» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 24889-24913 indlæg ud af 31191.   « Forrige 25       Næste 25 »

Centralvarme- gulvvarme i let gulv med fliser Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg ønsker at baserer gulvvarmen på centralvarme i mit badeværelsesgulv. Gulvet skal pg. gulvspærernes store spænd være et ikke-støbt let gulv med fliser. Hvordan kan det laves?
Jesper, Frederiksberg (15-06-2004) 


Tyvek diffusionsåben undertag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Naboen har et 1 1/2 plan hus fra 1930, hvor taget er skiftet for ca. 5 år siden til lertagelsten med underliggende Tyvek diffusionsåben undetag.

Ved en renovering af 1 sal har naboen åbnet så meget at undetaget flere steder kan besigtiges indefra og opdaget at der er tydelig skimmelangreb (ikke råd) på trætæmmer-spær og ca. 10-15 cm. udfra spærret på begge sider. Tilsvarende er der tydelig skimmelangreb overalt på krydsfinerplader langs spærfod mod tagrenden.

Mineraluldisoleringen indefra ligger helt ud mod undertaget.

Der er alufolie-dampspærre indvendig.

1. Hvad kan skyldes skimmelangrebet ?
2. Er de såkaldte diffusionsåbne undertage
egentlig "åbne" ?
3. Og er det kun "toppen" af isbjerget ?

Vi har selv fået lagt tegltag for ca. 3 årsiden - ligeledes med Tyvek diffusionsåben undertag. Gad vide hvordan det ser ud her ?!

Venligst

Flemming Juhl
Høskovvej 7
8260 VIBY J
Tlf. 87340009
opdaget at
Flemming Juhl Høskovvej 7, 8260 Viby J (14-06-2004) 
Svar:
Der er to måder hvorpå man kan lave en tagopbygning med undertag. 1: Varmt tag uden udluftning/ventilation mellem isolering og et enten diffusionsåbent eller -tæt undertag og 2) Koldt tag med ventilation på minimum 50mm mellem isoleringen og et diffusionstæt undertag.
Tyveks undertage er diffusionsåbne, og kan derfor i princippet lægges direkte på isoleringen. Dog skal man være opmærksom på en tolerence på ca. 20-25mm luft mellem isolering og undertag, idet der skal være plads til at undertaget kan hænge lidt og at isoleringen arbejder lidt udad og at der så kan opstå lunker/pilhøjder på undertaget der samler vand.

Svar på dit spørgsmål 1)
Det skyldes helt sikkert opfugtning af undersiden af undertaget. Men det er du jo nok klar over. Men fugtet kan så enten komme indefra eller udefra. Det er så her problemet kan opstå mht. reklamation. Kommer fugten indefra p.g.a. defekter i dampspærren(hvilket er næsten 100% årsagen efter min mening), så kommer du jo ikke længere med den reklamation overfor tømrer/undertagsproducent.
Men er det udefrakommende fugt der siver ned gennem undertaget fra undersiden af tagstenene, så er det en anden snak. Det tror jeg dog ikke der er tale om.

Svar på dit spørgsmål 2)
Funktionen med et såkaldt diffusionsåbent undertag er ikke - som mange fejlagtigt tror - at indefrakommende relativ luftfugt løbende over flere år kan diffundere ud gennem undertaget og at man således kan spare en dampspærre væk/lave den sløset på den indvendige varme side af isoleringen.
Nej funktionen af et diffusionsåbent undertag er at HVIS der er byggefugt fra regnvejr og andet fra perioden lige før undertaget blev lagt op, så kan dette fugt diffundere væk fra tagkonstruktionen uden at det således burde tage skade af byggefugten.
Alternativt skal man jo lave minimum 50mm ventilationsspalte under undertaget netop for at få denne byggefugt effektivt ventileret bort.

Svar på dit spørgsmål 3)
Om det er toppen af isbjerget, kan man jo nok formode i det omfang at der jo nok er skimmel flere andre steder hvor dampspærren sandsynligvis også er utæt.
Løsningen er at få etableret en effektiv ny dampspærre indefra der er 100% tæt også omkring el-udtag osv. Det gøres bedst ved at placere en ubrudt sammenklæbet dampspærre 50mm inde i isoleringen(såfremt du har minimum 150mm totalisolering), og så fører elkabler m.v. i de yderste 50mm isoleringslag.
Så er det op til det diffusionsåbne undertag at varetage opgaven med at få bortdiffunderet restfugten fra undersiden af undertaget og dermed få årsagen til skimmelangrebet stoppet. Ingen fugt = Ingen blomstrende skimmel.

Mht hjemme hos dig selv, så check det dog ved et lille konstruktivt indgreb, og sørg så for at lukke din dampspærre effektivt igen efter synet med kraftig tape/alubånd.

Om man skal gennemføre grundig varmebehandling/ombygning af undertaget eller ej, det må være et spørgsmål dit forsikringsselskab kan svare på?

