttilførsel til fundamentet, er du nået langt, selv om dette ikke alene vil kunne løse dit problem i fuld omfang.
Opsuges der fugt i dit murværk som en medvirkende skadefaktor, vil dette også reduceres ved etablering af dræn.


Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens (11-01-2004) 
Svar:
Hej Ivan.

Tak for dit svar. Disse plader du omtaler har de et specielt navn ?. Jeg går ud fra de kan købes i alm. byggemarked.
Der er gips samt isolering ud til ydervæg, som betår af gasbeton. Kan man rive gipspladerne ned og isolere i jorden imellem gipsvæg og ydervæg, altså ned i jorden ?.

Har du erfaring med at udvendig dræn. Jeg tænker her på, om drænet skal føres hen til en brønd, eller er det nok at der ledes væg fra huset ?. Kan du anbefale nogle gode firmaer ?. Eller er det nemt at gå til selv ?.
jaa, Kokkedal (12-01-2004) 
Svar:
Hej jaa

Eksisterende forhold bør analyseres grundigt:
Jeg har en bange anelse om, at dit problem måske drejer sig om, at du har fået fugtproblemer som følge af en manglende byggeteknisk bistand omkring din indvendige efterisolerede gasbeton.
Indledningsvis bør du få en bygningskyndig arkitekt eller ingeniør til at analysere de eksisterende konstruktionsforhold, inden du griber til at ofre penge på nogle tiltag, som måske vil være overflødige.
Se eksempelvis mit svar vedrørende kategori: Gulv, Loft & Væg - Efterisolering af ydermur – Svar af 03.01.04.

Materialeleverancer:
Byggemarkeder har ofte kun ”de populære” gør-det-selv-produkter. Hvor der eksempelvis findes 10 forskellige varianter af et produkt, har byggemarkedet måske et produkt, som ekspedienten vil kunne anbefale ”generelt”.
Når du kender produkttypen, skal du muligvis indkøbe dine materialer på trælasthandelen via din entreprenør. Der vil stort set altid knytte sig et specifikt produktnavn /-nr. til de pågældende produkter. Tag en snak med den pågældende entreprenør der skal udføre opgaven – eller ret fx kontakt til materialeproducenten:
(Rockwool A/S, 2640 Hedehusene, Telefon 46 56 16 16, Telefax 46 56 30 11, E-mail: info@rockwool.dk)

Udvendig dræn:
Du bør føre drænet til en nedløbsbrønd med sandfang og herfra videre til dit afløbssystem. Ofte vil man kunne etablere tilslutning til en eksisterende nedløbsbrønd.

Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens (12-01-2004) 

histori Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg søger noget viden om tapetets historie ? hvornår og hvordan man begyndte at bruge det ? hvem der startede med at bruge det? og hvornår det rent faktisk blev sat i produktion.
Lisbeth Petersen, København. (08-01-2004) 
Svar:
Hej Lisbeth
Jeg vil tro at man skal til Frankrig for at finde noget af det første tapet. Der findes bl.a. et lille tapetmuseum i Rixheim i Alsace hvor det tidligste er fra midten af 1700tallet.
Se www.museepapierpeint.org
Se www.mulhouseum.uha.fr

I Tyskland findes Deutsches Tapetenmuseeum i Kassel.
Se www.tapeten-institut.de

Se også timeline for tapet på www.blonderwall.com
samt www.history-magazine.com

Når du ellers søger på Google, så prøv at søge med udenlandske ord: tysk: geschichte der tapete, fransk: l'histoire "papier peint", engelsk: history of wallpaper.
Søg evt. også på ordene Domintiers eller Domino-papiere.
Forgængeren for tapetet er gyldenlæderet hvor vi i Tyskland skal helt tilbage til midten af 1500 tallet, og før den tid de vævede gobeliner hvor noget af det ældste vi kender bevaret er Bayeux tapetet omhandlende slaget ved Hastings i 1066.
Se http.//hastings1066.com/baythumb.shtml

Før den tid var det malerier direkte på væggen.

Jeg tror at der må være materiale nok til en større afhandling.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (08-01-2004) 

Gummimembran istedet for folie Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I forbindelse med renovering af køkkengulv, strøer og isolering (hele turen!) er jeg blevet anbefalet at lægge en 0,2 folie direkte på betongulvet med 50mm isolering direkte herpå.
Efterfulgt af strøer, spångulv og parketgulv øverst (selvfølgelig!).

Mit spørgsmål
Er det ikke muligt at erstatte denne folie med samme type gummi-membran der anvendes ved renovering af badeværelser m.m.
Det må da blive mere tæt og har den fordel at man kan male/få det ind i ujævnheder m.m.
Herudover er det betydeligt nemmere at håndtere. Ikke noget med 50cm overlæg og klisterbånd m.m.?????


Eilsøe, Hillerød (07-01-2004) 
Svar:
Hej

Jo. vådrumsmembranen kan sagtens erstatte en 0.2 mm pvc-folie men der også en temmelig stor prisforskel, som jeg ikke mener er nødvendig at bruge.
Dampspærren skal under alle omstændigheder føres op bag fodlister, så om ujævnheder betyder ikke noget, bare samlingerne er tætte (kan evt. limes sammen med acrylfugemasse eller lignende).
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (08-01-2004) 
Svar:
Mon ikke folien skal lægge på den varme side i forhold til isoleringen!
Lars Pedersen (civilingeniør), Hjørring (08-01-2004) 
Svar:
Takker for svarene

Jeg er glad for at membranen kan anvendes, selvom den er dyrere.
Så er jeg til gengæld mere sikker på tætheden. Og op langs/bagved paneler er ikke noget problem.

Folien/membranen skulle efter sigende ligge direkte på betonen fordi betondækket er udført som:

10cm (20?) grus med pålagt folie og afsluttet med betonlaget.
Altså heller ikke noget kapilarlag m.m.

De kloge har fortalt mig at den "indstøbte" folie helt sikkert er hullet og derfor ikke yder tæthed nok. Der for skulle den efter sigende ligge nederst direkte på betonen.
Herudover er afstanden fra beton til gulv højere end isolering kan fylde ud. Dette "luftlag" ligger således over isolering.




Eilsøe, Hillerød (08-01-2004) 
Svar:
Du skal have dampspærren på den rigtige side. Den varme side, for guds skyld ikke på betonen og isolering ovenpå.
heribert, klondike (08-01-2004) 
Svar:
Hej

Ved terrændæk er det en anerkendt løsning med fugt/ dampspærre på terrændæk og max 50 mm isolering herover ved ovennævnte gulvkonstruktion.
Jeg er selv i gang med et projekt hvor der indgår ca. 300 m2 gulv af denne type, med 50 mm isolering i randzone (yderste 1 m.)og 75 mm isolering i midterzone.
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (08-01-2004) 
Svar:
Over eller under isoleringen.......

Jaaaa - det har været et af mine hovedbrud meget længe. Alle de mennesker (kloge koner og faglærte) er åbenbart selv uenige.

Jeg er dog helt tryg ved at følge anbefalingen fra et anden tømrermester om at ligge dampspærren direkte på betondækket. Vedkommende tømrerfirma lever af at udbedre svamp og fugtskader for Forsikringsselskaber.

Dog forstår jeg ikke hvorfor der kun må ligge 50mm isolering, (75 i randzone) når der nu er plads til mere, og dette alligevel giver en 6 cm luftlomme fra isolering til gulv.

Fortsat tusind tak for jeres indlæg.

Eilsøe, Hillerød (09-01-2004) 
Svar:
Hej

Jeg vil heller ikke kaste mig ud i en lang fugtteknisk forklaring vedrørende konstruktionen (som jeg iøvrigt nok heller ikke kan gøre fyldestgørende), men blot forklare at det i princippet er fordi man vælger mindste onde af to og lægger en fugtspærre som skal blokere for nedefra kommende fugt, frem for en dampspærre som skal blokere for fugten fra rummet.
Iøvrigt vedrørende min egen konstruktion, var det midterzonen der skulle være 75 mm i, og ikke i randzonen (forstå det hvem der kan, men sådan er det), og den anbefalede isoleringstykkelse er 50 mm overalt under normale omstændigheder.
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (09-01-2004) 
Svar:
Hej
Ved etablering af trægulve på terrændæk angiver "SBI-ANVISNING 178" eksakte krav til opbygning af disse.

Tømrermesterens nævnte gulvkonstruktion med isolering under betondæk med 50 mm, randzone med 75 mm isolering, dampspærre over betonen samt 50 mm isolering mellem strøer er OK.
Denne konstruktion honorer gældende krav om, at mindst halvdelen af isoleringen er placeret under betonpladen.

Etableres der trægulv på et eksisterende betondæk uden isolering under dette, må der ikke placeres en dampspærre på betondækket. Der vil opstå kondensation. Dampspærren SKAL her placeres over den isolering som dtableres mellem gulvstrøer - på den varme side af isoleringen.

Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens (11-01-2004) 
Svar:
Hej
Det tilkendegives, at nævnte konstruktion er korrekt i udførelse.
Ved nærlæsning ser jeg, at det drejer sig om, at randzonen er med 50 mm isolering og midterzonen med 75 mm isolering.
Ikke nok med at jeg ikke forstår det. Det er forkert og bør straks påtales, så fejlen kan blive rettet.
Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens (12-01-2004) 
Svar:
Hej

For fuldstændighedens skyld har jeg kommunikeret med Rockwools tekniske afdeling og fået nedennævnte reaktion:

-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Orla Nautrup [mailto:orlan@post5.tele.dk]
Sendt: 11. januar 2004 23:47
Til: Teknisk Service (RWDK)
Emne: Terrændæk med trægulv på strøer



Hej!



Jeg har et spørgsmål vedrørende ovenstående emne som jeg ville være taknemmelig for en besvarelse på:



Renovering af sal i et forsamlingshus på ca 14 x 20 m

Terrændæk af beton med ukendt konstruktion under.

Strøer + gulv fylder ca 14 cm



Jeg har planlagt:

0,2 mm pvc dampspærre på beton
50 mm isolering i 1 m randzone + 75 mm i resten
Strøkonstruktion culumbus eller lignende.
Moland hevea olieret 21 mm gulv
Udluftede fodlister langs kant


Jeg er blevet lidt usikker på konstruktionen og ønsker et råd



Mvh



Orla Nautrup

Tømrermester



Mobil: 40 30 44 88

Fax: 97 57 47 65


Det er fuldstændigt korrekt.



Med venlig hilsen

Rockwool A/S
Jørgen Steckhahn

www. tømrermesteren.com, Jebjerg (13-01-2004) 
Svar:
Hej Tømrermester

Du er blevet bekræftet i, at din konstruktionsopbygning kan accepteres af specialisten - Rockwool - hvilket er fornemt.

Jeg har klart misforstået den indledende tekst og opfattet nævnte 50 og 75 mm isolering placeret under betondækket - hvilket kun gør min forståelse total mangelfuld.

Placering af 50 mm isolering i randzone over betondækket og tilsvarende 75 mm isolering i midtzone er logisk - også for mig - under forudsætning af, at der mindst er placeret 75 mm isolering i hele konstruktionen under betondækket - eller særlige forhold netop gør sig gældende i dette tilfælde.
Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens (13-01-2004) 
Svar:
I forlængelse af mit seneste indlæg tilkendegiver jeg, at vi bevæger os ud i nogle uheldige og mørke gråsoner, som kunne efterlade det indtryk, at isolering og dampspærrer i forbindles med terrændækskonstruktioner kan man forvalte løsagtigt og efter egen opfattelse - blot der er tale om en eksisterende betonplade på terræn.

Man kunne eksempelvis stille følgende spørgmål:
"Af hvilken grund er der eksakte krav til nye terrændækskonstruktioner"?

Kender man svaret, kunne man eksempelvis
fortsætte med følgende spørgsmål:
"Bortset fra at betonpladen ikke skal udtørre ændrer dette vel ikke på problematikken omkring krævet fordeling af isolering henholdsvis under og over betonpladen, hvor betonpladen som bekendt vil fremstå som en dampspærre"?

Som afrunding på dette emne har jeg forinden drøftet denne isolerings- og fugtproblematik med civilingeniør Georg Christensen, hvor denne udtaler følgende:
"Selvfølgelig skal man ikke lægge en plastfolie under 75mm isolering der lægges oven på et helt tørt betongulv".

Pågældende kan naturligvis også bekræfte rigtigheden af at placere en plastfolie på den varme side af isoleringen - nærmest det nye strøgulv.
Georg Christensen pågeger blot et praktisk problem omkring placering af en plastfolie over isoleringen, idet, der til tider vil kunne opsamles vand fra gulvvask, som vil kunne beskadige gulvet.

For det første bør man aldrig bruge som store vandmængder, at dette vil kunne skabe problemer.
For det andet bør man anvende monterede min. 20 mm klemlister over plastfolien, så gulvet vil kunne udluftes mellem gulvstrøer.

Som nævnt i ovenstående er placeringen af fx. 50 mm isolering over et uisoleret betondæk en kendt konstruktion - men deraf følger ikke at det er en GODKENDT konstruktion. Man undlader ganske enkelt at se bort fra den sikkerhedsfaktor, som er indeholdt i den GODKENDTE konstruktion, hvor mindst halvdelen af isoleringen er placeret under betonpladen.
Placeres der istedet 75 mm isolering i ovennævnte konstruktion, nærmer man sig snart det punkt, hvor kondensering på betonpladen vil være en realitet.

Konklusion:
Plastfolie placeret på et gammelt betondæk har intet formål.
75 mm isolering over betondæk uden isolering under dette kan ikke anbefales med mindre, der placeres en funktionel dampspærre på den varme side af isoleringen.


Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens (17-01-2004) 

Placering af køkken oven på nylagt gulv eller?. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej. Jeg har lige købt et massivt egskibsplankegulv som skal lægges direkte oven på mit eksisterende gulv og lagt flydende dvs. ingen fasthæftninger til det gamle gulv.
Mit spørgsmå er så?.
Kan jeg placere mit nye køkken oven på det nye flydende gulv eller skal jeg først installere køkkenet og derefter lægge gulvet udenom køkkenet. Jeg tænker på om gulvet ikke får den bevægelsesfrihed som det måske kræver.
Per, Hvidovre (07-01-2004) 
Svar:
Hej Per

Skulle jeg løse opgaven, ville jeg gøre som følger:
Udlæg gulvet fra væg til væg - uden hensyntagen til, hvor køkkenelementerne placeres.
Udlæg en tilskåret (fx 16 mm) spåndplade hvor skabselementerne skal opstilles, så du har noget at fastgøre til.
Mellem spåndplade og plankegulv udlægges forinden et stykke afdækningspapir eller to.
Såvel skabselementer som nævnte spånplade kan fastgøres tilstrækkeligt til bagvæggen.
Dit gulv vil herved frit kunne arbejde uden skabselementerne flytter med.

Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens (07-01-2004) 
Svar:
Det er vist en kreativ, og i nogle tilfælde, en tvivlsom metode.
Det normale er at opstille køkkenet først og derefter lægge det svømmende gulv.
Lars Pedersen (civilingeniør), Hjørring (08-01-2004) 
Svar:
Helt klart. jeg har sjældent hørt noget sjovere. Først køkkenet og så plankerne.
dido, næstved (08-01-2004) 
Svar:
Det bedste er, at lægge gulvet udenom køkkenelementerne, da gulvet skal kunne arbejde. Hold den anbefalede afstand til væg og køkkenelementer (står i beskrevet læggevejledning), jeg mener, at den er ca.8mm.
Henning Holm, Svbg. (09-01-2004) 
Svar:
Eksisterer der ikke et nævneværdigt ønske om en potentiel fleksibilitet i forbindelse med pågældende inventarmoduler, skal der naturligvis ikke fraviges fra standardiserede og kendte løsningsprincipper, det vil jeg give Henning ret i.
Mit spinkle erfaringsgrundlag, der tager udgangspunkt i et forsøgsprojekt fra slutningen af 70´erne, omhandler i disse tilfælde gode/heldige erfaringer omfattende tilsammen 8 boligenheder. Disse erfaringer hverken kan eller skal danne basis for en generel ændret praksis – men gerne en faglig debat.
Mit råd skal derfor være:
En fagteknisk vurdering af den aktuelle opgave sammenholdt med producentens accept for valgte løsningsprincipper vil være et godt udgangspunkt som start på opgaven.


Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens (09-01-2004) 
Svar:
Hej

Jeg er udmærket klar over at i alle (næsten) monteringsanvisninger for svømmende gulve står at køkkenet ikke må placeres oven på gulvet men at gulvet skal tilskæres omkring sokkelen.
Men hvad galt er der i Ivan Block's løsning, da et køkken sikkert ikke vejer mere end fru jensens dækketøjsskab.
Iøvrigt hvad gør man så med et moderne køkken med granitbordplader og elementer på ben (uden sokkel)?

Hvad er det iøvrigt for et gulv der er tale om? Er det et fra Junckers?
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (09-01-2004) 
Svar:
Tja, Tømremesteren har jo nok en pointe. Men fru Jensens dækkentøjsskab er da også en belastning for gulvet. Ved traditionelle køkkenelementer er der vel ikke grund at belaste gulvet mere end højst nødvendigt. Desuden er det også pengespild at ligge gulv under et fast køkken hvor det næppe er sandsynligt at der er behov for flexibilitet.
Lars Pedersen (civilingeniør), Hjørring (12-01-2004) 
Svar:
Naturligvis har tømrermesteren en pointe... Jeg siger heler ikke det er en skidt idé, da jeg sagtens kan se hvor Ivan Block vil hen... Men netop... Dækketøjsskabet er også en belastning, for gulvet, og det vil naturligvis blive fordyrende, at etablere gulvet på Ivan Blochs måde. Ved montering af et køkken på ben, uden sokkel, vil man have et større problem vil jeg mene, da her vil forhindre enkelte gulvbrædder at arbejde. Hvis der er nogen der har en ´løsning på dette, er jeg da interreseret i at høre den.
HH, Svbg. (15-01-2004) 
Svar:
Som en afrunding af dette emne, hvor HH - ligesom jeg - efterlyser mere information om muligheder, kan jeg nævne, at jeg har drøftet problematikken med: www. timberman.dk. - som munder ud i følgende skriftlige henvendelse:

Ivan Bloch Harpsøe

Ifølge Timbermans lægge vejledning må fast inventar så som køkkenelementer ikke fast gøres ned i et svømmende trægulv. Det er grundreglen, men som du ved er der ingen regler uden indtagelse. Der er situationer hvor det vil være vanskeligt for ikke at sige umuligt at bryde gulvfladen langs med den fodfri sokkel på skabene. I sådan tilfælde, skal man som du selv skriver kun fastgøre til bagvæg, normalt vil køkkenskabe ikke være tungere end alm. Stue møbler, som bogreoler.

Når man møblere sine rum skal man også være opmærksom på ikke at stille meget tungt inventar over for hinanden, så gulvet fikseres i begge sider, i sådanne tilfælde, kan der være risiko for utilsigtet fugedannelse.

Hvis man ellers overholder lægge vejledningen, er der normalt ingen problemer ved et svømmende trægulv.

Timbermans nye Lock&Go sikre en robust samling af brædderne. Brædderne leveres med et låsesystem, kombineret med en forprimet speciallim.

Normalt anvender man ikke lim ved lægning af denne type gulv, hvor der stilles særlig krav til samlingerne af gulvet, hvor gulvet belastes med tungt inventar, har man mulighed for også at lime fer/not samlingen, og derved opnå en særdeles stærk samling, og derved yderlige minimere risikoen for

Utilsigtet fugedannelse.

Håber ovenstående giver svar på dine spørgsmål, har de yderligere spørgsmål er de velkommen til at kontakte os.



MVH

Ejner Rosenkilde

Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens (16-01-2004) 

afrensning af plastmaling på loft Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvordan får jeg plastmaling af et pudset loft hvor der er kalk under og som skaller,
har prøvet med en spartel, men nogle steder sider det meget fast.
Bjørn Bo Hansen, Rødovre (06-01-2004) 
Svar:
Hej Bjørn
Prøv med en varmepistol.
Lasse, Aalborg (15-01-2004) 
Svar:
tapetklister af den gamle slags, smør et tyk lag på loftet og dæk med afdækningsplast. Fyr op for varmen og vent en dags tid så flader det ned af sig selv ( hvis du er heldig) ellers så er det til at klare med en bred spartel
qno, KBh (09-02-2004) 

Fugt i kældervæg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har et problem i vores hos fra 1982. Der er fugt i en kældervæg, og vi er lidt i tvivl om materialevalg og fremgangsmåde for at udbedre det. Vi er klar over, at vi skal have gravet ud og lagt dræn, men hvordan behandler vi muren og hvad fylder vi hullet op med? Jeg har hørt noget om, at man kan fylde op med leca-nødder - hvad er erfaringen med det?
L. Hansen, Holte (06-01-2004) 
Svar:
Hej L. Hansen

Den nemme måde:
Hvor der alene opgraves en cirka 30 cm rende langs kælderydermuren, og der opfyldes med Leca-nødder vil næppe være relevant i denne situation.
Ved etablering af omfangsdræn mv. skal renden være cirka 0,50 m i bunden.
Der må på ingen måde graves op til et niveau der ligger under underkant fundamenter, ligesom drænledninger skal etableres med en afstand på ca 10 cm fra underkant fundamenter til drænledninger.

Radon-koncentrationen:
Er huset fx. beliggende i et område, hvor radon-koncentrationen (jf. Statens institut for strålehygiejne)er relativ høj, bør man overveje relevante afgasningsmuligheder i forbindelse med fx. etablering af omfangsdrænet.

Renovering af skadeområder:
Ofte vil en kælderydermur opmuret i fx. Leca-blokke være berappet med cementmørtel, asfalteret og udkastet med cementmørtel, hvilket på opførelsestidspunktet har været en normal fremgangsmåde i henhold til gældende myndighedskrav om fugtisolering.
Skadeområder skal analyseres og retableres vandtætte før yderligere varme- og fugtisolering udføres.

Varme- og fugtisolering:
Yderligere fugt- og varmeisolering vil kunne etableres som fx. 50 - 75 mm af: Leca-drænplader, drænplader af mineralud eller drænplader af polystyrenplader.
Det for opgaven relevante isolerings-produkt vælges i samråd med entreprenør og tekniker (ark/ing).

Etablering af drænlag:
Efter montering af ovennævnte isolering skal der i tilslutning hertil etableres et min. 20 cm bredt drænlag - fx Leca-nødder - fra bund af omfangsdræn til terræn.
Mellem jordtilfyldning og Leca-nødder etableres der fiberdug, ligesom drænlaget skal etableres med vandafvisende afdækning mod terræn.
Endvidere skal der etableres et tilstrækkeligt fald fra bygningen, så vandet ikke unødigt ledes til omfangsdrænet.



Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens (07-01-2004) 
Svar:
Hej L. Hansen

Den nemme måde:
Hvor der alene opgraves en cirka 30 cm rende langs kælderydermuren, og der opfyldes med Leca-nødder vil næppe være relevant i denne situation.
Ved etablering af omfangsdræn mv. skal renden være cirka 0,50 m i bunden.
Der må på ingen måde graves op til et niveau der ligger under underkant fundamenter, ligesom drænledninger skal etableres med en afstand på ca 10 cm fra underkant fundamenter til drænledninger.

Radon-koncentrationen:
Er huset fx. beliggende i et område, hvor radon-koncentrationen (jf. Statens institut for strålehygiejne)er relativ høj, bør man overveje relevante afgasningsmuligheder i forbindelse med fx. etablering af omfangsdrænet.

Renovering af skadeområder:
Ofte vil en kælderydermur opmuret i fx. Leca-blokke være berappet med cementmørtel, asfalteret og udkastet med cementmørtel, hvilket på opførelsestidspunktet har været en normal fremgangsmåde i henhold til gældende myndighedskrav om fugtisolering.
Skadeområder skal analyseres og retableres vandtætte før yderligere varme- og fugtisolering udføres.

Varme- og fugtisolering:
Yderligere fugt- og varmeisolering vil kunne etableres som fx. 50 - 75 mm af: Leca-drænplader, drænplader af mineralud eller drænplader af polystyrenplader.
Det for opgaven relevante isolerings-produkt vælges i samråd med entreprenør og tekniker (ark/ing).

Etablering af drænlag:
Efter montering af ovennævnte isolering skal der i tilslutning hertil etableres et min. 20 cm bredt drænlag - fx Leca-nødder - fra bund af omfangsdræn til terræn.
Mellem jordtilfyldning og Leca-nødder etableres der fiberdug, ligesom drænlaget skal etableres med vandafvisende afdækning mod terræn.
Endvidere skal der etableres et tilstrækkeligt fald fra bygningen, så vandet ikke unødigt ledes til omfangsdrænet.



Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens (07-01-2004) 
Svar:
Hej Ivan

Tak for udførligt svar. Vil det sige, at leca nødderne mere bliver brugt til det drænende formål eller isolerer de også? For jeg kan forstå på dit svar, at leca-nødder alene ikke er nok, men det er måske fordi, jeg også har fugtproblemet.

mvh L.Hansen
L. Hansen, Holte (09-01-2004) 
Svar:
Hej

Mit bud på din konstruktion vil måske vise sig at være skudt lidt over målet, når først væggenes beskaffenhed og skadeomfanget er nærmere belyst.

Sikkerhed mod vandindtrængning skal først og fremmest etableres. Om det med fordel vil kunne gøres i kombination med, at der fx opsættes en drænplade i mineraluld, det skal jeg ikke kunne udtale mig om umiddelbart. Såfremt dette bliver resultatet, vil I udmærket kunne anvende naturens egne sten-materialer som dræn.

Leca-nødder har en varmeisoleringseffekt der ca svarer til 1/3 af den værdi som er gældende for såvel mineralduld som polystyren (flamingo).

Leca-nødder anvendes hyppigt i gulvkonstruktoner direkte mod terræn for at honorere såvel krav til fugtsikring som varmetransmission.
Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens (09-01-2004) 

Godkendelse af gipsloft med spot Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg vil gerne i vores entree samt køkken lave et gipsloft med indbyggede spots.
For at sikre at loftet kan godkendes påtænker jeg at plavere transformatorboks uden for loftet, således at der kun vil være ubrudte ledninger i hulrummet mellem det originale loft og bipsloftet.

Spm. 1: Hvilke krav skal være opfyldt for at loftet kan godkendes, herunder hvor stor mellemrum skal der være mellem det originale loft og gipsloftet.

Spm2: Hvor skal jeg henvende mig for at for loftet godkendt?

På forhånd tusind tak

Venlig hilsen

Peter
Peter Kaas Hammer, Kbh K (06-01-2004) 
Svar:
Hej Peter

Omkring disse smålofter hvor frihøjden mellem gulv og nedhængte lofter fortsat vil kunne honorere gældende bygningskrav, vil din elinstallatør være den rette person til at udtale sig.
Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens (07-01-2004) 

lugt i hele huset Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
vi har købt et ældre paracelhus m. skjulte tagerender,vi har et stort problem "DET LUGTER FÆLT" vi har boet i det et år og har luftet ud hver dag 1-2gange om dagen p.g.a lugten.vi kan ikke finde årsagen. fået skiftet alle fjernvarmerørog har haft gemmemgang af 2 sagkyndige uden resultat
det eneste der kan være tegn på er taget
da der er et par k3 kritiske skader kan det forsage lugt gener der er ingen stor luft futighed eller tegn på mugt/fugt nogen steder og ingen sagkyndige har kunne finde fejlen.alt vores indbo er snart ødelagt på grund af lugt og har vi gæster lugter de når de kommer hjem,der er bare en plage
findes der specialister på dette område da dette efterhånden har kostet en del uden resultat,er der nogen med et meget godt råd
parcelisten, ringsted (05-01-2004) 
Svar:
Det er vel ikke sådan at der ligger en død rotte eller mus et sted, det kan lugte meget fælt når de går i forrådnelse.
, (06-01-2004) 
Svar:
nej det er en fugtig sommerhus lugt
er ligger i hele huset man lugter den ikke
så direkte i huset så man kan placere den men når man har været der et stykke tid
lugter tøjet når man går der fra.
., . (06-01-2004) 
Svar:
Herrens veje er uransagelige – og det samme er regnvandets!

Det virker meget som om der kan være tale om en mug- og skimmelvækst, der netop opstår som følge af fugt, og som ud over ”en periodisk indelukket kvalm lugt”, kan være uhyre vanskelig at opspore, da der ofte er tale om infektion i skjulte hulrum m.v.

Det kan imidlertid mig bekendt måles med det rette udstyr, og der må være læsere af brevkassen her, som har erfaringer hermed – kan hjælpe ”parcellisten i Ringsted” med - hvor man henvender sig, hvad det koster o.s.v.

Håber det må lykkes og det vil være en rimelig overkommelig opgave, at slippe af med aromaen!

Søren Bach, www.farvebasen.dk, Herlev (06-01-2004) 
Svar:
Har selv haft en dårligt lugt fra værelse op mod bad. Skiftet gulvet 2 gange før renovering af hele badeværelset.

Ingen tvivl om at det er hårdt at trækkes med sådanne lugte.

Er det ikke muligt at indkøbe nogle fugtmålere og opsætte disse forskellige steder i huset. Afmåle værdien morgen, middag og aften for på denne måde at komme nærmere åstedet?

Resultatet lidt blandet, idet jeg vidste nogenlunde hvorfra det kom. Men lærte at fugtigheden var meget højere om morgenen end om aftenen.


Eilsøe, Hillerød (07-01-2004) 
Svar:
Hej

Sommerhuslugt!!
Er det ikke skimmelsvampe der er tale om i et eller andet omfang!

Jeg har et par gange været udsat for bygninger med kraftige angreb af skimmelsvampe men dog ikke med lugtgener, men angrebene kan udarte sig på mange måder.

Dansk Bygningsanalyse i Kolding og Teknologisk Institut er et par af de firmaer som kan undersøge for disse angreb.
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (10-01-2004) 
Svar:
Du bør kontakte ØSTERGAARD bygge & indeklimateknik. Vi har specialiseret os i skimmelsvampe i relation til indeklimaet. Vi er et rådgivningsfirma, som har mere end 10 års erfaring med skimmelsvampeangreb i bygninger. Det er klart at lugtgenerne i jeres hus kan skyldes andet end skimmelsvampe, men som specialister på indeklimaområdet, kan vi afdække andet og mere end blot skimmelsvampe. Min umiddelbare vurdering er dog at du nok har et problem med skimmelsvampe i huset.

Ring til Østergaard på 56 13 08 00

Mvh. Morten Pedersen
Morten Pedersen, Reerslev (31-01-2004) 
Svar:
Få en jagthund til at opsnuse problemet. Det kan jo være en utæt vandlås ,så der slipper kloark luft ind i boligen
kenneth n, gudumholm 9280 (12-06-2004) 
Svar:
lad være med at spise løg og kål det giver luft i maven
kenneth n, gudumholm 9280 (12-06-2004) 

Pexrør under trægulv i krybekælder Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvis man vil støbe betongulv i et gammelt hus (stuen) hvor der nu ligger trægulv på strøer, og hvor der for 2 år siden er etableret nye varmerør (Pex med isolering) direkte under strøerne, må man da støbe disse isolerede varmerør ned i betonen. Eller skal man fjerne disse og etablere varmerør forfra.
Svend Johnson, Hillerød (05-01-2004) 
Svar:
Hej Svend

Jeg er via tidligere samarbejde med VVS-folk blevet belært om, at sålænge der ingen samlinger er forekommende i varmeslangerne, må de etableres som utilgængelige - fx som indstøbte.
Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens (07-01-2004) 
Svar:
Tak Ivan. Slangerne føres jo ud igennem krybekælderens sokkel og ud i den rigtige kælder. Her er de samlet i en fordelerdåse der jo kommer fra gasfyrets kedel. Dette er den eneste samling i installationen. Denne samling sidder enddog udenfor krybekælderen.
Jeg er dog lidt i tvivl om hvorvidt jeg skal fjerne de rørskåle der er på slangerne som isolering. Jeg tænker på når man laver gulvvarme så lægges pexslangerne ned på rivenet uden isolering. Den eneste isolering er nedenunder i form af flamingoplader (typisk). Men så vil der jo opstå nogle varmefelter i betonen og slangerne vil fungere som en slags gulvvarme. Spørgsmålet er derfor om rørskålene kan blive siddende på slangerne og om der sker noget på lang sigt at støbe disse ned i betonen med skumrørskålene på.?
Dennis, Aabenraa (08-01-2004) 
Svar:
Hej
Jeg skal ikke være sent til at indrømme, at min faglige viden på dette felt kunne være bedre.
Sidst jeg indstøbte rør, foregik det med skåle af mineralduld beviklet med isolationspap.
Jeg kan ikke se et problem med at indstøbe slangerne med diverse rørskåle. Jeg konkluderer det ud fra, at vi taler om materialer, som næppe kan volde skade i forbindelse med den udstøbte beton.
Du skal naturligvis være opmærksom på, at tage højde for de trækspændinger, der opstår i betonen. Du skal nødvendigvis udlægge armeringsnet i relation til de områder, hvor varmeslanger reducerer betonens tykkelse, hvis ikke du vælger at placere armeringsnet i hele gulvet.
Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens (09-01-2004) 
Svar:
Tak for det Ivan. Lige netop den løsning med armneringsnet var det jeg ville gøre. Det jeg var i tvivl om var om rørskålene på en eller anden måde villearbejde i betonen (lufthuller) og det på et senere tidspunkt kunne skabe problemer.
Svend, Hillerød (15-01-2004) 

underlag for trægulv i kælder Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Før jeg går igang med at lægge trægulv i min - ikke fugtige - kælder vil jeg gerne være helt sikker på underlaget: materialevalg og dampspærrens placering:
Varme og lydisolerende underlagsplader fra Jensen Tæpper, fremstillet af træaffald. Er det et godt valg frem for et ikke- organisk materiale?

Har fået forskellige anvisninger fra forhandleren på placeringen af dampspærre mod betongulvet i kælderen: nederst mod gulv (lyder mest sandsynlig i mine ører) eller mellem underlaget og det flydende træparketgulv (14 mm). Hvad siger I?
mvh.
JBN
Jørgen B. Nielsen, Esbjerg (05-01-2004) 
Svar:
Hej

Der må ikke være organisk materiale under fugtspærren.
Hvis du eksempelvis vælger en løsning med flamingo eller lignende under gulvet, skal dampspærren være mellem gulv og flamingo.
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (05-01-2004) 
Svar:
vil du afvise anv. af de omtalte træfiberplader hvis dampspærren lægges direkte mod gulvet?

jbn, esbjerg (06-01-2004) 
Svar:
Hej JBN

1) Tømrermesteren har givet et relevant bud på din konstruktion, som jeg bedømmer det.

2) Træplader er bandlyste på dette sted!!! Dit eksisterende gulv (uden isolering) bliver netop koldere i takt med, at du bygger yderligere op på dit betongulv.
Husk på, at det stort set altid vil dreje sig om en ensartet terræn-temperatur fx ca 10 gr der skal forenes med en rumtemperatur på fx 20 gr.

Konklusion:
Det er ikke uden grund, at forsikringsselskaberne udtaler, at de aldrig vil forsikre sådan et trægulv.
Har du mod det - så pas på luftfugtigheden.
Tilfør rummet god opvarmning - invester eksempelvis i en affugter der sikrer dig en maksimal luftfugtighed. Den kan købes fra ca. kr. 2.500,-.
Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens (07-01-2004) 

Gulvvarme - lav byggehøjde Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg vil i gang med at renovere vores badeværelse, som er fra husets opførelse i 1952. Badeværelset er ca. 4 m2.

Jeg vil gerne lave gulvvarme, som skal tilsluttes vores centralvarmeanlæg (vi vil ikke have EL-varme!). Det nuværende gulv består at et 10 cm tykt betondæk. Ovenpå dette dæk er der terrasso. På et tidspunkt er der støbt endnu et lag beton ovenpå terrassogulvet, og der er derefter lagt fliser.

Halvdelen af gulvet ligger over vores kælder. Den anden halvdel er bygget ud over en indkørslen til garagen. Der er altså fri luft nedenunder, og gulvet er ret koldt. Jeg ved ikke, hvordan der et isoleret nedefra, men det er nok meget begrænset, da huset som nævnt er fra 1952.

Det nye gulv i badeværelset skal helst ikke være højere end gulvet i entréen. Selvom jeg fjerner både fliser og terrassogulv, er der formentlig kun omkring 4-5 cm i niveauforskel på betondækket og gulvet i entréen.

Mit spørgsmål er derfor, om det overhovedet kan lade sig gøre at lave vandbåren gulvvarme, der incl. Isolering kun fylder 4-5 cm i højden.

Jeg forestiller mig at lægge tynde flamingo-plader ovenpå betondækket. Vil 10 mm være tilstrækkeligt til at undgå stort varmetab gennem gulvet?

Kan man anvende en tyndere rørdiameter, så man sparer højde. Hvor tæt skal rørene i givet fald ligge?

Bruger man specielle PEX-rør til indstøbning, eller er det bare de almindelige PEX-rør med ilt-spærre til centralvarme?

Kan man i stedet for at lægge armeringsnet under rørene, lægge nettet ovenpå, sådan at det er rørene der bestemmer armeringsnettets afstand til underlaget. Hvor kraftigt skal armeringsnettet være

Hvor tykt et lag beton skal der minimum være ovenover rør og armeringsnet. Findes der evt. en eller anden form for gulvspartelmasse eller afretningsmasse, der er stærkere eller mere fleksibel end beton, og som kan anvendes i tyndere lag end beton?

Finn, København (05-01-2004) 
Svar:
Firmaet Wirsbo har en løsning, med pex rør udlagt på en måtte. Den færdige højde fra underlaget er kun nogle få cm.
Stefan Broby, Slagelse (30-01-2004) 

Forskalling til gipsloft Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Et hurtigt spørgsmål...
Hvilken afstand bør jeg have mellem mine forskallingsbrædre, hvis jeg vil sikre mig at gipsloftet ikke kommer til at hænge med tiden. Er det 30 eller 40 cm ???
Gitte, Djursland (05-01-2004) 
Svar:
Hej

Hvis du anvender ergonomiske 90 cm plader er afstanden 45 cm fra midt/ midt, ellers ville jeg sige 40 cm.

Husk affasning og T-skinner i endesamlinger.
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (05-01-2004) 
Svar:
Såfremt der kun monteres 1 lag gips skal c/c afstanden reduceres til 30 cm
sa, odense (06-01-2004) 

Bukning af træplade Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej til alle eksperterne.
Jeg og sønnen er ved at fremstille en sofacykel.Nu skal vi have bukket en træplade som sæde.Hvordan gør man det ?
Jeg er igang med en 15 mm krydsfinerplade, som jeg blødgør med våde klude og derefter med vægt prøver at bukke pladen.
Sædet har en størrelse på 20 x 70cm når det er færdigt.Det skal bukkes over den korte led.
Jeg glæder mig til at hører jeres gode forslag.
Henrik og Jesper Westergaard, Jorløse (04-01-2004) 
Svar:
I møbelindustrien bukker man ikke så tykke plader.
Man limer dem sammen af flere tynde stykker, der spændes sammen til den ønskede facon.

F.eks. kan de buede kopstykker ("håndtag") øverst på spisestuestole fremstilles ved, at træstykket opsaves til f.eks. 3 tyndere stykker, der herefter limes/spændes sammen i en presse med en buet skabelon. Som regel med højfrekvensopvarmning af stykket (limen), da man ikke i industrien har tid til at stå og vente et døgns tid på at limen hærder ordentligt.



Hans, Sorø (07-01-2004) 
Svar:
Giv det damp, lav dig en kasse hvori dit træ kan lægge, sørg for der er en slangestuds på hvorigennem du kan føre damp fra en kedel ind igennem, og et mindre hul i modsatte side, ( ikke meget mindre ) eksempelhvis 3/4 " damp ind og 1/2" damp ud,...lad træet få damp i en times tid, ( mindre kan måske gøre det...prøv dig frem.... tag træet ud, og hav evt. en slags form klar du kan bukke træt ned i....lad det stå til træet er fri for vand / damp, og så sulle den være der.
glenn, kirke hyllinge (17-09-2004) 

brændeovn Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hvad skal jeg gå efter når jeg skal købe en
brændeovn mit hus er 119 kvm.
jan petersen, haslev (04-01-2004) 
Svar:
en der er stor nok?
LOGIKKEN ER DA OPFUNDET
., . (14-01-2004) 
Svar:
som du nok allerede ved er det naturligvis vigtigt at finde den rigtige størrelse. men også om du vil have en med konvektionsvarme (som er en indirekte afgivelse af varmen) eller strålevarme(direkte varme).jeg ville vælge en med konvektion.derefter er det så udseenets tur, og der er mange at vælge.vælg dog en hvor du har stor indfyringlåge/glas.det giver nemmere adgang,men også hygge.håber du finder en der passer til dit hjem.
flemming pedersen, dalby (06-03-2004) 

vådrumsmembran Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
skal der være vådrumsmenbran i et nyt sten hus på badværelserne.
Jensen, 8600Silkeborg (04-01-2004) 
Svar:
Hej

Ja
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (04-01-2004) 
Svar:
Hej

Ikke altid, tjek sbi.200
Peter, Frederiksværk (05-01-2004) 
Svar:
Hej
Det er rigtigt som Peter nævner at det ikke altid er nødvendigt med en vådrumsmembran i et bad/toilet.
Det er afhængig dels af hvad overfladen skal ende med samt hvad væggen er opbygget af. Det er også afhængig af om der er tale om en vådzone eller en fugtig zone.
Det er hovedsaglig betonvægge og betongulve der kan betyde at man kan undlade en membran, da dette materiale iht. anvisningen kan betragtes som vandtæt i sig selv.
Men, som Peter skriver, så tjek BY & BYG Anvisning 200 i de 3 skemaer (tabel 1,3 og 4) der omhandler væg- og gulvopbygning.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (06-01-2004) 
Svar:
Jeg er enig med Peter og Thorsten, og vil gerne tilføje at det måske er en god idé at montere en 10-15 cm bred smøremembran omkring gulvafløb og mellem gulv/væg og i væghjørner samt omkring rørgennemføringer i vægge og gulve uanset materialevalg i vægge og gulve.
Grunden hertil er at der altid er en risiko for mindre svindrevner disse steder, og dermed øget fare for at der kan trænge vand ind i samlingerne hvis en vådrumsmembran ikke er anvendt.
Michael Thomsen, Horsens (07-01-2004) 
Svar:
Hej

Her er et klip fra SBI 200:

Tunge vægge

Tunge vægge består oftest af betonelementer, letbetonelementer eller murværk.
Traditionelt anses uorganiske konstruktioner for at være vandtætte i sig selv, hvilket normalt også er korrekt for de almindeligt anvendte betonkvaliteter (forudsat, at fuger og støbeskel er tætte). Derimod kan vægge af tegl eller letbeton ved opfugtning transportere fugt til tilstødende rum eller bygningsdele, fx til træbjælkelag. Derfor bør der – især i vådzonen – udføres vandtætning af væggene i forbindelse med opsætning af fliser.
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (07-01-2004) 
Svar:
Hej Tømrermester!

Det er rigtigt hvad du refererer til, og jeg er da også enig med dig i at der er en vis fornuft i at montere en tætning; især i støbeskel og omkring rørgennemføringer. Men er der ingen organiske materialer i eller tæt omkring vådrummet, mener jeg det er at skyde gråspurve med kanoner at montere en membran overalt.
Men der bliver jo spurgt om der SKAL udføres vådrumstætning, ikke om der BØR udføres vådrumstætning i tunge konstruktioner.

Michael Thomsen, Horsens (08-01-2004) 
Svar:
Hej

Lad os nu forudsætte at der sker en fugtskade på bagsiden af en badeværelsesvæg af teglsten uden vådrumssikring (det sker faktisk jævnligt).
Spørgsmål til syns- og skønsmanden lyder eksempelvis: Ville skaden have kunnet undgåes ved en etablering af en såkaldt vådrumsmembran?
Vurder selv om hvad skønsmanden skal svare,
og hvad "bør" betyder i et sådant tilfælde.


Iøvrigt skal der jo kun være vådrumsmembran i vådzonen, så forskellen på omkostningerne, om man kun udfører sikring på udvalgte steder, eller på hele flader er ikke særlig stor.
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (08-01-2004) 

Mystisk bad i gammelt hus Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har set på en lejlighed i en bygning fra 1918, den ligger på 5. sal og den nuværende ejer har fået oprettet et badeværelse, hvor der vist før ikke var noget. For at komme ind på badeværelset skal man gå et trin op, fra niveauet i resten af lejligheden, selve badeafdeligen er hævet yderligere tre trin fra badeværelse niveauet, så det danner en slags højt podium på en 2,5 m2, heri er nedsænket et badekar. Jeg vil gerne rive badekar og det mystiske podium helt ud og danne en helt normal bruse afdeling. Spørgsmålet går så på, om der måske er en "skjult" grund til, at ejerne har lavet et så mystisk podium, og at jeg får et chok, når jeg fjerner det, og en masse ekstra udgifter? Måske noget med at man ikke må lave brusekabiner, men gerne badekar, hvis gulvet ikke er sikkret ordentligt?

Tak for hjælpen Christina
Christina Anderskov, Århus (04-01-2004) 
Svar:
Hej Christina
Jeg vil først slå fast at etableringen af det badeværelset er omfattet af Bygningsreglementet (BR-95) og at den pågældende ejer har skullet ansøge myndighederne om tilladelse til at udføre det. Ergo må der/bør der foreligge en byggetilladelse til det et eller andet sted.
Det behøver så ikke at betyde at det badeværelse der er udført, er lavet rigtigt!
Men til dit egentlige spørgsmål om gulvhøjden: I en gammel ejendom med andre lejemål/ejerlejligheder på etagerne over og under, vil det ofte være hensigtsmæssigt at hæve gulvet i toilet/badeværelset pga. pladsmangel når man skal have opbygget fald på gulvet samt etableret gulvafløb med tilhørende afløbsrør. Man har sikkert gerne villet undgå at bryde igennem etageadskillelsen til underboen for at tilslutte afløbet til faldstammen. Man undgår derved at skulle retablere underboens lofter samt brandsikre etageadskillelsen yderligere. Det kan også være at underboen ikke har ønsket at give lov til at der kom afløbsrør mm. under loftet. Når badeafdelingen er hævet yderligere, er det formentlig af samme årsag for at kunne tilslutte afløbet til badekarret over det oprindelige gulvniveau.
Så der behøver ikke at være nogen mærkelige grunde til at det er lavet på denne måde.
Hvorvidt du får et chock når du fjerner badekarret, kan jeg jo ikke sige noget om, da man jo desværre ofte ser mange (ulovlige) "hjemmelavede" løsninger netop omkring vådrum i den gamle boligmasse - så en grundig undersøgelse af forholdene er nok påkrævet under alle omstændigheder. Der findes ikke noget om at man gerne må lave badekar i stedet for brusekabine hvis gulvet ikke er sikret ordentligt. I begge tilfælde skal gulvet være udført på samme måde.
Når der skal udføres et nyt baderum, skal du bruge By & Byg Anvisning 200 som grundlag for arbejdet.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (04-01-2004) 

laboratoriebejdset køkkenbord. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har et 25 år gammelt køkkenbord. Det er 4 cm tykt - lavet af bøg. Nu ser overfladen ikke så godt ud mere. Hvordan får man den pæn igen?
Hanne Lorentzen, Ballerup (02-01-2004) 
Svar:
Hej Hanne
Det kunne måske være et spørgsmål til Leth - prøv adressen:

http://www.dr.dk
Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens (05-01-2004) 
Svar:
Slib bordpladen til overfladen igen er pæn. Efterfølgende kan du behandle det med en blanding af linolie og terpentin.
Lasse, Aalborg (10-01-2004) 

Reparation af teak finer dør Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Min badeværelses dør er blevet grim af sollys og vand sprøjt. Døren er fra 1950 og er med teak finer. Hvad kan man gøre? Skal man skifte finéren eller kan man friske den op?
Jeg også en anden dør hvor finéren ligesom er flækket hele vejen ned midt på døren. Hvordan får man noget lim puttet ind bag ved?
Karsten Hjerrild, Sønderborg (01-01-2004) 
Svar:
Hvis du i mellemtiden har fundet et svar på dit spørgsmål, er jeg interesseret i at høre hvad du har fundet ud af.
Svar gerne til: steen.hansen@dk2net.dk
Steen Hansen, Brøndby Strand (03-07-2004) 

Efterisolering af ydervæg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg er ved at efterisolere ydervæggene i mit hus, men det er hulmurs isoleret 50mm, sker der noget ved at lave et lægte skellet og ligge isoleringen lige på muren og der efter dampspær og gipsplader. det er pga gammel pus og skæve væge og så vil det vel ikke skade med extra isolering ???
B. Nielsen, Odense (01-01-2004) 
Svar:
Hej B.Nielsen

Du nævner, at det vel ikke skader med ekstra isolering.
Jeg er ikke i tvivl om, at dine intentioner om en tilstrækkelig varmetilførsel til huset kombineret med en mindre varmeregning har resulteret i at efterisoleringsarbejdet allerede er startet.
Inden du går videre skal du lige tænke dig meget grundigt om. Du er igang med noget, som vil kunne skabe unødige fugtproblemer - for ikke at nævne følgevirkningerne af disse.
Se eksempelvis mit svar til Lars af 27.12.03 vedrørende: Isolering af massive murstensvægge, under kategori: Isolering.

Idet, du i forvejen har en isoleret hulmur, får du meget vanskeligt ved at borteliminere den fugt, der til trods alle dine foranstaltninger alligevel vil blive tilført den eksisterende bagmur.
Ved en massiv mur (uden hulmur med isolering) vil fugten alt andet lige lettere kunne transmiteres til den udvendige overflade og fordampe fra denne.
Den eksisterende isolering i hulmuren besværliggør, at fugten vil kunne transporteres helt ud af konstruktionen. En sådan "mange-lags-konstruktion" kan ikke anbefales - risikoen for fugt-relaterede problemer er alt for stor.

Relevante betragtninger:
Eksempelvis kan man jo finde den investerede pris man betaler for det nettoareal (bruttoareal minus arealet for alle vægge)man allerede gør brug af. Er prisen fx kr. 10.000,- pr. kvm bruttoareal, vil prisen ligge omkring kr. 12.500 for det udnyttede nettoareal pr. kvm.
Isolerer man væggene indvendigt, hvor afstanden er 15 cm fra ny beklædning til eksisterende bagmur, "frarøves" man et nettoareal, der svarer til en investering på (1250 x 0,15)kr = kr 1.875,- pr. løbende meter væg, der opstilles. Dertil kommer investeringen for den nye væg, som ikke er medregnet, hvorefter prisen nu vil ligge på ca. kr 2.500,- pr. løbende meter væg.

Hvad kan man bruge det til?

Det kunne overvejes at etablere en ny facademur og ændre eksisterende hulmursisolering fra 50 mm til 125 mm. Andere facade-løsninger vil også kunne være relevante.

Hvilke fordele vil der være?

1) Byggeteknisk set vil man opnå en forsvarlig løsning, hvor investeringen hyppigst vil vise sig at give et godt afkast, når og hvis huset senere skal sælges.

2) En tekniker - lokal arkitekt - vil meget tænkeligt kunne bidrage til, at huset vil kunne bibringes et for brugeren attraktivt og tidsrelateret anderledes udtryk.
Det er åbenbart, er det nødvendigvis forudsætter, at der ikke er tale om et i forvejen bevaringsværdigt hus.


Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens (03-01-2004) 

hak i komfuret Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har lavet et hak i komfuret - ikke i selve den keramiske plade, men i den hvide metalramme, som omkranser den keramiske plade. Hakket er ca. 1 cm bredt og ikke særligt dybt. Findes der en speciel slags maling til den slags.
søren, Høje Tåstrup (30-12-2003) 
Svar:
Hej Søren

Du kan bruge næsten alle sædvanlige malingtyper, i rette kulør og glans, da såvel alkyd som akryl tåler op til 90-100 grader - og så varm bliver kanten ikke. Alkyd gulner dog væsentlig mere end akryl, så en akrylmaling i rette glans efter en evt. rustbeskyttelse var måske en idé.

Der findes også en mindre reparationsmaling/flydende emalje til reparation af fx et badekar (hvis der er slået en flig af). Her er der pensel og det hele med - så det kan næsten være ligesom at lakere negle, hvis du er så heldig at have en hjælper af rette kaliber.

Med venlig hilsen
Søren Bach, www.farvebasen.dk, Herlev (06-01-2004) 

Montage vejledning til AUBO baderumsmiljø Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hej vi er ved at sætte gips på og vill gerne vide hvor højde er på montagestedet af de der AUBO skabe og vasken gælder det samme, så var der en der skulle lige inde med en vejledning fra dem så er jeg meget modtagelig evt. på telefon 24681464
Michael Wincentz, Roskilde (30-12-2003) 
Svar:
Hej Michael
Jeg synes at du skal ringe til Aubo for at få tilsendt den rigtige montagevejledning som passer til det produkt som du har købt.
Du finder telefonnummer mv. her på nettet under www.aubo.dk

Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (03-01-2004) 

gulafslibning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Findes der er brancheforening, som kan tage stilling til kvaliteten af udført gulvafslibning?
Mogens Hansen, Kolding (29-12-2003) 
Svar:
Hej Mogens
Der findes en brancheforening som hedder GSO - Gulvbranchens Samarbejds- og Oplysningsråd som har tlf. 38343500 og internetside www.GSO.dk
GSO har en lang række gulventreprenører som medlemmer og har angivet anvisninger på alle former for gulvarbejder og kvalitetssikring heraf. Der findes også retningslinier for overfladebehandling af trægulve i form af afslibning og efterfølgende behandling.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (31-12-2003) 
Svar:
Jeg vil ogs&aring; sige at det eneste rigtige er at benytte GSO, der er meget gode til at r&aring;dgive, vejlede og ikke mindst at hj&aelig;lpe. Hilsen <a href="http://egedahl.dk/gulvafslibning">egedahl</a>
John Petersen, Brønshøj (07-12-2014) 

Her vises 26137-26161 indlæg ud af 31413.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »