Årets byggeri 2009 - Et fagligt skulderklap

Alle læsere opfordres til at give bud på projekter, der fortjener hædersprisen Årets Byggeri 2009

Af Klaus Tøttrup

Selv om et byggeri lykkes, så der både bliver lidt positiv bundlinje i virksomhederne og tilfredshed hos slutbrugeren, så er det ikke faglige skulderklap der dominerer billedet.
Magasinet Byggeri har derfor gennem flere år, i tæt samarbejde med en meget kompetent dommerkomité og ikke mindst bladets læsere, kåret Årets Byggeri netop med udgangspunkt i, at faglige skulderklap ofte er motiverende for både dem der modtager og dem der giver skulderklappet. Det faglige skulderklap gives i tre kategorier:

  •  
  • Erhvervsbyggeri
  •  
  • Boligbyggeri
  •  
  • Åben kategori

    Alle byggerier inden for landets grænser, som er eller ventes færdiggjort inden for perioden 15. november 2008 til 15. november 2009, kan nomineres og indgår dermed i den pulje af projekter, som dommerkomiteen skal vurdere.
    Den lange række af projekter, som har været omtalt i Fagbladet Byggeri i årets løb indgår ikke automatisk i konkurrencen, men skal på lige fod med alle andre projekter indstilles af bladets læsere. Der kan indstilles såvel nybyggeri som renoveringsprojekter.

    Vi håber, at rigtig mange læsere vil nominere projekter, så vi kan sætte dommerkomiteen på arbejde og præsentere vinderprojekterne i årets sidste udgave af Byggeri, som udkommer den 15. december.

    Se Årets byggeri 2008 »

    Nominering


    Dommerkomiteen består af en række kendte brancheprofiler:

    Adm. direktør
    Lars Storr-Hansen,
    Dansk Byggeri

    Direktør
    Christian Lerche,
    Danske Ark

    Adm. direktør
    Palle Thomsen,
    Trælasthandlerunionen

    Borgmester, formand f. SBi, Kurt Hockerup,
    Vallensbæk

    Arkitekt maa.
    Scott Hollingsworth,
    hpc Danmark

    Adm. direktør
    Henrik Garver, Foreningen af
    Rådg. Ingeniører

    Adm. direktør
    Peter Hesdorf, Byggeriets Evaluerings Center.

    Branchedirektør
    Anne Windfeldt Trolle,
    DI Byggematerialer