Håber det hjalp lidt med forklaringen.
Bygn.konstr.M.Thomsen, Horsens (15-06-2004) 

Parketgulve Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvor finder jeg genbrugs parketgulve; mangler kun til ca. ½ m2
Peter Mikkelsen, 2970 (14-06-2004) 
Svar:
www.genbyg.dk

tommy, Terndrup (16-06-2004) 

Tilbyggelse af let badeværelse til sommerhus Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej, Jeg overvejer at købe et sommerhus uden bad og vil derfor hører hvad det ca. koster pr. kvm at bygge et badeværelse. Badeværelset skal være et "let" badeværelse med træ udvendigt ca. 5 kvm. Er der nogen der har erfaringer og evt. billeder og priser fra lignende byggesager
Anders Veldt Søborg, København V (14-06-2004) 
Svar:
Kære Anders
Jo færre m2 du skal bygge, jo dyrere er prisen pr m2, og vådrums-m2 hører i forvejen til i den dyre ende. Jeg vil næsten sige om du så bygger 5, 6 eller 10 m2, så vil de 10m2 ikke blive særlig meget dyrere.
Uden at kende det hus du har i sinde at købe, vil jeg tro aat du skal have udført et fundament, opstillet måske 3 sider med træfacader og udført et tag. dernæst skal du have indrettet rummet så det er udført som vådrum, udført elinstallationer og opsat sanitetsudstyr.
Inden du er færdig med dine 5-10 m2 vil jeg tro at det har kostet ca. 120.000,- + moms.
Hvis du derimod er i stand til selv at udføre meget af arbejdet, kan du på den lille tilbygning spare mange penge.
Arkitekt MAA Thorsten Rasmussen, Hellebæk (14-06-2004) 

Tilbygning af badeværelse til sommerhus Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej, Jeg overvejer at købe et sommerhus uden bad og vil derfor hører hvad det ca. koster pr. kvm at bygge et badeværelse. Badeværelset skal være et "let" badeværelse med træ udvendigt. Er der nogen der har erfaringer og evt. billeder og priser fra lignende byggesager
Anders Veldt Søborg, København V (14-06-2004) 
Svar:
Se mit svar under rubrikken "Ny- til- og ombygning"
Arkitekt MAA Thorsten Rasmussen, Hellebæk (14-06-2004) 

Maling af træloftsplader Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa

Jeg har købt et hus med klassiske mørkebrune glatte trælofter fra 70'erne. Der er riller
ved samlingerne. Ovenover er isoleringen. Jeg vil egentlig helst male dem, kan dette
lade sig gøre ?? og hvad skal man gøre, skal der bruges specielle ruller, maling, grunder etc.

Håber nogen kan svare.

Mvh
Anders Keis Hansen, Ålborg (14-06-2004) 
Svar:
Hej Anders
Du kan godt male dine lofter.
Vask dine lofter med 3db salmiakvand (1/4 dl til ca 10 l vand) hvis du har en sprøjte til din have er det nr 1 hvis ikke må du bruge en hvidtekost og tøre efter med en klud
derefter giver du lofterne spærregrund,og så kan du male dem, er du i tvivl så send en mail til.
cjensenogsonner@msn.com

Malerfirmaet C.Jensen & Sønner, sandved (15-06-2004) 

Kalk-betegnelser Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Læsket kalk, Kulekalk, Kalkhydroxid, Stampet kalk, Hydratkalk, Ca(OH)2...
Er det i virkeligheden ikke det samme - Eller hvor er forskellen?
Thomas Munch, Støvring (14-06-2004) 
Svar:
Hej (igen :-)
Joh... på en måde det samme, og alligevel slet ikke...

LÆSKET KALK
Kridt fra brud brændes ved høje temperaturer. Produktet bliver til kalk i store klumper. Det læskes med vand, enten tørlæsket (meget lidt vand), og kan forhandles i sække – eller vådlæsket (meget vand), og kan forhandles i spande som kalkdejg.

KULEKALK
Vådlæsket kalk, som lagres i kule (oprindelig blot en grube i jorden). Ved lagringen opnås en finere og finere deling af kalken i meget små partikler. Denne findeling er eftertragtet, da den giver kalken de allerbedste egenskaber til mure- og kalningsarbejde. “Langtidslagret kulekalk” kan man møde som betegnelse. Det er kalk, som har ligget i kule i flere år. Op til 15 år for de fineste, har jeg ladet mig fortælle...

STAMPET KALK
er en tørlæsket kalk, som efter forarbejdning (stampning) vædes yderligere og forhandles i spande som en kalkdejg, der meget ligner kulekalk. Til forskel fra kulekalken er den ikke lagret, men findelt udelukkende ved stampning. Findelingen når ikke ned på en partikelstørrelse som kulekalken. Stampet kalk er et billigere produkt, og er heller ikke så velegnet til kalkning, selv om det er, hvad den laves til. Faktisk er den en væsentlig årsag til det kedlige og ufortjente ry kalkning har fået, de senere snart mange år, fordi den smitter stærkt af, og naturligvis også nedslides ret hurtigt. Trangen til at spare den dyre kulekalk er nok lidt overdrevet, fordi forbruget til kalkning ikke er så stort, og selv den bedste kulekalk er stadig langt billigere, end nogen facademaling.

HYDRATKALK
Det samme som tørlæsket kalk. Bruges til mørtler.

Kalk- eller calciumhydroxid eller Ca(OH2) er det samme som læsket kalk, altså brændt kridt, som er tilsat vand.

Der er skam også en vigtig en, du ikke har med...
HYDRAULISK KALK (ikke at forveksle med hydratkalk !!!)
Brændt LERHOLDIG kalksten, som findeles ved formaling. Dette pulver har nogle af cementens egenskaber, uden at give køb på kalkens fine ditto.
Da hydraulisk kalk afbinder i våd tilstand, må det forhandles og opbevares helt tørt. Det er et vældig godt produkt til blanding af visse typer mørtler, til brug i udsat murværk, som f.eks. tegl på en murkrone. HK forhandles typisk under navnet JURAKALK.

Venligst, com@teliamail.dk
Flemming Rasmussen, Hørsholm (15-06-2004) 
Svar:
SKIde god gennemgang. Har ledt højt og flot efter en forklaring på de forskellige betegnelser.
Stefan, Skanderborg (18-06-2012) 

Opsætning/limning af teglsten på fritstående mur Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har en fritstående kalket mur med røde teglsten på toppen, stenene ligger i en ca 45 graders vinkel. Mit problem er at nogle af dem er faldet af og jeg vil gerne sætte dem på igen - Hvordan gør jeg det? Hvad for noget mørtel/lim/cementbinder skal jeg bruge til dette?
Thomas Munch, Støvring, Aalborg (14-06-2004) 
Svar:
Hej Thomas
Hvis du vil sende din mailadresse, kan jeg returnere noget grundigt udført materiale fra det virkelige liv, med både tekst og farvefotos. Materialet giver uddybende svar på dit spørgsmål.

Venligst, com@teliamail.dk
Flemming Rasmussen, Hørsholm (14-06-2004) 
Svar:
Udførelsen:
Uanset hvilken mørtel du bruger, holder det ikke i længden hvis ikke du overholder nogle basale råd du så får her:
For det første skal du udføre arbejdet i gråvejr og i +grader dvs. ikke frostvejr.
Du skal naturligvis først sørge for at din gamle mur er renset i bund for gamle mørtelrester, og at muren er opfugtet/forvandet umiddelbart før du smider mørtlen op på den.
Du bør ligeledes opfugte dine teglsten ved at lægge dem i et vandbad ca. 1 minuts tid, og herefter tage dem op og trække 1-2 minutter før du lægger dem i mørtlen.
Det minimerer risikoen for svindrevner/udtørring og dermed dårlig vedhæftning.

Mørteltype:
Generelt siger man at mørtel skal være svagere end stenen, så en stærk cementmørtel er absolut ikke anbefalesesværdig. En smidig kalkhydraulisk mørtel eller kalkcementmørtel er at foretrække. F.eks. KC 35/65/650 0-4mm eller hydraulisk mørtel som KKh20/80/475 0-4mm.
Er det et aggressivt miljø du skal reparere(ved havet/i bynære områder med trafikos m.v.) så skal du overveje at bruge en KC 20/80/550 0-4mm.

Håber du kan bruge det til noget konstruktivt.
Bygn.konstr.Michael Thomsen, Horsens (15-06-2004) 
Svar:
Når tegl skal mures på (det være sig rygning, grat, mur eller lign.) bør man altid "kaste ud". Det vil sige en tynd cementmørtelblanding, der kastes/slynges på bagsiden af stenen. Det giver mørtlen en god vedhæftning. For den uøvede kan dette godt volde nogle problemer.
Alternativt kan man stryge stenen med noget tyndt oprørt fliselim på bagsiden.
Dette arbejde er særlig vigtigt ved maskinstrøgne sten, der har en meget glat bagside. Husk at vaske det af hvis der kommer udkast på steder, der bliver synlige.
Kasper, Frederiksberg (15-06-2004) 

Altan /terrasse på gavl i 1. sals højde Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal have bygget en altan/terrasse på gavlen i 1. sals højde.
Der er tale om en andelsforening med 3 etager, og bestyrelsen har godkendt projektet såfremt af kommunen også gør det.

Der er ikke andre altaner på gavlen, og en evt. altan vil ikke kunne ses af nogle beboere i andelsforeningen. -Men hvad med naboejendommen, har den noget at sige for eller imod? Altanen vil hænge ind over nabogrunden.

Det vil ikke være muligt at etablere stolper under altanen, denne skal kunne hænge frit. Er der en maks størrelse i m2 eller i mål?

Adgangen skal være gennem en dobbeltdør fra stuen, hvad er kravene til dette?

Hvilket materiale vil I primært anvende? Stålkonstruktion med "skibsdæk af træ"?
Anders, Nørrebro (13-06-2004) 
Svar:
Hej Anders
Når der er tale om et 3 etagers boligbyggeri, er det "det store" bygningsreglement BR95 der ligger til grund for en godkendelse. I BR95 står der meget lidt om altaner, men de enkelte kommuner har reguleret anvendelsen af altaner på forskellige måder, bl.a. ved lokalplaner og andre interne regler.
F.eks har Københavns kommune fastlagt nogle regler om at åbne altaner højst må have en dybde på 2 meter og lukkede altaner må være 1,2 meter. Altanens bredde nævnes ikke.
Når du ansøger kommunen og har vedlagt et bilag fra din Andelsboligforening om at man har godkendt projektet, vil man ganske givet se nøje på ejendommen og vurdere om det kan tillades, idet man ved en tilladelse til dig i princippet også giver en tilladelse til at andre beboere i ejendommen kan gøre det samme. Altanprojektet skal ganske givet også til nabohøring. Hvis din altan overskrider skellet er det langtfra sikkert at du vil få en tilladelse.
Du skriver at altanen ikke kan støttes fra terræn, hvilket betyder at den udelukkende skal hænge på facaden. Her vil jeg meget råde dig til at projektet udføres af dels et arkitektfirma og en rådgivende ingeniør der i fællesskab udformer din altan og sørger for at den ikke falder ned. Opsætning med 4 bolte i murværket er ikke nok! Det må også være vigtigt for din Andelsboligforening at der benyttes en "standardtype" hvis andre skal have opsat en altan. Der er ingen specielle krav til dobbeltdøren.
Jeg vil helt klart anvende en stålkonstruktion og din idé med et skibsdæk er fin nok, blot vandet afledes på en fornuftig måde. Det er også noget kommunen vil interessere sig for.
For nogle år siden var der en arkitektkonkurrence om udformningen af en altan, åben og lukket, som blev vundet af arkitekterne Erik Bystrup og Torben Bregenhøj. Denne ganske pæne standardaltan er siden blevet udført i mange eksemplarer af firmaet Danluk A/S, men jeg kan i dag ikke finde frem til det pågældende firma. Der findes dog en række andre firmaer der fremstiller altaner: Balco Aps - www.balco.se , Rasmussen & Clausen - www.kah.dk , Weland Altansystemer - www.altan.dk
Når det gælder Københavns Kommune, vil Stadsarkitektens kontor "Plan og Arkitektur" sikkert også gerne have et ord at skulle have sagt mht. dit projekt.
Arkitekt MAA Thorsten Rasmussen, Hellebæk (14-06-2004) 

klinker Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hej alle.. har en udstue fra 95 med klinke gulv.. de er rødbrune i str 23,7x23,7.. mangler nu nogle pga ombygning.. kan ikke se hvad de hedder desværre.. nogen der har et bud på hvordan jeg finder nogle
tonnie, Skanderborg (13-06-2004) 
Svar:
Evt Høganæs kan købes hos Evers Glostrup Sjælland
John, Slangerup (13-06-2004) 
Svar:
Tjaahh...EVERS er en mulighed. Har du ikke en tom æske eller en løs flise (Helst æske), det kan ihvertfald hjælpe tømmerhandlen, med at finde ud af om den stadig eksisterer, der er nemlig mange udbydere af keramiske fliser..
hw, Svbg. (23-06-2004) 

Revner og knækkede bølgeeternit tagplader Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi fik i 2001 opført en tilbygning som total-entreprise af et nu krakket byggefirma (de var medlem af BYG). Taget er af B6 bølgeeternit fra Dansk Eternit A/S. Nu viser det sig at 12-13 af tagpladerne er knækkede og der er løbet vand ind til isolering og trækonstruktionen. Hvad kan der være galt? Hvad skal vi gøre? Hvem kan vi klage til og hvem skal betale for udbedring af skaderne?
Lars Jacobsen, Hillerød (13-06-2004) 
Svar:
Hej
I skal klage til byggeriernes ankenævn.
I kan finde dem her på nettet http://www.byggerietsankenaevn.dk

Morten, Odense (27-06-2004) 

Malning af husfacade med silikat malning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
I 1990 vandskuerede vi vores hus og malede det med "cerasit silikatmaling". Det har vi været meget glade for, men nu efter 14 år er det ved at være tid til at vi skal male vores hus igen. Vi har desværre fundet ud af at "Cerasit silikatmalingen" ikke sælges længere herhjemme. Der findes mange andre typer silikatmalinger, men vi er i tvivl om hvilken vi kan bruge oven på den gamle maling.
Marian Lundgaard, Varde (13-06-2004) 
Svar:
Hej marian
Det abselut bedste silikat maling der findes på det danske marked er keim silikatmaling det er det dyreste der findes men det er alle pengene værd du kan finde dem på nettet
keim skandinavia a/s.
Malerfirmaet C.Jensen & Sønner, sandved (13-06-2004) 

talstandsrapport... Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
vi har kig på et hus, og har fået udleveret en tilstands rapport, hvor der er nogle k1 k2 og k3 i...
men vi har ikke ret meger forstand på det, så jeg håber der er nogle af jer der kan hjælpe os.

i tilstands rapporten står

A Yder og indervægge
1. facader/gavle K2 = der er enkelte skadet fuger i murværk ved vindue nordgavl, vindue mod vest + der er revner i/langs fuger iser ved vinduer.

B vinduer og døre
1. Døre K2 = nedbrudt træ i terressedør
nedbrudt træ i garagedør
vandnæse langs entredør slutter ikke tæt mod dørplade

2. vinduer K2 = nedbrudt træ i glasliste

3. fuger K1 = der er let fugeslip langs fuger mellem karm og murværk

C. gulvkunstruktion og gulve
1 K2. gulvfliser ligge ikke fast mod underlag langs dør

D. tagkonstruktion
1 K3 delaminering og nedbrydning i tagplade, der er mangelfuld tætning/bølgeklods mellem tagbelægning og rygningsplader.
2 K2 nedbrudt træ i frie remender
3 K2 nedbrudt træ i spærende ved garagen.

E bad, toilet og bryggers
1 K3 der er fine revner i fuger langs badekar/vægge.

huset er bygget i mursten og med etanit tag det hele er fra 1968

mit spørgsmål er nu om jeg skal lade mig skræmme af tilstands rapporten, og hvad det vil komme til at koste at udbedre skaderne

jeg håber der er nogen der kan hjælpe mig her..


lars, esbjerg (13-06-2004) 
Svar:
Hejsa. En kort forklaring: K står for kritisk. K1 er mindre kritist, K3 er meget kritisk. I Jeres tilstandsrapport står relativt mange K3-ere, hvilket godt kan komme til at koste dyrt ved udbedring.. Venligst
Caroline.Olesen@jubiipostadresse.dk, Tikøb (14-06-2004) 
Svar:
Jeg er ikke enig med Charlotte. Om der er tale om k1, k2 eller k3 og antallet heraf siger ikke noget om hvor dyrt det er at udbedre. f.eks. er din k2 ift. nedbrudt glasliste ikke dyr (50 kr. til ny liste - hvis det kun er glaslisten). Tilsvarende er din k3 fugerevne langs badekar/vægge til at klare ved at fjerne fugen og lægge en ny silikonefuge (pris 50 kr. til silikonefugemasse)

Udover en ny terrase- og garagedør, og noget arbejde med at forny mørtelfuger, ser det ret uskadeligt ud. MEN jeg ville være bekymret over taget, nedbrydningen af tagplader tyder på at taget snart skal skiftes, det er dyrt!

Mao. jeg ville tage en tagmand med ud og kigge på huset, og lade afgørelsen afhænge af ham.
Kristian, Vanløse (14-06-2004) 
Svar:
tak for de svar der allerede er kommet

det vi er mest bange for er om der skal ny tag på huset, vinduer og døre bliver bare skiftet ud med nye termoruder.
lars, esbjerg (14-06-2004) 
Svar:
Hejsa igen. Så fik jeg udtrykt mig forkert. Jeg mente bare at K står for kritisk, og jo mere kritisk (jo højere K-tal huset har)des mere haster udbedringerne, og derved kan købet og udbedringerne blive dyrere end ønsket. Selvfølgelig er ikke alle K3 udbedringer dyre, men haster ofte mere. Det ville være anbefalelsesværdigt at få en byggesagkyndig med ud at kigge.
Mvh Caroline, Tikøb (14-06-2004) 

multiplader udendørs Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
vi på tænker at lave et ude køkken, og overvejer at bygge bord i multiplader, hvordan kan de tåle vind og vejr, og hvilken behandling skal man evt. give dem.
MVH
A.C.A
Ann Charlott Andre´, hornslet (13-06-2004) 
Svar:
Multiplader er en god løsning der kan holde til det meste men de er svære og holde rene, så jeg vil anbefale og grunde dem først med mikrodisperser, 1g fuldspartle dem med ude filler, slibe dem,1 gang mikrodisperser og 2/3 gange facade maling.
Malerfirmaet C.Jensen & Sønner, sandved (15-06-2004) 

Holdbarheden af træbordplade Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er der nogen, der har erfaring med at sætte selve kogesektionen ned i en træbordplade (6 cm ege-bordplade). Nogle køkkenfirmaer siger, at bordpladen vil revne p.g.a. varmen fra koge- og woksektionen og andre siger, at der ikke sker noget. Er der nogen, der har nogen erfaringer, inden vi måske gør noget forkert?
Søren Andersen, Ringsted (13-06-2004) 
Svar:
Hej Søren
Ja, vi har haft en olieret ege-stavs bordplade både omkring komfur og vask i tre år, uden problemer. Vi bruger gas, og er endda under de anbefalede min. 8 cm fra udskæring til bordkant. Faktisk synes jeg man bør være mere efter pladen med olie omkring vasken, hvor de enkelte stave let får lidt sorte ender fordi lidt vand er trængt ned. Held og lykke!
Lars Diemer, Humlebæk (13-06-2004) 
Svar:
Hej Søren !

De fleste bordplade-producenter leverer div. monteringstilbehør med til deres bordplader - herunder bl.a. alufolie der skal monteres ved kogeplade, wokbrænder m.m. - følg forskrifterne, bemærk at pladen skal klodses op under alle omstændigheder for at oppebære en garanti. Og glæd dig så over en smuk løsning.
Thomas, Aalborg (14-06-2004) 
Svar:
Tak for svarene og en rigtig god hjemmeside og så lige et sidste spørgsmål, inden vi bestemmer os. Såfremt Lars læser dette, kunne jeg godt tænke mig at vide, om hans vask er planlimet. Vi ønsker en Franke MTG 651 sort siligranitvask. Hos køkkenfirmaet koster vasken ca. kr. 9.700 + kr. 7.000 for at få den planlimet - hvilket vi syntes er dyrt. På Internettet kan vasken købes meget billigere, men køkkenfirmaet vil ikke lade os selv købe vasken, såfremt den skal planlimes. Er der fordele ved at lade vasken planlime, eller det blot en smagssag?
søren, Ringsted (15-06-2004) 

Lægning af teressebrædder på altan i lejlighed Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Ved lægning af teressebrædder (hæves ca. 5 cm oven gulvet og brædderne lægges helt tæt sammen) på en altan i en lejlighed (beton), skal man da holde f.eks. 1cm. afstand til kanten af væggen hele vejen rundt som ved lægning af parketgulv, eller kan teressebrændderne lægges helt tæt op af væggen?

Hvis der skal være 1 cm. luft, er der så en mulighed for at sætte en fejeliste eller tilsv. på, så der ikke kommer noget ned uder brædderne ?
Thomas, DK (13-06-2004) 
Svar:
Hej Thomas.
Du har ret. Hvis dine brædder ikke har frie ender, er du nødsaget til, at give dem luft hele vejen rundt. Der er ingen problemer i at sætte fejelister på.
Lasse, Aalborg (15-06-2004) 
Svar:
Lad nu være med at lægge dem helt sammen, med mindre de er plaskvåde ved oplægning.
Du risikere, at de kommer til at bule op, fordi de ikke kan udvide sig.
C. W. Jensen, Holstebro (16-06-2004) 
Svar:
Tak for svarene, grunden til at de skulle lægges helt tæt sammen er pga. at der bla. skal stå blomster, som med mellemrum bliver plantet om, og så kan det ikke helt undgåes at der spildes mere eller mindre jord, og det vil jo komme til at lægge sig nedenunder terassebrædderne.

Eller skulle jeg her hellere lægge en f.eks. acrylfuge mellem brædderne ?

Thomas

Thomas, DK (18-06-2004) 
Svar:
Jeg ville ikke lægge acrylfuge, så hellere en polymérklæbefugemasse, der lægges ned på en løs ifræst liste. Så får du udseende lidt som et skibsdæk.
Alternativt ville jeg dække af, når jeg planter om, for ikke at svine for meget.
C. W. Jensen, Holstebro (22-06-2004) 

Enkeltglas Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har en ældre uisoleret udestue hvor jeg kunne tænke mig at få nogle nye vindueselementer i, gerne af plast, men træ kan også bruges. Mit problem er bare, at der tilsyneladende ikke findes nogle firmaer der sælger udestueelementer med enkeltglas.
Er der nogle der kender til nogle firmaer hvor man køber sådan nogle, eller skal man til en snedker for at få sådanne lavet????????????
Preben Gudbergsen, Vestermarie (12-06-2004) 
Svar:
Hvorfor skal det være enkeltglas??
C. W. Jensen, Holstebro (15-06-2004) 
Svar:
For ikke at bruge termoglas i en uisoleret udestue???
Svar som man spørger, Jørgenby (15-06-2004) 
Svar:
OK, det var måske dumt spurgt, men det ligger altså sådan, at det dybest set ikke kan betale sig med enkeltglas, da der ikke er nogen tilbage, som laver elementer med enkeltlagsglas, og hvis der er, ville de skulle omstille til et andet stykke værktøj i produktionen, og det gør de ikke bare lige, jo hvis du betaler.
Så skulle man gå til en lokal snedkermester, men lur mig, om det ikke skulle gå hen og blive lige så dyrt. Dertil kommer, at prisen på termoruder ikke er så voldsomt dyr i forhold til enkeltglas.

Så uanset om udestuen er uisoleret, kan man altså godt bruge termoruder, uden at være helt fra snøvsen.
C. W. Jensen, Holstebro (16-06-2004) 

Maling på badeværeslet Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal i gang med at renovere mit badeværesle, og ønsker at pudse de gamle teglvægge som ligger udenom brusenichen hvor jeg vil sætte fliser op. Men jeg er i tvivl om om det er lovligt at bare pudse og male og i så fald hvad for slags maling skal det bruges og skal det primes under malingen. Er der nogen som kan hjælpe mig?
Tina, Århus (12-06-2004) 
Svar:
hvis du sætter nye fliser i brusenichen skal der lægges en gummi hud en 1/2 m udenfor nichen, ellers er resten kun fugt zone og så må du male som du vil. til et badeværelse ville jeg anbefale min. en glans 10
vis du går ned til din lokale dyrups forhandler og køber deres luxus væg, så har du en god maling til en rimlig penge.
Malerfirmaet C.Jensen & Sønner, sandved (13-06-2004) 

Fyrplank, hvad skal vi vælge Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi savner erfaringer med fyrplank. Hvilken type skal vi vælge(fabrik)? Hvor mange mm slidlag? Kan vi lægge det direkte ovenpå et eksisterende trægulv, når dette er plant, eller skal der både filt og masonitplader under?
Trine, Århus (12-06-2004) 
Svar:
Hej Trine
Fyrre-lamelplank er et smukt og dejligt gulv. Da fyr ikke er så hårdt, kan det være at det en dag behøver en gulvafslibning, for at blive fornyet. Derfor bør slidlaget være mindst 4 mm. Bedre endnu er 6 mm slidlag, og det er faktisk på højde med et massiv plankegulv mht. hvor meget det kan slibes.

Jeg kan ikke rådgive om, hvilket fabrikat i skal købe, men se jer omkring og sammenlign priser og kvaliteter. De plejer at være sammenhængende.

Når gulve lægges som du beskriver, er det normalt at lægge det som et svømmende gulv, på et blødt mellemlag. Plader er ikke nødvendige, hvis undergulvet er plant. Men spørg de enkelte producenter, hvad de anbefaler til deres egne produkter.

Venligst, com@teliamail.dk
Flemming Rasmussen, Hørsholm (15-06-2004) 
Svar:
Hej

Gå ned i tømmerhandlen og spørg efter WIKING fyrplank. Det er, så vidt jeg husker, lavet af nordsvensk kernetræ, og en meget fin kvalitet.
hw, Svbg. (23-06-2004) 
Svar:
Hej
Det er vigtigt at undergulvet er 100 % lige. Hvis ikke vil det nye gulv knage, og skride i samlingerne på længere sigt.
Har i overvejet at få jeres gulv slebet, inden i køber et nyt? Gamle fyr gulve er nu engang den bedste kvalitet. Og et høvlet gulv kan blive som nyt efter en fagmand har, høvler gulvet.
Er man selv handy mand/kvinde kan man selv høvle gulvet. Maskiner kan lejes i den lokale byggemarked.
Efter afhøvling skal gulvet have en behandling. Her findes der mange produkter på markedet, spørg i byggemarked.
Har selv stor erfaring i behandling af gulve. Efter en afslibning af en gammelt gulv kan man gøre følgende.
1. Ønsker man gulvet skal stå råt, skal gulvet have en klar olie. Evt. et Trip Trap produkt. Gulvet skal så efterfølgende holdes ved lige i brun sæbe, gør det en gang om ugen. Så får i et super stærkt gulv, som kan modstå lidt af hvert.
2. Gulvet kan også efter afhøvling få en hvid pigmenteret lud. Her er fremgangs måden lidt mere krævende. Først giver man gulvet Trip Trap træ rens. Dernæst Trip Trap nåletræs lud. Herefter kan man vælger at give gulvet Trip Trap natursæbe hvidpigmenteret, og behandlingen er færdig. I får et kanon flot gulv som selvfølgelig kræver vedligeholdelse, men det gør alle trægulve uanset om i vælger et nyt gulv eller afhøvling af gammel gulv.


Morten, Odense (24-06-2004) 

Overfræser Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Jeg vil gerne køben en overfræser og har læst en del om forskellige modeller.
Er der nogen der kan fortælle mig hvad forskellen er på en der er til 6 mm og en der er til 8 mm ?

Martens, Vinderød (12-06-2004) 
Svar:
8 mm. kan klare større jern - og udvalget af kvalitetsjern er meget større i 8 mm. end 6 mm. Maskiner med 6 mm. har oftest lavere motoreffekt end 8 mm. Kvalitetsmaskiner laves kun med 8 og 12 mm. jern. Så du skal ubetinget vælge 8 mm. Carl-Ras har vist festo overfræsere på tilbud pt. De er fremragende.
Kristian, Vanløse (14-06-2004) 

mørklægning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
skal have mørklagt 50 meter ovenlys vinduer i en hal , dur ikke med preseninger,da de ikke kan gøres fast er der noget der kan smøres på og vaskes af bagefter

kjeld, horsens (12-06-2004) 
Svar:
Du kan "tapetsere" dine vinduer med en meget tynd tapet klister og afdæknings pap
du skal rør klisteren tyndt op følg anvisnigen på bagsiden for forlimning af vægge,når det skal ned igen skal du komme lunkent vand på så er det nem og få ned

Malerfirmaet c. jensen og sønner, Sandved (12-06-2004) 

Kobberrør ? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal opsætte radiatorer i kælderen, mer er i tvivl om, om jeg må bruge kobberrør, da radiatorerne i resten af huset er monteret med jernrør. Hvor kan man evt. købe 3/8" jernrør, jeg har set mange steder, men har ikke fundet nogle.
Claus, Frederiksværk (11-06-2004) 
Svar:
Hej Claus.

Du må gerne blande jernrør og kobberrør når det drejer sig om varme.
Skal du bruge 3/8" rør kan du kontakte en lokal VVS-installatør.
Peter, Frederiksværk (11-06-2004) 
Svar:
se hos de forskellige internet-VVS-forretninger. Hvis de ikke har det i kataloget, så kontakt dem - de kan skaffe det meste. Så er de som regl også ganske billige og sender fragtfrit.
Morten, København (11-06-2004) 
Svar:
Brug kobberrør og tilhørende fittings da det er meget nemmere at arbejde med end traditionelle jernrør / gevindsamlinger. Der findes flere internet leverandører. Jeg har bl.a. brugt www.vvs-grossisten.dk. De er meget servicemindede og venlige at handle med. Priserne er fornuftige og helt anderledes end dem byggemarkederne holder.
mvh
Macdonald
Macdonald, Holte (12-06-2004) 
Svar:
Jern og kobber !! - er der ikke noget med galvanisk tæring hvis jern kommer efter kobber eller er det omvendt?
Erik, Hjørring (14-06-2004) 
Svar:
Jo, men det vist nok kun brugsvandsinstallationer det gælder, tæringen kommer, hvis du har jern efter kobber.
C. W. Jensen, Holstebro (14-06-2004) 

Bygge nyt hus i Funkis-stil i Lärk kombi. med let-beton Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej !!
Vi leder og leder på forskellige hjemmesider, men finder ikke meget på "drömmehuset" !! Vi söger arkitekter eller byggefirmaer som kan tilbyde husbyggeri i Funkis-stil i lärk/beton. Kan du evt. hjälpe her ??

Mvh

Franck
Franck Lintrup, Malmö (11-06-2004) 
Svar:
Hej Franck.
Måske jeg kan hjælpe!! Mindre tegnetue med erfaringer i lignende projketeringer. Har ligeså kontakt til diverse håndværkergrupper. Lad mig høre fra dig, så taler vi om tingene. Tlf. 26 44 75 17/ 16,00-21,00
Caroline.olesen@jubiipostadresse.dk, Tikøb (23-06-2004) 

mørklægning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
skal have mørklagt 50 meter ovenlys vinduer i en hal , dur ikke med preseninger,da de ikke kan gøres fast er der noget der kan smøres på og vaskes af bagefter
kjeld, horsens (10-06-2004) 
Svar:
Mon man kan kalke med kalkvand og herefter sprøjte med en billig sort dåsemaling ovenpå den tørrede kalkmaling? Kalkvandet virker så måske som mellemlag, der jo er nemt at fjerne igen med vand...
En teori, ikke afprøvet i praksis dog...
M.T, Horsens (15-06-2004) 

ombygning af gammel lade Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej til alle.
Jeg står og gerne vil bygge min gamle lade om til bolig, men ville gerne først have lavet nogle tegninger over den. men at få en arkitekt til at tegne det, vil blive meget dyrt.

Er der nogen son har foreslag om, hvordan man kan få tegnet det og lavet udregninger på sådan et stort byggeri uden det bliver for dyrt.

Med venlig hilsen

Brian nielsen
Brian nielsen, slagelse (10-06-2004) 
Svar:
Arkitekterne Knud Groth og Inge Olsen har erfaring indenfor dette område, så en mulighed er at få et tilbud hos dem. De har tlf. 57 68 48 00.
Allan Hansen, Ringsted (10-06-2004) 
Svar:
Hejsa. Jeg er freelance teknisk designer, og koster ikke en bondegård ;-) Du skal være velkommen til at kontakte mig nærmere. Måske jeg kan hjælpe. Tlf.: 26447517 efter 15.00
Med venlig hilsen
Caroline.olesen@jubiipostadresse.dk, Tikøb (11-06-2004) 
Svar:
Du er velkommen til at tage kontakt til JB Tegn & Design på tlf. nr.48798131.
vi har udført tegningsmatr./ ideoplæg til mange til-ombyg-nybygninger.
JB Tegn & Design, Helsinge (12-06-2004) 

Her vises 24889-24913 indlæg ud af 31191.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »