|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Bygget garage for 23 år siden. Glasfiberbelagt tag, flere lag med Cerasitblack mellem hver lag. Nu har jeg et par små utætheder og vil nu rulle et nyt lag på hele taget. Skal jeg bruge dette produkt igen og hvor kan jeg købe det, jeg har søgt efter cerasit black men kan ikke finde det, kun Borup tagtæt.
Hvad hedder producenten som laver cerasit.
Mogens Christiansen, Frederikshavn (23-07-2007)
|
Svar:
Jeg tror ikke at Cerasit længere forhandles i DK. Men prøv at spørg hos din lokale tømmerhandler, de kender produktet.
De har nok også et tilsvarende produkt af andet fabrikat.
Men var det ikke sagen at brænde et lag pap på din garage? Det holder i 23 år - uden vedligeholdelse!!!
hpox, Århus (23-07-2007)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Hej
Terassen skal have nyt tag. Det nuværende er 4 glasfiberplader af bredde 103,5 længde 357,5. Pladerne ligger på lægter med ca. 50 cm mellemrum og fastholdes med lister. Glasfiberen er mindst 25 år gammel og efterhånden blevet noget beskidt / slidt. Hvor kan man købe glasfiber/plast plader i sådanne mål? Vil gerne have stor lysindfald, men det skal ikke være helt klart 'glas'. Trapez plader har ingen interesse, da jeg ønsker at vælge den eksisterende monteringsform.
Karsten Vest Nielsen, Frederiksberg (21-07-2007)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Sidste år fik vi vores hus rep. og malet af vores murer. Han brugte skalflex. Nu er huset blevet gulig efter regn. Vores murer siger at det er alger, men det mærkelige er at sydvæggen er den værste ramt og det går op i 3 m højde, hvor imod nordvæggen ikke er ramt. Huset er fra 1927. Vi har boet i det 1 26 år og har aldrig før været udsat for at huset får et gulig skær.Vi har indtil sidste år behandlet huset med murværn. Kan det være denne kombination. Jeg syntes det gulige skær som kommer frem når det er fugtig, viser sig mange forskellige steder. Skulle vores murer ikke have behandlet huset med algefjerner inden han malede det med skalflex. Muren mener at vi skal behandle det med Alt-rens, men ved i om det mister farve og skal males om.
med venlig hilsen
Lisa
Lisa Knudsen, Hirtshals (20-07-2007)
|
Svar:
Er facaden på jeres hus gule mursten? Hvis det er det er det ikke første gang at disse slår igennem en malerbehandling, eller tyndpuds for den sags skyld. Jeg ved at murværkscenteret hos Teknologisk Institut har været involveret i flere sager, prøv at tage fat i dem.
Henrik, Århus (20-07-2007)
|
Svar:
Hej Henrik
Tak for dit svar. Vores hus er i røde sten og har været malet siden 1927. Det har i de 26 år vi har haft det, aldrig haft den gulige farve. Tak for dit råd vedr. TI. Med venlig hilsen Lisa
Lisa, 9881 (23-07-2007)
|
Svar:
Hej PL. Jeg ved ikke hvilke produkt der er anvendt. Det skal jeg finde ud af og vende tilbage. med venlig hilsen Lisa
Lisa Knudsen, 9881 (23-07-2007)
|
Svar:
Hej PL
Vores hus er behandlet med Skalcem 100.
Lisa, Hirtshals (24-07-2007)
|
Svar:
skalcem 100 er en indfarvet puds og er ikke speciel vandafvisende . huset kan males med et eller flere produkter fra skalflex og de er meget behjælpelige med at fide den rette maling.
Gå ind på www.skalflex.dk og rådfør dig med eksperterne de kommer også gerne ud kvit og frit og giver gode råd.
km byg 25380492, Galten (06-09-2007)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Jeg er i færd med at bygge hestestald/garage og skal købe tagplader. Jeg har fået et tilbud på Bitumen tagplader str. 95x200 cm 0,3-0,4 tyk. Hældningen på taget er 40 grader, areal 270 kvm. Kan disse plader bruges??
Adal Faragalla, Skjern (19-07-2007)
|
Svar:
Da bitumen bølg.plader (f.eks. Onduline) ikke er klassificeret som klasse T-tagdækning, så er der nogle specifikke afstandskrav, der skal overholdes, forhør nærmere ved den lokale bygningsmyndighed.
Ellers er der ikke noget i vejen for at bruge dem.
bb, horsens (19-07-2007)
|
Svar:
JEg takker bb for det hurtige svar. Tænker du på afstand til andre bygninger??
Adal, Skjern (19-07-2007)
|
Svar:
Både afstand til andre bygninger, samt
skel, læs mere her
http://www.ebst.dk
bb, horsens (20-07-2007)
|
Svar:
Jeg takker endnu engang bb for den gode vejledning. God weekend!!
Adal, Skjern (20-07-2007)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
I 1997 byggede vi en ny hal med eternittag, nu er der flere plader der er gået i stykker og rigtig mange er ved at smuldre. Det regner ind i hallen og det går også ud over isoleringen i taget og siderne. Så vi skal helst have løst problemet hurtigt.
Hvor lang tids garanti har man på tagpladerne?
Har I nogle gode råd til hvordan jeg griber denne sag an!
E. Larsen, Køge (18-07-2007)
|
Svar:
Hvis pladerne er leveret fra Dansk Eternit
efter den 1. maj 1996 (kan konstateres via et kontrolnr. der er præget i pladerne), så
er Dansk Eternit´s 15 års garantibestemmelser
gældende, læs mere her
http://www.dansketernit.dk
bb, horsens (18-07-2007)
|
Svar:
Ekstra spørgsmål:
Hej bb,horsens.
Tak for det gode link.
Efter at have læst garantibestemmelserne har jeg et par spørgsmål:
1) skal jeg rette henvendelse til entreprenøren, der havde arbejdet eller direkte til Dansk Eternit?
2)Hvad med den våde isolering i luft og vægge?
3) Er der nogle, der har erfaringer med et lignende tag? - Og i givet fald hvordan reagerede Dansk Eternit?
E. Larsen, Køge (18-07-2007)
|
Svar:
Som udgangspunkt ophører entreprenørens ansvar 5 år efter aflevering.
Med hensyn til reklamation på tagpladerne
retter du bare henvendelse direkte til
Dansk Eternit.
Afhængig af hvor meget vand, der er kommet ind, så lad bare isolering være, det skal nok tørre ud. Men du skal i hvertfald hurtigst muligt sikre, at der ikke kommer mere vand ind, f.eks. ved at udskifte plader
der er i stykker.
bb, horsens (18-07-2007)
|
Svar:
Mht til vand i isoleringen bør du nok overveje, alt efter hvor meget det drejer sig om, sørge for at tage dem væk fra loft og tørre dem i direkte sollys (når solen altså engang kommer frem). Vand går ved hjælp af Hr. tyngdelov ned af, og kan danne skjolder og lignede, men igen, det er alt efter hvad der er i loft! lidt vand skader ikk, men lidt mere gør
A, 2630 (24-07-2007)
|
Svar:
Har lige været med til at til at skifte plader fra 1996 på stor hal. Dansk Etanit gav halvdelen af pladerne, men ejeren måtte selv betale den anden halvdel og arbejdslønnen.
P. M. Andersen, Stenstrup (27-07-2007)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Hej, jeg har fået konstateret skimmel på undersiden af mit eternittag. Er der nogle muligheder for at afrense det?
L. Jensen, Taastrup (18-07-2007)
|
Svar:
Ja, tør det af.
Er der tørt kommer det ikke igen, kommer det tilbage er der fugtigt og en årsag til det som skal udbedres.
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (18-07-2007)
|
Svar:
Jeg takker for svaret fra Koluda Byg og vil kommentere det med, at det der kan ses er tørret af (hvide skjolde) og da jeg har fundet årsagen til, at der blev fugtig på loftet, anser jeg dit svar for tilfredsstillende, omend jeg egentlig ville have konstateret, om det var muligt at afrense på samme måde, som man afrenser træ. Men jeg stiller mig til tåls med svaret og takker endnu engang.
Med venlig hilsen......
L. Jensen.
L. Jensen, Taastrup (19-07-2007)
|
Svar:
Du kan godt afvaske dem med trærens / algerens... sker der ikke noget med, men er kun kosmetisk hvis ellers der er tørt, er der ingen problemer.
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (19-07-2007)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
I 1981 er der lagt nyt tegltag på min ejendom med Monarfol armeret plastundertag sort/grå og unden afstandslister. Efter 25 år er der mindre skader på undertaget og begyndende delaminering. Jeg ønsker nu at udnytte loftsetagen, men er i tvivl om jeg også skal have nyt tag eller jeg eventuelt blot kan få en overstrygning af taget så det er og forbliver tæt når loftsetagen bliver udnyttet???
Thomas Sørensen, Odense M (17-07-2007)
|
Svar:
Det er vel en økonomisk vurdering.
Hvis tagstenene er i god stand og kan holde måske 15 år mere og en overstrygning kun koster måske 10-20% af prisen for en ny tagbeklædning. Ja så har du fået en billig levetidsforlængelse.
Du må ud og hente nogle tilbud.
hpox, Århus (18-07-2007)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
I 1981 er der lagt nyt tegltag på min ejendom med Monarfol armeret plastundertag sort/grå og unden afstandslister. Efter 25 år er der mindre skader på undertaget og begyndende delaminering. Jeg ønsker nu at udnytte loftsetagen, men er i tvivl om jeg også skal have nyt tag eller jeg eventuelt blot kan få en overstrygning af taget så det er og forbliver tæt når loftsetagen bliver udnyttet???
Thomas Sørensen, Odense M (17-07-2007)
|
Svar:
Det er utroligt at dit undertag er i så god stand efter 25 år, ikke mange monafol undertage der når den alder.
En undertstrygning af taget inden du lukker af, er nok at fortrække.
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (18-07-2007)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Hej, er der nogen der ved om man kan bruge klorin til at rense mos m.m. af et tag med betontegl, røde!
El vil de evt. blive misfarvet?
El. har i andre ideer til hvad man kan bruge??
Mvh Allan
Allan, 2630 (16-07-2007)
|
Svar:
Det er muligt at klorin kan bruges.
Men mospuder skal vist fjernes mekanisk, (eller gives Round-up).
Alger fjernes med et algefjerningsmiddel, f.eks. BN-Almo Afrenser fra jem og fix.
hpox, Århus (16-07-2007)
|
Svar:
klorin vil muligvis misfarve teglene. Og så er det usandsynlig miljøskadelig og sundhedsskadelig ved længere tids indånding.
Der findes andre midler til mos. Køb dem!!
Og så skal du brug en stiv børste for at fjerne mos mellem tegl.
Kloring anvendes normalt til bakterier. Mos er ikke en sådanne.
Hansen, Glostrup (24-07-2007)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Er det muligt at ændre farven på et ståltag?
Camilla Bøtcher, Kastrup (15-07-2007)
|
Svar:
Ja, vend bagsiden opad.
hpox, Århus (15-07-2007)
|
Svar:
Du kan rense det, og male med tagmaling.
Der findes firmaer der gør det.
Jens, Holbæk (17-07-2007)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Vores hus er fra 1973 og har stadigvæk det oprindelige eternittag. Vi overvejer at få renset og malet taget, men et enkelt problem er opstået i disse regnfulde tider. Nemlig at der trænger vand ind ved nogle af skruerne som holder taget fast på træbjælkerne.
Mit spørgsmål er hvordan man skal håndtere disse utætheder ved skruerne - kan utæthederne lukkes/lappes og med hvad.
På forhånd tak for gode råd og vejledning i hvordan tætning skal foretages.
Thomas, Hvidovre (10-07-2007)
|
Svar:
Problemet er sansynligvis at skruerne ikke længere er spændt hårdt nok. Fordi lægterne er svundet lidt. Giv alle skruer en omgang eller 2 mere. (Men stram ikke for hårdt - men med følelse!!!)
Om nødvendigt kan du montere nye tætningsskiver, (papskiver) på de eksisterende skruer.
hpox, Århus (10-07-2007)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Mit tag - cementtegsten - er understrøget med skum. Jeg har nu fjernet skummet de steder hvor det har suget vand.
Jeg har tænkt mig at understryge med cement over udhængene og understryge med Flexim rygningskit inde på loftet.
Kan Flexim anvendes til understrygning? Eller er der et andet produkt, der er godt at understryge med, da Flexim er lidt dyrt?
Torben Kromann Jensen, Haarby (10-07-2007)
|
Svar:
Dantegl levere et understrygningprodukt til det, det er på tube og minder lidt om flydende asfalt/tagkit, det fåes i spande og er væsentligt billigere end Flexim Rygningskit, som heller ikke er egnet til opgaven.
Understrygningskittet kan købes hos din lokale trælast, og hvor de ellers forhandler Dantegl.
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (10-07-2007)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Jeg har et stor loftrum som jeg vil isolere. Det er et ældre tegltagshus, som ser pæne ud og netop understøget. Jeg har sat afstandslister op og tænker nu at sætte undertag inden isolering. Er det den rigtige måde. Eller skal det være vindpap?
Per Andersen, Dyssegård (10-07-2007)
|
Svar:
Nej det er den absolut forkerte måde.
Du kan ikke sætte undertag op fra undersiden. Undertag monteres fra oversiden inden lægter og tagsten og dækker hele tagfladen. Det skal jo være tæt.
Hvis du vil isolere skal dit tag være tæt i kraft af understrygningen og det skal det kunne blive ved med at være de næste mange år.
De er godt at opsætte vindpap inden isolering, men det er ikke noget krav.
Derimod er det meget vigtigt at du opsætter en dampspærrer efter isoleringen, (inden beklædning)
hpox, Århus (11-07-2007)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Har lige købt hus fra 57, ved godt at taget måske snart skal skiftes, men mit spg er hvordan men vedligeholder det, samt evt fjerning af mos?
Har hørt meget omkring evt maling, at det øger levetide med 10-15 år, og omvendt, at det faktisk kun er for syns skyld?
Rene Gjedsted, Randers (09-07-2007)
|
Svar:
Det er kun tagmalingafirmaerne der påstår at en gang maling er levetidsforlængende.
Alle andre undersøgelser viser at den type overfladebehandling kun har kosmetisk betydning.
Men selvom pladerne er fra 1957 behøves det ikke at betyde at taget er udslidt. Såfremt det kun er et mindre antal plader som er revnede og beskadiget og skal udskiftes, og taget derefter vil være tæt, kan det være en god ide efterfølgende at afrense og male taget.
Eftersom pladerne er asbestholdige skal afrensningen foretages af profesionelle.
Vær opmærksom på at afrensning + maling godt kan koste op mod ½-delen af prisen på en komplet udskiftning.
hpox, Århus (09-07-2007)
|
Svar:
"En sidste kommentar herfra - skulle lige være den at..." vi som tagfirma mindst 10 gange om året lægger nyt tag på hos en kunde der indenfor 1-2 år har fået renset og malet sit skifereternittag. Og hvorfor det? - jo fordi at eternitskifrene er kittet. Kitten er oliebaseret og efter 30-40 år er denne olie fordampet. Kitten er berved blevet porøs og når man så VADER og kører med en rystende afrensningsmaskine ryger kitten simpelthen ud. Kunden oplever ofte ved den første slagren (vind kombineret med regn) vandindtrængen. Med andre ord skulle afrensning af skifereternittag forbydes såfremt det er kittet. Jeg fatter ved gud ikke at byg endnu tillader at lade nogle af deres medlemmer fortsætte denne procedure. Er dit skifereternittag mellem 30-50 år - få en pris på nyt tag. Dette kan du fx gøre på http:www.nyt-tag.nu - online på 5 minutter.
Med venlig hilsen
Peter Grønberg
Decraeksperten.dk
Nyt-Tag.nu, Gilleleje (13-07-2007)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Vi har to dyre projekter forude.. 1 Et 100 år gammelt skiffertag, der endnu ikke er utæt, dog med enkelte bitte små huller og 2) En fugtig kælder der er utæt, når det regner som det har gjort i starten i den forgangne uge.Mit spørgsmål er..hvad er vigtigst at få lavet, hvis man skal prioritere mellem de to dyre projekter. Håber at der er nogen der kan give et råd eller henvise os til et sted der kan. Mvh. Lise
Lise Poulsen, Brønshøj (09-07-2007)
|
Svar:
Det må være ægte skiffer så, eksklusivt.
Jeg ville helt klart lave omfangsdrænet først. De par småhuller ville jeg fylde med sort bygningssilikone af god kvalitet.
Eller et tjæreprodukt af en slags, jeg ved faktisk ikke om silikone hæfter på evt. olieholdige skiffer.
Hvis et tag kan holde i 100 år så kan det vel også holde 20 år mere - med lidt vedligeholdelse.
hpox, Århus (09-07-2007)
|
Svar:
Tak for svaret.. Jeg glemte lige at sige at vi også skal have skiftet vinduer i tagetagen og at det er et projekt der ikke kan vente, eftersom vores vinduer er gamle og utætte..
I så fald er det vel mest hensigtmæssigt at skifte taget samtidigt eller hvad? Mvh. Lise
Lise Poulsen, Brønshøj (10-07-2007)
|
Svar:
Vindues kan sagtens skiftes uden at skulle lægge hele taget om.
Ville også have fået lappet de par huller, evt. med zinkindskud over de dårlige sten, eller ved at få skiftet stenene, også få klaret omfangsdrænet først.
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (10-07-2007)
|
Svar:
Hejsa, har selv et skiffertag der er 110 år gammelt - ikke et hul. Vi forventer at vedligeholde det - og at holdbarheden på taget dermed er 30-60 år mere. Selve skifferen nedbrydes stort set ikke, så det er kun et spørgsmål om, hvor godt det er lagt - og hvor vedligeholdt det er. Sørg for at alger og andet grønt på taget renses bort så det ikke trækker fugt (og så selvfølgelig udskifte de plader der måtte være revnet eller knækket). Så holder det en menneskealder (mere) :). Med venlig hilsen
Sisse, Helsingør (18-02-2008)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Jeg har et nyt tag med nyt fuglegitter. Problemet er at fuglene sagtens kan flyve op og lave reder. Der er nu fyldt med grene og fugleungerpå undertaget. Skal det hele skilles ad igen og laves om, eller er det uden betydning (fraset pippen fra fugleungerne)?
Jesper, Lyngby (08-07-2007)
|
Svar:
Hvis fuglegitteret er vendt rigtigt og montere helt nede i tagfoden, burde det ikke være muligt.
Så er sikkert montere den forkerte vej, eller for langt oppe , kan kun ændres ved at pille den nedereste række tegl /plader af igen.
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (08-07-2007)
|
Svar:
Det sidder for langt oppe, fuglene kan komme over i toppen af stenen, der når gitteret ikke helt op. Tager taget skade eller skal man sige nå? Det bliver umuligt at få den samme håndværker til at komme og lave det om.
Jesper, Lyngby (08-07-2007)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Jeg skal lave en overdækning til en terrasse. Taget består af 16mm tykt termoclear/plastikplader. Taget er 3 m gange 5,47 m. Hvordan skal dimensionerne på en 5,47 m lang træbjælke være for at spænde over de 5,47 m i ét spænd?
Den kraftigste bjælke jeg kan købe i det lokale byggemarked er 50 gange 150 mm. Hvor meget kan den spænde over?
Christian Hollensberg, 7100 Vejle (08-07-2007)
|
Svar:
Det var dog en sølle tømmerhandel du handler i.
Men jeg tror nu at du skal bruge en limtræsbjælke. Tag dine mål med til en ordentlig tømmerhandel og bed om en pris på en bjælke i rette dimension.
hpox, Århus (08-07-2007)
|
Svar:
50 x 150 er ikke en bjælke men en planke.
Martin, Glostrup (10-07-2007)
|
Svar:
Selvfølgelig er det en bjælke, hvis den ligger vandret, f.eks. Hvis den står lodret er det en stolpe el. søjle. Hvis den sidder øverst på et gelænder er det en håndliste. Hvis man køre med trillebør på den er det et trillebræt el. -planke. OSV.
hpox, Århus (11-07-2007)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Jeg fik i 1999 lagt et Decra tag. Delvist oven på gammelt eternit tag, som altså ikke blev fjernet og delvist som nyt tag på tilbygning til huset.
Siden har vi haft problemer med vand flere steder hvor Decra taget ligger som eneste tag. Der blev ikke lagt undertag eller andet men kun Decra plader direkte på strøerne.
Vandproblemer opstår når
- der har været stærk frost og det pludseligt bliver tøvej
- det regner meget kraftigt længe (Ysom den seneste tid)
Problemet består i dryp gennem loftet mange steder i huset, samt vandsamling ved vær/loft. Det kunne tyde på kondens fra taget, mener jeg.
Der skulle formentlig have været et undertag?
Har nogen noget erfaring eller gode råd?
Knud Lynge, Frederiksværk (08-07-2007)
|
Svar:
Ja, der skulle være lavet undertag dengang, det med at smide det ovenpå det gamle tag, er efter min mening en dårlig løsning.
Har du haft problemet hele tiden ?
Det er jo 8 år siden det blev lagt.
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (08-07-2007)
|
Svar:
Tak for dit svar.
Ja, jeg har problemer når vejret er lidt mere ekstremt, som jeg nævner. så i de 8 år har jeg vel haft drypperi en 4 - 5 gange, og hver gang forskellige steder.
Men det er jo altså ikke der hvor det gamle eternit tag stadig ligger neden under, der er der ingen problemer.
Knud Lynge, Frederiksværk (09-07-2007)
|
Svar:
Hej Knud
Jeg kommer gerne ud og kigger på dit decratag - uforpligtende og gratis naturligvis. Jeg har beskæftiget mig med Decra i 25 år, så der skulle være en god sandsynlighed for at jeg kan indsnævre problemet. Som du selv nævner kan det tyde på et kondensproblem, og tillige et tæthedsproblem ved slagregn. Dette kræver imidlertid et eftersyn. Decra er et fantastisk solidt og holdbart tag - såfremt det er lagt ordentligt. Så fortvivl ikke.
Med venlig hilsen
Peter Grønberg
Nyt-tag-nu, Gilleleje (13-07-2007)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Jeg har et hus fra 1963 med originalt eternittag, som nu trænger til udskiftning. Jeg overvejer et nyt decratag - enten oven på det gamle tag - eller med fjernelse af det gamle og nyt undertag.
Stiller lovgivningen her krav om efterisolering?
Andreas Andersen, 7400 (07-07-2007)
|
Svar:
Når man ændrer ved mere end 25% af klimaskærmen, så skal der fortages en energiberegning, den vil så vise om det kan betale sig med efterisolering, i forbindelse med det nye tag.
Men hvorfor lægge det ovenpå det gamle tag, giver højere stern og vindskeder som ikke lige passer til de fleste huse.
Derudover får du ikke tilset og evt. udbedret evt. skader der kunne være opstået , hvis dit tag skal udskiftes fordi det er utæt.
Når det nu skal laves, så få lavet det ordentligt , af med de gamle plader og lægter, og på med noget nyt...
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (07-07-2007)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Vi overvejer at sætte en ny tagetage på vores hus for at udnytte tagetagen. I den forbindelse skal vi have styr på antal m2 samt højden af konstruktionen.
Hvor tyk er en etageadskillelse typisk inkl. loft og gulv ?
Hvor tyk er en typisk tagkonstruktion ?
Erik, Silkeborg (06-07-2007)
|
Svar:
Jeg vil anbefale dig at få tegnet det af en arkitekt og beregnet af en ingeniør. Jeg har lige været igennem den samme tur, og pengene var godt givet ud.
Min etage adskillelse blev: 220mm bjælker som svæver 25 mm over de gamle forskallingsbrædder dvs. ialt ca. 250 mm
(frit spænd max 4 meter)
Tagtykkelsen er sværere - du skal jo regne fra yderside af tagbeklædning til færdigt gulv (1,5 meter).
Mit tag: 285mm super A Rockwool + 26 mm gips + 60 mm ventilation + 12 mm krydsfinerundertag + 4 mm tagpap + 25 mm afstandsliste + 38 mm taglægte + 70 mm tagsten?= ca 520 mm (målt vinkelret på taget)
Det bliver jo til en del når man måler de 1,5 meter på skrå gennem tagfalden for at finde etagearealet.
Jesper, Lyngby (06-07-2007)
|
Svar:
Hej Jesper,
Tak for dit svar!
Jeg har lige et par spørgsmål som du eller andre måske kan svare på:
Hvad var prisen for arkitekt og ingeniørberegninger ?
Jeg forstår ikke helt det med de svævende bjælker. Bevarede I det gamle loft ?
Hvor lang tid tog det at skifte tagkonstruktionen ?
Hvordan blev der dækket af imens ?
Hvad er ideen i at anvende krydsfiner og tagpap som undertag. Er det ikke en unødvendig dyr løsning ?
Erik, Silkeborg (06-07-2007)
|
Svar:
Undertag:
Pap på krydsfiner er en sikker løsning - uden ulemper - bortset fra prisen.
Nogle undertagstyper blafrer og larmer, nedbrydes af sollyset, eller af trykimprægneringsvæske, hænger imellem spærene,eller blæser i stykker.
Men der er andre faste undertagstyper, f.eks Huntonit, som vist osse er rigtig godt.
hpox, Århus (06-07-2007)
|
Svar:
Afhængig af hvor mange detail tegninger du vil have (de er gode til at lave et tilbud fra) koster en arkitekt vel omkring 20-30 tusind. Det afhænger meget af hvor meget hjælp man vil have til forslag og sådan noget.
Jeg gav 40KKr , men sparede 60.000 i den sidste ende (advokat/håndværker slagsmål)
Ingeniøren kendte jeg - så det kostede ikke noget og nej - han laver det ikke gratis for andre :-)
På remmen i hver side blev der lagt et 1 tomme brædt, som hævede de nye spær lidt over det gamle loft. På den måde undgik jeg at de nye spær trykkede ned på de gamle lofter og undgik derved revner i mine pudsede lofter i stuen.
Tagstørrelse= 19 x 9 meter
Med nedrivning/bortskafning af gammelt tegltag og fjernelse af gamle spær, opsætning af nye spær, 2 kviste, 9 velux, undertag, isolering, tegl, nye gavle - uden indretning af 1.sal med vægge/gulve tog det: 3 mdr.
Vedr. afdækning blev der anvendt leje presseninger, jeg overvejde en heloverdækning, men det koster en bondegård.
Ang. undertag, jeg har læst, læst og læst på undertage. Det er umuligt at blive klog på, den gode og billige løsning finder nok først ud af om 50 år når man har erfaring med banevarerne. Indtil holder jeg mig til det velkendte og afprøvede faste undertag med tagpap. En dyr løsning, men den virker overbevisende når man ser hvordan det klarer en tordenskylle inden man har fået lagt tegl. Det er 100% tæt og tagpap holder længe!
Jesper, Lyngby (06-07-2007)
|
Svar:
Ja, tagpap holder længe, men ikke 30 x længere som prisen er på det faste undertag.
Nu bliver hunonit heldigvis også nævnt, det er også et "fast" undertag, som ikke blafrer , forventet levetid mindst 50 år , er 100% tæt , dif. åbent så kræver ikke samme udluftning som tagpap og trædsikkert underlag når det er fast gjort, prisen er dog kun 1/30 af prisen i forhold til fast undertag med tagpap.
Jeg bruger selv KUN Huntonit da jeg ikke selv har nogen som helst tiltro til banevarer, og kender alle de problemer der er med fast banevarer.
Har selv været ude og lave en hel del skader, der er opstået pga. forkert udført fast undertag med tagpap , hvis man vælger den løsning er det meget vigtigt den bliver udført korrekt, da den er diffusionstæt giver evt. problemer med utætheder og for dårlig udlufning nemlig store problemer med råd og svamp, men udført korrekt er det en særdeles holdbar løsning, men også en dyr løsning, da man jo faktisk laver 2 x tagdækninger.
Om tagpappet faktisk holder 50 eller 10 år, er der jo heller ikke nogen der ved i dag, den ligger jo beskyttet og "tørrer" derfor ikke ud som når det ligger i solen, udtørring og tappap der knækker/revner er jo det eneste problem med tappap ellers nemlig.
Til prisen mener jeg selv at Huntonit pt. er det bedste produkt på markedet, men hvis ikke tømreren er vant til at bruge det, anses det af de fleste som en mere besvær og tidskrævende undertag i forhold til banevarer , hvilken jeg ikke mener er sandt, vi bruger det til dagligt, og mener det er nogenlunde det samme som banevarer, men har mange fordele pga. det er trædesikkert, og derfor sparer en del tid senere gennem projektet, og man slipper for evt. reperation i undertaget , hvis nogen træder forkert, eller taber et tegl i undertaget.
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (07-07-2007)
|
Svar:
Jeg kiggede også meget på Huntonit undertaget. Det er billigt og ser effektivt ud når det er lagt rigtigt.
Jeg tror, som du selv nævner, at det er vigtigt at anvende et undertag som tømreren er vant til at bruge (har brugt før). Et dårligt oplagt ,dyrt undertag er ikke mere værd end et godt oplagt, billigt undertag.
Alle samlinger omkring kviste og ovenlys betyder meget, ligesom den indvendige dampspærre betyder meget for hvor meget fugt der lukkes ud i konstruktionen.
Til syvende og sidst kommer det hele an på arbejdets kvalitet, jeg kan se at der er sjusket lidt med tilskæring af isolering hos mig. Derudover skal jeg op og tætne dampspærre omkring alle hanebåndene, da de gaber 1 cm efter tapen har sluppet træet.
Jeg håber bare at der er efterladt nok hulrum over isoleringen (der er plads til 60mm), men det er jo umuligt at se efterfølgende.
PS. Koster det virkelig 30 gange mere end huntonit? Jeg synes jeg gav 10K for pap og 15-20K for plader.
Banevaren havde vist kostet mig 10K ialt.
Ekstraarbejdet med oplægning fik jeg vist billigt, så det blev ikke alverden.
PS.PS Holder tagpap ikke længe under et tag? Jeg synes jeg læste at man havde set på de gamle tage i københavn hvor man har brugt den teknik i mange år og konkluderet at det var den bedste løsning - indtil videre?
Jesper, Lyngby (07-07-2007)
|
Svar:
Hvis du fik arbejdslønnen billigt , så er det nok ikke så meget dyrere ned.
Huntonit koster ca. 23,- pr. m2
Så har du brugt 30.000,- på undertaget , så er det nok stadig en del dyrere end huntonit.
Hvor længe tagpappet holder som undertag, ved man vist ikke helt endnu, men det burde holde så længe som taget ovenpå , men ingen garanti for noget før det er testet af jo.
Murpap som ligger under et hus udsættes ikke for sollys, men bliver stadig hårdt og knækker ved bevøgelser, om tagpap gør det sa samme kan kun tiden vise.
Men ja, som du selv nævner er det faktisk mere udførelsen af det faste undertag som er vigtigt, de tynde banevarer giver jeg selv ikke meget for, og tror også vi vil se en hel del følgeskader senere hen.
Også fordi de tit også udføres forkert, specielt tilslutninger ,gennemførsler og skotrender ser ud til at give mange problemer , selvom producenterne gør en del ud af at beskrive de korrekte måder at udføre det på , i deres beskrivelser og oplægningsvejledninger.
Men damspærren er også vigtigt at få tæt, og er tit der nogle også "sjusker" lidt , og derfor stilles der væsentligt større krav til udlufningen af tagkonstruktionen.
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (07-07-2007)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
For ca. 3/4 år siden fik vi lagt et nyt tag med B&C Danflock, altså uden undertag. Samtidig fik vi et nyt vindue m. inddækning osv, samt sløjfet en trækkanal i taget.
Problemet er at når det er tørvejr, kan man se at symmetrisk i en bredde af 3 sten rundt om vinduet er stenene lysere. Det samme er sket der hvor der engang var en trækkanal. Min tømrer er lidt langsom til at komme ud at kigge og derfor skriver jeg her. Er stenene mon lagt forkert eller hvad kan årsagen være til at det sker?
Rasmus, Fredericia (05-07-2007)
|
Svar:
Hej det kan være at der mangler isolering og/eller dampspærre både ved vinduet og ved den sløjfede trækkanal
Tømren, Assens (06-07-2007)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
hej til alle i dabatforum.
jeg skal til at bestille tag til min tilbygning og er i tvivl om det er nemmest at ligge korte plader eller lange plader.
jeg skal ligge metal-plader med tegl-profil.
hvad er billigst?
mikkel nielsen, karise (03-07-2007)
|
Svar:
der er klart lettest at ligge lange plader men det kræver du måler præsist op. korte plader har den fordel du kan "snyde" lidt i længden.
nn, nn (03-07-2007)
|
Svar:
Har selv prøvet at ligge et tag med lange plader og kan sige at det var rigtig nemt. Man skal være minumum to til opgaven og det er vigtigt at rette op og måle meget nøjagtig af.
ksj, Brenderup (04-07-2007)
|
Svar:
Min far og jeg var i øvrigt 5 dage (fra 8-20) om at klarer taget. inkl. nedtagning af gl. tag og udskiftning af lægter og rep. af spær.
Vi knoklede men havde aldrig prøvet at ligge tag før.
ksj, Brenderup (04-07-2007)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Jeg har et hus fra 70erne, hvor der mere eller mindre altid har været problemer med nedsivning af vand.
Der er silikonefuget i flere omgange der hvor inddækningen er bukket ind i murværket, ligesom der er silikonefuget mellem murværk og beton topafdækningen. Indækningen der består både af bly og zink ser OK ud. Jeg har en mistanke om at det er slagregn, der trænger igennem murværket og så siver ned mellem mur og kaminent-indsatsen. Problemet har været der altid, men aldrig så slemt som vinteren 06/07.
Hvad skal jeg bruge til i givet fald at imprænere murværket med eller er der nogen der har andre idéer?
Mvh
Khe
Herning
Khe, Herning (03-07-2007)
|
Svar:
Hej
Der er nok bud efter en omfugning eller ommuring af hele skorstenspiben.
Prøv at lade en erfaren murer se på tingene.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, jebjerg (03-07-2007)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
hejsa
sidder her med 2 produkter og vælge imellem interproof og interstep vi skal have tegl tag på og have det isoleret huset er i 3 etager med loft i stå højde over 3 etage.
mvh pia
pia, sdr omme (02-07-2007)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Har købt et hus fra 1955 med tegltag. Tegltaget skal skiftes ud med betontegl. Undertaget er troltex plader belagt med tagpap. Det virker tæt, men for en sikkerheds skyld vil jeg give det et lag tagasfalt. Er det er god ide?
Alternativt kunne jeg lægge et diffusionsåbent Haloten 2000 undertag direkte på tagpappet eller hvad, ville det give fugtproblemer?
Michael Knudsen, Århus (01-07-2007)
|
|
|
|
|
|