» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 26137-26161 indlæg ud af 30901.   « Forrige 25       Næste 25 »

detail-tegninger Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi bygger selv og vil i den forbindelse lægge nyt Daecra-tag på såval eksisterende som ny-bygning. Findes der bedre og mere detaljerede tegninger til hjælp, da jeg finder Decra-kataloget/vejledningen temmelig mangelfuld ifht. mål på lægter, lister og brædder?.
P.B., Herning (24-07-2003) 
Svar:
Hvis du på denne side til højre klikker på Icopal,derefter på forhandlere og derefter på Icobest 9.3 kan du downloade et program der kan hjælpe dig.
claus, Esbjerg (27-07-2003) 
Svar:
Du kan også ringe til Icopal, de har en udmærket 'teknisk service' som kan svare kvalificeret på konkrete spørgsmål
Bjarne, Karlslunde (13-11-2003) 


Opfølgende spørgsmål om cirkulationsledning på varmt vand Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Koster det meget i varmetab og el til cirkulationspumpe, at få etableret en cirkulation af det varme brugsvand. Det ville jo være smart at have varmt vand med det samme hver gang.
Jesper, Virum (24-07-2003) 
Svar:
Der er engangsudgift til pumpe og rør mm. Og der er minimale løbende udgifter til el og varme - der spares jo udgifter til vandet. Spørgsmålet er hvorlang tid det tager det varme vand at komme frem - jo længere tid jo bedre kan det betale sig at få et cirkulationsystem.
Familie Huse, Ubberød (24-07-2003) 
Svar:
I skal være opmærksom på at der et stort "tomgangstab", dvs. at fyret skal varme vandet op som cirkulere rundt i rørene, også selv om i ikke bruger varmt vand i længere tid.
Det kan anbefales at i får ur-styring på pumpen, denne slukkes når der er mindst brug for cirkulation i anlægget, som f.eks. om natten. En cirkulationspumpe som kører døgnet rundt er faktisk en af vore største energisluger, dette er der bare ikke så mange af os som tænker på.
Smedefirmaet Zangenberg, Frederiksværk (25-07-2003) 

Hjælp til at finde bestemt klinketype Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I forbindelse med renoveringen af vores hus, har jeg brug for at skaffe nogle vægklinker af samme type som sidder der i forvejen, idet at vindue og opmuring er ændret i badeværelse.
Jeg søger en 20x30 cm hvid halvmat lidt meleret klinke. Jeg kan desværre ikke få oplyst hvor den forrige ejer har købt klinkerne. (for måske 6-8 år siden???)
Er der nogle som har kendskab til en "klinkehandler" som kunne tænkes at ligge inde med restpartier af gl. måske udgåede klinketyper?

På forhånd tak.
Claus M, Aalborg (24-07-2003) 
Svar:
Prøv af kontakte Vivild fliser, de har et meget stort lager af gamle filser. Se www.vivildfliser.dk for mere information
Gitte, Djursland (29-07-2003) 

Vandskuring Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg er i færd med at totalrenovere vores hus fra 71. Dette omfatter bl.a. at nogle nye vinduehuller er blevet udskåret og andre mures til m.m. Alle gl. sten er blødstrøgne og hvor der er indmuret nye er der brugt sten beregnet til vandskuring.
Jeg er inter. i at høre om der er nogle her som har erfaring med indfarvet vandskuringsmørtel og resultatet heraf. Jeg overvejer Skalcem 2000. Er det et godt produkt? Kan det overmales hvis det ønskes efter nogle år? Kan der evt. peges på alternative produkter?

På forhånd tak.

Claus M, Aalborg (24-07-2003) 
Svar:
Jeg vil stærkt fraråde at vandskure det op i skalcem, da da det ikke tørrer på samme måde som mørtel, + der er også meget at spare i kr/øre.
Hvis jeg var dig ;o) ville jeg først vandskure huset med strandsandmørtel og hvid cement, (6 dele strandsandmørtel 9% til 1 del hvid cement), derefter ville jeg vandskure med skalcem 2000 (i meget tyndt lag), man skal dog passe på ikke at bruge for meget vand, da det vasker farven ud.
Det er begrænset, hvor meget skalcem 2000 man skal bruge og resultatet bliver også bedre, hvis du vandskuer først med strandsandsmørtel - jeg taler af erfaring.

John Chr., Kbh. S (19-04-2004) 

Hvilke vinduer og døre skal vi vælge? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi leder efter en hjemmeside, hvor vi kan "lege" med at sætte forskellige vinduer og døre i vores hus, findes det?
Rikke Mattsson, Haslev (23-07-2003) 
Svar:
Jeg tror det ikke, men du kan sende mål,beskrivelse af huset --bedst facadetegning, til undertegnede,så vil jeg tegne forskellige forslag.
cometvinduer@mail.dk, Herning (28-07-2003) 
Svar:
vis i ikke har fundet et sted i nu. så prøv www.rationel.dk

der kan i lave de sammen sætninger i søger, de har en god hjemme-side, jeg kan anbefale varmt.
Christian J, Albertslund (04-08-2003) 

kakao flis Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej

Jeg skal have lavet noget afdækning af nogle bede, jeg synes kakakoskaller lyder som en spændende løsning, men har ingen erfaring med det. Er der nogen der har prøvet det?

Er der nogen som har et billede af hvordan det ser ud?

Arne, Silkeborg (23-07-2003) 
Svar:
Hejsa.
Har haft cacaoskaller liggende nu i ca. 4 måneder. Dekorativt og effektivt (ingen ukrudt endnu) Kan anbefales.
Peter J, Jelling (24-08-2004) 
Svar:
Jeg har haft cacaoflis som bunddække i et højbed på terrassen. Det ser flot ud og lugter dejligt af cacao. Men efter ca 3 uger
begyndte de at mugne og klistre sammen så det måtte smides ud.
Lise, Tarm (15-04-2008) 

Kvist Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej

Jeg skal til at have et anden eternittag på og når det nu skal gøres så vil jeg også have en kvist på. Skal man søge om tilladelse for at sætte en kvist på?

En del af huset er en tilbygning som har en meget lille hældning (5 grader vil jeg skyde på) Hvis jeg vil ændre tag konstruktionen så der kommer noget mere hældning på skal der så søges om tilladelse?

på forhånd tak for hjælpen
Leon Østergaard, Svejstrup (23-07-2003) 
Svar:
Forhør dig hos kommunen. De har måske en speciel lokalplan.
Jens, Gentofte (02-03-2004) 

Dimensionering af bærende konstruktion i etageadskillelse Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hvor store skal strøerne være med et spænd på 4,4 m medafstand på 1 meter eller 0,6 meter
Per Madsen, Frederikshavn (23-07-2003) 
Svar:
Hej Per.

Hvis det er et bjælkelag du mener, som har et spænd på 4,4 mtr. så skal bjælkerne være efter opslag 100 x 225 mm. med en c:c afstand på 60 cm. Denne løsning vil nok være ret kostbart med tømmer. Jeg ville spørge en tømmerhandler om en pris fra en spærfabrik, tømret her er meget billigere og lettere at arbejde med, men du skulle måske mindske c:c afstanden til 50 cm. det ville løse noget af den store dimension som bjælkelaget vil få med den store afstand.
Poul Erik Vittrup, Pandrup (23-07-2003) 
Svar:
Hej Per.

Hvis det er et bjælkelag du mener, som har et spænd på 4,4 mtr. så skal bjælkerne være efter opslag 100 x 225 mm. med en c:c afstand på 60 cm. Denne løsning vil nok være ret kostbart med tømmer. Jeg ville spørge en tømmerhandler om en pris fra en spærfabrik, tømret her er meget billigere og lettere at arbejde med, men du skulle måske mindske c:c afstanden til 50 cm. det ville løse noget af den store dimension som bjælkelaget vil få med den store afstand.
Poul Erik Vittrup, Pandrup (23-07-2003) 

skæv skorsten Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej vi har lige købt et gammelt hus, hvor vi skal ha renoveret 1.salen, vi ville gerne have gips til kip, men i midten af rummet går skorstenen, og denne slår et knæk cirka 2meter oppe hvor den så går 30-40 grader, dette er jo ikke særlig pænt. Må man rette skorstenen op så den er lige??
Peter Jørgen, Hørve (23-07-2003) 
Svar:
Hej

Ja i princippet skulle der ingen problemer være med at rette en skorsten op men du kan risikere at der skal laves en udveksling i dine spær og det er prof. arbejde.

Tag evt. en snak med din skorstensfejer, da det er ham der er øverste myndighed på området.
www.tømrermesteren.com, Jebjerg (23-07-2003) 
Svar:
tak for det hurtige svar, og nej det er ikke nødvendigt at ændre på spærene, kun på lægtningen.
Peter Jørgen, Hørve (23-07-2003) 

renovering af vinduer Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
kan det betaler sig at gå efter energimærkning ved udskiftning af vinduer ?
og kan man regne med at de oplyste
U-Værdier også omfater karmmen ?
M.V.H.
Kent
kent nielsen, Esbjerg (23-07-2003) 
Svar:
Hej

Du må på ingen måde spare merudgiften til A-ruder som har en tilbagebetalingstid på ca 3 år groft sagt (hvor får du en bedre forrentning?)

U-værdien er beregnet midt på ruden og omfatter ikke karme m. v.
www.orla-nautrup.dk, Jebjerg (23-07-2003) 

Muret gesims, polyesterbeton eller træudhæng? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,

Vi står overfor at skulle bygge hus. Lige nu er vi lidt i vildrede over, hvordan vi skal lave vores udhæng. Som udgangspunkt havde vi tænkt os at få lavet en muret gesims, da vi havde hørt et sted, at det var smart fordi det krævede et minimum af vedligeholdelse. Et andet sted har vi hørt, at et træudhæng er meget bedre, fordi risikoen for frostskader er stor ved det murede udhæng. I dag har vi så lige hørt om gesimser i polyesterbeton, der skulle være smart.

Mit spørgsmål er nu, hvad fordele og ulemper er ved de tre typer af udhæng.

På forhånd tak

Hvis jeg lader fornuften tale, så bliver det et træudhæng, men æstetisk set hælder jeg mere til det murede, da jeg synes det er pænere. Måske undrer det mig bare, at så mange nye huse bliver opført med murede udhæng, hvis der er stor risiko for frostskade...?!?

Hvad er jeres erfaringer med hhv. muret og træudhæng?

Mvh. Tinehl
Tine Larsen, Nørresundby (22-07-2003) 
Svar:
Ups... der fik jeg vist lavet lidt rod i mit copy-paste - jeg håber, I forstår hvad jeg mener :-)
Tine Larsen, Nørresundby (22-07-2003) 
Svar:
Hej Tine!
Hvis muren ellers laver et ordentligt stykke arbejde, holder den murede gesims i mange år frem i tiden.
Med hensyn til økonomi så er træ det billigeste(og kedeligste) muret eller polyesterbeton ligger i samme prisleje.
Så det er et spørgsmål om Din smag som afgør det hele.
Jyden, B (23-07-2003) 
Svar:
Hej Jyden,

Tak for dit svar. Det vil altså sige, at du ikke mener, at risikoen for frostskader er større ved en muret gesims fremfor træ, hvis det er lavet ordentligt?

Kender du noget til polyesterbeton? Er der nogle ulemper ved det? Hvordan er det kvalitetsmæssigt i forhold til muret og træ?
Tine Larsen, Nørresundby (23-07-2003) 
Svar:
Hej

Du kan roligt regne med at jo større udhæng du laver på dit hus, jo længere holder det.
Det er faktisk sådan at hver cm. næsten kan registreres når du laver gennemgang efter nogle år.

Men så er der jo det om man vælger med øjnene eller teknikken/fornuften.
www.tømrermesteren.com, Jebjerg (23-07-2003) 

Gummilister til vandafskærming på badeværelsesgulv Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I mit gamle lejligheds-badeværelse har gulvet ikke fald nok til at forhindre at der render lidt vand ind bag ved toilettet hver gang man er i bad.

Jeg har hørt man skulle kunne få nogle "gummilister" eller lign. til montering direkte på gulvet, for at sikre at vandet ikke løber på afveje.

Nogen der ved hvem der forhandler sådanne lister eller tilsvarende?

JF, Århus (22-07-2003) 
Svar:
Jeg har lige købt nogle i Silvan. Findes i 2 længder: 80 cm og 140 cm. Dertil fås hjørner.
Jeg gav 319,95 kr for 1 på 140 cm + 1 hjørne til 109,95 kr.
klr, Viborg (24-07-2003) 

Lunke under trægulv Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg lagde sidste år et parketbræddegulv på beton. Desværre var der en lunke, jeg ikke opdagede. Jeg har ikke lyst til at tage gulvet op igen, da det er limet sammen. Lunken er kun ca. 1 brædt fra kanten, så jeg har forsøgt mig med at blæse ovntørret sand ind under, men kan ikke rigtigt få det ind. Er der nogen, der har et godt råd?
Palle Due Larsen, Lynge (22-07-2003) 

Garage Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej. I forbindelse med garage byggeri har jeg et hurtigt spørgsmål.
Er en limtræ bjælke bedre en en planke mht holdbarhed og styrke?
ole, Slagelse (21-07-2003) 
Svar:
Et hurtigt svar: Ja
Familie Huse, Ubberød (22-07-2003) 
Svar:
Hej

Ja, limtræ har væsentlig større styrke, men hvis du anvender den så den bliver udsat for vejrliget (regn) er der væsentlig større risiko for råd/svampeangreb.
www.tømrermesteren.com, Jebjerg (23-07-2003) 

Carport Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal til at opføre en carport. Redskabsskuret bliver bygget på et beton fundament (min 100 cm dyb) og selve skellet består at 100*50 mm planker + 100*100 stolper i hjørnerne. fodrem er også 50*100

Fodremmen bliver placeret ovenpå en Lecablok.

Er det muligt at lave en skal muring af mursten udenpå træskelletet og hvis ja. Hvad så med murbindere.
Per, Slangerup (21-07-2003) 
Svar:
Hej Per!
man kan købe nogen murbinderesom skrues fast i træværket, der findes vistnok også nogen som slås fast i træværket.
Jyden, B (23-07-2003) 

Murmaling - anbefalinger søges Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,

i et tidligere svar fra Thorsten Rasmussen fik jeg anbefalet at anvende en silikatmaling eller en cementbaseret maling som f.eks Cempexo eller Skalcem til mine groft oppudsede vægge (hvor man kan skimte murstensstrukturen igennem pudslaget).
Hvilket alternativ har fx Flügger til disse to leverandører? Vil en "almindelig" murmaling også være anvendelig? Eller en vægmaling a la Flutex 5 el lign (fx efter en gang forankringsgrunder?)?

Det der er vigtigt er at jeg skal have mulighed for at fuldspartle direkte ovenpå malingen, hvis jeg beslutter mig for at sløjfe murstensstrukturen.
Ole, Ballerup (21-07-2003) 
Svar:
Glemte at nævne, at der tale om indvendige vægge i en dagligstue...

Ole, Ballerup (22-07-2003) 
Svar:
Hej Ole
Pga. ferie får du først svar fra mig nu.
Jeg synes at jeg havde givet dig flere muligheder for at opnå det resultat du efterlyste ang. dine indvendige vægge i stuen.
For at opnå det du gerne vil, er det efter min mening vigtigt at det produkt du anvender har det rette glanstrin (helst ikke højere end 2) samt at produktet i sig selv er baseret på de samme bestanddele som din murede/pudsede/filtsede væg - altså mineralsk baserede produkter. Derfor foreslog jeg dig at anvende en Keim Silikatmaling eller en cementbaseret maling.

Hvis du vil fastlåse dig til Flügger produkter kan der i prioriteret rækkefølge komme følgende på tale:
1. Flügger Silikat Facademaling med forudgående silikatgrunder. Denne maling har er helmat og har glans ca. 2. Den kan tilsættes et strukturgranulat samt kvartssand hvis væggen ikke er "rå" nok.
Når jeg oprindelig foreslog Keims produkt, er det fordi det er et helt rent mineralsk produkt uden tilsætning af acrylbindere.

2. Flügger Murmaling med forudgående forankringsgrunder. Denne maling er helmat glans ca. 2, og er en olieemulsionsmaling. Hvis murværket eller pudsen ebestår af ren kalkmørtel, kan denne malingstype ikke anvendes.

3. Flügger Flutex 5 anser jeg ikke for at være det du efterlyser, men malingstypen kan selvfølgelig bruges med forudgående forankringsgrunder ved afsmittende overflader. Denne malingstype er en acrylplastmaling med glans 5, som normalt benyttes til vægge og lofter. Det er altså en helt almindelig type maling som jeg ikke vil foreslå dig at bruge hvis du vil opnå det resultat du oprindelig beskrev. Her vil du få en væg med en mat plasthinde, men hvor du naturligvis vil kunne se væggens ujævnheder igennem. Men der er himmelvid forskel på at bruge denne malingstype og en af de oprindelig foreslåede.
De mineralsk baserede malingstyper kan uden problemer fuldspartles efterfølgende og silikatmalingstyperne har den egenskab at de går i "kemisk forbindelse" med det underliggende facademateriale, ligesom disse typer maling kan ånde og medvirke til et bedre indeklima i stedet for at vi går og pakker vores rum ind i "plasticposer".
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (06-08-2003) 

Rå linolie Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har spildt rå linolie på den udvendige sokkel, hvordan fjerner man dette uden at ødelægge soklen?
Jeanette, Stenløse (21-07-2003) 

Hvordan kan hessian fjernes Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Væggene i stuen er "tapetseret" med hessian.
Væggen under neden er en gipsvæg. Derfor spørger jeg, om der er nogen der har et råd for, hvordan i alverden jeg får det af uden at ødelægge gipsvæggen.
Bjørn Albeck, Rungsted Kyst (21-07-2003) 
Svar:
Hvis hessianen sidder ordentligt fast skulle man kunne fuldspartle oven på med sandspartel. Jeg har set det i "Det er Leth" engang.
Palle Due Larsen, Lynge (22-07-2003) 
Svar:
Lad hessianen blive, det "holder på huset". Det er lettere at som nævnt at fuldspartle. Hvis hessianen fjernes følger gipsen sikkert med. Eller I kan rive gipsvæggen ned og sæt nye gipsplader (2 lag gips elller gips/OSB-plader, sidstnævnte pladesammensætning anbefales, man får en "skruevenlig" væg til ophæng af hylder mm.)
Familie Huse, Ubberød (24-07-2003) 

Flisekryds Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa

Her i sommervarmen er vi ved at lægge klinker i vores nye vaskerum. Vi har valgt at bruge flisekryds for at lette arbejdet lidt. Skal disse flisekryds blive liggende for altid, eller skal de fjernes inden vi fuger ?
Gitte, Djursland (21-07-2003) 
Svar:
Det er op til jer
Familie Huse, Ubberød (21-07-2003) 

Fra malet flisevæg til glasvæv Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa,

Hvad er den korrekte fremgangsmåde, hvis jeg skal have lagt glasvæv på en malet flisevæg (der er ikke tale om bruseniche)?

Skal malingen slibes væk (hvilket nok bliver svært i fugerne)?
Hvordan skal væggen behandles inden vævet kan sættes op? Hvilke materialer skal evt. bruges?

Hvis nogen kender en god fliselægger i Århus, vil jeg være meget interesseret i et telefonnummer eller lign.

På forhånd tak.
Jesper Møller, Århus (19-07-2003) 
Svar:
Jeg synes dy skulle fuldspartle væggen flere gange, med mellemslibning.

Brug en bred spartel 40 cm, og mellem til fin spartel, evt. til vådrum.

Efter sidste slibning, maler du med en gummimembran og derefter gkan glasvæv opsættes. Husk at male med vådrimsmaling.
Ole Sandner, 2670 Greve (09-08-2003) 

Afretning oven på vådrumsmembran? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej Alle.

Jeg skal til at lægge fliser i vores nye badeværelse, men opdager nu, at der er et forkert fald på gulvet uden for brusenichen. Mit problem er, at vådrumsmembranen allerede er lagt.

Brusenichen er sænket med 1,5 cm. i forhold til resten af gulvet og fliserne er allerede lagt dér.

Må jeg på resten af gulvet (altså uden for brusenichen) rette gulvet op med noget selvnivvelerende spartelmasse som altså skal lægges oven på vådrumsmembranen og derefter lægge fliser?
Schmidt, Vejle (19-07-2003) 
Svar:
Du ikke bare må, du SKAL !

En af ændringerne fra SBI 180 til SBI 200 er at vådrumsmembranen skal være godkendt til påføring ovenpå evt. spartelmasse, hvilket ingen af de dansk producerede vådrumsmembraner er (endnu). Det nye krav er tilsyneladende kommet som en overraskelse for branchen.

Kravet i SBI 200 er således, at spartelmassen skal være vandtæt (hvilket er MEGET svært at finde, men Renderoc har en) førend vådrumsmembranen må påføres ovenpå.

Pedersen, Silkeborg (21-07-2003) 
Svar:
Jeg glemte at skrive, at det dog vil være kloft at overveje hvordan evt. vand der trænger ned til vådrumsmembranen skal bortledes (vanskeligt, hvis du har forkert fald).
Pedersen, Silkeborg (21-07-2003) 
Svar:
Tak for dit svar. Men du skriver om ny vådrumsmembran. Skal jeg både rette gulvet op og derefter give det en ny membran?

Det ville jo være fint hvis jeg kunne nøjes med nuværende membran->afretningslag->fliser og intet andet. Desuden ville jeg få to membraner og det er vel ikke meningen?
Schmidt, Vejle (22-07-2003) 
Svar:
Afretningslaget skal udføres ovenpå membranen , hvorefter du lægger fliser.

Ønsker man istedet at lægge membranen ovenpå afretningslaget kræves det, at afretningslaget er vandtæt i sig selv.
Pedersen, Silkeborg (22-07-2003) 
Svar:
Hvis der er kloak system (altså et afløb)uden for brusenichen er det et vådrum og der med er alt ting afgjort vådrumsmembranen skal ligge lige under fliseklæben og der må ikke være flere membraner da der kan og vil opstå løbebaner for vand og herved opstår muk og råd i væggene da det kun kan slippe en vej ud igen. Så ja du skal lave det om igen
Flisemanden, Ny Fløng (22-07-2003) 
Svar:
Kære "Flisemand"

Du trænger vist til at få læst SBI 200 s. 29
Pedersen, Silkeborg (23-07-2003) 
Svar:
Side 29 i SBI200 handler om pladegulv.

Mit gulv er støbt på svalehaleplader med underliggende isolering ned til kælderen.

Der er kun afløb i brusenichen. Afløbet for håndvasken sidder i væggen.

Så for at sikre en ekstra gang: Er det ok at afrette med spartelmasse og derpå fliser.
Schmidt, Vejle (23-07-2003) 
Svar:
Det er i hvert fald lovligt
Pedersen, Silkeborg (25-07-2003) 

Sand i elatisk fuge omkring vinduer Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvordan fjerner jeg sand der sidder i den elastiske fuge omkring mine vinduer. Det kan skrabes af, men findes der et godt middel ?
Jeg skal male lysningerne hvide, så det vil se bedst ud hvis fugen også er hvid.


Morten Frederiksen, Nibe (19-07-2003) 

Engoberet tegltag / Roben tagsten Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er der nogle der har erfaring med teglsten fra Roben (forhandles i DK af www.Isodek.com)?

Derudover er der nogen der kan beskrive fordele/ulemper ved en engoberet tagsten i forhold til en traditionel glaseret sten ?
Kristensen, København (18-07-2003) 
Svar:
Hej

Jeg er ikke ekspert på dette område, men er dog af den opfattelse at som overflade er der ikke nogen væsentlig forskel på om det er glaseret eller engoberet.
Glaseringen er en glasbelægning og engoberingen er en keramisk glasur.

Over for fugtgennemtrængen og som grobund for mos er der ikke væsentlig forskel.

Glaseringen er nok det mest valgte/ ønskede produkt ud fra det at det skinner mere, og så kan man (naboerne) jo se at man har valgt et godt produkt, hvorimod man ved engoberingen som fremtræder med mindre glans er henvist til at selv at kunne glæde sig over sit gode valg af tagmaterialer.

Jeg kender dog intet til ovennævnte fabrikat, men henviser altid til Nibra's produkter pga. deres gode kvalitet af tagstenen som helhed, og ikke bare overfladen.
www.tømrermesteren.com, Jebjerg (20-07-2003) 
Svar:
Nå dada!
Jeg havde da fået den opfattelse at det er glaserede tegl som Isodek forhandler, det er da ellers det de reklamerer med i deres annonser, det er da på kanten til at være svindel.
Men udover det så skulle engoberet tegl være mindst lige så holdbart som glaseret tegl.
, (20-07-2003) 

sort byggesjusk Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er der nogle der ved hvordan man kan få ram på et murersjak der har udført orange / sort
...de har filset husets ydermure med skalcem
s2000 grå, men på gule ms-sten, der dog er godkendt til fils fra producenten. Det ser ud
af h... til og vi bliver nu nødt til at male
med scalcem 100, det tager laaang tid og kos-ter igen penge ! Er der andre der har lign. erfaringer ??? Tømrerne har osse lavet lidt
`ged` i det, så hvordan rammer man sådan nogen ???????
Jan Nielsen., Vetterslev. (18-07-2003) 
Svar:
Hej Jan.

Hvis du har valgt at betalte "orange" for udførsel af arbejdet kan du godt skyde en hvid pil efter de håndværkere som har udført arbejdet.
Det bedste for dig er nok at holde lav profil, melder du håndværkeren, så vil du få tilsvarende drag over nakken som håndværkeren vil få.

Poul Erik Vittrup, Pandrup (18-07-2003) 
Svar:
Tja, så kan jeg da oplyse at jeg agter at omtale murerne og tømrerne i lokalaviser og lægge dem på internettet, på diplomatisk viis, sæføli...derigennem kan man ramme dem
ret så hårdt, idet man gerne må referere til
deres respektive arbejdsgivere dog uden at grise sidstnævnte til. På den måde forskræk-
ker man andre eventuelle kunder fra at bruge dem, og firmaets advokat kan ikke rets
forfølge dig, da det jo er håndværkerne som
privat du rammer og ikke firmaet.
Jan Nielsen, Vetterslev (18-07-2003) 
Svar:
Hej Jan
Jeg kan slet ikke forstå hvordan du "uforvarent" kan komme i den situation. Mig bekendt skal der 2 parter til at lave sort arbejde: dem der bestiller det, og dem der udfører det! - og forkert udført arbejde som ikke er beskrevet og der ikke foreligger skriftlige aftaler om hos et firma der udsteder normale fakturaer med regningsnr., CVR-nr. mm., kan du godt se bort fra at forfølge. Det vil kun give dig endnu flere ærgelser - altså "ris til egen ...".


Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (19-07-2003) 
Svar:
Jeg ville - hvis jeg havde fået lavet uspecificeret og ubeskrevet arbejde - snakke pænt med håndværkerne selv personligt uden at blande andre ind i det. Forsøg at lave en aftale med dem, uden at lave "selvtægt" i form af trusler m.v.
Du er jo, som Thorsten skriver, "selv med i aftalen", og skal jo som bygherre sikre dig at dem der skal udføre arbejdet udfører det som du vil have det. Og det gøres jo bedst med et præcist udbudsmateriale/ arbejdsbeskrivelse. Ellers risikerer man jo det du uheldigvis har været udsat for.
Man har altså også en væesntlig opgave som bygherre, det er ikke bare at sige man vil "have et hus", og så brokke sig bagefter over husets udformning/udførelse.
M.Thomsen, Horsens (22-07-2003) 
Svar:
Hej Thomsen. Du og for den sags skyld også andre ( sådan da ) har da ret ! Jeg har skam
også været på hælene hver weekend og hverda-
ge, når diise personer skulle arbejde. Men
der varligesom nogle detaljer der stak i vo-res øjne : udhængsbrædder, tagkonstruktionen
og udeskuret. Disse fejl ER blevet rettet,
netop ved fornuftig samtale med gutterne,men
muererne har dog været de værste...og det var egentlig dem og deres arbejde, som jeg
ville rettet. Men som tingene nu er, har vi
malet huset i den ønskede farve med økono-
misk kompensation, så jo ! Det kan godt be-
tale sig at brokke, samt evt. at stille dem
for nogle alternativer. I vores tilfælde,
gik det jo godt...der må sikkert være andre
der har prøvet lignende ?????? :-)
Jan Nielsen, Vetterslev (27-07-2003) 
Svar:
Hej Thomsen. Du og for den sags skyld også andre ( sådan da ) har da ret ! Jeg har skam
også været på hælene hver weekend og hverda-
ge, når diise personer skulle arbejde. Men
der varligesom nogle detaljer der stak i vo-res øjne : udhængsbrædder, tagkonstruktionen
og udeskuret. Disse fejl ER blevet rettet,
netop ved fornuftig samtale med gutterne,men
muererne har dog været de værste...og det var egentlig dem og deres arbejde, som jeg
ville rettet. Men som tingene nu er, har vi
malet huset i den ønskede farve med økono-
misk kompensation, så jo ! Det kan godt be-
tale sig at brokke, samt evt. at stille dem
for nogle alternativer. I vores tilfælde,
gik det jo godt...der må sikkert være andre
der har prøvet lignende ?????? :-)
Jan Nielsen, Vetterslev (27-07-2003) 

Kampestensbrønd skal restureres Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har en gammel kampestensbrønd på min grund som lige nu ender i jord niveau. Jeg ville gerne have genopført brønden så den bliver ca. 1-1,5 meter høj. Jeg har anskaffet mig en masse kampesten med en diameter på ca. 30-40 cm. Selve brønden vil få en diameter på ca. 2 meter. Mit spørgsmål er så:
Hvilken slags cement skal jeg bruge, og er der nogle specielle forholdsregler jeg skal tage? Jeg vil helst bruge et minimum af cement så der kun er et tyndt lag der limer stenene sammen. Er dette muligt?
På forhånd tak!

MVH
Jess
Jess Dragheim, Gundsømagle (17-07-2003) 

Her vises 26137-26161 indlæg ud af 30901.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »